31991R1893

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 1893/91 af 20. juni 1991 om aendring af forordning (EOEF) nr. 1191/69 om medlemsstaternes fremgangsmaade med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 75,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Selv om princippet om ophaevelse af forpligtelser til offentlig tjeneste fastholdes, kan transportydelsernes saerlige betydning for offentligheden berettige til, at begrebet offentlig tjeneste finder anvendelse paa dette omraade;

for at sikre princippet om transportvirksomhedernes forretningsmaessige selvstaendighed boer de naermere regler for ydelsen af disse tjenester fastlaegges inden for rammerne af en kontrakt mellem en medlemsstats kompetente myndigheder og virksomheden;

medlemsstaterne skal for saa vidt angaar ydelse af visse tjenester eller til fordel for bestemte sociale grupper kunne bevare muligheden for at opretholde eller paalaegge visse forpligtelser til offentlig tjeneste;

det er derfor noedvendigt at aendre Raadets forordning (EOEF) nr. 1191/69 (4), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3572/90 (5), for at tilpasse dens anvendelsesomraade og opstille almindelige regler for kontrakter om offentlig tjeneste -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EOEF) nr. 1191/69 foretages foelgende aendringer:

1) Artikel 1 affattes saaledes:

»Artikel 1

1. Denne forordning gaelder for transportvirksomheder, som praesterer tjenesteydelser inden for transport med jernbane, ad landevej og sejlbare vandveje.

Medlemsstaterne kan fra forordningens anvendelsesomraade udelukke virksomheder, hvis aktiviteter udelukkende omfatter transportydelser i byer, forstaeder eller regioner.

2. I denne forordning forstaas ved:

- »transportydelser i byer og forstaeder«, transportydelser, der opfylder behovene i en bykerne eller et byomraade samt transportbehovene mellem denne bykerne eller dette byomraade og de dertil hoerende forstaeder

- »transportydelser i regioner«, transportydelser, der tager sigte paa at opfylde transportbehovene i en region.

3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder ophaever de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser, der er defineret i denne forordning og paalagt inden for transport med jernbane, ad landevej og sejlbare vandveje.

4. For at sikre tilstraekkelige transportydelser, navnlig under hensyntagen til samfunds- og miljoemaessige faktorer og til den fysiske planlaegning, eller med henblik paa at tilbyde bestemte prisbetingelser til fordel for bestemte grupper af rejsende, kan medlemsstaternes kompetente myndigheder indgaa kontrakter om offentlig tjeneste med en transportvirksomhed. Betingelser og naermere bestemmelser for saadanne kontrakter er fastsat i afdeling V.

5. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan dog opretholde eller paalaegge de forpligtelser til offentlig tjeneste, der er omhandlet i artikel 2, for personbefordring i byer, forstaeder og regioner. Betingelser og naermere bestemmelser herfor, herunder kompensationsformer, er fastsat i afdeling II, III og IV.

Naar en transportvirksomhed baade praesterer tjenesteydelser, der er omfattet af forpligtelser til offentlig tjeneste, og udfoerer andre aktiviteter, skal de paagaeldende offentlige tjenester udgoere saerlige afdelinger, der mindst opfylder foelgende betingelser:

a) regnskabet for hver af disse driftsaktiviteter skal foeres saerskilt, og de tilsvarende aktiver skal opfoeres efter gaeldende regnskabsforskrifter

b) udgifterne skal balancere med driftsindtaegterne og de offentlige myndigheders indbetalinger uden mulighed for overfoersel fra eller til et andet af virksomhedens aktivitetsomraader.

6. De kompetente myndigheder i en medlemsstat kan i oevrigt undlade inden for personbefordring at anvende stk. 3 og 4 paa befordringsvederlag og -vilkaar, som er paalagt i en eller flere sociale gruppers interesse.«

2) I artikel 10 udgaar stk. 2.

3) I artikel 11 udgaar stk. 3.

4) Afdeling V affattes saaledes:

»AFDELING V

Kontrakter om offentlig tjeneste

Artikel 14

1. Ved kontrakt om offentlig tjeneste forstaas en kontrakt, der indgaas mellem en medlemsstats kompetente myndigheder og en transportvirksomhed med henblik paa at sikre offentligheden tilstraekkelige transportydelser.

Kontrakten om offentlig tjeneste kan saerligt omfatte:

- transportydelser, der foelger fastsatte regler om kontinuitet, regelmaessighed, kapacitet og kvalitet

- supplerende transportydelser

- transportydelsen til bestemte priser og paa bestemte vilkaar, isaer for bestemte grupper af rejsende eller bestemte forbindelser

- tilpasninger af ydelserne til de faktiske behov.

2. Kontrakter om offentlig tjeneste omfatter blandt andet foelgende punkter:

a) saerlige oplysninger om transportydelserne, navnlig vedroerende kontinuitet, regelmaessighed, kapacitet og kvalitet

b) prisen paa ydelserne i henhold til kontrakten, der enten udgoer et tillaeg til takstindtaegterne eller omfatter indtaegterne, samt naermere bestemmelser for de finansielle forbindelser mellem de to parter

c) reglerne vedroerende tillaegskontrakter og kontraktaendringer, navnlig for at tage hensyn til uforudsete aendringer

d) aftalens gyldighedsperiode

e) sanktioner i tilfaelde af misligholdelse af kontrakten.

3. De aktiver, der anvendes til transportydelser, som er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste, kan enten tilhoere virksomheden eller vaere stillet til dennes raadighed.

4. Enhver virksomhed, der har til hensigt at afbryde eller foretage vaesentlige aendringer i en transporttjeneste, som den yder offentligheden vedvarende og regelmaessigt, og som ikke er omfattet af kontraktordningen eller forpligtelsen til offentlig tjeneste, underretter medlemsstatens kompetente myndighed herom med et varsel paa mindst tre maaneder.

De kompetente myndigheder kan give afkald paa denne underretning.

Denne bestemmelse beroerer ikke andre gaeldende nationale fremgangsmaader i forbindelse med retten til at afbryde eller aendre transportydelser.

5. Efter at have modtaget den i stk. 4 omhandlede underretning kan de kompetente myndigheder paalaegge virksomheden at opretholde den paagaeldende tjenesteydelse endnu i hoejst et aar fra datoen for varslet, og de giver virksomheden meddelelse herom mindst en maaned inden varslets udloeb.

De kan ligeledes tage initiativ til forhandlinger om oprettelse eller aendring af en saadan transportydelse.

6. De byrder, der for transportvirksomhederne er en foelge af de i stk. 5 naevnte forpligtelser, kompenseres efter de i afdeling II, III og IV fastsatte faelles metoder.«

5) Artikel 19 udgaar.

Artikel 2

Denne forordning traeder i kraft den 1. juli 1992. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 20. juni 1991. Paa Raadets vegne

R. GOEBBELS

Formand

(1) EFT nr. C 34 af 12. 2. 1990, s. 8. (2) EFT nr. C 19 af 28. 1. 1991, s. 254. (3) EFT nr. C 225 af 10. 9. 1990, s. 27. (4) EFT nr. L 156 af 28. 6. 1969, s. 1. (5) EFT nr. L 353 af 17. 12. 1990, s. 12.