EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R1172

Rådets forordning (EF) nr. 1172/98 af 25. maj 1998 om statistik registrering af vejgodstrafikken

OJ L 163, 6.6.1998, p. 1–12 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 07 Volume 004 P. 56 - 67
Special edition in Estonian: Chapter 07 Volume 004 P. 56 - 67
Special edition in Latvian: Chapter 07 Volume 004 P. 56 - 67
Special edition in Lithuanian: Chapter 07 Volume 004 P. 56 - 67
Special edition in Hungarian Chapter 07 Volume 004 P. 56 - 67
Special edition in Maltese: Chapter 07 Volume 004 P. 56 - 67
Special edition in Polish: Chapter 07 Volume 004 P. 56 - 67
Special edition in Slovak: Chapter 07 Volume 004 P. 56 - 67
Special edition in Slovene: Chapter 07 Volume 004 P. 56 - 67
Special edition in Bulgarian: Chapter 07 Volume 006 P. 52 - 65
Special edition in Romanian: Chapter 07 Volume 006 P. 52 - 65

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 22/02/2012; ophævet ved 32012R0070

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/1172/oj

31998R1172

Rådets forordning (EF) nr. 1172/98 af 25. maj 1998 om statistik registrering af vejgodstrafikken

EF-Tidende nr. L 163 af 06/06/1998 s. 0001 - 0008


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1172/98 af 25. maj 1998 om statistisk registrering af vejgodstrafikken

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til udkast til forordning forelagt af Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) for at Kommissionen kan udføre de opgaver, der er pålagt den inden for rammerne af den fælles transportpolitik, skal den have adgang til sammenlignelige, pålidelige, synkroniserede, regelmæssige og komplette statistikker over omfanget af og udviklingen i den vejgodstrafik, der udføres med køretøjer, som er registreret i Fællesskabet, samt om udnyttelsesgraden for de køretøjer, der udfører disse transporter;

(2) ifølge Rådets direktiv 78/546/EØF af 12. juni 1978 om statistisk registrering af vejgodstrafikken inden for rammerne af en regional statistik (4), skal der ikke registreres statistiske oplysninger om de transporttyper, som ikke var tilladt på det tidspunkt, hvor dette direktiv blev vedtaget; ved den statistiske registrering, som dette direktiv omhandler, leveres der forskellige oplysninger, alt efter om det drejer sig om nationale eller internationale transporter; der leveres ingen oplysninger om udnyttelsesgraden for de køretøjer, der udfører disse transporter;

(3) det er nødvendigt, at der udarbejdes sådanne komplette, regionale statistikker, både hvad angår godstrafikken og køretøjernes ture;

(4) det er derfor påkrævet, at det system, der er omhandlet i direktiv 78/546/EØF, ændres, bl.a. for at sikre, at oprindelses- og bestemmelsesregionen registreres for transporter mellem medlemsstaterne på samme måde som for transporter inden for hver medlemsstat, og for at belyse sammenhængen mellem transporten af varer og køretøjernes ture ved at måle udnyttelsesgraden for de køretøjer, der har udført transporten;

(5) ifølge subsidiaritetsprincippet er udarbejdelsen af fælles statistiske normer, som gør det muligt at levere harmoniserede oplysninger, en opgave, som kun kan udføres effektivt på fællesskabsplan, mens indsamlingen af data i de enkelte medlemsstater forestås af de organer og institutioner, der er ansvarlige for udarbejdelsen af de officielle statistikker;

(6) Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker (5) udgør en referenceramme for bestemmelserne i denne forordning, navnlig vedrørende adgangen til administrative datakilder, de disponible midlers omkostningseffektivitet og den statistiske fortrolighed;

(7) indberetning af individuelle data, som er gjort anonyme, er nødvendig for at kunne vurdere, om resultaterne generelt er præcise;

(8) det er vigtigt, at der sikres en passende formidling af de statistiske oplysninger;

(9) Fællesskabet bør i indkøringsperioden yde finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelse af det nødvendige arbejde;

(10) der bør fastlægges en forenklet procedure med henblik på denne forordnings gennemførelse og tilpasning til den økonomiske og tekniske udvikling;

(11) Udvalget for Det Statistiske Program, der er nedsat ved afgørelse 89/382/EØF/Euratom (6), er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 3 heri; det har indtaget en positiv holdning til denne forordning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1. Hver medlemsstat udarbejder fællesskabsstatistikker over den vejgodstrafik, der udføres med vare- og lastmotorkøretøjer, som er registreret i medlemsstaten, samt over disse køretøjers ture.

2. Denne forordning finder anvendelse på vejgodstrafik, bortset fra vejgodstrafik, der udføres med:

a) vare- og lastmotorkøretøjer, hvis vægt eller dimensioner overstiger de normalt tilladte grænser i de berørte medlemsstater

b) landbrugskøretøjer, militærkøretøjer og køretøjer, der tilhører offentlige centrale eller lokale myndigheder, undtagen vare- og lastmotorkøretøjer, der tilhører offentlige virksomheder, især jernbanerne.

Hver medlemsstat har desuden mulighed for fra denne forordnings anvendelsesområde at undtage vare- og lastmotorkøretøjer med lasteevne eller tilladt totalvægt under en nærmere fastsat grænse. Denne grænse må ikke være over 3,5 tons lasteevne eller 6 tons tilladt totalvægt for solomotorkøretøjer.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

- »vejgodstrafik«: enhver form for godstransport, som udføres med et vare- eller lastmotorkøretøj

- »motorkøretøj«: køretøj forsynet med en motor, som udgør dets eneste middel til fremdrift, der normalt anvendes til person- eller godsbefordring ad vej eller til at trække køretøjer beregnet til person- eller godsbefordring ad vej

- »vare- og lastkøretøj«: køretøj, som udelukkende eller hovedsagelig er beregnet til godstransport (lastbil, påhængsvogn, sættevogn)

- »vare- og lastmotorkøretøj«: enhver form for solomotorkøretøj (lastbil) eller vogntog (lastbil med påhængsvogn eller sættevognstog) til godstransport

- »lastbil«: køretøj, som udelukkende eller hovedsagelig er beregnet til godstransport

- »motorforvogn«: motorkøretøj, som udelukkende eller hovedsagelig er beregnet til at trække andre køretøjer, som ikke er selvdrevne (navnlig sættevogne)

- »påhængsvogn«: køretøj til godstransport, som er beregnet til at blive trukket af et motorkøretøj

- »sættevogn«: køretøj (uden foraksel) til godstransport, som er således udformet, at en del af køretøjet og en væsentlig del af lastens vægt hviler på motorforvognen

- »sættevognstog«: motorforvogn sammenkoblet med en sættevogn

- »påhængsvognstog«: vare- og lastmotorkøretøj med en tilkoblet påhængsvogn.

Et sættevognstog med en ekstra påhængsvogn henhører under denne kategori

- »registreret«: opført i en medlemsstats officielle register over køretøjer, uanset om registreringen er sket i forbindelse med udlevering af nummerplader.

Udføres godstransporten med et vogntog, hvor motorkøretøjet (en lastbil eller en motorforvogn) og påhængsvognen eller sættevognen er registreret i hvert sit land, er vogntogets registreringsland det land, hvor motorkøretøjet er registreret

- »lasteevne«: den højeste, tilladte vægt af godset som fastsat af den kompetente myndighed i registreringslandet.

Når vare- og lastmotorkøretøjet består af en lastbil med påhængsvogn, er lasteevnen for vogntoget summen af lastbilens og påhængsvognens lasteevne

- »tilladt totalvægt«: summen af vægten af et solokøretøj eller et vogntog, som står stille og er køreklar, og vægten af den tilladte last som fastsat af den kompetente myndighed i registreringslandet

- »Eurostat«: den tjenestegren i Kommissionen, der for denne udarbejder EF-statistikker.

Artikel 3

Indsamling af data

1. Medlemsstaterne registrerer statistiske oplysninger vedrørende følgende områder:

a) oplysninger om køretøjet

b) oplysninger om turen

c) oplysninger om godset.

2. De statistiske variabler for hvert område, definitionen af disse og de klassifikationsniveauer, der anvendes til opdeling af dem, findes i bilagene.

3. I de metoder, medlemsstaterne fastlægger til registrering af de statistiske oplysninger, må der ikke indgå nogen form for formaliteter ved grænserne mellem medlemsstaterne.

4. Tilpasningen af dataindsamlingens karakteristika og indholdet i bilagene fastsættes efter proceduren i artikel 10.

Artikel 4

Resultaternes præcision

De metoder, der anvendes ved dataindsamlingen og behandlingen, skal være udarbejdet på en sådan måde, at de statistiske resultater, der indberettes af medlemsstaterne, opfylder minimumskravene til præcision under hensyntagen til vejtransportstrukturen i medlemsstaterne. Præcisionskravene fastsættes efter proceduren i artikel 10.

Artikel 5

Indberetning af oplysninger til Eurostat

1. Hvert kvartal skal medlemsstaterne indberette de individuelle, behørigt kontrollerede data, der svarer til de variabler, der er nævnt i artikel 3 og i bilag A, til Eurostat uden angivelse af navn, adresse og registreringsnummer.

Indberetningen skal efter omstændighederne omfatte dataene for tidligere kvartaler, for hvilke der er indberettet foreløbige data.

2. Reglerne for indberetning af de i stk. 1 omhandlede data, herunder eventuelt statistiske tabeller baseret på disse data, fastsættes efter proceduren i artikel 10.

3. Indberetningen finder sted senest fem måneder efter afslutningen af observationskvartalet.

Første indberetning vedrører første kvartal 1999.

4. I en overgangsperiode fra den 1. januar 1999 til en dato, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 5, kan medlemsstaterne anvende en forenklet kodning for de variabler, som findes i bilag A, afsnit A2, punkt 3, 4, 8 og 9, og afsnit A3, punkt 5 og 6.

Denne forenklede kodning består:

- for national transport af en kodning som fastsat i bilag G

- for international transport af en kodning for hvert land.

5. Datoen for udløbet af den overgangsperiode, der er omhandlet i stk. 4, fastsættes efter proceduren i artikel 10, så snart det er teknisk muligt at anvende en effektiv regional kodning for såvel national som international transport, i overensstemmelse med bilag G, punkt 1 og 2.

Artikel 6

Formidling af resultater

Bestemmelserne om formidling af statistiske oplysninger om vejgodstrafikken, herunder strukturen og indholdet af de resultater, der skal formidles, fastsættes efter proceduren i artikel 10.

Artikel 7

Rapporter

1. Medlemsstaterne forelægger senest ved indberetningen af de første kvartalsoplysninger Eurostat en rapport om de registreringsmetoder, der er anvendt.

Endvidere meddeler medlemsstaterne Eurostat eventuelle væsentlige ændringer i de anvendte indsamlingsmetoder.

2. Medlemsstaterne meddeler en gang om året Eurostat oplysninger om stikprøvestørrelser, om det procentvise antal ikke besvarede spørgeskemaer og om de vigtigste resultaters pålidelighed i form af standardafvigelse eller konfidensinterval.

3. Kommissionen forelægger, efter at der er indsamlet oplysninger for tre år, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de erfaringer, der er indvundet i forbindelse med det arbejde, der er udført i henhold til denne forordning.

Artikel 8

Finansiel støtte

1. I de første tre år af gennemførelsen af den i denne forordning omhandlede statistiske registrering ydes der medlemsstaterne finansiel fællesskabsstøtte til dækning af omkostningerne ved udførelsen af det pålagte arbejde.

2. Det beløb, der årligt bevilges til denne aktion, fastsættes inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

3. Budgetmyndigheden fastsætter de årlige disponible bevillinger.

4. I den rapport, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, angiver Kommissionen, hvorledes fællesskabsbevillingerne til denne aktion er blevet anvendt.

På grundlag af denne rapport vurderer Kommissionen, om der er behov for yderligere finansiel støtte i endnu en periode på tre år.

Artikel 9

Gennemførelsesbestemmelser

De nærmere bestemmelser for iværksættelse af denne forordning, herunder foranstaltninger med henblik på at tilpasse den til den økonomiske og tekniske udvikling, fastsættes, såfremt det ikke medfører nogen uforholdsmæssig stor forhøjelse af medlemsstaternes omkostninger og/eller af de byrder, der påhviler respondenterne, efter proceduren i artikel 10. De vedrører navnlig:

- tilpasning af dataindsamlingens kendetegn og af indholdet i bilagene

- præcisionskravene

- regler for fremsendelse af data til Eurostat, herunder eventuelt statistiske tabeller, der er baseret på disse data

- formidling af resultaterne

- datoen for udløbet af den overgangsperiode, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, for indberetning af de variabler, der er opregnet i artikel 5, stk. 4.

Artikel 10

Procedure

Kommissionen bistås af Udvalget for Det Statistiske Program, i det følgende benævnt »udvalget«.

Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager foranstaltninger, der straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i overensstemmelse med den af udvalget afgivne udtalelse, underrettes Rådet dog straks af Kommissionen om disse foranstaltninger. I så fald gælder følgende:

- Kommissionen udsætter gennemførelsen af de foranstaltninger, den har truffet afgørelse om, i tre måneder regnet fra datoen for underretningen af Rådet

- Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse inden for det tidsrum, der er nævnt i første led.

Artikel 11

Direktiv 78/546/EØF

1. Medlemsstaterne skal levere oplysningerne vedrørende opgørelsesårene 1997 og 1998 i overensstemmelse med direktiv 78/546/EØF.

2. Direktiv 78/546/EØF ophæves pr. 1. januar 1999.

Artikel 12

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. maj 1998.

På Rådets vegne

J. CUNNINGHAM

Formand

(1) EFT C 341 af 11. 11. 1997, s. 9.

(2) EFT C 104 af 6. 4. 1998.

(3) EFT C 95 af 30. 3. 1998, s. 33.

(4) EFT L 168 af 26. 6. 1978, s. 29. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(5) EFT L 52 af 22. 2. 1997, s. 1.

(6) EFT L 181 af 28. 6. 1989, s. 47.

BILAG

Bilag A

LISTE OVER VARIABLER

Bilag B

AKSELKONFIGURATIONSNOMENKLATUR

Bilag C

TURTYPENOMENKLATUR

Bilag D

VARENOMENKLATUR

Bilag E

NOMENKLATUR FOR KATEGORIERNE AF FARLIGT GODS

Bilag F

NOMENKLATUR FOR FRAGTTYPERNE

Bilag G

KODNING AF PÅLÆSNINGS- OG AFLÆSNINGSSTEDER

BILAG A

LISTE OVER VARIABLER

Oplysningerne for hvert registreret motorkøretøj fordeles mellem:

A1. oplysninger om køretøjet

A2. oplysninger om turen

A3. oplysninger om godset (i basistransportoperationen).

A1. VARIABLER VEDRØRENDE KØRETØJET

Ifølge definitionen i forordningens artikel 2 er vare- og lastmotorkøretøjet enhver form for solomotorkøretøj (lastbil) eller vogntog (lastbil med påhængsvogn eller sættevognstog) til godstransport.

Der skal leveres følgende oplysninger om køretøjet:

1. muligheden for at anvende køretøjet til kombineret transport (frivillig)

2. akselkonfiguration, i overensstemmelse med bilag B (frivillig)

3. motorkøretøjets alder (lastbil eller motorforvogn) angivet i år (regnet fra den første registrering)

4. tilladte totalvægt, i 100 kg

5. lasteevne, i 100 kg

6. transportørens branche ifølge NACE (Rev 1) (1) (firecifret niveau) (frivillig)

7. transporttype (for fremmed regning/for egen regning)

8. samlet antal tilbagelagte km i undersøgelsesperioden

8.1. med læs

8.2. tom (herunder motorforvognes tomkørsel) (frivillig)

9. vægtning af køretøjet, anvendes for at kunne udarbejde komplette resultater på grundlag af basisoplysninger, såfremt indsamlingen af oplysninger sker ved stikprøve.

Successive konfigurationer

Er det undersøgte motorkøretøj en sololastbil, (dvs. at der i løbet af undersøgelsesperioden ikke er tilkoblet påhængsvogn), udgør denne alene vare- og lastmotorkøretøjet.

Men er det undersøgte motorkøretøj en motorforvogn, hvortil der kobles en sættevogn, eller er der tale om en lastbil, hvortil der kobles en påhængsvogn, vedrører de i henhold til forordningen krævede oplysninger vare- og lastmotorkøretøjet som helhed. Der kan i dette tilfælde være tale om ændringer i konfigurationen i løbet af undersøgelsesperioden (det kan være en lastbil, som tilkobles en påhængsvogn, eller som skifter påhængsvogn i løbet af perioden; eller det kan være en motorforvogn, som skifter sættevogn). Det er derfor nødvendigt at registrere disse successive konfigurationer, da der skal leveres oplysninger om køretøjet for hver enkelt tur. Er det ikke muligt at registrere disse successive konfigurationer, skal som værdier for variablerne vedrørende køretøjet vælges dem, der refererer til konfigurationen ved begyndelsen af den første tur med læs i undersøgelsesperioden, eller den konfiguration, der har været mest anvendt i denne periode.

Ændring i transporttype

På samme måde kan transporten, afhængigt af hvilke ture der er tale om, være udført snart for egen regning, snart for fremmed regning, og der skal oplyses transporttype for hver enkelt tur. Er det ikke muligt at registrere disse ændringer, angives som operationstype-variabel den transporttype, der anvendes mest.

A2. VARIABLER VEDRØRENDE TUREN

I løbet af undersøgelsesperioden udfører vare- og lastmotorkøretøjet enten tomture (lastbilen, påhængsvognen eller sættevognen indeholder hverken varer eller tomme emballager: de er »helt tomme«) eller ture med læs (lastbilen, påhængsvognen eller sættevognen indeholder enten varer eller tomme emballager, idet tomme emballager betragtes som en særskilt vare). Vare- og lastmotorkøretøjets tilbagelagte distance med læs er distancen mellem første pålæsningssted og sidste aflæsningssted (hvor vare- og lastmotorkøretøjet aflæsses helt). En tur med læs kan således omfatte flere basistransportoperationer.

Der skal leveres følgende oplysninger om hver enkelt tur:

1. turtype, i overensstemmelse med nomenklaturen i bilag C

2. den transporterede vares vægt på turen eller på hver etape af turen, bruttovægt i 100 kg

3. pålæsningssted (sted for pålæsning af vare- og lastmotorkøretøjet ved en tur med læs)

- definition: pålæsningsstedet er det første sted, hvor der læsses varer på vare- og lastmotorkøretøjet, som forinden var helt tomt (eller det sted, hvor motorforvognen tilkobles en læsset sættevogn). Ved en tomtur er det aflæsningsstedet for den tur med læs, som går umiddelbart forud herfor (begrebet »begyndelsessted for tomtur«)

- kodning: pålæsningsstedet kodes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag G

4. aflæsningssted (stedet for aflæsning af vare- og lastmotorkøretøjet ved en tur med læs)

- definition: aflæsningsstedet er det sidste sted, hvor der læsses varer af vare- og lastmotorkøretøjet, som herefter er helt tomt (eller det sted, hvor motorforvognen ikke længere er tilkoblet en læsset sættevogn). Ved en tomtur er det pålæsningsstedet for den tur med læs, som følger umiddelbart efter tomturen (begrebet »afslutningssted for tomtur«)

- kodning: aflæsningsstedet kodes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag G

5. tilbagelagt distance: den faktisk tilbagelagte distance eksklusive den distance, der er tilbagelagt, mens vare- og lastmotorkøretøjet blev transporteret af et andet transportmiddel

6. antal ton/km udført i løbet af turen

7. gennemkørte transitlande (højst fem) kodet efter Geonomenklaturen (2)

8. evt. stedet, hvor motorkøretøjet læsses på et andet transportmiddel i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag G (frivillig)

9. evt. stedet, hvor motorkøretøjet læsses af et andet transportmiddel i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag G (frivillig)

10. kendetegnet »fuldt læsset« (mulighed 2) eller »ikke fuldt læsset« (mulighed 1) for vare- og lastmotorkøretøjet under den pågældende tur udtrykt i maksimalt udnyttet lastvolumen under turen (mulighed 0 = pr. konvention for tomture) (frivillig).

A3. VARIABLER VEDRØRENDE GODSET (i en basistransportoperation)

I løbet af en tur med læs kan der udføres flere basistransportoperationer. Ved en basistransportoperation forstås transport af en type varer (defineret under henvisning til et givet klassifikationsniveau) mellem dens pålæsningssted og aflæsningssted.

Der skal leveres følgende oplysninger om en basistransportoperation under en tur med læs:

1. arten af den vare, der transporteres, i overensstemmelse med varegrupperne i klassifikationen i bilag D

2. varens vægt, bruttovægt i 100 kg

3. evt. oplysning om, hvorvidt varen tilhører en kategori farligt gods defineret i overensstemmelse med de i bilag E i direktiv 94/55/EF (3) angivne hovedkategorier

4. fragttype som angivet i bilag F (frivillig)

5. pålæsningsstedet for varen kodet i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag G

6. aflæsningsstedet for varen kodet i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag G

7. tilbagelagt distance: den faktisk tilbagelagte distance eksklusive den distance, der er tilbagelagt, mens vare- og lastmotorkøretøjet blev transporteret af et andet transportmiddel.

TRANSPORTOPERATIONER UDFØRT UNDER EN TUR AF TYPEN »INDSAMLINGS- ELLER DISTRIBUTIONSRUNDE« (type 3 under turtype)

Ved denne turtype med mange pålæsnings- og/eller aflæsningssteder er det praktisk taget umuligt at kræve, at transportørerne beskriver basistransportoperationerne.

Ved sådanne ture, der registreres som sådanne, vil man som regel opstille en enkelt, fiktiv basistransportoperation på grundlag af oplysningerne om turen.

Hver medlemsstat meddeler Kommissionen sin definition af denne turtype og gør rede for de forenklede hypoteser, den er nødt til at anvende ved indsamlingen af oplysninger om de tilhørende transportoperationer.

Metodologisk bilag

Ture med læs samt basistransportoperation

Alt efter medlemsstat gennemføres indsamlingen af oplysninger:

- enten ved at beskrive hver enkelt basis-godstransportoperation (med supplerende registrering af tomture)

- eller ved at beskrive de ture, der er foretaget af køretøjet for at gennemføre disse basis-godstransportoperationer.

I de fleste tilfælde gennemføres der under en tur med læs én og kun én basistransportoperation med:

- kun én type vare pålæsset (med henvisning til den anvendte varenomenklatur, i dette tilfælde de af NSTR-nomenklaturen afledte 24 grupper) (4),

- kun ét varepålæsningssted

- kun ét vareaflæsningssted.

De to metoder, der anvendes, er således fuldstændig ens, og ved hjælp af de oplysninger, der indsamles ved den ene eller den anden metode, er det muligt på samme tid at beskrive:

- godstransporterne (samtlige basis-godstransportoperationer)

- de ture, der foretages af de pågældende transportkøretøjer, med registrering af transportkapaciteten og udnyttelsen af denne kapacitet (ture med læs, med udnyttelseskoefficient; tomture).

Inden for rammerne af denne forordning bør både godstransporterne og køretøjernes ture beskrives, men det er ikke hensigtsmæssigt at pålægge transportørerne en urimelig stor statistisk arbejdsbyrde ved at kræve, at de for fremtiden detaljeret beskriver godstransporterne og køretøjernes ture.

De nationale statistiske kontorer skal i forbindelse med kodningen af spørgeskemaerne rekonstruere de oplysninger, der ikke udtrykkeligt kræves af transportørerne, på grundlag af de oplysninger, de indsamler enten vedrørende »basistransportoperationen« eller »køretøjernes ture«.

Problemet melder sig, når der i løbet af en tur med læs foretages flere basistransportoperationer, hvilket kan skyldes:

- at der er flere varepålæsnings- og/eller vareaflæsningssteder (vel at mærke i et begrænset antal, da der ellers er tale om opsamlings- eller fordelingsrundture, som skal behandles på en særlig måde).

I dette tilfælde foretages der en registrering af disse forskellige pålæsnings- og/eller aflæsningssteder, for at der kan foretages en korrekt beregning af det antal ton/km, der er udført i løbet af turen, og den statistiske myndighed kan således rekonstruere basistransportoperationerne

- og/eller at der er flere forskellige varetyper blandt de varer, der transporteres under en tur med læs, hvilket som regel undgår den statistiske kontrol, eftersom det kun er varetypen, der kræves oplyst (en enkelt type eller hovedtypen).

I så fald accepteres det heraf følgende informationstab, og de medlemsstater, som foretager denne form for simplificering, meddeler udtrykkeligt Kommissionen dette.

(1) Den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber.

(2) Statistisk landefortegnelse for Fællesskabets udenrigshandel.

(3) Rådets direktiv 94/55/EF af 21. november 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej (EFT L 319 af 12. 12. 1994, s. 7). Direktivet er ændret ved Kommissionens direktiv 96/86/EF (EFT L 335 af 24. 12. 1996, s. 43). De seneste ændringer til bilagene findes i EFT L 251 af 15. 9. 1997, s. 1.

(4) NSTR: ensartet transportstatistisk varenomenklatur.

BILAG B

AKSELKONFIGURATIONSNOMENKLATUR

Når der er tale om vogntog, beregnes antallet af aksler på basis af hele vogntoget, dvs. lastbil og påhængsvogn eller motorforvogn og sættevogn.

Der opereres med følgende kategorier:

>TABELPOSITION>

BILAG C

TURTYPENOMENKLATUR

1. Tur med læs omfattende kun én basistransportoperation

2. Tur med læs omfattende flere transportoperationer, men som ikke betragtes som en indsamlings- eller distributionsrundtur

3. Tur med læs i forbindelse med indsamling eller distribution af varer (rundtur)

4. Tomtur

BILAG D

VARENOMENKLATUR

Varenomenklaturen er i overensstemmelse med NSTR, indtil Kommissionen efter samråd med medlemsstaterne beslutter, at den skal erstattes af en ny

>TABELPOSITION>

BILAG E

>TABELPOSITION>

BILAG F

>TABELPOSITION>

BILAG G

KODNING AF PÅLÆSNINGS- OG AFLÆSNINGSSTEDER

1. Niveau 3 i nomenklaturen for statistiske regionale enheder (NUTS) for EF-medlemsstaterne.

2. Liste over administrative områder fra tredjelande for stater, der ikke er medlem af Det Europæiske Fællesskab, og som er kontraherende part i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), dvs. Island, Liechtenstein og Norge.

3. Landenes nomenklatur, som anvendes til statistikker over Fællesskabets udenrigshandel for andre lande.

Top