Help Print this page 
Title and reference
Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, underskrevet i Lissabon den 13. december 2007

OJ C 306, 17.12.2007, p. 1–271 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Languages, formats and link to OJ
Multilingual display
Text

17.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/1


LISSABONTRAKTATEN

OM ÆNDRING AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION OG TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

(2007/C 306/01)

PRÆAMBEL

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN

PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN

PRÆSIDENTEN FOR MALTA

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK

PRÆSIDENTEN FOR RUMÆNIEN

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN

PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND

KONGERIGET SVERIGES REGERING

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND

SOM ØNSKER at fuldføre den proces, der blev indledt med Amsterdamtraktaten og Nicetraktaten, med henblik på at styrke Unionens effektivitet og demokratiske legitimitet og forbedre sammenhængen i dens indsats,

HAR BESLUTTET at ændre traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE

Guy VERHOFSTADT

Premierminister

Karel DE GUCHT

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN

Sergei STANISHEV

Premierminister

Ivailo KALFIN

Vicepremierminister og udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Mirek TOPOLÁNEK

Premierminister

Karel SCHWARZENBERG

Udenrigsminister

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING

Anders Fogh RASMUSSEN

Statsminister

Per Stig MØLLER

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

Dr. Angela MERKEL

Forbundskansler

Dr. Frank-Walter STEINMEIER

Viceforbundskansler samt forbundsudenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND

Andrus ANSIP

Premierminister

Urmas PAET

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND

Bertie AHERN

Premierminister (Taoiseach)

Dermot AHERN

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK

Konstantinos KARAMANLIS

Premierminister

Dora BAKOYANNIS

Udenrigsminister

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN

José Luis RODRÍGUEZ ZAPATERO

Ministerpræsident

Miguel Angel MORATINOS CUYAUBÉ

Udenrigsminister og minister for udviklingssamarbejde

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK

Nicolas SARKOZY

Præsident

François FILLON

Premierminister

Bernard KOUCHNER

Udenrigs- og Europaminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK

Romano PRODI

Ministerpræsident

Massimo D'ALEMA

Viceministerpræsident og udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN

Tassos PAPADOPOULOS

Præsident

Erato KOZAKOU-MARCOULLIS

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND

Valdis ZATLERS

Præsident

Aigars KALVĪTIS

Premierminister

Māris RIEKSTIŅŠ

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN

Valdas ADAMKUS

Præsident

Gediminas KIRKILAS

Premierminister

Petras VAITIEKŪNAS

Udenrigsminister

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG

Jean-Claude JUNCKER

Premierminister, ministre d'Etat

Jean ASSELBORN

Udenrigs- og indvandringsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN

Ferenc GYURCSÁNY

Premierminister

Dr. Kinga GÖNCZ

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR MALTA

The Hon. Lawrence GONZI

Premierminister

The Hon. Michael FRENDO

Udenrigsminister

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE

Dr. J.P. BALKENENDE

Premierminister

M. J.M. VERHAGEN

Udenrigsminister

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG

Dr. Alfred GUSENBAUER

Forbundskansler

Dr. Ursula PLASSNIK

Forbundsminister for europæiske og internationale spørgsmål

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN

Donald TUSK

Premierminister

Radoslaw SIKORSKI

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK

José SÓCRATES CARVALHO PINTO DE SOUSA

Premierminister

Luís Filipe MARQUES AMADO

Ministro de Estado, udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR RUMÆNIEN

Traian BÃSESCU

Præsident

Cãlin POPESCU TÃRICEANU

Premierminister

Adrian CIOROIANU

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN

Janez JANŠA

Premierminister

Dr. Dimitrij RUPEL

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK

Robert FICO

Premierminister

Ján KUBIŠ

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND

Matti VANHANEN

Statsminister

Ilkka KANERVA

Udenrigsminister

KONGERIGET SVERIGES REGERING

Frederik REINFELDT

Statsminister

Cecilia MALMSTRÖM

Europaminister

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND

The Rt Hon. Gordon BROWN

Premierminister

The Rt Hon. David MILIBAND

Minister for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

ÆNDRINGER TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION OG TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Artikel 1

Traktaten om Den Europæiske Union ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

PRÆAMBEL

1)

I præamblen foretages følgende ændringer:

a)

Følgende tekst indsættes som anden betragtning:

»SOM HAR LADET SIG INSPIRERE af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv, der er grundlaget for udviklingen af de universelle værdier: det enkelte menneskes ukrænkelige og umistelige rettigheder samt frihed, demokrati, lighed og retsstaten,«.

b)

I syvende betragtning, der bliver ottende betragtning, erstattes ordene »denne traktat« med »denne traktat og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«.

c)

I ellevte betragtning, der bliver tolvte betragtning, erstattes ordene »denne traktat« med »denne traktat og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«.

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

2)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a)

Sidst i stk. 1 tilføjes følgende:

», som medlemsstaterne tildeler kompetencer for at nå deres fælles mål.«.

b)

Stk. 3 affattes således:

»Unionens grundlag er denne traktat samt traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt »traktaterne«). Disse to traktater har samme juridiske værdi. Unionen træder i stedet for og efterfølger Det Europæiske Fællesskab.«

3)

Følgende artikel 1a indsættes:

»Artikel 1a

Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.«

4)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

1.   Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd.

2.   Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

3.   Unionen opretter et indre marked. Den arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Den fremmer videnskabelige og teknologiske fremskridt.

Den bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder.

Den fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne.

Den respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles.

4.   Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta.

5.   Unionen forsvarer og fremmer i forbindelserne med den øvrige verden sine værdier og interesser og bidrager til beskyttelsen af sine borgere. Den bidrager til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt.

6.   Unionen forfølger sine mål med passende midler inden for de beføjelser, der er tildelt den i traktaterne.«

5)

Artikel 3 ophæves, og følgende artikel 3a indsættes:

»Artikel 3a

1.   I overensstemmelse med artikel 3b forbliver beføjelser, der ikke er tildelt Unionen i traktaterne, hos medlemsstaterne.

2.   Unionen respekterer medlemsstaternes lighed over for traktaterne samt deres nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer, herunder regionalt og lokalt selvstyre. Den respekterer deres centrale statslige funktioner, herunder sikring af statens territoriale integritet, opretholdelse af lov og orden samt beskyttelse af den nationale sikkerhed. Navnlig forbliver den nationale sikkerhed den enkelte medlemsstats eneansvar.

3.   I medfør af princippet om loyalt samarbejde respekterer Unionen og medlemsstaterne hinanden og bistår hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af traktaterne.

Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af traktaterne eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne.

Medlemsstaterne bistår Unionen i gennemførelsen af dens opgaver og afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare.«

6)

Der indsættes en artikel 3b, som erstatter artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:

»Artikel 3b

1.   Afgrænsningen af Unionens beføjelser er underlagt princippet om kompetencetildeling. Udøvelsen af Unionens beføjelser er underlagt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

2.   I medfør af princippet om kompetencetildeling handler Unionen kun inden for rammerne af de beføjelser, som medlemsstaterne har tildelt den i traktaterne, med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat heri. Beføjelser, der ikke er tildelt Unionen i traktaterne, forbliver hos medlemsstaterne.

3.   I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.

Unionens institutioner anvender nærhedsprincippet i overensstemmelse med protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. De nationale parlamenter sikrer, at nærhedsprincippet overholdes efter proceduren i denne protokol.

4.   I medfør af proportionalitetsprincippet går indholdet og formen af Unionens handling ikke videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne.

Unionens institutioner anvender proportionalitetsprincippet i overensstemmelse med protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.«

7)

Artikel 4 og 5 ophæves.

8)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

1.   Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 som tilpasset den 12. december 2007 i Strasbourg, der har samme juridiske værdi som traktaterne.

Chartrets bestemmelser udvider ikke på nogen måde Unionens beføjelser som fastsat i traktaterne.

Rettighederne, frihederne og principperne i chartret skal fortolkes i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser i chartrets afsnit VII vedrørende fortolkning og anvendelse af chartret og under behørigt hensyn til de forklaringer, der henvises til i chartret, og som anfører kilderne til disse bestemmelser.

2.   Unionen tiltræder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Tiltrædelse af denne konvention ændrer ikke Unionens beføjelser som fastsat i traktaterne.

3.   De grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten.«

9)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)

I hele artiklen erstattes ordene »samstemmende udtalelse« af »godkendelse«, henvisningen til overtrædelser af »principper i artikel 6, stk. 1« erstattes af en henvisning til overtrædelser af »de værdier, der er nævnt i artikel 1a«, ordene »denne traktat« erstattes af »traktaterne«, og ordet »Kommissionen« erstattes af »Europa-Kommissionen«.

b)

I stk. 1, første afsnit, første punktum, udgår sidste passus », og rette passende henstillinger til denne medlemsstat«; sidste passus i sidste punktum »og det kan efter samme fremgangsmåde anmode uafhængige personer om inden for en rimelig frist at fremlægge en rapport om situationen i den pågældende medlemsstat« erstattes af »og det kan efter samme fremgangsmåde rette henstillinger til denne medlemsstat.«.

c)

I stk. 2 erstattes ordene »Rådet kan i dets sammensætning af stats- og regeringschefer med enstemmighed« af »Det Europæiske Råd kan med enstemmighed«, og ordene »den pågældende medlemsstats regering« erstattes af »denne medlemsstat«.

d)

Stk. 5 og 6 erstattes af følgende stykke:

»5.   De afstemningsregler, der gælder for Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet i forbindelse med anvendelsen af denne artikel, er fastsat i artikel 309 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.«

10)

Følgende nye artikel 7a indsættes:

»Artikel 7a

1.   Unionen udvikler særlige forbindelser med sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde.

2.   Med henblik på stk. 1 kan Unionen indgå særlige aftaler med de berørte lande. Disse aftaler kan omfatte gensidige rettigheder og forpligtelser samt muligheden for fælles aktiviteter. Der holdes regelmæssigt samråd om aftalernes gennemførelse.«

11)

Bestemmelserne i afsnit II indarbejdes i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab som ændret andetsteds, der bliver traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

DE DEMOKRATISKE PRINCIPPER

12)

Afsnit II og artikel 8 erstattes af følgende nye overskrift og nye artikler 8-8 C:

»AFSNIT II

BESTEMMELSER OM DE DEMOKRATISKE PRINCIPPER

Artikel 8

Unionen respekterer i alle sine aktiviteter princippet om lighed mellem dens borgere, der nyder lige stor opmærksomhed fra EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og -agenturernes side. Enhver, der er statsborger i en medlemsstat, har unionsborgerskab. Unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette.

Artikel 8 A

1.   Unionens funktionsmåde bygger på det repræsentative demokrati.

2.   Borgerne repræsenteres direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet.

Medlemsstaterne repræsenteres i Det Europæiske Råd af deres stats- eller regeringschef og i Rådet af deres regeringer, der selv er demokratisk ansvarlige enten over for deres nationale parlamenter eller over for deres borgere.

3.   Enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.

4.   Politiske partier på europæisk plan bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje.

Artikel 8 B

1.   Institutionerne giver på passende måder borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt.

2.   Institutionerne fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet.

3.   Europa-Kommissionen foretager brede høringer af de berørte parter for at sikre sammenhæng og gennemsigtighed i Unionens handlinger.

4.   Et antal unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Europa-Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne.

De procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et sådant initiativ, fastlægges i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 8 C

De nationale parlamenter bidrager aktivt til, at Unionen kan fungere tilfredsstillende:

a)

De holdes orienteret af Unionens institutioner og får tilsendt udkast til EU's lovgivningsmæssige retsakter i overensstemmelse med protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union.

b)

De sikrer, at nærhedsprincippet overholdes i overensstemmelse med procedurerne i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

c)

De deltager i forbindelse med området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i mekanismer til evaluering af gennemførelsen af Unionens politikker på dette område i overensstemmelse med artikel 61 C i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og inddrages i den politiske kontrol med Europol og evalueringen af Eurojusts aktiviteter i overensstemmelse med artikel 69 G og 69 D i nævnte traktat.

d)

De deltager i procedurer til revision af traktaterne i overensstemmelse med artikel 48 i denne traktat.

e)

De underrettes om ansøgninger om medlemskab af Unionen i overensstemmelse med artikel 49 i denne traktat.

f)

De deltager i det interparlamentariske samarbejde mellem de nationale parlamenter og med Europa-Parlamentet i overensstemmelse med protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union.«.

INSTITUTIONERNE

13)

Bestemmelserne i afsnit III ophæves. Afsnit III erstattes af følgende nye overskrift:

14)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

1.   Unionen har en institutionel ramme, der tager sigte på at fremme dens værdier, at forfølge dens mål, at tjene dens, dens borgeres og medlemsstaternes interesser samt at sikre sammenhæng, effektivitet og kontinuitet i dens politikker og tiltag.

Unionens institutioner er:

Europa-Parlamentet

Det Europæiske Råd

Rådet

Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt »Kommissionen«)

Den Europæiske Unions Domstol

Den Europæiske Centralbank

Revisionsretten.

2.   Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt den ved traktaterne, og i overensstemmelse med de procedurer, betingelser og mål, der er fastsat i disse. Institutionerne samarbejder loyalt med hinanden.

3.   Bestemmelserne om Den Europæiske Centralbank og Revisionsretten samt detaljerede bestemmelser om de øvrige institutioner findes i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

4.   Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bistås af et økonomisk og socialt udvalg og et regionsudvalg med rådgivende funktioner.«

15)

Følgende artikel 9 A indsættes:

»Artikel 9 A

1.   Europa-Parlamentet udøver sammen med Rådet den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Det udøver politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne. Det vælger Kommissionens formand.

2.   Europa-Parlamentet består af repræsentanter for Unionens borgere. Antallet af medlemmer må ikke overstige 750 plus formanden. Borgerne repræsenteres degressivt proportionalt med en mindstetærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat. Ingen medlemsstat tildeles mere end 96 pladser.

Det Europæiske Råd vedtager med enstemmighed på Europa-Parlamentets initiativ og med dettes godkendelse en afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning i overensstemmelse med principperne i første afsnit.

3.   Europa-Parlamentets medlemmer vælges ved direkte almindelige, frie og hemmelige valg for en mandatperiode på fem år.

4.   Europa-Parlamentet vælger sin formand og sit præsidium blandt sine medlemmer.«

16)

Følgende artikel 9 B indsættes:

»Artikel 9 B

1.   Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger dens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter. Det udøver ingen lovgivende funktioner.

2.   Det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt af sin formand og Kommissionens formand. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik deltager i dets arbejde.

3.   Det Europæiske Råd træder sammen to gange hvert halvår efter indkaldelse fra sin formand. Når dagsordenen kræver det, kan hvert af Det Europæiske Råds medlemmer beslutte at lade sig bistå af en minister og for Kommissionens formands vedkommende af et medlem af Kommissionen. Når situationen kræver det, indkalder formanden til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd.

4.   Det Europæiske Råd træffer afgørelse ved konsensus, medmindre andet er fastsat i traktaterne.

5.   Det Europæiske Råd vælger sin formand med kvalificeret flertal for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg en gang. Hvis formanden får forfald eller har begået en alvorlig forseelse, kan Det Europæiske Råd bringe hans eller hendes mandat til ophør efter samme procedure.

6.   Det Europæiske Råds formand:

a)

leder Det Europæiske Råds arbejde og giver det fremdrift

b)

sikrer forberedelsen og kontinuiteten af Det Europæiske Råds arbejde i samarbejde med formanden for Kommissionen og på grundlag af arbejdet i Rådet for Almindelige Anliggender

c)

bestræber sig på at fremme sammenhold og konsensus i Det Europæiske Råd

d)

forelægger Europa-Parlamentet en rapport efter hvert møde i Det Europæiske Råd.

Det Europæiske Råds formand varetager i denne egenskab på sit niveau Unionens repræsentation udadtil på de områder, der hører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, uden at dette berører de beføjelser, der er tildelt Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Det Europæiske Råds formand må ikke bestride et nationalt embede.«

17)

Følgende artikel 9 C indsættes:

»Artikel 9 C

1.   Rådet udøver sammen med Europa-Parlamentet den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Det udøver politikformulerende og koordinerende funktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne.

2.   Rådet består af en repræsentant for hver medlemsstat på ministerniveau, der er beføjet til at forpligte regeringen i den medlemsstat, den pågældende repræsenterer, og til at udøve stemmeretten.

3.   Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, medmindre andet er fastsat i traktaterne.

4.   Fra den 1. november 2014 defineres kvalificeret flertal som mindst 55 % af Rådets medlemmer, der omfatter mindst femten af disse og repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65 % af Unionens befolkning.

Et blokerende mindretal skal omfatte mindst fire rådsmedlemmer; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.

De øvrige regler vedrørende kvalificeret flertal findes i artikel 205, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

5.   De overgangsbestemmelser vedrørende definitionen af kvalificeret flertal, der gælder indtil den 31. oktober 2014, samt dem, der gælder mellem den 1. november 2014 og den 31. marts 2017, er fastlagt i protokollen om overgangsbestemmelser.

6.   Rådet samles i forskellige sammensætninger, og listen over disse vedtages i overensstemmelse med artikel 201b i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Rådet for Almindelige Anliggender sikrer sammenhæng i de forskellige rådssammensætningers arbejde. Det forbereder Det Europæiske Råds møder og sørger for opfølgningen heraf sammen med formanden for Det Europæiske Råd og Kommissionen.

Rådet for Udenrigsanliggender fastlægger Unionens optræden udadtil på grundlag af strategiske retningslinjer fastlagt af Det Europæiske Råd og sikrer sammenhæng i Unionens indsats.

7.   En komité af faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer har til opgave at forberede Rådets arbejde.

8.   Rådets samlinger er offentlige, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssige retsakter. Med henblik herpå er alle samlinger i Rådet opdelt i to dele, der vedrører henholdsvis forhandlinger om EU's lovgivningsmæssige retsakter og aktiviteter af ikke-lovgivningsmæssig karakter.

9.   Formandskabet for rådssammensætningerne undtagen for Rådet for Udenrigsanliggender varetages af medlemsstaternes repræsentanter i Rådet på grundlag af en ordning med ligelig rotation på betingelser fastsat i overensstemmelse med artikel 201b i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.«

18)

Følgende artikel 9 D indsættes:

»Artikel 9 D

1.   Kommissionen fremmer Unionens almene interesser og tager passende initiativer med henblik herpå. Den drager omsorg for gennemførelsen af traktaterne og af de foranstaltninger, der vedtages af institutionerne på grundlag heraf. Den fører tilsyn med gennemførelsen af EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol. Den gennemfører budgettet og forvalter programmerne. Den udøver koordinerings-, gennemførelses- og forvaltningsfunktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne. Bortset fra den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de øvrige tilfælde, der er nævnt i traktaterne, varetager den Unionens repræsentation udadtil. Den er initiativtager til Unionens årlige og flerårige programmering med henblik på indgåelse af interinstitutionelle aftaler.

2.   EU's lovgivningsmæssige retsakter kan kun vedtages på forslag af Kommissionen, medmindre andet er fastsat i traktaterne. Andre retsakter vedtages på forslag af Kommissionen, når dette er fastsat i traktaterne.

3.   Kommissionens tjenesteperiode er fem år.

Kommissionens medlemmer vælges under hensyn til deres almindelige duelighed og europæiske engagement blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig.

Kommissionen udfører sine opgaver i fuldkommen uafhængighed. Kommissionens medlemmer må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, nogen institution, noget andet organ eller nogen anden organisation, jf. dog artikel 9 E, stk. 2. De afholder sig fra enhver handling, der er uforenelig med deres hverv eller udførelsen af deres opgaver.

4.   Den Kommission, der udnævnes mellem datoen for Lissabontraktatens ikrafttrædelse og den 31. oktober 2014, skal bestå af en statsborger fra hver medlemsstat, herunder formanden for Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der skal være en af dens næstformænd.

5.   Fra den 1. november 2014 skal Kommissionen bestå af et antal medlemmer, herunder formanden for Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der svarer til to tredjedele af antallet af medlemsstater, medmindre Det Europæiske Råd med enstemmighed beslutter at ændre dette antal.

Kommissionens medlemmer vælges blandt medlemsstaternes statsborgere på grundlag af en ordning med en strengt ligelig rotation mellem medlemsstaterne, der gør det muligt at afspejle den demografiske og geografiske spredning i samtlige medlemsstater. Denne ordning fastsættes med enstemmighed af Det Europæiske Råd i overensstemmelse med artikel 211a i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

6.   Formanden for Kommissionen:

a)

fastlægger retningslinjerne for Kommissionens udøvelse af sine hverv

b)

træffer afgørelse om Kommissionens interne organisation for at sikre, at den optræder sammenhængende, effektivt og som et kollegium

c)

udnævner næstformænd, bortset fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, blandt Kommissionens medlemmer.

Medlemmer af Kommissionen træder tilbage, hvis formanden anmoder herom. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik træder tilbage efter proceduren i artikel 9 E, stk. 1, hvis formanden anmoder herom.

7.   Under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen. Denne kandidat vælges af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. Hvis denne kandidat ikke opnår et sådant flertal, foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal inden en måned en ny kandidat, der vælges af Europa-Parlamentet efter samme procedure.

Rådet vedtager efter fælles overenskomst med den valgte formand listen over de øvrige personer, som det foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen. De udvælges på grundlag af medlemsstaternes forslag i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i stk. 3, andet afsnit, og stk. 5, andet afsnit.

Formanden, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og de øvrige medlemmer af Kommissionen skal godkendes samlet ved en afstemning i Europa-Parlamentet. På grundlag af denne godkendelse udnævnes Kommissionen af Det Europæiske Råd, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

8.   Kommissionen er samlet ansvarlig over for Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet kan vedtage et mistillidsvotum til Kommissionen efter artikel 201 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Hvis der vedtages et sådant mistillidsvotum, skal medlemmerne af Kommissionen samlet nedlægge deres hverv, og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik skal nedlægge sit hverv i Kommissionen.«

19)

Følgende nye artikel 9 E indsættes:

»Artikel 9 E

1.   Det Europæiske Råd udnævner Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med kvalificeret flertal og med samtykke fra Kommissionens formand. Det Europæiske Råd kan bringe hans eller hendes tjenesteperiode til ophør efter samme procedure.

2.   Den højtstående repræsentant varetager Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den højtstående repræsentant bidrager med sine forslag til udformningen af denne politik og gennemfører den som Rådets bemyndigede. Det samme gælder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

3.   Den højtstående repræsentant er formand for Rådet for Udenrigsanliggender.

4.   Den højtstående repræsentant er en af Kommissionens næstformænd. Den højtstående repræsentant påser, at der er sammenhæng i Unionens optræden udadtil. Den højtstående repræsentant varetager i Kommissionen de ansvarsområder, Kommissionen har med hensyn til eksterne forbindelser, samt koordineringen af de andre aspekter af Unionens optræden udadtil. I forbindelse med varetagelsen af disse ansvarsområder i Kommissionen og kun med hensyn til disse er den højtstående repræsentant underlagt de procedurer, der gælder for Kommissionen, for så vidt dette er i overensstemmelse med stk. 2 og 3.«

20)

Følgende artikel 9 F indsættes:

»Artikel 9 F

1.   Den Europæiske Unions Domstol omfatter Domstolen, Retten og et antal specialretter. Den sikrer overholdelse af lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af traktaterne.

Medlemsstaterne tilvejebringer den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten.

2.   Domstolen består af en dommer fra hver medlemsstat. Den bistås af generaladvokater.

Retten består af mindst en dommer fra hver medlemsstat.

Til dommere og generaladvokater ved Domstolen og dommere ved Retten vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som opfylder betingelserne i artikel 223 og 224 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. De udnævnes af medlemsstaternes regeringer ved fælles overenskomst for et tidsrum af seks år. Afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.

3.   Den Europæiske Unions Domstol træffer afgørelse i henhold til traktaterne:

a)

i sager anlagt af en medlemsstat, en institution eller fysiske eller juridiske personer

b)

i præjudicielle spørgsmål efter anmodning fra de nationale domstole om fortolkning af EU-retten eller om gyldigheden af retsakter vedtaget af institutionerne

c)

i de øvrige tilfælde, der er nævnt i traktaterne.«

21)

Bestemmelserne i afsnit IV indarbejdes i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab som ændret andetsteds.

FORSTÆRKET SAMARBEJDE

22)

Afsnit IV får afsnit VII's overskrift, nemlig »BESTEMMELSER OM FORSTÆRKET SAMARBEJDE«, og artikel 27 A-27 E, artikel 40-40 B og artikel 43-45 erstattes af følgende artikel 10, som også erstatter artikel 11 og artikel 11 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Disse artikler erstattes ligeledes af artikel 280 A-280 I i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som nævnt nedenfor i artikel 2, nr. 278), i nærværende traktat:

»Artikel 10

1.   Medlemsstater, der ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer, kan anvende Unionens institutioner og udøve disse kompetencer ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne med de begrænsninger og efter de procedurer, der er fastsat i denne artikel og i artikel 280 A-280 I i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Et forstærket samarbejde tager sigte på at fremme Unionens mål, beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen. Det er til enhver tid åbent for alle medlemsstater i overensstemmelse med artikel 280 C i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

2.   Afgørelsen om bemyndigelse til et forstærket samarbejde vedtages af Rådet som en sidste udvej, når det fastslår, at de hermed tilstræbte mål ikke kan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed, og på den betingelse, at mindst ni medlemsstater deltager deri. Rådet træffer afgørelse efter proceduren i artikel 280 D i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

3.   Alle Rådets medlemmer kan deltage i dets forhandlinger, men kun medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, deltager i afstemningen. Afstemningsreglerne findes i artikel 280 E i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

4.   Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er kun bindende for de deltagende medlemsstater. De betragtes ikke som gældende ret, der skal accepteres af stater, der søger om optagelse i Unionen.«

23)

Overskriften til afsnit V affattes således: »ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL OG SÆRLIGE BESTEMMELSER OM DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK«.

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL

24)

Følgende nye kapitel 1 og nye artikler 10 A og 10 B indsættes:

»KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL

Artikel 10 A

1.   Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende rettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten.

Unionen bestræber sig på at udvikle forbindelser og skabe partnerskaber med tredjelande samt internationale, regionale eller globale organisationer, der er enige i de i første afsnit nævnte principper. Den vil fremme multilaterale løsninger på fælles problemer, især inden for De Forenede Nationers rammer.

2.   Unionen fastlægger og gennemfører fælles politikker og tiltag og arbejder for en høj grad af samarbejde på alle områder i tilknytning til internationale forbindelser med henblik på:

a)

at værne om sine værdier og grundlæggende interesser samt sin sikkerhed, uafhængighed og integritet

b)

at konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og folkerettens principper

c)

at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med formålene og grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt samt principperne i Helsingforsslutakten og målene i Parischartret, herunder de principper og de mål, der vedrører de ydre grænser

d)

at fremme en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende i udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdommen

e)

at tilskynde til alle landes integration i den internationale økonomi, herunder gennem gradvis afskaffelse af hindringer for international handel

f)

at bidrage til udarbejdelsen af internationale foranstaltninger med henblik på at beskytte og forbedre miljøkvaliteten og en bæredygtig forvaltning af de globale naturressourcer med det formål at sikre bæredygtig udvikling

g)

at bistå befolkninger, lande og regioner, der står over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, og

h)

at fremme et internationalt system, der bygger på stærkere multilateralt samarbejde og god global styring.

3.   Unionen respekterer de principper og forfølger de mål, der er nævnt i stk. 1 og 2, i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af sin optræden udadtil på de forskellige områder, der er omfattet af dette afsnit og af femte del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt af de øvrige politikker for så vidt angår deres eksterne aspekter.

Unionen påser, at der er sammenhæng mellem de forskellige områder inden for dens optræden udadtil og mellem disse og dens øvrige politikker. Rådet og Kommissionen, der bistås af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, sikrer denne sammenhæng og samarbejder i den henseende.

Artikel 10 B

1.   Det Europæiske Råd fastlægger Unionens strategiske interesser og mål på grundlag af de principper og mål, der er nævnt i artikel 10 A.

Det Europæiske Råds afgørelser om Unionens strategiske interesser og mål vedrører såvel den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som andre områder i forbindelse med Unionens optræden udadtil. De kan vedrøre Unionens forbindelser med et land eller et område eller have en tematisk tilgang. De indeholder bestemmelser om varighed samt om de midler, der skal stilles til rådighed af Unionen og medlemsstaterne.

Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter en henstilling fra Rådet, som dette vedtager efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat for hvert område. Det Europæiske Råds afgørelser gennemføres i overensstemmelse med procedurerne i traktaterne.

2.   Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen kan, for så vidt angår henholdsvis den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og andre områder i forbindelse med Unionens optræden udadtil, forelægge Rådet fælles forslag.«

DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK

25)

Følgende overskrifter indsættes:

26)

Følgende nye artikel 10 C indsættes:

»Artikel 10 C

Unionens optræden på den internationale scene i henhold til dette kapitel bygger på principperne i, forfølger målene i og varetages i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil, der er fastlagt i kapitel 1.«

27)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 erstattes af følgende to stykker:

»1.   Unionens kompetence inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle udenrigspolitiske områder samt alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar.

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er underlagt særlige regler og procedurer. Den fastlægges og gennemføres af Det Europæiske Råd og Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed, medmindre andet er fastsat i traktaterne. Vedtagelse af lovgivningsmæssige retsakter er udelukket. Denne politik gennemføres af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og af medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne. Europa-Parlamentets og Kommissionens specifikke rolle på dette område er fastlagt i traktaterne. Den Europæiske Unions Domstol har ingen kompetence med hensyn til disse bestemmelser, bortset fra dens kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel 25b i denne traktat og prøve lovligheden af visse afgørelser, jf. artikel 240a, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

2.   Inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil varetager, fastlægger og gennemfører denne en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der bygger på udvikling af gensidig politisk solidaritet mellem medlemsstaterne, fastlæggelse af spørgsmål af almen interesse og opnåelse af en stadig stigende konvergens i medlemsstaternes optræden.«

b)

Stk. 2, der omnummereres til stk. 3, ændres således:

i)

Sidst i første afsnit tilføjes følgende:

»og respekterer Unionens indsats på dette område.«

ii)

Tredje afsnit affattes således: »Rådet og den højtstående repræsentant påser, at disse principper overholdes.«

28)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Unionen varetager den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ved:

a)

at fastlægge de overordnede retningslinjer

b)

at vedtage afgørelser, der fastlægger:

i)

de aktioner, der skal gennemføres af Unionen

ii)

de holdninger, der skal indtages af Unionen

iii)

de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af de afgørelser, der vedrører nr. i) og ii)

og

c)

at styrke det systematiske samarbejde mellem medlemsstaterne om deres politik.«

29)

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 erstattes ordene »fastlægger principperne og de overordnede retningslinjer« af »definerer Unionens strategiske interesser og fastlægger målene og de overordnede retningslinjer«, og der tilføjes følgende punktum: »Det vedtager de nødvendige afgørelser.«; der tilføjes følgende afsnit:

»Hvis den internationale udvikling kræver det, indkalder formanden for Det Europæiske Råd til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd med henblik på at definere de strategiske linjer for Unionens politik i forhold til denne udvikling.«

b)

Stk. 2 udgår, og stk. 3 omnummereres til stk. 2. Første afsnit affattes således: »Rådet udformer den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og træffer de afgørelser, der er nødvendige for fastlæggelsen og iværksættelsen af denne politik på grundlag af de overordnede retningslinjer og de strategiske linjer, som Det Europæiske Råd har fastlagt.« Andet afsnit udgår. I tredje afsnit, der bliver andet afsnit, erstattes ordene »Rådet påser« af »Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik påser ...«.

c)

Følgende nye stykke tilføjes:

»3.   Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik gennemføres af den højtstående repræsentant og medlemsstaterne under anvendelse af nationale midler og Unionens midler.«

30)

Følgende nye artikel 13a indsættes:

»Artikel 13a

1.   Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der er formand for Rådet for Udenrigsanliggender, bidrager med sine forslag til udarbejdelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og sikrer gennemførelsen af de afgørelser, der vedtages af Det Europæiske Råd og Rådet.

2.   Den højtstående repræsentant repræsenterer Unionen i anliggender vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den højtstående repræsentant fører på Unionens vegne den politiske dialog med tredjeparter og udtrykker Unionens holdning i internationale organisationer og på internationale konferencer.

3.   Under udøvelsen af sit hverv bistås den højtstående repræsentant af en tjeneste for EU's optræden udadtil. Denne tjeneste arbejder sammen med medlemsstaternes diplomatiske tjenester og omfatter tjenestemænd fra relevante tjenestegrene i Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen samt udstationeret personale fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester. Rådet fastsætter ved en afgørelse, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere. Rådet træffer afgørelse på forslag af den højtstående repræsentant efter høring af Europa-Parlamentet og efter Kommissionens godkendelse.«.

31)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 erstattes de to første punktummer af følgende punktum: »Hvis en international situation kræver en operationel aktion fra Unionens side, vedtager Rådet de nødvendige afgørelser.«

b)

Stk. 2 bliver andet afsnit i stk. 1, og de følgende stykker omnummereres i overensstemmelse hermed. I første punktum erstattes ordene »for en fælles aktion« af »for en sådan afgørelse«, og ordet »aktion« erstattes af »afgørelse«. Sidste punktum udgår.

c)

I stk. 3, der omnummereres til stk. 2, erstattes ordene »Fælles aktioner« af »De i stk. 1 nævnte afgørelser«.

d)

Det nuværende stk. 4 udgår, og de følgende stykker omnummereres i overensstemmelse hermed.

e)

I første punktum i stk. 5, der omnummereres til stk. 3, erstattes ordene »i forbindelse med en fælles aktion forudsætter, at der sker underretning derom så betids,« af »i henhold til en afgørelse som nævnt i stk. 1 meddeles af den berørte medlemsstat i så god tid,«.

f)

I første punktum i stk. 6, der omnummereres til stk. 4, erstattes ordene »foreligger der ikke nogen rådsafgørelse,« af »revideres rådsafgørelsen som nævnt i stk. 1 ikke,« og ordene »for den fælles aktion« erstattes af »for denne afgørelse«.

g)

I stk. 7, der omnummereres til stk. 5, erstattes ordene »fælles aktion« i første punktum af »afgørelse efter denne artikel«, og ordet »aktionen« i andet punktum erstattes af »den i stk. 1 nævnte afgørelse«.

32)

I artikel 15 erstattes de indledende ord: »Rådet vedtager fælles holdninger. Fælles holdninger fastlægger« af »Rådet vedtager afgørelser, der fastlægger«, og de sidste ord »de fælles holdninger« erstattes af »Unionens holdninger«.

33)

Der indsættes følgende artikel 15a, der affattes som artikel 22, dog med følgende ændringer:

a)

I stk. 1 erstattes ordene »Enhver medlemsstat eller Kommissionen kan forelægge Rådet« af »Enhver medlemsstat, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik eller den højtstående repræsentant med støtte fra Kommissionen kan forelægge Rådet«, og ordene »fremsætte forslag for Rådet« erstattes af »forelægge det henholdsvis initiativer eller forslag«.

b)

I stk. 2 erstattes ordene »indkalder formandskabet« af »indkalder den højtstående repræsentant«, og ordene »eller på anmodning af Kommissionen eller en medlemsstat« erstattes af »eller på anmodning af en medlemsstat«.

34)

Der indsættes følgende artikel 15b, der affattes som artikel 23, dog med følgende ændringer:

a)

Stk. 1, første afsnit, affattes således: »Afgørelser i henhold til dette kapitel vedtages af Det Europæiske Råd og Rådet med enstemmighed, medmindre andet er fastsat i dette kapitel. Der kan ikke vedtages lovgivningsmæssige retsakter.«, og sidste punktum i andet afsnit i stk. 1 affattes således: »Hvis de medlemmer af Rådet, der på denne måde knytter en erklæring til deres stemmeundladelse, udgør mindst en tredjedel af medlemsstaterne med tilsammen mindst en tredjedel af Unionens befolkning, er afgørelsen ikke vedtaget.«

b)

I stk. 2 foretages følgende ændringer:

i)

Første led erstattes af følgende to led:

»—

når det vedtager afgørelser, der fastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning på grundlag af en afgørelse truffet af Det Europæiske Råd vedrørende Unionens strategiske interesser og mål som nævnt i artikel 10 B, stk. 1

når det vedtager en afgørelse, der fastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning, på forslag af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik efter en specifik anmodning fra Det Europæiske Råd fremsat på dettes eget initiativ eller på initiativ af den højtstående repræsentant«.

ii)

I andet led, der bliver tredje led, erstattes ordene »en fælles aktion eller en fælles holdning« af »en afgørelse, der fastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning«.

iii)

I andet afsnit, første punktum, erstattes ordet »vigtige« af »vitale«; sidste punktum erstattes af følgende passus: »Den højtstående repræsentant søger i tæt samråd med den pågældende medlemsstat at opnå en løsning, som den kan acceptere. Hvis der ikke opnås et resultat, kan Rådet med kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til Det Europæiske Råd med henblik på en enstemmig afgørelse.«

iv)

Tredje afsnit erstattes af følgende nye stk. 3, sidste afsnit bliver stk. 4, og stk. 3 omnummereres til stk. 5:

»3.   Det Europæiske Råd kan med enstemmighed vedtage en afgørelse om, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal i andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 2.«

c)

I det afsnit, der bliver stk. 4, erstattes ordene »Dette stykke gælder ikke« af »Stk. 2 og 3 gælder ikke«.

35)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a)

Ordene »orienterer hinanden og« udgår, ordene »i Rådet« erstattes af »i Det Europæiske Råd og i Rådet« og ordene »med henblik på at sikre, at Unionen udøver sin indflydelse så effektivt som muligt gennem en samordnet og konvergent optræden« erstattes af »med henblik på at fastlægge en fælles tilgang«.

b)

Følgende tilføjes efter første punktum: »Den enkelte medlemsstat konsulterer, før den træffer foranstaltninger på den internationale scene eller indgår forpligtelser, der kan berøre Unionens interesser, de øvrige medlemsstater i Det Europæiske Råd eller i Rådet. Medlemsstaterne sikrer gennem en konvergent optræden, at Unionen kan gøre sine interesser og værdier gældende på den internationale scene. Medlemsstaterne er indbyrdes solidariske.«

c)

Følgende to stykker tilføjes:

»Når Det Europæiske Råd eller Rådet har fastlagt en fælles EU-tilgang i henhold til stk. 1, samordner Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaternes udenrigsministre deres aktiviteter i Rådet.

Medlemsstaternes diplomatiske missioner og Unionens delegationer i tredjelande og ved internationale organisationer samarbejder indbyrdes og bidrager til udformningen og iværksættelsen af den fælles tilgang.«

36)

Artikel 17 bliver artikel 28 A og ændres som angivet i nr. 49) nedenfor.

37)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1-4 udgår.

b)

I stk. 5, der ikke nummereres, erstattes ordene », når det skønner det nødvendigt,« af »på forslag af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik«, og der tilføjes til slut følgende punktum: »Den særlige repræsentant udøver sit mandat under den højtstående repræsentants myndighed.«

38)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1, første og andet afsnit, erstattes ordene »de fælles holdninger« af »Unionens holdninger«, og sidst i første afsnit tilføjes følgende punktum: »Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik varetager tilrettelæggelsen af denne samordning.«

b)

I stk. 2 foretages følgende ændringer:

i)

Første afsnit affattes således: »I overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, skal de medlemsstater, der er repræsenteret i internationale organisationer eller på internationale konferencer, hvor ikke alle medlemsstaterne er repræsenteret, holde disse samt den højtstående repræsentant underrettet om alle spørgsmål af fælles interesse.«

ii)

I andet afsnit, første punktum, indsættes ordene »samt den højtstående repræsentant« efter »de øvrige medlemsstater«; i andet punktum udgår ordet »faste«, mens den anden ændring ikke vedrører den danske udgave.

iii)

Følgende nye tredje afsnit tilføjes:

»Når Unionen har fastlagt en holdning til et emne på dagsordenen for De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, anmoder de medlemsstater, der sidder i Sikkerhedsrådet, om, at den højtstående repræsentant indbydes til at fremlægge Unionens holdning.«

39)

I artikel 20 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 erstattes ordene »Kommissionens delegationer« af »Unionens delegationer«, og ordene »fælles holdninger og fælles aktioner, som Rådet har vedtaget, overholdes og iværksættes« af »afgørelser om fastlæggelse af EU-holdninger og -aktioner, der er vedtaget i medfør af dette kapitel, overholdes og iværksættes«.

b)

I stk. 2 erstattes ordene »oplysninger, foretage fælles vurderinger« af »oplysninger og foretage fælles vurderinger«, og ordene »... og bidrage til iværksættelsen af bestemmelserne i artikel 20 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab« udgår.

c)

Følgende nye stykke tilføjes:

»De bidrager til iværksættelsen af unionsborgernes ret til beskyttelse på tredjelandes område, jf. artikel 17, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt af foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 20 i nævnte traktat.«

40)

I artikel 21 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik hører regelmæssigt Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og underretter det om udviklingen i disse politikker. Den højtstående repræsentant påser, at der tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter. De særlige repræsentanter kan inddrages i underretningen af Europa-Parlamentet.«

b)

I stk. 2, første punktum, indsættes til sidst ordene »og den højtstående repræsentant«; i andet punktum erstattes ordene »en gang om året« af »to gange om året«, og ordene », herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.« indsættes til sidst.

41)

Artikel 22 bliver artikel 15a; artiklen ændres som angivet ovenfor i nr. 33).

42)

Artikel 23 bliver artikel 15b; artiklen ændres som angivet ovenfor i nr. 34).

43)

Artikel 24 affattes således:

»Artikel 24

Unionen kan indgå aftaler med en eller flere stater eller internationale organisationer på de områder, der hører under dette kapitel.«

44)

I artikel 25 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1, første punktum, erstattes henvisningen til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab af en henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og ordene », på foranledning af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik« indsættes efter »... på dettes foranledning«; i andet punktum erstattes ordene »... med forbehold af formandskabets og Kommissionens beføjelser« af »med forbehold af den højtstående repræsentants beføjelser«.

b)

Stk. 2 affattes således: »Inden for dette kapitels område varetager Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité under Rådets og den højtstående repræsentants ansvar den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af krisestyringsoperationer som omhandlet i artikel 28 B.«

c)

I stk. 3 udgår ordene », dog med forbehold af artikel 47«.

45)

Artikel 26 og 27 ophæves. Følgende to artikler, artikel 25a og artikel 25b indsættes, idet artikel 25b erstatter artikel 47:

»Artikel 25a

I overensstemmelse med artikel 16 B i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedtager Rådet uanset stk. 2 heri en afgørelse, der fastsætter regler for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med medlemsstaternes behandling af personoplysninger under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet dette kapitel, samt regler for den frie udveksling af disse oplysninger. Overholdelsen af disse regler kontrolleres af uafhængige myndigheder.

Artikel 25b

Gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik berører ikke anvendelsen af institutionernes procedurer og omfanget af deres beføjelser som fastsat i traktaterne med henblik på udøvelsen af Unionens kompetencer i artikel 2 B-2 E i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

På samme måde berører gennemførelsen af politikkerne i disse artikler ikke anvendelsen af institutionernes procedurer og omfanget af deres beføjelser som fastsat i traktaterne med henblik på udøvelsen af Unionens kompetencer i henhold til dette kapitel.«

46)

Artikel 27 A-27 E om forstærket samarbejde erstattes af artikel 10 i overensstemmelse med nr. 22) ovenfor.

47)

I artikel 28 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 udgår, og de følgende stykker omnummereres i overensstemmelse hermed; i hele artiklen erstattes ordene »De Europæiske Fællesskabers« af »Unionens«.

b)

I stk. 2, der omnummereres til stk. 1, erstattes ordene »bestemmelserne vedrørende de områder, der er omfattet af dette traktatafsnit,« af »iværksættelsen af dette kapitel«.

c)

I første afsnit i stk. 3, der omnummereres til stk. 2, erstattes ordene »iværksættelse af de pågældende bestemmelser« af »iværksættelsen af dette kapitel«.

d)

Følgende nye stk. 3 tilføjes, og stk. 4 udgår:

»3.   Rådet vedtager en afgørelse om indførelse af særlige procedurer for at sikre hurtig adgang til bevillinger på Unionens budget til hastefinansiering af initiativer som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig forberedende aktiviteter i forbindelse med en opgave som omhandlet i artikel 28 A, stk. 1, og artikel 28 B. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

Forberedende aktiviteter i forbindelse med opgaver som nævnt i artikel 28 A, stk. 1, og artikel 28 B, der ikke opføres på Unionens budget, finansieres af en opstartsfond, der består af bidrag fra medlemsstaterne.

Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik afgørelser til fastlæggelse af:

a)

de nærmere bestemmelser for oprettelse og finansiering af opstartsfonden, navnlig de finansielle midler, der tildeles fonden

b)

de nærmere bestemmelser for forvaltning af opstartsfonden

c)

de nærmere bestemmelser for finansiel kontrol.

Når den opgave, der påtænkes i overensstemmelse med artikel 28 A, stk. 1, og artikel 28 B, ikke kan opføres på Unionens budget, bemyndiger Rådet den højtstående repræsentant til at anvende denne fond. Den højtstående repræsentant aflægger rapport til Rådet om udøvelsen af dette mandat.«

DEN FÆLLES SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

48)

Følgende nye afdeling 2 indsættes:

49)

Der indsættes følgende artikel 28 A, der affattes som artikel 17, dog med følgende ændringer:

a)

Følgende nye stk. 1 indsættes, og det følgende stykke omnummereres til stk. 2:

»1.   Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik udgør en integrerende del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den sikrer Unionen en operationel kapacitet, der gør brug af civile og militære midler. Unionen kan anvende disse i forbindelse med opgaver uden for Unionens område med henblik på fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt. Udførelsen af disse hverv bygger på kapaciteter tilvejebragt af medlemsstaterne.«

b)

Stk. 1, omnummereret til stk. 2, ændres således:

i)

Første afsnit affattes således:

»2.   Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.«

ii)

I andet afsnit erstattes ordene »i denne artikels betydning« af »i denne afdelings betydning«.

iii)

Tredje afsnit udgår.

c)

De nuværende stykker 2, 3, 4 og 5 erstattes af følgende stk. 3-7:

»3.   Medlemsstaterne stiller civil og militær kapacitet til rådighed for Unionen til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med henblik på at bidrage til opfyldelsen af de mål, Rådet har opstillet. De medlemsstater, der opretter multinationale styrker i fællesskab, kan ligeledes stille disse styrker til rådighed for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet. Agenturet for Udvikling af Forsvarskapaciteter, Forskning, Anskaffelse og Forsvarsmateriel (i det følgende benævnt »Det Europæiske Forsvarsagentur«) klarlægger de operationelle behov, fremmer foranstaltninger til opfyldelse heraf, bidrager til at påpege og eventuelt iværksætte alle hensigtsmæssige foranstaltninger til styrkelse af forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis, deltager i udformningen af en europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik og bistår Rådet med at evaluere forbedringen af den militære kapacitet.

4.   Afgørelser om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder afgørelser om iværksættelse af en opgave som omhandlet i denne artikel, vedtages af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik eller på initiativ af en medlemsstat. Den højtstående repræsentant kan, eventuelt sammen med Kommissionen, stille forslag om anvendelse af både nationale midler og EU-instrumenter.

5.   Rådet kan overdrage gennemførelsen af en opgave på EU-plan til en gruppe af medlemsstater med henblik på at bevare Unionens værdier og tjene dens interesser. Gennemførelsen af en sådan opgave er omfattet af artikel 28 C.

6.   De medlemsstater, der opfylder højere kriterier for militær kapacitet, og som har indgået mere bindende forpligtelser på dette område med henblik på mere krævende opgaver, etablerer et permanent struktureret samarbejde inden for rammerne af Unionen. Dette samarbejde er omfattet af artikel 28 E. Det berører ikke bestemmelserne i artikel 28 B.

7.   Hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med artikel 51 i De Forenede Nationers pagt yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen. Dette berører ikke den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik.

Forpligtelserne og samarbejdet på dette område skal være i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået inden for Den Nordatlantiske Traktats Organisation, som for de stater, der er medlemmer heraf, fortsat er grundlaget for deres kollektive forsvar og organet for dets iværksættelse.«

50)

Følgende nye artikel 28 B-28 E indsættes:

»Artikel 28 B

1.   De opgaver, der er omhandlet i artikel 28 A, stk. 1, i forbindelse med hvilke Unionen kan anvende civile og militære midler, omfatter fælles aktioner på nedrustningsområdet, humanitære opgaver og redningsopgaver, rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område, konfliktforebyggende og fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse og postkonfliktstabiliseringsoperationer. Alle disse opgaver kan bidrage til bekæmpelse af terrorisme, herunder gennem den støtte, som ydes tredjelande til bekæmpelse af terrorisme på deres område.

2.   Rådet vedtager afgørelser om de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, idet det fastlægger deres mål og rækkevidde samt de overordnede betingelser for deres gennemførelse. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik forestår under Rådets myndighed og i nær permanent kontakt med Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité samordningen af opgavernes civile og militære aspekter.

Artikel 28 C

1.   Rådet kan i medfør af de afgørelser, det vedtager i henhold til artikel 28 B, overdrage gennemførelsen af en opgave til en gruppe af medlemsstater, der ønsker det og råder over den fornødne kapacitet til at udføre en sådan opgave. Disse medlemsstater aftaler indbyrdes sammen med Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, hvorledes opgaven skal forvaltes.

2.   De medlemsstater, der deltager i gennemførelsen af opgaven, aflægger regelmæssigt situationsrapport til Rådet på eget initiativ eller på anmodning af en anden medlemsstat. De deltagende medlemsstater forelægger øjeblikkeligt sagen for Rådet, såfremt gennemførelsen af opgaven får væsentlige følger eller nødvendiggør en ændring af målet, rækkevidden eller betingelserne for opgaven, jf. de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. I sådanne tilfælde vedtager Rådet de nødvendige afgørelser.

Artikel 28 D

1.   Det Europæiske Forsvarsagentur, der er nævnt i artikel 28 A, stk. 3, og placeret under Rådets myndighed, har til opgave:

a)

at bidrage til fastlæggelse af målene for medlemsstaternes militære kapacitet og vurdere, om de kapacitetstilsagn, som medlemsstaterne har givet, overholdes

b)

at fremme harmonisering af de operationelle behov samt vedtagelse af effektive og indbyrdes forenelige procedurer i forbindelse med materielanskaffelser

c)

at foreslå multilaterale projekter med henblik på at opfylde målene for militær kapacitet og sikre koordineringen af de programmer, der gennemføres af medlemsstaterne, og forvaltningen af specifikke samarbejdsprogrammer

d)

at støtte forskningen i forsvarsteknologi samt koordinere og planlægge fælles forskningsaktiviteter og undersøgelser af tekniske løsninger, der imødekommer de fremtidige operationelle behov

e)

at bidrage til at identificere og eventuelt gennemføre alle nyttige foranstaltninger med henblik på at styrke forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis og øge effektiviteten af de militære udgifter.

2.   Det Europæiske Forsvarsagentur er åbent for alle medlemsstater, der ønsker at deltage. Rådet vedtager med kvalificeret flertal en afgørelse, der fastlægger statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for agenturets drift. Denne afgørelse tager hensyn til omfanget af den faktiske deltagelse i agenturets aktiviteter. Inden for agenturet oprettes der specifikke grupper, der omfatter de medlemsstater, som gennemfører fælles projekter. Agenturet udfører efter behov sine opgaver i samråd med Kommissionen.

Artikel 28 E

1.   De medlemsstater, der ønsker at deltage i et permanent struktureret samarbejde, jf. artikel 28 A, stk. 6, og som opfylder kriterierne og tiltræder forpligtelserne med hensyn til militær kapacitet i protokollen om permanent struktureret samarbejde, underretter Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

2.   Senest tre måneder efter den i stk. 1 nævnte underretning vedtager Rådet en afgørelse om etablering af et permanent struktureret samarbejde med en liste over de deltagende medlemsstater. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af den højtstående repræsentant.

3.   Enhver medlemsstat, der på et senere tidspunkt ønsker at deltage i det permanente strukturerede samarbejde, underretter Rådet og den højtstående repræsentant.

Rådet vedtager en afgørelse, der bekræfter deltagelsen af den pågældende medlemsstat, der overholder kriterierne og tiltræder forpligtelserne i artikel 1 og 2 i protokollen om permanent struktureret samarbejde. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af den højtstående repræsentant. Kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, deltager i afstemningen.

Kvalificeret flertal defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

4.   Hvis en deltagende medlemsstat ikke længere opfylder kriterierne eller ikke længere er i stand til at overholde forpligtelserne i artikel 1 og 2 i protokollen om permanent struktureret samarbejde, kan Rådet vedtage en afgørelse om suspension af den pågældende medlemsstats deltagelse.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, bortset fra den pågældende medlemsstat, deltager i afstemningen.

Kvalificeret flertal defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

5.   Hvis en deltagende medlemsstat ønsker at forlade det permanente strukturerede samarbejde, underretter den Rådet om sin beslutning, og Rådet tager til efterretning, at den pågældende medlemsstats deltagelse ophører.

6.   Rådets afgørelser og henstillinger inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 2-5, vedtages med enstemmighed. Med henblik på nærværende stykke tæller i forbindelse med enstemmighed kun de deltagende medlemsstaters repræsentanters stemmer.«

51)

Artikel 29-39 i afsnit VI om retligt samarbejde i kriminalsager og politisamarbejde erstattes af bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, kapitel 1, 4 og 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Som angivet nedenfor i artikel 2, nr. 64), 67) og 68) i nærværende traktat erstattes artikel 29 af artikel 61 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 30 erstattes af artikel 69 F og 69 G i nævnte traktat, artikel 31 erstattes af artikel 69 A, 69 B og 69 D i nævnte traktat, artikel 32 erstattes af artikel 69 H i nævnte traktat, og artikel 33 erstattes af artikel 61 D i nævnte traktat. Afsnittets overskrift udgår, og dets nummer bliver nummeret på afsnittet om afsluttende bestemmelser.

52)

Artikel 40-40 B i afsnit VI og artikel 43-45 i afsnit VII om forstærket samarbejde erstattes af artikel 10 i overensstemmelse med nr. 22) ovenfor, og afsnit VII ophæves.

53)

Artikel 41-42 ophæves.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

54)

Afsnit VIII om afsluttende bestemmelser omnummereres til afsnit VI; dette afsnit samt artikel 48, 49 og 53 ændres som angivet i henholdsvis nr. 56), 57) og 61) nedenfor. Artikel 47 erstattes af artikel 25b, som angivet ovenfor i nr. 45), og artikel 46 og 50 ophæves.

55)

Følgende nye artikel 46 A indsættes:

»Artikel 46 A

Unionen har status som juridisk person.«

56)

Artikel 48 affattes således:

»Artikel 48

1.   Traktaterne kan ændres efter en almindelig revisionsprocedure. De kan ligeledes ændres efter forenklede revisionsprocedurer.

2.   Enhver medlemsstats regering, Europa-Parlamentet eller Kommissionen kan forelægge Rådet forslag til revision af traktaterne. Disse forslag kan blandt andet tage sigte på at udvide eller indskrænke de beføjelser, der er tildelt Unionen i traktaterne. Disse forslag fremsendes af Rådet til Det Europæiske Råd og meddeles de nationale parlamenter.

3.   Hvis Det Europæiske Råd efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen med simpelt flertal vedtager en afgørelse om at behandle de foreslåede ændringer, indkalder formanden for Det Europæiske Råd et konvent sammensat af repræsentanter for de nationale parlamenter, medlemsstaternes stats- og regeringschefer, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Den Europæiske Centralbank skal også høres, hvis det drejer sig om institutionelle ændringer på det monetære område. Konventet behandler forslagene til revision og vedtager ved konsensus en anbefaling til en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer som nævnt i stk. 4.

Det Europæiske Råd kan med simpelt flertal og efter Europa-Parlamentets godkendelse beslutte ikke at indkalde et konvent, hvis ændringernes omfang ikke berettiger hertil. I så fald fastlægger Det Europæiske Råd mandatet til en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer.

4.   En konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer indkaldes af formanden for Rådet for efter fælles overenskomst at fastlægge de ændringer, der skal foretages i traktaterne.

Ændringerne træder i kraft efter at være blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

5.   Hvis fire femtedele af medlemsstaterne to år efter undertegnelsen af en traktat om ændring af traktaterne har ratificeret denne, og en eller flere medlemsstater er stødt på vanskeligheder i forbindelse med ratifikationen, tager Det Europæiske Råd spørgsmålet op.

6.   Enhver medlemsstats regering, Europa-Parlamentet eller Kommissionen kan forelægge Det Europæiske Råd forslag til revision af alle eller en del af bestemmelserne i tredje del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Unionens interne politikker og foranstaltninger.

Det Europæiske Råd kan vedtage en afgørelse om ændring af alle eller en del af bestemmelserne i tredje del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen samt Den Europæiske Centralbank i tilfælde af institutionelle ændringer på det monetære område. En sådan afgørelse træder først i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Den afgørelse, der er nævnt i andet afsnit, kan ikke udvide de kompetencer, der er tildelt Unionen i traktaterne.

7.   Når Rådet i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde eller afsnit V i nærværende traktat træffer afgørelse med enstemmighed på et bestemt område eller i et bestemt tilfælde, kan Det Europæiske Råd vedtage en afgørelse, der gør det muligt for Rådet at træffe afgørelse med kvalificeret flertal på dette område eller i dette tilfælde. Dette afsnit gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.

Når lovgivningsmæssige retsakter i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal vedtages af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure, kan Det Europæiske Råd vedtage en afgørelse, der gør det muligt at vedtage sådanne retsakter efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Ethvert initiativ, som Det Europæiske Råd tager på grundlag af første eller andet afsnit, fremsendes til de nationale parlamenter. Hvis et nationalt parlament gør indsigelse inden for en frist på seks måneder efter denne fremsendelse, vedtages den i første eller andet afsnit nævnte afgørelse ikke. Hvis der ikke gøres indsigelse, kan Det Europæiske Råd vedtage den pågældende afgørelse.

I forbindelse med vedtagelsen af de afgørelser, der er nævnt i første og andet afsnit, træffer Det Europæiske Råd afgørelse med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer.«

57)

I artikel 49, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

I første punktum erstattes ordene »overholder principperne i artikel 6, stk. 1, kan ansøge« af »respekterer værdierne i artikel 1a og forpligter sig til at fremme dem, kan ansøge«.

b)

I andet punktum erstattes ordene »Den retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed« af »Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter underrettes om denne ansøgning. Den ansøgende stat retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed«; ordene »samstemmende udtalelse« erstattes af »godkendelse«, og ordene »absolut flertal« erstattes af »et flertal«.

c)

Følgende nye punktum tilføjes til sidst i stykket: »De kriterier for medlemskab, som Det Europæiske Råd er nået til enighed om, skal tages i betragtning.«

58)

Følgende nye artikel 49 A indsættes:

»Artikel 49 A

1.   Enhver medlemsstat kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Unionen.

2.   Hvis en medlemsstat beslutter at udtræde, meddeler den det til Det Europæiske Råd. På baggrund af Det Europæiske Råds retningslinjer forhandler og indgår Unionen en aftale med den pågældende stat om de nærmere bestemmelser for statens udtræden under hensyn til rammen for dens fremtidige forbindelser med Unionen. Denne aftale forhandles i overensstemmelse med artikel 188 N, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den indgås på Unionens vegne af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter Europa-Parlamentets godkendelse.

3.   Traktaterne ophører med at finde anvendelse på den pågældende medlemsstat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttrædelse eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen i stk. 2, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

4.   Ved anvendelsen af stk. 2 og 3 deltager det medlem af Det Europæiske Råd og Rådet, der repræsenterer den udtrædende medlemsstat, ikke i Det Europæiske Råds eller Rådets drøftelser eller afgørelser vedrørende denne stat.

Kvalificeret flertal defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

5.   Hvis en stat, der er udtrådt af Unionen, på ny anmoder om medlemskab, behandles dens anmodning efter proceduren i artikel 49.«

59)

Følgende artikel 49 B indsættes:

»Artikel 49 B

Protokollerne og bilagene til traktaterne udgør en integrerende del af disse.«

60)

Følgende artikel 49 C indsættes:

»Artikel 49 C

1.   Traktaterne gælder for Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

2.   Traktaternes territoriale anvendelsesområde er præciseret i artikel 311a i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.«

61)

I artikel 53 foretages følgende ændringer:

a)

Første stykke nummereres som stk. 1, listen over sprogene suppleres med de sprog, der er nævnt i stk. 2 i den nuværende artikel 53 i traktaten om Den Europæiske Union, og stk. 2 udgår.

b)

Følgende nye stk. 2 tilføjes:

»2.   Denne traktat kan også oversættes til ethvert andet sprog som fastlagt af medlemsstaterne blandt de sprog, der i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige orden har officiel status på hele eller en del af deres område. En bekræftet genpart af sådanne oversættelser tilvejebringes af de pågældende medlemsstater og deponeres i Rådets arkiver.«

Artikel 2

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

1)

Traktatens titel ændres til: »Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde«.

A.   HORISONTALE ÆNDRINGER

2)

I hele traktaten foretages følgende ændringer:

a)

Ordene »Fællesskabet« og »Det Europæiske Fællesskab« erstattes af »Unionen«, ordene »De Europæiske Fællesskabers« erstattes af »Den Europæiske Unions«, ordene »Det Europæiske Økonomiske Fællesskab« erstattes af »Den Europæiske Union«, og orddelen »fællesskabs-« erstattes af »EU-«; der foretages endvidere de nødvendige grammatiske tilpasninger. Denne litra gælder ikke artikel 299, stk. 6, litra c), omnummereret til artikel 311a, stk. 5, litra c). For så vidt angår artikel 136, stk. 1, gælder nævnte ændring kun for ordet »Fællesskabet«.

b)

Ordene »denne traktat« og »denne traktats« erstattes af henholdsvis »traktaterne« og »traktaternes«, og, når det er relevant, bøjes dertil knyttede adjektiver i flertal; denne litra gælder ikke artikel 182, stk. 3, artikel 312 og artikel 313.

c)

Ordene »Rådet … efter fremgangsmåden i artikel 251« og »Rådet … i henhold til fremgangsmåden i artikel 251« erstattes af »Europa-Parlamentet og Rådet ... efter den almindelige lovgivningsprocedure«; ordene »efter fremgangsmåden i artikel 251 … Rådet« erstattes af »efter den almindelige lovgivningsprocedure … Europa-Parlamentet og Rådet«; ordene »fremgangsmåden i artikel 251« erstattes af »den almindelige lovgivningsprocedure«.

d)

Ordene »der træffer afgørelse med kvalificeret flertal« og »med kvalificeret flertal« udgår, og der foretages de nødvendige grammatiske tilpasninger.

e)

Ordene »Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne« erstattes af »Det Europæiske Råd«.

f)

Ordene »institutioner eller organer« samt »institutioner og organer« erstattes af »institutioner, organer, kontorer og agenturer«, bortset fra artikel 193, stk. 1.

g)

Ordene »fælles marked« og »fællesmarkedet« samt »fælles markeds« og »fællesmarkedets« erstattes af henholdsvis »indre marked« og »indre markeds«.

h)

Ordet »ecu« erstattes af »euro«.

i)

Ordene »medlemsstater uden dispensation« og »medlemsstaterne uden dispensation« erstattes af »medlemsstater, der har euroen som valuta,« og »de medlemsstater, der har euroen som valuta,«.

j)

Forkortelsen »ECB« erstattes af ordene »Den Europæiske Centralbank«.

k)

Ordet »ESCB-statutten« erstattes af »statutten for ESCB og ECB«.

l)

Ordene »det i artikel 114 omhandlede udvalg« og »det i artikel 114 nævnte udvalg« erstattes af »Det Økonomiske og Finansielle Udvalg«.

m)

Ordene »Domstolens statut« erstattes af »statutten for Den Europæiske Unions Domstol«.

n)

Ordene »Retten i Første Instans« erstattes af »Retten«.

o)

Ordene »særlig retsinstans«, »særlige retsinstans«, »særlige retsinstanser« og »særlige retsinstansers« erstattes af henholdsvis »specialret« og »specialretter« med de nødvendige grammatiske tilpasninger;

3)

I følgende artikler erstattes ordene »Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen« eller »Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen« af ordene »Rådet, der træffer afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure«, og der foretages de nødvendige grammatiske tilpasninger:

artikel 13, der bliver artikel 16 E, stk. 1

artikel 19, stk. 1

artikel 19, stk. 2

artikel 22, stk. 2

artikel 93

artikel 94, der bliver artikel 95

artikel 104, stk. 14, andet afsnit

artikel 175, stk. 2, første afsnit

4)

I følgende artikler indsættes ordene », der træffer afgørelse med simpelt flertal,« efter »Rådet«:

artikel 130, stk. 1

artikel 144, stk. 1

artikel 208

artikel 209

artikel 213, stk. 2, tredje afsnit, tredje punktum

artikel 216

artikel 284

5)

I følgende artikler erstattes ordene »høring af Europa-Parlamentet« af »Europa-Parlamentets godkendelse«:

artikel 13, der bliver artikel 16 E, stk. 1

artikel 22, stk. 2

6)

I følgende artikler erstattes ordet »institution« eller »institutionen« af »institution, organ, kontor eller agentur« eller »institutionen, organet, kontoret eller agenturet«, og der foretages de nødvendige grammatiske tilpasninger:

artikel 195, stk. 1, andet afsnit

artikel 232, stk. 2

artikel 233, stk. 1

artikel 234, litra b)

artikel 255, stk. 3, der bliver artikel 16 A, stk. 3, tredje afsnit

7)

I følgende artikler erstattes ordet »Domstolen« af »Den Europæiske Unions Domstol«:

artikel 83, stk. 2, litra d)

artikel 88, stk. 2, andet afsnit

artikel 95, stk. 9, der bliver artikel 94, stk. 9

artikel 195, stk. 1

artikel 225 A, stk. 6

artikel 226, stk. 2

artikel 227, stk. 1

artikel 228, stk. 1 (første anførelse)

artikel 229

artikel 229 A

artikel 230, stk. 1

artikel 231, stk. 1

artikel 232, stk. 1

artikel 234, stk. 1

artikel 235

artikel 236

artikel 237, indledningen

artikel 238

artikel 240

artikel 242, første punktum

artikel 243

artikel 244

artikel 247, stk. 9, omnummereret til stk. 8

artikel 256, stk. 2

8)

I følgende artikler erstattes henvisningen til en anden artikel i traktaten af følgende henvisning til en artikel i traktaten om Den Europæiske Union:

artikel 21, stk. 3, der bliver stk. 4:

henvisning til artikel 9 (første henvisning) og til artikel 53, stk. 1 (anden henvisning)

artikel 97b:

henvisning til artikel 2

artikel 98:

henvisning til artikel 2 (første henvisning)

artikel 105, stk. 1, andet punktum:

henvisning til artikel 2

artikel 215, stk. 3, der bliver stk. 4:

henvisning til artikel 9 D, stk. 7, første afsnit

9)

I følgende artikler i den danske udgave erstattes ordet »beslutning« af ordet »afgørelse«, verbet »beslutte« erstattes af ordene »træffe afgørelse om«, og der foretages de nødvendige grammatiske tilpasninger:

artikel 75, stk. 4

artikel 76, stk. 2, andet afsnit

artikel 85, stk. 2

artikel 86, stk. 3

artikel 87, stk. 3, litra e)

artikel 88, stk. 2 og stk. 3

artikel 104, stk. 9 og stk. 11

artikel 110, stk. 1, andet led, og stk. 2 og 3

artikel 119, stk. 2

artikel 120, stk. 1 og stk. 3

artikel 157, stk. 3

B.   SPECIFIKKE ÆNDRINGER

PRÆAMBEL

10)

I anden betragtning erstattes ordet »lande« af »stater«, og i præamblens sidste betragtning erstattes ordene »HAR VEDTAGET at oprette et EUROPÆISK FÆLLESSKAB og har med dette mål for øje udpeget som befuldmægtigede ...« af »HAR med henblik herpå som befuldmægtigede UDPEGET ...«.

FÆLLES BESTEMMELSER

11)

Artikel 1 og 2 ophæves. Der indsættes en artikel 1a:

»Artikel 1a

1.   Denne traktat omhandler Unionens funktionsmåde og fastlægger de områder, der er omfattet af dens beføjelser, samt afgrænsningen af og de nærmere bestemmelser for udøvelsen af disse beføjelser.

2.   Denne traktat og traktaten om Den Europæiske Union udgør de traktater, som Unionen bygger på. Disse to traktater, der har samme juridiske værdi, betegnes »traktaterne«.«

KOMPETENCEKATEGORIER OG -OMRÅDER

12)

Følgende nye afsnit og nye artikel 2 A-2 E indsættes:

»AFSNIT I

UNIONENS KOMPETENCEKATEGORIER OG -OMRÅDER

Artikel 2 A

1.   Når Unionen i traktaterne tildeles enekompetence på et bestemt område, er det kun Unionen, der kan lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter, og medlemsstaterne har kun beføjelse hertil efter bemyndigelse fra Unionen eller med henblik på at gennemføre EU-retsakter.

2.   Når Unionen i traktaterne på et bestemt område tildeles en kompetence, som den deler med medlemsstaterne, kan Unionen og medlemsstaterne lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter på dette område. Medlemsstaterne udøver deres kompetence, i det omfang Unionen ikke har udøvet sin. Medlemsstaterne udøver på ny deres kompetence, i det omfang Unionen har besluttet at ophøre med at udøve sin.

3.   Medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker efter de nærmere bestemmelser i denne traktat, som Unionen har kompetence til at fastsætte.

4.   Unionen har i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Union kompetence til at definere og gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik.

5.   På visse områder og på de betingelser, der er fastlagt i traktaterne, har Unionen beføjelse til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes indsats, uden at denne beføjelse dog træder i stedet for medlemsstaternes beføjelser på disse områder.

Juridisk bindende EU-retsakter vedtaget på grundlag af traktaternes bestemmelser vedrørende disse områder kan ikke omfatte harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

6.   Omfanget af og de nærmere bestemmelser for Unionens udøvelse af beføjelser fastlægges i de specifikke bestemmelser for de enkelte områder i traktaterne.

Artikel 2 B

1.   Unionen har enekompetence på følgende områder:

a)

toldunionen

b)

fastlæggelse af de konkurrenceregler, der er nødvendige for det indre markeds funktion

c)

den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta

d)

bevarelse af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik

e)

den fælles handelspolitik.

2.   Unionen har ligeledes enekompetence til at indgå internationale aftaler, når indgåelsen har hjemmel i en lovgivningsmæssig EU-retsakt, eller når den er nødvendig for at give Unionen mulighed for at udøve sin kompetence på internt plan, eller for så vidt den kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde.

Artikel 2 C

1.   Unionen deler kompetence med medlemsstaterne, når traktaterne tildeler den en kompetence, der ikke vedrører de områder, der er nævnt i artikel 2 B og 2 E.

2.   Der er delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne på følgende hovedområder:

a)

det indre marked

b)

social- og arbejdsmarkedspolitik for så vidt angår de aspekter, der er fastlagt i denne traktat

c)

økonomisk, social og territorial samhørighed

d)

landbrug og fiskeri, undtagen bevarelse af havets biologiske ressourcer

e)

miljø

f)

forbrugerbeskyttelse

g)

transport

h)

transeuropæiske net

i)

energi

j)

området med frihed, sikkerhed og retfærdighed

k)

fælles sikkerhedsudfordringer på folkesundhedsområdet for så vidt angår de aspekter, der er fastlagt i denne traktat.

3.   På områderne forskning, teknologisk udvikling og rummet har Unionen kompetence til at gennemføre tiltag, navnlig til at fastlægge og iværksætte programmer, dog således at udøvelsen af denne kompetence ikke kan føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence.

4.   På områderne udviklingssamarbejde og humanitær bistand har Unionen kompetence til at gennemføre tiltag og føre en fælles politik, dog således at udøvelsen af denne kompetence ikke kan føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence.

Artikel 2 D

1.   Medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker i Unionen. Med henblik herpå vedtager Rådet foranstaltninger, navnlig overordnede retningslinjer for disse politikker.

Der gælder særlige bestemmelser for de medlemsstater, der har euroen som valuta.

2.   Unionen træffer foranstaltninger med henblik på at sikre samordning af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, navnlig ved at fastlægge retningslinjer for disse politikker.

3.   Unionen kan tage initiativer med henblik på at sikre samordning af medlemsstaternes social- og arbejdsmarkedspolitik.

Artikel 2 E

Unionen har kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag. De områder, hvor sådanne tiltag på europæisk plan kan gennemføres, er:

a)

beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed

b)

industri

c)

kultur

d)

turisme

e)

uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport

f)

civilbeskyttelse

g)

administrativt samarbejde.«

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

13)

Følgende afsnit og artikel 2 F indsættes:

»AFSNIT II

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 2 F

Unionen sørger for sammenhæng mellem sine forskellige politikker og aktiviteter under hensyn til alle sine mål og i overensstemmelse med princippet om kompetencetildeling.«

14)

Artikel 3, stk. 1, ophæves. Stk. 2 ændres således: Ordene »de aktiviteter, der er nævnt i denne artikel,« erstattes af »sine aktiviteter«, og nummereres ikke.

15)

Teksten til artikel 4 bliver artikel 97b. Teksten ændres som angivet nedenfor i nr. 85).

16)

Artikel 5 ophæves; den erstattes af artikel 3b i traktaten om Den Europæiske Union.

17)

Følgende artikel 5a indsættes:

»Artikel 5a

Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager Unionen hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.«

18)

Følgende artikel 5b indsættes:

»Artikel 5b

Ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber Unionen at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.«

19)

I artikel 6 udgår ordene »som nævnt i artikel 3«.

20)

Der indsættes en artikel 6a, der affattes som artikel 153, stk. 2.

21)

Der indsættes en artikel 6b, der affattes som den dispositive tekst i protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd; ordet », fiskeri,« indsættes efter »landbrug«, ordene »og forskning,« erstattes af », forskning og teknologisk udvikling samt rummet,« og ordene »dyrs velfærd« erstattes af »velfærden hos dyr som følende væsener«.

22)

Artikel 7-10 ophæves. Artikel 11 og 11 A erstattes af artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 280 A-280 I i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som angivet ovenfor i artikel 1, nr. 22), i nærværende traktat og nedenfor i nr. 278) i nærværende traktat.

23)

Teksten til artikel 12 bliver artikel 16 D.

24)

Teksten til artikel 13 bliver artikel 16 E. Teksten ændres som angivet nedenfor i nr. 33).

25)

Teksten til artikel 14 bliver artikel 22a. Teksten ændres som angivet nedenfor i nr. 41).

26)

Teksten til artikel 15 bliver artikel 22b. Teksten ændres som angivet nedenfor i nr. 42).

27)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a)

I begyndelsen af artiklen erstattes ordene »Med forbehold af artikel 73, 86 og 87« af »Med forbehold af artikel 3a i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 73, 86 og 87 i nærværende traktat«.

b)

Sidst i punktummet erstattes ordene »og vilkår, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver« af »og vilkår, navnlig økonomiske og finansielle, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver«.

c)

Følgende nye punktum tilføjes:

»Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure disse principper og vilkår, uden at dette anfægter medlemsstaternes kompetence til under overholdelse af traktaterne at levere, udlægge og finansiere sådanne tjenesteydelser.«

28)

Der indsættes en artikel 16 A, der affattes som artikel 255, dog med følgende ændringer:

a)

Følgende indsættes før stk. 1, der omnummereres til stk. 3; stk. 2 og 3 bliver afsnit:

»1.   For at fremme gode styreformer og sikre civilsamfundets deltagelse arbejder Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer så åbent som muligt.

2.   Europa-Parlamentets møder er offentlige, og det gælder også Rådets samlinger, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssige retsakter.«

b)

I stk. 1, omnummereret til stk. 3, som bliver første afsnit i dette stk. 3, indsættes ordet »vedtægtsmæssigt« før »hjemsted«, ordene »Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen« erstattes af »Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, uanset medium«, og ordene »stk. 2 og 3« erstattes af ordene »dette stykke«.

c)

I stk. 2, der bliver andet afsnit i stk. 1, omnummereret til stk. 3, indsættes ordene »ved forordning« efter »fastsættes«, og ordene »senest to år efter Amsterdamtraktatens ikrafttræden« udgår.

d)

I stk. 3, der bliver tredje afsnit i stk. 1, omnummereret til stk. 3, erstattes ordene »Ovennævnte institutioner indarbejder« af »Institutionerne sikrer åbenhed i deres arbejde og indarbejder«, ordene »i overensstemmelse med de forordninger, der er nævnt i andet afsnit« indsættes sidst i afsnittet, og der tilføjes følgende to nye afsnit:

»Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank er kun omfattet af dette stykke, når de udøver administrative funktioner.

Europa-Parlamentet og Rådet sikrer offentliggørelse af dokumenterne i forbindelse med lovgivningsprocedurerne på de betingelser, der er fastsat i de forordninger, der er nævnt i andet afsnit.«

29)

Der indsættes følgende artikel 16 B, der erstatter artikel 286:

»Artikel 16 B

1.   Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger om vedkommende selv.

2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure regler for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt af medlemsstaterne under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet af EU-retten, og regler for den frie udveksling af personoplysninger. Overholdelsen af disse regler kontrolleres af uafhængige myndigheder.

Regler vedtaget på grundlag af denne artikel berører ikke de specifikke regler, der findes i artikel 25a i traktaten om Den Europæiske Union.«

30)

Følgende nye artikel 16 C indsættes:

»Artikel 16 C

1.   Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.

2.   Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning.

3.   Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.«

IKKE-FORSKELSBEHANDLING OG UNIONSBORGERSKAB

31)

Overskriften til anden del erstattes af følgende overskrift: »IKKE-FORSKELSBEHANDLING OG UNIONSBORGERSKAB«.

32)

Der indsættes en artikel 16 D, der affattes som artikel 12.

33)

Der indsættes en artikel 16 E, der affattes som artikel 13; i stk. 2 erstattes ordene »Når Rådet, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, vedtager« af »Uanset stk. 1 kan Europa-Parlamentet og Rådet, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage grundprincipper for«, og ordene i slutningen », træffer det uanset stk. 1 afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 251« udgår.

34)

I artikel 17 foretages følgende ændringer:

a)

Ændringen i stk. 1 vedrører ikke den danske udgave.

b)

Stk. 2 erstattes af følgende tekst:

»2.   Unionsborgerne har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne. De har bl.a. følgende rettigheder:

a)

de har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område

b)

de har valgret og er valgbare ved valg til Europa-Parlamentet og ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor de har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat

c)

de nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, som de er statsborgere i, ikke er repræsenteret, beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat

d)

de har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand samt til Unionens institutioner og rådgivende organer på et af traktaternes sprog og få svar på samme sprog.

Disse rettigheder udøves med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i foranstaltninger vedtaget med henblik på deres gennemførelse.«

35)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 2 erstattes ordene »kan Rådet vedtage« af »kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage«, og sidste punktum udgår.

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Med samme mål for øje som i stk. 1 kan Rådet, hvis traktaterne ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, efter en særlig lovgivningsprocedure fastsætte foranstaltninger vedrørende social sikring eller social beskyttelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.«

36)

I artikel 20 erstattes ordene »udarbejder indbyrdes de nødvendige regler og« af »træffer de nødvendige dispositioner og«. Følgende nye stykke tilføjes:

»Rådet kan efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage direktiver om de koordinations- og samarbejdsforanstaltninger, der er nødvendige for at lette denne beskyttelse.«

37)

I artikel 21 indsættes følgende nye stk. 1:

»Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure bestemmelser om de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ som nævnt i artikel 8 B i traktaten om Den Europæiske Union, herunder det minimumsantal medlemsstater, som borgerne skal komme fra.«

38)

I artikel 22, stk. 2, erstattes ordene »de rettigheder, der er fastsat i denne del, og det henstiller til medlemsstaterne at vedtage disse bestemmelser i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser« af »de rettigheder, der er nævnt i artikel 17, stk. 2. Disse bestemmelser træder i kraft, når medlemsstaterne har godkendt dem i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.«

39)

I overskriften til tredje del erstattes ordet »POLITIKKER« af »INTERNE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER«.

DET INDRE MARKED

40)

I begyndelsen af tredje del indsættes et afsnit I med overskriften »DET INDRE MARKED«.

41)

Der indsættes en artikel 22a, der affattes som artikel 14. Stk. 1 affattes dog således:

»1.   Unionen vedtager foranstaltninger med henblik på oprettelse af det indre marked eller sikring af dets funktion i henhold til de relevante bestemmelser i traktaterne.«

42)

Der indsættes en artikel 22b, der affattes som artikel 15. I stk. 1 erstattes ordene »i den periode, i hvilken det indre marked oprettes,« af »med henblik på oprettelsen af det indre marked«.

43)

Afsnit I om frie varebevægelser bliver afsnit Ia.

44)

I artikel 23, stk. 1, erstattes ordene »Fællesskabets grundlag er en Toldunion« af »Unionen er bl.a. en toldunion«.

45)

Der indsættes efter artikel 27 et kapitel 1a med overskriften »TOLDSAMARBEJDE«, og der indsættes en artikel 27a, der affattes som artikel 135, bortset fra at sidste punktum i denne artikel 135 udgår.

LANDBRUG OG FISKERI

46)

Overskriften til afsnit II affattes således: »LANDBRUG OG FISKERI«.

47)

I artikel 32 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 indsættes følgende nye første afsnit:

»1.   Unionen fastlægger og gennemfører en fælles landbrugs- og fiskeripolitik.«

, og det nuværende stk. 1 bliver andet afsnit.

I andet afsnit, første punktum, indsættes ordet », fiskeriet« efter ordet »landbruget«, og følgende tilføjes som afsnittets sidste punktum: »Ved omtale af den fælles landbrugspolitik eller af landbruget og ved anvendelse af udtrykket »landbrugs-« er fiskeri også omfattet under hensyntagen til denne sektors særlige karakteristika.«

b)

I stk. 2 indsættes ordene »og funktion« efter ordet »oprettelse«.

c)

I stk. 3 udgår ordene »til denne traktat«.

48)

I artikel 36 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 indsættes ordene »Europa-Parlamentet og« før ordet »Rådet«, henvisningen til stk. 3 udgår, og ordene »i overensstemmelse med den fremgangsmåde« erstattes af ordene »efter den procedure«.

b)

I stk. 2 erstattes indledningen af følgende: »Rådet kan på forslag af Kommissionen tillade ydelse af støtte:«.

49)

I artikel 37 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 udgår.

b)

stk. 2 omnummereres til stk. 1; passagen »Inden to år efter denne traktats ikrafttræden fremlægger Kommissionen under hensyntagen til arbejdet på den i stk. 1 nævnte konference og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg, forslag« erstattes af »Kommissionen fremlægger forslag«, og tredje afsnit udgår.

c)

Følgende stykker indsættes som nyt stk. 2 og stk. 3, og de følgende stykker omnummereres tilsvarende:

»2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg den fælles ordning for markederne for landbrugsvarer, der er nævnt i artikel 34, stk. 1, samt de øvrige bestemmelser, der er nødvendige for at virkeliggøre målsætningerne for den fælles landbrugs- og fiskeripolitik.

3.   Rådet vedtager på forslag af Kommissionen foranstaltninger vedrørende fastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger samt vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.«

d)

Indledningen til stk. 3, omnummereret til stk. 4, affattes således: »På de i stk. 2 anførte betingelser kan den fælles ordning, der er nævnt i artikel 34, stk. 1, afløse nationale markedsordninger, såfremt:«.

e)

Ændringen i stk. 4, omnummereret til stk. 5, vedrører ikke den danske udgave.

ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED

50)

I artikel 39, stk. 3, litra d), erstattes ordet »gennemførelsesforordninger« af »forordninger«.

51)

I artikel 42 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 erstattes ordene »vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende:« af »vandrende arbejdstagere og selvstændige samt deres ydelsesberettigede pårørende:«

b)

sidste stykke affattes således:

»Hvis et medlem af Rådet erklærer, at et udkast til en lovgivningsmæssig retsakt som nævnt i stk. 1 vil berøre vigtige aspekter af den pågældende medlemsstats sociale sikringssystem, herunder anvendelsesområde, omkostninger og økonomisk struktur, eller berøre dette systems finansielle balance, kan medlemmet anmode om, at spørgsmålet forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes den almindelige lovgivningsprocedure. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd inden fire måneder efter denne suspension enten:

a)

forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af den almindelige lovgivningsprocedure til ophør, eller

b)

undlade at handle eller anmode Kommissionen om at forelægge et nyt forslag; i så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.«

ETABLERINGSRETTEN

52)

I artikel 44, stk. 2, tilføjes ordet »Europa-Parlamentet,« i begyndelsen af første afsnit.

53)

I artikel 45, stk. 2, erstattes ordene »På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal« af »Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure«.

54)

I artikel 47 foretages følgende ændringer:

a)

Følgende tilføjes sidst i stk. 1: »samt om samordning af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.«

b)

Stk. 2 udgår, og stk. 3 omnummereres til stk. 2; ordet »ophævelse« erstattes af »afskaffelse«.

55)

Der indsættes en artikel 48a, der affattes som artikel 294.

TJENESTEYDELSER

56)

I artikel 49 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 erstattes ordene »et andet af Fællesskabets lande« af »en anden medlemsstat«.

b)

I stk. 2 erstattes ordene »På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal vedtage at udstrække« af »Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure udstrække«.

57)

I artikel 50, stk. 3, erstattes ordene det land af »den medlemsstat«, og ordene »det pågældende land« erstattes af »den pågældende stat«.

58)

I artikel 52, stk. 1, erstattes ordene »På forslag af Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Europa-Parlamentet udsteder Rådet« af »Europa-Parlamentet og Rådet udsteder efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg«.

59)

I artikel 53 erstattes ordene »erklærer sig rede til at gennemføre liberaliseringen« af »bestræber sig på at gennemføre liberaliseringen«.

KAPITAL

60)

I artikel 57, stk. 2, erstattes ordene »kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, vedtage foranstaltninger« erstattes af »vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger«, og sidste punktum i stk. 2 bliver et stk. 3, der affattes således:

»3.   Uanset stk. 2 kan Rådet alene efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage foranstaltninger, der er et tilbageskridt i EU-retten med hensyn til liberalisering af kapitalbevægelser til eller fra tredjelande.«

61)

I artikel 58 tilføjes følgende nye stk. 4:

»4.   Er der ikke vedtaget foranstaltninger i medfør af artikel 57, stk. 3, kan Kommissionen vedtage en afgørelse, hvorefter restriktive skatteforanstaltninger vedtaget af en medlemsstat over for et eller flere tredjelande skal anses for at være forenelige med traktaterne, hvis de er begrundet ved et af Unionens mål og er forenelige med det indre markeds funktion, og det samme kan Rådet, hvis Kommissionen inden for en periode på tre måneder fra modtagelsen af den pågældende medlemsstats anmodning ikke har vedtaget nogen afgørelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed på anmodning af en medlemsstat.«

62)

Artikel 60 bliver artikel 61 H. Artiklen ændres som angivet nedenfor i nr. 64).

ET OMRÅDE MED FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED

63)

Afsnit IV om visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer erstattes af et afsnit IV med overskriften »ET OMRÅDE MED FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED«. Dette afsnit indeholder følgende kapitler:

Kapitel 1:

Almindelige bestemmelser

Kapitel 2:

Politikkerne for grænsekontrol, asyl og indvandring

Kapitel 3:

Samarbejde om civilretlige spørgsmål

Kapitel 4:

Retligt samarbejde i straffesager

Kapitel 5:

Politisamarbejde

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

64)

Artikel 61 erstattes af følgende kapitel 1 og artikel 61-61 I. Artikel 61 erstatter ligeledes artikel 29 i den nugældende traktat om Den Europæiske Union, artikel 61 D erstatter artikel 36 i nævnte traktat, artikel 61 E erstatter artikel 64, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel 33 i den nugældende traktat om Den Europæiske Union, artikel 61 G erstatter artikel 66 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 61 H affattes som artikel 60 i sidstnævnte traktat, som angivet ovenfor i nr. 62):

»KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 61

1.   Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres.

2.   Unionen sikrer, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser, og den udformer en fælles politik for asyl, indvandring og kontrol ved de ydre grænser, der bygger på solidaritet mellem medlemsstaterne, og som er retfærdig over for tredjelandsstatsborgere. I forbindelse med dette afsnit sidestilles statsløse med tredjelandsstatsborgere.

3.   Unionen bestræber sig på at sikre et højt sikkerhedsniveau ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, racisme og fremmedhad, ved koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger mellem politimyndigheder, strafferetlige myndigheder og øvrige kompetente myndigheder samt ved gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser og om nødvendigt indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes straffelovgivning.

4.   Unionen letter adgangen til domstolene, navnlig på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser om civilretlige spørgsmål.

Artikel 61 A

Det Europæiske Råd udformer strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Artikel 61 B

De nationale parlamenter overvåger i forbindelse med lovgivningsforslag og -initiativer, der forelægges inden for rammerne af kapitel 4 og 5, at nærhedsprincippet overholdes i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Artikel 61 C

Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage foranstaltninger om, hvordan medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen foretager en objektiv og upartisk evaluering af deres myndigheders gennemførelse af Unionens politikker i dette afsnit, især for at fremme den fulde anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse, jf. dog artikel 226, 227 og 228. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter underrettes om indholdet og resultaterne af denne evaluering.

Artikel 61 D

Der nedsættes en stående komité i Rådet, der skal sikre, at det operationelle samarbejde om den indre sikkerhed fremmes og styrkes i Unionen. Uanset artikel 207 skal komitéen lette samordningen af medlemsstaternes kompetente myndigheders indsats. Repræsentanter for Unionens berørte organer, kontorer og agenturer kan inddrages i komitéens arbejde. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter holdes underrettet om arbejdet.

Artikel 61 E

Dette afsnit er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan udøve deres beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

Artikel 61 F

Det står medlemsstaterne frit for indbyrdes og under eget ansvar at etablere sådanne former for samarbejde og koordinering, som de finder hensigtsmæssige, mellem de kompetente instanser inden for deres administration, der er ansvarlige for beskyttelse af den nationale sikkerhed.

Artikel 61 G

Rådet vedtager foranstaltninger med henblik på at sikre administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på de områder, der er omfattet af dette afsnit, og mellem disse myndigheder og Kommissionen. Det træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, jf. dog artikel 61 I, og efter høring af Europa-Parlamentet.

Artikel 61 H

Hvis det er nødvendigt for at nå målene i artikel 61 for så vidt angår forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og dermed beslægtede aktiviteter, fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure en ramme for administrative foranstaltninger vedrørende kapitalbevægelser og betalinger, herunder indefrysning af midler, finansielle aktiver eller økonomiske gevinster, der tilhører, ejes eller besiddes af fysiske eller juridiske personer, grupper eller ikke-statslige enheder.

Rådet vedtager på forslag af Kommissionen foranstaltninger for at gennemføre den i stk. 1 nævnte ramme.

De retsakter, der er nævnt i denne artikel, skal indeholde de nødvendige bestemmelser om retsgarantier.

Artikel 61 I

Retsakter som nævnt i kapitel 4 og 5 samt foranstaltninger som nævnt i artikel 61 G, der skal sikre administrativt samarbejde på de områder, der er nævnt i disse kapitler, vedtages:

a)

på forslag af Kommissionen eller

b)

på initiativ af en fjerdedel af medlemsstaterne.«

GRÆNSEKONTROL, ASYL OG INDVANDRING

65)

Artikel 62-64 erstattes af kapitel 2 og artikel 62-63b. Artikel 62 erstatter artikel 62, artikel 63, stk. 1 og 2, erstatter artikel 63, nr. 1 og 2, artikel 63, stk. 3, erstatter artikel 64, stk. 2, og artikel 63a erstatter artikel 63, nr. 3 og 4:

»KAPITEL 2

POLITIKKERNE FOR GRÆNSEKONTROL, ASYL OG INDVANDRING

Artikel 62

1.   Unionen udformer en politik, der skal sikre,

a)

at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser

b)

at der foretages personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser

c)

at der gradvis indføres et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser.

2.   Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger på følgende områder:

a)

den fælles politik for visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold

b)

personkontrol ved passage af de ydre grænser

c)

betingelser for tredjelandsstatsborgeres muligheder for frit at rejse inden for Unionen i en kortere periode

d)

nødvendige tiltag til den gradvise udvikling af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser

e)

reglerne om, at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser.

3.   Såfremt en handling fra Unionens side viser sig påkrævet for at gøre det lettere at udøve den ret, der er nævnt i artikel 17, stk. 2, litra a), og hvis traktaterne ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, kan Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure fastsætte bestemmelser vedrørende pas, identitetskort, opholdsbeviser eller andre dokumenter, der er sidestillet hermed. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

4.   Denne artikel berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til geografisk afgrænsning af deres grænser i overensstemmelse med folkeretten.

Artikel 63

1.   Unionen udformer en fælles politik for asyl, subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyttelse med henblik på at tilbyde en passende status til enhver tredjelandsstatsborger, der har behov for international beskyttelse, og på at sikre overholdelse af non-refoulement-princippet. Denne politik skal være i overensstemmelse med Genèvekonventionen af 28. juli 1951, protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og andre relevante traktater.

2.   Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger vedrørende et fælles europæisk asylsystem, der omfatter:

a)

en ensartet asylstatus for tredjelandsstatsborgere, der gælder i hele Unionen

b)

en ensartet status for subsidiær beskyttelse for tredjelandsstatsborgere, der ikke har opnået europæisk asyl, men har behov for international beskyttelse

c)

et fælles system, der tager sigte på midlertidig beskyttelse af fordrevne i tilfælde af massetilstrømning

d)

fælles procedurer for tildeling og fratagelse af ensartet status for asyl eller subsidiær beskyttelse

e)

kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse

f)

standarder for modtagelse af asylansøgere eller ansøgere om subsidiær beskyttelse

g)

partnerskab og samarbejde med tredjelande for at styre tilstrømningen af personer, der ansøger om asyl eller subsidiær eller midlertidig beskyttelse.

3.   Hvis en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den eller de berørte medlemsstater. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

Artikel 63a

1.   Unionen udformer en fælles indvandringspolitik med henblik på at sikre en effektiv styring af migrationsstrømme i alle faser, en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i medlemsstaterne, samt forebyggelse og øget bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel.

2.   Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger på følgende områder:

a)

betingelser for indrejse og ophold samt standarder for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser, bl.a. med henblik på familiesammenføring

b)

definition af rettighederne for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, herunder betingelserne for fri bevægelighed og ophold i de øvrige medlemsstater

c)

ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatriering af personer med ulovligt ophold

d)

bekæmpelse af menneskehandel, især handel med kvinder og børn.

3.   Unionen kan indgå tilbagetagelsesaftaler med tredjelande vedrørende tilbagevenden til det oprindelige hjemland eller tidligere opholdsland af tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, tilstedeværelse eller ophold i en af medlemsstaterne.

4.   Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte foranstaltninger, der skal fremme og støtte medlemsstaternes indsats med henblik på at fremme integration af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på deres område, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

5.   Denne artikel berører ikke medlemsstaternes ret til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande på deres område for at søge arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Artikel 63b

De EU-politikker, der er omhandlet i dette kapitel, samt gennemførelsen heraf er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter. Når det er nødvendigt, skal EU-retsakter vedtaget i henhold til dette kapitel indeholde passende bestemmelser vedrørende anvendelsen af dette princip.«

SAMARBEJDE OM CIVILRETLIGE SPØRGSMÅL

66)

Artikel 65 erstattes af kapitel 3 og artikel 65:

»KAPITEL 3

SAMARBEJDE OM CIVILRETLIGE SPØRGSMÅL

Artikel 65

1.   Unionen etablerer et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

2.   Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure, navnlig når det er nødvendigt for det indre markeds funktion, foranstaltninger, der skal sikre:

a)

gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og udenretslige afgørelser samt fuldbyrdelse heraf

b)

forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter på tværs af grænserne

c)

forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence

d)

samarbejde om bevisoptagelse

e)

effektiv adgang til domstolene

f)

fjernelse af hindringer for en tilfredsstillende afvikling af civile retssager, om nødvendigt ved at fremme foreneligheden mellem medlemsstaternes civile retsplejeregler

g)

udformning af alternative metoder til tvistbilæggelse

h)

støtte til uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet.

3.   Uanset stk. 2 fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage en afgørelse om, hvilke familieretlige aspekter med grænseoverskridende virkninger der kan være omfattet af retsakter vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Det forslag, der er nævnt i andet afsnit, fremsendes til de nationale parlamenter. Hvis et nationalt parlament gør indsigelse inden for en frist på seks måneder efter denne fremsendelse, vedtages afgørelsen ikke. Hvis der ikke gøres indsigelse, kan Rådet vedtage den pågældende afgørelse.«

RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER

67)

Artikel 66 erstattes af artikel 61 G, som angivet ovenfor i nr. 64), og artikel 67-69 ophæves. Følgende kapitel 4 og artikel 69 A-69 E indsættes. Artikel 69 A, 69 B og 69 D erstatter artikel 31 i den nugældende traktat om Den Europæiske Union, som angivet ovenfor i artikel 1, nr. 51), i nærværende traktat:

»KAPITEL 4

RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER

Artikel 69 A

1.   Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på de områder, der er nævnt i stk. 2 og i artikel 69 B.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger med henblik på:

a)

at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre anerkendelse af alle former for domme og retsafgørelser i hele Unionen

b)

at forebygge og løse konflikter mellem medlemsstaterne om retternes kompetence

c)

at støtte uddannelse af dommere og anklagere samt andet personale i retsvæsenet

d)

at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølgning og fuldbyrdelse af afgørelser.

2.   I den udstrækning det er nødvendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en grænseoverskridende dimension, kan Europa-Parlamentet og Rådet fastsætte minimumsregler ved direktiver efter den almindelige lovgivningsprocedure. Disse minimumsregler tager hensyn til forskellene mellem medlemsstaternes retstraditioner og retssystemer.

Reglerne vedrører:

a)

gensidig anerkendelse af bevismidler mellem medlemsstaterne

b)

enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen

c)

kriminalitetsofres rettigheder

d)

andre særlige elementer i strafferetsplejen, som Rådet forudgående har fastsat ved en afgørelse; ved vedtagelsen af denne afgørelse træffer Rådet afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Vedtagelse af de minimumsregler, der er omhandlet i dette stykke, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for personer.

3.   Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til direktiv som nævnt i stk. 2 vil berøre grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats strafferetlige system, kan medlemmet anmode om, at udkastet til direktiv forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes den almindelige lovgivningsprocedure. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd i tilfælde af konsensus inden fire måneder efter denne suspension forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af den almindelige lovgivningsprocedure til ophør.

I tilfælde af uenighed, og hvis mindst ni medlemsstater ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af det pågældende udkast til direktiv, underretter de inden for samme tidsfrist Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom. I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 280 D, stk. 1, i denne traktat, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.

Artikel 69 B

1.   Europa-Parlamentet og Rådet kan ved direktiv efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension som følge af overtrædelsernes karakter eller konsekvenser eller af et særligt behov for at bekæmpe dem på fælles grundlag.

Der er tale om følgende kriminalitetsområder: terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet.

På baggrund af udviklingen i kriminaliteten kan Rådet vedtage en afgørelse om andre kriminalitetsområder, der opfylder de i dette stykke omhandlede kriterier. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.

2.   Når en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på det strafferetlige område viser sig absolut nødvendig for at sikre effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er omfattet af harmoniseringsforanstaltninger, kan der ved direktiver fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på det pågældende område. Disse direktiver vedtages efter en almindelig eller særlig lovgivningsprocedure, der er identisk med den, der anvendes til vedtagelse af de pågældende harmoniseringsforanstaltninger, jf. dog artikel 61 I.

3.   Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til direktiv som nævnt i stk. 1 eller 2 vil berøre grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats strafferetlige system, kan medlemmet anmode om, at udkastet til direktiv forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes den almindelige lovgivningsprocedure. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd i tilfælde af konsensus inden fire måneder efter denne suspension forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af den almindelige lovgivningsprocedure til ophør.

I tilfælde af uenighed, og hvis mindst ni medlemsstater ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af det pågældende udkast til direktiv, underretter de inden for samme tidsfrist Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom. I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 280 D, stk. 1, i denne traktat, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.

Artikel 69 C

Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte foranstaltninger for at fremme og støtte medlemsstaternes indsats inden for kriminalitetsforebyggelse, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Artikel 69 D

1.   Eurojusts opgave er at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem de nationale myndigheder, der har til opgave at efterforske og forfølge grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på fælles basis, på grundlag af operationer foretaget af medlemsstaternes myndigheder og Europol samt oplysninger fra disse.

Med henblik herpå fastlægger Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure Eurojusts struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver. Disse opgaver kan omfatte:

a)

iværksættelse af efterforskning af straffesager samt forslag til de nationale kompetente myndigheder om at indlede retsforfølgning, især vedrørende overtrædelser, der skader Unionens finansielle interesser

b)

koordinering af efterforskning og retsforfølgning som omhandlet i litra a)

c)

styrkelse af det retlige samarbejde, herunder gennem løsning af konflikter om retternes kompetence og gennem et tæt samarbejde med Det Europæiske Retlige Netværk.

I disse forordninger fastlægges ligeledes de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters tilknytning til evalueringen af Eurojusts virke.

2.   I forbindelse med retsforfølgning som omhandlet i stk. 1, og uden at dette berører artikel 69 E, foretager de kompetente nationale personer de formelle handlinger inden for retsplejen.

Artikel 69 E

1.   For at bekæmpe lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, kan Rådet ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure oprette en europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.

I tilfælde af manglende enstemmighed kan en gruppe på mindst ni medlemsstater anmode om, at udkastet til forordning forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i Rådet. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd i tilfælde af konsensus inden fire måneder efter denne suspension forelægge Rådet udkastet på ny med henblik på vedtagelse.

I tilfælde af uenighed, og hvis mindst ni medlemsstater ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af det pågældende udkast til forordning, underretter de inden for samme tidsfrist Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom. I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 280 D, stk. 1, i denne traktat for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.

2.   Den Europæiske Anklagemyndighed har kompetence til eventuelt i samarbejde med Europol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med gerningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt til at stille dem for en domstol. Den Europæiske Anklagemyndighed optræder som offentlig anklager ved medlemsstaternes kompetente domstole.

3.   Ved forordning som nævnt i stk. 1 fastsættes statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for udøvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samt regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder under udøvelsen af sit hverv.

4.   Det Europæiske Råd kan samtidig eller efterfølgende vedtage en afgørelse om ændring af stk. 1 for at udvide Den Europæiske Anklagemyndigheds beføjelser til at omfatte bekæmpelse af grov kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og som en konsekvens heraf om ændring af stk. 2 for så vidt angår gerningsmænd og medvirkende til grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse og efter høring af Kommissionen.«

POLITISAMARBEJDE

68)

Følgende kapitel 5 og artikel 69 F, 69 G og 69 H indsættes. Artikel 69 F og 69 G erstatter artikel 30 i den nugældende traktat om Den Europæiske Union, og artikel 69 H erstatter artikel 32 i nævnte traktat, som angivet ovenfor i artikel 1, nr. 51), i nærværende traktat:

»KAPITEL 5

POLITISAMARBEJDE

Artikel 69 F

1.   Unionen etablerer et politisamarbejde, der inddrager alle medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder politi, toldmyndigheder og andre særlige retshåndhævende myndigheder inden for forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger.

2.   Med henblik på stk. 1 kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure fastlægge foranstaltninger vedrørende:

a)

indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger

b)

støtte til uddannelse af personale og samarbejde om udveksling af personale, om udstyr og om kriminalitetsforskning

c)

fælles efterforskningsteknikker vedrørende afsløring af grove former for organiseret kriminalitet.

3.   Rådet kan efter en særlig lovgivningsprocedure fastlægge foranstaltninger vedrørende operationelt samarbejde mellem de myndigheder, der er omhandlet i denne artikel. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

I tilfælde af manglende enstemmighed kan en gruppe på mindst ni medlemsstater anmode om, at udkastet til foranstaltninger forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i Rådet. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd i tilfælde af konsensus inden fire måneder efter denne suspension forelægge Rådet udkastet på ny med henblik på vedtagelse.

I tilfælde af uenighed, og hvis mindst ni medlemsstater ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af det pågældende udkast til foranstaltninger, underretter de inden for samme tidsfrist Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom. I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 280 D, stk. 1, i denne traktat, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.

Den særlige procedure, der er fastsat i andet og tredje afsnit, finder ikke anvendelse på retsakter, der udgør en udbygning af Schengenreglerne.

Artikel 69 G

1.   Europols opgave er at støtte og styrke indsatsen hos medlemsstaternes politimyndigheder og andre retshåndhævende myndigheder og deres indbyrdes samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater, terrorisme og de former for kriminalitet, der skader en fælles interesse, som er omfattet af en EU-politik.

2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure Europols struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver. Disse opgaver kan omfatte:

a)

indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af oplysninger, der fremsendes af bl.a. medlemsstaternes eller tredjelandes myndigheder eller eksterne organisationer

b)

samordning, tilrettelæggelse og udførelse af efterforskning og operative aktioner, der gennemføres sammen med medlemsstaternes kompetente myndigheder eller inden for rammerne af fælles efterforskningshold, eventuelt i samarbejde med Eurojust.

I disse forordninger fastlægges ligeledes de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets kontrol af Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter.

3.   Alle Europols operative aktioner skal foretages i samarbejde og i forståelse med myndighederne i den eller de medlemsstater, hvis område er berørt. Anvendelse af tvangsindgreb hører udelukkende ind under de kompetente nationale myndigheder.

Artikel 69 H

Rådet fastlægger efter en særlig lovgivningsprocedure de betingelser og begrænsninger, hvorunder medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. artikel 69 A og 69 F, kan arbejde på en anden medlemsstats område i samarbejde og i forståelse med denne stats myndigheder. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.«

TRANSPORT

69)

I artikel 70 erstattes ordene »søger medlemsstaterne at nå traktatens mål« af »søges traktaternes mål nået«.

70)

Artikel 71, stk. 2, affattes således:

»2.   I forbindelse med vedtagelsen af foranstaltningerne som nævnt i stk. 1 tages der hensyn til tilfælde, hvor deres anvendelse i alvorlig grad vil kunne påvirke levestandarden og beskæftigelsen i visse områder samt udnyttelsen af transportmateriellet.«

71)

I begyndelsen af artikel 72 erstattes ordene »uden Rådets enstemmige samtykke« af , »uden at Rådet med enstemmighed vedtager en foranstaltning om fravigelse,«.

72)

I artikel 75 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 erstattes ordene »I samfærdselen inden for Fællesskabet afskaffes enhver forskelsbehandling« af »I samfærdselen inden for Unionen forbydes enhver forskelsbehandling«.

b)

I stk. 2 erstattes ordet »Rådet« af »Europa-Parlamentet og Rådet«.

c)

I stk. 3, første afsnit, erstattes ordene »Det Økonomiske og Sociale Udvalg« af »Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg«.

73)

I artikel 78 tilføjes følgende punktum:

»Fem år efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en afgørelse om ophævelse af denne artikel.«

74)

I artikel 79 udgår sætningsdelen », uden at de beføjelser, der tilkommer Det Økonomiske og Sociale Udvalg, herved indskrænkes«.

75)

Artikel 80, stk. 2, affattes således:

»2.   Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte passende bestemmelser vedrørende sø- og luftfart. De træffer afgørelse efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.«

KONKURRENCEREGLER

76)

I artikel 85 tilføjes følgende nye stk. 3:

»3.   Kommissionen kan vedtage forordninger vedrørende de kategorier af aftaler, hvorom Rådet har vedtaget en forordning eller et direktiv i overensstemmelse med artikel 83, stk. 2, litra b).«

77)

I artikel 87 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 2 tilføjes følgende punktum sidst i litra c):

»Fem år efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en afgørelse om ophævelse af denne litra.«

b)

I stk. 3 tilføjes følgende sidst i litra a): », samt i de områder, der er nævnt i artikel 299, under hensyn til deres strukturelle, økonomiske og sociale situation«.

78)

I artikel 88 tilføjes følgende nye stk. 4:

»4.   Kommissionen kan vedtage forordninger vedrørende de former for statsstøtte, som Rådet i overensstemmelse med artikel 89 har bestemt kan være undtaget fra proceduren i stk. 3 i nærværende artikel.«

FISKALE BESTEMMELSER

79)

Sidst i artikel 93 erstattes ordene »inden for den i artikel 14 fastsatte frist.« af »og undgå konkurrenceforvridning.«

TILNÆRMELSE AF LOVGIVNINGERNE

80)

Der byttes om på rækkefølgen af artikel 94 og 95. Artikel 94 omnummereres til artikel 95, og artikel 95 omnummereres til artikel 94.

81)

I artikel 95, omnummereret til artikel 94, foretages følgende ændringer:

a)

I begyndelsen af stk. 1 udgår ordene »Uanset artikel 94 og«.

b)

I begyndelsen af stk. 4 erstattes sætningsdelen »Hvis en medlemsstat, efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning,« af »Hvis en medlemsstat, efter at Europa-Parlamentet og Rådet, Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning,«.

c)

I begyndelsen af stk. 5 erstattes sætningsdelen »Når en medlemsstat endvidere med forbehold af stk. 4 og efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning,« af »Hvis en medlemsstat endvidere med forbehold af stk. 4, efter at Europa-Parlamentet og Rådet, Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning,«.

d)

I stk. 10 erstattes ordet »fællesskabskontrolprocedure« af »EU-kontrolprocedure«.

82)

Først i artikel 94, omnummereret til artikel 95, indsættes ordene »Uanset artikel 94«, og der foretages den nødvendige grammatiske tilpasning.

83)

I artikel 96, stk. 2, første punktum, erstattes ordene », udsteder Rådet på forslag af Kommissionen« af », udsteder Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure«. Andet punktum erstattes af »Alle andre formålstjenlige foranstaltninger, der har hjemmel i traktaterne, kan vedtages.«

INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER

84)

Følgende nye artikel 97a indsættes som sidste artikel i afsnit VI:

»Artikel 97a

Som led i det indre markeds oprettelse eller funktion fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger vedrørende indførelse af europæiske beskyttelsesbeviser for at sikre en ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen samt indførelse af centraliserede tilladelses-, koordinations- og kontrolordninger på EU-niveau.

Rådet fastsætter ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure sprogordningen for de europæiske beskyttelsesbeviser. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.«

DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE POLITIK

85)

Der indsættes som første artikel i afsnit VII en artikel 97b, der affattes som artikel 4, dog med følgende ændringer:

a)

I stk. 1 udgår ordene »og i det tempo«.

b)

I stk. 2 erstattes sætningsdelen »Sideløbende hermed og i overensstemmelse med denne traktats bestemmelser samt tidsplanen og fremgangsmåderne heri skal dette virke indebære uigenkaldelig fastlåsning af vekselkurserne, der fører til indførelse af en fælles valuta, ecuen,« af »Sideløbende hermed og i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser og procedurer skal dette virke indebære en fælles valuta, euroen,«.

86)

I artikel 99 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 4, første afsnit, første punktum, erstattes af følgende to punktummer:

»Viser det sig i forbindelse med proceduren i stk. 3, at en medlemsstats økonomiske politik ikke er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er nævnt i stk. 2, eller at der er risiko for, at den bringer Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare, kan Kommissionen rette en advarsel til den pågældende medlemsstat. Rådet kan på grundlag af en henstilling fra Kommissionen rette de nødvendige henstillinger til den pågældende medlemsstat.«

b)

Andet afsnit i stk. 4 bliver stk. 5, og det nuværende stk. 5 omnummereres til stk. 6.

c)

Følgende to nye afsnit indsættes i stk. 4:

»Inden for rammerne af dette stykke træffer Rådet afgørelse uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, i betragtning.

Det kvalificerede flertal af de øvrige medlemmer af Rådet defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a).«

d)

I stk. 5, omnummereret til stk. 6, erstattes sætningsdelen »Rådet, der træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 252, kan vedtage nærmere bestemmelser« af følgende: »Europa-Parlamentet og Rådet kan ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage nærmere bestemmelser«, og ordene »i nærværende artikel« udgår.

FORSYNINGSVANSKELIGHEDER MED HENSYN TIL VISSE PRODUKTER (ENERGI)

87)

Artikel 100, stk. 1, affattes således:

»1.   Med forbehold af de øvrige procedurer i traktaterne kan Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet.«

ANDRE BESTEMMELSER — DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE POLITIK

88)

Artikel 102, stk. 2, udgår, og stk. 1 nummereres ikke.

89)

Artikel 103, stk. 2, affattes således:

»2.   Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, kan om nødvendigt fastlægge definitioner med henblik på gennemførelsen af de forbud, der er nævnt i artikel 101 og 102 samt i nærværende artikel.«

PROCEDUREN I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORE UNDERSKUD

90)

I artikel 104 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Hvis Kommissionen finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, skal den afgive en udtalelse til den pågældende medlemsstat og underrette Rådet herom.«

b)

I stk. 6 erstattes ordene »en henstilling« af ordene »et forslag«.

c)

I stk. 7 erstattes første punktum af »Hvis Rådet i henhold til stk. 6 fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, vedtager det på grundlag af en henstilling fra Kommissionen uden unødig forsinkelse henstillinger, som det retter til den pågældende medlemsstat, for at den skal bringe denne situation til ophør inden for en given frist.«

d)

Ændringen i stk. 11 vedrører ikke den danske udgave;

e)

I stk. 12 erstattes ordene »sine afgørelser« i begyndelsen af første punktum af »sine afgørelser eller henstillinger«.

f)

Stk. 13 affattes således:

»13.   Når Rådet vedtager de afgørelser eller henstillinger, der er nævnt i stk. 8, 9, 11 og 12, træffer det afgørelse på grundlag af en henstilling fra Kommissionen.

Når Rådet vedtager de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 6-9, 11 og 12, træffer det afgørelse uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, i betragtning.

Det kvalificerede flertal af de øvrige medlemmer af Rådet defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a).«

g)

I stk. 14, tredje afsnit, udgår ordene »inden den 1. januar 1994«.

DEN MONETÆRE POLITIK

91)

I artikel 105 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1, første punktum, erstattes forkortelsen »ESCB« af »Det Europæiske System af Centralbanker, i det følgende benævnt »ESCB«,«.

b)

I stk. 2, andet led, erstattes henvisningen til artikel 111 af en henvisning til artikel 188 O.

c)

Stk. 6 affattes således:

»6.   Rådet kan ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank overdrage Den Europæiske Centralbank specifikke opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra forsikringsselskaber.«

92)

I artikel 106 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1, første punktum, erstattes ordet »pengesedler« af »eurosedler«.

b)

I stk. 2, første punktum, erstattes ordet »mønter« af »euromønter«; i begyndelsen af andet punktum erstattes ordene »Rådet, der træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 252 og efter høring af ECB, kan« af: »Rådet kan på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank«.

93)

I artikel 107 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 og 2 udgår, og stk. 3, 4, 5 og 6 omnummereres til henholdsvis stk. 1, 2, 3 og 4.

b)

I stk. 4, der omnummereres til stk. 2, erstattes ordet »ESCB-statutten« af følgende: »Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, i det følgende benævnt »statutten for ESCB og ECB«,«.

c)

Stk. 5, der omnummereres til stk. 3, affattes således:

»3.   Artikel 5.1, 5.2, 5.3, 17, 18, 19.1, 22, 23, 24, 26, 32.2, 32.3, 32.4, 32.6, 33.1.a) og 36 i statutten for ESCB og ECB kan ændres af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure. De træffer afgørelse enten på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank og efter høring af Kommissionen eller på forslag af Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank.«

94)

Først i artikel 109 udgår ordene »Senest på tidspunktet for oprettelsen af ESCB«, og der foretages den nødvendige grammatiske tilpasning.

95)

I artikel 110, stk. 2, udgår de første fire afsnit.

FORANSTALTNINGER VEDRØRENDE ANVENDELSEN AF EUROEN

96)

Artikel 111, stk. 1-3 og stk. 5, bliver stk. 1-4 i artikel 188 O; der foretages de ændringer, der er angivet nedenfor i nr. 174). Teksten til stk. 4 bliver stk. 1 i artikel 115 C; der foretages de ændringer, der er angivet nedenfor i nr. 100).

97)

Følgende artikel 111a indsættes:

»Artikel 111a

Med forbehold af Den Europæiske Centralbanks beføjelser fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af euroen som fælles valuta. Disse foranstaltninger vedtages efter høring af Den Europæiske Centralbank.«

INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER (ØMU)

98)

Artikel 112 bliver artikel 245b; der foretages de ændringer, der er angivet i nr. 228). Artikel 113 bliver artikel 245c.

99)

I artikel 114 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1, første afsnit, erstattes ordene »rådgivende Monetært Udvalg« af »økonomisk og finansielt udvalg«.

b)

Stk. 1, andet og tredje afsnit, udgår.

c)

Stk. 2, første afsnit, udgår. I tredje led erstattes henvisningen til artikel 99, stk. 2, 3, 4 og 5 af en henvisning til artikel 99, stk. 2, 3, 4 og 6, og henvisningerne til artikel 122, stk. 2, og artikel 123, stk. 4 og 5 erstattes af en henvisning til artikel 117a, stk. 2 og 3.

d)

I stk. 4 erstattes henvisningen til artikel 122 og 123 af en henvisning til artikel 116a.

SPECIFIKKE BESTEMMELSER FOR DE MEDLEMSSTATER, DER HAR EUROEN SOM VALUTA

100)

Følgende nye kapitel 3a samt artikel 115 A, 115 B og 115 C indsættes:

»KAPITEL 3a

SPECIFIKKE BESTEMMELSER FOR DE MEDLEMSSTATER, DER HAR EUROEN SOM VALUTA

Artikel 115 A

1.   For at medvirke til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne vedtager Rådet efter den relevante procedure blandt dem, der er nævnt i artikel 99 og 104, undtagen proceduren i artikel 104, stk. 14, foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta:

a)

med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af deres budgetdisciplin

b)

med henblik på for disse medlemsstater at udarbejde økonomisk-politiske retningslinjer, som skal være i overensstemmelse med dem, der er vedtaget for hele Unionen, samt at sikre overvågningen heraf.

2.   I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.

Det kvalificerede flertal af disse medlemsstater defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a).

Artikel 115 B

De nærmere bestemmelser for afholdelsen af møder mellem ministrene fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, fastlægges i protokollen vedrørende Eurogruppen.

Artikel 115 C

1.   For at sikre euroens plads i det internationale valutasystem vedtager Rådet på forslag af Kommissionen en afgørelse, der fastlægger fælles holdninger vedrørende spørgsmål af særlig interesse for Den Økonomiske og Monetære Union inden for rammerne af de kompetente internationale finansielle institutioner og konferencer. Rådet træffer afgørelse efter høring af Den Europæiske Centralbank.

2.   Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage passende foranstaltninger for at sikre en samlet repræsentation inden for rammerne af de internationale finansielle institutioner og konferencer. Rådet træffer afgørelse efter høring af Den Europæiske Centralbank.

3.   I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.

Det kvalificerede flertal af disse medlemsstater defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a).«

OVERGANGSBESTEMMELSER VEDRØRENDE MEDLEMSSTATER MED DISPENSATION

101)

Artikel 116 ophæves, og følgende artikel 116a indsættes:

»Artikel 116a

1.   Medlemsstater, med hensyn til hvilke Rådet ikke har truffet afgørelse om, at de opfylder de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, benævnes i det følgende: »medlemsstater med dispensation«.

2.   Følgende bestemmelser i traktaterne gælder ikke for medlemsstater med dispensation:

a)

vedtagelse af de dele af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, der vedrører euroområdet generelt (artikel 99, stk. 2)

b)

bindende midler til at afhjælpe uforholdsmæssigt store underskud (artikel 104, stk. 9 og 11)

c)

mål og opgaver for ESCB (artikel 105, stk. 1, 2, 3 og 5)

d)

udstedelse af euro (artikel 106)

e)

Den Europæiske Centralbanks retsakter (artikel 110)

f)

foranstaltninger vedrørende anvendelsen af euroen (artikel 111a)

g)

monetære aftaler og andre foranstaltninger vedrørende valutakurspolitikken (artikel 188 O)

h)

udnævnelse af medlemmerne af Den Europæiske Centralbanks direktion (artikel 245b, stk. 2)

i)

afgørelser, der fastlægger fælles holdninger vedrørende spørgsmål af særlig interesse for Den Økonomiske og Monetære Union inden for rammerne af de kompetente internationale finansielle institutioner og konferencer (artikel 115 C, stk. 1)

j)

foranstaltninger for at sikre en samlet repræsentation inden for rammerne af internationale finansielle institutioner og konferencer (artikel 115 C, stk. 2).

I de i litra a)-j) nævnte artikler forstås derfor ved »medlemsstater« medlemsstater, der har euroen som valuta.

3.   Medlemsstater med dispensation og deres nationale centralbanker er udelukket fra rettighederne og forpligtelserne inden for ESCB i overensstemmelse med kapitel IX i statutten for ESCB og ECB.

4.   Stemmerettighederne for de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med dispensation, suspenderes i forbindelse med Rådets vedtagelse af de foranstaltninger, der er nævnt i de i stk. 2 anførte artikler, samt i forbindelse med:

a)

henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta, som led i den multilaterale overvågning, herunder vedrørende stabilitetsprogrammer og advarsler (artikel 99, stk. 4)

b)

foranstaltninger vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for medlemsstater, der har euroen som valuta (artikel 104, stk. 6, 7, 8, 12 og 13).

Det kvalificerede flertal af de øvrige medlemmer af Rådet defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a).«

102)

Artikel 117 ophæves med undtagelse af de fem første led i stk. 2, der bliver de fem første led i artikel 118a, stk. 2; der foretages de ændringer, der er angivet nedenfor i nr. 103). Der indsættes en artikel 117a, der affattes således:

a)

Stk. 1 affattes som artikel 121, stk. 1, dog med følgende ændringer:

i)

I hele stykket erstattes forkortelsen »EMI« af »Den Europæiske Centralbank«.

ii)

I begyndelsen af første afsnit indsættes følgende: »Mindst en gang hvert andet år eller på anmodning af en medlemsstat med dispensation«, og der foretages den nødvendige grammatiske tilpasning.

iii)

I første afsnit, første punktum, erstattes ordene »medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser« af »de fremskridt, der gøres af medlemsstater med dispensation for så vidt angår opfyldelse af deres forpligtelser«.

iv)

I første afsnit, andet punktum, erstattes ordene »hver medlemsstats« af »hver af de pågældende medlemsstaters«, og ordene »i denne traktat« udgår.

v)

I første afsnit, tredje led, erstattes ordene »over for andre medlemsstaters valutaer« af »over for euroen«; første ændring i tredje led vedrører ikke den danske udgave.

vi)

I første afsnit, fjerde led, erstattes ordet »medlemsstaten« af »medlemsstaten med dispensation« og ordene »i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme,« erstattes af »i valutakursmekanismen,«;

vii)

I andet afsnit udgår ordene »ecuens udvikling,«.

b)

Stk. 2 affattes som artikel 122, stk. 2, andet punktum, dog med følgende ændringer:

i)

I slutningen af teksten erstattes ordene »i artikel 121, stk. 1,« af »i stk. 1«.

ii)

Følgende nye andet og tredje afsnit tilføjes:

»Rådet træffer afgørelse efter at have modtaget en henstilling fra et kvalificeret flertal af de af dets medlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta. Disse medlemmer træffer afgørelse inden seks måneder efter, at Rådet har modtaget Kommissionens forslag.

Det kvalificerede flertal af medlemsstater som nævnt i andet afsnit defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a).«

c)

Stk. 3 affattes som artikel 123, stk. 5, og med følgende ændringer:

i)

Ordene »Hvis det i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 122, stk. 2, besluttes at ophæve en dispensation,« i stykkets begyndelse erstattes af »Hvis det efter proceduren i stk. 2 besluttes at ophæve en dispensation,«.

ii)

Ordene »vedtager Rådet ... den kurs« erstattes af »fastsætter Rådet uigenkaldeligt ... den kurs«.

103)

Artikel 118 ophæves. Der indsættes en artikel 118a, der affattes således:

a)

Stk. 1 affattes som artikel 123, stk. 3; ordene »i denne traktat,« udgår.

b)

Stk. 2 affattes som de fem første led i stk. 2 i artikel 117; før disse fem led, der ændres som angivet nedenfor, indsættes følgende indledning:

»Hvis og så længe der er medlemsstater med dispensation, har Den Europæiske Centralbank for så vidt angår de pågældende medlemsstater til opgave at:«.

i)

I tredje led erstattes ordene »det europæiske monetære systems« af »valutakursmekanismens«.

ii)

Femte led affattes således:

»—

udøve de opgaver, der oprindelig blev udøvet af Den Europæiske Fond for Monetært Samarbejde og dernæst af Det Europæiske Monetære Institut.«

104)

Der indsættes en artikel 118b, der affattes som artikel 124, stk. 1, dog med følgende ændringer:

a)

Ordene »Indtil indledningen af tredje fase behandler hver medlemsstat« erstattes af »Hver medlemsstat med dispensation behandler«.

b)

Ordene »det europæiske monetære system (EMS) og udviklingen af ecuen under iagttagelse af de gældende beføjelser.« erstattes af »valutakursmekanismen.«

105)

I artikel 119 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1, første og andet afsnit, indsættes ordene »med dispensation« efter »en medlemsstat«, og ordene »den gradvise virkeliggørelse« i første afsnit erstattes af »virkeliggørelsen«.

b)

I stk. 2, litra a), erstattes ordet »medlemsstaterne« af »medlemsstater med dispensation«, og i litra b) erstattes ordene »den stat, der er i vanskeligheder« af »den medlemsstat med dispensation, der er i vanskeligheder,«.

c)

I stk. 3 erstattes ordene »bemyndiger Kommissionen den stat, der er i vanskeligheder,« af »bemyndiger Kommissionen den medlemsstat med dispensation, der er i vanskeligheder,«.

d)

Stk. 4 udgår.

106)

I artikel 120 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 erstattes ordene »kan den pågældende medlemsstat« af »kan en medlemsstat med dispensation«.

b)

I stk. 3 erstattes ordet »udtalelse« af ordet »henstilling«, og ordet »stat« erstattes af »medlemsstat«.

c)

Stk. 4 udgår.

107)

Artikel 121, stk. 1, bliver artikel 117a, stk. 1; der foretages de ændringer, der er angivet ovenfor i nr. 102). Resten af artikel 121 ophæves.

108)

Artikel 122, stk. 2, andet punktum, bliver artikel 117a, stk. 2, første afsnit; der foretages de ændringer, der er angivet ovenfor i nr. 102). Resten af artikel 122 ophæves.

109)

Artikel 123, stk. 3, bliver artikel 118a, stk. 1, og artikel 123, stk. 5, bliver artikel 117a, stk. 3; der foretages de ændringer, der er angivet ovenfor i henholdsvis nr. 103) og nr. 102). Resten af artikel 123 ophæves.

110)

Artikel 124, stk. 1, bliver en ny artikel 118b; der foretages de ændringer, der er angivet ovenfor i nr. 104). Resten af artikel 124 ophæves.

BESKÆFTIGELSE

111)

I artikel 125 udgår ordene »og i artikel 2 i nærværende traktat«.

AFSNIT, DER FLYTTES

112)

Afsnit IX, der har overskriften »DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK«, bliver afsnit II i femte del om Unionens optræden udadtil, og artikel 131 og 133 bliver henholdsvis artikel 188 B og 188 C. Artikel 131 ændres som angivet nedenfor i nr. 157), og artikel 133 erstattes af artikel 188 C.

Artikel 132 og 134 ophæves.

113)

Afsnit X, der har overskriften »TOLDSAMARBEJDE«, og artikel 135 bliver henholdsvis kapitel 1a i afsnit Ia med overskriften »Frie varebevægelser« og artikel 27a, som angivet ovenfor i nr. 45).

SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN

114)

Overskriften til afsnit XI »SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN, UDDANNELSE, ERHVERVSUDDANNELSE OG UNGDOM« erstattes af følgende overskrift: »SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN«, der omnummereres til afsnit IX; overskriften »Kapitel 1 — Sociale bestemmelser« udgår.

115)

Følgende nye artikel 136a indsættes:

»Artikel 136a

Unionen anerkender og fremmer arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan under hensyntagen til de nationale systemers forskelligartede karakter. Den letter dialogen mellem dem og respekterer deres uafhængighed.

Sociale trepartstopmøder om vækst og beskæftigelse bidrager til den sociale dialog.«

116)

I artikel 137 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 2, første afsnit, erstattes ordet »Rådet:« i indledningen af »Europa-Parlamentet og Rådet:«, og første punktum i andet afsnit opdeles i to afsnit, der affattes således:

»Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

På de områder, der er nævnt i stk. 1, litra c), d), f) og g), træffer Rådet afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet og de nævnte udvalg.«

Andet punktum i andet afsnit bliver sidste afsnit, og ordene »nærværende artikels« udgår.

b)

I stk. 3, første afsnit, tilføjes til sidst følgende: »eller, når det er relevant, at gennemføre en rådsafgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 139.«; i andet afsnit erstattes ordene »et direktiv skal være gennemført i overensstemmelse med artikel 249,« af »et direktiv eller en afgørelse skal være gennemført eller iværksat,« og ordene »eller den pågældende afgørelse« tilføjes sidst i afsnittet.

117)

I artikel 138, stk. 4, første punktum, erstattes ordene »I forbindelse med denne konsultation« af »I forbindelse med den i stk. 2 og 3 nævnte konsultation«, og i andet punktum erstattes ordene »Varigheden af proceduren« af »Varigheden af denne proces«.

118)

I artikel 139, stk. 2, foretages følgende ændringer:

a)

Sidst i første afsnit tilføjes følgende punktum: »Europa-Parlamentet underrettes.«

b)

I andet afsnit erstattes begyndelsen af første punktum »Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, undtagen når den pågældende aftale« af »Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, når den pågældende aftale«, og sidste punktum udgår.

119)

I artikel 140 tilføjes følgende sidst i stk. 2: », navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.«

120)

I artikel 143 udgår stk. 2.

DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND

121)

Kapitel 2 omnummereres til »AFSNIT X«.

122)

I artikel 148 erstattes ordene »gennemførelsesbestemmelserne vedrørende« af »gennemførelsesforordninger vedrørende«.

UDDANNELSE, ERHVERVSUDDANNELSE, UNGDOM OG SPORT

123)

Kapitel 3 omnummereres til »AFSNIT XI«, og ordene »OG UNGDOM« sidst i kapitlets overskrift erstattes af », UNGDOM OG SPORT«.

124)

I artikel 149 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion.«

b)

I stk. 2, femte led, tilføjes til sidst ordene »og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa«; følgende tilføjes som sidste led:

»—

at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet.«

c)

I stk. 3 erstattes ordene »uddannelsesforhold« af »uddannelsesforhold og sport«.

d)

I stk. 4 udgår ordene »vedtager Rådet«, og første led indledes med ordene »vedtager Europa-Parlamentet og Rådet«; andet led indledes med ordene »vedtager Rådet«.

125)

I artikel 150, stk. 4, tilføjes til sidst følgende: », og Rådet vedtager henstillinger på forslag af Kommissionen«.

KULTUR

126)

I artikel 151, stk. 5, foretages følgende ændringer:

a)

I indledningen udgår ordene »vedtager Rådet«.

b)

Første led, første punktum, indledes med ordene »vedtager Europa-Parlamentet og Rådet«, og andet punktum udgår.

c)

I andet led udgår ordene »med enstemmighed«, og leddet indledes med ordene »vedtager Rådet«.

FOLKESUNDHED

127)

I artikel 152 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1, andet afsnit, erstattes ordene »menneskers sundhed« af »den fysiske og mentale sundhed«, og sidst i dette afsnit tilføjes følgende: »samt overvågning af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, varsling i tilfælde af sådanne trusler og bekæmpelse heraf.«

b)

Sidst i første afsnit i stk. 2 tilføjes følgende punktum: »Den fremmer navnlig samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at få deres sundhedstjenester til at supplere hinanden bedre i grænseregioner.«

c)

Sidst i andet afsnit i stk. 2 tilføjes følgende: », navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.«

d)

I stk. 4 foretages følgende ændringer:

i)

Først i indledningen i stk. 1 indsættes følgende: »Uanset artikel 2 A, stk. 5, og artikel 2 E, litra a), og i overensstemmelse med artikel 2 C, stk. 2, litra k),«, og til sidst tilføjes følgende: »for at imødegå de fælles sikkerhedsudfordringer:«; der foretages den nødvendige grammatiske tilpasning.

ii)

I litra b) udgår ordene »uanset artikel 37«.

iii)

Følgende nye litra c) tilføjes:

»c)

at vedtage foranstaltninger til fastsættelse af høje standarder for kvaliteten og sikkerheden af lægemidler og medicinsk udstyr.«

iv)

det nuværende litra c) omnummereres til stk. 5 og affattes således:

»5.   Europa-Parlamentet og Rådet kan ligeledes efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedtage tilskyndelsesforanstaltninger med henblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden og navnlig bekæmpelse af større grænseoverskridende trusler mod sundheden, foranstaltninger, der vedrører overvågning af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, varsling i tilfælde af sådanne trusler og bekæmpelse heraf, samt foranstaltninger med direkte henblik på beskyttelse af folkesundheden i forbindelse med tobak og alkoholmisbrug, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.«

e)

Andet afsnit i det nuværende stk. 4 bliver stk. 6, og stk. 5, der omnummereres til stk. 7, affattes således:

»7.   Unionens indsats respekterer medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitik samt for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet. Medlemsstaternes ansvar omfatter forvaltningen af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet samt fordelingen af de midler, der afsættes hertil. De i stk. 4, litra a), nævnte foranstaltninger berører ikke nationale bestemmelser om donation eller medicinsk anvendelse af organer og blod.«

FORBRUGERBESKYTTELSE

128)

Artikel 153, stk. 2, bliver artikel 6a, og stk. 3, 4 og 5 omnummereres til henholdsvis stk. 2, 3 og 4.

INDUSTRI

129)

I artikel 157 foretages følgende ændringer:

a)

Sidst i stk. 2 tilføjes følgende: », navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.«

b)

I stk. 3, første afsnit, tilføjes følgende i slutningen af andet punktum: », uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.«

ØKONOMISK, SOCIAL OG TERRITORIAL SAMHØRIGHED

130)

Overskriften til afsnit XVII affattes således: »ØKONOMISK, SOCIAL OG TERRITORIAL SAMHØRIGHED«.

131)

I artikel 158 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 erstattes ordene »økonomiske og sociale samhørighed« af »økonomiske, sociale og territoriale samhørighed«.

b)

I stk. 2 udgår ordene »eller øer, herunder landdistrikter«.

c)

Der tilføjes følgende nye stykke:

»Blandt de berørte områder lægges der særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder.«

132)

I artikel 159, stk. 2, erstattes ordene »økonomiske og sociale samhørighed« af »økonomiske, sociale og territoriale samhørighed«.

133)

I artikel 161 foretages følgende ændringer:

a)

I begyndelsen af første punktum i stk. 1 erstattes ordene »Med forbehold af artikel 162 definerer Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet« af »Med forbehold af artikel 162 definerer Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure«. I andet punktum erstattes ordene »Rådet fastsætter også efter samme fremgangsmåde« af »Efter samme procedure fastsættes også«.

b)

I stk. 2 erstattes ordene », der er oprettet af Rådet efter samme fremgangsmåde,« af »oprettet efter samme procedure«.

c)

Stk. 3 udgår.

134)

I artikel 162, stk. 1, erstattes ordene »Gennemførelsesbeslutningerne« af »Gennemførelsesforordningerne«.

FORSKNING OG TEKNOLOGISK UDVIKLING

135)

Overskriften til afsnit XVIII ændres til »FORSKNING, TEKNOLOGISK UDVIKLING OG RUMMET«.

136)

I artikel 163 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Unionen har som mål at styrke sit videnskabelige og teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden, at fremme udviklingen af sin konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne, samt at fremme alle de forskningsaktiviteter, der skønnes nødvendige i medfør af andre kapitler i traktaterne.«

b)

I stk. 2 erstattes sætningsdelen »idet det i særdeleshed søger at gøre det muligt for virksomhederne at udnytte mulighederne i det indre marked fuldt ud,« af »idet den i særdeleshed søger at gøre det muligt for forskerne at samarbejde frit på tværs af grænserne og for virksomhederne at udnytte mulighederne i det indre marked fuldt ud,«.

137)

I artikel 165 tilføjes følgende sidst i stk. 2: », navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.«

138)

I artikel 166 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 4 erstattes ordene »Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen« af ordene »Rådet, der træffer afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure«.

b)

Der tilføjes et nyt stk. 5:

»5.   Som et supplement til aktiviteterne i det flerårige rammeprogram fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af det europæiske forskningsrum.«

139)

I artikel 167 erstattes ordet »Rådet« af »Unionen«.

140)

I artikel 168, stk. 2, erstattes ordet »Rådet« af »Unionen«.

141)

I artikel 170, stk. 2, udgår sidste passus », idet disse aftaler forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 300«.

RUMMET

142)

Følgende nye artikel 172a indsættes:

»Artikel 172a

1.   Unionen udarbejder en europæisk rumpolitik for at fremme det videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af sine politikker. Med henblik herpå kan den fremme fælles initiativer, støtte forskning og teknologisk udvikling og koordinere den nødvendige indsats for at udforske og udnytte rummet.

2.   For at bidrage til gennemførelsen af de mål, der er nævnt i stk. 1, fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure de nødvendige foranstaltninger, der kan tage form af et europæisk rumprogram, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

3.   Unionen etablerer de relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation.

4.   Denne artikel berører ikke de øvrige bestemmelser i dette afsnit.«

MILJØ (KLIMAÆNDRINGER)

143)

I artikel 174 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, fjerde led, affattes således:

»—

fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.«

b)

I stk. 2, andet afsnit, erstattes ordet »fællesskabskontrolprocedure« af »EU-kontrolprocedure«.

c)

I stk. 4, første afsnit, udgår sidste passus », idet disse aftaler forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 300«.

144)

I artikel 175 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedtage, at den almindelige lovgivningsprocedure skal finde anvendelse på de områder, der er nævnt i første afsnit.«

b)

I stk. 3, første afsnit, erstattes ordene »På andre områder vedtager Rådet« af »Rådet vedtager«, og andet afsnit affattes således:

»De foranstaltninger, der er nødvendige for disse programmers iværksættelse, vedtages efter betingelserne i stk. 1 eller stk. 2 alt efter omstændighederne.«

c)

I stk. 4 erstattes ordene »visse foranstaltninger af fællesskabskarakter« af »visse foranstaltninger vedtaget af Unionen«.

d)

i stk. 5 erstattes ordene »fastsætter Rådet, såfremt en foranstaltning, der bygger på bestemmelserne i stk. 1, indebærer udgifter, der skønnes uforholdsmæssigt store for en medlemsstats offentlige myndigheder, i den retsakt, hvorved pågældende foranstaltning vedtages, passende bestemmelser i form af:« af »skal foranstaltninger, der bygger på stk. 1, og som indebærer udgifter, der skønnes uforholdsmæssigt store for en medlemsstats offentlige myndigheder, i en passende form give mulighed for:«.

AFSNIT, DER FLYTTES

145)

Afsnit XX, der har overskriften »UDVIKLINGSSAMARBEJDE«, bliver kapitel 1 i afsnit III i femte del om Unionens optræden udadtil, og artikel 177, 179, 180 og 181, bliver artikel 188 D-188 G; disse artikler ændres som angivet nedenfor i nr. 161)-164). Artikel 178 ophæves.

146)

Afsnit XXI, der har overskriften »ØKONOMISK, FINANSIELT OG TEKNISK SAMARBEJDE MED TREDJELANDE«, bliver kapitel 2 i afsnit III i femte del om Unionens optræden udadtil, og artikel 181 A bliver en ny artikel 188 H; artiklen ændres som angivet nedenfor i nr. 166).

ENERGI

147)

Afsnit XX erstattes af følgende nye afsnit og nye artikel 176 A:

»AFSNIT XX

ENERGI

Artikel 176 A

1.   Som led i det indre markeds oprettelse og funktion og under hensyn til kravet om at bevare og forbedre miljøet sigter Unionens politik på energiområdet mod i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne:

a)

at sikre energimarkedets funktion

b)

at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen

c)

at fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder og

d)

at fremme sammenkobling af energinet.

2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål, der er nævnt i stk. 1, dog således at anvendelsen af andre bestemmelser i traktaterne ikke berøres herved. Disse foranstaltninger vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

De berører ikke en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning, jf. dog artikel 175, stk. 2, litra c).

3.   Uanset stk. 2 fastsætter Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet de deri nævnte foranstaltninger, hvis de er af hovedsagelig fiskal karakter.«

TURISME

148)

Afsnit XXI erstattes af følgende nye afsnit og nye artikel 176 B:

»AFSNIT XXI

TURISME

Artikel 176 B

1.   Unionen supplerer medlemsstaternes indsats i turistsektoren, især ved at fremme konkurrenceevnen for Unionens virksomheder inden for denne sektor.

Med henblik herpå er målene for Unionens indsats:

a)

at tilskynde til tilvejebringelse af et gunstigt klima for udvikling af virksomhederne inden for denne sektor

b)

at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig ved udveksling af god praksis.

2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure med henblik på at opfylde målene i denne artikel særlige foranstaltninger, der skal supplere medlemsstaternes indsats, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.«

CIVILBESKYTTELSE

149)

Følgende nye afsnit XXII og nye artikel 176 C indsættes:

»AFSNIT XXII

CIVILBESKYTTELSE

Artikel 176 C

1.   Unionen fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne for at gøre ordningerne for forebyggelse af og beskyttelse mod naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer mere effektive.

Målene for Unionens indsats er:

a)

at støtte og supplere medlemsstaternes tiltag på nationalt, regionalt og lokalt plan med hensyn til risikoforebyggelse, beredskab hos indsatspersonellet på civilbeskyttelsesområdet i medlemsstaterne og indsats i tilfælde af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer i Unionen

b)

at fremme et hurtigt og effektivt operationelt samarbejde i Unionen mellem de nationale tjenester på civilbeskyttelsesområdet

c)

at fremme sammenhængen i internationalt arbejde på civilbeskyttelsesområdet.

2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for at bidrage til virkeliggørelsen af målene i stk. 1, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.«

ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

150)

Følgende nye AFSNIT XXIII og nye artikel 176 D indsættes:

»AFSNIT XXIII

ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 176 D

1.   En effektiv gennemførelse af EU-retten i medlemsstaterne er af afgørende betydning for, at Unionen kan fungere tilfredsstillende, og betragtes som et område af fælles interesse.

2.   Unionen kan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at forbedre deres administrative kapacitet til at gennemføre EU-retten. En sådan indsats kan omfatte hjælp til udveksling af oplysninger og embedsmænd samt støtte til uddannelsesprogrammer. Ingen medlemsstat er forpligtet til at tage imod en sådan støtte. Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik herpå, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

3.   Denne artikel berører ikke medlemsstaternes pligt til at gennemføre EU-retten eller Kommissionens rettigheder og pligter. Den berører heller ikke andre bestemmelser i traktaterne om administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem dem og Unionen.«

DE OVERSØISKE LANDE OG TERRITORIERS ASSOCIERING

151)

I artikel 182, stk. 1, erstattes ordene »den liste, som er knyttet til denne traktat som bilag II« af »listen i bilag II«.

152)

I artikel 186 erstattes ordene »fastsættes bestemmelser om« og »ved senere overenskomster, som kræver medlemsstaternes enstemmige godkendelse« af henholdsvis »reguleres den« og »... ved retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 187«.

153)

I artikel 187 erstattes ordet »enstemmigt« af »med enstemmighed og på forslag af Kommissionen«, og følgende punktum tilføjes i slutningen af artiklen: »Når sådanne bestemmelser vedtages af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure, træffer dette afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.«

UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL

154)

Der indsættes en ny femte del. Den har overskriften »UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL« og indeholder følgende afsnit og kapitler:

Afsnit I:

Almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil

Afsnit II:

Den fælles handelspolitik

Afsnit III:

Samarbejde med tredjelande og humanitær bistand

Kapitel 1:

Udviklingssamarbejde

Kapitel 2:

Økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande

Kapitel 3:

Humanitær bistand

Afsnit IV:

Restriktive foranstaltninger

Afsnit V:

Internationale aftaler

Afsnit VI:

Unionens forbindelser med internationale organisationer og tredjelande samt Unionens delegationer

Afsnit VII:

Solidaritetsbestemmelse

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

155)

Følgende nye afsnit I og nye artikel 188 A indsættes:

»AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL

Artikel 188 A

Unionens optræden på den internationale scene i henhold til denne del bygger på principperne i, forfølger målene i og varetages i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil, der er fastlagt i kapitel 1 i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union.«

DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK

156)

Der indsættes et afsnit II »DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK«, hvis overskrift er taget fra overskriften til afsnit IX i tredje del.

157)

Der indsættes en artikel 188 B, der affattes som artikel 131, dog med følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»Med oprettelsen af en toldunion i overensstemmelse med artikel 23-27 bidrager Unionen i fælles interesse til en harmonisk udvikling af verdenshandelen, til en gradvis afskaffelse af restriktionerne for den internationale handel og de direkte udenlandske investeringer og til en sænkning af toldskranker og andre hindringer.«

b)

Stk. 2 udgår.

158)

Der indsættes en artikel 188 C, der erstatter artikel 133:

»Artikel 188 C

1.   Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper, navnlig for så vidt angår toldændringer, indgåelse af told- og handelsaftaler vedrørende handel med varer og tjenesteydelser, handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret, direkte udenlandske investeringer, gennemførelse af ensartethed i liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og subsidieordninger. Den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil.

2.   Europa-Parlamentet og Rådet vedtager ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af den fælles handelspolitik.

3.   Skal der føres forhandlinger om og indgås aftaler med en eller flere stater eller internationale organisationer, finder artikel 188 N anvendelse, jf. dog de særlige bestemmelser i nærværende artikel.

Kommissionen retter henstillinger til Rådet, som bemyndiger den til at indlede de nødvendige forhandlinger. Rådet og Kommissionen skal sikre, at de forhandlede aftaler er i overensstemmelse med Unionens interne politikker og regler.

Disse forhandlinger føres af Kommissionen i samråd med et særligt udvalg udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde og inden for rammerne af direktiver, som Rådet kan meddele den. Kommissionen aflægger regelmæssigt beretning til det særlige udvalg og til Europa-Parlamentet om, hvordan forhandlingerne skrider frem.

4.   For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler som nævnt i stk. 3 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.

For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler på områderne handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret samt direkte udenlandske investeringer træffer Rådet afgørelse med enstemmighed, hvis aftalen omfatter bestemmelser, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelse af interne regler.

Rådet træffer ligeledes afgørelse med enstemmighed om forhandling og indgåelse af aftaler

a)

på området handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, når disse aftaler indebærer en risiko for, at den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen bringes i fare

b)

på området handel med sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige tjenesteydelser, når disse aftaler indebærer en risiko for, at den nationale tilrettelæggelse af sådanne tjenester forstyrres alvorligt, og at medlemsstaternes ansvar for levering heraf bringes i fare.

5.   Forhandling og indgåelse af internationale aftaler på transportområdet er omfattet af tredje del, afsnit V, samt af artikel 188 N.

6.   Udøvelsen af de beføjelser, som denne artikel tillægger på området den fælles handelspolitik, berører ikke afgrænsningen af beføjelserne mellem Unionen og medlemsstaterne og vil ikke føre til en harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, i det omfang traktaterne udelukker en sådan harmonisering.«

UDVIKLINGSSAMARBEJDE

159)

Der indsættes et afsnit III med overskriften »SAMARBEJDE MED TREDJELANDE OG HUMANITÆR BISTAND«.

160)

Der indsættes et kapitel 1 »UDVIKLINGSSAMARBEJDE«, hvis overskrift er taget fra afsnit XX i tredje del.

161)

Der indsættes en artikel 188 D, der affattes som artikel 177, dog med følgende ændringer:

a)

Stk. 1 og 2 erstattes af følgende stykke:

»1.   Unionens politik med hensyn til udviklingssamarbejde føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Unionens og medlemsstaternes politik med hensyn til udviklingssamarbejde supplerer og styrker gensidigt hinanden.

Hovedmålet for Unionens politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen. Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene.«

b)

Stk. 3 omnummereres til stk. 2.

162)

Der indsættes en artikel 188 E, der affattes som artikel 179, dog med følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre politikken for udviklingssamarbejde, og som kan vedrøre flerårige samarbejdsprogrammer med udviklingslande eller programmer med en tematisk tilgang.«

b)

Følgende nye stk. 2 indsættes:

»2.   Unionen kan med tredjelande og kompetente internationale organisationer indgå aftaler, der kan bidrage til at nå målene i artikel 10 A i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 188 D i denne traktat.

Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå aftaler.«

c)

Det nuværende stk. 2 omnummereres til stk. 3, og det nuværende stk. 3 udgår.

163)

Der indsættes en artikel 188 F, der affattes som artikel 180, dog med følgende ændringer:

Der indsættes følgende passus i begyndelsen af stk. 1: »For at styrke komplementariteten og effektiviteten af deres indsats samordner«, og ordet »samordner« efter »medlemsstaterne« udgår.

164)

Der indsættes en artikel 188 G, der affattes som artikel 181; andet punktum i stk. 1 samt stk. 2 udgår.

ØKONOMISK, FINANSIELT OG TEKNISK SAMARBEJDE MED TREDJELANDE

165)

Der indsættes et kapitel 2 med overskriften »ØKONOMISK, FINANSIELT OG TEKNISK SAMARBEJDE MED TREDJELANDE«, hvis overskrift er taget fra afsnit XXI i tredje del.

166)

Der indsættes en artikel 188 H, der affattes som artikel 181 A, dog med følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Med forbehold af de øvrige bestemmelser i traktaterne, især i artikel 188 D-188 G, iværksætter Unionen samarbejdsforanstaltninger med andre tredjelande end udviklingslande på det økonomiske, finansielle og tekniske område, herunder bistandsforanstaltninger især på det finansielle område. Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med Unionens udviklingspolitik og gennemføres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Unionens og medlemsstaternes aktiviteter supplerer og styrker gensidigt hinanden.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre stk. 1.«

c)

I stk. 3, første afsnit, andet punktum, udgår sidste passus », idet disse aftaler forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 300«.

167)

Følgende nye artikel 188 I indsættes:

»Artikel 188 I

Når situationen i et tredjeland kræver akut finansiel bistand fra Unionens side, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen de nødvendige afgørelser.«

HUMANITÆR BISTAND

168)

Følgende nye kapitel 3 og nye artikel 188 J indsættes:

»KAPITEL 3

HUMANITÆR BISTAND

Artikel 188 J

1.   Unionens aktiviteter på området humanitær bistand gennemføres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Formålet med disse aktiviteter er i specifikke situationer at yde bistand, hjælp og beskyttelse til befolkninger i tredjelande, der er ofre for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, med henblik på opfyldelse af de humanitære behov, der opstår i disse forskellige situationer. Unionens og medlemsstaternes aktiviteter supplerer og styrker gensidigt hinanden.

2.   De humanitære bistandsaktiviteter gennemføres i overensstemmelse med principperne i folkeretten og principperne om upartiskhed, neutralitet og ikke-forskelsbehandling.

3.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af Unionens humanitære bistandsaktiviteter.

4.   Unionen kan med tredjelande og kompetente internationale organisationer indgå aftaler, der kan bidrage til at nå målene i stk. 1 og i artikel 10 A i traktaten om Den Europæiske Union.

Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå aftaler.

5.   Der oprettes et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand, der kan danne ramme for europæiske unges fælles bidrag til Unionens humanitære bistandsaktiviteter. Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure statutten og de nærmere bestemmelser om funktionsmåden for et sådant korps.

6.   Kommissionen kan tage ethvert passende initiativ for at fremme samordningen mellem Unionens og medlemsstaternes aktiviteter med henblik på at styrke effektiviteten og komplementariteten af Unionens og de nationale humanitære bistandsforanstaltninger.

7.   Unionen påser, at dens humanitære bistandsaktiviteter samordnes og hænger sammen med de tiltag, der gennemføres af internationale organisationer og organer, især dem, der indgår i FN-systemet.«

RESTRIKTIVE FORANSTALTNINGER

169)

Følgende afsnit IV og artikel 188 K, der erstatter artikel 301, indsættes:

»AFSNIT IV

RESTRIKTIVE FORANSTALTNINGER

Artikel 188 K

1.   Såfremt en afgørelse, der er vedtaget på grundlag af kapitel 2 i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, tager sigte på helt eller delvist at afbryde eller indskrænke de økonomiske og finansielle forbindelser med et eller flere tredjelande, vedtager Rådet de nødvendige foranstaltninger med kvalificeret flertal på fælles forslag af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen. Det underretter Europa-Parlamentet herom.

2.   Såfremt en afgørelse, der er vedtaget på grundlag af kapitel 2 i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, giver mulighed herfor, kan Rådet efter proceduren i stk. 1 vedtage restriktive foranstaltninger over for fysiske og juridiske personer, grupper eller ikke-statslige enheder.

3.   De retsakter, der er nævnt i denne artikel, skal indeholde de nødvendige bestemmelser om retsgarantier.«

INTERNATIONALE AFTALER

170)

Der indsættes et afsnit V »INTERNATIONALE AFTALER« efter artikel 188 K.

171)

Følgende artikel 188 L indsættes:

»Artikel 188 L

1.   Unionen kan indgå en aftale med et eller flere tredjelande eller en eller flere internationale organisationer, når der i traktaterne er fastsat bestemmelser herom, eller når indgåelsen af en aftale enten er nødvendig for i forbindelse med Unionens politikker at nå et af de mål, der er fastlagt i traktaterne, eller er foreskrevet i en juridisk bindende EU-retsakt, eller kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde.

2.   De aftaler, som Unionen indgår, er bindende for EU-institutionerne og medlemsstaterne.«

172)

Der indsættes en artikel 188 M, der affattes som artikel 310. Ordet »stater« erstattes af »tredjelande«.

173)

Der indsættes en artikel 188 N, der erstatter artikel 300:

»Artikel 188 N

1.   Med forbehold af de særlige bestemmelser i artikel 188 C forhandles og indgås aftaler mellem Unionen og tredjelande eller internationale organisationer efter nedenstående procedure.

2.   Rådet godkender indledningen af forhandlinger, vedtager forhandlingsdirektiver, bemyndiger undertegnelse og indgår aftalerne.

3.   Kommissionen eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, når aftalen udelukkende eller hovedsagelig vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, forelægger henstillinger for Rådet, som vedtager en afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger og, afhængigt af emnet for den påtænkte aftale, om udpegelse af Unionens forhandler eller chefen for Unionens forhandlingsdelegation.

4.   Rådet kan give forhandleren direktiver og udpege et særligt udvalg, som der skal føres samråd med under forhandlingerne.

5.   Rådet vedtager på forslag af forhandleren en afgørelse om bemyndigelse til undertegnelse af aftalen samt eventuelt om midlertidig anvendelse heraf inden ikrafttrædelsen.

6.   Rådet vedtager på forslag af forhandleren en afgørelse om indgåelse af aftalen.

Medmindre aftalen udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, vedtager Rådet afgørelsen om indgåelse af aftalen

a)

efter godkendelse fra Europa-Parlamentet i følgende tilfælde:

i)

associeringsaftaler

ii)

aftale om tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

iii)

aftaler, hvorved der etableres en specifik institutionel ramme med samarbejdsprocedurer

iv)

aftaler, som har betydelige budgetmæssige virkninger for Unionen

v)

aftaler, som dækker områder, hvor den almindelige lovgivningsprocedure eller, når der kræves godkendelse af Europa-Parlamentet, den særlige lovgivningsprocedure finder anvendelse.

Europa-Parlamentet og Rådet kan i hastetilfælde aftale en frist for godkendelsen.

b)

efter høring af Europa-Parlamentet i de øvrige tilfælde. Europa-Parlamentet afgiver udtalelse inden for en frist, som Rådet kan fastsætte, alt efter hvor meget sagen haster. Hvis der ikke er afgivet udtalelse ved fristens udløb, kan Rådet træffe afgørelse.

7.   Uanset stk. 5, 6 og 9 kan Rådet, når det indgår en aftale, bemyndige forhandleren til på Unionens vegne at godkende ændringer af aftalen, hvis disse ændringer ifølge aftalen skal vedtages ved en forenklet procedure eller vedtages af et organ, der nedsættes ved aftalen. Rådet kan knytte særlige betingelser til en sådan bemyndigelse.

8.   Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal under hele proceduren.

Det træffer dog afgørelse med enstemmighed, når aftalen vedrører et område, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt, samt for så vidt angår associeringsaftaler og de i artikel 188 H nævnte aftaler med stater, der er kandidater til tiltrædelse af Unionen. Rådet træffer ligeledes afgørelse med enstemmighed om aftalen om tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; afgørelsen om indgåelse af denne aftale træder i kraft efter medlemsstaternes godkendelse heraf i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

9.   Rådet vedtager på forslag af Kommissionen eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik en afgørelse om suspension af anvendelsen af en aftale og om fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen.

10.   Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud om alle faser i proceduren.

11.   En medlemsstat, Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen kan indhente udtalelse fra Domstolen om en påtænkt aftales forenelighed med traktaterne. I tilfælde af negativ udtalelse fra Domstolen kan den påtænkte aftale kun træde i kraft, hvis den ændres, eller traktaterne revideres.«

174)

Der indsættes en artikel 188 O, der affattes som stk. 1-3 og stk. 5 i artikel 111, så de to sidste punktummer i stk. 1 bliver andet afsnit i dette stykke, dog med følgende ændringer:

a)

Stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Uanset artikel 188 N kan Rådet enten på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank, hvor det tilstræbes at opnå en konsensus, der er i overensstemmelse med målsætningen om prisstabilitet, indgå formelle aftaler om et valutakurssystem for euroen over for tredjestatsvalutaer. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og efter proceduren i stk. 3.«

I andet afsnit erstattes ordene »på grundlag af en henstilling fra ECB eller Kommissionen og efter høring af ECB, hvor det« af »enten på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank, hvor det«.

b)

I stk. 2 erstattes ordene »ikke-fællesskabsvalutaer« af »tredjestatsvalutaer«.

c)

I stk. 3, første afsnit, første punktum, erstattes henvisningen til artikel 300 af en henvisning til artikel 188 N, ordet »stater« erstattes af »tredjestater«, og andet afsnit udgår.

d)

Stk. 5 omnummereres til stk. 4.

UNIONENS FORBINDELSER MED INTERNATIONALE ORGANISATIONER OG TREDJELANDE SAMT UNIONENS DELEGATIONER

175)

Der indsættes følgende afsnit VI og artikel 188 P og 188 Q, idet artikel 188 P erstatter artikel 302-304:

»AFSNIT VI

UNIONENS FORBINDELSER MED INTERNATIONALE ORGANISATIONER OG TREDJELANDE SAMT UNIONENS DELEGATIONER

Artikel 188 P

1.   Unionen indleder ethvert formålstjenligt samarbejde med De Forenede Nationers organer og særorganisationer, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

Unionen opretholder i øvrigt passende forbindelser med andre internationale organisationer.

2.   Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen står for gennemførelsen af denne artikel.

Artikel 188 Q

1.   Unionens delegationer i tredjelande og ved internationale organisationer sikrer Unionens repræsentation.

2.   Unionens delegationer står under den højtstående repræsentants ansvar. De handler i tæt samarbejde med medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner.«

SOLIDARITETSBESTEMMELSE

176)

Følgende nye afsnit VII og nye artikel 188 R indsættes:

»AFSNIT VII

SOLIDARITETSBESTEMMELSE

Artikel 188 R

1.   Unionen og dens medlemsstater handler i fællesskab på et solidarisk grundlag, hvis en medlemsstat udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe. Unionen tager alle de instrumenter i brug, der står til dens rådighed, herunder de militære midler, medlemsstaterne stiller til dens rådighed, med henblik på:

a)

at forebygge terrortruslen på medlemsstaternes område

at beskytte de demokratiske institutioner og civilbefolkningen mod et eventuelt terrorangreb

at yde bistand til en medlemsstat på dennes område efter anmodning fra dens politiske myndigheder i tilfælde af et terrorangreb

b)

at yde bistand til en medlemsstat på dennes område efter anmodning fra dens politiske myndigheder i tilfælde af en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe.

2.   Hvis en medlemsstat udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe, kommer de øvrige medlemsstater denne medlemsstat til undsætning på anmodning af dens politiske myndigheder. Med henblik herpå foretager medlemsstaterne en samordning i Rådet.

3.   De nærmere regler for Unionens gennemførelse af denne solidaritetsbestemmelse fastlægges ved en afgørelse vedtaget af Rådet på fælles forslag af Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Når denne afgørelse har indvirkning på forsvarsområdet, træffer Rådet afgørelse i henhold til artikel 15b, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union. Det underretter Europa-Parlamentet herom.

I forbindelse med dette stykke og med forbehold af artikel 207 bistås Rådet af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité med støtte fra de organer, der er oprettet som led i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og af den komité, der er nævnt i artikel 61 D, der, når det er relevant, forelægger Rådet fælles udtalelser.

4.   For at Unionen og dens medlemsstater skal kunne optræde effektivt, foretager Det Europæiske Råd regelmæssige vurderinger af de trusler, som Unionen står over for.«

INSTITUTIONELLE OG FINANSIELLE BESTEMMELSER

177)

Femte del omnummereres til SJETTE DEL, og dens overskrift ændres til »INSTITUTIONELLE OG FINANSIELLE BESTEMMELSER«.

EUROPA-PARLAMENTET

178)

Artikel 189 ophæves.

179)

I artikel 190 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, 2 og 3 udgår, og stk. 4 og 5 omnummereres til henholdsvis stk. 1 og 2.

b)

Stk. 4, omnummereret til stk. 1, ændres således:

i)

I første afsnit erstattes ordene »til afholdelse af almindelige direkte valg« af »med henblik på fastsættelse af de bestemmelser, der er nødvendige for, at dets medlemmer kan vælges ved almindelige direkte valg«.

ii)

Andet afsnit affattes således:

»Rådet fastsætter med enstemmighed de nødvendige bestemmelser efter en særlig lovgivningsprocedure og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal af sine medlemmer. Disse bestemmelser træder i kraft, når medlemsstaterne har godkendt dem i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.«

c)

I stk. 5, omnummereret til stk. 2, indsættes ordene »på eget initiativ ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure« efter »Europa-Parlamentet fastsætter«.

180)

I artikel 191 udgår stk. 1. I stk. 2 indsættes ordene »ved forordning« før »statutten for politiske partier«, og ordene »som nævnt i artikel 8 A, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union« indsættes efter »på europæisk plan«.

181)

I artikel 192 udgår stk. 1; i stk. 2 erstattes ordene »af medlemmernes stemmer« af »af sine medlemmer«, og der tilføjes følgende punktum sidst i stykket: »Hvis Kommissionen ikke fremsætter noget forslag, giver den Europa-Parlamentet en begrundelse herfor.«

182)

I artikel 193 foretages følgende ændringer:

a)

Ændringen i stk. 1 vedrører ikke den danske udgave;

b)

Stk. 3 affattes således:

»De nærmere vilkår for udøvelse af undersøgelsesbeføjelsen fastsættes af Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse på eget initiativ ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure og efter Rådets og Kommissionens godkendelse.«

183)

I artikel 195 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1, første afsnit, erstattes de indledende ord »Europa-Parlamentet udnævner en ombudsmand, som skal være beføjet til at modtage klager« af »En europæisk ombudsmand valgt af Europa-Parlamentet er beføjet til at modtage klager«, i afsnittets sidste del erstattes ordene »og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner« af »under udøvelsen af dens domstolsfunktioner«, og der tilføjes følgende sidste punktum: »Den Europæiske Ombudsmand undersøger klagerne og aflægger beretning herom.«

b)

I stk. 2, første afsnit, erstattes ordet »udnævnes« af »vælges«.

c)

I stk. 3 erstattes ordene »noget andet organ« af »nogen regering, nogen anden institution eller noget andet organ, kontor eller agentur«.

d)

I stk. 4 indsættes ordene »på eget initiativ ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure« efter »Europa-Parlamentet fastsætter«.

184)

I artikel 196, stk. 2, erstattes ordene »træde sammen til ekstraordinær session efter anmodning af et flertal af dets medlemmer, af Rådet eller af« af »træde sammen til ekstraordinær mødeperiode« efter anmodning fra et flertal af dets medlemmer, fra Rådet eller fra.

185)

I artikel 197 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 udgår.

b)

Stk. 2 affattes således:

»Kommissionen har adgang til alle møder og til at tage ordet på begæring.«

c)

Stk. 4 affattes således:

»Det Europæiske Råd og Rådet udtaler sig for Europa-Parlamentet på betingelser fastsat i henholdsvis Det Europæiske Råds og Rådets forretningsorden.«

186)

I artikel 198, stk. 1, udgår ordet »absolut« .

187)

I artikel 199, stk. 2, erstattes ordene »forretningsordenens bestemmelser« af »traktaternes og dets forretningsordens bestemmelser.«

188)

Artikel 201, stk. 2, affattes således:

»Såfremt forslaget om mistillidsvotum vedtages med to tredjedeles flertal af de afgivne stemmer og af et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer, skal Kommissionens medlemmer samlet nedlægge deres hverv, og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik nedlægger de hverv, denne udøver i Kommissionen. De fungerer og viderefører dog de løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt i henhold til artikel 9 D i traktaten om Den Europæiske Union. I dette tilfælde udløber tjenesteperioden for de medlemmer af Kommissionen, der er udnævnt til at efterfølge dem, på den dato, hvor tjenesteperioden for de medlemmer af Kommissionen, der samlet har måttet nedlægge deres hverv, ville være udløbet.«

DET EUROPÆISKE RÅD

189)

Følgende nye afdeling 1a og nye artikel 201a og 201b indsættes:

»AFDELING 1a

DET EUROPÆISKE RÅD

Artikel 201a

1.   Hvert medlem af Det Europæiske Råd kan kun modtage fuldmagt til at stemme fra ét af de øvrige medlemmer.

Artikel 9 C, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 205, stk. 2, i denne traktat finder anvendelse på Det Europæiske Råd, når det træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Når Det Europæiske Råd træffer afgørelse ved afstemning, deltager dets formand og Kommissionens formand ikke i afstemningen.

Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de af Det Europæiske Råds afgørelser, der kræver enstemmighed.

2.   Det Europæiske Råd kan indbyde formanden for Europa-Parlamentet til at blive hørt.

3.   Det Europæiske Råd træffer afgørelse med simpelt flertal i forbindelse med procedurespørgsmål samt i forbindelse med vedtagelsen af sin forretningsorden.

4.   Det Europæiske Råd bistås af Generalsekretariatet for Rådet.

Artikel 201b

Det Europæiske Råd vedtager med kvalificeret flertal:

a)

en afgørelse, der fastlægger en liste over andre rådssammensætninger end sammensætningerne almindelige anliggender og udenrigsanliggender i overensstemmelse med artikel 9 C, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Union

b)

en afgørelse om formandskabet for Rådet, undtagen i sammensætningen udenrigsanliggender, i overensstemmelse med artikel 9 C, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Union.«

RÅDET

190)

Artikel 202 og 203 ophæves.

191)

I artikel 205 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 og 2 erstattes af følgende tekst:

»1.   Ved afgørelser, der kræver simpelt flertal, træffer Rådet afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer.

2.   Hvis Rådet ikke træffer afgørelse på forslag af Kommissionen eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, defineres kvalificeret flertal uanset artikel 9 C, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union fra den 1. november 2014 og med forbehold af bestemmelserne i protokollen om overgangsbestemmelser som mindst 72 % af Rådets medlemmer, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65 % af Unionens befolkning.

3.   I de tilfælde, hvor det ifølge traktaterne ikke er alle Rådets medlemmer, der deltager i afstemningen, defineres kvalificeret flertal fra den 1. november 2014 og med forbehold af bestemmelserne i protokollen om overgangsbestemmelser således:

a)

Kvalificeret flertal defineres som mindst 55 % af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65 % af befolkningen i disse medlemsstater.

Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35 % af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.

b)

Hvis Rådet ikke træffer afgørelse på forslag af Kommissionen eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, defineres kvalificeret flertal uanset litra a) som mindst 72 % af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65 % af befolkningen i disse medlemsstater.«

b)

Stk. 4 udgår, og stk. 3 omnummereres til stk. 4.

192)

Artikel 207 affattes således:

»Artikel 207

1.   En komité sammensat af de faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer er ansvarlig for at forberede Rådets arbejde og udføre de hverv, der tildeles den af Rådet. Komitéen kan vedtage procedureafgørelser i de tilfælde, der er nævnt i Rådets forretningsorden.

2.   Rådet bistås af et generalsekretariat, der ledes af en generalsekretær udnævnt af Rådet.

Rådet træffer afgørelse om generalsekretariatets organisation med simpelt flertal.

3.   Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal i forbindelse med procedurespørgsmål samt i forbindelse med vedtagelsen af sin forretningsorden.«

193)

I artikel 208 tilføjes følgende punktum sidst i artiklen: »Hvis Kommissionen ikke fremsætter noget forslag, giver den Rådet en begrundelse herfor.«

194)

I artikel 209 erstattes ordene »udtalelse fra« af »høring af«.

195)

Artikel 210 affattes således:

»Artikel 210

Rådet fastsætter lønninger, godtgørelser og pensioner for Det Europæiske Råds formand, for Kommissionens formand, for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, for Kommissionens medlemmer, for Den Europæiske Unions Domstols præsidenter, medlemmer og justitssekretærer samt for Rådets generalsekretær. Det fastsætter ligeledes alle godtgørelser, der ydes som vederlag.«

KOMMISSIONEN

196)

Artikel 211 ophæves. Følgende artikel 211a indsættes:

»Artikel 211a

I overensstemmelse med artikel 9 D, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union vælges Kommissionens medlemmer på grundlag af en rotationsordning fastsat med enstemmighed af Det Europæiske Råd ud fra følgende principper:

a)

Medlemsstaterne behandles fuldstændig ligeligt for så vidt angår fastlæggelsen af rækkefølgen og varigheden af deres statsborgeres medlemskab af Kommissionen; følgelig kan differencen mellem det samlede antal tjenesteperioder varetaget af statsborgere fra to givne medlemsstater aldrig overstige én.

b)

Hver af de på hinanden følgende Kommissioner sammensættes således, at den demografiske og geografiske spredning i samtlige medlemsstater afspejles på tilfredsstillende måde, jf. dog litra a).«

197)

Artikel 212 bliver et nyt stk. 2 i artikel 218.

198)

I artikel 213 udgår stk. 1, og stk. 2 nummereres ikke; de to første afsnit i det tidligere stk. 2 lægges sammen og affattes således:

»Kommissionens medlemmer afholder sig fra enhver handling, der er uforenelig med karakteren af deres hverv. Medlemsstaterne respekterer deres uafhængighed og forsøger ikke at påvirke dem under udførelsen af deres hverv.«

199)

Artikel 214 ophæves.

200)

I artikel 215 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 erstattes af følgende to stykker:

»For resten af det fratrådte, afskedigede eller afdøde medlems tjenesteperiode udnævner Rådet i forståelse med Kommissionens formand et nyt medlem af samme nationalitet efter høring af Europa-Parlamentet og i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 9 D, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union.

Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionens formand beslutte, at der ikke skal udnævnes nogen efterfølger, navnlig når der kun er kort tid tilbage af det pågældende medlems tjenesteperiode.«

b)

Følgende nye stk. 5 indsættes:

»Ved frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald udnævnes der en efterfølger for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik for resten af dennes tjenesteperiode i henhold til artikel 9 E, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union.«

c)

Sidste stykke affattes således:

»Hvis alle medlemmer af Kommissionen fratræder frivilligt, viderefører de de løbende forretninger og fungerer, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt for resten af deres tjenesteperiode i henhold til artikel 9 D i traktaten om Den Europæiske Union.«

201)

I artikel 217 udgår stk. 1, 3 og 4, og stk. 2 nummereres ikke. Første punktum i dette stykke affattes således: »Kommissionens ansvarsområder struktureres og fordeles mellem dens medlemmer af formanden i henhold til artikel 9 D, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Union, jf. dog artikel 9 E, stk. 4, i nævnte traktat.«

202)

I artikel 218 udgår stk. 1; stk. 2 omnummereres til stk. 1, og ordene »i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat« udgår. Der indsættes et stk. 2, der affattes som artikel 212.

203)

I artikel 219, stk. 1, erstattes ordene »det i artikel 213 nævnte antal medlemmer« af »dens medlemmer«, og stk. 2 affattes således: »Dens forretningsorden fastsætter det beslutningsdygtige antal medlemmer.«

DOMSTOLEN

204)

Overskriften til 4. afdeling affattes således: »DEN EUROPÆISKE UNIONS DOMSTOL«.

205)

Artikel 220 ophæves.

206)

Artikel 221, stk. 1, udgår.

207)

I artikel 223 tilføjes sidst i stk. 1 ordene »efter høring af det udvalg, der er omhandlet i artikel 224a.«

208)

I artikel 224, stk. 1, udgår første punktum, og ordene »i Retten« indsættes efter »Antallet af dommere«. I stk. 2 indsættes sidst i andet punktum ordene »efter høring af det udvalg, der er omhandlet i artikel 224a«.

209)

Der indsættes følgende nye artikel 224a:

»Artikel 224a

Der nedsættes et udvalg, der skal afgive udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til at udøve embederne som dommer og generaladvokat ved Domstolen og Retten, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser i overensstemmelse med artikel 223 og 224.

Udvalget skal bestå af syv personer, der er valgt blandt tidligere medlemmer af Domstolen og Retten, medlemmer af de højeste nationale retter og jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt, heraf én foreslået af Europa-Parlamentet. Rådet vedtager en afgørelse om reglerne for dette udvalgs funktionsmåde og en afgørelse om udpegelse af medlemmerne. Det træffer afgørelse på initiativ af Domstolens præsident.«

210)

I artikel 225, stk. 1, første afsnit, første punktum, erstattes ordene »der henvises til en særlig retsinstans, eller sager« af »der henvises til en specialret oprettet i medfør af artikel 225 A, og sager«, og i stk. 2, første afsnit, udgår ordene »i medfør af artikel 225 A oprettede«.

211)

I artikel 225 A foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure oprette specialretter tilknyttet Retten, der i første instans skal træffe afgørelse i visse arter af sager inden for særlige områder. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse ved forordning enten på forslag af Kommissionen og efter høring af Domstolen eller på begæring af Domstolen og efter høring af Kommissionen.«

b)

I stk. 2 erstattes ordene »afgørelsen om at oprette« af »forordningen om oprettelse af«, og ordet »denne« erstattes af »denne ret«.

c)

I stk. 3 erstattes ordene »afgørelsen om oprettelse af den særlige retsinstans« af »forordningen om oprettelse af specialretten«.

d)

I stk. 6 erstattes ordet »afgørelsen« af »forordningen«, og der tilføjes sidst i stykket følgende punktum: »Afsnit I i statutten samt dens artikel 64 finder under alle omstændigheder anvendelse på specialretterne.«

212)

I artikel 228 foretages følgende ændringer:

a)

Første og andet afsnit i stk. 2 erstattes af følgende tekst, der bliver første afsnit:

»2.   Hvis Kommissionen finder, at den pågældende medlemsstat ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelsen af Domstolens dom, kan den indbringe sagen for Domstolen efter at have givet denne stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger. Den angiver i denne forbindelse størrelsen af det faste beløb eller den tvangsbøde, som den efter omstændighederne finder det passende, at den pågældende medlemsstat betaler.«

Tredje afsnit bliver andet afsnit; ændringen i dette afsnit vedrører ikke den danske udgave.

b)

Følgende nye stk. 3 tilføjes:

»3.   Når Kommissionen indbringer en sag for Domstolen i henhold til artikel 226, fordi den finder, at den pågældende medlemsstat ikke har overholdt sin forpligtelse til at meddele gennemførelsesforanstaltninger til et direktiv vedtaget efter en lovgivningsprocedure, kan den, når den finder det hensigtsmæssigt, angive størrelsen af det faste beløb eller den tvangsbøde, som den efter omstændighederne finder det passende, at den pågældende stat betaler.

Hvis Domstolen fastslår en overtrædelse, kan den pålægge den pågældende medlemsstat at betale et fast beløb eller en tvangsbøde, der ikke overstiger det af Kommissionen anførte beløb. Betalingspligten får virkning på den dato, Domstolen fastsætter i sin dom.«

213)

I artikel 229 A erstattes ordene »Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet« af »Rådet med enstemmighed efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet«, og ordene »fællesskabsretlige industrielle ejendomsrettigheder« erstattes af »europæiske intellektuelle ejendomsrettigheder«. Sidste punktum erstattes af følgende tekst: »Disse bestemmelser træder i kraft, når medlemsstaterne har godkendt dem i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.«

214)

I artikel 230 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således: »Domstolen prøver lovligheden af lovgivningsmæssige retsakter, af retsakter vedtaget af Rådet, Kommissionen eller Den Europæiske Centralbank, bortset fra henstillinger og udtalelser, samt af de af Europa-Parlamentets og Det Europæiske Råds retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand. Den prøver ligeledes lovligheden af de af Unionens organers, kontorers og agenturers retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand.«

b)

I stk. 3 erstattes ordene »af Revisionsretten og af ECB med henblik på at bevare disses prærogativer« af »af Revisionsretten, af Den Europæiske Centralbank og af Regionsudvalget med henblik på at bevare disses prærogativer«.

c)

Stk. 4 affattes således:

»Enhver fysisk eller juridisk person kan på det grundlag, der er omhandlet i stk. 1 og 2, indbringe klage med henblik på prøvelse af retsakter, der er rettet til vedkommende, eller som berører denne umiddelbart og individuelt, samt af regelfastsættende retsakter, der berører vedkommende umiddelbart, og som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger.«

d)

Følgende nye stk. 5 indsættes, og det nuværende stk. 5 bliver stk. 6:

»Retsakter om oprettelse af EU-organer, -kontorer og -agenturer kan fastsætte særlige betingelser og vilkår for fysiske eller juridiske personers indbringelse af klager med henblik på prøvelse af retsakter vedtaget af disse organer, kontorer og agenturer, som skal have retsvirkning for dem.«

215)

Artikel 231, stk. 2, affattes således: »Domstolen angiver dog, dersom den skønner det nødvendigt, hvilke af den annullerede retsakts virkninger der skal betragtes som bestående.«

216)

I artikel 232 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 indsættes ordene »Det Europæiske Råd,« efter »Europa-Parlamentet«, ordene »eller Den Europæiske Centralbank« indsættes efter »Kommissionen«, ordet »eller« før Kommissionen erstattes af et komma, og der tilføjes følgende punktum sidst i stykket: »Denne artikel finder på samme betingelser anvendelse på Unionens organer, kontorer og agenturer, hvis de undlader at træffe afgørelse.«

b)

I stk. 3 indsættes ordene »eller et af dens organer, kontorer eller agenturer« efter »institutioner«.

c)

Stk. 4 udgår.

217)

I artikel 233, stk. 1, erstattes ordene »eller de institutioner« af »institution«, og stk. 3 udgår.

218)

I artikel 234, stk. 1, udgår ordene »og ECB« i litra b), og litra c) udgår. Der tilføjes følgende stykke sidst i artiklen: »Hvis et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret, der vedrører en person, der er frihedsberøvet, træffer Domstolen afgørelse hurtigst muligt.«

219)

I artikel 235 erstattes henvisningen til artikel 288, stk. 2, af en henvisning til artikel 288, stk. 2 og 3.

220)

Følgende nye artikel 235a indsættes:

»Artikel 235a

Domstolen har kun kompetence til at udtale sig om lovligheden af en retsakt vedtaget af Det Europæiske Råd eller Rådet i henhold til artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union efter anmodning fra den medlemsstat, hvorom Det Europæiske Råd eller Rådet har fastslået, at der foreligger en situation som omhandlet i nævnte artikel, og kun for så vidt angår overholdelsen af artiklens procedurebestemmelser.

Anmodningen skal fremsættes inden for en frist på en måned, efter at Rådet har fastslået, at den pågældende situation foreligger. Domstolen træffer afgørelse inden for en måned fra den dato, hvor anmodningen fremsættes.«

221)

I artikel 236 erstattes ordene »vedtægten for dets tjenestemænd, eller som fremgår af de ansættelsesvilkår, der gælder for dets øvrige ansatte« af »vedtægten for Unionens tjenestemænd og de ansættelsesvilkår, der gælder for dens øvrige ansatte«.

222)

I artikel 237, litra d), erstattes ordet »Rådet« i begyndelsen af andet punktum af »Styrelsesrådet«.

223)

Følgende artikel 240a og artikel 240b indsættes:

»Artikel 240a

Den Europæiske Unions Domstol har ingen kompetence for så vidt angår bestemmelserne vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller for så vidt angår retsakter vedtaget på grundlag af disse bestemmelser.

Domstolen har dog kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel 25b i traktaten om Den Europæiske Union og træffe afgørelse i sager anlagt på de betingelser, der fremgår af artikel 230, stk. 4, i denne traktat vedrørende prøvelsen af lovligheden af afgørelser om restriktive foranstaltninger over for fysiske eller juridiske personer vedtaget af Rådet på grundlag af afsnit V, kapitel 2, i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 240b

Under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, kapitel 4 og 5, vedrørende et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed har Den Europæiske Unions Domstol ingen kompetence til at prøve gyldigheden eller proportionaliteten af operationer, som udføres af en medlemsstats politi eller andre retshåndhævende myndigheder, eller udøvelsen af medlemsstaternes beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.«

224)

Artikel 241 affattes således:

»Artikel 241

Uanset udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 230, stk. 5, kan hver part i en retstvist, der angår en almengyldig retsakt vedtaget af en institution, et organ, et kontor eller et agentur under Unionen, over for Den Europæiske Unions Domstol påberåbe sig de i artikel 230, stk. 2, nævnte grunde og gøre gældende, at retsakten ikke kan finde anvendelse.«

225)

Artikel 242, andet punktum: ændringen vedrører ikke den danske udgave.

226)

Artikel 245, stk. 2, affattes således:

»Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure ændre bestemmelserne i statutten, bortset fra afsnit I og artikel 64 heri. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse enten på begæring af Domstolen og efter høring af Kommissionen eller på forslag af Kommissionen og efter høring af Domstolen.«

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

227)

Følgende afdeling 4a og artikel 245a indsættes:

»AFDELING 4a

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Artikel 245a

1.   Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker udgør Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta — som tilsammen udgør Eurosystemet — fører Unionens monetære politik.

2.   ESCB styres af Den Europæiske Centralbanks besluttende organer. Hovedmålet for ESCB er at fastholde prisstabilitet. Uden at dette mål herved berøres, støtter systemet de generelle økonomiske politikker i Unionen for at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål.

3.   Den Europæiske Centralbank har status som juridisk person. Den har eneret til at bemyndige udstedelse af euro. Den er uafhængig i udøvelsen af sine beføjelser og i forvaltningen af sine finanser. Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemsstaternes regeringer respekterer denne uafhængighed.

4.   Den Europæiske Centralbank vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for udøvelsen af dens funktioner, i henhold til artikel 105-111a og artikel 115 C og på de betingelser, der er fastsat i statutten for ESCB og ECB. I henhold til nævnte artikler bevarer de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og deres centralbanker deres beføjelser på det monetære område.

5.   Den Europæiske Centralbank skal på sine beføjelsesområder høres om ethvert udkast til EU-retsakt og om ethvert udkast til national retsforskrift og kan afgive udtalelse.«

228)

Der indsættes en artikel 245b, der affattes som artikel 112, dog med følgende ændringer:

a)

Sidst i stk. 1 indsættes ordene »i de medlemsstater, der har euroen som valuta« efter »nationale centralbanker«.

b)

I stk. 2 udgår nummereringen a) og b), det nuværende litra a) bliver stykkets første afsnit, og de tre afsnit i det nuværende litra b) bliver henholdsvis andet, tredje og fjerde afsnit; i andet afsnit erstattes ordene »efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer på stats- eller regeringschefniveau,« af »af Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal«.

229)

Der indsættes en artikel 245c, der affattes som artikel 113.

REVISIONSRETTEN

230)

I artikel 246 erstattes ordet »regnskaberne« af »Unionens regnskaber«, og der indsættes følgende nye stykke som stk. 2:

»Den består af en statsborger fra hver medlemsstat. Medlemmerne udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse.«

231)

I artikel 247 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 og stk. 4, første afsnit, udgår. Stk. 2-9 omnummereres til stk. 1-8.

b)

I stk. 2, omnummereret til stk. 1, erstattes ordet »lande« af »stater«.

c)

I stk. 4, omnummereret til stk. 3, erstattes ordet »de« af »Revisionsrettens medlemmer«.

232)

I artikel 248 erstattes ordet »organ« af »organ, kontor eller agentur« i ental eller flertal, alt efter hvad der er relevant.

UNIONENS RETSAKTER

233)

Overskriften til kapitel 2 erstattes af følgende overskrift: »UNIONENS RETSAKTER, VEDTAGELSESPROCEDURER OG ANDRE BESTEMMELSER«.

234)

Der indsættes en 1. afdeling før artikel 249:

235)

I artikel 249 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»For at udøve Unionens beføjelser vedtager institutionerne forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»En afgørelse er bindende i alle enkeltheder. Når den angiver, hvem den er rettet til, er den kun bindende for disse.«

236)

Følgende nye artikel 249 A-249 D indsættes:

»Artikel 249 A

1.   Den almindelige lovgivningsprocedure består i, at en forordning, et direktiv eller en afgørelse vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab på forslag af Kommissionen. Denne procedure er fastlagt i artikel 251.

2.   I specifikke tilfælde, der er fastsat i traktaterne, vedtages forordninger, direktiver eller afgørelser af Europa-Parlamentet med deltagelse af Rådet eller af Rådet med deltagelse af Europa-Parlamentet, og dette udgør en særlig lovgivningsprocedure.

3.   Retsakter vedtaget ved en lovgivningsprocedure er lovgivningsmæssige retsakter.

4.   I de specifikke tilfælde, der er fastsat i traktaterne, kan retsakter vedtages på initiativ af en gruppe medlemsstater eller af Europa-Parlamentet efter henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på begæring af Domstolen eller Den Europæiske Investeringsbank.

Artikel 249 B

1.   Kommissionen kan i en lovgivningsmæssig retsakt få delegeret beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige elementer i den lovgivningsmæssige retsakt.

De lovgivningsmæssige retsakter afgrænser udtrykkeligt delegationens formål, indhold, omfang og varighed. De væsentlige elementer på et område er forbeholdt den lovgivningsmæssige retsakt og kan derfor ikke være omfattet af delegation.

2.   De lovgivningsmæssige retsakter fastlægger udtrykkeligt de betingelser, der gælder for delegationen, og som kan være følgende:

a)

Europa-Parlamentet eller Rådet kan beslutte at tilbagekalde delegationen

b)

den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for den frist, der er fastsat i den lovgivningsmæssige retsakt.

I de tilfælde, der er nævnt i litra a) og b), træffer Europa-Parlamentet afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer, og Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3.   Adjektivet »delegeret« eller »delegerede« indsættes i de delegerede retsakters titel.

Artikel 249 C

1.   Medlemsstaterne træffer alle de nationale foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Unionens juridisk bindende retsakter.

2.   Når ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter er nødvendige, tildeler disse retsakter Kommissionen eller — i specifikke behørigt begrundede tilfælde samt i de tilfælde, der er fastsat i artikel 11 og 13 i traktaten om Den Europæiske Union — Rådet gennemførelsesbeføjelser.

3.   Med henblik på stk. 2 fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure på forhånd generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

4.   Orddelen »gennemførelses« eller ordene »om gennemførelse af« indsættes i gennemførelsesretsakternes overskrift.

Artikel 249 D

Rådet vedtager henstillinger. Det træffer afgørelse på forslag af Kommissionen i alle de tilfælde, hvor det i henhold til traktaterne skal vedtage retsakter på forslag af Kommissionen. Det træffer afgørelse med enstemmighed på de områder, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt. Kommissionen samt Den Europæiske Centralbank i de specifikke tilfælde, der er fastsat i traktaterne, vedtager henstillinger.«

PROCEDURER FOR VEDTAGELSE AF RETSAKTER OG ANDRE BESTEMMELSER

237)

Der indsættes en 2. afdeling med overskriften »PROCEDURER FOR VEDTAGELSE AF RETSAKTER OG ANDRE BESTEMMELSER« før artikel 250.

238)

Artikel 250, stk. 1, affattes således:

»1.   Når Rådet i medfør af traktaterne træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, kan Rådet kun ændre dette forslag med enstemmighed, jf. dog artikel 251, stk. 10 og 13, artikel 268 og 270a, artikel 272 og artikel 273, stk. 2.«

239)

I artikel 251 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 erstattes ordene »denne artikel« af »den almindelige lovgivningsprocedure«.

b)

Stk. 2, andet og tredje afsnit, og stk. 3-7 erstattes af følgende tekst:

3.   Europa-Parlamentet fastlægger sin førstebehandlingsholdning og meddeler Rådet den.

4.   Hvis Rådet godkender Europa-Parlamentets holdning, vedtages den pågældende retsakt i den formulering, der svarer til Europa-Parlamentets holdning.

5.   Hvis Rådet ikke godkender Europa-Parlamentets holdning, fastlægger det sin førstebehandlingsholdning og meddeler Europa-Parlamentet den.

6.   Rådet giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for grundene til sin førstebehandlingsholdning. Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for sin holdning.

7.   Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på tre måneder efter meddelelsen

a)

godkender Rådets førstebehandlingsholdning eller ikke har udtalt sig, anses den pågældende retsakt for vedtaget i den formulering, der svarer til Rådets holdning

b)

med et flertal af sine medlemmer forkaster Rådets førstebehandlingsholdning, anses den pågældende retsakt for ikke-vedtaget

c)

med et flertal af sine medlemmer foreslår ændringer til Rådets førstebehandlingsholdning, sendes den således ændrede tekst til Rådet og til Kommissionen, som afgiver udtalelse om disse ændringer.

8.   Hvis Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, inden for en frist på tre måneder efter modtagelsen af Europa-Parlamentets ændringer

a)

godkender alle disse ændringer, anses den pågældende retsakt for vedtaget

b)

ikke godkender alle ændringerne, indkalder formanden for Rådet efter aftale med formanden for Europa-Parlamentet inden for en frist på seks uger til et møde i Forligsudvalget.

9.   Rådet træffer afgørelse med enstemmighed om de ændringer, som Kommissionen har afgivet negativ udtalelse om.

10.   Forligsudvalget, der sammensættes af Rådets medlemmer eller deres repræsentanter og et tilsvarende antal medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, har til opgave at skabe enighed om et fælles udkast, som kan accepteres af et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer eller disses repræsentanter og et flertal af de medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, inden for en frist på seks uger efter indkaldelsen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets andenbehandlingsholdninger.

11.   Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer med henblik på at forlige Europa-Parlamentets og Rådets holdninger.

12.   Hvis Forligsudvalget inden for en frist på seks uger efter indkaldelsen ikke godkender noget fælles udkast, anses den foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.

13.   Hvis Forligsudvalget inden for denne frist godkender et fælles udkast, har Europa-Parlamentet og Rådet hver især en frist på seks uger fra godkendelsen til at vedtage den pågældende retsakt i overensstemmelse med det fælles udkast, idet Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer og Rådet med kvalificeret flertal. Hvis dette ikke sker, anses den foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.

14.   De i denne artikel anførte frister på tre måneder og seks uger forlænges på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ med henholdsvis højst en måned og højst to uger.

15.   Når en lovgivningsmæssig retsakt i de tilfælde, der er fastsat i traktaterne, underkastes den almindelige lovgivningsprocedure på initiativ af en gruppe af medlemsstater, efter henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på anmodning af Domstolen, finder stk. 2, stk. 6, andet punktum, og stk. 9 ikke anvendelse.

I disse tilfælde sender Europa-Parlamentet og Rådet udkastet til retsakt samt deres første- og andenbehandlingsholdninger til Kommissionen. Europa-Parlamentet eller Rådet kan anmode om en udtalelse fra Kommissionen under hele forløbet af proceduren, ligesom Kommissionen kan afgive udtalelse på eget initiativ. Den kan, hvis den finder det nødvendigt, deltage i Forligsudvalget i overensstemmelse med stk. 11.«

240)

Artikel 252 ophæves. Følgende nye artikel 252a indsættes:

»Artikel 252a

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen holder indbyrdes samråd og aftaler i fællesskab formerne for deres samarbejde. Med henblik herpå kan de inden for traktaternes rammer indgå interinstitutionelle aftaler, der kan antage bindende karakter.«

241)

Artikel 253 affattes således:

»Artikel 253

Når det ikke er fastsat i traktaterne, hvilken type retsakt der skal vedtages, tager institutionerne i hvert enkelt tilfælde stilling hertil under overholdelse af gældende procedurer og proportionalitetsprincippet.

Retsakter skal begrundes og henvise til de forslag, initiativer, henstillinger, anmodninger og udtalelser, der kræves i henhold til traktaterne.

Når Europa-Parlamentet og Rådet får forelagt et udkast til en lovgivningsmæssig retsakt, kan de ikke vedtage retsakter, der ikke er omhandlet i den lovgivningsprocedure, der gælder på det pågældende område.«

242)

Artikel 254 affattes således:

»Artikel 254

1.   Lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, undertegnes af både formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Rådet.

Lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure, undertegnes af formanden for den institution, der har vedtaget dem.

Lovgivningsmæssige retsakter offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. De træder i kraft på det tidspunkt, der er fastsat i retsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angivet, på tyvendedagen efter offentliggørelsen.

2.   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter vedtaget i form af forordninger, direktiver og afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, undertegnes af formanden for den institution, der har vedtaget dem.

Forordninger, direktiver, der er rettet til alle medlemsstaterne, samt afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. De træder i kraft på det tidspunkt, der er fastsat i retsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angivet, på tyvendedagen efter offentliggørelsen.

Andre direktiver samt afgørelser, der angiver, hvem de er rettet til, meddeles dem, de er rettet til, og får virkning ved denne meddelelse.«

243)

Følgende nye artikel 254a indsættes:

»Artikel 254a

1.   Under udførelsen af deres opgaver støtter Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning.

2.   Under overholdelse af den vedtægt og de ansættelsesvilkår, der er vedtaget på grundlag af artikel 283, fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure bestemmelser med henblik herpå.«

244)

Artikel 255 bliver artikel 16 A; artiklen ændres som angivet ovenfor i nr. 28).

245)

I artikel 256, stk. 1, erstattes ordene »De af Rådets og Kommissionens beslutninger, der indebærer« af »De af Rådets, Kommissionens eller Den Europæiske Centralbanks retsakter, der indebærer«.

RÅDGIVENDE ORGANER

246)

Der indsættes følgende nye kapitel 3 og artikel 256a, kapitel 3 og 4 bliver henholdsvis 1. afdeling og 2. afdeling, og kapitel 5 omnummereres til kapitel 4:

»KAPITEL 3

UNIONENS RÅDGIVENDE ORGANER

Artikel 256a

1.   Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bistås af et økonomisk og socialt udvalg og et regionsudvalg med rådgivende funktioner.

2.   Det Økonomiske og Sociale Udvalg består af repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og for organisationer for andre aktører, der er repræsentative for civilsamfundet, navnlig på det socioøkonomiske, borgerretlige, faglige og kulturelle område.

3.   Regionsudvalget består af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling.

4.   Det Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets medlemmer må ikke være bundet af nogen instruktion. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse.

5.   Reglerne i stk. 2 og 3 om karakteren af disse udvalgs sammensætning revideres med jævne mellemrum af Rådet for at tage hensyn til den økonomiske, sociale og demografiske udvikling i Unionen. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen afgørelser herom.«

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

247)

Artikel 257 og 261 ophæves.

248)

Artikel 258, stk. 2 og 3, erstattes af følgende stykke:

»Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, vedtager en afgørelse om udvalgets sammensætning.«

249)

I artikel 259 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 erstattes første punktum af følgende punktum: »Udvalgets medlemmer beskikkes for fem år.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Rådet træffer afgørelse efter høring af Kommissionen. Det kan indhente udtalelser fra europæiske organisationer, der repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale sektorer og civilsamfundet, som berøres af Unionens virksomhed.«

250)

I artikel 260, stk. 1, erstattes ordene »to år« af »to et halvt år«, og i stk. 3 indsættes ordet »Europa-Parlamentets,« før ordet »Rådets«.

251)

I artikel 262 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1, 2 og 3 indsættes ordet »Europa-Parlamentet,« før »Rådet«.

b)

I stk. 1 erstattes ordene »skal i de tilfælde, der er nævnt i denne traktat, høres« af »høres i de tilfælde, der er nævnt i denne traktat,«.

c)

I stk. 3 erstattes ordene »Udvalgets og de faglige sektioners udtalelser« af »Udvalgets udtalelse«.

d)

Stk. 4 udgår.

REGIONSUDVALGET

252)

I artikel 263 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 udgår.

b)

Stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:

»Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, vedtager en afgørelse om udvalgets sammensætning.«

c)

I stk. 4, der bliver stk. 3, første punktum, erstattes tallet »fire« af »fem«, og ordene »efter indstilling fra de respektive medlemsstater« udgår; i fjerde punktum erstattes ordene »stk. 1« af ordene »artikel 256a, stk. 3«.

d)

Sidste stykke udgår.

253)

I artikel 264, stk. 1, erstattes ordene »to år« af »to et halvt år«, og i stk. 3 indsættes ordet »Europa-Parlamentets,« før ordet »Rådets«.

254)

I artikel 265 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1, 2 og 3 samt i sidste stykke indsættes ordet »Europa-Parlamentet,« før »Rådet«.

b)

I stk. 1 udgår ordet »to«.

c)

Stk. 4 udgår.

DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

255)

I artikel 266, stk. 3, erstattes ordene »på anmodning af Kommissionen« af »på forslag af Kommissionen«, ordene »efter en særlig lovgivningsprocedure« indsættes efter »enstemmighed«, og ordene »artikel 4, 11 og 12 samt artikel 18, stk. 5, i« udgår.

256)

I artikel 267, stk. 1, litra b), erstattes ordene », og som er foranlediget« af »foranlediget«, og ordene »gradvise gennemførelse« erstattes af »gennemførelse eller funktion«.

FINANSIELLE BESTEMMELSER

257)

I artikel 268 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 udgår ordene », herunder dem, der vedrører Den Europæiske Socialfond,«, og de tre stykker bliver stk. 1.

b)

Det tidligere stk. 2 bliver andet afsnit i stk. 1 og affattes således:

»Unionens årlige budget fastlægges af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 272.«

c)

Følgende nye stk. 2-6 tilføjes:

»2.   De udgifter, der er opført på budgettet, bevilges for et regnskabsår ad gangen i overensstemmelse med den forordning, der er nævnt i artikel 279.

3.   Før der kan afholdes udgifter på budgettet, skal der vedtages en juridisk bindende EU-retsakt, der giver et retsgrundlag for Unionens tiltag og for afholdelsen af den dertil svarende udgift i overensstemmelse med den forordning, der er nævnt i artikel 279, med de undtagelser, der måtte være fastsat heri.

4.   For at sikre budgetdisciplin vedtager Unionen ingen retsakter, der kan have betydelig indvirkning på budgettet, uden at afgive forsikring om, at de udgifter, der følger af disse retsakter, kan finansieres inden for rammerne af Unionens egne indtægter og under overholdelse af den flerårige finansielle ramme, der er nævnt i artikel 270a.

5.   Budgettet gennemføres i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemsstaterne og Unionen samarbejder med henblik på at sikre, at bevillingerne på budgettet anvendes i overensstemmelse med dette princip.

6.   Unionen og medlemsstaterne bekæmper i overensstemmelse med artikel 280 svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.«

UNIONENS EGNE INDTÆGTER

258)

Et kapitel 1 med overskriften »UNIONENS EGNE INDTÆGTER« indsættes før artikel 269.

259)

I artikel 269 foretages følgende ændringer:

a)

Følgende nye stk. 1 indsættes:

»Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.«

b)

Sidste stykke erstattes af følgende to stykker:

»Rådet vedtager efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet en afgørelse, der fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne indtægter. Inden for denne ramme kan der også indføres nye kategorier af egne indtægter, og en eksisterende kategori kan ophæves. Denne afgørelse træder først i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Rådet fastsætter ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure gennemførelsesforanstaltningerne i forbindelse med ordningen for Unionens egne indtægter, for så vidt dette er fastsat i den afgørelse, der er vedtaget på grundlag af stk. 3. Rådet træffer afgørelse efter at have indhentet Europa-Parlamentets godkendelse.«

260)

Artikel 270 ophæves.

DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME

261)

Følgende nye kapitel 2 og nye artikel 270a indsættes:

»KAPITEL 2

DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME

Artikel 270a

1.   Formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter.

Den fastlægges for en periode på mindst fem år.

Unionens årlige budget overholder den flerårige finansielle ramme.

2.   Rådet vedtager efter en særlig lovgivningsprocedure en forordning, der fastlægger den flerårige finansielle ramme. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer.

Det Europæiske Råd kan med enstemmighed vedtage en afgørelse, der gør det muligt for Rådet at vedtage den forordning, der er nævnt i første afsnit, med kvalificeret flertal.

3.   Den finansielle ramme fastlægger de årlige lofter for bevillinger til forpligtelser for hver enkelt udgiftskategori og det årlige loft for bevillinger til betalinger. Udgiftskategorierne, hvoraf der er et begrænset antal, svarer til Unionens vigtigste aktivitetsområder.

Den finansielle ramme omfatter alle andre bestemmelser, der kan medvirke til en problemfri afvikling af den årlige budgetprocedure.

4.   Hvis Rådet ved udløbet af den foregående finansielle ramme ikke har vedtaget en forordning om en ny finansiel ramme, forlænges gyldighedsperioden for de lofter og andre bestemmelser, der gælder for den foregående finansielle rammes sidste år, indtil denne retsakt er vedtaget.

5.   Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen træffer under hele proceduren frem til vedtagelsen af den finansielle ramme de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette denne vedtagelse.«

UNIONENS ÅRLIGE BUDGET

262)

Et kapitel 3 med overskriften »UNIONENS ÅRLIGE BUDGET« indsættes efter artikel 270a.

263)

Der indsættes en artikel 270b, der affattes som stk. 1 i artikel 272.

264)

Artikel 271 bliver den nye artikel 273a; artiklen ændres som angivet nedenfor i nr. 267).

265)

Artikel 272, stk. 1, bliver artikel 270b, og artikel 272, stk. 2-10, erstattes af følgende tekst:

»Artikel 272

Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger efter en særlig lovgivningsprocedure Unionens årlige budget i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

1.

Hver institution, bortset fra Den Europæiske Centralbank, opstiller inden den 1. juli et overslag over sine udgifter for det følgende regnskabsår. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et budgetforslag, der kan indeholde afvigende overslag.

Dette forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.

2.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag, som indeholder budgetforslaget, senest den 1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Kommissionen kan ændre budgetforslaget under procedurens forløb indtil indkaldelsen af det forligsudvalg, der er nævnt i stk. 5.

3.

Rådet vedtager sin holdning til budgetforslaget og sender den til Europa-Parlamentet senest den 1. oktober i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører. Det giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for grundene til sin holdning.

4.

Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på 42 dage efter modtagelsen

a)

godkender Rådets holdning, er budgettet vedtaget

b)

ikke har udtalt sig, anses budgettet for vedtaget

c)

med et flertal af sine medlemmer vedtager ændringer, sendes det således ændrede forslag til Rådet og Kommissionen. Formanden for Europa-Parlamentet indkalder efter aftale med formanden for Rådet straks til et møde i Forligsudvalget. Forligsudvalget træder imidlertid ikke sammen, hvis Rådet inden for en frist på ti dage efter fremsendelsen meddeler Europa-Parlamentet, at det godkender alle dets ændringer.

5.

Forligsudvalget, der sammensættes af Rådets medlemmer eller deres repræsentanter og et tilsvarende antal medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, har til opgave på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets holdninger inden for en frist på 21 dage efter indkaldelsen at skabe enighed om et fælles udkast, som kan accepteres af et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer eller disses repræsentanter og et flertal af de medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet.

Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer med henblik på at forlige Europa-Parlamentets og Rådets holdninger.

6.

Hvis Forligsudvalget inden for den frist på 21 dage, der er omhandlet i stk. 5, når til enighed om et fælles udkast, har Europa-Parlamentet og Rådet hver især en frist på fjorten dage fra datoen for opnåelsen af denne enighed til at godkende det fælles udkast.

7.

Hvis inden for den frist på 14 dage, der er omhandlet i stk. 6),

a)

Europa-Parlamentet og Rådet begge godkender det fælles udkast eller undlader at træffe afgørelse, eller hvis en af disse institutioner godkender det fælles udkast, mens den anden undlader at træffe afgørelse, anses budgettet for endeligt vedtaget i overensstemmelse med det fælles udkast, eller

b)

Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer, og Rådet begge forkaster det fælles udkast, eller hvis en af disse institutioner forkaster det fælles udkast, mens den anden undlader at træffe afgørelse, forelægger Kommissionen et nyt budgetforslag, eller

c)

Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer, forkaster det fælles udkast, mens Rådet godkender det, forelægger Kommissionen et nyt budgetforslag, eller

d)

Europa-Parlamentet godkender det fælles udkast, mens Rådet forkaster det, kan Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer og tre femtedele af de afgivne stemmer, inden for en frist på fjorten dage fra datoen for Rådets forkastelse beslutte at bekræfte alle eller nogle af de ændringer, der er nævnt i stk. 4, litra c). Hvis en ændring foretaget af Europa-Parlamentet ikke bekræftes, bevares den holdning, der er godkendt i Forligsudvalget, med hensyn til den budgetpost, som den pågældende ændring vedrører. Budgettet anses for endeligt vedtaget på dette grundlag.

8.

Hvis Forligsudvalget inden for den frist på 21 dage, der er omhandlet i stk. 5), ikke når til enighed om et fælles udkast, forelægger Kommissionen et nyt budgetforslag.

9.

Når den i denne artikel foreskrevne procedure er afsluttet, fastslår Europa-Parlamentets formand, at budgettet er endeligt vedtaget.

10.

Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold til denne artikel, under iagttagelse af traktaterne og de i medfør af disse udstedte retsakter, navnlig vedrørende Unionens egne indtægter og balancen mellem indtægter og udgifter.«

266)

I artikel 273 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 erstattes ordet »vedtaget« af »endeligt vedtaget«, ordene »eller anden inddeling« udgår, og punktummets sidste del »på indtil en tolvtedel af det forrige regnskabsårs bevillinger, dog at Kommissionen højst kan råde over beløb svarende til en tolvtedel af de beløb, der er opført i det budgetforslag, som er under udarbejdelse.« erstattes af »på indtil en tolvtedel af de bevillinger, der er opført under det pågældende kapitel i budgettet for det forrige regnskabsår, dog uden mulighed for overskridelse af en tolvtedel af de bevillinger, der er opført i samme kapitel i budgetforslaget.«

b)

I stk. 2 indsættes ordene »på forslag af Kommissionen« efter »Rådet«, og der tilføjes følgende passus til sidst: »i overensstemmelse med den i medfør af artikel 279 udstedte forordning. Det sender straks sin afgørelse til Europa-Parlamentet.«

c)

Stk. 3 udgår.

d)

Sidste stykke erstattes af følgende stykker:

»Den afgørelse, der er nævnt i stk. 2, fastsætter de nødvendige foranstaltninger vedrørende indtægter med henblik på at sikre gennemførelsen af denne artikel under overholdelse af de retsakter, der er nævnt i artikel 269.

Den træder i kraft tredive dage efter vedtagelsen, hvis Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer, inden for denne frist ikke beslutter at reducere disse udgifter.«

267)

Der indsættes en artikel 273a, der affattes som artikel 271, dog med følgende ændringer:

a)

Stk. 1 udgår.

b)

Stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således: »Bevillingerne opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller formål og opdeles yderligere i overensstemmelse med den i medfør af artikel 279 udstedte forordning.«

c)

I sidste stykke erstattes ordene »Rådets og Kommissionens og Domstolens« af »Det Europæiske Råds og Rådets, Kommissionens samt Den Europæiske Unions Domstols«.

GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET OG DECHARGE

268)

Et kapitel 4 med overskriften »GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET OG DECHARGE« indsættes før artikel 274, der ændres således:

a)

I stk. 1 erstattes ordene »det i medfør af artikel 279 udstedte regnskabsregulativ gennemfører Kommissionen budgettet på eget ansvar« af »den i medfør af artikel 279 udstedte forordning gennemfører Kommissionen på eget ansvar budgettet i samarbejde med medlemsstaterne«.

b)

Stk. 2 affattes således:

»Forordningen fastsætter medlemsstaternes kontrol- og revisionsforpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet og det deraf følgende ansvar. Den fastsætter også det ansvar og de særlige bestemmelser, der gælder i forbindelse med den enkelte institutions medvirken ved afholdelsen af egne udgifter.«, og i stk. 3 erstattes ordene »det i medfør af artikel 279 udstedte regnskabsregulativ« af »den i medfør af artikel 279 udstedte forordning«

.

269)

I artikel 275 ændres rækkefølgen af ordene »Rådet og Europa-Parlamentet« til »Europa-Parlamentet og Rådet«. Følgende nye stk. 2 tilføjes:

»Kommissionen forelægger ligeledes Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået især i forhold til bemærkningerne fra Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 276.«

270)

I artikel 276, stk. 1, erstattes ordene »de i artikel 275 nævnte regnskaber og oversigter« af »det regnskab, den oversigt og den evalueringsrapport, der er nævnt i artikel 275,«.

FÆLLES FINANSIELLE BESTEMMELSER

271)

Et kapitel 5 med overskriften »FÆLLES BESTEMMELSER« indsættes før artikel 277.

272)

Artikel 277 affattes således:

»Artikel 277

Den flerårige finansielle ramme og det årlige budget opstilles i euro.«

273)

I artikel 279 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Revisionsretten, vedtager ved forordning:

a)

finansielle regler, der navnlig fastsætter de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen

b)

regler for kontrollen med de finansielle aktørers og navnlig de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar.«

b)

I stk. 2 udgår ordene »udtalelse fra« og »med enstemmighed«.

274)

Følgende nye artikel 279a og 279b indsættes:

»Artikel 279a

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen sørger for, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til, at Unionen kan opfylde sine juridiske forpligtelser over for tredjemand.

Artikel 279b

Formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen indkaldes på Kommissionens initiativ med jævne mellemrum til møde som led i de budgetprocedurer, der er nævnt i dette kapitel. Formændene træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme samråd og indbyrdes tilnærmelse af deres respektive institutioners holdninger med henblik på at lette gennemførelsen af dette afsnit.«

BEKÆMPELSE AF SVIG

275)

Et kapitel 6 med overskriften »BEKÆMPELSE AF SVIG« indsættes før artikel 280.

276)

I artikel 280 foretages følgende ændringer:

a)

Sidst i stk. 1 tilføjes følgende: »samt i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer«.

b)

I stk. 4 indsættes ordene »samt i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer« efter »i medlemsstaterne«, og sidste punktum udgår.

FORSTÆRKET SAMARBEJDE

277)

Et afsnit III med overskriften »FORSTÆRKET SAMARBEJDE« indsættes efter artikel 280.

278)

Der indsættes følgende artikel 280 A-280 I, som sammen med artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Union erstatter artikel 27 A-27 E, artikel 40-40 B og artikel 43-45 i den nugældende traktat om Den Europæiske Union og artikel 11 og 11 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:

»Artikel 280 A

Et forstærket samarbejde skal overholde traktaterne og gældende EU-ret.

Det må ikke skade det indre marked eller den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Det må ikke indebære begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne og må ikke fordreje konkurrencevilkårene mellem dem.

Artikel 280 B

Et forstærket samarbejde respekterer ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder og forpligtelser. Disse medlemsstater må ikke hæmme de deltagende medlemsstaters gennemførelse heraf.

Artikel 280 C

1.   Et forstærket samarbejde er åbent for alle medlemsstater, når det indføres, forudsat at medlemsstaterne opfylder de eventuelle betingelser for deltagelse, der er fastsat i den bemyndigende afgørelse. Det er ligeledes åbent for alle medlemsstater når som helst derefter, forudsat at medlemsstaterne foruden de nævnte betingelser efterkommer de retsakter, der allerede er vedtaget i henhold hertil.

Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, skal tilskynde til det størst mulige antal medlemsstaters deltagelse heri.

2.   Kommissionen og, når det er relevant, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen inden for forstærket samarbejde.

Artikel 280 D

1.   Medlemsstater, der ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde på et af de områder, der er nævnt i traktaterne, dog med undtagelse af områder med enekompetence og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, retter en anmodning til Kommissionen, hvori de nærmere angiver anvendelsesområdet for det påtænkte forstærkede samarbejde og de mål, der tilstræbes opfyldt hermed. Kommissionen kan forelægge Rådet et forslag herom. Hvis Kommissionen ikke fremsætter noget forslag, giver den de berørte medlemsstater en begrundelse herfor.

Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde som nævnt i første afsnit gives af Rådet på forslag af Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.

2.   De medlemsstater, der ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, retter anmodning til Rådet. Anmodningen sendes til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der afgiver udtalelse om sammenhængen mellem det påtænkte forstærkede samarbejde og Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, samt til Kommissionen, der afgiver udtalelse, navnlig om sammenhængen mellem det påtænkte forstærkede samarbejde og Unionens øvrige politikker. Anmodningen sendes ligeledes til Europa-Parlamentet til orientering.

Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives i form af en afgørelse vedtaget af Rådet med enstemmighed.

Artikel 280 E

Alle Rådets medlemmer kan deltage i dets forhandlinger, men kun medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, deltager i afstemningen.

Ved enstemmighed tæller kun de deltagende medlemsstaters repræsentanters stemmer.

Kvalificeret flertal defineres som angivet i artikel 205, stk. 3.

Artikel 280 F

1.   En medlemsstat, der ønsker at deltage i et igangværende forstærket samarbejde på et af de områder, der er nævnt i artikel 280 D, stk. 1, meddeler dette til Rådet og Kommissionen.

Inden fire måneder efter datoen for modtagelsen af meddelelsen bekræfter Kommissionen den pågældende medlemsstats deltagelse. Den anfører om nødvendigt, at betingelserne for deltagelse er opfyldt, og vedtager de overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med gennemførelsen af retsakter, der allerede er vedtaget inden for rammerne af det forstærkede samarbejde.

Hvis Kommissionen imidlertid finder, at betingelserne for deltagelse ikke er opfyldt, angiver den, hvilke bestemmelser der skal træffes for at opfylde disse betingelser, og fastsætter en tidsfrist for fornyet behandling af anmodningen. Efter udløbet af denne tidsfrist tager den anmodningen op til fornyet behandling efter den procedure, der er omhandlet i andet afsnit. Hvis Kommissionen finder, at betingelserne for deltagelse fortsat ikke er opfyldt, kan den pågældende medlemsstat henvise sagen til Rådet, der tager stilling til anmodningen. Rådet træffer afgørelse i henhold til artikel 280 E. Det kan ligeledes på forslag af Kommissionen vedtage de overgangsforanstaltninger, der er nævnt i andet afsnit.

2.   En medlemsstat, der ønsker at deltage i et allerede etableret forstærket samarbejde inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, meddeler dette til Rådet, til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til Kommissionen.

Rådet bekræfter den pågældende medlemsstats deltagelse efter høring af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og efter eventuelt at have fastslået, at betingelserne for deltagelse er opfyldt. Rådet kan ligeledes på forslag af den højtstående repræsentant vedtage de overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med gennemførelsen af retsakter, der allerede er vedtaget inden for rammerne af det forstærkede samarbejde. Hvis Rådet imidlertid finder, at betingelserne for deltagelse ikke er opfyldt, angiver det, hvilke bestemmelser der skal træffes for at opfylde disse betingelser, og fastsætter en tidsfrist for fornyet behandling af anmodningen.

Med henblik på dette stykke træffer Rådet afgørelse med enstemmighed i henhold til artikel 280 E.

Artikel 280 G

De udgifter, bortset fra institutionernes administrationsomkostninger, som gennemførelsen af et forstærket samarbejde medfører, afholdes af de deltagende medlemsstater, medmindre Rådet efter høring af Europa-Parlamentet beslutter andet med enstemmighed blandt alle sine medlemmer.

Artikel 280 H

1.   Når Rådet i henhold til en bestemmelse i traktaterne, der kan anvendes i forbindelse med et forstærket samarbejde, skal træffe afgørelse med enstemmighed, kan det med enstemmighed efter reglerne i artikel 280 E vedtage en afgørelse om, at det skal træffe afgørelse med kvalificeret flertal.

2.   Når Rådet i henhold til en bestemmelse i traktaterne, der kan anvendes i forbindelse med et forstærket samarbejde, skal vedtage retsakter efter en særlig lovgivningsprocedure, kan det med enstemmighed efter reglerne i artikel 280 E vedtage en afgørelse om, at det skal træffe afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

3.   Stk. 1 og 2 gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.

Artikel 280 I

Rådet og Kommissionen sikrer sammenhæng i de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af et forstærket samarbejde, samt sammenhæng mellem disse foranstaltninger og Unionens politikker, og de samarbejder med henblik herpå.«

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

279)

Sjette del omnummereres til SYVENDE DEL.

280)

Artikel 281, 293, 305 og 314 ophæves. Artikel 286 erstattes af artikel 16 B.

281)

Sidst i artikel 282 tilføjes følgende punktum: »Unionen repræsenteres dog af hver af institutionerne inden for rammerne af deres administrative autonomi for så vidt angår de spørgsmål, der vedrører deres respektive funktioner.«

282)

I artikel 283 erstattes de indledende ord »På forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra de øvrige interesserede institutioner udfærdiger Rådet med kvalificeret flertal« af »Europa-Parlamentet og Rådet udfærdiger ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af de øvrige interesserede institutioner«, og de sidste ord »disse Fællesskabers øvrige ansatte« erstattes af »Unionens øvrige ansatte«.

283)

Artikel 288, stk. 3, affattes således:

»Uanset stk. 2 skal Den Europæiske Centralbank i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af den selv eller af dens ansatte under udøvelsen af deres hverv.«

284)

I artikel 290 tilføjes ordene »ved forordning« efter »fastlægger Rådet«.

285)

I artikel 291 udgår ordene, »Det Europæiske Monetære Institut«.

286)

Artikel 294 bliver artikel 48a.

287)

I artikel 299 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 udgår. Stk. 2, første afsnit, og stk. 3-6 bliver artikel 311a; der foretages de ændringer, der er angivet nedenfor i nr. 293).

Stk. 2 nummereres ikke.

b)

I det stykke, der bliver stk. 1, erstattes ordene »i de franske oversøiske departementer« af »på Guadeloupe, i Fransk Guyana, på Martinique, Réunion, Saint-Barthélemy og Saint-Martin«, og ordet »imidlertid« udgår; sidst i stykket tilføjes følgende punktum: »Når sådanne særlige foranstaltninger vedtages af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure, træffer dette ligeledes afgørelse på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.«

c)

I begyndelsen af det stykke, der bliver stk. 2, erstattes ordene »Når Rådet vedtager de relevante foranstaltninger, der er nævnt i andet afsnit, tager det hensyn til områder som f.eks.« af »De foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, vedrører navnlig«.

d)

I begyndelsen af det stykke, der bliver stk. 3, erstattes henvisningen til andet afsnit af en henvisning til stk. 1.

288)

Artikel 300 og 301 erstattes af henholdsvis artikel 188 N og 188 K, og artikel 302-304 erstattes af artikel 188 P.

289)

Artikel 308 affattes således:

»Artikel 308

1.   Såfremt en handling fra Unionens side forekommer påkrævet inden for rammerne af de politikker, der er fastlagt i traktaterne, for at nå et af målene i heri, og disse ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, vedtager Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og med Europa-Parlamentets godkendelse passende bestemmelser hertil. Hvis de pågældende bestemmelser vedtages af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure, træffer dette ligeledes afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og med Europa-Parlamentets godkendelse.

2.   Kommissionen gør inden for rammerne af proceduren for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet i artikel 3b, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union de nationale parlamenter opmærksom på forslag, der fremsættes på grundlag af nærværende artikel.

3.   Foranstaltninger, der vedtages på grundlag af denne artikel, kan ikke omfatte harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser i tilfælde, hvor traktaterne udelukker en sådan harmonisering.

4.   Denne artikel kan ikke tjene som grundlag for at nå mål henhørende under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og alle retsakter, der vedtages i medfør af denne artikel, skal respektere de begrænsninger, der er fastsat i artikel 25b, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union.«

290)

Følgende nye artikel 308a indsættes:

»Artikel 308a

Artikel 48, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union finder ikke anvendelse på følgende artikler:

artikel 269, stk. 3 og 4

artikel 270a, stk. 2, første afsnit

artikel 308 og

artikel 309.«

291)

Artikel 309 affattes således:

»Artikel 309

Ved anvendelsen af artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende suspension af visse rettigheder, der følger af medlemskab af Unionen, deltager det medlem af Det Europæiske Råd eller Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, ikke i afstemningen, og den pågældende medlemsstat tages ikke i betragtning ved beregningen af den tredjedel eller de fire femtedele af medlemsstaterne, der er nævnt i stk. 1 og 2 i nævnte artikel. Hvis medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer dette ikke vedtagelsen af afgørelser som nævnt i stk. 2 i nævnte artikel.

I forbindelse med vedtagelsen af afgørelser som nævnt i artikel 7, stk. 3 og 4, i traktaten om Den Europæiske Union defineres kvalificeret flertal som angivet i artikel 205, stk. 3, litra b), i denne traktat.

Når Rådet som følge af en afgørelse om suspension af stemmerettigheder vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af en af traktaternes bestemmelser, defineres dette kvalificerede flertal som angivet i artikel 205, stk. 3, litra b), i denne traktat eller, hvis Rådet handler på forslag af Kommissionen eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a), i denne traktat.

Ved anvendelsen af artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union træffer Europa-Parlamentet afgørelse med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer, der repræsenterer et flertal af dets medlemmer.«

292)

Artikel 310 bliver artikel 188 M.

293)

Artikel 311 ophæves. Der indsættes en artikel 311a, der affattes som artikel 299, stk. 2, første afsnit, og stk. 3-6, dog med følgende ændringer:

a)

Stk. 2, første afsnit, og stk. 3-6 omnummereres til stk. 1-5, og der indsættes følgende nye indledning i begyndelsen af artiklen:

»Ud over bestemmelserne i artikel 49 C i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende traktaternes territoriale anvendelsesområde finder følgende bestemmelser anvendelse:«.

b)

I første afsnit i stk. 2, omnummereret til stk. 1, erstattes ordene »de franske oversøiske departementer,« af »Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Réunion, Saint-Barthélemy, Saint-Martin, «, og ordene »i overensstemmelse med artikel 299« tilføjes til sidst.

c)

I stk. 3, omnummereret til stk. 2, udgår ordene »til denne traktat« samt ordene »denne traktats« i slutningen.

d)

I stk. 6, omnummereret til stk. 5, erstattes indledningen »Uanset de foregående stykker gælder følgende:« af »Uanset artikel 49 C i traktaten om Den Europæiske Union og stk. 1-4 i denne artikel gælder følgende:«.

e)

Følgende nye stykke tilføjes sidst i artiklen:

»6.   Det Europæiske Råd kan på den berørte medlemsstats initiativ vedtage en afgørelse om ændring af den status, som de i stk. 1 og 2 nævnte danske, franske eller nederlandske lande eller territorier har i forhold til Unionen. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen.«

294)

Overskriften »AFSLUTTENDE BESTEMMELSER« før artikel 313 udgår.

295)

Følgende artikel 313a indsættes:

»Artikel 313a

Bestemmelserne i artikel 53 i traktaten om Den Europæiske Union finder anvendelse på denne traktat.«

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 3

Denne traktat er indgået for ubegrænset tid.

Artikel 4

1.   Protokol nr. 1, der er knyttet som bilag til denne traktat, indeholder ændringerne til de protokoller, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og/eller traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

2.   Protokol nr. 2, der er knyttet som bilag til denne traktat, indeholder ændringerne til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Artikel 5

1.   Artiklerne, afdelingerne, kapitlerne, afsnittene og delene i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab som ændret ved denne traktat omnummereres i overensstemmelse med sammenligningstabellerne i bilaget til denne traktat, der udgør en integrerende del af denne.

2.   Krydshenvisningerne til artikler, afdelinger, kapitler, afsnit og dele i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt mellem traktaterne indbyrdes tilpasses i overensstemmelse med stk. 1, og henvisninger til stykker eller afsnit i disse artikler som omnummereret eller omordnet ved visse bestemmelser i denne traktat tilpasses i overensstemmelse med nævnte bestemmelser.

Henvisningerne i de øvrige traktater og primære retsakter, som Unionen bygger på, til artikler, afdelinger, kapitler, afsnit og dele i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab tilpasses i overensstemmelse med stk. 1. Henvisninger til betragtninger i traktaten om Den Europæiske Union eller til stykker eller afsnit i artiklerne i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab som omnummereret eller omordnet ved nærværende traktat tilpasses i overensstemmelse med denne.

Disse tilpasninger vedrører også, når det er relevant, de tilfælde, hvor den pågældende bestemmelse ophæves.

3.   Henvisningerne i andre instrumenter eller retsakter til betragtninger, artikler, afdelinger, kapitler, afsnit og dele i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, som ændret ved denne traktat, betragtes som henvisninger til betragtninger, artikler, afdelinger, kapitler, afsnit og dele i nævnte traktater som omnummereret i overensstemmelse med stk. 1, samt til stykker eller afsnit i disse artikler, som omnummereret eller omordnet ved visse bestemmelser i denne traktat.

Artikel 6

1.   Denne traktat ratificeres af De Høje Kontraherende Parter i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks regering.

2.   Denne traktat træder i kraft den 1. januar 2009, forudsat at samtlige ratifikationsinstrumenter er deponeret, eller, hvis dette ikke er tilfældet, den første dag i den måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikationsinstrument.

Artikel 7

Denne traktat, benævnt Lissabontraktaten, der er udfærdiget i ét eksemplar på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster alle har samme gyldighed, deponeres i Den Italienske Republiks regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet genpart til hver af de øvrige signatarstaters regeringer.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne traktat.

Съставено в Лисабон на тринадесети декември две хиляди и седма година.

Hecho en Lisboa, el trece de diciembre de dos mil siete.

V Lisabonu dne třináctého prosince dva tisíce sedm.

Udfærdiget i Lissabon den trettende december to tusind og syv.

Geschehen zu Lissabon am dreizehnten Dezember zweitausendsieben.

Kahe tuhande seitsmenda aasta detsembrikuu kolmeteistkümnendal päeval Lissabonis.

Έγινε στη Λισσαβώνα, στις δέκα τρεις Δεκεμβρίου δύο χιλιάδες επτά.

Done at Lisbon on the thirteenth day of December in the year two thousand and seven.

Fait à Lisbonne, le treize décembre deux mille sept.

Arna dhéanamh i Liospóin, an tríú lá déag de Nollaig sa bhliain dhá mhíle a seacht.

Fatto a Lisbona, addì tredici dicembre duemilasette.

Lisabonā, divtūkstoš septītā gada trīspadsmitajā decembrī.

Priimta Lisabonoje du tūkstančiai septintųjų metų gruodžio tryliktą dieną.

Kelt Lisszabonban, a kétezer-hetedik év december tizenharmadik napján.

Magħmul f'Lisbona, fit-tlettax-il jum ta' Diċembru tas-sena elfejn u sebgħa.

Gedaan te Lissabon, de dertiende december tweeduizend zeven.

Sporządzono w Lizbonie dnia trzynastego grudnia roku dwa tysiące siódmego.

Feito em Lisboa, em treze de Dezembro de dois mil e sete.

Întocmit la Lisabona la treisprezece decembrie două mii șapte.

V Lisabone dňa trinásteho decembra dvetisícsedem.

V Lizboni, dne trinajstega decembra leta dva tisoč sedem.

Tehty Lissabonissa kolmantenatoista päivänä joulukuuta vuonna kaksituhattaseitsemän.

Som skedde i Lissabon den trettonde december tjugohundrasju.

Voor Zijne Majesteit de Koning der Belgen

Pour Sa Majesté le Roi des Belges

Für Seine Majestät den König der Belgier

Image

„Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest, het Waalse Gewest en het Brussels Hoofdstedelijk Gewest.”

«Cette signature engage également la Communauté française, la Communauté flamande, la Communauté germanophone, la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale.»

„Diese Unterschrift bindet zugleich die Deutschsprachige Gemeinschaft, die Flämische Gemeinschaft, die Französische Gemeinschaft, die Wallonische Region, die Flämische Region und die Region Brüssel-Hauptstadt.“

За Правителството на Република България

Image

Za prezidenta České republiky

Image

For Hendes Majestæt Danmarks Dronning

Image

Für den Präsidenten der Bundesrepublik Deutschland

Image

Eesti Vabariigi Presidendi nimel

Image

Thar ceann Uachtarán na hÉireann

For the President of Ireland

Image

Για τον Πρόεδρο της Ελληνικής Δημοκρατίας

Image

Por Su Majestad el Rey de España

Image

Pour le Président de la République française

Image

Per il Presidente della Repubblica italiana

Image

Για τον Πρόεδρο της Κυπριακής Δημοκρατίας

Image

Latvijas Republikas Valsts prezidenta vārdā

Image

Lietuvos Respublikos Prezidento vardu

Image

Pour Son Altesse Royale le Grand-Duc de Luxembourg

Image

A Magyar Köztársaság Elnöke részéről

Image

Għall-President ta' Malta

Image

Voor Hare Majesteit de Koningin der Nederlanden

Image

Für den Bundespräsidenten der Republik Österreich

Image

Za Prezydenta Rzeczypospolitej Polskiej

Image

Pelo Presidente da República Portuguesa

Image

Pentru Președintele României

Image

Za predsednika Republike Slovenije

Image

Za prezidenta Slovenskej republiky

Image

Suomen Tasavallan Presidentin puolesta

För Republiken Finlands President

Image

För Konungariket Sveriges regering

Image

For Her Majesty the Queen of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

Image


PROTOKOLLER

A.   

PROTOKOLLER, DER SKAL KNYTTES SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG, HVOR DET ER RELEVANT, TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB

PROTOKOL

OM DE NATIONALE PARLAMENTERS ROLLE I DEN EUROPÆISKE UNION

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM MINDER OM, at den måde, hvorpå de nationale parlamenter udøver kontrol med deres regering i relation til Den Europæiske Unions aktiviteter, falder ind under den enkelte medlemsstats særlige forfatningsmæssige system og praksis,

SOM ØNSKER at tilskynde til, at de nationale parlamenter i højere grad inddrages i Den Europæiske Unions aktiviteter, og at øge deres muligheder for at udtrykke deres synspunkter vedrørende såvel udkast til EU's lovgivningsmæssige retsakter som andre spørgsmål, der kan være af særlig interesse for dem,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab:

AFSNIT I

INFORMATION TIL DE NATIONALE PARLAMENTER

Artikel 1

Kommissionen sender sine høringsdokumenter (grøn- og hvidbøger og meddelelser) direkte til de nationale parlamenter, så snart de bliver offentliggjort. Kommissionen sender ligeledes det årlige lovgivningsprogram og alle andre instrumenter vedrørende planlægning af lovgivningen eller politikstrategier til de nationale parlamenter samtidig med fremsendelsen til Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 2

Udkast til lovgivningsmæssige retsakter, der forelægges Europa-Parlamentet og Rådet, sendes samtidig til de nationale parlamenter.

I denne protokol forstås ved udtrykket »udkast til lovgivningsmæssig retsakt« forslag fra Kommissionen, initiativer fra en gruppe medlemsstater, initiativer fra Europa-Parlamentet, anmodninger fra Domstolen, henstillinger fra Den Europæiske Centralbank og anmodninger fra Den Europæiske Investeringsbank, der tager sigte på vedtagelse af en lovgivningsmæssig retsakt.

Kommissionen sender sine udkast til lovgivningsmæssige retsakter direkte til de nationale parlamenter samtidig med fremsendelsen til Europa-Parlamentet og Rådet.

Europa-Parlamentet sender sine udkast til lovgivningsmæssige retsakter direkte til de nationale parlamenter.

Rådet sender de udkast til lovgivningsmæssige retsakter, der hidrører fra en gruppe medlemsstater, Domstolen, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank, til de nationale parlamenter.

Artikel 3

De nationale parlamenter kan efter den procedure, der er fastlagt i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, sende formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en begrundet udtalelse om, hvorvidt et udkast til lovgivningsmæssig retsakt overholder nærhedsprincippet.

Hvis udkastet til lovgivningsmæssig retsakt hidrører fra en gruppe medlemsstater, sender Rådets formand den eller de begrundede udtalelser til disse medlemsstaters regeringer.

Hvis udkastet til lovgivningsmæssig retsakt hidrører fra Domstolen, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank, sender Rådets formand den eller de begrundede udtalelser til den pågældende institution eller det pågældende organ.

Artikel 4

Der skal forløbe en periode på otte uger mellem det tidspunkt, hvor et udkast til lovgivningsmæssig retsakt stilles til rådighed for de nationale parlamenter på Unionens officielle sprog, og det tidspunkt, hvor det sættes på Rådets foreløbige dagsorden med henblik på vedtagelse eller vedtagelse af en holdning inden for rammerne af en lovgivningsprocedure. Denne frist kan dog fraviges i tilfælde af en sags hastende karakter, som begrundes i retsakten eller Rådets holdning. Bortset fra i behørigt begrundede hastetilfælde må der ikke i denne otteugers periode fastslås enighed om et udkast til lovgivningsmæssig retsakt. Bortset fra i behørigt begrundede hastetilfælde skal der gå ti dage mellem det tidspunkt, hvor et udkast til lovgivningsmæssig retsakt optages på Rådets foreløbige dagsorden, og Rådets vedtagelse af en holdning.

Artikel 5

Rådets dagsordener og resultaterne af Rådets samlinger, herunder protokollerne fra de samlinger, hvor Rådet har drøftet udkast til lovgivningsmæssige retsakter, sendes direkte til de nationale parlamenter samtidig med fremsendelsen til medlemsstaternes regeringer.

Artikel 6

Når Det Europæiske Råd påtænker at gøre brug af artikel 48, stk. 7, første eller andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, underrettes de nationale parlamenter om Det Europæiske Råds initiativ mindst seks måneder før vedtagelsen af en afgørelse.

Artikel 7

Revisionsretten sender sin årsberetning til de nationale parlamenter til orientering samtidig med fremsendelsen til Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 8

Hvis det nationale parlamentariske system ikke er et etkammersystem, finder artikel 1-7 anvendelse på de kamre, det består af.

AFSNIT II

INTERPARLAMENTARISK SAMARBEJDE

Artikel 9

Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter tilrettelægger i fællesskab og fremmer et effektivt og regelmæssigt interparlamentarisk samarbejde inden for Unionen.

Artikel 10

En konference af parlamentariske organer med ansvar for EU-anliggender kan forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de bidrag, som den finder hensigtsmæssige. Denne konference fremmer endvidere udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, herunder mellem deres fagudvalg. Den kan ligeledes afholde interparlamentariske konferencer om specifikke emner, navnlig for at drøfte spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Bidrag fra konferencen forpligter ikke de nationale parlamenter og foregriber ikke deres holdning.

PROTOKOL

OM ANVENDELSE AF NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ØNSKER, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt,

SOM ER BESLUTTET PÅ at fastsætte betingelser for anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet som defineret i artikel 3b i traktaten om Den Europæiske Union samt på at indføre et system for kontrol med anvendelsen af disse principper,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

Artikel 1

Hver enkelt institution sikrer til stadighed, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet som defineret i artikel 3b i traktaten om Den Europæiske Union overholdes.

Artikel 2

Inden Kommissionen fremsætter forslag til en lovgivningsmæssig retsakt, foretager den omfattende konsultationer. Disse konsultationer skal, når det er relevant, tage hensyn til de planlagte foranstaltningers regionale og lokale dimension. I ekstraordinært hastende tilfælde foretager Kommissionen ikke sådanne konsultationer. Den begrunder sin beslutning i forslaget.

Artikel 3

I denne protokol forstås ved udtrykket »udkast til lovgivningsmæssig retsakt« forslag fra Kommissionen, initiativer fra en gruppe medlemsstater, initiativer fra Europa-Parlamentet, anmodninger fra Domstolen, henstillinger fra Den Europæiske Centralbank og anmodninger fra Den Europæiske Investeringsbank, der tager sigte på vedtagelse af en lovgivningsmæssig retsakt.

Artikel 4

Kommissionen sender sine udkast til lovgivningsmæssige retsakter samt sine ændrede udkast til medlemsstaternes nationale parlamenter samtidig med fremsendelsen til EU-lovgiveren.

Europa-Parlamentet sender sine udkast til lovgivningsmæssige retsakter samt sine ændrede udkast til de nationale parlamenter.

Rådet sender de udkast til lovgivningsmæssige retsakter, der hidrører fra en gruppe medlemsstater, Domstolen, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank, samt ændrede udkast til de nationale parlamenter.

Så snart Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutninger og Rådets holdninger er vedtaget, sendes de til de nationale parlamenter.

Artikel 5

Udkastene til lovgivningsmæssige retsakter begrundes med hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Ethvert udkast til lovgivningsmæssig retsakt bør indeholde en detaljeret analyse, der gør det muligt at vurdere overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Analysen bør omfatte oplysninger, der gør det muligt at vurdere de finansielle virkninger og, når der er tale om et direktiv, følgerne for den lovgivning, som medlemsstaterne skal iværksætte, herunder eventuelt regional lovgivning. Begrundelsen for at fastslå, at et af Unionens mål bedre kan nås på EU-plan, underbygges af kvalitative og om muligt kvantitative indikatorer. Der skal i udkastene til lovgivningsmæssige retsakter tages hensyn til, at enhver byrde af finansiel eller administrativ art, der pålægges Unionen, nationale regeringer, regionale eller lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere, skal begrænses mest muligt og stå i rimeligt forhold til det mål, der skal nås.

Artikel 6

Ethvert nationalt parlament eller ethvert kammer i et af disse parlamenter kan senest otte uger efter fremsendelsen af et udkast til lovgivningsmæssig retsakt på Unionens officielle sprog sende formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor det mener, at det pågældende udkast ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. De nationale parlamenter eller kamrene i de nationale parlamenter skal, når det er relevant, konsultere de regionale parlamenter, der har lovgivningskompetence.

Hvis udkastet til lovgivningsmæssig retsakt hidrører fra en gruppe medlemsstater, sender Rådets formand udtalelsen til disse medlemsstaters regeringer.

Hvis udkastet til lovgivningsmæssig retsakt hidrører fra Domstolen, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank, sender Rådets formand udtalelsen til den pågældende institution eller det pågældende organ.

Artikel 7

1.   Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt i givet fald gruppen af medlemsstater, Domstolen, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank, hvis udkastet til lovgivningsmæssig retsakt hidrører fra dem, tager hensyn til de begrundede udtalelser, der fremsættes af de nationale parlamenter eller af et kammer i et af disse parlamenter.

Hvert nationalt parlament råder over to stemmer fordelt alt efter det nationale parlamentariske system. I et nationalt parlamentarisk tokammersystem råder hvert af de to kamre over én stemme.

2.   Såfremt de begrundede udtalelser om, at et udkast til lovgivningsmæssig retsakt ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, repræsenterer mindst en tredjedel af samtlige de stemmer, der er tildelt de nationale parlamenter i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit, skal udkastet tages op til fornyet overvejelse. Denne tærskel er en fjerdedel, når der er tale om et udkast til lovgivningsmæssig retsakt, der forelægges med hjemmel i artikel 61 I i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Efter denne fornyede overvejelse kan Kommissionen eller eventuelt gruppen af medlemsstater, Europa-Parlamentet, Domstolen, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank, hvis udkastet til lovgivningsmæssig retsakt hidrører fra dem, beslutte at opretholde udkastet, ændre det eller trække det tilbage. Beslutningen skal begrundes.

3.   Under den almindelige lovgivningsprocedure gælder det endvidere, at såfremt begrundede udtalelser om, at et udkast til lovgivningsmæssig retsakt ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, repræsenterer mindst et simpelt flertal af de stemmer, der er tildelt de nationale parlamenter i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit, skal udkastet tages op til fornyet overvejelse. Efter denne fornyede overvejelse kan Kommissionen beslutte at opretholde udkastet, ændre det eller trække det tilbage.

Hvis Kommissionen beslutter at opretholde udkastet, skal den i en begrundet udtalelse underbygge sin opfattelse af, at det er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Denne begrundede udtalelse såvel som de begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter skal sendes til EU-lovgiveren til overvejelse i proceduren:

a)

inden afslutningen af førstebehandlingen overvejer lovgiveren (Europa-Parlamentet og Rådet) lovgivningsforslagets overensstemmelse med nærhedsprincippet under særlig hensyntagen til de begrundelser, som flertallet af de nationale parlamenter har givet udtryk for og deler, samt Kommissionens begrundede udtalelse

b)

hvis lovgiveren med et flertal på 55 % af Rådets medlemmer eller et flertal af de stemmer, der er afgivet i Europa-Parlamentet, er af den opfattelse, at forslaget ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, behandles lovgivningsforslaget ikke yderligere.

Artikel 8

Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i sager vedrørende lovgivningsmæssige retsakters overtrædelse af nærhedsprincippet, der anlægges i henhold til de nærmere bestemmelser i artikel 230 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af en medlemsstat eller forelægges af denne i overensstemmelse med dens interne retssystem på vegne af dens nationale parlament eller et kammer i dette parlament.

I overensstemmelse med nævnte artikel kan Regionsudvalget også anlægge sådanne sager vedrørende lovgivningsmæssige retsakter, hvis vedtagelse det ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal høres om.

Artikel 9

Kommissionen forelægger hvert år Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet, Rådet og de nationale parlamenter en rapport om anvendelsen af artikel 3b i traktaten om Den Europæiske Union. Årsrapporten sendes også til Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

PROTOKOL

OM EUROGRUPPEN

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ØNSKER at fremme betingelserne for en stærkere økonomisk vækst i Den Europæiske Union og med henblik herpå at udvikle en stadig tættere samordning af de økonomiske politikker i euroområdet,

SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ nødvendigheden af at fastlægge særlige bestemmelser med henblik på en styrket dialog mellem de medlemsstater, der har euroen som valuta, indtil euroen bliver valutaen i alle Unionens medlemsstater,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

Artikel 1

Ministrene fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, mødes uformelt. Disse møder finder sted efter behov for at drøfte spørgsmål i tilknytning til det specifikke ansvar, som de deler for så vidt angår den fælles valuta. Kommissionen deltager i møderne. Den Europæiske Centralbank opfordres til at deltage i disse møder, som forberedes af repræsentanterne for finansministrene fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, og for Kommissionen.

Artikel 2

Ministrene fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, vælger med et flertal af disse medlemsstater en formand for to et halvt år.

PROTOKOL

OM PERMANENT STRUKTURERET SAMARBEJDE ETABLERET VED ARTIKEL 28 A I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM HENVISER TIL artikel 28 A, stk. 6, og artikel 28 E i traktaten om Den Europæiske Union,

SOM MINDER OM, at Unionen fører en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der bygger på opnåelse af en stadig stigende konvergens i medlemsstaternes optræden,

SOM MINDER OM, at den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik udgør en integrerende del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, at den sikrer Unionen en operationel kapacitet, der gør brug af civile og militære midler, at Unionen kan anvende disse i forbindelse med de i artikel 28 B i traktaten om Den Europæiske Union nævnte opgaver uden for Unionens område med henblik på fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt, og at udførelsen af disse opgaver bygger på militære kapaciteter tilvejebragt af medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om »kun ét sæt styrker«,

SOM MINDER OM, at Unionens fælles sikkerheds- og forsvarspolitik ikke berører den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik,

SOM MINDER OM, at Unionens fælles sikkerheds- og forsvarspolitik overholder de forpligtelser, der følger af den nordatlantiske traktat for de medlemsstater, der betragter deres fælles forsvar som omfattet af Den Nordatlantiske Traktats Organisation, der fortsat udgør grundlaget for dens medlemmers kollektive forsvar, og at den er forenelig med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er fastlagt inden for denne ramme,

SOM ER OVERBEVIST OM, at en mere aktiv rolle for Unionen på sikkerheds- og forsvarsområdet vil bidrage til en livskraftig fornyet atlantisk alliance i overensstemmelse med Berlin plus-ordningerne,

SOM ER BESLUTTET PÅ, at Unionen fuldt ud skal kunne påtage sig det ansvar, der påhviler den inden for det internationale samfund,

SOM ANERKENDER, at De Forenede Nationer kan anmode om Unionens bistand, hvis der meget hurtigt skal udføres opgaver i henhold til kapitel VI og VII i De Forenede Nationers pagt,

SOM ANERKENDER, at en styrkelse af sikkerheds- og forsvarspolitikken vil kræve en indsats fra medlemsstaternes side med hensyn til kapaciteter,

SOM ER KLAR OVER, at der, for at man kan komme videre til næste fase i udviklingen af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, forudsættes en beslutsom indsats fra de medlemsstater, der er rede til det,

SOM MINDER OM, at det er vigtigt, at Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik inddrages fuldt ud i arbejdet inden for det permanente strukturerede samarbejde,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

Artikel 1

Det permanente strukturerede samarbejde, som nævnt i artikel 28 A, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Union er åbent for enhver medlemsstat, der fra datoen for Lissabontraktatens ikrafttrædelse forpligter sig til:

a)

at intensivere udviklingen af sine forsvarskapaciteter gennem udvikling af sine nationale bidrag og eventuelt gennem deltagelse i multinationale styrker, i de vigtigste europæiske materielprogrammer og i Agenturet for Udvikling af Forsvarskapaciteter, Forskning, Anskaffelse og Forsvarsmateriel (Det Europæiske Forsvarsagentur) og til

b)

senest i 2010 enten nationalt eller som en del af multinationale grupper af styrker at kunne levere kampenheder, der er specielt uddannet til de påtænkte opgaver, som på det taktiske plan er sammensat som kampgrupper med støtteelementer, herunder transport og logistik, som er i stand til inden for 5-30 dage at udføre opgaver som omhandlet i artikel 28 B i traktaten om Den Europæiske Union, især for at imødekomme anmodninger fra De Forenede Nationer, og som har forsyninger til at klare sig i en første periode på 30 dage, der kan forlænges til mindst 120 dage.

Artikel 2

De medlemsstater, der deltager i det permanente strukturerede samarbejde, forpligter sig med henblik på at opfylde målene i artikel 1 til:

a)

fra og med Lissabontraktatens ikrafttrædelse at samarbejde med henblik på at nå de aftalte mål for niveauet for investeringsudgifter til forsvarsmateriel og til at tage disse mål op til vurdering med jævne mellemrum på baggrund af sikkerhedssituationen og Unionens internationale ansvar

b)

så vidt muligt at tilnærme deres forsvarsinstrumenter til hinanden, især ved at harmonisere fastlæggelsen af de militære behov, ved at samle og eventuelt specialisere deres forsvarsaktiver og -kapaciteter og ved at fremme samarbejde inden for uddannelse og logistik

c)

at træffe konkrete foranstaltninger for at øge deres styrkers disponibilitet, interoperabilitet, fleksibilitet og deployeringsevne, navnlig ved at fastlægge fælles mål med hensyn til styrkeprojektion, herunder ved eventuelt at revidere deres nationale beslutningsprocedurer

d)

at samarbejde for at sikre sig, at de træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på, bl.a. gennem multinationale tiltag og med forbehold af deres relevante forpligtelser inden for Den Nordatlantiske Traktats Organisation, at afhjælpe de mangler, der konstateres inden for rammerne af kapacitetsudviklingsmekanismen

e)

eventuelt at deltage i udvikling af fælles eller europæiske programmer for større materiel inden for rammerne af Det Europæiske Forsvarsagentur.

Artikel 3

Det Europæiske Forsvarsagentur medvirker til en regelmæssig evaluering af de deltagende medlemsstaters kapacitetsbidrag, navnlig bidrag ydet efter de kriterier, der fastsættes bl.a. på grundlag af artikel 2, og aflægger mindst en gang om året rapport herom. Evalueringen kan danne grundlag for de henstillinger og afgørelser, som Rådet vedtager i overensstemmelse med artikel 28 E i traktaten om Den Europæiske Union.

PROTOKOL

VEDRØRENDE ARTIKEL 6, STK. 2, I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION OM UNIONENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE KONVENTION TIL BESKYTTELSE AF MENNESKERETTIGHEDER OG GRUNDLÆGGENDE FRIHEDSRETTIGHEDER

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

Artikel 1

Aftalen om Unionens tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, i det følgende benævnt »den europæiske menneskerettighedskonvention«, jf. artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, skal afspejle nødvendigheden af at bevare Unionens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

a)

de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i den europæiske menneskerettighedskonventions kontrolinstanser

b)

de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlemsstaterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.

Artikel 2

Den aftale, der er nævnt i artikel 1, skal sikre, at tiltrædelsen hverken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Den skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet af medlemsstaterne, der fraviger konventionen i overensstemmelse med dennes artikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstater har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.

Artikel 3

Den aftale, der er nævnt i artikel 1, berører ikke artikel 292 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

PROTOKOL

OM DET INDRE MARKED OG KONKURRENCE

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM FINDER, at det indre marked, jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, omfatter et system, der sikrer, at konkurrencen ikke forvrides,

ER BLEVET ENIGE OM, at Unionen med henblik herpå om nødvendigt vil handle i henhold til traktaternes bestemmelser, herunder artikel 308 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Denne protokol knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

PROTOKOL

OM ANVENDELSEN AF DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER I POLEN OG I DET FORENEDE KONGERIGE

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Unionen i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union anerkender de rettigheder, friheder og principper, der er fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at chartret skal anvendes i nøje overensstemmelse med bestemmelserne i ovennævnte artikel 6 og chartrets afsnit VII,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at chartret ifølge ovennævnte artikel 6 skal anvendes og fortolkes af Polens og Det Forenede Kongeriges domstole i nøje overensstemmelse med de forklaringer, der er anført i denne artikel,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at chartret indeholder både rettigheder og principper,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at chartret indeholder både bestemmelser af civil og politisk karakter og bestemmelser af økonomisk og social karakter,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at chartret bekræfter de rettigheder, friheder og principper, der er anerkendt i Unionen, og gør dem mere synlige, men ikke skaber nye rettigheder og principper,

SOM ERINDRER OM Polens og Det Forenede Kongeriges forpligtelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Unionens lovgivning i almindelighed,

SOM NOTERER SIG Polens og Det Forenede Kongeriges ønske om at præcisere visse aspekter med hensyn til chartrets anvendelse,

SOM DERFOR TILSTRÆBER at præcisere chartrets anvendelse i forhold til Polens og Det Forenede Kongeriges lovgivning og administrative praksis og mulighederne for juridisk håndhævelse i Polen og Det Forenede Kongerige,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER, at henvisninger i denne protokol til anvendelsen af specifikke bestemmelser i chartret på ingen måde berører anvendelsen af andre bestemmelser i chartret,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER, at denne protokol ikke berører chartrets anvendelse i andre medlemsstater,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER, at denne protokol ikke berører Polens og Det Forenede Kongeriges andre forpligtelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Unionens lovgivning i almindelighed,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

Artikel 1

1.   Chartret giver ikke øget kompetence til Den Europæiske Unions Domstol eller til nogen domstol i Polen eller i Det Forenede Kongerige til at træffe kendelse om, at Polens eller Det Forenede Kongeriges love og administrative bestemmelser, praksis eller foranstaltninger er i modstrid med de grundlæggende rettigheder, friheder og principper, som chartret bekræfter.

2.   Det skal navnlig udtrykkelig fastslås, at chartrets afsnit IV på ingen måde skaber rettigheder, der kan håndhæves juridisk i Polen eller i Det Forenede Kongerige, medmindre Polen eller Det Forenede Kongerige har sådanne rettigheder i deres nationale lovgivning.

Artikel 2

Såfremt en bestemmelse i chartret henviser til national lovgivning og praksis, finder den kun anvendelse i Polen og Det Forenede Kongerige, for så vidt de rettigheder og principper, den indeholder, er anerkendt i henholdsvis Polens og Det Forenede Kongeriges lovgivning eller praksis.

PROTOKOL

OM DELT KOMPETENCE

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelse, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

Eneste artikel

Når Unionen tager initiativer på et bestemt område, omfatter denne udøvelse af kompetence kun de elementer, der indgår i den pågældende EU-retsakt, og omfatter derfor ikke hele området, jf. artikel 2 A, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om delt kompetence.

PROTOKOL

OM TJENESTEYDELSER AF ALMEN INTERESSE

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

DER ØNSKER at understrege vigtigheden af tjenesteydelser af almen interesse

ER BLEVET ENIGE OM følgende fortolkende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

Artikel 1

Unionens fælles værdier med hensyn til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, jf. artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, omfatter især

nationale, regionale og lokale myndigheders vigtige rolle og vide skønsbeføjelser med hensyn til at levere, udlægge og tilrettelægge tjenesteydelser af almen økonomisk interesse så tæt på brugernes behov som muligt

diversiteten i forskellige tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og forskellene mellem brugernes behov og præferencer, der kan være et resultat af forskellige geografiske, sociale eller kulturelle situationer

et højt niveau med hensyn til kvalitet, sikkerhed og overkommelige priser, lige behandling og fremme af universel adgang og af brugernes rettigheder.

Artikel 2

Traktaternes bestemmelser berører på ingen måde medlemsstaternes beføjelse til at levere, udlægge og tilrettelægge ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesse.

PROTOKOL

OM RÅDETS AFGØRELSE OM GENNEMFØRELSE AF ARTIKEL 9 C, STK. 4, I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION OG ARTIKEL 205, STK. 2, I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE DELS MELLEM DEN 1. NOVEMBER 2014 OG DEN 31. MARTS 2017 OG DELS FRA DEN 1. APRIL 2017

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TAGER HENSYN TIL den grundlæggende betydning af at nå til enighed om Rådets afgørelse om gennemførelse af artikel 9 C, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 205, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde dels mellem den 1. november 2014 og den 31. marts 2017 og dels fra den 1. april 2017 (i det følgende benævnt »afgørelsen«) i forbindelse med godkendelsen af Lissabontraktaten,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelse, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

Eneste artikel

Inden Rådet behandler et udkast, der tager sigte på at ændre eller ophæve afgørelsen eller en eller flere af dens bestemmelser eller på indirekte at ændre dens rækkevidde eller betydning i kraft af ændring af en anden EU-retsakt, har Det Europæiske Råd en foreløbig drøftelse om udkastet og træffer afgørelse ved konsensus i overensstemmelse med artikel 9 B, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union.

PROTOKOL

OM OVERGANGSBESTEMMELSER

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det for at tilrettelægge overgangen fra de institutionelle bestemmelser i traktaterne, der finder anvendelse inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, til de bestemmelser, der er fastsat i nævnte traktat, er nødvendigt at fastlægge overgangsbestemmelser,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab:

Artikel 1

I denne protokol forstås ved »traktaterne« traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

AFSNIT I

BESTEMMELSER VEDRØRENDE EUROPA-PARLAMENTET

Artikel 2

I god tid inden Europa-Parlaments-valget i 2009 vedtager Det Europæiske Råd i overensstemmelse med artikel 9 A, stk. 2, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union en afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning.

Indtil udløbet af valgperioden 2004-2009 forbliver sammensætningen og antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet, som de var ved Lissabontraktatens ikrafttrædelse.

AFSNIT II

BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALIFICERET FLERTAL

Artikel 3

1.   I overensstemmelse med artikel 9 C, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union træder bestemmelserne i dette stykke og bestemmelserne i artikel 205, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om definitionen af kvalificeret flertal i Det Europæiske Råd og Rådet i kraft den 1. november 2014.

2.   Mellem den 1. november 2014 og den 31. marts 2017 kan et medlem af Rådet, når en afgørelse skal vedtages med kvalificeret flertal, kræve, at afgørelsen træffes med kvalificeret flertal som defineret i stk. 3. Stk. 3 og 4 finder i så fald anvendelse.

3.   Indtil den 31. oktober 2014 gælder følgende bestemmelser med forbehold af artikel 201a, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

Ved afgørelser i Det Europæiske Råd og Rådet, der kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemmernes stemmer følgende vægt:

Belgien

12

Bulgarien

10

Den Tjekkiske Republik

12

Danmark

7

Tyskland

29

Estland

4

Irland

7

Grækenland

12

Spanien

27

Frankrig

29

Italien

29

Cypern

4

Letland

4

Litauen

7

Luxembourg

4

Ungarn

12

Malta

3

Nederlandene

13

Østrig

10

Polen

27

Portugal

12

Rumænien

14

Slovenien

4

Slovakiet

7

Finland

7

Sverige

10

Det Forenede Kongerige

29

Afgørelserne træffes med mindst 255 stemmer for afgivet af et flertal af medlemmerne, når afgørelsen i henhold til traktaterne skal træffes på forslag af Kommissionen. I alle andre tilfælde træffes afgørelserne med mindst 255 stemmer for afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne.

Når Det Europæiske Råd eller Rådet vedtager en retsakt med kvalificeret flertal, kan et medlem af Det Europæiske Råd eller Rådet kræve, at det kontrolleres, at de medlemsstater, der udgør dette kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62 % af Unionens samlede befolkning. Hvis det viser sig, at denne betingelse ikke er opfyldt, er den pågældende retsakt ikke vedtaget.

4.   I de tilfælde, hvor det ifølge traktaterne ikke er alle Rådets medlemmer, der deltager i afstemningen, det vil sige i de tilfælde, hvor der henvises til kvalificeret flertal som defineret i artikel 205, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, defineres kvalificeret flertal indtil den 31. oktober 2014 som samme forholdsmæssige andel af de vægtede stemmer og samme forholdsmæssige andel af antallet af rådsmedlemmer samt eventuelt samme procentdel af de berørte medlemsstaters befolkning som dem, der er fastsat i stk. 3 i nærværende artikel.

AFSNIT III

BESTEMMELSER VEDRØRENDE RÅDETS SAMMENSÆTNINGER

Artikel 4

Indtil ikrafttrædelsen af den afgørelse, der er nævnt i artikel 9 C, stk. 6, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union kan Rådet mødes i de sammensætninger, der er nævnt i artikel 9 C, stk. 6, andet og tredje afsnit, samt i de øvrige sammensætninger, der angives på en liste i en afgørelse vedtaget med simpelt flertal af Rådet for Almindelige Anliggender.

AFSNIT IV

BESTEMMELSER VEDRØRENDE KOMMISSIONEN, HERUNDER UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK

Artikel 5

De medlemmer af Kommissionen, der fungerer på den dato, hvor Lissabontraktaten træder i kraft, skal fungere, indtil deres tjenesteperiode udløber. Dog ophører tjenesteperioden for det medlem, der har samme nationalitet som Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, på datoen for den højtstående repræsentants udnævnelse.

AFSNIT V

BESTEMMELSER VEDRØRENDE GENERALSEKRETÆREN FOR RÅDET/DEN HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK OG VICEGENERALSEKRETÆREN FOR RÅDET

Artikel 6

Tjenesteperioden for generalsekretæren for Rådet/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og vicegeneralsekretæren for Rådet ophører på den dato, hvor Lissabontraktaten træder i kraft. Rådet udnævner en generalsekretær i overensstemmelse med artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

AFSNIT VI

BESTEMMELSER VEDRØRENDE DE RÅDGIVENDE ORGANER

Artikel 7

Indtil ikrafttrædelsen af den afgørelse, der er nævnt i artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er fordelingen af Det Økonomiske og Sociale Udvalgs medlemmer således:

Belgien

12

Bulgarien

12

Den Tjekkiske Republik

12

Danmark

9

Tyskland

24

Estland

7

Irland

9

Grækenland

12

Spanien

21

Frankrig

24

Italien

24

Cypern

6

Letland

7

Litauen

9

Luxembourg

6

Ungarn

12

Malta

5

Nederlandene

12

Østrig

12

Polen

21

Portugal

12

Rumænien

15

Slovenien

7

Slovakiet

9

Finland

9

Sverige

12

Det Forenede Kongerige

24

Artikel 8

Indtil ikrafttrædelsen af den afgørelse, der er nævnt i artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er fordelingen af Regionsudvalgets medlemmer således:

Belgien

12

Bulgarien

12

Den Tjekkiske Republik

12

Danmark

9

Tyskland

24

Estland

7

Irland

9

Grækenland

12

Spanien

21

Frankrig

24

Italien

24

Cypern

6

Letland

7

Litauen

9

Luxembourg

6

Ungarn

12

Malta

5

Nederlandene

12

Østrig

12

Polen

21

Portugal

12

Rumænien

15

Slovenien

7

Slovakiet

9

Finland

9

Sverige

12

Det Forenede Kongerige

24

AFSNIT VII

OVERGANGSBESTEMMELSER VEDRØRENDE RETSAKTER VEDTAGET PÅ GRUNDLAG AF AFSNIT V OG VI I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION INDEN LISSABONTRAKTATENS IKRAFTTRÆDELSE

Artikel 9

Retsvirkningerne af retsakter, der er vedtaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer på grundlag af traktaten om Den Europæiske Union inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, bevares, så længe disse retsakter ikke er ophævet, annulleret eller ændret i medfør af traktaterne. Det samme gælder de konventioner, som medlemsstaterne har indgået på grundlag af traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 10

1.   Som overgangsforanstaltning og med hensyn til Unionens retsakter på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, der er vedtaget inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, skal institutionernes beføjelser være følgende på datoen for ikrafttrædelsen af nævnte traktat: Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder ikke anvendelse, og Den Europæiske Unions Domstols beføjelser i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union i den udgave, der gælder inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, forbliver de samme, også når de er godkendt i henhold til artikel 35, stk. 2, i nævnte traktat om Den Europæiske Union.

2.   Ændring af en retsakt som omhandlet i stk. 1 medfører, at de i stk. 1 nævnte institutioners beføjelser som fastsat i traktaterne finder anvendelse med hensyn til den ændrede retsakt for de medlemsstater, som den ændrede retsakt finder anvendelse på.

3.   I alle tilfælde ophører overgangsforanstaltningerne i stk. 1 med at have virkning fem år efter datoen for Lissabontraktatens ikrafttrædelse.

4.   Senest seks måneder inden udløbet af overgangsperioden i stk. 3 kan Det Forenede Kongerige meddele Rådet, at det med hensyn til de i stk. 1 omhandlede retsakter ikke godkender de i stk. 1 nævnte institutioners beføjelser som fastsat i traktaterne. Såfremt Det Forenede Kongerige har givet denne meddelelse, ophører alle retsakter som omhandlet i stk. 1 med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra datoen for udløbet af overgangsperioden i stk. 3. Dette afsnit gælder ikke med hensyn til de ændrede retsakter, der finder anvendelse på Det Forenede Kongerige, jf. stk. 2.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, fastsætter de nødvendige følge- og overgangsordninger. Det Forenede Kongerige deltager ikke i vedtagelsen af denne afgørelse. Kvalificeret flertal i Rådet defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, kan også vedtage en afgørelse om, at Det Forenede Kongerige bærer eventuelle direkte finansielle konsekvenser, der nødvendigvis og uundgåeligt opstår, fordi Det Forenede Kongerige ikke længere deltager i disse retsakter.

5.   Det Forenede Kongerige kan på et hvilket som helst senere tidspunkt meddele Rådet, at det ønsker at deltage i retsakter, der ikke længere finder anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til stk. 4, første afsnit. I så fald finder de relevante bestemmelser i protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union eller protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed anvendelse, alt efter omstændighederne. Institutionernes beføjelser med hensyn til disse retsakter er dem, der er fastsat i traktaterne. Når EU-institutionerne og Det Forenede Kongerige handler i henhold til de relevante protokoller, søger de at genoprette den videst mulige grad af deltagelse for Det Forenede Kongerige i gældende EU-ret for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, uden at det alvorligt berører den praktiske gennemførelse af de forskellige dele heraf, og samtidig med at sammenhængen mellem disse dele respekteres.

B.   

PROTOKOLLER, DER SKAL KNYTTES SOM BILAG TIL LISSABONTRAKTATEN

PROTOKOLNr. 1

OM ÆNDRING AF DE PROTOKOLLER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG/ELLER TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER

SOM ØNSKER at ændre de protokoller, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og/eller traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, for at tilpasse dem til de nye regler, der er fastsat ved Lissabontraktaten,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til Lissabontraktaten:

Artikel 1

1)   De protokoller, der er i kraft på datoen for denne traktats ikrafttrædelse, og som er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og/eller traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

2)   De horisontale ændringer i artikel 2, nr. 2), i Lissabontraktaten finder anvendelse på de protokoller, der er omhandlet i nærværende artikel, med undtagelse af litra d), e) og j).

3)   I de protokoller, der er omhandlet i nr. 1) i denne artikel, foretages følgende ændringer:

a)

Det sidste afsnit i protokollernes præambel, der nævner den eller de traktater, hvortil den pågældende protokol er knyttet som bilag, erstattes af »ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«. Nærværende afsnit finder hverken anvendelse på protokollen om økonomisk og social samhørighed eller protokollen om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne;

protokollen om statutten for Den Europæiske Unions Domstol, protokollen om fastlæggelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner og for visse af Unionens organer, kontorer, agenturer og tjenester, protokollen om artikel 40.3.3 i Irlands forfatning og protokollen om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter knyttes ligeledes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab;

b)

ordet »Fællesskabernes« erstattes af »Unionens«, ordet »Fællesskaberne« erstattes af »Unionen«, og der foretages de nødvendige grammatiske tilpasninger i de relevante passager.

4)   I nedenstående protokoller erstattes ordene »traktatens« og »traktaten« af henholdsvis »traktaternes« og »traktaterne«, og henvisninger til traktaten om Den Europæiske Union og/eller traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab erstattes af en henvisning til traktaterne:

a)

protokol om statutten for Den Europæiske Unions Domstol:

artikel 1 (herunder henvisningen til EU-traktaten og EF-traktaten)

b)

protokol om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank:

artikel 1.1, nyt andet afsnit

artikel 12.1, første afsnit

artikel 14.1 (anden henvisning til traktaten)

artikel 14.2, andet afsnit

artikel 34.1, andet led

artikel 35.1

c)

protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud:

artikel 3, andet punktum

d)

protokol om visse bestemmelser vedrørende Danmark:

nr. 2, der omnummereres til nr. 1, andet punktum

e)

protokol om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union:

sjette betragtning, der bliver femte betragtning

artikel 1

f)

protokol om asyl for statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater:

sjette betragtning, der bliver syvende betragtning

g)

protokol om ejendomserhvervelse i Danmark:

eneste bestemmelse

h)

protokol om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne:

eneste bestemmelse

i)

protokol om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden:

artikel 3.

5)   I nedenstående protokoller og bilag erstattes ordet »traktatens« af en henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og der foretages de nødvendige grammatiske tilpasninger:

a)

protokol om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank:

artikel 3.1

artikel 4

artikel 6.3

artikel 7

artikel 9.1

artikel 10.1

artikel 11.1

artikel 14.1 (første henvisning til traktaten)

artikel 15.3

artikel 16, stk. 1

artikel 21.1

artikel 25.2

artikel 27.2

artikel 34.1, indledningen

artikel 35.3

artikel 41.1, omnummereret til artikel 40.1, første afsnit

artikel 42, omnummereret til artikel 41

artikel 43.1, omnummereret til artikel 42.1

artikel 45.1, omnummereret til artikel 44.1

artikel 47.3, omnummereret til artikel 46.3.

b)

protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud:

artikel 1, indledningen

c)

protokol om konvergenskriterierne som nævnt i artikel 121 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:

artikel 1, første punktum

d)

protokol om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:

punkt 6, omnummereret til punkt 5, andet afsnit

punkt 9, omnummereret til punkt 8, indledningen

punkt 10, omnummereret til punkt 9, litra a), andet punktum

punkt 11, omnummereret til punkt 10

e)

protokol om økonomisk og social samhørighed:

femtende betragtning, der bliver ellevte betragtning

f)

bilag I og II:

overskriften til de to bilag.

6)   I nedenstående protokoller erstattes ordet »traktatens« af »nævnte traktats«:

a)

protokol om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank

artikel 3.2

artikel 3.3

artikel 9.2

artikel 9.3

artikel 11.2

artikel 43.2, omnummereret til artikel 42.2

artikel 43.3, omnummereret til artikel 42.3

artikel 44, omnummereret til artikel 43, stk. 2

b)

protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud:

artikel 2, indledningen

c)

protokol om konvergenskriterierne som nævnt i artikel 121 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:

artikel 2

artikel 3

artikel 4, første punktum

artikel 6

d)

protokol om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:

stk. 7, omnummereret til stk. 6, andet afsnit

stk. 10, omnummereret til stk. 9, litra c).

7)   I nedenstående protokoller indsættes ordene », der træffer afgørelse med simpelt flertal« efter »Rådet«:

a)

protokol om statutten for Den Europæiske Unions Domstol:

artikel 4, stk. 2

artikel 13, stk. 2

b)

protokol om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter:

artikel 7, omnummereret til artikel 6, stk. 1, første punktum.

8)   I nedenstående protokoller ændres ordene »De Europæiske Fællesskabers Domstol« og »Domstolen« til »Den Europæiske Unions Domstol«:

a)

protokol om statutten for Den Europæiske Unions Domstol

protokollens titel

præamblen, første betragtning

artikel 1

artikel 3, stk. 4

artikel 1 i bilaget

artikel 5, stk. 1, i bilaget

artikel 7, stk. 1, i bilaget

b)

protokol om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank:

artikel 35.1, 35.2, 35.4, 35.5 og 35.6

artikel 36.2

c)

protokol om fastlæggelse af hjemstedet for De Europæiske Fællesskabers institutioner og for visse af Fællesskabernes organer og tjenester samt Europol

eneste artikel, litra d)

d)

protokol om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter:

artikel 1

artikel 12, omnummereret til artikel 11, litra a)

artikel 21, omnummereret til artikel 20 (første anførelse)

e)

protokol om Det Forenede Kongeriges og Nordirlands stilling

artikel 2

f)

protokol om asyl for statsborgere i Den Europæiske Union medlemsstater:

anden betragtning, der bliver tredje betragtning.

9)   Følgende protokoller ophæves:

a)

protokol af 1957 vedrørende Italien

b)

protokol af 1957 vedrørende varer med oprindelse i og indført fra bestemte lande, og som ved indførsel til en af medlemsstaterne indrømmes en særlig ordning

c)

protokol af 1992 om statutten for Det Europæiske Monetære Institut

d)

protokol af 1992 om overgangen til tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union

e)

protokol af 1992 vedrørende Portugal

f)

protokol af 1997 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der erstattes af en ny protokol med samme titel

g)

protokol af 1997 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der erstattes af en ny protokol med samme titel

h)

protokol af 1997 om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, hvis tekst bliver artikel 6b i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

i)

protokol af 2001 om udvidelsen af Den Europæiske Union

j)

protokol af 2001 vedrørende artikel 67 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

10)   I protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol foretages følgende ændringer:

a)

I præamblen, første betragtning, ændres henvisningen til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab til en henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I resten af protokollen erstattes ordene »EF-traktatens« af »traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådes« eller »i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«; i hele protokollen udgår henvisningerne til de artikler i Euratom-traktaten, som ophæves ved protokol nr. 2, der er knyttet som bilag til denne traktat, og der foretages de nødvendige grammatiske tilpasninger;

b)

Vedrører ikke den danske udgave;

c)

I artikel 2 indsættes ordene »for Domstolen« efter »i et offentligt retsmøde aflægge ed«;

d)

I artikel 3, andet afsnit, og i artikel 4, fjerde afsnit, tilføjes følgende punktum: »Vedrører afgørelsen et medlem af Retten eller en specialret, træffer Domstolen afgørelse efter høring af den berørte ret.«

e)

I artikel 6, stk. 1, tilføjes følgende punktum: »Er den pågældende medlem af Retten eller af en specialret, træffer Domstolen afgørelse efter høring af den berørte ret«.

f)

I overskriften til afsnit II tilføjes ordet »Domstolens«.

g)

I artikel 13, stk. 1, første punktum, erstattes ordet »forslag« af »anmodning«, og ordene »kan Rådet med enstemmighed tillade« erstattes af »kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure tillade«.

h)

I overskriften til afsnit III tilføjes ordene »ved Domstolen«.

i)

I artikel 23 foretages følgende ændringer:

i)

I stk. 1, første punktum, udgår ordene »EU-traktatens artikel 35, stk. 1«. I stk. 1, andet punktum, erstattes ordene »samt til Rådet eller Den Europæiske Centralbank, hvis den retsakt, hvis gyldighed eller fortolkning omtvistes, hidrører fra disse, og til Europa-Parlamentet og Rådet, hvis den retsakt, hvis gyldighed eller fortolkning omtvistes, er vedtaget af disse to institutioner i fællesskab« af »samt til den institution, det organ, det kontor eller det agentur i Unionen, der har vedtaget den retsakt, hvis gyldighed eller fortolkning omtvistes«.

ii)

I stk. 2 erstattes ordene »og i påkommende tilfælde Europa-Parlamentet, Rådet og Den Europæiske Centralbank kan« af »og i påkommende tilfælde den institution, det organ, det kontor eller det agentur i Unionen, der har vedtaget den retsakt, hvis gyldighed eller fortolkning omtvistes, kan«.

j)

I artikel 24, stk. 2, indsættes ordene »organer, kontorer og agenturer,« efter »institutioner«.

k)

Artikel 40, stk. 2, affattes således:

»Samme ret tilkommer Unionens organer, kontorer og agenturer samt alle andre personer, hvis de kan godtgøre, at de har en berettiget interesse i afgørelsen af en for Domstolen indbragt retstvist. Fysiske eller juridiske personer kan ikke indtræde i sager mellem medlemsstater, mellem Unionens institutioner eller mellem medlemsstater på den ene side og Unionens institutioner på den anden side.«

l)

I artikel 42 indsættes ordene »organer, kontorer og agenturer« efter »institutioner«.

m)

I artikel 46 tilføjes følgende nye stykke: »Denne artikel finder også anvendelse på krav mod Den Europæiske Centralbank, der støttes på ansvar uden for kontraktforhold.«

n)

Overskriften til afsnit IV affattes således: »RETTEN«.

o)

Artikel 47, stk. 1, affattes således: »Artikel 9, stk. 1, artikel 14 og 15, artikel 17, stk. 1, 2, 4 og 5, samt artikel 18 finder anvendelse på Retten og dens medlemmer.«

p)

I artikel 51, stk. 1, litra a), tredje led, erstattes henvisningen til artikel 202, tredje led, af en henvisning til artikel 249 C, stk. 2, og i litra b) erstattes henvisningen til artikel 11 A af en henvisning til artikel 280 F, stk. 1. I artikel 51, stk. 2, udgår ordene »eller af Den Europæiske Centralbank«.

q)

I artikel 64 foretages følgende ændringer:

i)

Følgende indsættes som nyt stk. 1:

»Den ordning, der skal gælde for Den Europæiske Unions Domstol på det sproglige område, fastsættes ved en forordning vedtaget af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed. Denne forordning vedtages enten på begæring af Domstolen og efter høring af Kommissionen og Europa-Parlamentet eller på forslag af Kommissionen og efter høring af Domstolen og Europa-Parlamentet.«.

ii)

I stk. 1, der bliver stk. 2, første punktum, erstattes ordene »Indtil vedtagelsen i denne statut af de regler om sprog, der skal gælde for Domstolen og Retten,« af »Indtil vedtagelsen af disse regler,«; andet punktum affattes således: »Uanset artikel 223 og 224 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kræver enhver ændring eller ophævelse af disse bestemmelser Rådets enstemmige godkendelse.«.

r)

I protokollens bilag I, artikel 3, stk. 1, andet punktum, erstattes ordet »retten« af »EU-Personaleretten«, i stk. 2 udgår ordene »med kvalificeret flertal«, i stk. 3 udgår ordene »med kvalificeret flertal og«, og der foretages de nødvendige grammatiske tilpasninger.

s)

I den danske udgave erstattes »beslutninger« i artikel 51, stk. 1, litra a), første led, af »afgørelser«.

11)   I protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank foretages følgende ændringer:

a)

I præamblen, første betragtning, ændres henvisningen til artikel 8 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab til en henvisning til artikel 107, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

b)

Titlen på kapitel I erstattes af følgende titel: »DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER«.

c)

Artikel 1.1 opdeles i to afsnit bestående af de to sætninger og nummereres ikke. Første afsnit affattes således: »Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker udgør i overensstemmelse med artikel 245a, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). ECB og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, udgør Eurosystemet.«; i begyndelsen af andet afsnit erstattes ordene »de udøver« af »ESCB og ECB udøver«.

d)

Artikel 1.2 udgår.

e)

I artikel 2 erstattes ordene »I overensstemmelse med traktatens artikel 105, stk. 1,« af »I overensstemmelse med artikel 105, stk. 1, og artikel 245a, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«. I slutningen af andet punktum erstattes ordene »som fastsat i traktatens artikel 2« af ordene »som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«. I slutningen af tredje punktum erstattes ordene »i traktatens artikel 4« af ordene »i artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«.

f)

I artikel 3.1, andet led, erstattes ordene »i traktatens artikel 111« af ordene »i artikel 118 O i nævnte traktat«.

g)

I artikel 4, litra b), udgår ordene »de relevante«.

h)

I artikel 9.1 erstattes ordene »i overensstemmelse med traktatens artikel 107, stk. 2,« af »i overensstemmelse med artikel 245a, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«.

i)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

i)

I artikel 10.1 indsættes følgende ord i slutningen: »i de medlemsstater, der har euroen som valuta.«

ii)

I artikel 10.2, første led, i slutningen af første punktum, erstattes ordene »medlemsstater, der har indført euroen« af »medlemsstater, der har euroen som valuta«; i slutningen af tredje afsnit erstattes ordene »i henhold til artikel 10.3, artikel 10.6 og artikel 41.2« af ordene »i henhold til artikel 10.3, 40.2 og 40.3«.

iii)

Artikel 10.6 udgår.

j)

I artikel 11.2, første afsnit, erstattes ordene »efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer på stats- eller regeringschefsniveau« af »af Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal«.

k)

I artikel 14.1 udgår ordene »senest på datoen for ESCB's oprettelse«.

l)

I artikel 16, første punktum, erstattes ordet »pengesedler« af »eurosedler«, og i andet punktum indsættes ordet »sådanne« foran »pengesedler«;

m)

I artikel 18.1, første led, erstattes ordene », hvad enten transaktionerne sker i fællesskabsvalutaer, i tredjelands valutaer eller i ædelmetaller« af », i euro eller i andre valutaer, samt ædelmetaller«.

n)

I artikel 25.2 erstattes ordene »en afgørelse truffet af Rådet« af »en forordning vedtaget af Rådet«.

o)

I artikel 28.1 udgår følgende ord i begyndelsen: », som bliver operationel, når ECB indleder sit virke,«.

p)

I artikel 29.1 affattes indledningen til første afsnit således: »Fordelingsnøglen for kapitalindskuddet i ECB, der for første gang blev fastsat i 1998 i forbindelse med oprettelsen af ESCB, fastsættes ved at tildele hver national centralbank en vægt i denne fordelingsnøgle, der er lig med summen af:«; andet afsnit affattes således: »Procentdelene rundes ned eller op til det nærmeste multiplum af 0,0001 procentpoint.«

q)

I artikel 32.2 udgår følgende ord i begyndelsen: »Med forbehold af artikel 32.3 er«, og ordet »er« indsættes efter »monetære indtægter«; i artikel 32.3 erstattes ordene »efter indledningen af tredje fase« af »efter euroens indførelse«.

r)

I artikel 34.2 udgår de første fire afsnit.

s)

I artikel 35.6 indsættes ordene »traktaterne og« foran »denne statut«.

t)

Artikel 37 ophæves, og de følgende artikler omnummereres i overensstemmelse hermed.

u)

I artikel 41, der omnummereres til artikel 40, foretages følgende ændringer:

i)

I artikel 41.1, der omnummereres til artikel 40.1, erstattes ordene »ændres af Rådet, der træffer afgørelse enten med kvalificeret flertal efter henstilling« af »ændres af Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure enten efter henstilling«, ordene »med enstemmighed« udgår, og sidste punktum udgår.

ii)

Følgende indsættes som ny artikel 40.2, og den nuværende artikel 41.2 omnummereres til artikel 40.3:

»40.2.

Artikel 10.2 kan ændres ved en afgørelse truffet af Det Europæiske Råd med enstemmighed enten på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank og efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank. Disse ændringer træder først i kraft, når medlemsstaterne har godkendt dem i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.«

v)

I artikel 42, der omnummereres til artikel 41, udgår følgende: »straks efter beslutningen om datoen for overgangen til tredje fase med kvalificeret flertal«.

w)

I artikel 43.1, 43.2 og 43.3, der omnummereres til artikel 42.1, 42.2 og 42.3, erstattes henvisningen til artikel 122 af en henvisning til artikel 116a; i artikel 43.3, der omnummereres til 42.3, udgår henvisningen til artikel 34.2 og 50, og i artikel 43.4, der omnummereres til 42.4, erstattes henvisningen til artikel 10.1 af en henvisning til artikel 10.2.

x)

I artikel 44, der omnummereres til artikel 43, første afsnit, erstattes ordene »de af EMI's opgaver« af »de af EMI's tidligere opgaver, jf. artikel 118a, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,«, og ordene »i tredje fase« i slutningen erstattes af »efter euroens indførelse«; i stk. 2 erstattes henvisningen til artikel 122 af en henvisning til artikel 117a.

y)

I artikel 47.3, der omnummereres til artikel 46.3, erstattes ordene »over for valutaerne eller den fælles valuta i de medlemsstater, der ikke har dispensation,« af »over for euroen,«.

z)

Artikel 50 og 51 ophæves, og de følgende artikler omnummereres i overensstemmelse hermed.

aa)

I artikel 52, der omnummereres til artikel 49, indsættes ordene »i henhold til artikel 116a, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde« efter ordene »Efter den uigenkaldelige fastlåsning af vekselkurserne«.

ab)

I den danske udgave erstattes ordet »beslutning« af ordet »afgørelse«, verbet »beslutte« erstattes af »træffe afgørelse om«, og der foretages de nødvendige grammatiske tilpasninger. Denne litra gælder ikke artikel 20, 30 og 35.

12)   I protokollen vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank foretages følgende ændringer:

a)

I hele protokollen erstattes henvisninger til »traktatens artikel« af henvisninger til »artikel ... i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«.

b)

I præamblen, sidste afsnit, erstattes ordene »til denne traktat« af »til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«.

c)

Artikel 1, stk. 2, udgår.

d)

I artikel 3 affattes indledningen således: »I overensstemmelse med artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er Bankens medlemmer medlemsstaterne«, og listen over stater udgår.

e)

I artikel 4, stk. 1, erstattes tallet for bankens kapital af »164 808 169 000 EUR«; tallene vedrørende nedenstående medlemsstater affattes som anført i det følgende, og andet afsnit udgår:

Polen

3 411 263 500

Den Tjekkiske Republik

1 258 785 500

Ungarn

1 190 868 500

Rumænien

863 514 500

Slovakiet

428 490 500

Slovenien

397 815 000

Bulgarien

290 917 500

Litauen

249 617 500

Cypern

183 382 000

Letland

152 335 000

Estland

117 640 000

Malta

69 804 000

f)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

i)

I stk. 2 tilføjes følgende punktum i slutningen: »Kontante indbetalinger kan udelukkende ske i euro.«

ii)

I stk. 3, første afsnit, udgår ordene »over for sine långivere«, og i andet afsnit udgår ordene »i den valuta, som Banken har brug for til opfyldelse af disse forpligtelser«.

g)

Artikel 6 og 7 ophæves, og de følgende artikler omnummereres i overensstemmelse hermed.

h)

I artikel 9, der omnummereres til artikel 7, foretages følgende ændringer:

i)

I stk. 2 erstattes ordene », især vedrørende den målsætning, der bør følges, efterhånden som fællesmarkedet virkeliggøres« af »i overensstemmelse med Unionens mål«.

ii)

Stk. 3, litra b), affattes således: »b) med henblik på artikel 9, stk. 1, fastlægge de principper, der skal gælde for finansieringstransaktioner, der udføres som led i Bankens opgaver;«; litra d) affattes således: »d) vedtage at finansiere investeringer, der helt eller delvis gennemføres uden for medlemsstaternes område, i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1;«; i litra g) indsættes ordet »øvrige« foran »beføjelser«, og ordene », som er nævnt i artiklerne 4, 7, 14, 17, 26 og 27« erstattes af », som tillægges det ved disse vedtægter«.

i)

I artikel 10, der omnummereres til artikel 8, foretages følgende ændringer:

i)

Tredje punktum udgår.

ii)

Følgende nye stykker indsættes:

»Kvalificeret flertal kræver et samlet antal af 18 stemmer og 68 % af den tegnede kapital.

Hvis medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer dette ikke vedtagelsen af afgørelser, der kræver enstemmighed.«

j)

I artikel 11, der omnummereres til artikel 9, foretages følgende ændringer:

i)

Stk. 1, første afsnit, erstattes af følgende tekst:

12)»1.   Bestyrelsen træffer beslutning om ydelse af finansiering, især i form af kreditter og garantier og om optagelse af lån; den fastsætter rentesatserne for udlån samt provision og andre gebyrer. Den kan på grundlag af en afgørelse truffet med kvalificeret flertal uddelegere visse af sine beføjelser til direktionen. Den fastlægger vilkårene og de nærmere regler for denne delegation og overvåger dens gennemførelse.

Bestyrelsen fører tilsyn med, at Banken administreres på forsvarlig måde, og sørger for, at Banken ledes i overensstemmelse såvel med traktaternes bestemmelser og disse vedtægter som med de af Styrelsesrådet fastsatte almindelige retningslinjer.«

ii)

Stk. 2, sjette afsnit, affattes således:

»Reglerne for deltagelse i bestyrelsens møder og bestemmelserne vedrørende suppleanter og eksperter udpeget ved selvsupplering fastlægges i forretningsordenen.«

iii)

I stk. 5, andet punktum, udgår ordene »med enstemmighed«.

k)

I artikel 13, der omnummereres til artikel 11, foretages følgende ændringer:

i)

I stk. 3, andet afsnit, erstattes ordene »ydelse af kreditter« af »ydelse af finansiering, navnlig i form af kreditter«.

ii)

I stk. 4 erstattes ordene »om forslag til ydelse af kreditter og garantier og til optagelse af lån« af »om forslag om indgåelse af lån og ydelse af finansiering, navnlig i form af kreditter og garantier«.

iii)

I stk. 7, første punktum, erstattes ordene »tjenestemænd og øvrige ansatte« af »personale«. I slutningen tilføjes følgende punktum: »Det fastlægges i forretningsordenen, hvilket organ der har kompetence til at vedtage bestemmelser angående personalet.«

l)

I artikel 14, der omnummereres til artikel 12, foretages følgende ændringer:

i)

I stk. 1 erstattes ordet »tre« af »seks«, og ordene »efterprøver hvert år, om Bankens forretninger er udført i overensstemmelse med gældende regler, og om dens bøger har været rigtig ført« erstattes af »efterprøver, om Bankens aktiviteter er i overensstemmelse med bedste bankpraksis, og er ansvarligt for at kontrollere Bankens regnskaber«.

ii)

Stk. 2 erstattes af følgende tre nye stykker:

»2.   Det i stk. 1 nævnte udvalg undersøger hvert år, om Bankens forretninger er udført i overensstemmelse med gældende regler, og om dens bøger har været rigtigt ført. Til det formål efterprøver den, om Bankens forretninger er udført under overholdelse af de formaliteter og procedurer, der er fastsat i disse vedtægter og i forretningsordenen.

3.   Det i stk. 1 nævnte udvalg bekræfter, at årsregnskaberne samt enhver oplysning om økonomiske forhold i årsregnskaberne, som bestyrelsen udarbejder, giver et troværdigt billede af Bankens økonomiske situation, såvel på aktiv- som på passivsiden, samt af resultaterne af dens transaktioner og af likviditetsstrømmene i det pågældende regnskabsår.

4.   Forretningsordenen præciserer, hvilke kvalifikationer det i stk. 1 nævnte udvalgs medlemmer skal have, og fastlægger de nærmere vilkår og regler for dets arbejde.«

m)

I artikel 15, der omnummereres til artikel 13, erstattes ordet »seddelbank« af »nationale centralbank«.

n)

I artikel 18, der omnummereres til artikel 16, foretages følgende ændringer:

i)

I stk. 1, første afsnit, erstattes ordene »yder Banken lån« af »yder Banken finansiering, navnlig i form af lån og garantier,«; ordet »investeringsprojekter« erstattes af »investeringer«, og ordet »europæiske« udgår; i andet afsnit erstattes ordene »ved en af Styrelsesrådet med enstemmighed meddelt dispensation« af ordene »ved en afgørelse truffet af Styrelsesrådet med kvalificeret flertal«, ordene »lån til investeringsprojekter« erstattes af ordene »finansiering til investeringer«, og ordet »europæiske« udgår.

ii)

I stk. 3 erstattes ordet »projektet« af »investeringen«, og følgende tilføjes i slutningen: »eller af debitors finansielle soliditet«; følgende nye andet afsnit tilføjes:

»På grundlag af principper fastlagt af Styrelsesrådet i henhold til artikel 7, stk. 3, litra b), fastlægger bestyrelsen endvidere, hvis gennemførelsen af de i artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde nævnte transaktioner kræver det, med kvalificeret flertal de nærmere vilkår og regler for enhver finansiering, der udgør en specifik risiko og dermed anses for en særlig aktivitet.«

iii)

Stk. 5 affattes således:

12)»5.   Den samlede sum af de til enhver tid løbende lån og garantier, som er ydet af Banken, må ikke overstige 250 % af den tegnede kapital, reserverne, de ubundne midler og overskuddet af resultatopgørelsen. Det kumulerede beløb på de pågældende poster beregnes med fradrag af et beløb svarende til det tegnede beløb for Bankens erhvervelse af kapitalandele, hvad enten det er udbetalt eller ej.

Det beløb, der betales som led i Bankens erhvervelse af kapitalandele, må på intet tidspunkt overstige den samlede disponible del af dens kapital, reserver, ubundne midler og overskuddet af resultatopgørelsen.

Der afsættes undtagelsesvis en reserve med en specifik bevillingsramme til Bankens særlige aktiviteter, som Styrelsesrådet og bestyrelsen har vedtaget i henhold til stk. 3.

Dette stykke gælder endvidere for Bankens konsoliderede regnskaber.«

o)

I artikel 19, der omnummereres til artikel 17, stk. 1, erstattes ordene »provisionerne for ydede garantier« af »provisionerne og andre gebyrer«, og ordene »og risici« indsættes efter »dække sine udgifter«; i stk. 2 erstattes ordene »det projekt« af »den investering«.

p)