EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02011D0172-20150322

Consolidated text: Rådets afgørelse 2011/172/FUSP af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/172/2015-03-22

2011D0172 — DA — 22.03.2015 — 005.001

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

RÅDETS AFGØRELSE 2011/172/FUSP

af 21. marts 2011

om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten

(EFT L 076, 22.3.2011, p.63)

Ændret ved:

Tidende

  No

page

date

►M1

RÅDETS AFGØRELSE 2012/159/FUSP af 19. marts 2012

  L 80

18

20.3.2012

►M2

RÅDETS AFGØRELSE 2012/723/FUSP af 26. november 2012

  L 327

44

27.11.2012

 M3

RÅDETS AFGØRELSE 2013/144/FUSP af 21. marts 2013

  L 82

54

22.3.2013

 M4

RÅDETS AFGØRELSE 2014/153/FUSP af 20. marts 2014

  L 85

9

21.3.2014

►M5

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2015/486 af 20. marts 2015

  L 77

16

21.3.2015

Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EFT L 203, 11.7.2014, s. 113 (2011/172/FUSP)

▼B

RÅDETS AFGØRELSE 2011/172/FUSP

af 21. marts 2011

om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

ud fra følgende i betragtninger:

(1)

Den 21. februar 2011 erklærede Den Europæiske Union sig rede til at støtte den fredelige overgang under ordnede forhold til en civil og demokratisk regering i Egypten, der bygger på retsstatsprincippet med fuld respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og til at støtte bestræbelser på at skabe en økonomi, der forstærker den sociale sammenhæng og fremmer væksten.

(2)

I den forbindelse bør der indføres restriktive foranstaltninger over for de personer, der er blevet identificeret som ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af den egyptiske stats midler, og som derved berøver det egyptiske folk udbyttet af den bæredygtige udvikling af dets økonomi og samfund og underminerer udviklingen af demokrati i landet.

(3)

Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at iværksætte visse foranstaltninger —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.  Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af personer, der er blevet identificeret som ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af den egyptiske stats midler, og fysiske eller juridiske personer eller enheder eller organer med tilknytning til dem, jf. listen i bilaget, indefryses.

2.  Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer eller enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget.

3.  En medlemsstats kompetente myndighed kan på sådanne vilkår, som den skønner hensigtsmæssige, tillade, at visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer frigives, eller at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

a) er nødvendige til at dække basale behov hos de fysiske personer, der er opført på listen i bilaget, og de familiemedlemmer, som disse har forsørgerpligt over for, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på hypotekslån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b) alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c) alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller

d) er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den kompetente myndighed senest to uger før tilladelsen gives har meddelt de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen om årsagen til, at den skønner, at der bør gives en særlig tilladelse.

En medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke.

▼M2

4.  Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en voldgiftsmæssig afgørelse forud for den dato, hvor de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i stk. 1, blev opført på listen i bilaget, eller af en retslig eller administrativ afgørelse truffet i Unionen eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, forud for eller efter den dato

b) pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse eller er anerkendt som gyldige ved en sådan afgørelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder

c) afgørelsen er ikke til fordel for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilaget, og

d) anerkendelse af afgørelsen er ikke i strid med almindelige retsprincipper i den pågældende medlemsstat.

Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke.

▼B

5.  Stk. 1 er ikke til hinder for, at en fysisk eller juridisk person eller enhed eller et organ, der er opført på listen, foretager en betaling i henhold til en kontrakt, der er indgået, før datoen hvor denne person eller enhed eller dette organ blev opført på listen i bilaget, såfremt den pågældende medlemsstat har fastslået, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af en person eller enhed eller et organ, der er omhandlet i stk. 1.

▼M2

6.  Stk. 2 gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

a) renter eller anden form for indtægt fra disse konti, eller

b) forfaldne betalinger i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev omfattet af foranstaltningerne i stk. 1 og 2, eller

c) forfaldne betalinger i henhold til retslige, administrative eller voldgiftsmæssige afgørelser truffet i Unionen eller der kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat,

forudsat at sådanne renter, andre indtægter og betalinger fortsat er omfattet af foranstaltningerne i stk. 1.

▼B

Artikel 2

1.  Rådet træffer på forslag af en medlemsstat eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik afgørelse om udarbejdelse af listen i bilaget og vedtager ændringer hertil.

2.  Rådet meddeler den pågældende fysiske eller juridiske person eller enhed eller det pågældende organ den i stk. 1 omhandlede afgørelse, herunder begrundelsen for opførelsen på listen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver personen, enheden eller organet mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3.  Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet den i stk. 1 omhandlede afgørelse op til fornyet overvejelse og underretter den pågældende person eller enhed eller det pågældende organ herom.

Artikel 3

1.  Bilaget skal indeholde grundene til at opføre de i artikel 1, stk. 1, omhandlede fysiske eller juridiske personer, enheder og organer på listen.

2.  Bilaget skal også indeholde de oplysninger, som er tilgængelige, og som er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne, herunder aliaser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer, enheder og organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.

Artikel 4

For at give de i artikel 1, stk. 1 og 2, omhandlede foranstaltninger størst mulig virkning tilskynder Unionen tredjelande til at vedtage restriktive foranstaltninger svarende til de i denne afgørelse fastsatte.

▼M1

Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

▼M5

Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 22. marts 2016.

▼M1

Denne afgørelse overvåges løbende. Den forlænges eller ændres alt efter tilfældet, hvis Rådet skønner, at dens mål ikke er nået.

▼B

BILAG

Liste over fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer nævnt i artikel 1

Navn

(og eventuelle kaldenavne)

Identificerende oplysninger

Begrundelse

1.

Mohamed Hosni Elsayed Mubarak

Tidligere præsident for Den Arabiske Republik Egypten

Fødselsdato: 4.5.1928

Mand

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

2.

Suzanne Saleh Thabet

Gift med Mohamed Hosni Elsayed Mubarak, tidligere præsident for Den Arabiske Republik Egypten

Fødselsdato: 28.2.1941

Kvinde

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

3.

Alaa Mohamed Hosni Elsayed Mubarak

Søn af Mohamed Hosni Elsayed Mubarak, tidligere præsident for Den Arabiske Republik Egypten

Fødselsdato: 26.11.1960

Mand

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

4.

Heidy Mahmoud Magdy Hussein Rasekh

Gift med Alaa Mohamed Hosni Elsayed Mubarak, søn af den tidligere præsident for Den Arabiske Republik Egypten

Fødselsdato: 5.10.1971

Kvinde

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

5.

Gamal Mohamed Hosni Elsayed Mubarak

Søn af Mohamed Hosni Elsayed Mubarak, tidligere præsident for Den Arabiske Republik Egypten

Fødselsdato: 28.12.1963

Mand

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

6.

Khadiga Mahmoud El Gammal

Gift med Gamal Mohamed Hosni Elsayed Mubarak, søn af den tidligere præsident for Den Arabiske Republik Egypten

Fødselsdato: 13.10.1982

Kvinde

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

7.

Ahmed Abdelaziz Ezz

Tidligere medlem af parlamentet

Fødselsdato: 12.1.1959

Mand

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

8.

Abla Mohamed Fawzi Ali Ahmed

Gift med Ahmed Abdelaziz Ezz

Fødselsdato: 31.1.1963

Kvinde

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

9.

Khadiga Ahmed Ahmed Kamel Yassin

Gift med Ahmed Abdelaziz Ezz

Fødselsdato: 25.5.1959

Kvinde

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

10.

Shahinaz Abdel Aziz Abdel Wahab Al Naggar

Gift med Ahmed Abdelaziz Ezz

Fødselsdato: 9.10.1969

Kvinde

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

11.

Ahmed Alaeldin Amin Abdelmaksoud Elmaghraby

Tidligere minister for boliger, offentlige værker og byudvikling

Fødselsdato: 16.5.1945

Mand

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

12.

Naglaa Abdallah El Gazaerly

Gift med Ahmed Alaeldin Amin Abdelmaksoud Elmaghraby

Fødselsdato: 3.6.1956

Kvinde

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

13.

Rachid Mohamed Rachid Hussein

Tidligere handels- og industriminister

Fødselsdato: 9.2.1955

Mand

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

14.

Hania Mahmoud Abdel Rahman Fahmy

Gift med Rachid Mohamed Rachid Hussein

Fødselsdato: 5.7.1959

Kvinde

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

15.

Mohamed Zohir Mohamed Wahed Garrana

Tidligere minister for turisme

Fødselsdato: 20.2.1959

Mand

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

16.

Jaylane Shawkat Hosni Galal Eldin

Gift med Mohamed Zohir Mohamed Wahed Garrana

Fødselsdato: 8.1.1960

Kvinde

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

17.

Amir Mohamed Zohir Mohamed Wahed Garrana

Søn af Mohamed Zohir Mohamed Wahed Garrana

Fødselsdato: 21.9.1990

Mand

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

18.

Habib Ibrahim Habib Eladli

Tidligere indenrigsminister

Fødselsdato: 1.3.1938

Mand

►C1  Person, der er genstand for retslige procedurer indledt af de egyptiske myndigheder for uretmæssig tilegnelse af statens midler på grundlag af De Forenede Nationers konvention mod korruption ◄

19.

Elham Sayed Salem Sharshar

Gift med Habib Ibrahim Eladli

Fødselsdato: 23.1.1963

Top