EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997R0577

Kommissionens Forordning (EF) nr. 577/97 af 1. april 1997 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2991/94 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer og til Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning

OJ L 87, 2.4.1997, p. 3–6 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 03 Volume 020 P. 359 - 362
Special edition in Estonian: Chapter 03 Volume 020 P. 359 - 362
Special edition in Latvian: Chapter 03 Volume 020 P. 359 - 362
Special edition in Lithuanian: Chapter 03 Volume 020 P. 359 - 362
Special edition in Hungarian Chapter 03 Volume 020 P. 359 - 362
Special edition in Maltese: Chapter 03 Volume 020 P. 359 - 362
Special edition in Polish: Chapter 03 Volume 020 P. 359 - 362
Special edition in Slovak: Chapter 03 Volume 020 P. 359 - 362
Special edition in Slovene: Chapter 03 Volume 020 P. 359 - 362
Special edition in Bulgarian: Chapter 03 Volume 021 P. 21 - 24
Special edition in Romanian: Chapter 03 Volume 021 P. 21 - 24

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 13/05/2007; ophævet ved 32007R0445

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1997/577/oj

31997R0577

Kommissionens Forordning (EF) nr. 577/97 af 1. april 1997 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2991/94 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer og til Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning

EF-Tidende nr. L 087 af 02/04/1997 s. 0003 - 0006


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 577/97 af 1. april 1997 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2991/94 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer og til Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2991/94 af 5. december 1994 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer (1), særlig artikel 8,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 af 2. juli 1987 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning (2), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 4, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

I artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2991/94 er det fastsat, at varebetegnelserne for de produkter, der er nævnt i forordningens artikel 1, skal være dem, der er anført i forordningens bilag; der er dog undtagelser fra denne bestemmelse; den gælder således ikke for betegnelsen for produkter, hvis nøjagtige beskaffenhed er velkendt på baggrund af den traditionelle brug, og/eller når betegnelsen klart anvendes for at beskrive en karakteristisk egenskab ved produktet; denne bestemmelse bør iværksættes, idet der fastsættes visse gennemførelsesbestemmelser;

det er i den henseende nødvendigt at iagttage artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2991/94, der fastsætter, at sidstnævnte forordning ikke indskrænker anvendelsen af forordning (EØF) nr. 1898/87; de to forordninger har i det væsentlige samme sigte, som er at hindre, at der hos forbrugerne opstår uklarhed om de pågældende produkters egentlige art; for at sikre sammenhængen i EF-bestemmelserne bør der derfor fastsættes gennemførelsesbestemmelser i en enkelt retsakt for anvendelsen af betegnelsen smør, for så vidt angår forordning (EF) nr. 2991/94 og forordning (EØF) nr. 1898/87;

for at undtagelserne i forordning (EF) nr. 2991/94 kan blive fastlagt præcist, må der opstilles en udtømmende fortegnelse over de pågældende betegnelser, ledsaget af en beskrivelse af de produkter, de gælder;

det første kriterium i den undtagelse, som er fastsat i artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, første led, i forordning (EF) nr. 2991/94, vedrører en betegnelses traditionelle art; denne traditionelle art kan betragtes som godtgjort, når betegnelsen har været anvendt i en periode, der mindst svarer til, hvad der tidsmæssigt generelt anses for at være en befolkningsgeneration, forud for nærværende forordnings ikrafttrædelsesdato; undtagelsen bør begrænses til de produkter, for hvilke betegnelsen reelt er blevet anvendt, for at begrebet traditionel art ikke forvanskes;

det andet kriterium i undtagelsen vedrører anvendelsen af de betegnelser, der er anført i bilaget til forordning (EF) nr. 2991/94, for så vidt angår beskrivelsen af det markedsførte produkts kvalitetskendetegn; under denne antagelse gælder undtagelsen logisk produkter, der i sig selv ikke henhører under dem, der er anført i bilaget;

denne undtagelse bør begrænses til de produkter, der er på markedet for øjeblikket; medlemsstaterne har sendt Kommissionen fortegnelsen over de produkter, de mener opfylder kriterierne for denne undtagelse på deres område;

Kommissionens beslutning 88/566/EØF af 28. oktober 1988 om udarbejdelse af en fortegnelse over de produkter, der omhandles i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 (3), indeholder allerede undtagelser vedrørende betegnelsen »smør«, og der bør tages hensyn hertil;

i den EF-fortegnelse, der er nævnt i forordning (EF) nr. 2991/94, bør betegnelserne for de pågældende produkter kun anføres på det EF-sprog, de kan anvendes på;

etiketterne på levnedsmidler, der indeholder produkter som defineret i bilaget til forordning (EF) nr. 2991/94 eller koncentrerede produkter som defineret i artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, andet led, i førnævnte forordning kan henvise til de tilsvarende betegnelser, der er anført i nævnte bilag, hvis bestemmelserne i Rådets direktiv 79/112/EØF af 18. december 1978 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger samt om reklame for sådanne levnedsmidler (4), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/4/EF (5), overholdes, og der er således ingen grund til at anføre dem i fortegnelsen over ovennævnte undtagelser;

på grund af de nuværende tekniske forhold vil et krav om, at fedtindholdet skal angives, uden at der tillades nogen form for tolerance, medføre betydelige praktiske vanskeligheder; der bør derfor fastsættes specifikke regler herom;

de sammensatte varer, hvor smør udgør en væsentlig bestanddel, er omfattet af forordning (EF) nr. 2991/94 og forordning (EØF) nr. 1898/87, og det er derfor nødvendigt at behandle dem efter sammenhængende retningslinjer og under iagttagelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1898/87; det bør derfor fastsættes, hvilket anvendelsesområde der gælder for nævnte artikel 2, stk. 3, for så vidt angår sammensatte varer, hvor smør udgør en væsentlig bestanddel, og dette kan ske, ved at der fastsættes et objektivt kriterium, ud fra hvilket det kan fastslås, om en væsentlig bestanddel af den sammensatte vare reelt er smør, og om benævnelsen smør derfor er begrundet; et mindsteindhold af mælkefedt på 75 % af færdigvaren synes at være det mest hensigtsmæssige kriterium;

der bør dog fastsættes en særlig procedure, efter hvilken medlemsstaterne og Kommissionen på anmodning af erhvervsdrivende kan vurdere, om det på grund af de tekniske og/eller organoleptiske forhold for et produkt, hvor smør udgør en væsentlig del, er nødvendigt, at mindsteindholdet af fedt i færdigvaren er under 75 %, og alligevel tillade, at betegnelsen smør anvendes for et sådant produkt;

iværksættelsen af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 2, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1898/87 for sammensatte varer, hvoraf en væsentlig bestanddel er smør, kræver en række overgangsbestemmelser, så de erhvervsdrivende kan få en vis frist til at omstille sig til disse regler;

det følger af artikel 2, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2991/94, at varebetegnelserne i bilaget til nævnte forordning er forbeholdt produkter, der opfylder kriterierne i bilaget til nævnte forordning; anvendelsen af mærker, der benytter disse betegnelser, kan derfor kun fortsætte for produkter, der opfylder disse kriterier;

markedsforholdene vil vise, om der senere bør træffes foranstaltninger for de sammensatte varer, hvis hovedbestanddel er margarine eller blandingsfedtstoffer;

de berørte forvaltningskomitéer har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Fortegnelsen over de produkter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, første led, i forordning (EF) nr. 2991/94, findes i bilaget til nærværende forordning.

2. De betegnelser, der er anført i bilaget til beslutning 88/566/EØF, og som indeholder ordet »smør« på et af EF-sprogene, berøres ikke af nærværende forordning.

Artikel 2

1. Angivelsen af fedtindholdet som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 2991/94 sker efter følgende regler:

a) det gennemsnitlige fedtindhold anføres uden anvendelse af decimaler

b) fedtindholdet i en individuel prøve må højst afvige med ±1 point fra den anførte procentsats

c) de individuelle prøver skal under alle omstændigheder være i overensstemmelse med de grænseværdier, der er anført i bilaget til forordning (EF) nr. 2991/94.

2. Uanset stk. 1, litra a) og b), skal det anførte indhold for de produkter, der er nævnt i punkt A, nr. 1, i bilaget til forordning (EF) nr. 2991/94, svare til produktets minimumsfedtindhold.

3. Efterprøvning af overholdelse af stk. 1 foretages efter en metode, der skal fastlægges inden den 1. juli 1997.

Artikel 3

For en sammensat vare, hvoraf en væsentlig bestanddel efter artikel 2, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1898/87 er smør, må betegnelsen smør kun anvendes, hvis færdigvaren har et mælkefedtindhold på mindst 75 %, og hvis det er fremstillet udelukkende af smør som defineret i punkt A, nr. 1, i bilaget til forordning (EF) nr. 2991/94 plus de tilføjede bestanddele, der er nævnt i betegnelsen.

Artikel 4

1. Enhver fabrikant kan indgive en begrundet ansøgning til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor han har sit hjemsted, om at få tilladelse til at anvende betegnelsen smør for en sammensat vare, hvoraf en væsentlig bestanddel er smør, men hvis indhold af mælkefedt af tekniske og/eller organoleptiske grunde ikke kan opfylde det mindstekrav, der er fastsat i artikel 3.

Medlemsstaten undersøger ansøgningen og sender denne til Kommissionen ledsaget af de dokumenter, som den har baseret sin beslutning på, når den skønner, at betingelserne i første afsnit er opfyldt.

2. Uanset proceduren i stk. 1 kan en medlemsstat senest seks måneder efter datoen for nærværende forordnings ikrafttrædelse på eget initiativ sende Kommissionen en begrundet ansøgning, ledsaget af de dokumenter, på hvilke den har baseret sin mening om, at betingelserne i stk. 1, første afsnit, er opfyldt, for at opnå den i nævnte afsnit omhandlede tilladelse. Ansøgningen kan kun indgives for produkter, der markedsføres på nævnte medlemsstats marked på tidspunktet for nærværende forordnings ikrafttrædelse.

3. Kommissionen undersøger og træffer efter proceduren i artikel 30 i Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 (6) snarest muligt beslutning om, hvorvidt de i stk. 1 og 2 fastsatte ansøgninger kan godkendes. Kommissionen kan træffe alle relevante foranstaltninger for at gøre sig bekendt med ansøgningens tekniske aspekter. Kommissionens beslutning om godkendelsen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

4. Den i stk. 3 omhandlede godkendelse gælder for de samme produkter, der fremstilles af andre erhvervsdrivende.

Artikel 5

Sammensatte varer, der anvender betegnelsen smør på grundlag af artikel 2, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1898/87, og som er i handelen på tidspunktet for denne forordnings ikrafttrædelse uden at være i overensstemmelse med artikel 3 og 4 i nærværende forordning, kan fortsat markedsføres med betegnelsen smør i en periode på to år fra datoen for nærværende forordnings ikrafttrædelse.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 2 anvendes dog samtidigt med den metode, der er omhandlet i samme artikels stk. 3.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. april 1997.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 316 af 9. 12. 1994, s. 2.

(2) EFT nr. L 182 af 3. 7. 1987, s. 36.

(3) EFT nr. L 310 af 16. 11. 1988, s. 32.

(4) EFT nr. L 33 af 8. 2. 1979, s. 1.

(5) EFT nr. L 43 af 14. 2. 1997, s. 21.

(6) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 13.

BILAG

>TABELPOSITION>

Top