EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996R2386

Kommissionens Forordning(EF) nr. 2386/96 af 16. december 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 736/96 af 22. april 1996 om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter af interesse for Fællesskabet inden for olie-, naturgas- og elektricitetssektorerne (EØS-relevant tekst)

OJ L 326, 17.12.1996, p. 13–20 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 12 Volume 001 P. 313 - 320
Special edition in Estonian: Chapter 12 Volume 001 P. 313 - 320
Special edition in Latvian: Chapter 12 Volume 001 P. 313 - 320
Special edition in Lithuanian: Chapter 12 Volume 001 P. 313 - 320
Special edition in Hungarian Chapter 12 Volume 001 P. 313 - 320
Special edition in Maltese: Chapter 12 Volume 001 P. 313 - 320
Special edition in Polish: Chapter 12 Volume 001 P. 313 - 320
Special edition in Slovak: Chapter 12 Volume 001 P. 313 - 320
Special edition in Slovene: Chapter 12 Volume 001 P. 313 - 320
Special edition in Bulgarian: Chapter 12 Volume 001 P. 235 - 242
Special edition in Romanian: Chapter 12 Volume 001 P. 235 - 242

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 11/10/2010

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1996/2386/oj

31996R2386

Kommissionens Forordning(EF) nr. 2386/96 af 16. december 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 736/96 af 22. april 1996 om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter af interesse for Fællesskabet inden for olie-, naturgas- og elektricitetssektorerne (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 326 af 17/12/1996 s. 0013 - 0020


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2386/96 af 16. december 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 736/96 af 22. april 1996 om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter af interesse for Fællesskabet inden for olie-, naturgas- og elektricitetssektorerne (EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 736/96 af 22. april 1996 om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter af interesse for Fællesskabet inden for olie-, naturgas- og elektricitetssektorerne (1), særlig artikel 2, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

I forordning (EF) nr. 736/96, artikel 2, stk. 2, er det fastsat, at Kommissionen inden for de rammer, der er fastlagt i nævnte forordning med bilag, kan udstede gennemførelsesbestemmelser vedrørende form, indhold og andre enkeltheder ved de i artikel 1 i nævnte forordning omhandlede indberetninger;

for at forenkle fremsendelsen af oplysninger på et teknisk plan og sikre, at statistikkerne kan sammenlignes, bør de indberetninger, som skal foretages af medlemsstater og i visse tilfælde virksomheder, standardiseres ved brug af spørgeskemaer, der kan tjene som vejledning for disse indberetningers udformning og indhold -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 736/96 omhandlede indberetninger, udformes som vist i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 1996.

På Kommissionens vegne

Christos PAPOUTSIS

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 102 af 25. 4. 1996, s. 1.

BILAG

SPØRGESKEMAER

vedrørende oplysninger, der indsendes

a) af virksomheder til medlemsstaternes regeringer, med undtagelse af de tilfælde hvor medlemsstaterne har besluttet, at de i forordning (EF) nr. 736/96, artikel 1, stk. 2, sidste punktum, nævnte oplysninger, skal indsamles på anden vis

b) af medlemsstaterne til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

De spørgeskemaer, der indgår i dette bilag, tjener som vejledning for en standardisering af indberetningernes form og indhold. Indberetningerne skal omtale følgende:

- eksisterende anlæg eller dele af anlæg

- anlæg eller dele af anlæg under opførelse eller på planlægningsstadiet

- anlæg eller dele af anlæg, der agtes taget ud af brug.

Til »eksisterende anlæg eller dele af anlæg« skal medregnes og særskilt angives den samlede kapacitet, som er i brug på indberetningstidspunktet.

Følgende betragtes som »anlæg eller dele af anlæg på planlægningsstadiet«: Investeringsprojekter i den i forordning (EF) nr. 736/96 anførte betydning, for hvilke der er taget principbeslutning om opførelse eller udvidelse af et anlæg eller en del af et anlæg, og hvis iværksættelse forventes påbegyndt inden tre år fra referencedatoen, for så vidt angår investeringsprojekter inden for elektricitets- eller naturgassektorerne, eller inden et år, hvis der er tale om investeringsprojekter inden for oliesektoren. Dette omfatter også de investeringsprojekter, hvis hovedtræk muligvis senere vil blive ændret helt eller delvis, eller som skal endeligt godkendes af en kompetent myndighed.

Følgende betragtes som »anlæg eller dele af anlæg, der agtes taget ud af brug«: Anlæg eller dele af anlæg, hvor der er truffet principiel beslutning om, at de skal tages ud af brug, idet denne beslutning normalt forventes truffet i løbet af tre år fra referencedatoen for så vidt angår investeringsprojekter inden for elektricitets- og naturgassektoren, eller inden for et år, hvis der er tale om investeringsprojekter inden for oliesektoren.

De »supplerende oplysninger« vedrørende investeringsprojekter omfatter vigtige ændringer i projekternes hovedtræk og stilling i beslutningsprocessen siden sidste indberetning samt andre særlige kommentarer angivet ved fodnoter på det pågældende skemaark. Hertil føjer medlemsstaterne eventuelle kommentarer, de måtte have til projekterne.

Alle oplysninger behandles fortroligt.

>START GRAFIK>

G1 - INVESTERINGER I GASLEDNINGER

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

G2 - INVESTERINGER I LNG-ANLÆG

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

G3 - INVESTERINGER I LAGERKAPACITET

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

RAFFINERINGSANLÆGSKAPACITETER

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

INVESTERINGER I ELEKTRICITETSSEKTOREN - PRODUKTION

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

INVESTERINGER I ELEKTRICITETSSEKTORTEN - TRANSPORT

>SLUT GRAFIK>

Top