32003R0670

Rådets forordning (EF) nr. 670/2003

af 8. april 2003

om specifikke foranstaltninger vedrørende landbrugsethanolmarkedet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) En forudsætning for, at det fælles marked for landbrugsprodukter kan fungere og udvikle sig efter hensigten, er en fælles landbrugspolitik, der navnlig omfatter passende foranstaltninger, som kan antage forskellig form afhængigt af produkternes art.

(2) Formålet med den fælles landbrugspolitik er en virkeliggørelse af målene i traktatens artikel 33. Dette kan opnås ved at tilvejebringe redskaber, der giver bedre mulighed for at følge markedsudviklingen, såvel på det indre marked, som hvad angår samhandelen med tredjelande.

(3) Forarbejdningen af visse landbrugsråvarer til landbrugsethanol er nært forbundet med den økonomiske situation for de pågældende råvarer. Den kan i væsentlig grad bidrage til udnyttelsen af disse råvarer, idet en sådan forarbejdning i visse tilfælde er af særlig økonomisk og social betydning for økonomien i bestemte områder i Fællesskabet og i visse tilfælde tegner sig for en ikke ubetydelig del af indkomsten for producenterne af disse råvarer. I andre tilfælde giver den mulighed for at eliminere produkter af utilfredsstillende kvalitet eller for at absorbere en konjunkturbetinget overskudsproduktion, som midlertidigt kan medføre en vanskelig økonomisk situation for bestemte produkter.

(4) Det er nødvendigt at etablere en ramme med specifikke foranstaltninger for landbrugsethanol, der skal gøre det muligt at indsamle økonomiske data og analysere statistiske oplysninger med henblik på at sikre overvågning af markedet. For så vidt landbrugsethanolmarkedet er forbundet med det almindelige ethanolmarked, må man endvidere kunne råde over oplysninger vedrørende markedet for ethanol af ikke-landbrugsmæssig oprindelse.

(5) En overvågning af udviklingen på ethanolmarkedet forudsætter, at medlemsstaterne meddeler Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at kunne udarbejde en opgørelse over dette marked.

(6) Afsætningen af ethanol fremstillet af landbrugsprodukter til alkoholfremstilling, som har været omfattet af interventionsforanstaltninger eller andre særlige foranstaltninger, bør undergives specifikke procedurer inden for rammerne af forordningerne for disse produkter, så der sikres en rimelig konkurrence, og forstyrrelser af det traditionelle marked for alkohol undgås.

(7) Indførelsen i Fællesskabet af specifikke foranstaltninger for landbrugsethanolsektoren medfører, at der må indføres en ordning for samhandelen med tredjelande. En samhandelsordning med importtold kan i princippet stabilisere EF-markedet. En sådan samhandelsordning bør baseres på de aftaler, der er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi.

(8) For løbende at kunne følge bevægelserne i samhandelen må der åbnes mulighed for at indføre en ordning med import- og eksportlicenser med stillelse af en sikkerhed, som skal garantere gennemførelsen af de transaktioner, som der indgives licensansøgninger for. Disse ordninger bør også udvides til at omfatte uaftappede produkter på basis af landbrugsethanol, der er importeret under visse KN 2208 koder, og som udviser alle kendetegn ved landbrugsethanol, således at der kan føres effektiv kontrol med import af sådanne produkter.

(9) Kommissionen bør have beføjelse til at åbne og forvalte de toldkontingenter, der følger af internationale aftaler, som er indgået i henhold til traktaten, eller af andre af Rådets retsakter.

(10) Ud over ovennævnte ordning bør der i det omfang, det er nødvendigt, for at den kan fungere efter hensigten, åbnes mulighed for at fastsætte bestemmelser om anvendelsen af proceduren for aktiv forædling og for, når markedssituationen kræver det, at forbyde en sådan anvendelse.

(11) Toldordningen gør det muligt at give afkald på alle andre beskyttelsesforanstaltninger ved Fællesskabets ydre grænser. I usædvanlige tilfælde kan ordningen for det indre marked og for told dog vise sig at være utilstrækkelig. For at Fællesskabets marked i sådanne tilfælde ikke skal være forsvarsløs over for de eventuelle forstyrrelser, som dette kan medføre, bør Fællesskabet have mulighed for hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af aftalerne under Verdenshandelsorganisationen.

(12) Gennemførelsen af et enhedsmarked kan bringes i fare ved visse former for støtte. De bestemmelser i traktaten, der gør det muligt at vurdere støtte ydet af medlemsstaterne og at forbyde støtte, der er uforenelig med fællesmarkedet, bør derfor finde anvendelse i sektoren for landbrugsethanol. I betragtning af den særlige situation i Tyskland, hvor der for øjeblikket gives national støtte til et stort antal mindre producenter af denne type alkohol under det tyske alkoholmonopols særlige vilkår, er det i en begrænset tidsperiode nødvendigt at tillade, at der fortsat ydes en sådan støtte. Det er også nødvendigt, at der ved denne periodes udløb forelægges en rapport om, hvorledes denne undtagelse har virket, ledsaget af relevante forslag.

(13) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(4).

(14) De foranstaltninger, der fastlægges i denne forordning, bør samtidig på passende måde tilgodese målene i traktatens artikel 33 og 131.

(15) De foranstaltninger, der fastlægges i denne forordning, bør også være i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 300, stk. 2, blandt andet dem, der indgår i overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, herunder navnlig aftalen om tekniske handelshindringer.

(16) For at sikre, at ordningen kan fungere korrekt, bør Kommissionen have mulighed for at vedtage overgangsforanstaltninger. Kommissionen bør også bemyndiges til midlertidigt og undtagelsesvist at løse specifikke praktiske problemer.

(17) Det bør ved anvendelsen af denne forordning undgås at fastsætte foranstaltninger, som kan indebære forskellig behandling af landbrugsethanol og ethanol af anden oprindelse -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

1. Der fastlægges specifikke foranstaltninger for landbrugsethanolsektoren for så vidt angår følgende produkter:

>TABELPOSITION>

2. Artikel 4 finder endvidere anvendelse på produkter på basis af landbrugsethanol henhørende KN-kode 2208, som frembydes i beholdere med indhold på over på 2 liter og har alle kendetegn for ethanol som omhandlet i stk. 1.

Artikel 2

Fremstillingsmetode

Fremstillingsmetode og kendetegn for en ethanol fremstillet af et bestemt landbrugsprodukt, der er nævnt i traktatens bilag I, kan vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

Artikel 3

Oplysninger

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen følgende oplysninger:

- produktionen af landbrugsethanol, angivet i hl ren alkohol (HRA) og opdelt på de produkter til alkoholfremstilling, der er anvendt

- afsætningen af landbrugsethanol for det foregående år, angivet i HRA og opdelt på de forskellige anvendelsesformål

- de disponible lagre af landbrugsethanol i landet ved udgangen af det foregående år

- den forventede produktion det indeværende år.

De nærmere bestemmelser om disse oplysninger, navnlig om, hvor ofte de skal meddeles, og definition af anvendelsesformål fastlægges efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

2. På grundlag af disse og andre disponible oplysninger udarbejder Kommissionen en EF-opgørelse for markedet for landbrugsethanol for det foregående år og et skøn over markedet for det indeværende år.

3. EF-opgørelsen indeholder ligeledes oplysninger om ethylalkohol af ikke-landbrugsmæssig oprindelse. Det præcise omfang og de nærmere vilkår for indsamlingen af disse oplysninger vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

Ved "ethanol af ikke-landbrugsmæssig oprindelse" forstås produkter henhørende under KN-kode 2207, 2208 90 91 og 2208 90 99, der ikke er fremstillet af et bestemt landbrugsprodukt, der er nævnt i traktatens bilag I.

4. Kommissionen sender medlemsstaterne de pågældende opgørelser.

Artikel 4

Import- og eksportlicenser

1. Ved import til EF af de produkter, der er nævnt i artikel 1, kan der kræves fremlagt en importlicens. Ved eksport af sådanne produkter kan der kræves fremlagt en eksportlicens.

2. Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der ansøger herom, uanset hvor i Fællesskabet vedkommende er etableret, uden at dette dog indskrænker anvendelsen af vedtagne gennemførelsesbestemmelser til artikel 6. Licensen gælder for hele Fællesskabet.

3. Licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemføre importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode, og denne sikkerhed fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis finder sted inden for nævnte frist, medmindre der foreligger force majeure.

4. Licensernes gyldighedsperiode og andre gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

Artikel 5

Anvendelse af toldsatserne i den fælles toldtarif

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, finder toldsatserne i den fælles toldtarif anvendelse på de produkter, der er nævnt i artikel 1.

Artikel 6

Toldkontingenter

1. Toldkontingenter for de i artikel 1 anførte produkter, der følger af en aftale, der er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 300, eller af en anden af Rådets retsakter, åbnes og forvaltes af Kommissionen i henhold til gennemførelsesbestemmelser, som vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

2. Ved forvaltningen af toldkontingenterne kan der anvendes en af følgende metoder eller en kombination af disse:

a) en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge af de indgivne af ansøgninger ("først til mølle"-princippet)

b) en metode, der går ud på fordeling i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning for ("samtidig behandling")

c) en metode, hvor der tages hensyn til den traditionelle samhandel ("traditionelle/nye importører").

Der kan fastsættes andre hensigtsmæssige metoder. De må ikke medføre forskelsbehandling af de berørte erhvervsdrivende.

3. Ved fastlæggelsen af forvaltningsmetoden skal der i givet fald tages behørigt hensyn til forsyningsbehovene på EF-markedet og til nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked, idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, men under iagttagelse af de rettigheder, der følger af de aftaler, som er indgået under handelsforhandlingerne i Uruguay-rundens regi.

4. Ved de i stk. 1 omhandlede gennemførelsesbestemmelser fastsættes årlige kontingenter, om nødvendigt med en hensigtsmæssig fordeling på kortere perioder, ligesom det fastlægges, hvilken forvaltningsmetode der skal anvendes, herunder i givet fald bestemmelser vedrørende:

a) garantierne for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b) anerkendelsen af det dokument, der danner grundlag for kontrollen af de i litra a) nævnte garantier

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og disses gyldighedsperiode.

Artikel 7

Proceduren for aktiv forædling

I det omfang det er nødvendigt, for at markedet for landbrugsethanol kan fungere efter hensigten, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 12, stk. 2, helt eller delvis udelukke anvendelse af proceduren for aktiv forædling for de produkter, der er nævnt i artikel 1.

Artikel 8

Fortolkning af den kombinerede nomenklatur

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de særlige regler for dens anvendelse gælder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning. Den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, optages i den fælles toldtarif.

2. Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er følgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

a) opkrævning af afgifter med tilsvarende virkning som told

b) anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 9

Hasteforanstaltninger

1. Bliver EF-markedet for ét eller flere af de i artikel 1 nævnte produkter på grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggørelsen af de i traktatens artikel 33 nævnte mål i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller truslen herom er ophørt.

Ved bedømmelsen af, om situationen berettiger til anvendelse af sådanne foranstaltninger, tages der navnlig hensyn til de mængder, for hvilke der er udstedt eller ansøgt om importlicenser, samt til oplysningerne i opgørelsen for det pågældende produktionsår.

Rådet fastsætter efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, almindelige bestemmelser om anvendelsen af nærværende stykke og fastlægger, i hvilke tilfælde og med hvilke begrænsninger medlemsstaterne kan træffe beskyttelsesforanstaltninger.

2. Indtræder den i stk. 1 nævnte situation, træffer Kommissionen på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ afgørelse om de nødvendige foranstaltninger, som meddeles til medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen fået forelagt en anmodning fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest tre arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist på tre arbejdsdage efter dagen for meddelelsen indbringe en af Kommissionen truffet foranstaltning for Rådet. Rådet træder omgående sammen. Det kan med kvalificeret flertal bekræfte, ændre eller annullere den pågældende foranstaltning inden for en frist på en måned fra datoen for indbringelsen.

4. Denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 300, stk. 2.

Artikel 10

Statsstøtte

1. Traktatens artikel 87, 88 og 89 finder anvendelse på produktion af og handel med de produkter, der er omfattet af denne forordning.

2. Med forbehold af forordning (EØF) nr. 26/62 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer(5) finder stk. 1 ikke anvendelse på den støtte, der indtil den 31. december 2010 ydes af Tyskland inden for rammerne af Tysklands alkoholmonopol for produkter, der efter yderligere forarbejdning markedsføres af monopolet som ethanol fremstillet af landbrugsprodukter og er opført i traktatens bilag I. Det samlede beløb for denne støtte må ikke overstige 110 mio. EUR pr. år.

3. Tyskland forelægger hvert år inden den 30. juni Kommissionen en rapport om, hvorledes ordningen fungerer. Inden den 31. december 2009 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om undtagelsens anvendelse, herunder også en evaluering af den støtte, der er ydet inden for rammerne af Tysklands alkoholmonopol, ledsaget af relevante forslag.

Artikel 11

Informationsudveksling

Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning. De nærmere regler for sådanne meddelelser, herunder arten af og formatet for de oplysninger, der skal meddeles, fristerne for deres fremsendelse og videregivelsen af de indsamlede oplysninger, vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

Artikel 12

Forvaltningskomité

1. Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Vin (i det følgende benævnt "komitéen"), der er nedsat ved artikel 74 i forordning (EF) nr. 1493/1999(6).

2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til en måned.

3. Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 13

Komitéen kan behandle ethvert andet spørgsmål, som det forelægges af formanden, enten på dennes eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repræsentant.

Artikel 14

Overholdelse af traktaten og internationale aftaler

Ved anvendelsen af denne forordning tages der samtidigt i rimeligt omfang hensyn til målene i traktatens artikel 33 og 131.

Artikel 15

Overgangsforanstaltninger

Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 12, stk. 2:

a) foranstaltninger, der er nødvendige for at lette overgangen til den ordning, der er fastlagt ved denne forordning

b) foranstaltninger, der er nødvendige og behørigt begrundede for i hastetilfælde at reagere på praktiske, specifikke og uforudselige problemer.

Artikel 16

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 8. april 2003.

På Rådets vegne

G. Drys

Formand

(1) EFT C 180 E af 26.6.2001, s. 146.

(2) Udtalelse af 13.6.2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3) EFT C 260 af 17.9.2001, s. 33.

(4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(5) EFT 30 af 20.4.1962, s. 993/62.

(6) Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2585/2001 (EFT L 345 af 29.12.2001, s. 10).