31999R1216

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1216/1999

af 10. juni 1999

om ændring af forordning nr. 17, første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 81 og 82(1)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 83,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(2),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(3),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 4, stk. 2, i Rådets forordning nr. 17(5), er der for en række aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis dispenseret fra det krav om anmeldelse, der efter artikel 4, stk. 1, er en betingelse for at kunne indrømme en undtagelse;

(2) dispensationen gælder bl.a. for aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis, hvori der kun deltager virksomheder fra én medlemsstat, og som ikke vedrører import eller eksport mellem medlemsstaterne, eller aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis, hvori der kun deltager to virksomheder, og som alene begrænser den ene aftaledeltagers frihed til selv at fastsætte priser eller forretningsbetingelser ved videresalg af varer, som han erhverver hos den anden aftaledeltager; dispensationen omfatter ikke de fleste af de aftaler, der falder ind under traktatens artikel 81, stk. 1, som indgås af to eller flere virksomheder, der, hvad aftalen angår, befinder sig på forskellige niveauer i produktions- eller distributionskæden, og som omhandler betingelserne for parternes køb, salg eller videresalg af visse varer eller tjenesteydelser "vertikale aftaler";

(3) den 22. januar 1997 offentliggjorde Kommissionen en grønbog om vertikale begrænsninger i EF's konkurrencepolitik, som gav anledning til en omfattende offentlig debat om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 1 og 3, på vertikale aftaler; de bemærkninger, der blev fremsat i denne forbindelse af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og interesserede kredse, viser, at der generelt er stemning for en reform af Fællesskabets konkurrencepolitik på dette område;

(4) en sådan reform skal opfylde de to målsætninger om at sikre effektiv beskyttelse af konkurrencen og samtidig skabe tilstrækkelig retssikkerhed for virksomhederne; med henblik på at nå disse mål har Rådet givet Kommissionen bemyndigelse til, ved forordning og i henhold til traktatens artikel 81, stk. 3, at erklære artikel 81, stk. 1, uanvendelig på visse kategorier af vertikale aftaler;

(5) ved en sådan reform af reglerne for vertikale aftaler skal der desuden tages hensyn til, at det er nødvendigt at forenkle den administrative kontrol, hvilket vil føre til nedbringelse af antallet af anmeldelser af vertikale aftaler; der bør være mindre tilskyndelse til at anmelde vertikale aftaler, der er i overensstemmelse med Kommissionens politik og retspraksis i Domstolen og Retten i Første Instans; for at nå dette mål bør Kommissionen have bemyndigelse til at indrømme individuelle undtagelser for vertikale aftaler, der er omfatter af traktatens artikel 81, stk. 1, fra den dato, hvor de er indgået;

(6) kravet om anmeldelse som betingelse for at indrømme undtagelse pålægger virksomheder, der deltager i vertikale aftaler, en unødvendig administrativ byrde;

(7) de aftaler, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 17, har dispensation fra kravet om anmeldelse som betingelse for at indrømme fritagelse; formålet med denne dispensation er at nedsætte antallet af anmeldelser, således at Kommissionen kan koncentrere sit arbejde om at kontrollere de aftaler, der skader konkurrencen mest; denne ændring indebærer derfor ikke nogen lempelse af den kontrol, som Kommissionen skal sikre i henhold til traktatens artikel 81, stk. 1;

(8) anvendelsesområdet for artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 17 bør derfor udvides, og for alle vertikale aftaler bør der dispenseres fra kravet om anmeldelse som betingelse for at indrømme fritagelse -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 4, stk. 2, nr. 2, i forordning nr. 17 affattes således: "2) a) aftalerne eller den samordnede praksis indgås af to eller flere virksomheder, der, hvad aftalen angår, befinder sig på forskellige niveauer i produktions- eller distributionskæden, og som omhandler betingelserne for parternes køb, salg eller videresalg af visse varer eller tjenesteydelser

b) der heri kun deltager to virksomheder, og de pågældende aftaler alene pålægger erhververen eller brugeren af industrielle ejendomsrettigheder - navnlig af patent-, brugsmønster-, mønster- eller varemærkerettigheder - eller den berettigede part i aftaler om overdragelse af eller koncession på fremstillingsmetoder eller viden om brugen og anvendelsen af fabrikationstekniske metoder begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 10. juni 1999.

På Rådets vegne

K.-H. FUNKE

Formand

(1) Titlen på forordning nr. 17 er justeret under hensyn til omnummereringen af EF-traktatens artikler, jf. Amsterdam-traktatens artikel 12. Den oprindelige henvisning var til traktatens artikel 85 og 86.

(2) EFT C 365 af 26.11.1998, s. 30.

(3) Udtalelse af 15.4.1999 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(4) EFT C 116 af 28.4.1999.

(5) EFT 13 af 31.2.1962, s. 204/62. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.