31978L0632

++++

KOMMISSIONENS DIREKTIV

af 19 . maj 1978

om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 74/60/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende motordrevne koeretoejers indre indretning ( kabinens indre , bortset fra indvendige foererspejle , betjeningsorganernes udformning , tag eller skydetag , ryglaen og saedebagsider )

( 78/632/EOEF )

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab ,

under henvisning til Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6 . februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil ( 1 ) , aendret ved tiltraedelsesakten , saerlig artikel 11 , 12 og 13 ,

under henvisning til Raadets direktiv 74/60/EOEF af 17 . december 1973 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende motordrevne koeretoejers indre indretning ( kabinens indre , bortset fra indvendige foererspejle , betjeningsorganernes udformning , tag eller skydetag , ryglaen og saedebagsider ) ( 2 ) , og

ud fra foelgende betragtninger :

I medfoer af de indhoestede erfaringer og under hensyn til den tekniske udviklings nuvaerende stade er det nu muligt at give forskrifter , der bedre svarer til de faktiske afproevningsvilkaar ;

bestemmelserne i det foreliggende direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for tilpasning af direktiverne om fjernelse af tekniske hindringer for handel med motordrevne koeretoejer til den tekniske udvikling -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

Bilagene til direktiv 74/60/EOEF aendres i overensstemmelse med bilaget til dette direktiv .

Artikel 2

1 . Fra den 1 . januar 1979 kan medlemsstaterne af grunde , der vedroerer motordrevne koeretoejers indre indretning ( kabinens indre , bortset fra indvendige foererspejle , betjeningsorganers udformning , tag eller skydetag , ryglaen og saedebagsider )

- hverken naegte en motorkoeretoejstype EOEF-standardtypegodkendelse eller udstedelse af det i artikel 10 , stk . 1 , sidste led i direktiv 70/156/EOEF foreskrevne dokument eller national godkendelse ,

- eller forbyde den foerste ibrugtagen af koeretoejerne ,

saafremt den indre indretning ( kabinens indre , bortset fra indvendige foererspejle , betjeningsorganers udformning , tag eller skydetag , ryglaen og saedebagsider ) paa denne motorkoeretoejstype eller disse koeretoejer er i overensstemmelse med forskrifterne i direktiv 74/60/EOEF som aendret ved naervaerende direktiv .

2 . Fra den 1 . januar 1979 kan medlemsstaterne

- ikke laengere udstede det i artikel 10 , stk . 1 , sidste led i direktiv 70/156/EOEF naevnte dokument for en motorkoeretoejstype , hvis indre indretning ( kabinens indre , bortset fra indvendige foererspejle , betjeningsorganers udformning , tag eller skydetag , ryglaen og saedebagsider ) ikke er i overensstemmelse med forskrifterne i direktiv 74/60/EOEF som aendret ved naervaerende direktiv .

- naegte national godkendelse af en motorkoeretoejstype , hvis indre indretning ( kabinens indre , bortset fra indvendige foererspejle , betjeningsorganers udformning , tag eller skydetag , ryglaen og saedebagsider ) ikke er i overensstemmelse med forskrifterne i direktiv 74/60/EOEF som aendret ved naervaerende direktiv .

3 . Fra den 1 . oktober 1982 kan medlemsstaterne forbyde den foerste ibrugtagen af koeretoejer , hvis indre indretning ( kabinens indre , bortset fra indvendige foererspejle , betjeningsorganers udformning , tag eller skydetag , ryglaen og saedebagsider ) ikke er i overensstemmelse med forskrifterne i direktiv 74/60/EOEF som aendret ved naervaerende direktiv .

Artikel 3

Medlemsstaterne saetter de noedvendige bestemmelser for at efterkomme dette direktiv i kraft inden den 1 . januar 1979 og underretter omgaaende Kommissionen herom .

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 19 . maj 1978 .

Paa Kommissionens vegne

Etienne DAVIGNON

Medlem af Kommissionen

( 1 ) EFT nr . L 42 af 23 . 2 . 1970 , s . 1 .

( 2 ) EFT nr . L 38 af 11 . 2 . 1974 , s . 2 .

BILAG

AENDRINGER AF BILAGENE TIL RAADETS DIREKTIV 74/60/EOEF AF 17 . DECEMBER 1973

BILAG I

DEFINITIONER , ANSOEGNING OM EOEF-STANDARDTYPE-GODKENDELSE OG SPECIFIKATIONER

Pkt . 2.6 . skal lyde :

Ved " baeltelinjen " den linje , der bestemmes af den synlige gennemsigtige nedre kontur af koeretoejets sideruder .

Pkt . 2.7 . skal lyde :

Ved " cabriolet " et koeretoej , som i visse brugstilstande ikke frembyder noget andet fast strukturelt element over baeltelinjen end forrudens stolper og/eller sikkerhedsboejler og/eller sikkerhedsselernes forankringspunkter .

Pkt . 2.8 . skal lyde :

Ved " koeretoej med oplukkeligt tag " et koeretoej paa hvilket kun taget eller en del deraf kan foldes tilbage , aftages , eller vaere aabent , og saaledes at de baerende elementer over koeretoejets baeltelinje fortsat er til stede .

Pkt . 2.9 . skal lyde :

" Klapsaede " , et hjaelpe-saede , beregnet til lejlighedsvis anvendelse og som normalt er slaaet op .

Pkt . 5.3 . skal lyde :

Andre indvendige dele af kabinen beliggende foran det tvaergaaende plan , der bestemmes af referencelinjen for dukkens krop , naar dukken er anbragt paa det bageste saede .

Pkt . 5.3.1 . skal lyde :

Anvendelsesomraade

Forskrifterne i punkt 5.3.2 . anvendes paa haandtag , haandgreb og betjeningsknapper , saavel som paa enhver anden fremspringende genstand , som ikke omhandles i punkterne 5.1 . og 5.2 . ( Se ogsaa punkt 5.3.2.2 . ) .

Pkt . 5.3.2 . skal lyde :

Forskrifter

Hvis de dele , der er omtalt i punkt 5.3.1 . , er anbragt saaledes at de kan rammes af koeretoejets passagerer , skal de opfylde forskrifterne i punkterne 5.3.2.1 . til 5.3.4 . Som dele , der kan rammes af passagererne betragtes saadanne , som kan beroeres af en kugle med en diameter paa 165 mm , og hvis de er placerede over det laveste H-punkt for forsaederne ( se bilag IV ) foran det tvaergaaende plan , der bestemmes af referencelinjen for dukkens krop , naar dukken er anbragt paa det bageste saede og uden for de omraader , som er defineret i 2.3.1 . og 2.3.2 .

Pkt . 5.3.3 . skal lyde :

Forskrifterne i punkt 5.3.2.3 . gaelder ikke for haandbremsegrebet monteret i gulvet ; for saadanne gaelder , at saafremt en hvilken som helst del i loesnet stilling naar hoejere end det vandrette plan , som gaar gennem det laveste H-punkt for forsaederne ( se bilag IV ) , skal grebet have en overflade paa mindst 6,5 cm2 maalt i et vandret plan ikke mere end 6,5 mm under den mest fremtraedende del ( maalt i lodret retning ) . Krumningsradierne maa ikke vaere mindre end 3,2 mm .

Til pkt . 5.3.4 . tilfoejes punktet :

5.3.4.1 . Dele , som er monteret i taget , men som ikke indgaar i dettes struktur som f.eks . fastholdelsesgreb , lamper , solskaerme osv . ... , skal have krumningsradier paa mindst 3,2 mm eller ogsaa maa disse fremsprings bredde ikke vaere mindre foroven end forneden ; eller fremspringene skal bestaa den i bilag III beskrevne energiabsurptionproeve .

Pkt . 5.4.2.1 . skal lyde :

Den indvendige side af taget maa , i den del , der er over eller foran passagererne , ikke have farlige ujaevnheder eller skarpe kanter med retning bagud eller nedad . Isaer maa bredden af fremspringende partier ikke vaere mindre end fremspringets maal nedad , og kanterne maa ikke have en krumningsradius paa under 5 mm . Hvad saerligt angaar de faste afstivninger eller ribber , undtagen forstaerkninger af rammer om vinduesflader og af doerrammer , maa de ikke fremvise stoerre fremspring nedad end 19 mm .

Pkt . 5.4.2.2 . skal lyde :

Hvis afstivningerne eller ribberne ikke tilfredsstiller kravene i punkt 5.4.2.1 . , skal de bestaa de proever for optagelse af energi , som er specificeret i bilag III .

Til pkt . 5.4.2 . foejes punktet :

5.4.2.3 . Metaltraade , der tjener til afstivning af loftsbeklaedningen og rammerne af solskaerme , skal maksimalt have diameter paa 5 mm eller bestaa de proever for optagelse af energi , som er foreskrevet i bilag III . Befaestelsesanordninger til rammer af solskaerme , som ikke er stive , skal vaere i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 5.3.4.1 .

Pkt . 5.5 . skal lyde :

Koeretoejer med oplukkeligt tag .

Pkt . 5.5.1.1 . skal lyde :

Foelgende forskrifter , saavel som forskrifterne i pkt . 5.4 . vedroerende taget , gaelder for koeretoejer med oplukkeligt tag , naar taget er i lukket stilling .

Pkt . 5.5.1.2.2 . skal lyde :

Deres overflade skal afsluttes med afrundede kanter , hvis krumningsradier ikke er mindre end 5 mm ;

Pkt . 5.6 . skal lyde :

Koeretoejer af type cabriolet

Pkt . 5.6.1 . skal lyde :

Hvad angaar koeretoejer af type cabriolet gaelder forskrifterne i punkt 5.4 . kun for undersiden af sikkerhedsboejlernes oevre dele og den oevre del af forruderammerne i alle dens normale brugspositioner . Det system af sammenfoldelige staenger og disses ledmekanismer , som baerer et ikke haardt tag , maa ikke have nogen farlige ujaevnheder eller skarpe kanter , som vender bagud eller nedad , foran eller over passagerpladserne .

Pkt . 5.6.2 . slettes

Pkt . 5.7 . skal lyde :

Saedebagsiderne forankret paa koeretoejet

Pkt . 5.7.1.2.3 . skal lyde :

I hovedets anslagsomraade uden for de graenser , der er fastsat i punkterne 5.7.1.2.1 . til 5.7.1.2.2 . skal saedets baerende dele polstres for at undgaa hovedets direkte kontakt med dele af konstruktionen , som i disse omraader skal have en krumningsradius paa mindst 5 mm . Disse dele anses alternativt for tilfredsstillende , hvis de kan bestaa de proever for optagelse af energi , som er specificeret i bilag III .

Pkt . 5.7.2 . skal lyde :

Naevnte forskrifter gaelder kverken for de bageste bagsaeder eller for saeder der vender sidelaens eller bagud , eller forsaeder med ryggen mod hinanden eller klapsaeder . Naar saederne , nakkestoetterne og deres stoetter omfatter dele , der er daekket af et materiale med en haardhed paa under 50 shore A , gaelder ovennaevnte forskrifter , med undtagelse af de , der vedroerer energiabsorption jaevnfoer bilag III , kun for de haarde dele .

Pkt . 5.8 . bliver pkt . 5.8.1 .

Det nye pkt . 5.8 . skal lyde :

Andet udstyr , som ikke er naevnt .

BILAG II

BESTEMMELSE AF HOVEDETS ANSLAGSOMRAADE

Pkt . 2.2 . skal lyde :

For hver af de maalinger af afstanden mellem leddet og issen , som maaleapparatet og koeretoejets indre dimensioner tilsammen muliggoer , skal man bestemme alle kontaktpunkter , som ligger foran H-punktet .

I tilfaelde , hvor hovedet paa maaleapparatet , naar dette er indstillet til minimumsafstand mellem leddet og issen , naar forbi forsaedet fra bagsaedets H-punkt , skal der ikke bestemmes noget kontaktpunkt for denne undersoegelse .

Pkt . 2.3 . skal lyde :

Med maaleapparatet i lodret stilling , skal man bestemme mulige kontaktpunkter ved at lade det dreje fremad og nedad , idet det beskriver alle buer i de lodrette planer indtil 90 * til begge sider fra koeretoejets langsgaaende lodrette plan gaaende gennem H-punktet .

BILAG III

FREMGANGSMAADE TIL AFPROEVNING AF ENERGIABSORBERENDE MATERIALER

Teksten til pkt . 1.3.3 . slettes . Punktets nummer 1.3.3 . anfoeres i parentes .

Pkt . 1.4.1 . skal lyde :

Paa alle anslagspunkter i proeveoverfladen er slagets retning defineret som tangenten til maaleapparatets hoveds bane , som defineret i bilag II .

Ved proevning af de dele , som er omtalt i pkt . 5.3.4.1 . og pkt . 5.4.2.2 . i bilag I kan man foretage forlaengelse af maaleapparatets arm , indtil der opnaas kontakt med den paagaeldende del og inden for 1 000 mm imellem apparatets omdrejningspunkt og toppen af hovedet . De ribber og afstivninger , der omtales i pkt . 5.4.2.2 . , som ikke beroeres paa denne maade , forbliver underkastet forskrifterne i pkt . 5.4.2.1 . i bilag I med undtagelse af forskrift vedroerende fremspringets hoejde .

BILAG IV

FREMGANGSMAADE TIL BESTEMMELSE AF H-PUNKTET OG RYGLAENETS FAKTISKE HAELDNINGSVINKEL SAMT TIL KONTROL AF R - OG H-PUNKTERNES INDBYRDES POSITION OG AF FORHOLDET MELLEM RYGLAENETS KONSTRUKTIVT BESTEMTE OG FAKTISKE HAELDNINGSVINKEL

1 . DEFINITIONER

1.1 . H-punktet

ved " H-punktet " , som betegner en siddende persons position i kabinen , forstaas skaeringspunktet mellem et lodret laengdeplan og den teoretiske drejeakse mellem laar og krop paa et menneskelegeme , der er repraesenteret ved den i pkt . 3 beskrevne attrap .

1.2 . R-punktet eller referencepunkt for siddeplads

ved " R-punktet " eller " referencepunkt for siddeplads " forstaas det af koeretoejets fabrikant angivne referencepunkt , som

1.2.1 . har koordinater , der bestemmes i forhold til koeretoejets faste karosseridele ;

1.2.2 . svarer til den teoretiske position af drejepunktet for krop/laar ( H-punktet ) for den laveste og bageste normale foerer - eller brugsposition , som koeretoejets fabrikant angiver for hver af de af ham anfoerte siddepladser .

1.3 . Ryglaenets haeldningsvinkel

ved " ryglaenets haeldningsvinkel " forstaas ryglaenets haeldning i forhold til lodret .

1.4 . Ryglaenets faktiske haeldningsvinkel

ved " ryglaenets faktiske haeldningsvinkel " forstaas den vinkel , der dannes af en lodret linje gennem H-punktet og referencelinjen for den menneskekrop , der er repraesenteret paa den i punkt 3 beskrevne attrap .

1.5 . Ryglaenets konstruktivt bestemte haeldningsvinkel

ved " ryglaenets konstruktivt bestemte haeldningsvinkel " forstaas den af fabrikanten fastsatte vinkel , som

1.5.1 . bestemmer ryglaenets haeldningsvinkel for den laveste og bageste normale foerer - eller brugsposition , som koeretoejets fabrikant angiver for hver af de af ham anfoerte siddepladser ;

1.5.2 . dannes i R-punktet af en lodret linje gennem dette og kroppens referencelinje ;

1.5.3 . teoretisk svarer til den faktiske haeldningsvinkel .

2 . BESTEMMELSE AF H-PUNKTERNE OG RYGLAENENES FAKTISKE HAELDNINGSVINKLER

2.1 . For hver siddeplads , som er angivet af koeretoejets fabrikant , bestemmes der et H-punkt og ryglaenets faktiske haeldningsvinkel . Saafremt siddepladserne i en raekke kan betragtes som ens ( baenk , ens saeder osv . ) , bestemmes der kun et enkelt H-punkt og en faktisk haeldningsvinkel for ryglaenet for hver raekke saeder ved at anbringe den i punkt 3 omhandlede attrap paa en plads , der anses som typisk for saederaekken . Denne plads er

2.1.1 . for den forreste raekkes vedkommende : foerersaedet ;

2.1.2 . for den eller de bageste raekkers vedkommende : en af yderpladserne .

2.2 . Ved enhver bestemmelse af H-punktet og ryglaenets faktiske haeldningsvinkel anbringes det paagaeldende saede i den laveste og bageste normale foerer , eller brugsposition , som er angivet af koeretoejets fabrikant . Hvis ryglaenet er indstilleligt , fastslaases det som angivet af fabrikanten , og hvis intet er angivet paa en saadan maade , at den faktiske haeldningsvinkel ligger saa naer 25 * som muligt .

3 . BESKRIVELSE AF ATTRAPPEN

3.1 . Der anvendes en tredimensionel attrap , hvis masse og omfang svarer til en middelstor mands . Denne attrap er afbildet i figur 1 og 2 i dette bilag .

3.2 . Attrappen bestaar af :

3.2.1 . to dele , hvoraf den ene forestiller ryggen og den anden kroppens saede , forbundet med hinanden med et led , der kan drejes om en akse svarende til aksen mellem overkrop og laar . Denne akses skaeringspunkt med siddepladsens lodrette laengdemidterplan er H-punktet ;

3.2.2 . to dele , der forestiller benene , og som er drejelige i forhold til den del , der forestiller saedet ;

3.2.3 . to dele , der forestiller foedderne , forbundet med benene med led , der forestiller anklerne ;

3.2.4 . desuden er delen , der forestiller saedet , forsynet med en libelle , der tillader kontrol af attrappens siddelaens haeldning .

3.3 . Lodder , der svarer til massen af hver enkelt legemsdel , er anbragt paa de tilsvarende tyngdepunkter for at bringe attrappens totalmasse op paa 75 kg mere aller mindre 1 % . Detaljerne vedroerende de forskellige lodders masser gives i tabellen i figur 2 i dette bilag .

3.4 . Attrappens krops referencelinje bestaar af en lige linje gennem leddet mellem laar og krop og det teoretiske led mellem hals og brystkasse ( se figur 1 i tillaegget til dette bilag ) .

4 . ATTRAPPENS ANBRINGELSE

Den tredimensionale attrap anbringes paa foelgende maade :

4.1 . Koeretoejet anbringes paa en vandret flade , og saederne indstilles som beskrevet i punkt 2.2 .

4.2 . Det saede , der skal afproeves , daekkes af et stykke stof for at goere det lettere at anbringe attrappen korrekt .

4.3 . Attrappen saettes paa den paagaeldende siddeplads , saaledes at dens drejelige akse er vinkelret paa koeretoejets laengdemidterplan .

4.4 . Attrappens foedder anbringes paa foelgende maade :

4.4.1 . for forsaedernes vedkommende : saa libellen til kontrol af saedepartiets sidelaens stilling viser vandret stilling ;

4.4.2 . for bagsaedernes vedkommende : saa foedderne saa vidt muligt beroerer forsaederne . Hvis foedderne derved kommer til at hvile paa dele af gulvet , der har forskellig hoejde , er det den fod , som foerst kommer i beroering med saedet foran , der tjener som reference , og den anden fod anbringes saaledes , at libellen til kontrol af saedepartiets sidelaens stilling viser vandret stilling ;

4.4.3 . hvis H-punktet bestemmes for et midtersaede , skal foedderne anbringes paa hver sin side af kardantunnelen .

4.5 . Benlodderne anbringes , saedepartiet stilles igen i vandret stilling , og laarlodderne anbringes paa saedepartiet .

4.6 . Attrappen frigoeres fra ryglaenet ved hjaelp af knaeledsakslen , og attrappens ryg foeres fremover . Attrappen saettes igen paa plads paa saedet , idet dens saedeparti skubbes saa langt bagud , at der maerkes modstand ; derefter foeres attrappens ryg igen bagud mod ryglaenet .

4.7 . Attrappen paavirkes to gange med en vandret kraft paa 10 mere aller mindre 1 daN . Kraftens retning og paavirkningspunkt er angivet ved en sort pil paa fig . 2 i tillaegget .

4.8 . Saedelodderne anbringes paa hoejre og venstre side og derefter kroplodderne . Attrappens libelle skal fortsat vise vandret .

4.9 . Under bibeholdelse af libellens vandrette stilling foeres attrappens ryg fremover , indtil kroplodderne befinder sig over H-punktet , saaledes at enhver friktion mod ryglaenet undgaas .

4.10 . Attrappens ryg foeres forsigtigt bagud , indtil den er endeligt anbragt . Libellen skal vise vandret stilling . Er dette ikke tilfaeldet , maa den ovenfor beskrevne fremgangsmaade gentages .

5 . RESULTATER

5.1 . Naar attrappen er blevet anbragt i overensstemmelse med punkt 4 , er H-punktet og ryglaenets faktiske haeldningsvinkel for den paagaeldende siddeplads lig med H-punktet og haeldningsvinklen for attrapkroppens referencelinje .

5.2 . H-punktets koordinater i forhold til de tre paa hinanden vinkelrette planer og ryglaenets faktiske haeldningsvinkel maales , saaledes at de kan sammenlignes med de af fabrikanten af koeretoejet opgivne data .

6 . KONTROL AF R - OG H-PUNKTERNES INDBYRDES POSITION OG AF FORHOLDET MELLEM RYGLAENETS KONSTRUKTIVT BESTEMTE OG FAKTISKE HAELDNINGSVINKEL

6.1 . Resultaterne af de maalinger , der er udfoert i overensstemmelse med punkt 5.2 . for H-punktet og ryglaenets faktiske haeldningsvinkel skal sammenlignes med de koordinater for R-punktet og den konstruktivt bestemte haeldningsvinkel for ryglaenet , som angives af koeretoejets fabrikant .

6.2 . Kontrollen af R - og H-punkternes indbyrdes position og af forholdet mellem ryglaenets konstruktivt bestemte og faktiske haeldningsvinkel anses for tilfredsstillende for den paagaeldende siddeplads , saafremt H-punktet , som fastlagt ved koordinaterne , befinder sig i et rektangel i laengderetningen , hvis vandrette og lodrette sider er henholdsvis 30 mm og 20 mm , og hvis diagonaler skaerer hinanden i R , og saafremt ryglaenets faktiske haeldningsvinkel ikke afviger mere end 3 * fra den konstruktivt bestemte haeldningsvinkel .

6.2.1 . Saafremt disse krav er opfyldt , skal R-punktet og den konstruktivt bestemte haeldningsvinkel benyttes ved afproevningen , og om noedvendigt justeres attrappen , saaledes at H-punktet falder sammen med R-punktet , og at ryglaenets faktiske haeldningsvinkel falder sammen med den konstruktivt bestemte vinkel .

6.3 . Saafremt H-punktet eller den faktiske haeldningsvinkel ikke opfylder de i punkt 6.2 . fastsatte krav , foretages der yderligere to bestemmelser af H-punktet eller den faktiske haeldningsvinkel ( tre bestemmelser i alt ) . Saafremt de resultater , der opnaas ved to af disse tre bestemmelser , svarer til kravene , betragtes afproevningsresultatet som tilfredsstillende .

6.4 . Saafremt resultaterne af mindst to af de tre bestemmelser ikke opfylder de i punkt 6.2 . fastsatte krav , betragtes afproevningsresultatet som utilfredsstillende .

6.5 . Saafremt den i punkt 6.4 . beskrevne situation opstaar , eller saafremt kontrollen ikke kan gennemfoeres , fordi fabrikanten ikke har givet oplysning om R-punktets position eller om ryglaenets konstruktivt bestemte haeldningsvinkel , kan gennemsnitsresultatet af de tre bestemmelser benyttes og anses for anvendeligt i alle de tilfaelde , hvor R-punktet eller ryglaenets konstruktivt bestemte haeldningsvinkel omhandles i dette direktiv .

6.6 . Ved kontrol af R - og H-punkternes indbyrdes position og af forholdet mellem ryglaenets konstruktivt bestemte og faktiske haeldningsvinkel paa et serieproduceret koeretoej skal det i punkt 6.2 . naevnte rektangel erstattes af et kvadrat med en side paa 50 mm , og ryglaenets faktiske haeldningsvinkel maa hoejst afvige mere aller mindre 5 * fra den konstruktivt bestemte haeldningsvinkel .

Tillaeg

DEN TREDIMENSIONALE ATTRAPS ENKELTE DELE

Figur 1

TEGNING : JFR . EFT

ATTRAPPENS DIMENSIONER OG MASSEANGIVELSER

Figur 2

TEGNING : JFR . EFT

BILAG V

METODE TIL MAALING AF FREMSPRING

Pkt . 1 . , skal lyde :

For at bestemme en dels fremspring i forhold til det panel , hvorpaa den er paasat , forskubber man en kugle med en diameter paa 165 mm , idet man holder den i kontakt med den paagaeldende del , og idet man gaar ud fra den foerste placering i tangentiel kontakt med panelet og den paagaeldende del ; enheden for fremspring er den stoerste af de mulige variationer af " y " for afstand af kuglens centrum i retning vinkelret paa panelet .

Naar paneler , dele osv . er daekkede af materialer med en haardhed paa mindre end 50 shore A , boer fremgangsmaaden til bestemmelse af former og fremspring som ovenfor beskrevet , ikke bringes i anvendelse foer efter fjernelse af de naevnte materialer .

TILLAEG TIL BILAGENE I , II , III , IV OG VI

BEMAERKNINGER

AD BILAG I

DEFINITIONER , ANSOEGNING OM EOEF-STANDARDTYPE-GODKENDELSE OG SPECIFIKATIONER

Ad pkt . 2.2 . :

Referenceomraadet optegnes uden foererspejl . Energiabsorptionsafproevningen udfoeres uden foererspejl . Pendulet maa ikke ramme spejlets fod .

Ad pkt . 2.3 . og pkt . 2.3.1 . :

Den udelukkelse , der er defineret ved disse punkter bag ved styreapparatet , gaelder ogsaa for det omraade , der kan rammes af forsaedepassagerers hoveder .

I tilfaelde af indstilleligt styreapparat er det endelige udelukkede omraade reduceret til det faelles omraade for de udelukkede omraader i hver af de koerestillinger , som styreapparatet kan befinde sig i .

I det tilfaelde , hvor det er muligt at vaelge mellem forskellige styreapparater , bestemmes det udelukkede omraade ved hjaelp af det mindst gunstige styreapparat , som har den mindste diameter .

Ad pkt . 2.4 . :

Instrumentbraettets niveau udstraekker sig over hele kabinens bredde og er defineret ved de laengst bagud vaerende kontaktpunkter mellem en lodret linje og overfladen af instrumentbraettet , naar linjen foeres hen ad hele koeretoejets bredde . Hvis der paa samme tid er to eller flere kontaktpunkter , skal det kontaktpunkt , som er laengst inde i kabinen , anvendes til fastlaeggelse af instrumentbraettets niveau . Saafremt det i forbindelse med konsoller ikke er muligt at bestemme instrumentbraettets niveau ved hjaelp af kontaktpunkter med en lodret linje , er instrumentbraettets niveau det , der fremkommer , hvor en vandret linje , placeret 25,4 mm over H-punktet for forsaedepladserne , skaerer konsollen .

Ad pkt . 2.5 . :

Paa siderne af koeretoejet begynder taget ved den oevre kant af doeraabningen . Normalt udgoeres graenserne paa tvaers af taget af det omrids , som dannes af den indre kant ( set paa tvaers ) af karosseriet , naar doeren er aaben . I tilfaelde af vinduer udgoeres begraensningen paa tvaers af den kontinuerlige gennemsigtige linje ( gennemtraengningspunkt for sidevinduernes fyldninger ) . Ved sidestolperne udgoeres afgraensningen paa tvaers af taget af den linje , som forbinder de gennemsigtige linjer . Definitionen i pkt . 2.5 . gaelder ogsaa for enhver aabning i lukket tilstand i taget paa en cabriolet eller koeretoej med oplukkeligt tag defineret i pkt . 2.7 . og pkt . 2.8 .

Ved maalingerne kan der ses bort fra de kanter , som vender nedad . Disse betragtes som en del af koeretoejets sidevaeg .

TEGNING : JFR . EFT

Ad pkt . 2.7 . :

En ikke-aftagelig bagrude betragtes som et fast strukturelt element .

Biler med ikke-aftagelige bagruder af stift materiale betragtes som koeretoejer med oplukkeligt tag saaledes som defineret i punkt 2.8 .

Ad pkt . 5.1.1 . :

En skarp kant er en kant , som bestaar af et stift materiale med en krumningsradius paa mindre end 2,5 mm med undtagelse af fremspring paa mindre end 3,2 mm maalt fra panelet . I det naevnte tilfaelde gaelder regler med den minimale krumningsradius ikke , forudsat at fremspringets hoejde ikke er stoerre end halvdelen af dets bredde , og forudsat at dets kanter er afrundede .

Gitre anses for at vaere i overensstemmelse med specifikationerne , saafremt de opfylder minimumskravene i foelgende tabel :

* * ( mm ) *

Afstand mellem elementer * Flade elementer * Afrundede elementer mindste radius *

* e min * Mindste radius * *

0 - 10 * 1,5 * 0,25 * 0,50 *

10 - 15 * 2,0 * 0,33 * 0,75 *

15 - 20 * 3,0 * 0,50 * 1,25 *

Mindste radius

TEGNING : JFR . EFT

Ad pkt . 5.1.2 . :

Ved proeven bestemmes , om dele , som er anbragt i det omraade , som kan rammes , og som er anvendt til forstaerkning , kan forskubbes eller springe frem paa en saadan maade , at de foroeger risikoen for passagererne eller alvoren af kvaestelser .

Ad pkt . 5.1.3 . :

Disse to opfattelser af niveau og nedre kant af instrumentbraet kan vaere adskilte . Imidlertid er dette punkt indbefattet i punkt 5.1 . ( ... over instrumentbraettets niveau ... ) og gaelder derfor kun , hvis de to opfattelser er sammenblandede . I det tilfaelde , hvor de to opfattelser ikke er sammenblandede , dvs . naar den nedre kant af instrumentbraettet befinder sig under instrumentbraettets niveau , anses det for at hoere under anvendelsesomraadet for punkt 5.3.2.1 . , med henvisning til punkt 5.8 .

Ad pkt . 5.1.4 . :

Hvis et greb eller en knap har en dimension i bredden lig med eller stoerre end 50 mm og er anbragt i et saadant omraade , at det maksimale fremspring , saafremt grebet eller knappen havde haft en bredde paa mindre end 50 mm , skulle vaere bestemt ved hjaelp af maaleanordningen i form af et modelhoved jf . bilag V , pkt . 2 , skal det maksimale fremspring bestemmes ifoelge bilag V , pkt . 1 , dvs . ved hjaelp af en kugle med en diameter paa 165 mm og ved at bestemme den maksimale hoejdevariation paa aksen " y " .

Tvaersnitsarealet skal maales i et plan , som er parallelt med den overflade , hvorpaa delen er monteret .

Ad pkt . 5.1.5 . :

Punkterne 5.1.4 . og 5.1.5 . supplerer hinanden ; den foerste saetning i punkt 5.1.5 . ( dvs . en kraft paa 37,8 daN til indtrykning eller afrivning ) anvendes efterfulgt af punkt 5.1.4 . i tilfaelde af en indtrykning til et fremspring paa mellem 3,2 og 9,5 mm , eller - i tilfaelde af afrivning - efterfulgt af de to sidste punktummer af punkt 5.1.5 . ( tvaersnitsarealet ) maales foer kraften paafoeres . Hvis punkt 5.1.4 . imidlertid skal anvendes af praktiske grunde ( indtrykning til mindre end 9,5 mm og mere end 3,2 mm ) , kan det vaere mere hensigtsmaessigt , efter fabrikantens valg , at efterproeve specifikationerne i punkt 5.1.4 . foer den i punkt 5.1.5 . specificerede kraft paa 37,8 daN paafoeres .

TEGNING : JFR . EFT

Ad pkt . 5.1.6 . :

Eftersom reglerne kun gaelder den haarde stoette i forbindelse med bloede materialer , skal fremspringet kun maales ud fra den haarde stoette .

Shore haardheden maales paa proever af samme genstand , som skal undersoeges . Hvis det paa grund af materialets beskaffenhed er umuligt at gennemfoere en haardhedsmaaling efter shore A metoden , maa den bestemmes ved tilsvarende metoder .

Ad pkt . 5.2.1 . :

Pedalerne , pedalarmene og deres naermeste rotationsmekanismer , men ikke det omkringliggende understoetningsblik , er undtaget .

Ad pkt . 5.2.2 . :

Kriteriet til afgoerelse af , om haandbremsegrebet kan rammes , er anvendelsen af :

- modelhovedet specificeret i bilag II , saafremt grebet er anbragt over eller paa instrumentbraettets niveau ( skal proeves i overensstemmelse med punkt 5.1 . og inden for det omraade , som kan rammes ) ;

- det knae , som er specificeret i bilag VI , saafremt grebet er anbragt under instrumentbraettets niveau ( i dette tilfaelde skal grebets arm proeves i overensstemmelse med pkt . 5.3.2.3 . ) .

Ad pkt . 5.2.3 . :

De tekniske specifikationer , som er angivet i pkt . 5.2.3 . , gaelder ogsaa hylder og konsoldele , som er anbragt under instrumentbraettets niveau mellem forsaederne , under betingelse af , at de befinder sig foran H-punktet . Hvis der findes et lukket hulrum , skal det vaere et handskerum , som ikke er daekket af disse specifikationer .

Ad pkt . 5.2.3.1 . :

De angivne dimensioner gaelder overfladen , saaledes som den er foer paafoersel af et materiale med en haardhed paa mindre end 50 shore A ( se 5.2.4 . ) . Proeverne for energiabsorption skal udfoeres efter retningslinjerne i bilag III .

Ad pkt . 5.2.3.2 . :

Hvis en hylde loesnes eller braekker , maa dette ikke skabe farlige kanter , dette gaelder ikke alene hyldekanten , men ogsaa alle andre kanter , der som foelge af den paafoerte kraft , i kabinen kommer til at vende ind mod passagererne .

Den mest modstandsdygtige del af hylden anses for at befinde sig der , hvor den er fastgjort . Ligeledes vil " sammentrykkes i betydelig grad " sige , at hylden skal vaere foldet eller deformeret paa en maade , som er tydelig for det blotte oeje , der hvor proevecylinderen har ramt . En elastisk deformation er tilladt .

Proevecylinderen skal vaere mindst 50 mm lang .

Ad pkt . 5.3 . :

Udtrykket " Andre dele " kan indbefatte komponenter som vindueslaase , de oevre fastgoeringer af sikkerhedsseler og andre dele , som befinder sig i det omraade , som er beregnet til foedderne , og paa doersiderne , medmindre disse omraader er behandlet i det forudgaaende eller er undtaget i teksten .

Ad pkt . 5.3.2 . :

Det omraade , som befinder sig mellem forvaeggen og instrumentbraettet , over instrumentbraettets nedre kant , er ikke underkastet forskrifterne i pkt . 5.3 .

Ad pkt . 5.3.2.1 . :

Radien paa 3,2 mm gaelder for alle dele , som kan beroeres , daekkes af pkt . 5.3 . , naar man tager alle positioner som anvendes , i betragtning .

Undtaget er handskerummet , der kun skal betragtes i lukket tilstand , sikkerhedsselerne normalt i spaendt tilstand ; men alle baeltedele , som har en fast sammenrullet hviletilstand , skal ogsaa opfylde forskriften om en radius paa 3,2 mm i denne tilstand .

Ad pkt . 5.3.2.2 . :

Referenceoverfladen bestemmes ved anvendelse af den anordning , der er beskrevet i bilag V , pkt . 2 , anvendt med en kraft paa 2 daN . Naar dette ikke er muligt , anvendes den metode , der er beskrevet i bilag V , pkt . 1 med en kraft paa 2 daN .

Afgoerelsen af , hvad der er farlige fremspring , er overladt til de ansvarlige proevningsmyndigheder .

Kraften paa 37,8 daN skal anvendes , ogsaa selv om det oprindelige fremspring er mindre end 35 eller 25 mm , respektivt . Fremspringet maales med kraften paafoert .

Den vandrette kraft i laengderetningen paa 37,8 daN paafoeres normalt ved hjaelp af et stempel med flad endeflade med en diameter paa hoejst 50 mm ; men saafremt dette er umuligt , kan en tilsvarende anden metode anvendes , f.eks . ved at fjerne dele , som er i vejen .

Ad pkt . 5.3.2.3 . :

Ved en gearstang er den mest fremtraedende del det haandtag eller den knop , der foerst beroeres naar man bevaeger et lodret tvaerplan i vandret laengderetning . Saafremt en hvilken som helst del at en gearstang eller en haandbremse befinder sig over H-punktets niveau , betragtes denne som vaerende fuldstaendig over H-punktets niveau .

Ad pkt . 5.3.4 . :

Naar de ( t ) vandrette plan ( er ) gennem H-punktet for de laveste for - og bagsaeder ikke falder sammen , bestemmes et lodret plan vinkelret paa koeretoejets laengdeakse og gaaende gennem H-punktet for forsaedet . Det udelukkede omraade betragtes da separat for kabinerne til for - og bagsaedepassagererne med hensyn til deres respektive H-punkt og indtil det lodrette plan som defineret ovenfor .

Ad pkt . 5.3.4.1 . :

Flytbare solskaerme skal proeves i alle deres mulige stillinger . Solskaermes rammer betragtes ikke som faste afstivninger ( se pkt . 5.3.5 . ) .

Ad pkt . 5.4 . :

Naar taget skal proeves for at maale fremspring samt de dele , der kan beroeres af en kugle med en diameter paa 165 mm , skal loftsbeklaedningen fjernes . Ved den foreskrevne bestemmelse af krumningsradier skal de stoerrelser og egenskaber ved loftbeklaedningsmaterialet , som har betydning herfor , tages i betragtning . Det omraade af taget , som proeves , skal straekke sig foran og over det tvaerplan , som er begraenset af referencelinjen for dukkens overkrop , naar denne er anbragt paa det saede , som er laengst bagud .

Ad pkt . 5.4.2.1 . : ( se ogsaa ad pkt . 5.1.1 . angaaende definition af skarp kant ) .

Fremspring nedad skal maales vinkelret paa taget i henhold til stk . 1 i bilag V .

Bredden af et fremspringende parti skal maales vinkelret paa fremspringets akse . I saerdeleshed maa afstivninger eller ribber i taget ikke give anledning til fremspring paa tagets indre overflade , som er stoerre end 19 mm .

Ad pkt . 5.5 . :

Tragribber i oplukkelige tage skal opfylde forskriften i punkt 5.4 . , hvis de kan beroeres af en kugle med en diameter paa 165 mm .

Ad pkt . 5.5.1.2 . , 5.5.1.2.1 . , 5.5.1.2.2 . :

Naar betjeningsapparatet er i hvilestilling og taget er lukket , skal det opfylde alle de specificerede betingelser .

Ad pkt . 5.5.1.2.3 . :

Kraften paa 37,8 daN skal anvendes , ogsaa selv om det oprindelige fremspring er mindre end eller lig 25 mm . Fremspringet maales med kraften paafoert .

Kraften paa 37,8 daN paafoeres i slagretningen som defineret i bilag III som tangenten til modelhovedets bane , normalt ved hjaelp af et stempel med flad endeflade med en diameter , der ikke overstiger 50 mm ; men naar dette ikke er muligt , kan en tilsvarende anden metode anvendes , f.eks . ved at fjerne de genstande , som er i vejen .

" I hvilestilling " betyder den stilling af betjeningshaandtaget , hvor det er laast .

Ad pkt . 5.6 . :

Tagforstaerkningen ved cabriolets udgoer ikke en sikkerhedsboejle .

Ad pkt . 5.6.1 . :

Den oevre del af forruderammen begynder over det gennemsigtige omrids af forruden .

ad pkt . 5.7.1.1 . :

Se ogsaa ad pkt . 5.1.1 . om begrebet skarp kant .

Ad pkt . 5.7.1.2 . :

Ved definitionen af hovedets anslagsomraade paa ryglaenet for forsaederne skal alle elementer , som er noedvendige for ryglaenets baerende dele , betragtes som en del af ryglaenet .

Ad pkt . 5.7.1.2.3 . :

Polstringen af saedets strukturdele har ogsaa til formaal at undgaa farlige spidser og skarpe kanter , der kan foroege risikoen for og alvoren af laesioner hos passagererne .

AD BILAG II

BESTEMMELSE AF HOVEDETS ANSLAGSOMRAADE

Ad pkt . 2.1.1.2 . :

Valget mellem de to fremgangsmaader til bestemmelse af hoejden er overladt til fabrikanten .

Ad pkt . 2.2 . :

Ved bestemmelse af kontaktpunkterne aendres laengden paa maalearmen ikke ved en given undersoegelse . enhver undersoegelse skal begynde i lodret stilling .

Ad pkt . 3 . :

Dimensionen 25,4 mm svarer til afstanden mellem et vandret plan gennem H-punktet og den vandrette tangent til det nederste omrids af modelhovedet .

AD BILAG III

FREMGANGSMAADE TIL AFPROEVNING AF ENERGIABSORBERENDE MATERIALER

Ad pkt . 1.4 . :

Med hensyn til brud paa en hvilken som helst del under afproevningen for optagelse af energi se bemaerkning ad bilag I , pkt . 5.1.2 .

AD BILAG IV

FREMGANGSMAADE TIL BESTEMMELSE AF H-PUNKTET OG RYGLAENETS FAKTISKE HAELDNINGSVINKEL SAMT TIL KONTROL AF R - OG H-PUNKTERNES INDBYRDES POSITION OG AF FORHOLDET MELLEM RYGLAENETS KONSTRUKTIVT BESTEMTE OG FAKTISKE HAELDNINGSVINKEL

Ad pkt . 4 . :

Ved bestemmelse af H-punktet for et saede kan de andre saeder om noedvendigt tages ud .

AD BILAG VI

APPARAT OG FREMGANGSMAADE TIL GENNEMFOERELSE AF PUNKT 5.2.1 . I BILAG I

Ad foerste saetning :

Dele , der udgoer betjeningsorganer beregnet til foedderne , er udfoert som pedaler .