EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995Y1207(04)

Rådets resolution af 23. november 1995 om beskyttelse af vidner i forbindelse med bekæmpelse af international organiseret kriminalitet

OJ C 327, 7.12.1995, p. 5–5 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document In force

31995Y1207(04)

Rådets resolution af 23. november 1995 om beskyttelse af vidner i forbindelse med bekæmpelse af international organiseret kriminalitet

EF-Tidende nr. C 327 af 07/12/1995 s. 0005 - 0005


RÅDETS RESOLUTION af 23. november 1995 om beskyttelse af vidner i forbindelse med bekæmpelse af international organiseret kriminalitet (95/C 327/04)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Union,

som henviser til de henstillinger om intensivering af det retlige samarbejde, der blev vedtaget af justits- og indenrigsministrene på samlingen i Kolding, Danmark, den 6. og 7. maj 1993,

som henviser til de prioriteter, som Rådet (retlige og indre anliggender) fastlagde den 29. og 30. november 1993, og Rådets arbejdsprogram for 1994,

som henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender) den 30. november og 1. december 1994,

som finder, at bekæmpelsen af den internationale organiserede kriminalitet kræver, at vidner garanteres en faktisk og konkret sikkerhed i medlemsstaterne under overholdelse af konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

A. opfordrer medlemsstaterne til at sikre vidner en passende beskyttelse under hensyntagen til følgende retningslinjer:

1. i denne resolution forstås ved vidne enhver person, der - uanset personens juridiske stilling - sidder inde med efterretninger eller oplysninger, der af den kompetente myndighed anses for vigtige i en straffesag, og som kan udsætte personen for fare, hvis vedkommende videregiver dem;

2. disse vidner bør beskyttes mod enhver form for direkte eller indirekte trussel, pression eller intimidering;

3. medlemsstaterne bør sikre en passende og faktisk beskyttelse af vidnet før, under og efter retssagen, hvis de kompetente myndigheder skønner det nødvendigt;

4. vidnets forældre, børn eller andre pårørende bør om nødvendigt beskyttes på samme måde for at undgå enhver form for indirekte pression;

5. i forbindelse med iværksættelsen af denne beskyttelse skal det i hvert enkelt tilfælde undersøges, om vidnets eller dets pårørendes samtykke bør indhentes;

6. de kompetente myndigheder bør have mulighed for på egen hånd eller efter anmodning fra vidnet at beslutte, at vedkommendes adresse og alle andre identificerende elementer (1) kun bliver kendt af myndighederne;

7. vidnet og eventuelt også dettes nærmeste omgangskreds skal som følge af deres ekstremt udsatte situation have mulighed for at skifte identitet;

8. en mulig måde at beskytte vidnet på kan bl.a. bestå i at lade vedkommende afgive vidneforklaring et andet sted end der, hvor tiltalte befinder sig, om nødvendigt ved anvendelse af audiovisuelle midler og under overholdelse af det kontradiktoriske princip, således som dette er fortolket i retspraksis ved Den Europæiske Domstol for Menneskerettigheder,

B. opfordrer medlemsstaterne til at lette vilkårene for den gensidige retshjælp på dette område, selv om der ikke findes sådanne bestemmelser i den anmodede stats lovgivning, bortset fra hvis imødekommelsen af anmodningen om retshjælp strider mod den pågældende stats almindelige retsprincipper; for at lette anvendelsen af audiovisuelle midler bør navnlig følgende punkter tages i betragtning:

1. det bør i princippet være muligt, at vidneafhøringen kan ske på den ansøgende stats retlige og materielle betingelser;

2. hvis en af staternes lovgivning tillader, at vidnet under vidneafhøringen bistås af en advokat, skal bistanden kunne organiseres på den medlemsstats område, hvor vidnet befinder sig;

3. udgifter til oversættelse og fremskaffelse af audiovisuelle midler afholdes af den ansøgende stat, medmindre andet aftales med den ansøgte stat;

C. opfordrer medlemsstaterne til at evaluere den konkrete gennemførelse af denne resolution og giver de rette instanser mandat til at aflægge rapport senest ved udgangen af 1996.

(1) Nogle delegationer meddelte, at således som de fortolker teksten, er selve personens identitet ikke dækket af punkt A.6.

Top