Help Print this page 
Title and reference
Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

OJ L 307, 13.12.1993, p. 18–24 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)
Special edition in Czech: Chapter 05 Volume 002 P. 197 - 203
Special edition in Estonian: Chapter 05 Volume 002 P. 197 - 203
Special edition in Latvian: Chapter 05 Volume 002 P. 197 - 203
Special edition in Lithuanian: Chapter 05 Volume 002 P. 197 - 203
Special edition in Hungarian Chapter 05 Volume 002 P. 197 - 203
Special edition in Maltese: Chapter 05 Volume 002 P. 197 - 203
Special edition in Polish: Chapter 05 Volume 002 P. 197 - 203
Special edition in Slovak: Chapter 05 Volume 002 P. 197 - 203
Special edition in Slovene: Chapter 05 Volume 002 P. 197 - 203
Languages, formats and link to OJ
Multilingual display
Text

31993L0104

Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

EF-Tidende nr. L 307 af 13/12/1993 s. 0018 - 0024


RAADETS DIREKTIV 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelaeggelse af arbejdstiden

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 118 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1) ,

i samarbejde med Europa-Parlamentet(2) ,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg(3) , og

ud fra foelgende betragtninger:

I henhold til Traktatens artikel 118 A skal Raadet, ved udstedelse af direktiver, vedtage minimumsforskrifter med henblik paa at forbedre navnlig arbejdsmiljoeet for at sikre et hoejere niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;

i henhold til naevnte artikel skal det i disse direktiver undgaas, at der paalaegges administrative, finansielle og retlige byrder af en saadan art, at de haemmer oprettelse og udvikling af smaa og mellemstore virksomheder;

bestemmelserne i Raadets direktiv 89/391/EOEF af 12. juni 1989 om ivaerksaettelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(4) finder i fuld udstraekning anvendelse paa de omraader, der er omfattet af naervaerende direktiv, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i naervaerende direktiv;

det hedder bl.a. i punkt 7, foerste afsnit, punkt 8 og punkt 19, foerste afsnit, i faellesskabspagten om arbejdstagernes grundlaeggende arbejdsmarkedsmaessige og sociale rettigheder, som blev vedtaget af stats- og regeringscheferne for elleve medlemsstater paa Det Europaeiske Raads samling den 9. december 1989 i Strasbourg:

»7. Etableringen af det indre marked skal foere til en forbedring af arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkaar inden for Det Europaeiske Faellesskab. Dette skal opnaas ved indbyrdes tilnaermelse paa et stadigt stigende niveau af disse vilkaar, bl.a. med hensyn til arbejdstidens laengde og tilrettelaeggelse og andre former for arbejde end tidsubegraenset arbejde, saasom tidsbegraenset arbejde, deltidsarbejde, vikarbureauarbejde og saesonarbejde.

8. Enhver arbejdstager i Det Europaeiske Faellesskab har i overensstemmelse med gaeldende praksis i det enkelte land ret til en ugentlig hvileperiode og aarlig ferie med loen, idet der skal ske indbyrdes tilnaermelse af varigheden heraf paa et stadigt stigende niveau.

19. Enhver arbejdstager skal paa arbejdspladsen have tilfredsstillende vilkaar for saa vidt angaar beskyttelse af sikkerheden og sundheden. Der skal traeffes passende foranstaltninger med henblik paa en fortsat harmonisering af vilkaarene inden for dette omraade paa et stadigt stigende niveau«;

forbedring af arbejdstagernes sikkerhedsmaessige, hygiejnemaessige og sundhedsmaessige vilkaar under arbejdet er et maal, der ikke boer underordnes rent oekonomiske hensyn;

dette direktiv udgoer et konkret led i gennemfoerelsen af den sociale dimension inden for det indre marked;

fastsaettelse af minimumsforskrifter for tilrettelaeggelse af arbejdstiden vil forbedre arbejdsvilkaarene i Faellesskabet;

for at sikre arbejdstagerne sikkerhed og sundhed i Faellesskabet boer de have minimumshvileperioder - dagligt, ugentligt og aarligt - og passende pauser; i denne forbindelse boer der ogsaa fastsaettes et loft for den ugentlige arbejdstid;

der boer tages hensyn til Den Internationale Arbejdsorganisations principper om tilrettelaeggelse af arbejdstiden, herunder om natarbejde;

hvad angaar den ugentlige hviletid boer der tages behoerigt hensyn til de forskellige kulturelle, etniske, religioese og andre faktorer i medlemsstaterne; det er navnlig i sidste instans op til hver enkelt medlemsstat at afgoere, om og i hvilket omfang soendagen skal medregnes i den ugentlige hviletid;

der er foretaget undersoegelser, som viser, at den menneskelige organisme om natten er saerlig foelsom over for miljoeforstyrrelser og over visse byrdefulde former for arbejdstilrettelaeggelse, og at lange perioder med natarbejde kan vaere skadelige for arbejdstagernes sundhed og vaere til fare for sikkerheden under arbejdet;

varigheden af natarbejde boer derfor begraenses, herunder ogsaa overtid, og det boer fastsaettes, at arbejdsgivere, som regelmaessigt beskaeftiger natarbejdere, paa anmodning informerer de kompetente myndigheder herom;

det er vigtigt, at der tilbydes natarbejdere gratis helbredskontrol, inden de begynder beskaeftigelse ved natarbejde og derefter med regelmaessige mellemrum, og at de, hvis de lider af helbredsproblemer, naar det er muligt overfoeres til dagarbejde, som passer til dem;

situationen for natarbejdere og skifteholdsarbejdere kraever, at beskyttelsesniveauet for deres sikkerhed og sundhed tilpasses arten af det arbejde, de udfoerer, og at beskyttelses- og forebyggelsestjenester og -faciliteter forefindes og virker effektivt;

arbejdsvilkaarene kan have skadelige virkninger for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed; ved tilrettelaeggelsen af arbejdet efter en bestemt rytme boer der tages hensyn til det generelle princip om, at arbejdet skal tilpasses mennesket;

det kan som foelge af et arbejdes saerlige natur blive noedvendigt at traeffe saerskilte foranstaltninger om tilrettelaeggelsen af arbejdstiden inden for visse sektorer eller aktiviteter, som dette direktiv ikke finder anvendelse paa;

af hensyn til de spoergsmaal, som kan opstaa i forbindelse med tilrettelaeggelsen af arbejdstiden i virksomhederne, synes det hensigtsmaessigt at give mulighed for at anvende visse bestemmelser i naervaerende direktiv med en vis smidighed, idet det sikres, at principperne om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed foelges;

det boer fastsaettes, at visse bestemmelser i naervaerende direktiv kan fraviges af henholdsvis medlemsstaterne eller arbejdsmarkedets parter; i tilfaelde af fravigelse boer der som en generel regel ydes de paagaeldende arbejdstagere tilsvarende kompenserende hvileperioder -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I ANVENDELSESOMRAADE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Formaal og anvendelsesomraade

1. Dette direktiv indeholder minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilrettelaeggelse af arbejdstiden.

2. Dette direktiv finder anvendelse paa:

a) de minimale daglige hvileperioder, ugentlige hvileperioder og aarlige ferier, paa pauser og paa den maksimale ugentlige arbejdstid, samt paa

b) visse aspekter i forbindelse med natarbejde, skifteholdsarbejde og arbejdsrytme.

3. Dette direktiv finder anvendelse paa alle former for private og offentlige aktiviteter som defineret i artikel 2 i direktiv 89/391/EOEF, jf. dog artikel 17 i naervaerende direktiv med undtagelse af vej-, luft-, soe- og jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri, andre aktiviteter paa havet samt aktiviteter, der udoeves af laeger under uddannelse.

4. Bestemmelserne i direktiv 89/391/EOEF finder i fuld udstraekning anvendelse paa de forhold, der er naevnt i stk. 2, med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i naervaerende direktiv.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstaas ved:

1) arbejdstid: det tidsrum, hvori arbejdstageren er paa arbejde og staar til arbejdsgiverens raadighed under udfoerelsen af sin beskaeftigelse eller sine opgaver i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis

2) hvileperiode: det tidsrum, der ikke er arbejdstid

3) natperiode: et tidsrum paa mindst syv timer, der er fastsat ved national lovgivning, og som under alle omstaendigheder omfatter tidsrummet mellem kl. 00.00 og kl. 05.00

4) natarbejder:

a) dels en arbejdstager, der normalt udfoerer mindst tre timer af sin daglige arbejdstid i natperioden

b) dels en arbejdstager, der forventes at udfoere en vis del af sin aarlige arbejdstid i natperioden, idet denne del efter den paagaeldende medlemsstats valg fastsaettes:

i) ved national lovgivning efter hoering af arbejdsmarkedets parter, eller

ii) ved nationale eller regionale kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter

5) skifteholdsarbejde: enhver form for tilrettelaeggelse af holdarbejde, som bestaar i, at arbejdstagerne afloeser hinanden paa de samme arbejdspladser efter en bestemt tidsplan, herunder paa skift, og som kan vaere kontinuerligt eller diskontinuerligt, hvilket kraever, at arbejdstagerne arbejder paa forskellige tidspunkter over en given periode af dage eller uger

6) skifteholdsarbejder: arbejdstager, som deltager i skifteholdsarbejde.

AFSNIT II MINIMUMSHVILEPERIODER - ANDRE ASPEKTER AF TILRETTELAEGGELSEN AF ARBEJDSTIDEN

Artikel 3

Daglig hviletid

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere faar en minimumshvileperiode paa elleve sammenhaengende timer inden for hver 24-timersperiode.

Artikel 4

Pauser

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger seks timer; de naermere bestemmelser herfor, herunder varigheden og kriterierne for tildeling af pausen, fastsaettes i kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter eller, hvor saadanne overenskomster eller aftaler ikke findes, i den nationale lovgivning.

Artikel 5

Ugentlig hviletid

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere for hver syvdagesperiode faar en sammenhaengende minimumshvileperiode paa 24 timer, hvortil laegges de elleve timers daglig hviletid, som er omhandlet i artikel 3.

Minimumshvileperioden i stk. 1 omfatter i princippet soendagen.

Hvis objektive eller tekniske omstaendigheder eller omstaendigheder i forbindelse med arbejdets tilrettelaeggelse goer det berettiget, kan der fastsaettes en minimumshvileperiode paa 24 timer.

Artikel 6

Maksimal ugentlig arbejdstid

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for, at det, henset til kravene om at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, sikres;

1) at den ugentlige arbejdstid begraenses ved love eller administrative bestemmelser eller ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter

2) at den gennemsnitlige arbejdstid i loebet af en syv dagesperiode ikke overstiger 48 timer, inklusive overarbejde.

Artikel 7

AArlig ferie

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere faar en aarlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed, i overensstemmelse med de kriterier for opnaaelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis.

2. Den minimale aarlige betalte ferieperiode kan ikke erstattes med en finansiel godtgoerelse, medmindre arbejdsforholdet ophoerer.

AFSNIT III NATARBEJDE - SKIFTEHOLDSARBEJDE - ARBEJDSRYTME

Artikel 8

Natarbejdets varighed

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre:

1) at den normale arbejdstid for natarbejde i gennemsnit ikke overstige otte timer pr. periode paa 24 timer

2) at natarbejdere ved saerlig risikofyldt beskaeftigelse eller beskaeftigelse, der indebaerer en betydeligt fysisk eller psykisk belastning, ikke arbejder mere end otte timer i loebet af en periode paa 24 timer, i hvilken de udfoerer natarbejde.

For saa vidt angaar dette punkt defineres saerlig risikofyldt beskaeftigelse eller beskaeftigelse, der indebaerer en betydelig fysisk eller psykisk belastning, i den nationale lovgivning og/eller praksis eller ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter under hensyn til de foelgevirkninger og risici, der er forbundet med natarbejde.

Artikel 9

Heldbredskontrol og natarbejderes overgang til dagarbejde

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre:

a) at der tilbydes natarbejdere gratis helbredskontrol, inden de begynder beskaeftigelse ved natarbejde og derefter med regelmaessige mellemrum

b) at natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som paaviseligt skyldes, at de udfoerer natarbejde, naar det er muligt, overfoeres til dagarbejde, som passer til dem.

2. Den i stk. 1, litra a), omhandlede gratis helbredskontrol skal vaere omfattet af laegens tavshedspligt.

3. Den i stk. 1, litra a), omhandlede gratis helbredskontrol kan indgaa i en national helbredsordning.

Artikel 10

Garantier i forbindelse med natarbejde

Medlemsstaterne kan lade arbejde, der udfoeres af bestemte kategorier natarbejdere, vaere betinget af opfyldelsen af visse garantier paa vilkaar, der fastsaettes i den nationale lovgivning og/eller praksis, for saa vidt angaar arbejdere, som loeber en sikkerheds- eller sundhedsmaessig risiko, der er knyttet til natarbejdet.

Artikel 11

Information ved regelmaessig beskaeftigelse af natarbejdere

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at arbejdsgivere, som regelmaessigt beskaeftiger natarbejdere, paa anmodning informerer de kompetente myndigheder herom.

Artikel 12

Sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre:

1) at der for natarbejdere og skifteholdsarbejdere gaelder et beskyttelsesniveau for sikkerhed og sundhed, som svarer til arten af det arbejde, de udfoerer

2) at der findes passende beskyttelses- og forebyggelsestjenester og -faciliteter vedroerende natarbejderes og skifteholdsarbejderes sikkerhed og sundhed, som svarer til dem, der gaelder for de oevrige arbejdstagere, og som er til raadighed til enhver tid.

Artikel 13

Arbejdsrytme

Medlemsstater traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at en arbejdsgiver, der agter at tilrettelaegge arbejdet efter en bestemt rytme, tager hensyn til det generelle princip om, at arbejdet skal tilpasses mennesket, navnlig med henblik paa at afboede virkningen af monotont arbejde og arbejde i en fast rytme, og alt efter arbejdets art, til kravene vedroerende sikkerhed og sundhed, saerlig for saa vidt angaar pauser i arbejdstiden.

AFSNIT IV DIVERSE BESTEMMELSER

Artikel 14

Mere specifikke faellesskabsbestemmelser

Bestemmelserne i dette direktiv finder ikke anvendelse, hvis andre faellesskabsbestemmelser indeholder mere specifikke forskrifter paa omraadet for saa vidt angaar visse former for beskaeftigelse eller erhverv.

Artikel 15

Gunstigere bestemmelser

Dette direktiv beroerer ikke medlemsstaternes adgang til at anvende eller indfoere love og administrative bestemmelser, der er gunstigere med hensyn til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, eller til at fremme eller tillade anvendelse af kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, der er gunstigere med hensyn til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

Artikel 16

Referenceperioder

Medlemsstaterne kan fastsaette foelgende:

1) for gennemfoerelsen af artikel 5 (ugentlig hviletid): en referenceperiode paa ikke over 14 dage

2) for gennemfoerelsen af artikel 6 (maksimal ugentlig arbejdstid): en referenceperiode paa ikke over fire maaneder.

Perioder med aarlig betalt ferie i henhold til artikel 7 og perioder med sygeorlov medtages ikke i eller er neutrale i forhold til beregningen af gennemsnittet

3) for gennemfoerelsen af artikel 8 (natarbejdets varighed) fastsaettes der en referenceperiode efter hoering af arbejdsmarkedets parter eller ved nationale eller regionale kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Hvis den i artikel 5 fastsatte minimumshvileperiode paa 24 timer falder i denne referenceperiode, lades den ude af betragtning ved beregning af gennemsnittet.

Artikel 17

Undtagelsesbestemmelser

1. Under overholdelse af de generelle principper for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed kan medlemsstaterne fravige artikel 3, 4, 5, 6, 8 og 16, naar arbejdstidens laengde som foelge af saerlige traek ved det udfoerte arbejde ikke maales og/eller fastsaettes paa forhaand, eller naar arbejdstagerne selv kan fastsaette den, bl. a. naar der er tale om:

a) personale med ledelsesfunktioner eller andet personale, der har befoejelse til at traeffe selvstaendige beslutninger

b) arbejdende familiemedlemmer; eller

c) arbejdstagere, hvis arbejde knytter sig til kirkers og trossamfunds religioese handlinger.

2. Foelgende artikler kan fraviges ved love eller administrative bestemmelser eller ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, forudsat at der ydes de paagaeldende arbejdstagere tilsvarende kompenserende hvileperioder, eller - i usaedvanlige tilfaelde, hvor det af objektive grunde ikke er muligt at yde saadanne tilsvarende kompenserende hvileperioder - paa betingelse af, at der ydes de paagaeldende arbejdstagere en passende beskyttelse:

2.1. artikel 3, 4, 5, 8 og 16:

a) for aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem arbejdstagerens arbejdssted og bopael eller ved afstand mellem arbejdstagerens forskellige arbejdssteder

b) for vagt-, overvaagnings- og doegnvagtaktiviteter, der er kendetegnet ved noedvendigheden af at beskytte goder og personer, f. eks. naar der er tale om vagter, portnere eller vagtselskaber

c) for aktiviteter, der er kendetegnet ved noedvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, f. eks. naar der er tale om:

i) modtagelse, behandling og/eller pleje paa hospitaler eller lignende institutioner, doegninstitutioner og plejehjem samt faengsler

ii) personale beskaeftiget i havne eller lufthavne

iii) presse, radio, fjernsyn, filmproduktion, postvaesen og telekommunikation, ambulancetjeneste, brandvaesen og civilbeskyttelse

iv) gas-, vand og elektricitetsforsyning, renovationsvaesen og forbraendingsanlaeg

v) industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan afbrydes

vi) forsknings- og udviklingsaktiviteter

vii) jordbrug

d) i tilfaelde forudsigeligt ekstraarbejde, f. eks.:

i) inden for jordbrug

ii) inden for turisterhvervet

iii) inden for postvaesenet

2.2. artikel 3, 4, 5, 8 og 16:

a) under de omstaendigheder, der er naevnt i artikel 5, stk. 4, i direktiv 89/391/EOEF

b) i tilfaelde af ulykker eller overhaengende fare for ulykker

2.3. artikel 3 og 5:

a) for skifteholdsarbejde, naar arbejdstageren skifter hold og ikke mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds har mulighed for at tage den daglige eller ugentlige hviletid

b) ved aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder i loebet af dagen, f. eks. rengoeringsarbejde.

3. Artikel 3, 4, 5, 8 og 16 kan fraviges ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter paa nationalt eller regionalt niveau, eller i overensstemmelse med regler, som disse parter har fastsat, ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter paa et lavere niveau.

De medlemsstater, hvor der ikke findes noget lovbestemt system for indgaaelse af kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter paa nationalt eller regionalt niveau paa de omraader, der er omfattet af dette direktiv, eller de medlemsstater, hvor der findes en saerlig lovbestemt ramme herfor, men da inden for graenserne af denne, kan i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis tillade, at artikel 3, 4, 5, 8 og 16 fraviges ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter paa et passende kollektivt niveau

Fravigelse i foerste og andet afsnit er kun tilladt, hvis der ydes de paagaeldende arbejdstagere tilsvarende kompenserede hvileperioder, eller - i undtagelsestilfaelde, hvor det af objektive grunde ikke er muligt at yde saadanne tilsvarende kompenserende hvileperioder - paa betingelse af, at der ydes de paagaeldende arbejdstagere en tilsvarende beskyttelse.

Medlemsstaterne kan fastsaette naermere regler for:

- hvordan arbejdsmarkedets parter skal anvende dette stykke, og

- hvorledes bestemmelserne i de kollektive overenskomster eller aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med dette stykke, kan udvides til ogsaa at omfatte andre arbejdstagere i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

4. Muligheden fra at fravige artikel 16, nr. 2, som fastsat i stk. 2, nr. 2.1 og 2.2, og stk. 3 i naervaerende artikel, maa ikke medfoere, at referenceperioden overstiger seks maaneder.

Medlemsstaterne skal dog under overholdelse af almindelige principper for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed have mulighed for at tillade, at der af objektive og tekniske grunde samt af hensyn til arbejdets tilrettelaeggelse, ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter fastsaettes referenceperioder, som under ingen omstaendigheder maa overstige tolv maaneder.

Inden er udloebet af en periode paa syv aar regnet fra den i artikel 18, stk. 1, litra a), fastsatte dato tager Raadet, paa grundlag af et forslag fra Kommissionen ledsaget af en evalueringsrapport, bestemmelserne i dette stykke op til fornyet behandling og beslutter, hvad der videre skal foretages

Artikel 18

Afsluttende bestemmelser

1. a) Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 23. november 1996, eller sikrer sig senest paa denne dato, at arbejdsmarkedets parter ved aftale ivaerksaetter de noedvendige bestemmelser, idet medlemsstaterne skal traeffe alle noedvendige foranstaltninger for til enhver tid at kunne garantere de ved dette direktiv kraevede resultater.

b) i) En medlemsstat kan imidlertid undlade at anvende artikel 6 under overholdelse af de almindelige principper for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed og forudsat, at den ved noedvendige foranstaltninger, som er truffet med henblik herpaa, sikrer:

- at ingen arbejdsgiver kraever, at en arbejdstager praesterer mere end 48 timers arbejde i loebet af en syvdagesperiode, beregnet som gennemsnit i den referenceperiode, der er omhandlet i artikel 16, nr. 2, medmindre arbejdstageren har samtykket i at udfoere et saadant arbejde

- at det ikke laegges arbejdstageren til last, at vedkommende ikke er indstillet paa at give sit samtykke til at udfoere et saadant arbejde

- at arbejdsgiveren foerer ajourfoerte registre over de arbejdstagere, der udfoerer et saadant arbejde

- at registrene stilles til raadighed for de kompetente myndigheder, som af sikkerheds og/eller sundhedsmaessige aarsager kan forbyde eller begraense arbejdstagernes mulighed for at overskride den maksimale ugentlige arbejdstid

- at arbejdsgiveren efter anmodning fra de kompetente myndigheder giver disse oplysninger om de aftaler, der er indgaaet med arbejdstagerne om udfoerelse af et arbejde, hvorved de overskrider en arbejdstid paa 48 timer i loebet af en syv dagesperiode, beregnet som gennemsnit i den referenceperiode, der er omhandlet i artikel 16, nr. 2.

Inden udloebet af en periode paa syv aar regnet fra den i litra a) fastsatte dato tager Raadet, paa grundlag af et forslag fra Kommissionen ledsaget af en evalueringsrapport, bestemmelserne i dette nr. i) op til fornyet behandling og beslutter, hvad der videre skal foretages.

ii) Medlemsstaterne har ligeledes, for saa vidt angaar anvendelsen af artikel 7, mulighed for at anvende en overgangsperiode paa hoejst tre aar regnet fra den i litra a) fastsatte dato, forudsat at det i overgangsperioden sikres:

- at alle arbejdstagere faar en aarlig betalt ferie af tre ugers varighed i overensstemmelse med de kriterier for opnaaelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis

- at den aarlige betalte ferieperiode paa tre uger ikke kan erstattes med en finansiel godtgoerelse, medmindre arbejdsforholdet ophoerer.

c) Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom.

2. Naar medlemsstaterne vedtager de i stk. 1 omhandlede love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

3. Uanset medlemsstaternes ret til at tilpasse de forskellige love, administrative og kontraktmaessige bestemmelser paa arbejdstidsomraadet efter udviklingen, for saa vidt som dette direktivs minimumskrav overholdes, kan gennemfoerelsen af direktivet ikke danne grundlag for at saenke det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de allerede har udstedt, eller som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

5. Medlemsstaterne forelaegger hvert femte aar Kommissionen en rapport om den praktiske gennemfoerelse af bestemmelserne i dette direktiv med angivelse af arbejdsmarkedsparternes synspunkter.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet, Raadet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Det Raadgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse paa Arbejdspladsen herom.

6. Kommissionen forelaegger hvert femte aar Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af dette direktiv under hensyntagen til stk. 1, 2, 3, 4 og 5.

Artikel 19

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. november 1993.

Paa Raadets vegne

M. SMET

Formand

(1) EFT nr. C 254 af 9. 10. 1990, s. 4.

(2) EFT nr. C 72 af 18. 3. 1991, s. 95; afgoerelse af 27. oktober 1993 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(3) EFT nr. C 60 af 8. 3. 1991, s. 26.

(4) EFT nr. L 183 af 29. 6. 1989, s. 1.

Top