31990L0619

*****

RAADETS ANDET DIREKTIV

af 8 . november 1990

om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsaettelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemfoerelse af den fri udveksling af tejenesteydelser, og om aendring af direktiv 79/267/EOEF

( 90/619/EOEF )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR _

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 57, stk . 2, og artikel 66,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

i samarbejde med Europa-Parlament ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og

ud fra foelgende betragtninger :

Det er noedvendigt at udvikle det indre marked for livsforsikring og de andere former for virksomhed, der er omfattet af Raadets foerste direktiv 79/267/EOEF af 5 . marts 1979 om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udoevelse af direkte livsforsikringsvirksomhed ( 1 ), i det foelgende benaevnt "foerste direktiv", senest aendret ved akten om Spaniens og Portugals tiltraedelse; for at naa dette maal boer det goeres lettere for forsikringsvirksomheder, der har deres vedtaegtsmaessige hjemsted i Faellesskabet, at praesetere tjenesteydelser i medlemsstaterne og hermed goere det muligt for forsikringstagerne at rette henvendelse, ikke blot til forsikringsselskaber, der er etableret i deres eget hjemland, men ogsaa til forsikringsselskaber, der har deres vedtaegtsmaessige hjemsted i Faellesskabet, og som er etableret i andre medlemsstater;

i henhold til Traktaten er enhver forskelsbehandling i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser, som skyldes, at en virksomhed ikke er etableret i den medlemsstat, hvor ydelsen praesteres, forbudt efter overgangsperiodens udloeb; dette forbud finder anvendelse paa de tjenesteydelser, der praesteres af en hvilken som helst virksomhed inden for Faellesskabet, hvad enten der er tale om en virksomheds vedtaegtsmaessige hjemsted, et agentur eller en filial;

af praktiske grunde boer den frie udveksling af tjenesteydelser fastlaegges under hensyn dels til forsikringsselskabets etablerede forretningssted, dels til stedet, hvor forpligtelsen bestaar; der boer derfor ligeledes fastsaettes en definition af forpligtelsens lokalisering; endvidere maa der skelnes mellem virksomhed udoevet gennem et etableret forretningssted og virksomhed udoevet som led i den fire udveksling af tjenesteydelser;

bestemmelserne i foerste direktiv boer suppleres, saerlig for at praecisere tilsynsmyndighedernes befoejelser og tilsynsmidler; endvidere boer der fastsaettes saerlige bestemmelser for adgang til, udoevelse af og kontrol med virksomhed, der udoeves i henhold til reglerne for fri udveksling af tjenesteydelser;

der boer gives de forsikringstagere, der _ fordi de tager initiativet til at tegne en forsikring i et andet land, hvorved de saaledes opnaar beskyttelse i henhold til dette andet lands retlige system _ ikke har behov for saerlig beskyttelse i den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar, fuld frihed til at udnytte det videst mulige marked for livsforsikring og andre former for virksomhed, der er omfattet af foerste direktiv; paa den anden side boer der sikres en tilstraekkelig beskyttelse af de andre forsikringstagere;

pensionskasser maa paa grund af de forskellige systemers forskelligartede og komplicerede karakter og paa grund af deres snaevre forbindelse med sociale sikringsordninger underkastes en naermere undersoegelse; de boer derfor udelukkes fra anvendelsesomraadet for dette direktivs saerlige bestemmelser vedroerende fri udveksling af tjenesteydelser; der vil for saa vidt angaar disse blive udarbejdet et saerskilt direktiv;

medlemsstaternes bestemmelser vedroerende tegningen af de i foerste direktiv omhandlede former for forsikring er fortsat forskellige; friheden til som lovgivning, der skal anvendes paa forsikringsaftalen, at vaelge en anden lovgivning end lovgivningen i den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar, kan indroemmes i visse tilfaelde efter regler, som tager hensyn til de saerlige omstaendigheder;

bestemmelserne i foerste direktiv om overfoersel af forsikringsbestand boer uddybes

suppleres med bestemmelser, der specielt vedroerer det tilfaelde, hvor bestanden af forsikringsaftaler, indgaaet i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overfoeres til en anden virksomhed;

med henblik paa at beskytte forsikringstagerne boer medlemsstaterne paa det nuvaerende samordningsstadium indroemmes mulighed for at begraense samtidig udoevelse

af forsikringsvirksomhed i form af fri udveksling af tjenesteydelser og gennem etablering; en saadan begraensning kan ikke fastsaettes for forpligtelser, hvor forsikringstageren ikke har behov for en saadan beskyttelse;

adgangen til fri udveksling af tjenesteydelser boer underkastes procedurer, som sikrer, at forsikringsvirksomheden overholder saavel bestemmelserne vedroerende finansielle garantier som bestemmelserne vedroerende forsikringsbetingelser og tariffer; disse procedurer kan forenkles, i det omfang aktiviteten, der udoeves som led i den fri udveksling af tjenesteydelser, vedroerer forsikringstagere, som paa grund af karakteren af den forpligtelse, de agter at indgaa, ikke har behov for en saerlig beskyttelse i den stat, hvor forpligtelsen bestaar;

for livsforsikringsaftaler, der er tegnet som et led i den frie udveksling af tjenesteydelser, boer forsikringstageren have mulighed for at opsige aftalen inden for en periode paa mellem 14 og 30 dage;

i henhold til foerste direktiv maa de aktiviteter, der er omfattet af direktiv 73/239/EOEF ( 1 ), det saakaldt foerste direktiv om samordning af skadesforsikringsvirksomhed, senest aendret ved direktiv 88/357/EOEF ( 2 ), principielt ikke udoeves samtidig med de aktiviteter, der er omfattet af foerste direktiv om samordning af livsforsikringsvirksomhed; selv om foerste direktiv om samordning af livsforsikringsvirksomhed har tilladt, at selskaber, der baade driver livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, fortsat kan bestaa, maa saadanne selskaber dog ikke i henhold til direktivet oprette agenturer eller filialer med henblik paa at drive livsforsikringsvirksomhed; den saerlige form for forpligtelser, som forsikringsselskaber paatager sig som led i ordningen med fri udveksling af tjenesteydelser, retfaerdiggoer, i det mindste i en begraenset periode fra meddelelsen af dette direktiv, at der indfoeres en vis grad af fleksibilitet over for anvendelsen af ovennaevnte princip;

i det foreliggende direktiv er der ingen bestemmelser til hinder for, at selskaber, der baade driver livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, deles op i to virksomheder, hvoraf den ene driver livsforsikringsvirksomhed og den anden skadesforsikringsvirksomhed, og for at adskillelsen kan gennemfoeres paa de bedst mulige betingelser, boer medlemsstaterne have mulighed for under overholdelse af faellesskabsrettens konkurrencebestemmelser at indfoere passende fiskale bestemmelser, navnlig for saa vidt angaar den mervaerdi, som adskillelsen maatte foere med sig;

paa omraadet fri udveksling af tjenesteydelser er det vigtigt at etablere et saerligt samarbejde mellem de kompetente tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne og mellem disse myndigheder og Kommissionen; der boer endvidere indfoeres en sanktionsordning, der kan anvendes, naar en virksomhed, der praesterer tjenesteydelser, ikke overholder bestemmelserne i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne praesteres;

de tekniske reserver inklusive de matematiske reserver boer underlaegges regler og tilsyn i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne praesteres, naar disse tjenesteydelser vedroerer forpligtelser, for hvilke den paagaeldende stat vil yde forsikringstageren saerlig beskyttelse; derimod er de tekniske reserver inklusive de matematiske reserver fortsat underlagt regler og tilsyn i den medlemsstat, hvor forsikringsvirksomheden er etableret, naar der ikke er reelt behov for en saadan beskyttelse af forsikringstageren;

en raekke medlemsstater paalaegger ikke livsforsikringer eller andre former for virksomhed, der er omfattet af foerste direktiv, nogen form for indirekte skat, medens andre medlemsstater paalaegger saadanne forsikringer saerlige skatter; i de medlemsstater, hvor saadanne skatter opkraeves, varierer deres struktur og procentsats meget; det boer undgaas, at de bestaaende forskelle giver sig udslag i konkurrenceforvridninger mellem medlemsstatern

til skade for bestemte forsikringsselskaber; med forbehold af en senere samordning kan anvendelsen af de fiskale bestemmelser i den medlemsstat, hvor forpligtelsen er paataget, afhjaelpe en saadan ulempe, og det tilkommer medlemsstaterne at fastsaette de bestemmelser, der skal sikre opkraevningen af disse skatter;

foerste direktiv fastsaetter udtrykkeligt specifikke regler vedroerende tilladelse til agenturer og filialer af virksomheder, hvis vedtaegtsmaessige hjemsted er beliggende uden for Faellesskabet;

der skal fastsaettes en smidig procedure, der goer det muligt at vurdere gensidighed over for tredjelande paa et faellesskabsgrundlag; formaalet med en saadan procedure er ikke at lukke Faellesskabets finansielle markeder, men, eftersom Faellesskabet oensker at holde de finansielle markeder aabne for resten af verden, at foroege liberaliseringen af alle finansielle markeder i tredjelande; med henblik herpaa fastlaegger dette direktiv procedurer for forhandling med tredjelande eller, som en sidste udvej, mulighed for at traeffe foranstaltninger, der bestaar i at suspendere nye ansoegninger om tilladelse eller begraense antallet af nye tilladelser;

i henhold til Traktatens artikel 8 C boer der tages hensyn til omfanget af den indsats, der maa goeres af medlemsstater med oekonomier paa forskellige udviklingstrin; visse medlemsstater boer derfor indroemmes en overgangsordning, der muliggoer en gradvis gennemfoerelse af dette direktivs saerlige bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser;

paa grund af forskelle i de nationale lovgivninger er det ogsaa passende at give de medlemsstater, der maatte oenske det, en overgangsperiode, hvori de kan tilpasse deres lovgivning til bestemmelserne i dette direktiv for saa vidt angaar gruppeforsikringsaftaler knyttet til ansaettelseskontrakter eller for saa vidt angaar medvirken af en maegler, for alle bestemmelserne i dette direktiv vedroerende den situation, hvor forsikringstageren selv tager initiativ til at tegne forsikringen som led i ordningen om fri udveksling af tjenesteydelser;

det er isaer vigtigt at give de medlemsstater, der oensker det, tilstraekkelig tid til at vedtage passende bestemmelser, der kan sikre forsikringsmaeglernes faglige kvalifikationer og uafhaengighed; i betragtning af den stadig stoerre rolle, som disse maeglere vil komme til at spille i forbindelse med raadgivning af forsikringstagere, som stilles over for et stadigt stoerre produktudbud, og i forbindelse med gennemfoerelsen af den frie udveksling af tjenesteydelser, er maeglernes faglige kvalifikationer og uafhaengighed en vaesentlig faktor med hensyn til beskyttelse af forbrugeren _

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

AFSNIT I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Dette direktiv har til formaal :

a ) at supplere direktiv 79/267/EOEF, og

b ) at fastsaette saerlige bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser vedroerende den virksomhed, der er omfattet af ovennaevnte direktiv, og som er naermere angivet under afsnit III i naervaerende direktiv .

Artikel 2

I dette direktiv forstaas ved

a ) foerste direktiv : direktiv 79/267/EOEF

b ) virksomhed :

_ i afsnit I og II : enhver virksomhed, som har opnaaet administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 eller artikel 27 i foerste direktiv

_ i afsnit III og IV : enhver virksomhed, som har opnaaet administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i foerste direktiv

c ) etableret forretningssted :

en virksomheds vedtaegtsmaessige hjemsted, agentur eller filial, jf . artikel 3

d ) forpligtelse :

en forpligtelse i en af de former for forsikring eller virksomhed, der er naevnt i foerste direktivs artikel 1

e ) den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar :

den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sin saedvanlige bopael, eller, hvis forsikringstageren er en juridisk person, den medlemsstat, hvor denne juridiske persons virksomhed, som forsikringsaftalen vedroerer, er beliggende

f ) etableringsmedlemsstaten :

den medlemsstat, hvor det etablerede forretningssted, der paatager sig forpligtelsen, er beliggende

g ) den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser :

den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar, naar et i en anden medlemsstat etableret forretningssted har paataget sig forpligtelsen

h ) en modervirksomhed : en modervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EOEF ( 1 )

i ) dattervirksomhed : en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EOEF; enhver dattervirksomhed af en dattervirksomhed anses ogsaa for dattervirksomhed af den modervirksomhed, der staar i spidsen for disse virksomheder .

Artikel 3

I foerste direktiv saavel som i dette direktiv sidestilles en virksomheds permanente tilstedevaerelse paa en medlemsstats omraade med et agentur eller en filial, ogsaa selv om denne tilstedevaerelse ikke har form af en filial eller et agentur, men blot af et kontor, der ledes af virksomhedens eget personale, eller af en uafhaengig person, som har en fast bemyndigelse til at handle paa virksomhedens vegne i lighed med et agentur .

AFSNIT II

Supplerende bestemmelser til foerste direktiv

Artikel 4

1 . Aftaler om tegning af forsikringer af den i foerste direktiv omhandlede art underkastes lovgivningen i den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar . Parterne kan dog, dersom denne stats retsregler give

mulighed herfor, vaelge et andet lands lovgivning .

2 . Dersom forsikringstageren er en fysisk person, og han har sin saedvanlige bopael i en anden medlemsstat end den, hvori han er statsborger, kan parterne vaelge lovgivningen i den medlemsstat, hvori han er statsborger .

3 . Naar en stat bestaar af flere territoriale enheder, som hver har sine egne retsregler med hensyn til aftalemaessige forpligtelser, betragtes hver enhed som et land med henblik paa at fastlaegge den lovgivning, der skal gaelde i henhold til dette direktiv .

( 1 ) EFT nr . C 38 af 15 . 2 . 1989, s . 7, og

EFT nr . C 72 af 22 . 3 . 1990, s . 5 .

( 2 ) EFT nr . C 175 af 16 . 7 . 1990, s . 107, og afgoerelse af 24 . oktober 1990 ( endnu ikke offentliggjort i EFT ).

( 3 ) EFT nr . C 298 af 27 . 11 . 1989, s . 2 .

( 4 ) EFT nr . L 63 af 13 . 3 . 1979, s . 1 .

( 1 ) EFT nr . L 228 af 16 . 8 . 1973, s . 3 .

( 2 ) EFT nr . L 172 af 4 . 7 . 1988, s . 1 .

( 1 ) EFT nr . L 193 af 18 . 7 . 1983, s . 1 .

En medlemsstat, hvor forskellige territoriale enheder har deres egne retsregler med hensyn til aftalemaessige forpligtelser, er ikke forpligtet til at lade bestemmelserne i dette direktiv gaelde for konflikter, som maatte opstaa mellem disse enheders retsregler .

4 . Denne artikel beroerer ikke anvendelsen af de ufravigelige regler i lovgivningen i domstolslandet, der gaelder for forholdet, uanset hvilken lovgivning der gaelder for aftalen .

Hvis en medlemsstats nationale lovgivning tillader det, kan de ufravigelige regler i lovgivningen i den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar, anvendes, saafremt og i det omfang disse regler ifoelge dette lands ret skal anvendes uden hensyn til, hvilken stats lovgivning der i oevrigt gaelder for aftalen .

5 . Med forbehold af stk . 1 til 4 finder medlemsstaternes almindelige internationale privatretlige regler med hensyn til aftalemaessige forpligtelser anvendelse paa de af dette direktiv omfattede forsikringsaftaler .

Artikel 5

Foelgende indsaettes som stk . 3 i artikel 23 i foerste direktiv :

"3 . Hver medlemsstat traeffer hensigtsmaessige foranstaltninger med henblik paa, at de myndigheder, som skal foere tilsyn med forsikringsvirksomhederne, raader over de noedvendige befoejelser og midler til at foere tilsyn med de paa deres omraade etablerede forsikringsvirksomheders aktiviteter, herunder aktiviteter, der udoeves uden for dette omraade i overensstemmelse med Raadets direktiver vedroerende disse aktiviteter, samt med henblik paa disse bestemmelsers gennemfoerelse .

Disse befoejelser og midler skal bl.a . give de kompetente tilsynsmyndigheder mulighed for :

_ at skaffe sig indgaaende viden om virksomhedens situation og samlede aktiviteter, navnlig

_ ved indhentning af oplysninger eller rekvirering af dokumentation vedroerende forsikringsaktiviteten

_ eller ved kontrol paa stedet i den paagaeldende virksomheds forretningslokaler

_ at traeffe tilstraekkelige og noedvendige foranstaltninger over for virksomheden for at sikre, at virksomhedens aktiviteter er i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, som virksomheden skal overholde i de forskellige medlemsstater, og isaer i overensstemmelse med driftsplanen for saa vidt denne er forpligtende, saavel som for at undgaa eller fjerne uregelmaessigheder, der vil kunne bringe forsikringstagernes interesser i fare

_ at sikre gennemfoerelsen af de af tilsynsmyndighederne kraevede foranstaltninger, om noedvendigt gennem tvangsforanstaltninger og i givet fald ved rettens hjaelp .

Medlemsstaterne kan ligeledes fastsaette, at tilsynsmyndighederne skal have mulighed for at indhente alle oplysninger vedroerende forsikringsaftaler, som formidlerne er i besiddelse af ."

Artikel 6

1 . Artikel 25 i foerste direktiv udgaar .

2 . Hver medlemsstat tillader paa de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikringsvirksomheder, der er etableret paa dens omraade, overfoerer hele eller en del af deres forsikringsbestand bestaaende af aftaler, for hvilke forpligtelsen bestaar i denne stat, til en overtagende virksomhed, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor den overtagende virksomhed har sit vedtaegtsmaessige hjemsted bekraefter, at virksomheden under hensyn til overfoerslen har den fornoedne solvensmargen .

3 . Hver medlemsstat tillader paa de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikringsvirksomheder, der er etableret paa dens omraade, overfoerer hele eller en del af deres forsikringsbestand bestaaende af aftaler, der er indgaaet under de i artikel 10, stk . 1, beskrevne forhold, til en overtagende virksomhed, der er etableret i den stat, hvor der praesteres tjenesteydelser, hvis myndighederne i den medlemsstat, hvor den overtagende virksomhed har sit vedtaegtsmaessige hjemsted, bekraefter,

virksomheden under hensyn til overfoerslen har den fornoedne solvensmargen .

4 . Hver medlemsstat tillader paa de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikringsvirksomheder, der er etableret paa dens omraade, overfoerer hele eller en del af deres forsikringsbestand bestaaende af aftaler, der er indgaaet under de i artikel 10, stk . 1, beskrevne forhold, til en overtagende virksomhed, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tisynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor den overtagende virksomhed har sit vedtaegtsmaessige hjemsted, bekraefter, at den under hensyn til overfoerslen har den fornoedne solvensmargen og i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelse, opfylder betingelserne i artikel 11, 12, 14 og 16 .

5 . I de i stk . 3 og 4 omhandlede tilfaelde meddeler tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor den overdragende virksomhed er etableret, tilladelse til overfoerslen efter at have indhentet samtykke fra tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser .

6 . Hvis en medlemsstat paa de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser giver forsikringsvirksomheder, der er etableret paa dens omraade, tilladelse til at overfoere

hele eller en del af deres forsikringsbestand til en overtagende virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat, der ikke er den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, skal den sikre sig, at foelgende betingelser er opfyldt :

_ tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor den overtagende virksomhed har sit vedtaegtsmaessige hjemsted, bekraefter, at virksomheden under hensyn til overfoerslen har den fornoedne solvensmargen

_ den medlemsstat, hvor den overtagende virksomhed er etableret, skal give sit samtykke hertil

_ den overtagende virksomhed skal i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, opfylde betingelserne i artikel 11, 12, 14 og 16; lovgivningen i denne medlemsstat skal give mulighed for en saadan overfoersel, og den paagaeldende stat skal give sit samtykke til overfoerslen .

7 . En efter denne artikel tilladt overfoersel skal i den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar, offentliggoeres som naermere fastsat i den nationale lovgivning . Overfoerslen kan uden videre goeres gaeldende over for de beroerte forsikringstagere, forsikrede og enhver anden person, for hvem de overfoerte aftaler hjemler rettigheder eller forpligtelser .

Denne bestemmelse beroerer ikke medlemsstaternes ret til at fastsaette, at forsikringstagerne skal have mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overfoerselstidspunktet .

Artikel 7

Artikel 22, stk . 2, i foerste direktiv affattes saaledes :

"2 . Den Italienske Republik drager omsorg for, at kravet om, at viksomheder, der er etableret i landet, skal afgive en del af deres tegnede forsikringer til "Istituto nazionale di assicurazioni" bortfalder senest den 20 . november 1994 ."

Artikel 8

1 . Overskriften til afsnit III i foerste direktiv affattes saaledes :

"AFSNIT III A

Regler for agenturer eller filialer, der er etableret inden for Faellesskabet, og som henhoerer under virksomheder, hvis vedtaegtsmaessige hjemsted er beliggende uden for Faellesskabet ".

2 . Foelgende overskrift anfoeres efter artikel 32 i foerste samordningsdirekiv :

"AFSNIT III B

Regler for dattervirksomheder af en modervirksomhed, der henhoerer under et tredjelands lovgivning, og for en saadan modervirksomheds erhvervelse af kapitalinteresser ".

Artikel 9

I afsnit III B i foerste direktiv indsaettes foelgende artikel 32a og 32b :

"Artikel 32a

Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen om

a ) enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhoerer under et tredjelands ret . Kommissionen giver det i artikel 32b, stk . 6, omhandlede udvalg underretning herom

b ) et saadant moderselskabs erhvervelse af kapitalinteresser i et forsikringsselsskab i Faellesskabet, som bevirker, at dette bliver dets datterselskab . Kommissionen giver det i artikel 32b, stk . 6, omhandlede udvalg underretning herom .

Naar der er meddelt tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab under et eller flere moderselskaber, som hoerer under et tredjelands ret, skal koncernens opbygning angives i den anmeldelse, de kompetente myndigheder indgiver til Kommissionen .

Artikel 32b

1 . Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle generelle vanskeligheder, som deres forsikringsselskaber har moedt i forbindelse med etablering eller udoevelse af forsikringsvirksomhed i et tredjeland .

2 . Kommissionen udarbejder, foerste gang senest seks maaneder inden den dato, der naevnes i artikel 30, stk . 2, i direktiv 90/619/EOEF ( 1 ) og derefter med jaevne mellemrum, en rapport, hvori den ud fra de i stk . 3 og 4 omhandlede kriterier gennemgaar behandlingen af EF-forsikringsselskaber i tredjelande med hensyn til disses adgang til etablering og udoevelse af forsikringsvirksomhed samt erhvervelse af kapitalinteresser i forsikringsselskaber i

tredjelande . Kommissionen forelaegger Raadet disse rappporter, om noedvendigt ledsaget af passende forslag .

3 . Hvis Kommissionen enten paa grundag af de i stk . 2 omhandlede rapporter eller paa grundlag af andre oplysninger konstaterer, at et tredjeland ikke indroemmer EF-forsikringsselskaber en faktisk adgang til markedet svarende til den, Faellesskabet indroemmer forsikringsselskaber fra dette tredjeland, kan Kommissionen forelaegge Raadet forslag til et passende forhandlingsmandat med henblik paa at opnaa tilsvarende konkurrencevilkaar for EF-forsikringsselskaber . Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal .

4 . Hvis Kommissionen enten paa grundlag af de i stk . 2 omhandlede rapporter eller paa grundlag af andre oplysninger konstaterer, at EF-forsikringssel

skaber i et tredjeland ikke bliver behandlet paa lige fod med de indenlandske forsikringsselskaber og derfor ikke faar samme konkurrencevilkaar som disse, og at betingelserne for faktisk adgang til markedet ikke er opfyldt, kan den indlede forhandlinger med henblik paa at rette op paa situationen .

Under de i foerste afsnit naevnte omstaendigheder kan det ogsaa paa et hvilket som helst tidspunkt, samtidig med at der indledes forhandlinger, efter proceduren i artikel 32b, stk . 6, bestemmes, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal indskraenke eller suspendere deres afgoerelse

_ om ansoegninger om tilladelse, som er indgivet paa tidspunktet for afgoerelsen eller senere, og

_ om hvorvidt moderselskaber, som hoerer under det paagaeldende tredjelands ret, direkte eller indirekte kan erhverve kapitalinteresser .

Varigheden af disse foranstaltninger maa ikke overstige tre maaneder .

Inden udloebet af denne frist paa tre maaneder kan Raadet paa baggrund af forhandlingsresultaterne med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen beslutte, af de trufne foranstaltninger skal opretholdes .

En saadan indskraenkning eller suspension kan ikke finde anvendelse, naar forsikringsselskaber eller datterselskaber, som behoerigt er meddelt tilladelse i Faellesskabet, opretter datterselskaber, eller naar saadanne selskaber eller datterselskaber erhverver kapitalinteresser i et forsikringsselskab i Faellesskabet .

5 . Hvis Kommissionen konstaterer et af de i stk . 3 og 4 naevnte forhold, skal medlemsstaterne efter anmodning fra Kommissionen underrette den om :

a ) enhver ansoegning om meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhoerer under det paagaeldende tredjelands ret

b ) enhver plan om et saadant selskabs erhvervelse af kapitalinteresser i et EF-forsikringsselskab, som bevirker, at dette bliver et datterselskab af foerstnaevnte selskab .

Disse oplysninger vil ikke laengere blive meddelt, naar der indgaas en aftale med det tredjeland, der er naevnt i stk . 3 eller 4, naar de i stk . 4, andet og tredje afsnit, naevnte foranstaltninger ikke laengere gaelder .

6 . Kommissionen bistaas af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand .

Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes . Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyntagen til de paagaeldende spoergsmaals hastende karakter . Det udtaler sig med det flertal, som er fastsat i Traktatens artikel 148, stk . 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen . Under afstemningen i udvalget tildeles de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, som er fastlagt i naevnte artikel . Formanden deltager ikke i afstemningen .

Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse .

Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag om de foranstaltninger, der skal traeffes . Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal .

Har Raadet efter udloebet af en frist, som fastsaettes i hver enkelt retsakt, der skal vedtages af Raadet i henhold til dette stykke, men som under ingen omstaendigheder kan vaere paa over tre maaneder regnet fra forslagets forelaeggelse for Raadet, ikke truffet nogen afgoerelse, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen, medmindre Raadet med simpelt flertal har udtalt sig mod de naevnte foranstaltninger .

7 . Foranstaltninger, der traeffes i medfoer af denne artikel, skal vaere i overensstemmelse med Faellesskabets forpligtelser i henhold til

internationale _ saavel bilaterale som multilaterale _ aftaler om adgang til at optage og udoeve forsikringsvirksomhed .

( 1 ) EFT nr . L 330 af 29 . 11 . 1990, s . 50 ."

AFSNIT III

Saerlige bestemmelser vedroerende fri udveksling af tjenesteydelser

Artikel 10

1 . Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse, naar en virksomhed fra et i en medlemsstat etableret forretningssted paatager sig en forpligtelse i en anden medlemsstat .

2 . Disse bestemmelser finder anvendelse paa :

_ forsikring efter artikel 1, stk . 1, i foerste direktiv

_ virksomhed efter artikel 1, stk . 2, litra a ) og b ), i foerste direktiv .

3 . Disse bestemmelser finder ikke anvendelse paa de former for forsikring og organer, der er omfattet af artikel 1, stk . 2, litra c ), d ) og e ), artikel 1, stk . 3, samt artikel 2, 3 og 4 i foerste direktiv .

4 . En virksomhed kan kun paatage sig en forpligtelse i en anden medlemsstat, hvis virksomheden i den medlemsstat, hvori den er etableret, har faaet meddelt tilladelse til at paatage sig en saadan forpligtelse, jf . foerste direktivs artikel 6 .

Artikel 11

Enhver virksomhed, der agter at praestere tjenesteydelser, skal forinden give meddelelse herom til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det vedtaegstmaessige hjemsted er beliggende, og eventuelt myndighederne i den medlemsstat, hvor det beroerte etablerede forretningssted er beliggende, samt angive den eller de medlemsstater, paa hvis omraade den agter at praestere disse tjenesteydelser, og arten af de forpligtelser, den har til hensigt at paatage sig .

Artikel 12

1 . Med forbehold af artikel 13 kan enhver medlemsstat, paa hvis omraade en virksomhed _ i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser _ agter at paatage sig de i artikel 10 naevnte forpligtelser, lade adgangen til udoevelsen af denne aktivitet vaere betinget af en administrativ tilladelse, for saa vidt de ikke er indgaaet efter de i artikel 13 omhandlede bestemmelser; med henblik herpaa kan medlemsstaten kraeve, at virksomheden :

a ) fremlaegger et certifikat, der er udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det vedtaegtsmaessige hjemsted er beliggende, og hvori det godtgoeres, at den for sin samlede virksomhed raader over en minimumssolvensmargen i overensstemmelse med artikel 19 i foerste direktiv, og at tilladelsen i overensstemmelse med artikel 6, stk . 1, i naevnte direktiv giver virksomheden mulighed for at virke uden for etableringsmedlemsstaten

b ) fremlaegger et certifikat, der er udstedt af de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, og hvori anfoeres de klasser, inden for hvilke den paagaeldende virksomhed har ret til at virke, og hvori det bekraeftes, at disse myndigheder ikke goer indsigelse mod, at virksomheden praesterer tjenesteydelser

c ) fremlaegger en driftsplan, der indeholder angivelser vedroerende

_ arten af de forpligtelser, som virksomheden har til hensigt at paatage sig i den medlemsstat, hvor der skal praesteres tjenesteydelser

_ de almindelige og saerlige forsikringsbetingelser i de policer, den har til hensigt at benytte

_ de tariffer, som virksomheden har til hensigt at anvende for de enkelte kategorier af aktiviteter, og det tekniske grundlag som virksomheden har til hensigt at benytte for hver af disse aktivitetskategorier

_ de formularer og oevrige trykte dokumenter, den agter at anvende over for forsikringstagerne, i det omfang hvor de ogsaa kraeves af de etablerede virksomheder .

2 . De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der skal praesteres tjenesteydelser, kan kraeve, at de i stk . 1, litra c ), naevnte angivelser meddeles dem paa denne stats officielle sprog .

3 . De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der skal praesteres tjenesteydelser, har en frist paa seks maaneder fra modtagelsen af de i stk . 1 naevnte dokumenter til at indroemme eller naegte tilladelse, alt efter om den af virksomheden forelagte driftsplan er i overensstemmelse med denne stats love og administrative bestemmelser eller ej .

Tilladelsen kan ikke naegtes med den begrundelse, at visse forsikringsaktiviteter i driftsplanen, som i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret, er underlagt de kompetente myndigheders kontrol for saa vidt angaar tilsyn med forsikringsvirksomheder, ikke er det i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen skal praesteres .

4 . Har de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der skal praesteres tjenesteydelser,

ikke taget stilling inden udloebet af den i stk . 3 naevnte frist, anses tilladelsen for naegtet .

5 . Enhver beslutning om at naegte meddelelse af tilladelse eller udstedelse af det i stk . 1, litra a ) eller b ), omhandlede certifikat skal vaere klart begrundet og meddeles den paagaeldende virksomhed .

6 . Hver medlemsstat giver adgang til domstolsproevelse af enhver naegtelse af meddelelse af tilladelse eller af udstedelse af det i stk . 1, litra a ) eller b ), omhandlede certifikat .

Artikel 13

1 . Forpligtelser, der paatages i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, er underkastet bestemmelserne i artikel 14, dersom forsikringstageren uopfordret henvender sig til virksomheden med henblik paa, at denne skal paatage sig en forpligtelse over for ham .

Forsikringstageren anses for at have handlet uopfordret :

_ naar forsikringsaftalen er indgaaet af de to parter i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret, eller af de to parter i henholdsvis etableringsmedlemsstaten og den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sin saedvalige bopael, og forsikringstageren i den medlemsstat, hvor han har sin saedvanlige bopael, ikke er blevet kontaktet af virksomheden eller en af virksomheden befuldmaegtiget person eller gennem en forsikringsformidler eller ved hjaelp af salgsfremmende materiale, der er blevet stilet personligt til ham

_ naar forsikringstageren henvender sig til en formidler, der er etableret i den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sin saedvanlige bopael, og som udoever erhvervsmaessig virksomhed som defineret i artikel 2, stk . 1, litra a ), i direktiv 77/92/EOEF ( 1 ), senest aendret ved akten om Spaniens og Portugals tiltraedelse, for at indhente oplysninger om forsikringsaftaler, der tilbydes af virksomheder, der er etableret i andre medlemsstater end den, hvor han har sin saedvanlige bopael, eller med henblik paa ved hans mellemkomst at tegne en forsikring i en af disse virksomheder . I saa fald underskriver forsikringstageren en erklaering, jf . punkt A i bilaget, hvori dette oenske klart kommer til udtryk .

2 . Forsikringstageren skal foer der tegnes en forsikring i de i stk . 1, foerste og andet led, naevnte tilfaelde, underskrive en erklaering, jf . punkt B i bilaget, hvori han bekraefter at vaere bekendt med, at den paagaeldende forsikring er underkastet de tilsynsregler, der gaelder i den etableringsmedlemsstat, der paatager sig forpligtelsen .

Artikel 14

1 . Hver medlemsstat, paa hvis omraade en virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser agter at paatage sig forpligtelser efter artikel 13, kraever, at virksomheden foelger foelgende fremgangsmaade :

a ) den fremlaegger et certifikat, der er udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det vedtaegtsmaessige hjemsted er beliggende, og hvori det godtgoeres, at den for sin samlede virksomhed raader over en minimumssolvensmargen i overensstemmelse med artikel 19 i foerste direktiv, og at tilladelsen i overensstemmelse med artikel 6, stk . 1, i naevnte direktiv giver virksomheden mulighed for at virke uden for etableringsmedlemsstaten

b ) den fremlaegger et certifikat, der er udstedt af de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, og hvori anfoeres de klasser, inden for hvilke den paagaeldende virksomhed har ret til at virke, samt hvori det bekraeftes, at disse myndigheder ikke goer indsigelse mod, at virksomheden praesterer tjenesteydelser

c ) den angiver arten af de forpligtelser, som virksomheden har til hensigt at paatage sig i den medlemsstat, hvor der skal praesteres tjenesteydelser .

Ovenstaaende fremgangsmaade finder ikke anvendelse i tilfaelde, hvor en aktivitet, der er omfattet af naervaerende direktiv, ikke i den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar, er underkastet tilsyn fra de administrative myndigheder, der foerer tilsyn med privatforsikringer .

2 . Hver medlemsstat giver adgang til domstolsproevelse af enhver naegtelse af udstedelse af det i stk . 1, litra a ) eller b ), omhandlede certifikat .

3 . Virksomheden kan begynde sin aktivitet fra den attesterede dato, hvor myndighederne i den medlemsstat, hvor der skal praesteres tjenesteydelser, er i besiddelse af de i stk . 1 naevnte dokumenter .

4 . Denne artikel finder ligeledes anvendelse, saafremt den medlemsstat, paa hvis omraade en virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser agter at paatage sig forpligtelser efter andre bestemmelser end dem, der er omhandlet i artikel 13, ikke goer adgangen til denne aktivitet betinget af en administrativ tilladelse .

5 . Medlemsstaterne kan ikke forhindre en forsikringstager i at tegne en forsikring, der er tilladt i henhold til etableringsmedlemsstatens lovgivning, medmindre den er i modstrid med ordre public-bestemmelserne i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen praesteres .

Artikel 15

1 . Hver medlemsstat bestemmer, at en forsikringstager, der i et af de i afsnit III omhandlede tilfaelde tegner en individuel livsforsikring, har en frist paa mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor han fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgaaet, til at opsige aftalen .

Forsikringstagerens meddelelse om, at aftalen opsiges, medfoer

at han fremover frigoeres for alle forpligtelser i henhold til den paagaeldende aftale .

Betingelserne for opsigelse og de heraf affoedte oevrige retsvirkinger bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse paa forsikringsaftalen, jf . artikel 4, navnlig hvad angaar retningslinjerne for, hvorledes forsikringstageren underrrettes om, at forsikringsaftalen er indgaaet .

2 . Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk . 1 paa aftaler, der indgaas for seks maaneder eller derunder .

Artikel 16

Medlemsstaternes lovgivning skal hjemle mulighed for, at en virksomhed i den medlemsstat, hvor den er etableret, som et minimum og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser gennem et i en anden medlemsstat etableret forretningssted kan paatage sig :

_ de i artikel 10 omhandlede forpligtelser, naar de er indgaaet efter bestemmelserne i artikel 13

_ de i artikel 10 omhandlede forpligtelser, der er indgaaet efter andre bestemmelser end de i artikel 13 fastsatte, naar de falder ind under forsikringsklasser, som virksomheden, der er etableret i den foerste medlemsstat, ikke har faaet meddelt tilladelse til at udoeve dér, jf . artikel 6 i foerste direktiv .

Har virksomheden derimod i det sidstnaevnte tilfaelde en saadan tilladelse, kan den foerste medlemsstat forbyde en saadan form for udveksling af tjenesteydelser .

Artikel 17

1 . Naar en virksomhed som omhandlet i artikel 11 agter at foretage aendringer i de angivelser, der er omtalt i artikel 12, stk . 1, litra c ), eller artikel 14, stk . 1, litra c ), forelaegger den disse aendringer for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser . Disse aendringer ivaerksaettes i overensstemmelse med henholdsvis artikel 12, stk . 3, og artikel 14, stk . 3 .

2 . Hvis virksomheden agter at udvide sine aktiviteter til ogsaa at omfatte forpligtelser af den art, der er naevnt i artikel 10, efter andre bestemmelser end dem, der er fastsat i artikel 13 eller i artikel 14, stk . 4, finder proceduren i artikel 11 og 12 anvendelse .

3 . Hvis virksomheden agter at udvide sine aktiviteter til ogsaa at omfatte forpligtelser efter de bestemmelser, der er fastsat i enten artikel 13 eller i artikel 14, stk . 4, finder proceduren i artikel 11 og 14 anvendelse .

Artikel 18

1 . Virksomheder, som i medfoer af artikel 13, stk . 3, i foerste direktiv samtidig udoever de aktiviteter, der er angivet i bilaget til direktiv 73/239/EOEF, og de aktiviteter, der er angivet i artikel 1 i foerste direktiv, kan paatage sig forpligtelser inden for de forsikringsklasser, der er angivet i foerste direktiv, i henhold til de regler om fri udveksling af tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 13 i dette direktiv . De kan ligeledes paatage sig forpligtelser i henhold til de regler om fri udveksling af tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 12, saafremt lovgivningen i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen praesteres, tillader dette paa tidspunktet for dette direktivs meddelelse eller tillader det paa et senere tidspunkt; og indtil 31 . december 1995 i de andre medlemsstater .

2 . Denne artikel vil blive gennemgaaet paa ny paa baggrund af den beretning, som Kommissionen udarbejder i overensstemmelse med artikel 39, stk . 2, i foerste direktiv .

Artikel 19

1 . De medlemsstater, hvor der praesteres tjenesteydelser, kan opretholde eller indfoere love eller administrative bestemmelser, der er begrundet i hensynet til forsikringstagerens beskyttelse, navnlig for saa vidt angaar godkendelse af de almindelige og saerlige betingelser i forsirkingspolicer, af formularer og oevrige trykte dokumenter, der er bestemt til at skulle anvendes over for forsikringstagerne, af tariffer og alt andet materiale, der er noedvendigt for den normale gennemfoerelse af tilsynet, dog fordudsat at reglerne i etableringsmedlemsstaten ikke er tilstraekkelige til at naa op paa det noedvendige beskyttelsesniveau, og at kravene i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, ikke ligger over, hvad der er noedvendigt i denne sammenhaeng .

2 . For saa vidt angaar de forpligtelser, der er indgaaet efter de i artikel 13 omhandlede bestemmelser, maa de medlemsstater, hvor der praesteres tjenesteydelser, dog ikke fastsaette bestemmelser om, at der kraeves godkendelse eller anmeldelse af de almindelige og saerlige betingelser i forsikringspolicer, af tariffer og af formularer og andre trykte dokumenter, som en virksomhed agter at anvende over for forsikringstagerne .

3 . Med henblik paa at sikre, at love og administrative bestemmelser vedroerende disse forpligtelser overholdes, kan de kun kraeve en stikproevevis anmeldelse af disse betingelser og fremsendelse af de oevrige dokumenter, uden at dette krav kan vaere en forudsaetning for, at virksomheden kan udoeve sine aktiviteter .

Artikel 20

1 . En virksomhed, der praesterer tjenesteydelser, skal forelaegge de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, alle dokumenter, der er noedvendige for gennemfoerelsen af denne artikel, saafremt de i denne stat etablerede virksomheder ogsaa er forpligtet hertil .

2 . Saafremt de kompetente myndigheder i en medlemsstat fastsl1

at en virksomhed, der praesterer tjenesteydelser i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser paa denne medlemsstats omraade, overtraeder de retsregler, der gaelder for saadanne virksomheder i naevnte medlemsstat, henstiller disse myndigheder til den paagaeldende virksomhed at bringe disse ulovlige forhold til ophoer .

3 . Saafremt den paagaeldende virksomhed ikke retter sig efter den i stk . 2 naevnte henstilling, giver de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, de kompetente myndigheder i etableringsmeldemsstaten meddelelse herom . Sidstnaevnte myndigheder traeffer alle noedvendige foranstaltninger med henblik paa, at den paagaeldende virksomhed bringer disse ulovlige forhold til ophoer . Der gives myndighederne i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, meddelelse om arten af disse foranstaltninger .

De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, kan desuden henvende sig til de kompetente myndigheder for forsikringsvirksomhedens vedtaegtsmaessige hjemsted, naar tjenesteydelserne praesteres af en filial eller et agentur .

4 . Saafremt virksomheden til trods for de foranstaltninger, der er truffet af etableringsmedlemsstaten _ eller hvis disse foranstaltninger viser sig at vaere utilstraekkelige, eller den paagaeldende medlemsstat ikke har truffet nogen foranstaltninger _ fortsat overtraeder de retsregler, der gaelder i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, kan denne medlemsstat, efter at have givet meddelelse herom til tilsynsmyndighederne i etableringsmedlemsstaten, traeffe egnede foranstaltninger for at forhindre yderligere overtraedelser og, saafremt det er strengt noedvendigt, forbyde virksomheden fortsat paa dens omraade at paatage sig forpligtelser i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser . For saa vidt angaar forpligtelser, der er indgaaet i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser efter andre bestemmelser end de i dette direktivs artikel 13 omhandlede, omfatter disse foranstaltninger tilbagekaldelse af den i artikel 12 omhandlede tilladelse . Medlemsstaterne drager omsorg for, at det paa deres omraade bliver muligt af afgive de noedvendige meddelelser i forbindelse med foranstaltningerne .

( 1 ) EFT nr . L 26 af 31 . 1 . 1977, s . 14 .

5 . Ovenstaaende bestemmelser beroerer ikke medlemsstaternes befoejelser til at skride ind over for lovovertraedelser, der er begaaet paa deres omraade .

6 . Saafremt den virksomhed, der har gjort sig skyldig i overtraedelsen, har et etableret forretningssted eller besidder ejendom i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, kan tilsynsmyndighederne i denne stat i overensstemmelse med den nationale lovgivning ivaerksaette de administrative sanktioner, der er fastsat for saadanne overtraedelser, over for dette etablerede forretningssted eller denne ejendom .

7 . Enhver foranstaltning, der traeffes i henhold til stk . 2 til 6, og som omfatter sanktioner eller begraensninger i praestationen af tjenesteydelser, skal behoerigt begrundes og meddeles den paagaeldende virksomhed . Hver af disse foranstaltninger kan proeves ved domstolene i den medlemsstat, hvor de er truffet .

8 . Naar der er truffet foranstaltninger i medfoer af artikel 24 i foerste direktiv, underrettes de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, herom af de myndigheder, der har truffet disse foranstaltninger, og de traeffer, dersom der er tale om foranstaltninger i henhold til stk . 1 og 3 i samme artikel, alle egnede foranstaltninger for at beskytte de forsikredes interesser .

Saafremt tilladelsen tilbagekaldes paa grundlag af artikel 26 i foerste direktiv, underrettes de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, og disse myndigheder traeffer egnede foranstaltninger for at undgaa, at det paagaeldende etablerede forretningssted fortsat indgaar forsikringsaftaler i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser paa denne medlemsstats omraade .

9 . Kommissionen forelaegger hvert andet aar Raadet en rapport, der viser antallet og arten af tilfaelde, hvor der i den enkelte medlemsstat er blevet givet meddelelse om afslag paa en ansoegning om tilladelse i henhold til artikel 12 eller truffet foranstaltninger i henhold til stk . 4 . Medlemsstaterne samarbejder i den forbindelse med Kommissionen og meddeler denne de oplysninger, der er noedvendige for udarbejdelsen af rapporten .

Artikel 21

Saafremt en forsikringsvirksomhed traeder i likvidation, opfyldes forpligtelserne i forbindelse med en forsikringsaftale, der er indgaaet i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, paa samme maade som forpligtelserne i forbindelse med denne virksomheds andre forsikringsaftaler, uanset de forsikredes eller de begunstigedes nationalitet .

Artikel 22

1 . Naar en forsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgaas, goeres bekendt med, i hvilken medlemsstat det vedtaegtsmaessige hjemsted, agenturet eller filialen, hvormed aftalen indgaas, er beliggende .

Hvis der udleveres dokumenter til forsikringstageren eller de forsikrede, skal de i foerste afsnit naevnte oplysninger anfoeres deri .

2 . Aftalen eller andre dokumenter, hvorved der ydes daekning, samt forsikringsbegaeringen, dersom den er bindende for forsikringstageren, skal angive adressen paa det etablerede forretningssted, der yder daekningen, og paa det vedtaegtsmaessige hjemsted .

Artikel 23

Hvert etableret forretningssted skal i forbindelse med de praesterede tjenesteydelser meddele sin tilsynsmyndighed praemiebeloebet uden fradrag af genforsikring for hver medlemsstat og for hver af forsikringsklasserne I til VI, saaledes som disse er defineret i bilaget til foerste direktiv .

Disse oplysninger gives saerskilt for de forpligtelser, der er indgaaet efter bestemmelser i artikel 12, og for dem, der er indgaaet efter bestemmelserne i artikel 14 .

Tilsynsmyndighederne i hver medlemsstat giver efter anmodning disse oplysninger til tilsynsmyndighederne i alle de medlemsstater, hvor der praeste

tjenesteydelser .

Artikel 24

1 . Naar tjenesteydelserne er betinget af en tilladelse fra den medlemsstat, hvori de praesteres, bestemmes stoerrelsen af de tekniske reserver, inklusive de matematiske reserver, samt de regler om overskudsdeling, tilbagekoebsvaerdi og ristorno, der knytter sig til vedkommende forsikringer, under tilsyn af denne stat og efter de regler, den selv har fastsat, eller i mangel heraf efter den i denne medlemsstat gaeldende praksis . Denne medlemsstat foerer efter gaeldende regler og praksis tilsyn med, at disse reserver er daekket af aekvivalente og kongruente aktiver, og med disse aktivers lokalisering samt med anvendelsen af reglerne for overskudsdeling, tilbagekoebsvaerdi og ristorno .

2 . I alle andre tilfaelde udoeves disse forskellige forsikringsaktiviteter under tilsyn af etableringsmedlemsstaten efter denne stats regler eller praksis .

3 . Etableringsmedlemsstaten paaser, at de reserver, som knytter sig til alle de aftaler, som virksomheden indgaar gennem det paagaeldende etablerede forretningssted, er tilstraekkelige, og at de er daekket af aekvivalente og kongruente aktiver .

4 . I det i stk . 1 omhandlede tilfaelde skal etableringsmedlemsstaten og den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, foranstalte udveksling af alle de oplysninger, der maatte vaere noedvendige for udfoerelsen af deres respektive opgaver ifoelge stk . 1 og 3 .

Artikel 25

Med forbehold af senere harmonisering er alle forsikringsaftaler, som er indgaaet i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, udelukkende paalagt de indirekte skatter og parafiskale afgifter, hvormed forsikrings

praemierne er belastet i den medlemsstat, hvor forpligtelsen er indgaaet i henhold til artikel 2, litra e ), samt for Spaniens vedkommende de ved lov fastsatte ekstragebyrer til det spanske "Consorcio de Compensacion de Seguros" til udfoerelse af dets opgaver i forbindelse med godtgoerelse af tab som foelge af ekstraordinaere begivenheder i denne medlemsstat .

Den lovgivning, der finder anvendelse paa aftalen efter artikel 4, har ingen indflydelse paa den gaeldende skattemaessige ordning .

Med forbehold af senere harmonisering anvender hver medlemsstat paa de virksomheder, som praesterer tjenesteydelser paa dens omraade, de nationale bestemmelser vedroerende de foranstaltninger, der skal sikre opkraevning af de indirekte skatter og parafiskale afgifter, som skal erlaegges i henhold til stk . 1 .

AFSNIT IV

Overgangsbestemmelser

Artikel 26

For Spanien, indtil den 31 . december 1995, og for Graekenland og Portugal indtil den 31 . december 1998 gaelder foelgende overgangsordning :

_ de kan begraense de forpligtelser, hvor de er den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, til dem, der er indgaaet efter de i artikel 13 naevnte bestemmelser

_ de kan dog for saa vidt angaar de tekniske reserver, herunder de matematiske reserver i forbindelse med disse forpligtelser, kraeve, at de beregnes, daekkes og lokaliseres i overensstemmelse med deres nationale lovgivning .

Artikel 27

1 . For saa vidt angaar gruppeforsikringsaftaler, der tegnes i henhold til forsikringstagerens arbejdskontrakt eller erhvervsvirksomhed, kan medlemsstaterne indtil den 31 . december 1994 begraense de forpligtelser, for hvilke de er den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, til dem, der er indgaaet efter artikel 12 .

2 . Medlemsstaterne kan i indtil tre aar efter det i artikel 30, stk . 2, omhandlede tidspunkt bestemme, at forsikringstageren kun i det i artikel 13, stk . 1, foerste led, omhandlede tilfaelde skal anses for at have henvendt sig uopfordret .

AFSNIT V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 28

Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder arbejder snaevert sammen for at lette kontrollen med de af foerste direktiv omfattede former for forsikring og virksomhed i Faellesskabet .

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om vaesentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv, isaer de problemer, der opstaar, dersom en medlemsstat konstaterer en usaedvanlig overfoersel af de af foerste direktiv omfattede forsikringsaktiviteter fra virksomheder, der er etableret paa dens omraade, til filialer og agenturer, der er beliggende i periferien af dette .

Kommissionen og de kompetente myndigheder i de paagaeldende medlemsstater gennemgaar disse problemer saa hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmaessig loesning .

I givet fald forelaegger Kommisionen Raadet passende forslag .

Artikel 29

Kommissionen forelaegger med regelmaessige mellemrum og foerste gang den 20 . november 1995 Europa-Parlamentet og Raadet en rapport om udviklingen paa markedet for forsikringsvirksomhed, der udoeves i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser .

Artikel 30

Medlemsstaterne aendrer deres nationale bestemmelser i overensstemmelse med dette direktiv inden fireogtyve maaneder fra dets meddelelse ( 1 ) og underretter straks Kommissionen herom .

De i henhold stk . 1 aendrede bestemmelser skal finde anvendelse inden tredive maaneder fra meddelelsen af dette direktiv .

Artikel 31

Efter meddelelsen af dette direktiv drager medlemsstaterne omsorg for, at Kommissionen faar tilsendt teksten til de vigtigste love eller administrative bestemmeler, som de vedtager paa det af dette direktiv omfattede omraade .

Artikel 32

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles, den 8 . november 1990 .

Paa Raadets vegne

P . ROMITA

Formand

( 1 ) Dette direktiv er blevet meddelt medlemsstaterne den 20 . november 1990 .

BILAG

A . Erklaering, som forsikringstageren skal underskrive i henhold til artikel 13, stk . 1, andet led

"Jeg erklaerer, at jeg oensker, at ( formidlerens navn ) giver mig oplysninger om forsikringsaftaler, der tilbydes af virksomheder, der er etableret i andre medlemsstater end ( den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sin saedvanlige bopael ). Jeg er bekendt med, at disse virksomheder er underkastet tilsynsordningen i den medlemsstat, hvor de er etableret, og ikke tilsynsordningen i ( den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sin saedvanlige bopael )."

B . Erklaering, som forsikringstageren skal underskrive i henhold til artikel 13, stk . 2

"Jeg er bekendt med, at ( virksomhedens navn ) er etableret i ( virksomhedens etableringsmedlemsstat ), og jeg er klar over, at tilsynet med denne virksomhed paahviler tilsynsmyndighederne i ( virksomhedens etableringsmedlemsstat ), og ikke myndighederne i ( den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sin saedvanlige bopael )."