Help Print this page 
Title and reference
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 292/97/EF af 19. december 1996 om opretholdelse af nationale bestemmelser vedrørende forbud mod anvendelse af visse tilsætningsstoffer under fremstillingen af en række specifikke levnedsmidler

OJ L 48, 19.2.1997, p. 13–15 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 13 Volume 018 P. 250 - 252
Special edition in Estonian: Chapter 13 Volume 018 P. 250 - 252
Special edition in Latvian: Chapter 13 Volume 018 P. 250 - 252
Special edition in Lithuanian: Chapter 13 Volume 018 P. 250 - 252
Special edition in Hungarian Chapter 13 Volume 018 P. 250 - 252
Special edition in Maltese: Chapter 13 Volume 018 P. 250 - 252
Special edition in Polish: Chapter 13 Volume 018 P. 250 - 252
Special edition in Slovak: Chapter 13 Volume 018 P. 250 - 252
Special edition in Slovene: Chapter 13 Volume 018 P. 250 - 252
Special edition in Bulgarian: Chapter 13 Volume 020 P. 251 - 253
Special edition in Romanian: Chapter 13 Volume 020 P. 251 - 253
Languages, formats and link to OJ
Multilingual display
Text

31997D0292

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 292/97/EF af 19. december 1996 om opretholdelse af nationale bestemmelser vedrørende forbud mod anvendelse af visse tilsætningsstoffer under fremstillingen af en række specifikke levnedsmidler

EF-Tidende nr. L 048 af 19/02/1997 s. 0013 - 0015


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 292/97/EF af 19. december 1996 om opretholdelse af nationale bestemmelser vedrørende forbud mod anvendelse af visse tilsætningsstoffer under fremstillingen af en række specifikke levnedsmidler

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,

under henvisning til Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (1), særlig artikel 3a,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B (4), og

ud fra følgende betragtninger:

Harmoniseringen af bestemmelserne vedrørende tilsætningsstoffer bør ikke hindre anvendelsen af de nationale bestemmelser, der var gældende pr. 1. januar 1992, og som forbyder brug af visse tilsætningsstoffer i en række specifikke levnedsmidler, der betragtes som traditionelle, og som produceres på de pågældende medlemsstaters område;

listen over levnedsmidler, der betragtes som traditionelle, er udarbejdet på grundlag af meddelelser, som medlemsstaterne skulle give Kommissionen inden den 1. juli 1994; det har dog været nødvendigt at tage hensyn til meddelelser fra de nye medlemsstater, som er indgivet efter denne dato;

generelt er hensigten med denne beslutning ikke at definere, hvad der forstås ved et levnedsmiddels traditionelle karakter; dog må denne traditionelle karakter ikke alene være baseret på et forbud mod anvendelse af tilsætningsstoffer i disse levnedsmidler;

der må ikke desto mindre tages hensyn til betydningen af forbud i national lovgivning, som fandtes pr. 1. januar 1992, mod anvendelse af visse kategorier af tilsætningsstoffer i levnedsmiddelproduktionen som helhed; visse produktionsmåders særlige karakter bør bibeholdes; det er nødvendigt at tage hensyn til rimelige handelssædvaner vedrørende disse levnedsmidler og til forbrugernes interesser, inden opretholdelsen af et forbud mod anvendelse af visse kategorier af tilsætningsstoffer kan tillades;

udpegelsen af et produkt som traditionelt, for hvilket en medlemsstat ønsker at opretholde sin nationale lovgivning, må ikke være i modstrid med bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 2081/92 (5) og (EØF) nr. 2082/92 (6) om henholdsvis oprindelsesbetegnelser og specificitetsattesteringer;

i direktiv 89/107/EØF og tilhørende særdirektiver tillades kun tilsætningsstoffer, som ikke skader den offentlige sundhed; beskyttelsen af den offentlige sundhed kan derfor ikke anvendes som begrundelse for et forbud mod anvendelse af visse tilsætningsstoffer i en række specifikke levnedsmidler, som anses for traditionelle;

principielt må et forbud mod anvendelse af visse tilsætningsstoffer ikke føre til diskrimination i forhold til andre tilsætningsstoffer tilhørende samme kategori som nævnt i bilag I til direktiv 89/107/EØF og må således ikke kunne skade harmoniseringen på fællesskabsplan;

for at skabe gennemsigtighed vil det være nødvendigt at nævne de forbud mod anvendelse af visse kategorier af tilsætningsstoffer i visse kategorier af levnedsmidler, som kan opretholdes af medlemsstaterne ved fravigelse af direktiv 89/107/EØF samt særdirektiv 94/35/EF (7), 94/36/EF (8), 95/2/EF (9);

den frie etableringsret og den frie bevægelighed for varer må ikke bringes i fare hverken ved tilladelsen til at opretholde denne nationale lovgivning eller ved eventuelle bestemmelser angående mærkning, som gør det muligt at skelne disse produkter fra andre lignende levnedsmidler; den frie bevægelighed, markedsføringen og fremstillingen i samtlige medlemsstater af lignende levnedsmidler, hvad enten disse anses for traditionelle eller ej, skal opretholdes i overensstemmelse med traktatens bestemmelser -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I medfør af artikel 3a i direktiv 89/107/EØF og på de heri nævnte betingelser har de i bilaget opregnede medlemsstater tilladelse til i deres lovgivning at opretholde forbud mod anvendelse af visse kategorier af tilsætningsstoffer i produktionen af de levnedsmidler, der er opregnet i nævnte bilag.

Anvendelsen af denne beslutning berører ikke bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 2081/92 og (EØF) nr. 2082/92.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 1996.

På Europa-Parlamentets vegne

K. HÄNSCH

Formand

På Rådets vegne

S. BARRETT

Formand

(1) EFT nr. L 40 af 11. 2. 1989, s. 27. Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/34/EF (EFT nr. L 237 af 10. 9. 1994, s. 1).

(2) EFT nr. C 134 af 1. 6. 1995, s. 20, og EFT nr. C 186 af 26. 6. 1996, s. 7.

(3) EFT nr. C 301 af 13. 11. 1995, s. 43.

(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 16. januar 1996 (EFT nr. C 32 af 5. 2. 1996, s. 21), Rådets fælles holdning af 18. juni 1996 (EFT nr. C 315 af 24. 10. 1996, s. 4) og Europa-Parlamentets afgørelse af 23. oktober 1996 (EFT nr. C 347 af 18. 11. 1996). Rådets afgørelse af 9. december 1996.

(5) EFT nr. L 208 af 24. 7. 1992, s. 1. Forordningen er ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(6) EFT nr. L 208 af 24. 7. 1992, s. 9. Forordningen er ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(7) EFT nr. L 237 af 10. 9. 1994, s. 3.

(8) EFT nr. L 237 af 10. 9. 1994, s. 13.

(9) EFT nr. L 61 af 18. 3. 1995, s. 1.

BILAG

PRODUKTER, FOR HVILKE DE PÅGÆLDENDE MEDLEMSSTATER KAN OPRETHOLDE ET FORBUD MOD ANVENDELSE AF VISSE KATEGORIER AF TILSÆTNINGSSTOFFER

>TABELPOSITION>

Top