31994R1626

RAADETS FORORDNING (EF) Nr. 1626/94 af 27. juni 1994 om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Der er ikke i loebet af de foerste ti aar, hvor den faelles fiskeripolitik er blevet anvendt, fastsat EF-regler for bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i Middelhavet, idet dette havomraades saerlige karakter goer det vanskeligt at indfoere ordninger, som svarer til dem, der har vaeret gaeldende for Atlanterhavet og Nordsoeen siden 1983;

imidlertid boer der nu goeres noget ved de konkrete ressourceproblemer i Middelhavet ved, at der indfoeres en harmoniseret forvaltning, der er tilpasset situationen i Middelhavsomraadet og tager hoejde for de gaeldende nationale bestemmelser, og som samtidig indebaerer saadanne afbalancerede og eventuelt gradvise justeringer af disse bestemmelser, som beskyttelsen af bestandene noedvendiggoer;

endvidere boer Faellesskabet sammen med alle kystlandene soege ivaerksat en faelles politik for forvaltning og udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet; i oevrigt omfatter forvaltningsordningen i denne forordning aktiviteter i forbindelse med fiskeri i Middelhavet, der udfoeres af fartoejer, som foerer et tredjelands flag i en EF-havn;

det boer forbydes at anvende redskaber i Middelhavet, som i ekstrem grad medvirker til at forringe havmiljoeet og bestandenes tilstand; i en del af kystzonen boer der kun anvendes meget selektive redskaber, som bruges af smaafiskere; som en undtagelse fra det geografiske anvendelsesomraade for Raadets forordning (EOEF) nr. 3094/86 af 7. oktober 1986 om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne (4) gaelder dens bestemmelser om drivgarn og snurpenot allerede i Middelhavet;

der boer fastlaegges specifikationer, herunder mindstemaskestoerrelser, for de vigtigste redskabstyper, der anvendes i Middelhavet, samt mindstemaal for bestemte fiske-, krebsdyr- og bloeddyrarter og andre fiskerivarer, der er specielle for Middelhavet, for at undgaa overfiskning;

ud fra samme betragtning er det vigtigt at beskytte omraader med hoej koncentration af ungfisk under hensyntagen til disse omraaders specifikke biologiske forhold for at undgaa, at der sker en massiv fangst af fisk, som ikke opfylder de fastlagte mindstemaal; desuden boer de lovgivende myndigheder i Faellesskabet og medlemsstaterne tage hensyn til specielle saarbare eller truede arters og omraaders saerlige behov, naar de fastsaetter regler for fiskeriet i Middelhavet;

for ikke at skade den videnskabelige forskning boer denne forordning ikke anvendes for fiskeri i forskningsoejemed;

der boer vaere mulighed for at anvende nationale foranstaltninger, som supplerer eller er mere vidtgaaende end mindstekravene i denne forordning, eller som giver forskrifter for forbindelserne mellem de forskellige aktoerer inden for fiskerisektoren; saadanne foranstaltninger kan opretholdes eller indfoeres paa betingelse af, at Kommissionen har undersoegt, om de er forenelige med faellesskabsretten og i overensstemmelse med den faelles fiskeripolitik;

nationale foranstaltninger, som tillades i henhold til denne forordning, boer accepteres i et begraenset tidsrum og paa en maade, som sikrer, at de negative virkninger for ressourcerne og EF-fiskernes aktiviteter bliver mindst mulige;

i henhold til artikel 2, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en faellesskabsordning for fiskeri og akvakultur (5), skal medlemsstaterne sikre, at ikke-erhvervsmaessigt fiskeri ikke er til fare for bevarelsen og forvaltningen af de ressourcer, der er omfattet af den faelles fiskeripolitik; denne pligt er af saerlig betydning i forbindelse med Middelhavet, da aktiviteterne er meget omfattende i dette hav, og det er vigtigt at begraense de eventuelle negative foelger for fiskeressourcernes tilstand;

Faellesskabet har undertegnet De Forenede Nationers havretskonvention, der opstiller principper for og bestemmelser om bevarelse og forvaltning af havets levende ressourcer -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Denne forordning finder anvendelse paa alt fiskeri og alle dertil knyttede aktiviteter, som udoeves paa den del af medlemsstaternes omraade og i de farvande i Middelhavet, der ligger oest for 5° 36' vestlig laengde, med undtagelse af laguner og damme, og som hoerer under medlemsstaternes hoejhedsomraade eller jurisdiktion. Den finder ligeledes anvendelse paa saadanne aktiviteter, som EF-fartoejer udoever i Middelhavet uden for disse farvande.

2. For de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, herunder ikke-erhvervsmaessigt fiskeri, kan medlemsstater med kyst ud til Middelhavet lovgive ved at traeffe foranstaltninger, som supplerer eller er mere vidtgaaende end mindstekravene i denne forordning, og som er i overensstemmelse med faellesskabsretten og den faelles fiskeripolitik.

Naar medlemsstaterne traeffer saadanne foranstaltninger, skal de drage omsorg for at bevare saarbare eller truede arter og omraader, isaer dem, der er opfoert i bilag I.

3. Kommissionen underrettes om alle planer om indfoerelse eller aendring af nationale foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af ressourcerne saa betids, at den kan fremsaette sine bemaerkninger hertil i overensstemmelse med fremgangsmaaden i artikel 14 i forordning (EOEF) nr. 3094/86.

Artikel 2

1. Det er forbudt at anvende giftige, bedoevende og aetsende stoffer, apparater til frembringelse af elektriske udladninger samt spraengstoffer til fiskeri og at opbevare saadanne om bord.

2. Det er forbudt at anvende »andreaskors« og lignende slaeberedskaber til koralfiskeri samt tryklufthamre og andre slagredskaber til fiskeri af boremuslinger.

3. Det er forbudt at anvende indespaerringsgarn og slaeberedskaber, der saettes fra et fartoej og haandteres fra kysten (landdragningsvod), efter den 1. januar 2002, medmindre Raadet med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen traeffer anden afgoerelse paa baggrund af videnskabelige oplysninger, hvoraf det fremgaar, at anvendelsen af saadanne redskaber ikke indvirker negativt paa ressourcerne.

Artikel 3

1. Det er forbudt at anvende trawl, vod eller lignende redskaber inden for en kystzone paa 3 soemil eller paa en vanddybde under 50 m, hvis en saadan dybde naas taettere paa kysten, uanset slaebe- eller indhalingsmetoden, med forbehold af dispensation fastsat i den nationale lovgivning i tilfaelde, hvor kystzonen paa 3 soemil ikke ligger inden for medlemsstaternes territorialfarvand.

Dog kan ethvert fiskeredskab, der anvendes inden for en kortere afstand fra kysten end den i foerste afsnit fastsatte, og som anvendes i overensstemmelse med den nationale lovgivning, der var i kraft pr. 1. januar 1994, anvendes indtil den 31. december 1998, med undtagelse af dobbeltspand, der kan anvendes indtil den 31. december 2002, medmindre Raadet med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen traeffer anden afgoerelse paa baggrund af videnskabelige oplysninger, hvoraf det fremgaar, at anvendelsen af saadanne redskaber ikke indvirker negativt paa ressourcerne.

2. Uanset stk. 1 er det tilladt at anvende slaebevod til fangst af skaldyr, uanset afstand fra kysten og vanddybde, saafremt fangsten af andre arter end skaldyr ikke overstiger 10 % af den samlede vaegt af hele fangsten.

3. Det er forbudt at anvende bundtrawl, vod eller lignende redskaber til fiskeri hen over posidonia-bevoksninger (Posidonia oceanica) eller andre marine froeplanter.

4. Det er forbudt at anvende nogen form for not inden for en kystzone paa 300 m eller en vanddybde paa 30 m, hvis en saadan dybde naas taettere paa kysten.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne udarbejder en liste over beskyttede zoner, hvor fiskeriet er underlagt begraensninger, der er indfoert af biologiske aarsager, der er karakteristiske for disse zoner.

2. De beroerte medlemsstaters kompetente myndigheder fastsaetter en liste over fiskeredskaber, der maa anvendes i beskyttede zoner, samt passende tekniske forholdsregler under hensyn til de relevante bevarelsesformaal og i overensstemmelse med denne forordnings bestemmelser.

3. De i stk. 1 og 2 naevnte oplysninger meddeles Kommissionen, som videresender dem til de andre medlemsstater.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne fastsaetter restriktioner med hensyn til de vigtigste redskabstypers tekniske specifikationer i overensstemmelse med de mindstekrav, der er anfoert i bilag II.

2. De restriktioner, der er omhandlet i stk. 1, meddeles Kommissionen i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3.

Under udoevelsen af sine befoejelser i medfoer af artikel 14 i forordning (EOEF) nr. 3094/86 tager Kommissionen hensyn til arten af det fiskeri, som er karakteristisk for de paagaeldende farvande.

Artikel 6

1. Det er forbudt at anvende trawl og lignende slaeberedskaber, hildingsgarn og indespaerringsgarn, samt at opbevare saadanne om bord, medmindre maskestoerrelsen i den del af redskabet, hvor maskestoerrelsen er mindst, svarer til eller er stoerre end en af de mindstemaskestoerrelser, der er opregnet i bilag III.

Dog kan ethvert fiskeredskab med mindre mindstemaskestoerrelse end de i bilag III fastsatte anvendes i overensstemmelse med den nationale lovgivning, der var i kraft pr. 1. januar 1994, indtil den 31. december 1998, medmindre Raadet med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen traeffer anden afgoerelse paa baggrund af videnskabelige oplysninger, hvoraf det fremgaar, at anvendelsen af saadanne redskaber ikke indvirker negativt paa ressourcerne.

2. Maskestoerrelsen fastsaettes efter proceduren i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2108/84 (6).

3. Ved redskabernes laengde forstaas overtaellens laengde. Ved redskabernes hoejde forstaas maskernes samlede hoejde (knuder indbefattet), naar de i vaad tilstand holdes strakt vinkelret paa flaadlinen.

Artikel 7

Medlemsstaterne kan forbyde, at landinger foregaar uden for steder, der er specielt beregnet eller anerkendt hertil. Vedtager medlemsstaterne saadanne foranstaltninger, meddeler de det straks til Kommissionen, som underretter de oevrige medlemsstater.

Artikel 8

1. Fisk, krebsdyr, bloeddyr og andre fiskerivarer betragtes som undermaalere, hvis de er mindre end det mindstemaal, der er fastsat i bilag IV for den paagaeldende art.

Stoerrelsen af fisk, krebsdyr og bloeddyr maales i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 3094/86, medmindre andet er fastsat i bilag IV. Er mere end én metode til maaling af mindstestoerrelsen tilladt, betragtes fisk, krebsdyr eller bloeddyr som havende det korrekte maal, hvis de ved mindst en af maalingerne er stoerre end det relevante mindstemaal.

2. Mindstemaal for koraller, soepindsvin, soepoelser og svampe fastsaettes efter proceduren i traktatens artikel 43.

3. Fisk, krebsdyr, bloeddyr og andre fiskerivarer, som ikke opfylder mindstemaalene, maa ikke beholdes om bord, omlades, landes, transporteres, oplagres, saelges, frembydes eller udbydes til salg.

Artikel 9

Denne forordning gaelder ikke for industri, som udelukkende drives med henblik paa videnskabelige undersoegelser, som udfoeres med tilladelse fra en eller flere medlemsstater og under dennes eller disses myndighed, og som paa forhaand er meddelt Kommissionen.

Artikel 10

Naar Kommissionen udoever sine befoejelser i henhold til denne forordning, f.eks. naar den forbereder forslag til foranstaltninger paa omraader, som allerede er daekket af aftaler mellem erhvervsdrivende inden for fiskeriet, skal den indhente udtalelser fra de erhvervsorganisationer, der repraesenterer dem.

Artikel 11

Denne forordning traeder i kraft den 1. januar 1995.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 27. juni 1994.

Paa Raadets vegne

C. SIMITIS

Formand

(1) EFT nr. C 5 af 9. 1. 1993, s. 6 og

EFT nr. C 306 af 12. 11. 1993, s. 10.

(2) EFT nr. C 255 af 20. 9. 1993, s. 237.

(3) EFT nr. C 201 af 26. 7. 1993, s. 27.

(4) EFT nr. L 288 af 11. 10. 1986, s. 1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3919/92 (EFT nr. L 397 af 31. 12. 1992, s. 1).

(5) EFT nr. L 389 af 31. 12. 1992, s. 1.

(6) EFT nr. L 194 af 24. 7. 1984, s. 22.

BILAG I

SAARBARE ELLER TRUEDE ARTER OG OMRAADER

ARTER:

Alle havlevende arter af

- pattedyr (Cetacea og Pinnipedia)

- fugle

- skildpadder (Cheloniidae)

- fisk,

der lever i Middelhavsomraadet, og som er anfoert i bilag I og II til konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr, der blev tiltraadt ved beslutning 82/461/EOEF (1), eller i bilag II til konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder, der blev tiltraadt ved beslutning 82/72/EOEF (2).

OMRAADER:

- vaadomraader ved kysterne

- bevoksninger af marine froeplanter.

(1) EFT nr. L 210 af 19. 7. 1982, s. 10.

(2) EFT nr. L 38 af 10. 2. 1982, s. 1.

BILAG II

MINDSTEKRAV TIL DE VIGTIGSTE REDSKABSTYPERS SPECIFIKATIONER

Trawl (flydetrawl og bundtrawl)

- Der maa kun anvendes de former for indre eller ydre afdaekning af fangstposen, der er tilladt i henhold til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3440/84 (1).

Skraber

- Skraberens bredde maa hoejst vaere 4 m; dette gaelder dog ikke for skrabere til svampefiskeri (gagava).

Not (inkl. lampara)

- Nettet maa hoejst vaere 800 m langt og 120 m hoejt, undtagen for tunnots vedkommende.

Bundsatte garn (hildings- og indfiltringsgarn) og toggergarn

- Bundsatte garn maa ikke have en hoejde paa mere end 4 m.

- Hvert fartoej maa hoejst saette 5 000 m bundgarn og maa ikke have mere om bord.

Langline (faststaaende)

- Hvert fartoej maa hoejst saette 7 000 m line og maa ikke have mere om bord.

Langline (flydende)

- Hvert fartoej maa hoejst saette 60 km line og maa ikke have mere om bord.

(1) EFT nr. L 318 af 7. 12. 1984, s. 23.

BILAG III

MINDSTEMASKESTOERRELSER

>TABELPOSITION>

BILAG IV

>TABELPOSITION>