EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31989R1101

Rådets forordning (EØF) nr. 1101/89 af 27. april 1989 om strukturel sanering inden for indlandsskibsfarten

OJ L 116, 28.4.1989, p. 25–29 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)
Special edition in Finnish: Chapter 07 Volume 003 P. 165 - 169
Special edition in Swedish: Chapter 07 Volume 003 P. 165 - 169

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 19/11/2017; ophævet ved 32017R1952

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1989/1101/oj

31989R1101

Rådets forordning (EØF) nr. 1101/89 af 27. april 1989 om strukturel sanering inden for indlandsskibsfarten

EF-Tidende nr. L 116 af 28/04/1989 s. 0025 - 0029
den finske specialudgave: kapitel 7 bind 3 s. 0165
den svenske specialudgave: kapitel 7 bind 3 s. 0165


*****

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 1101/89

af 27. april 1989

om strukturel sanering inden for indlandsskibsfarten

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Trataten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 75,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Den strukturelle tonnageoverkapacitet, der i nogen tid har vaeret i de flaader, som anvendes paa det net af sejlbare vandveje, der er indbyrdes forbundne i Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene, paavirker i disse lande i hoej grad transportoekonomien og isaer sektoren for godstransport ad sejlbare vandveje;

ifoelge prognoserne vil der ikke i denne sektor i de kommende aar ske en tilstraekkelig stigning i efterspoergslen til, at overkapaciteten kan opsuges; indlandsskibsfartens andel i det samlede transportmarked falder nemlig stadig som foelge af de forandringer, der gradvis sker i de basisindustrier, som hovedsagelig forsynes ad vandvejen;

kun ved en ophugningsforanstaltning, der samordnes paa faellesskabsplan, kan der paa kort tid opnaas en vaesentlig reduktion af overkapaciteten, og saaledes ske en sanering af indlandsskibsfartens strukturer;

de foranstaltninger til ophugning af fartoejer, som nogle medlemsstater gennemfoerer paa nationalt plan, har ganske vist givet positive resultater, men de er utilstraekkelige navnlig som foelge af manglende samordning af disse foranstaltninger paa internationalt plan;

en faelles fremgangsmaade, der gaar ud paa, at medlemsstaterne sammen traeffer foranstaltninger til virkeliggoerelse af samme maalsaetning, udgoer en af de vaesentlige betingelser for at sikre en effektiv nedsaettelse af tonnageoverskuddet; med henblik herpaa boer der oprettes ophugningsfonde i de medlemsstater, som saerlig beroeres af indlandsskibsfarten, og disse medlemsstater skal varetage forvaltningen heraf; de virksomheder, der er etableret i andre medlemsstater, men som udfoerer transport ad de vandvaje, der er indbyrdes forbundne i de beroerte medlemsstater, boer deltage i en af de oprettede ophugningsfonde;

overkapaciteten viser sig i almindelighed i alle sektorer af markedet for transport ad sejlbare vandveje; de foranstaltninger, der skal traeffes, maa derfor vaere af generel art og omfatte alle fragtskibe og skubbebaade; man kan imidlertid paataenke at undtage de fartoejer, der som foelge af deres stoerrelse, eller fordi de udelukkende anvendes paa lukkede indenlandske markeder, ikke bidrager til overkapaciteten paa de ovennaevnte net af sejlbare vandveje, der er indbyrdes forbundne; derimod er det vigtigt, at de private flaader, der udfoerer transport for egen regning, inddrages i ordningen paa grund af disse flaaders indflydelse paa transportmarkederne;

den foruroligende oekonomiske og sociale situation for sektoren for fartoejer med en doedvaegt paa under 450 tons og navnlig den finansielle situation og de begraensede omskolingsmuligheder for skibsfoererne kraever saerlige foranstaltninger, som f.eks. specielle udnyttelseskoefficienter for flodmaterialet eller saerlige saneringsforanstaltninger for de mest ramte net; i sidstnaevnte tilfaelde er det noedvendigt at give medlemsstaterne tilladelse til at udelukke disse fartoejer fra forordningens anvendelsesomraade paa betingelse af, at fartoejerne goeres til genstand for en national saneringsplan, der ikke skaber konkurrencefordrejning, og som er i overensstemmelse med Traktatens stoettebestemmelser;

som foelge af de grundlaeggende forskelle mellem transportmarkedet for toerlaste og transportmarkedet for flydende laster er det oenskeligt, at fartoejer med toerlast og tankskibe opfoeres hver for sig i de enkelte fonde;

inden for rammerne af en oekonomisk politik i overensstemmelse med Traktaten paahviler den strukturelle sanering af en given oekonomisk sektor i foerste omgang virksomhederne i denne sektor; udgifterne til den ordning, der skal indfoeres, boer derfor afholdes af inlandsskibsfartsvirksomhederne; for at sikre, at ordningen kan komme i gang, og at den kan blive virksom fra begyndelsen, boer der imidlertid oprettes mulighed for forhaandsfinansiering fra de beroerte medlemsstaters side i form af laan; som foelge af virksomhedernes vanskelige oekonomiske situation boer disse laan vaere rentefri;

i henhold til Traktatens artikel 74 soeges Traktatens maal, for saa vidt angaar transport, naaet inden for rammerne af en faelles transportpolitik; det fremgaar af artikel 77, at denne politik kan omfatte stoetteforanstaltninger, navnlig naar disse modsvarer behovet for en samordning af transportvaesenet; Faellesskabets indsats paa dette omraade, herunder med hensyn til stoette, skal imidlertid tage hensyn til de forskellige almindelige maalsaetninger i Traktatens artikel 3, isaer de i artikel 3, litra f), anfoerte vedroerende konkurrence; ligesom for stoette, som er underkastet bestemmelserne i Traktatens artikel 92 ff., maa det sikres at de i

naervaerende forordning omhandlede foranstaltninger og deres gennemfoerelse ikke forvrider eller truer med at forvride konkurrencen bl.a. ved at begunstige visse virksomheder i et omfang, der er i strid med den faelles interesse; for saaledes at give de beroerte virksomheder ens konkurrencevilkaar maa de bidrag, der skal indbetales til ophugningsfondene, og ophugningspraemierne beregnes efter ensartede satser; det er ligeledes vigtigt, at ophugningsforanstaltningerne indledes samtidig, og at de varer lige laenge og foregaar under samme vilkaar i alle de beroerte medlemsstater;

det boer forhindres, at virkningerne af de samordnede ophugningsforanstaltninger oedelaegges af, at der samtidig tages ny tonnage i brug; det forekommer noedvendigt midlertidigt at traeffe foranstaltninger, der tager sigte paa at bremse disse investeringer, uden at foranstaltningerne dog maa foere til et fuldstaendigt stop for adgang til markedet for transport ad sejlbare vandveje eller til indfoerelse af en kontingentering af medlemsstaternes flaader;

inden for rammerne af den planlagte ordning er det oenskeligt, at der paataenkes sociale foranstaltninger til fordel for personer, der oensker at forlade sektoren for transport ad sejlbare vandveje eller lade sig omskole til en anden sektor;

som foelge af ordningens faellesskabspraeg boer beslutningerne vedroerende dens forvaltning vedtages paa faellesskabsplan efter hoering af medlemsstaterne og erhvervsorganisationerne for transport ad sejlbare vandveje; Kommissionen boer have befoejelser til at vedtage disse beslutninger samt til at overvaage, at de gennemfoeres, og at de i naervaerende forordning omhandlede konkurrencevilkaar opretholdes;

med henblik paa at forebygge konkurrenceforvridning paa de paagaeldende markeder og med henblik paa, at den planlagte ordnings effektivitet oeges, er det oenskeligt, at Schweiz vedtager lignende foranstaltninger for de dele af den schweiziske flaade, der sejler paa nettet af vandveje, der er indbyrdes forbundne i de beroerte medlemsstater; Schweiz har erklaeret sig rede til at vedtage saadanne foranstaltninger -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Paa de i denne forordning fastsatte betingelser traeffes der for fartoejer til indlandsskibsfart, der anvendes til godstransport mellem to eller flere punkter ad sejlbare vandveje i medlemsstaterne, foranstaltninger med henblik paa strukturel sanering inden for indlandsskibsfarten.

2. De i stk. 1 naevnte foranstaltninger omfatter

- reduktion af den strukturelle overkapacitet gennem ophugningsforanstaltninger, der samordnes paa faellesskabsplan,

- ledsageforanstaltninger, der tager sigte paa at undgaa, at den bestaaende overkapacitet foroeges, eller at der opstaar ny overkapacitet.

Artikel 2

1. Denne forordning finder anvendelse paa fragtskibe og skuddebaade, som udfoerer transport for fremmed eller egen regning, som er registreret i en medlemsstat, eller som ikke er registreret, men drives af en virksomhed, der er etableret i en medlemsstat.

Ved »virksomhed« forstaas i denne forordning enhver fysisk eller juridisk person, der udoever haandvaerks- eller industrivirksomhed.

2. Foelgende fartoejer er ikke omfattet af denne forordning:

a) fartoejer, som udelukkende sejler paa nationale vandveje, der ikke er forbundet med Faellesskabets oevrige sejlbare vandveje

b) fartoejer, som paa grund af deres stoerrelse ikke kan forlade de nationale indre vandveje, som de besejler, og som ikke kan gaa ind i andre indre vandveje i Faellesskabet, saafremt disse fartoejer ikke formodes at konkurrence med de fartoejer, der er omfattet af denne forordning;

c) - skubbebaade, hvis fremdrivningskraft ikke overstiger 300 kilowatt

- fartoejer, der anvendes paa indre vandveje og til soes, samt skibslaegtere, for saa vidt de udelukkende udfoerer international eller national transport, der delvis foregaar til soes

- faerger

- fartoejer, som anvendes af en offentlig tjeneste uden erhvervsformaal

3. Hver medlemsstat kan udelukke fartoejer med en doedvaegt paa under 450 tons fra denne forordnings anvendelsesomraade, hvis de oekonomiske og sociale forhold i denne fartoejssektor goer det paakraevet.

I saa fald forelaegger den paagaeldende medlemsstat Kommissionen en national saneringsplan i henhold til stoetteordningen senest seks maaneder efter vedtagelsen af denne forordning. Saafremt Kommissionen finder saneringsplanen uforenelig med det faelles marked, finder stk. 1 anvendelse paa disse fartoejer.

Artikel 3

1. Hver af de medlemsstater, hvis sejlbare vandveje er forbundet med en anden medlemsstats sejlbare vandveje, og hvis flaadetonnage overstiger 100 000 tons, i det foelgende benaevnt »de beroerte medlemsstater«, opretter under deres nationale lovgivning og med deres egne administrative midler en ophugningsfond, i det foelgende benaevnt »fonden«. 2. Forvaltningen af hver fond varetages af den paagaeldende medlemsstats kompetente myndigheder. Til denne forvaltning knytter medlemsstaten de nationale repraesentative organisationer for indlandsskibsfarten.

3. Hver fond skal bestaa af to adskilte afdelinger, én for toerlastfartoejer og skubbebaade og én for tankskibe.

Artikel 4

1. For hvert af de fartoejer, der er omfattet af denne forordning, indbetaler ejeren til en af de i henhold til artikel 3 oprettede fonde et bidrag, der fastsaettes i overensstemmelse med artikel 6.

2. For fartoejer, der er registreret i en af de beroerte medlemsstater indbetales bidraget til fonden i den medlemsstat, hvor fartoejet er registreret. For ikke-registrerede fartoejer, der drives af en virksomhed, som er etableret i en af de beroerte medlemsstater indbetales bidraget til fonden i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret.

3. For fartoejer, der er registreret i en anden medlemsstat, og for fartoejer, der uden at vaere registreret drives af en virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat, indbetales bidraget efter skibsejerens valg til en af de fonde, der er oprettet i de beroerte medlemsstater.

Dette valg traeffes én gang for alle og gaelder for alle fartoejer, der tilhoerer samme ejer, eller som drives af samme virksomhed.

Artikel 5

1. Ejeren af et fartoej, som naevnt i artikel 2, stk. 1, vil, hvis han lader fartoejet ophugge, inden for graenserne af de til raadighed staaende oekonomiske midler modtage en ophugningspraemie fra den fond, som han henhoerer under, paa de i artikel 6 omhandlede betingelser. Ophugningspraemien ydes kun for fartoejer, hvis ejer godtgoer, at fartoejerne indgaar i den aktive flaade.

Ophugning er fuldstaendig skrotning af fartoejets skrog.

Den aktive flaade bestaar af fartoejer i god funktionsdygtig stand,

- der raader over

- enten et certifikat for soedygtighed, der er udstedt af den kompetente nationale myndighed eller efter aftale med denne,

- eller en tilladelse til at foretage nationale transporter, der er udstedt af en myndighed i en af de beroerte medlemsstater,

og som har foretaget mindst en rejse i loebet af det aar, der gaar forud for indgivelsen af ansoegningen om ophugningspraemie,

- eller som har foretaget mindst ti rejser i loebet af det aar, der gaar forud for indgivelsen af ansoegningen om ophugningspraemie.

Der ydes ingen praemie for fartoejer, der som foelge af havari eller andre skader ikke laengere kan repareres, og som ophugges.

2. Der skabes oekonomisk solidaritet mellem fondene for saa vidt angaar de adskilte afdelinger, der er naevnt i artikel 3, stk. 3. Den ivaerksaettes ved tilbagebetalingen af de laan uden renter, der er naevnt i artikel 7, for at sikre, at tilbagebetalingsfristen for laanene er den samme for alle fondene.

Artikel 6

1. Kommissionen fastsaetter saerskilt for toerlastfartoejer, for tankskibe og for skubbebaade

- satserne for de aarlige bidrag, der skal indbetales til fonden for hvert fartoej,

- satserne for ophugningspraemierne,

- det tidsrum, hvori der under ophugningsforanstaltningens gyldighedsperiode kan udbetales ophugningspraemier, og betingelserne for modtagelse af disse praemier,

- udnyttelseskoefficienterne for de forskellige typer og kategorier af flodmateriel. Med disse koefficienter skal der tages hensyn til de saerlige sociooekonomiske forhold for fartoejer med en doedvaegt paa under 450 tons.

2. Bidragene og ophugningspraemierne beregnes i ecu. Deres satser er ens for alle fondene.

3. Bidrag og praemier beregnes i forhold til henholdsvis doedvaegten for fragtskibe og fremdrivningskraften for skubbebaade.

4. Bidragene fastsaettes paa et niveau, der goer det muligt for fondene at faa tilstraekkelige oekonomiske midler til, at de effektivt kan bidrage til at mindske den strukturelle uligevaegt mellem udbud og efterspoergsel i indlandsskibsfarten, under hensyn til dennes vanskelige oekonomiske situation.

Bidragene er aarlige og skal betales ved aarets begyndelse mod udlevering af en attest, der gaelder som bevis for betaling. Betaling kan ikke opkraeves i mere end ti aar.

Denne attest skal fra den 1. marts i det paagaeldende aar forefindes om bord paa fartoejet eller - saafremt der er tale om flodmateriel uden besaetning - om bord paa skubbebaaden. For ordningens foerste anvendelsesaar fastsaetter Kommissionen det tidspunkt, hvorfra attesten skal forefindes om bord.

5. Kommissionens fastsaetter det ophugningstidsrum, i hvilket der kan opnaas praemier, samt betingelserne for tildeling af disse praemier alt efter, hvilke maal der oenskes naaet, og afhaengigt af fartoejstyper og -kategorier samt under hensyn til fondenes oekonomiske muligheder.

6. Kommissionen fastsaetter de naermere bestemmelser for den i artikel 5, stk. 2, omhandlede oekonomiske solidaritet mellem fondene.

7. Efter hoering af medlemsstaterne og de repraesentative organisationer paa faellesskabsplan for indlandsskibsfarten fastsaetter Kommissionen en frist for gennemfoe relsen af en vaesentlig reduktion af overkapaciteten og traeffer de forskellige beslutninger, der er omhandlet i stk. 1 til 6.

Naar den traeffer disse beslutninger, tager den ligeledes hensyn til resultaterne af tilsynet med transportmarkederne i Faellesskabet og disses forventede udvikling samt noedvendigheden af at undgaa, at konkurrencen forvrides i et omfang, der er i strid med den faelles interesse.

Artikel 7

1. De beroerte medlemsstater forhaandsfinansierer i form af laan den fond, der oprettes paa deres omraade, saaledes at det bliver muligt straks at indlede en samordnet ophugningsforanstaltning, jf. dog Traktatens bestemmelser og de gennemfoerelsesbestemmelser, der er vedtaget paa omraadet vedroerende stoette. De saaledes tildelte beloeb tilbagebetales af fonden uden renter ifoelge et forudfastsat program.

Fondene kan ligeledes forhaandsfinansieres ved hjaelp af statsgaranterede laan, der optages paa kapitalmarkedet, saafremt renterne af laanene afholdes af den paagaeldende stat.

2. De forpligtelser, som paahviler en national fond, der bestaar paa tidspunktet for denne forordnings ikrafttraeden, overtages af fondene i den paagaeldende medlemsstat.

Ejerne af fartoejer, som er undtaget fra denne forordning, og som har rettigheder som foelge af gaeldende nationale ophugningsforanstaltninger, kan goere disse rettigheder gaeldende over for de fonde, der er naevnt i artikel 3, stk. 1, i et tidsrum paa seks maaneder fra udloebet af det ophugningstidsrum, der er naevnt i artikel 6, stk. 5.

Artikel 8

1. a) I et tidsrum paa fem aar fra denne forordnings ikrafttraeden kan ibrugtagning paa de i artikel 3 omhandlede sejlbare vandveje af fartoejer, der er omfattet af denne forordning, og som er nybyggede, som er indfoert fra et tredjeland, eller som forlader de nationale vandveje i henhold til artikel 2, stk. 2, litra a) og b), kun ske paa betingelse af,

- at ejeren af det fartoej, der skal tages i brug, uden ophugningspraemie ophugger tonnage svarende til det nye fartoejs tonnage, eller

- at han, hvis han ikke ophugger et fartoej, til den fond, som hans nye fartoej henhoerer under, eller som han har valgt i henhold til artikel 4, indbetaler et saerligt bidrag paa et beloeb svarende til den ophugningspraemie, der er fastsat for en tonnage svarende til det nye fartoejs tonnage, eller

- at han, hvis han ophugger en tonnage, der ligger under det nye fartoejs tonnage, til den paagaeldende fond indbetaler et saerligt bidrag af samme stoerrelse som den ophugningspraemie, der paa det givne tidspunkt svarer til forskellen mellem det nye fartoejs tonnage og den ophugne tonnage.

I tilfaelde af skubbebaade erstattes »tonnage« med »fremdrivningskraft«.

De fartoejer fra tredjelande, som paa grundlag af en international ordning har vedtaget foranstaltninger, der svarer til foranstaltningerne i denne forordning, ligestilles med fartoejer fra medlemsstaterne.

b) For de i litra a) omhandlede fartoejer, som mellem tidspunktet for denne forordnings ikrafttraeden og oprettelsen af den nationale fond i medfoer heraf, tages i brug paa de i artikel 3 omhandlede sejlbare vandveje, indbetales det saerlige bidrag, som ejeren i henhold til litra a) i naervaerende stk. skal yde, paa en saerlig konto, som den beroerte medlemsstats nationale myndigheder opretter. Bidraget overfoeres til fonden, saa snart denne er oprettet.

c) Tre aar efter denne forordnings ikrafttraeden kan Kommissionen, hvis udviklingen paa transportmarkedet goer det noedvendigt og efter hoering af medlemsstaterne og de repraesentative organisationer paa faellesskabsplan for indlandsskibsfarten, foretage en tilpasning af det indbyrdes forhold mellem den nye tonnage og den i stk. 1, litra a), omhandlede gamle tonnage.

2. Betingelserne i stk. 1 gaelder ligeledes, hvis kapaciteten foroeges som foelge af forlaengelse af fartoejer eller udskiftning af motorerne i skubbebaade.

3. a) De i stk. 1 og 2 omhandlede betingelser gaelder ikke for fartoejer, for hvilke ejeren godtgoer,

- at bygningen var i gang paa tidspunktet for denne forordnings ikrafttraeden,

- at der til det allerede udfoerte arbejde er anvendt mindst 20 % af den noedvendige maengde staal eller 50 tons, og

- at leveringen og ibrugtagningen sker inden seks maaneder efter denne forordnings ikrafttraeden.

b) De i stk. 1 og 2 omhandlede betingelser gaelder ikke for fartoejer, som paa tidspunktet for denne forordnings ikrafttraeden ikke var omfattet heraf i henhold til artikel 2, stk. 2, litra a), og som gennem en nyaabnet vandvejsforbindelse faar mulighed for at benytte de andre sejlbare vandveje i Faellesskabet.

c) Kommissionen kan efter hoering af medlemsstaterne og de repraesentative organisationer paa faellesskabsplan for indlandsskibsfarten udelukke specialiserede fartoejer fra stk. 1's anvendelsesomraade.

4. Et fartoej som omhandlet i stk. 1 og 2 maa ikke tages i brug, foer ejeren har opfyldt forpligtelserne i stk. 1. Overtraedes dette forbud, kan de nationale myndigheder traeffe foranstaltninger til at forhindre, at det paagaeldende fartoej deltager i transporttrafikken. 5. Raadet kan paa grundlaf af et forslag fra Kommissionen ledsaget af en begrundet rapport beslutte at forlaenge det i stk. 1 naevnte tidsrum med maksimalt fem aar.

Raadet traeffer afgoerelse om dette forslag paa de betingelser, der er fastsat i Traktaten.

Artikel 9

De beroerte medlemsstater kan traeffe foranstaltninger med henblik paa

- at goere det lettere for udoevere af transport ad sejlbare vandveje, der forlader dette erhverv, at opnaa foertidspension eller blive omskolet til en anden erhvervsaktivitet,

- at tildele arbejdstagere, der efter ophugningsforanstaltningerne forlader indlandsskibsfarten, foertidspension og at tilrettelaegge erhvervsuddannelses- eller omskolingsforanstaltninger.

Artikel 10

1. Inden den 1. januar 1990 vedtager medlemsstaterne de foranstaltninger, der er noedvendige for denne forordnings gennemfoerelse, og underretter Kommissionen herom.

Disse foranstaltninger skal bl.a. omfatte et vedvarende og effektivt tilsyn med overholdelsen af de forpligtelser, som paahviler virksomhederne i henhold til denne forordning, og de foranstaltninger, medlemsstaterne traeffer for dens gennemfoerelse, samt passende sanktioner i tilfaelde af overtraedelse.

2. Saa laenge en ophugningsforanstaltning staar paa, giver medlemsstaterne hver sjette maaned Kommissionen alle relevante meddelelser om den igangvaerende foranstaltnings udvikling, og navnlig om fondens oekonomiske situation, om antallet af indgivne ansoegninger om ophugning og om den faktisk ophugne tonnage.

3. Kommissionen vedtager inden den 1. maj 1989 de beslutninger, den skal traeffe i medfoer af artikel 6.

4. To aar efter denne forordnings ikrafttraeden evaluerer Kommissionen virkningen af de i stk. 1 naevnte foranstaltninger i en rapport, som den sender til Europa-Parlamentet og til Raadet.

Artikel 11

Denne forordning traeder i kraft paa dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. maj 1989.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 27. april 1989.

Paa Raadets vegne

J. BARRIONUEVO PEÑA

Formand

(1) EFT nr. C 297 af 22. 11. 1988, s. 13 og

EFT nr. C 31 af 7. 2. 1989, s. 14.

(2) EFT nr. C 326 af 19. 12. 1988, s. 54.

(3) EFT nr. C 318 af 12. 12. 1988, s. 58.

Top