EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02008R0800-20131201
Commission Regulation (EC) No 800/2008 of 6 August 2008 declaring certain categories of aid compatible with the common market in application of Articles 87 and 88 of the Treaty (General block exemption Regulation) (Text with EEA relevance)
Consolidated text: Kommissionens forordning (EF) n r. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning) (EØS-relevant tekst)
Kommissionens forordning (EF) n r. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning) (EØS-relevant tekst)
No longer in force
2008R0800 — DA — 01.12.2013 — 001.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning) (EFT L 214, 9.8.2008, p.3) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1224/2013 af 29. november 2013 |
L 320 |
22 |
30.11.2013 |
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 800/2008
af 6. august 2008
om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning)
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte ( 1 ), særlig artikel 1, stk. 1, litra a), og b),
efter offentliggørelse af et udkast til denne forordning ( 2 ),
efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
Forordning (EF) nr. 994/98 giver Kommissionen bemyndigelse til i medfør af traktatens artikel 87 at erklære, at støtte til små og mellemstore virksomheder, støtte til forskning og udvikling, støtte til miljøbeskyttelse, beskæftigelses- og uddannelsesstøtte samt støtte, der er i overensstemmelse med det kort, som Kommissionen har godkendt for tildeling af regionalstøtte i de enkelte medlemsstater, på visse betingelser er forenelig med fællesmarkedet og ikke er omfattet af anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3. |
|
(2) |
Kommissionen har anvendt traktatens artikel 87 og 88 i mange beslutninger og har erhvervet tilstrækkelig erfaring til at kunne fastlægge generelle kriterier for foreneligheden af støtte til små og mellemstore virksomheder i form af investeringsstøtte i og uden for støtteberettigede områder, risikokapitalordninger og støtte til forskning, udvikling og innovation, navnlig i forbindelse med anvendelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder ( 3 ), og, for så vidt angår udvidelsen af denne forordnings anvendelsesområde til også at omfatte støtte til forskning og udvikling, Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 af 25. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001 ( 4 ), Kommissionens meddelelse om statsstøtte og risikovillig kapital ( 5 ) og EF-retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder ( 6 ) samt Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation ( 7 ). |
|
(3) |
Kommissionen har også opnået den fornødne erfaring med anvendelsen af traktatens artikel 87 og 88 på uddannelses-, beskæftigelses- og miljøstøtte, støtte til forskning, udvikling og innovation samt regionalstøtte til både små og mellemstore virksomheder og store virksomheder, navnlig i forbindelse med anvendelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte ( 8 ), Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12. december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse ( 9 ), Kommissionens forordning (EF) nr. 1628/2006 af 24. oktober 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på medlemsstaternes regionale investeringsstøtte ( 10 ), EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling ( 11 ), Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation, EF-rammebestemmelserne fra 2001 for statsstøtte til miljøbeskyttelse ( 12 ), EF-rammebestemmelserne fra 2008 for statsstøtte til miljøbeskyttelse ( 13 ) og retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 ( 14 ). |
|
(4) |
På baggrund af disse erfaringer er det nødvendigt at tilpasse nogle af de betingelser, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 68/2001, nr. 70/2001, nr. 2204/2002 og nr. 1628/2006. Af forenklingshensyn og for at sikre en mere effektiv kontrol med støtten fra Kommissionens side bør disse forordninger erstattes af en enkelt forordning. En forenkling bør opnås blandt andet ved hjælp af et sæt fælles, harmoniserede definitioner og fælles horisontale bestemmelser, som fastlagt i denne forordnings kapitel I. For at sikre sammenhængen i statsstøttereglerne bør definitionerne af støtte og støtteordninger være identiske med de definitioner, der er fastlagt for disse begreber i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 ( 15 ). En sådan forenkling er nødvendig for at sikre, at Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse giver de ønskede resultater, især for små og mellemstore virksomheders vedkommende. |
|
(5) |
Denne forordning bør fritage enhver form for støtte, der opfylder de relevante betingelser heri, samt alle støtteordninger, forudsat at enhver individuel støtte, der kan ydes i henhold til sådanne ordninger, opfylder de relevante betingelser i denne forordning. Af hensyn til gennemsigtigheden og for at sikre en mere effektiv kontrol med statsstøtte bør enhver individuel støtte, der ydes i henhold til denne forordning, indeholde en udtrykkelig henvisning til den relevante bestemmelse i kapitel II og til den nationale lovgivning, som den individuelle støtte er baseret på. |
|
(6) |
For at kunne føre kontrol med anvendelsen af denne forordning bør Kommissionen også kunne indhente alle de nødvendige oplysninger fra medlemsstaterne om de foranstaltninger, de har gennemført i henhold til forordningen. Hvis en medlemsstat undlader at give oplysninger om de pågældende støtteforanstaltninger inden for en rimelig frist, kan det betragtes som et tegn på, at betingelserne i denne forordning ikke overholdes. En sådan undladelse kan derfor medføre, at Kommissionen beslutter, at denne forordning eller den relevante del af forordningen fremover ikke finder anvendelse på den pågældende medlemsstat, og at alle efterfølgende støtteforanstaltninger, herunder ny individuel støtte ydet på grundlag af støtteordninger, der tidligere var omfattet af denne forordning, skal anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 88. Så snart medlemsstaten har givet korrekte og fuldstændige oplysninger, bør Kommissionen på ny tillade, at forordningen anvendes fuldt ud. |
|
(7) |
Statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1, der ikke er omfattet af denne forordning, bør fortsat være anmeldelsespligtig efter traktatens artikel 88, stk. 3. Denne forordning bør ikke påvirke medlemsstaternes mulighed for at anmelde støtte til formål, der svarer til dem, som denne forordning omfatter. Kommissionen vil navnlig vurdere en sådan støtte på grundlag af betingelserne i denne forordning og efter kriterierne i de særlige retningslinjer eller rammebestemmelser, som Kommissionen har vedtaget, når den pågældende støtteforanstaltning falder ind under de pågældende retningslinjers eller rammebestemmelsers anvendelsesområde. |
|
(8) |
Denne forordning bør ikke finde anvendelse på eksportstøtte eller støtte, der begunstiger indenlandske produkter frem for importerede. Den bør navnlig ikke finde anvendelse på støtte til finansiering af etablering og drift af distributionsnet i andre lande. Støtte til omkostningerne ved deltagelse i messer eller ved undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for at lancere et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked, bør i almindelighed ikke betragtes som eksportstøtte. |
|
(9) |
Denne forordning bør finde anvendelse på praktisk talt alle sektorer. Inden for fiskeri og akvakultur bør denne forordning kun fritage støtte til forskning, udvikling og innovation, støtte i form af risikovillig kapital, uddannelsesstøtte og støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere. |
|
(10) |
Inden for landbrugssektoren, hvor særregler for primærproduktion af landbrugsprodukter finder anvendelse, bør denne forordning kun fritage støtte til forskning og udvikling, støtte i form af risikovillig kapital, uddannelsesstøtte, støtte til miljøbeskyttelse og støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere i det omfang, disse kategorier af støtte ikke er omfattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001 ( 16 ). |
|
(11) |
På grundlag af lighedspunkterne mellem forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter og andre produkter bør denne forordning finde anvendelse på forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, forudsat at visse betingelser er opfyldt. |
|
(12) |
Hverken de nødvendige aktiviteter på landbrugsbedriften for at forberede et produkt til det første salg, eller det første salg til forhandlere eller forarbejdningsvirksomheder bør betragtes som forarbejdning eller afsætning i forbindelse med denne forordning. De Europæiske Fællesskabers Domstol har fastslået, at når Fællesskabet ved lovgivning har indført en fælles markedsordning i en given landbrugssektor, er medlemsstaterne forpligtede til at afstå fra at træffe foranstaltninger, der kan underminere eller fravige denne ordning. Denne forordning bør derfor ikke finde anvendelse på støtte, hvis størrelse fastsættes ud fra prisen på eller mængden af produkter, der indkøbes eller bringes i omsætning, eller for støtte, der er betinget af, at den deles med primærproducenter. |
|
(13) |
Under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien ( 17 ) bør nærværende forordning ikke finde anvendelse på støtte til aktiviteter i kulindustrien, undtagen uddannelsesstøtte, støtte til forskning, udvikling og innovation samt støtte til miljøbeskyttelse. |
|
(14) |
Når en regionalstøtteordning angiveligt skal opfylde regionale målsætninger, men tager sigte på bestemte erhvervssektorer, er dens formål og sandsynlige virkninger snarere sektorbestemte end horisontale. Regionalstøtteordninger, der tager sigte på bestemte erhvervssektorer, og regionalstøtte til aktiviteter i stålsektoren, i skibsbygningssektoren, som omhandlet i Kommissionens meddelelse om videreførelse af rammebestemmelserne for statsstøtte til skibsbygning ( 18 ), og regionalstøtte i kunstfibersektoren bør derfor ikke være fritaget for anmeldelsespligten. Turistsektoren spiller dog en vigtig rolle i de nationale økonomier og har generelt en positiv indvirkning på regionaludviklingen. Regionalstøtteordninger, der tager sigte på turistsektoren, bør derfor være fritaget for anmeldelsespligten. |
|
(15) |
Støtte til kriseramte virksomheder, som omhandlet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder ( 19 ), bør vurderes i henhold til rammebestemmelserne, for at undgå at disse omgås. Støtte til sådanne virksomheder bør derfor ikke være omfattet af denne forordning. For at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne, når de yder støtte omfattet af denne forordning til små og mellemstore virksomheder, bør definitionen af, hvad der forstås ved en kriseramt virksomhed, forenkles i forhold til den definition, der lægges til grund i de pågældende rammebestemmelser. Med henblik på anvendelsen af denne forordning bør små og mellemstore virksomheder, der har bestået i mindre end tre år, endvidere ikke anses for kriseramte for så vidt angår den pågældende periode, medmindre de opfylder betingelserne i den relevante nationale lovgivning for at blive betragtet som værende under kollektiv insolvensbehandling. Denne forenkling bør dog ikke have nogen indvirkning på klassificeringen i henhold til rammebestemmelserne af de pågældende små og mellemstore virksomheder for så vidt angår støtte, der ikke er omfattet af denne forordning, eller på klassificeringen i henhold til denne forordning af store virksomheder som kriseramte, for hvilke de udtømmende definitioner i rammebestemmelserne fortsat gælder. |
|
(16) |
Kommissionen skal sikre, at godkendt støtte ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Derfor bør denne forordning ikke omfatte støtte til en støttemodtager, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet. Som følge heraf skal enhver form for individuel ad hoc-støtte, der er udbetalt til en sådan støttemodtager, og støtteordninger, der ikke indeholder en bestemmelse, som udtrykkeligt udelukker sådanne støttemodtagere, fortsat anmeldes efter traktatens artikel 88, stk. 3. Denne bestemmelse bør ikke påvirke den berettigede forventning hos støttemodtagere, som ikke har modtaget krav om tilbagebetaling. |
|
(17) |
Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af Fællesskabets statsstøtteregler og en administrativ forenkling bør definitionerne af udtryk, der er relevante for de forskellige former for støtte, som er omfattet af denne forordning, harmoniseres. |
|
(18) |
Ved beregning af støtteintensiteten bør alle de tal, der lægges til grund, være tallene før ethvert fradrag af skatter og afgifter. Med henblik på beregning af støtteintensiteten bør støtte, der udbetales i flere trancher, tilbagediskonteres til sin værdi på støttetidspunktet. Den rentesats, der skal anvendes til tilbagediskonteringsformål og til beregning af støttebeløbet i forbindelse med støtte, der ikke ydes som tilskud, bør være den referencesats, som gælder på støttetidspunktet som fastsat i Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten ( 20 ). |
|
(19) |
Når støtten ydes i form af skattefritagelser eller nedslag i fremtidig skat bør tilbagediskonteringen af støttetrancher under overholdelse af en bestemt støtteintensitet udtrykt i bruttosubventionsækvivalent ske på grundlag af de referencesatser, der er gældende på de tidspunkter, hvor skattefordelene får virkning. Ved skattefritagelser eller nedslag i fremtidig skat kendes de gældende referencesatser og støttetranchernes nøjagtige størrelse ikke altid i forvejen. I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne i forvejen fastsætte et loft over støttens tilbagediskonterede værdi under overholdelse af den gældende støtteintensitet. I det øjeblik, hvor støttetranchens størrelse i et givet år derefter kendes, kan tilbagediskonteringen ske på grundlag af den på det tidspunkt gældende referencesats. Den tilbagediskonterede værdi af hver støttetranche bør fradrages i det samlede støtteloft. |
|
(20) |
For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og effektivt tilsyn bør denne forordning kun finde anvendelse på støtte, som er gennemsigtig. Ved gennemsigtig støtte forstås støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering. I særdeleshed bør støtte indeholdt i lån betragtes som gennemsigtig støtte, når bruttosubvenstionsækvivalenten er beregnet på grundlag af referencesatsen som fastsat i Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten. Støtte indeholdt i skatteforanstaltninger bør betragtes som gennemsigtig støtte, når den ydes inden for rammerne af et loft, der sikrer, at den gældende tærskel ikke overskrides. For lempelser af miljøafgifter, som ikke er underlagt en individuel anmeldelsestærskel efter denne forordning, behøver støtten ikke at være ydet inden for rammerne af et loft for at blive betragtet som gennemsigtig. |
|
(21) |
Støtte, der er indeholdt i garantiordninger, bør betragtes som gennemsigtig, når metoden til beregning af bruttosubventionsækvivalenten er blevet godkendt på grundlag af en anmeldelse til Kommissionen, og, i tilfælde af regional investeringsstøtte, også når Kommissionen har godkendt en sådan metode efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1628/2006. Kommissionen vil behandle sådanne anmeldelser på grundlag af sin meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier ( 21 ). Støtte indeholdt i garantiordninger bør også betragtes som gennemsigtig, når støttemodtageren er en lille eller mellemstor virksomhed, og bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af de minimumspræmier, der er fastsat i denne meddelelses punkt 3.3 og 3.5. |
|
(22) |
Da det er vanskeligt at beregne subventionsækvivalenten i forbindelse med støtte i form af tilbagebetalingspligtige lån, bør en sådan støtte kun være omfattet af denne forordning, hvis hele det tilbagebetalingspligtige lån er lavere end den gældende individuelle anmeldelsestærskel og de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i denne forordning. |
|
(23) |
Store støttebeløb bør fortsat vurderes af Kommissionen i hvert enkelt tilfælde, da de skaber større risiko for konkurrencefordrejninger. For hver kategori af støtte, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, bør der derfor fastsættes tærskler på et niveau, som tager hensyn til den pågældende støttekategori og dens sandsynlige virkninger for konkurrencen. Støtte over disse tærskler er fortsat anmeldelsespligtig efter traktatens artikel 88, stk. 3. |
|
(24) |
For at sikre, at støtten står i forhold til målet og begrænses til det nødvendige beløb, bør tærsklerne så vidt muligt være udtrykt i støtteintensitet i forhold til en række støtteberettigede omkostninger. For støtte i form af risikovillig kapital, hvor de støtteberettigede omkostninger er vanskelige at fastslå, bør tærsklen være udtrykt i maksimumsstøttebeløb. |
|
(25) |
Tærskler, der udtrykkes i støtteintensitet eller støttebeløb, bør på baggrund af Kommissionens erfaringer fastsættes på et niveau, der både tager hensyn til nødvendigheden af at minimere konkurrencefordrejningerne inden for den sektor, hvor støtten ydes, og behovet for at imødegå markedssvigt eller tilgodese samhørighedshensyn. For regional investeringsstøtte bør tærsklen fastsættes på et niveau, der tager hensyn til den tilladte støtteintensitet i henhold til regionalstøttekortene. |
|
(26) |
For at fastslå om de individuelle anmeldelsestærskler og de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i denne forordning, overholdes, bør den samlede offentlige støtte til den pågældende aktivitet eller det pågældende projekt tages i betragtning, uanset om støtten ydes af lokale, regionale eller nationale finansieringskilder eller af Fællesskabet. |
|
(27) |
Desuden bør det specificeres i denne forordning, under hvilke omstændigheder de forskellige kategorier af støtte, der er omfattet af denne forordning, kan kumuleres. Når statsstøtte, der er omfattet af denne forordning, kumuleres med statsstøtte, der ikke er omfattet, bør der tages hensyn til Kommissionens beslutning om godkendelse af sidstnævnte støtte og de statsstøtteregler, som ligger til grund for beslutningen. Der bør fastsættes særregler for, hvorledes støtte til handicappede arbejdstagere kan kumuleres med andre kategorier af støtte, navnlig investeringsstøtte, der kan beregnes på grundlag af de pågældende lønomkostninger. Forordningen bør også indeholde bestemmelser om kumulering af støtteforanstaltninger med og uden identificerbare støtteberettigede omkostninger. |
|
(28) |
For at sikre at støtten er nødvendig og fungerer som incitament til at udvikle flere aktiviteter eller projekter, bør denne forordning ikke finde anvendelse på støtte til aktiviteter, som støttemodtageren alligevel ville påbegynde udelukkende på grundlag af markedsforholdene. For enhver form for støtte, der er omfattet af denne forordning, og som ydes til en lille eller mellemstor virksomhed, bør et sådant incitament anses for at være til stede, når den pågældende virksomhed har indsendt en ansøgning til medlemsstaten, inden den begynder at gennemføre det pågældende projekt eller de pågældende aktiviteter. For støtte i form af risikovillig kapital til små og mellemstore virksomheder sikrer betingelserne i denne forordning, især med hensyn til investeringens størrelse, trancher pr. målvirksomhed, private investorers deltagelse, virksomhedens størrelse og det stadium i virksomhedens udvikling, der finansieres, at risikokapitalforanstaltningen får en tilskyndelsesvirkning. |
|
(29) |
For enhver form for støtte, der er omfattet af denne forordning, og som ydes til store virksomheder, bør medlemsstaten ud over at efterprøve de betingelser, der gælder for små og mellemstore virksomheder, også sikre sig, at støttemodtageren i et internt dokument har analyseret mulighederne for at gennemføre det pågældende projekt eller de pågældende aktiviteter med og uden støtte. Medlemsstaten bør kontrollere, at dette interne dokument viser en væsentlig forøgelse af projektets størrelse eller omfang, en væsentlig forøgelse af det samlede beløb, støttemodtageren afsætter til det projekt eller den aktivitet, støtten ydes til, eller en væsentligt hurtigere gennemførelse af det pågældende projekt eller den pågældende aktivitet. Hvad regional støtte angår, kan tilskyndelsesvirkningen også fremgå af, at investeringsprojektet ikke ville være blevet gennemført som sådant i det pågældende støtteberettigede område uden støtten. |
|
(30) |
For støtte til dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere bør en tilskyndelsesvirkning anses for at foreligge, når den pågældende støtteforanstaltning resulterer i en nettoforøgelse af antallet af dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere, der ansættes i den pågældende virksomhed, eller i en forøgelse af omkostningerne til faciliteter eller udstyr til handicappede arbejdstagere. Når en virksomhed, som får ydet støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere i form af løntilskud, allerede har modtaget støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere, der enten opfyldte betingelserne i forordning (EF) nr. 2204/2002 eller var blevet individuelt godkendt af Kommissionen, er der ved anvendelsen af denne forordning en formodning for, at den betingelse om en nettoforøgelse af antallet af handicappede arbejdstagere, som var opfyldt ved de foregående støtteforanstaltninger, fortsat er opfyldt. |
|
(31) |
Støtte i form af skatteforanstaltninger bør være underlagt særlige betingelser med hensyn til tilskyndelsesvirkning, da støtten ydes efter andre fremgangsmåder end andre kategorier af støtte. Lempelser af miljøafgifter, der opfylder betingelserne i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet ( 22 ) og er omfattet af denne forordning, bør anses for at have en tilskyndelsesvirkning, forudsat at nedsættelserne i det mindste indirekte bidrager til en forbedring af miljøbeskyttelsen ved at åbne mulighed for vedtagelse eller videreførelse af den generelle afgiftsordning og dermed tilskynder miljøafgiftspligtige virksomheder til at nedbringe deres forurening. |
|
(32) |
Da det endvidere er vanskeligt at fastslå tilskyndelsesvirkningen af ad hoc-støtte til store virksomheder, bør denne form for støtte være udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde. Kommissionen vil efter anmeldelsen af en sådan støtte undersøge, om der foreligger en sådan tilskyndelsesvirkning på grundlag af kriterierne i de relevante retningslinjer, rammebestemmelser eller andre fællesskabsregler. |
|
(33) |
For at sikre gennemsigtighed og effektivt tilsyn, som omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 994/98, bør der indføres en standardformular, som medlemsstaterne skal benytte til at give Kommissionen kortfattede oplysninger, når der gennemføres en støtteordning eller ydes ad hoc-støtte i medfør af denne forordning. Foranstaltningen bør offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på internettet på grundlag af de kortfattede oplysninger. Oplysningerne bør sendes til Kommissionen elektronisk ved anvendelse af den fastlagte IT-applikation. De pågældende medlemsstater bør offentliggøre støtteforanstaltningen i dens fulde ordlyd på internettet. Er der tale om ad hoc-støtte, kan forretningshemmeligheder slettes ved denne offentliggørelse. Støttemodtagerens navn og støttebeløbet bør dog ikke betragtes som en forretningshemmelighed. Medlemsstaterne bør sikre, at denne tekst er tilgængelig på internettet, så længe foranstaltningen er i kraft. Afgørelsen om støttetildelingen bør desuden indeholde en henvisning til den eller de specifikke bestemmelser i kapitel II i denne forordning, som er relevante for denne afgørelse, medmindre der er tale om støtte ydet i form af skatteforanstaltninger. |
|
(34) |
For at sikre gennemsigtighed og effektivt tilsyn bør Kommissionen fastlægge særlige krav til form og indhold af de årsrapporter, som medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen. Desuden bør der fastlægges regler for medlemsstaternes fortegnelser over de støtteordninger og individuelle støtteforanstaltninger, der er fritaget ved denne forordning, med henblik på bestemmelserne i artikel 15 i forordning (EF) nr. 659/1999. |
|
(35) |
Der bør fastlægges yderligere betingelser for enhver støtteforanstaltning, som er fritaget ved denne forordning. Under henvisning til traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), og c), bør en sådan støtte for at være i Fællesskabets interesse stå i forhold til de markedssvigt eller ulemper, der skal rettes op på. Derfor bør forordningens anvendelsesområde, hvad angår investeringsstøtte, begrænses til støtte til visse materielle og immaterielle investeringer. På baggrund af Fællesskabets overkapacitet og de særlige problemer vedrørende konkurrencefordrejninger, der gør sig gældende inden for vejgodstransport og luftfart, bør transportmidler og -udstyr for så vidt angår virksomheder, der udøver deres vigtigste erhvervsaktiviteter inden for disse transportsektorer, ikke anses for støtteberettigede investeringsomkostninger. Særlige regler bør gælde for definitionen af materielle aktiver i forbindelse med støtte til miljøbeskyttelse. |
|
(36) |
I overensstemmelse med principperne for støtte, der falder ind under traktatens artikel 87, stk. 1, bør støtten anses for ydet på det tidspunkt, hvor retten til at modtage støtten overdrages til støttemodtageren i henhold til de gældende nationale retsregler. |
|
(37) |
For ikke at favorisere en investerings kapitalfaktor frem for dens arbejdskraftfaktor bør der skabes mulighed for at måle investeringsstøtte til små og mellemstore virksomheder og regionalstøtte på grundlag af enten investeringsomkostningerne eller omkostningerne ved den beskæftigelse, der skabes direkte af et investeringsprojekt. |
|
(38) |
Miljøstøtteordninger i form af afgiftslettelser, støtte til dårligt stillede arbejdstagere, regional investeringsstøtte, støtte til nyoprettede små virksomheder, støtte til nye virksomheder oprettet af kvindelige iværksættere eller støtte i form af risikovillig kapital, der ydes til en støttemodtager på ad hoc-basis, kan få mærkbar indvirkning på konkurrenceforholdene på det relevante marked, fordi den favoriserer støttemodtageren i forhold til andre virksomheder, der ikke har modtaget en sådan støtte. Da ad hoc støtte kun ydes til en enkelt støttemodtager, vil den sandsynligvis kun få en begrænset positiv strukturbestemt indvirkning på miljøet, beskæftigelsen af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere, den regionale samhørighed eller markedssvigt på risikokapitalmarkedet. Af denne grund bør støtteordninger, der omfatter disse kategorier af støtte, fritages efter denne forordning, mens ad hoc-støtte bør anmeldes til Kommissionen. Regionalstøtte, som ydes på ad hoc-basis, bør dog være fritaget efter denne forordning, når den anvendes som supplement til støtte, der er ydet i henhold til en regional investeringsstøtteordning, og ad hoc-komponenten ikke overstiger 50 % af den samlede støtte til investeringen. |
|
(39) |
Bestemmelserne i denne forordning om investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder bør ikke give mulighed for at forhøje de maksimale støtteintensiteter ved hjælp af en regional bonus, som det var tilfældet med forordning (EF) nr. 70/2001. Det bør dog være muligt at anvende de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i bestemmelserne om regional investeringsstøtte, for små og mellemstore virksomheder, når blot betingelserne for regional investerings- og beskæftigelsesstøtte er opfyldt. Bestemmelserne om investeringsstøtte til miljøbeskyttelse bør heller ikke give mulighed for at forhøje de maksimale støtteintensiteter ved hjælp af en regional bonus. Det bør også være muligt at anvende de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i bestemmelserne om regional investeringsstøtte, på projekter, der har en positiv indvirkning på miljøet, når blot betingelserne for regional investeringsstøtte er opfyldt. |
|
(40) |
Ved at afhjælpe ulemperne i de dårligt stillede regioner fremmer medlemsstaternes regionalstøtte den økonomiske, sociale og geografiske samhørighed i medlemsstaterne og i Fællesskabet som helhed. Medlemsstaternes regionalstøtte tager sigte på at understøtte udviklingen i de dårligst stillede regioner ved at fremme investeringer og jobskabelse på et bæredygtigt grundlag. Den fremmer etablering af nye virksomheder, udvidelse af eksisterende virksomheder, virksomheders diversificering til nye produkter eller fundamentale omlægninger i en eksisterende virksomheds overordnede produktionsproces. |
|
(41) |
For at undgå, at store regionale investeringsprojekter opdeles kunstigt i delprojekter og dermed falder uden for de anmeldelsestærskler, der er fastsat i denne forordning, bør et stort investeringsprojekt betragtes som et enkelt investeringsprojekt, hvis investeringen gennemføres af den samme eller de samme virksomheder i en periode på tre år og består af faste aktiver kombineret på en økonomisk udelelig måde. Ved vurderingen af om en investering er økonomisk udelelig, bør medlemsstaterne tage hensyn til de tekniske, funktionelle og strategiske forbindelser og den umiddelbare geografiske placering. Den økonomiske udelelighed bør vurderes uafhængigt af ejerforhold. Det betyder, at vurderingen af, om et stort investeringsprojekt skal betragtes som et enkelt investeringsprojekt, bør være den samme, uanset om projektet gennemføres af én virksomhed, af flere virksomheder, som deler investeringsomkostningerne, eller af flere virksomheder, som afholder omkostningerne ved særskilte investeringer i forbindelse med samme investeringsprojekt (for eksempel i tilfælde af et joint venture). |
|
(42) |
I modsætning til regionalstøtte, der bør være begrænset til støtteberettigede områder, bør investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder kunne ydes både i støtteberettigede områder og i områder, der ikke er støtteberettigede. Medlemsstaterne bør således kunne yde investeringsstøtte i støtteberettigede områder, når blot de opfylder alle betingelserne til regional investerings- og beskæftigelsesstøtte eller alle betingelserne til investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder. |
|
(43) |
Den økonomiske udvikling i støtteberettigede regioner bremses ofte af en forholdsvis svag iværksætterkultur og i særdeleshed af, at der etableres endnu færre nye virksomheder end gennemsnittet. Det er derfor nødvendigt, at denne forordning også omfatter en kategori af støtte, der kan ydes ud over regional investeringsstøtte med det formål at tilskynde til etablering af nye virksomheder og fremme nyoprettede virksomheders udvikling i de tidlige faser i støtteberettigede områder. For at sikre, at denne støtte til nyoprettede virksomheder i støtteberettigede områder målrettes effektivt, bør denne kategori af støtte gradueres efter de vanskeligheder, som de enkelte regioner står over for. For desuden at undgå en uacceptabel risiko for konkurrencefordrejninger, herunder risikoen for fortrængning af eksisterende virksomheder, bør støtten begrænses strengt til små virksomheder, være begrænset rent beløbsmæssigt og aftage med tiden. Når der ydes støtte udelukkende til nyoprettede små virksomheder eller nye virksomheder oprettet af kvindelige iværksættere, kan det give eksisterende små virksomheder et skadeligt incitament til at nedlægge deres virksomhed og derefter genopstarte den for at opnå denne form for støtte. Medlemsstaterne bør være bevidste om denne risiko og udforme støtteordningerne på en sådan måde, at dette problem undgås, f.eks. ved at indføre begrænsninger i støtteadgangen for ejere af nyligt nedlagte virksomheder. |
|
(44) |
Den økonomiske udvikling i Fællesskabet kan blive bremset af en svag iværksætteraktivitet i visse befolkningsgrupper, der har særlige vanskeligheder, såsom ved at skaffe sig adgang til finansiering. Kommissionen har efter en nærmere undersøgelse af mulige markedssvigt på dette område for en række kategorier af personer draget den konklusion, at især for kvinder er den gennemsnitlige iværksætterprocent lavere end for mænd, hvilket bl.a. fremgår af statistiske data fra Eurostat. Det er derfor nødvendigt, at denne forordning også omfatter en kategori af støtte, der har til formål at tilskynde kvindelige iværksættere til at oprette nye virksomheder for at afhjælpe de særlige markedssvigt, der lægger hindringer i vejen for især kvinders adgang til finansiering. Kvinder er også ofte stillet over for særlige vanskeligheder i forbindelse med omkostninger til omsorg for pårørende. En sådan støtte bør åbne mulighed for at opnå reel og ikke blot formel ligestilling mellem mænd og kvinder ved at mindske faktiske uligheder på iværksætterområdet, således som De Europæiske Fællesskabers Domstol har fastslået det i sin retspraksis. Ved denne forordnings udløb vil Kommissionen tage den fortsatte berettigelse af denne undtagelsesbestemmelse og disse kategorier af støttemodtagere op til fornyet overvejelse. |
|
(45) |
En bæredygtig udvikling er sammen med konkurrenceevne og energiforsyningssikkerhed en af grundpillerne i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. Bæredygtig udvikling bygger blandt andet på et højt beskyttelsesniveau og en forbedring af miljøkvaliteten. Fremme af miljømæssig bæredygtighed og bekæmpelse af klimaændringer øger også forsyningssikkerheden og sikrer de europæiske økonomiers konkurrenceevne samt disponibel energi til overkommelige priser. På miljøbeskyttelsesområdet er der ofte tale om markedssvigt i form af negative eksterne virkninger. Under normale markedsforhold har virksomhederne ikke nødvendigvis noget incitament til at mindske deres forurening, da det kan medføre en forøgelse af deres omkostninger. Når virksomhederne ikke er forpligtede til at internalisere forureningsomkostningerne, bæres disse omkostninger af samfundet som helhed. Internaliseringen af miljøomkostningerne kan sikres ved krav om miljøregulering eller afgifter. Det skaber ulige konkurrencevilkår, at miljøstandarderne ikke er fuldt harmoniserede på fællesskabsplan. Desuden kan der opnås et endnu højere miljøbeskyttelsesniveau gennem initiativer, som er mere vidtgående end de bindende fællesskabsstandarder, og det kan skade de pågældende virksomheders konkurrencemæssige stilling. |
|
(46) |
På baggrund af erfaringerne med anvendelsen af EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse bør investeringsstøtte, der sætter virksomheder i stand til gå videre end fællesskabsstandarderne for miljøbeskyttelse eller øge miljøbeskyttelsesniveauet i tilfælde, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder, støtte til anskaffelse af transportmidler, der går videre end fællesskabsstandarderne eller, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder, øger miljøbeskyttelsesniveauet, støtte til tidlig tilpasning til nye fællesskabsstandarder for små og mellemstore virksomheder, støtte til miljøinvesteringer i energibesparende foranstaltninger, miljøstøtte til investeringer i højeffektiv kraftvarmeproduktion, miljøstøtte til investeringer i fremme af vedvarende energikilder, herunder investeringsstøtte i forbindelse med bæredygtige biobrændstoffer, støtte til miljøundersøgelser og visse former for støtte i form af lempelser af miljøafgifter, være fritaget for anmeldelsespligten. |
|
(47) |
Støtte ydet i form af afgiftslempelser til fremme af miljøbeskyttelse, der er omfattet af denne forordning, bør i overensstemmelse med fællesskabsretningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse kun ydes i højst ti år. Efter denne periode bør medlemsstaterne tage de pågældende afgiftslettelser op til fornyet overvejelse. Dette bør dog ikke indskrænke medlemsstaternes mulighed for at genindføre disse eller tilsvarende foranstaltninger i henhold til denne forordning efter en sådan fornyet overvejelse. |
|
(48) |
For at det kan fastslås, om støtten er forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, er det vigtigt, at de ekstra investerings- eller produktionsomkostninger beregnes korrekt. Som beskrevet i EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse, bør de støtteberettigede udgifter begrænses til de yderligere investeringsudgifter, der er nødvendige for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau. |
|
(49) |
I betragtning af de vanskeligheder, der kan opstå især med hensyn til udelukkelse af fordele, som skyldes ekstra investeringer, bør der fastsættes bestemmelser om en forenklet metode til beregning af de ekstra investeringsomkostninger. Ved anvendelsen af denne forordning bør disse omkostninger derfor beregnes, uden at der tages hensyn til driftsgevinst, omkostningsbesparelser eller supplerende biprodukter, og uden at der tages hensyn til de driftsomkostninger, som opstår i hele investeringens levetid. De maksimale støtteintensiteter, der fastsættes i denne forordning, for de forskellige kategorier af investeringsstøtte til miljøbeskyttelse, er derfor systematisk blevet reduceret i forhold til de støtteintensiteter, der er fastsat i EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. |
|
(50) |
Hvad angår miljøstøtte til investeringer i energibesparende foranstaltninger, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge mellem den forenklede beregningsmetode eller den beregning på basis af de fulde omkostninger, der er fastlagt i EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. I betragtning af de vanskeligheder, anvendelsen af beregningsmetoden baseret på de fulde omkostninger kan være forbundet med i praksis, bør disse omkostningsberegninger attesteres af en ekstern revisor. |
|
(51) |
Med hensyn til miljøstøtte til investeringer i kraftvarmeproduktion og til investeringer i fremme af vedvarende energikilder bør ekstraomkostningerne ved anvendelsen af denne forordning beregnes, uden at der tages hensyn til andre støtteforanstaltninger i forbindelse med de samme støtteberettigede omkostninger, bortset fra anden investeringsstøtte til miljøbeskyttelse. |
|
(52) |
Med hensyn til vandkraftanlæg bør det bemærkes, at de kan indvirke på miljøet på to måder. Hvad angår lave drivhusgasemissioner, har de klart et potentiale. Omvendt kan sådanne anlæg også have en negativ virkning, f.eks. på vandsystemerne og biodiversiteten. |
|
(53) |
For at undgå forskelle, der kunne medføre konkurrencefordrejninger, og lette samordningen mellem Fællesskabets og medlemsstaternes forskellige initiativer vedrørende små og mellemstore virksomheder, samt for at skabe administrativ klarhed og retssikkerhed, bør den definition af små og mellemstore virksomheder, der anvendes i denne forordning, være baseret på definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder ( 23 ). |
|
(54) |
Små og mellemstore virksomheder spiller en afgørende rolle for jobskabelsen og medvirker mere generelt til at skabe social stabilitet og en dynamisk økonomi. Markedssvigt kan dog begrænse deres udvikling og påføre dem typiske ulemper. små og mellemstore virksomheder har ofte vanskeligt ved at skaffe kapital, herunder risikovillig kapital, eller lån på grund af visse kapitalmarkeders uvilje mod at løbe risici og på grund af den begrænsede sikkerhed, virksomhederne er i stand til at stille. Deres beskedne ressourcer kan også begrænse deres adgang til information, især vedrørende ny teknologi og potentielle markeder. For at lette udviklingen af små og mellemstore virksomheders økonomiske aktiviteter bør denne forordning således fritage bestemte kategorier af støtte, når de ydes til små og mellemstore virksomheder. Det er derfor berettiget at fritage en sådan støtte for forhåndsanmeldelse og udelukkende ved anvendelsen af denne forordning at gå ud fra, at en støttemodtager, som falder ind under definitionen af små og mellemstore virksomheder i denne forordning, hæmmes i sin udvikling på grund af de ulemper, som små og mellemstore virksomheder typisk lider under på grund af markedssvigt, forudsat at støttebeløbet ikke overstiger den gældende anmeldelsestærskel. |
|
(55) |
I betragtning af forskellene mellem små og mellemstore virksomheder bør der fastsættes forskellige basisstøtteintensiteter og forskellige tillæg for små og for mellemstore virksomheder. Markedssvigt, der påvirker små og mellemstore virksomheder generelt, herunder vanskeligheder med hensyn til finansieringsmuligheder, medfører endnu større hindringer for små end for mellemstore virksomheders udvikling. |
|
(56) |
Erfaringerne med anvendelsen af retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder viser, at der i Fællesskabet findes en række specifikke markedssvigt på risikokapitalmarkederne, når det gælder visse typer investeringer i bestemte faser af en virksomheds udvikling. Disse markedssvigt skyldes et misforhold mellem udbud af og efterspørgsel efter risikovillig kapital. Det betyder, at den risikovillige kapital, der udbydes på markedet, kan være for begrænset, og at virksomhederne ikke kan skaffe finansiering til trods for, at de har en god forretningsmodel og gode vækstudsigter. Hovedårsagen til markedssvigt i forbindelse med risikokapitalmarkederne, som især påvirker små og mellemstore virksomheders adgang til kapital, og som kan begrunde offentlig intervention, skal findes i ufuldstændig eller asymmetrisk information. Risikokapitalordninger i form af kommercielt forvaltede investeringsfonde, hvor en tilstrækkelig del af midlerne tilvejebringes af private investorer i form af private equity til fremme af overskudsorienterede risikovillige investeringer i en målvirksomhed, bør derfor være fritaget for anmeldelsespligten på visse betingelser. Kravet om, at investeringsfonden skal forvaltes kommercielt, og at risikokapitalforanstaltningen skal være overskudsorienteret, bør ikke forhindre investeringsfondene i at målrette deres aktiviteter og tilgodese bestemte markedssegmenter, såsom nye virksomheder oprettet af kvindelige iværksættere. Denne forordning bør ikke påvirke Den Europæiske Investeringsfonds og Den Europæiske Investeringsbanks status, som defineret i Fællesskabets retningslinjer for risikokapitalinvesteringer. |
|
(57) |
Støtte til forskning, udvikling og innovation kan bidrage til den økonomiske vækst ved at styrke konkurrenceevnen og fremme beskæftigelsen. Kommissionens erfaringer med anvendelsen af forordning (EF) nr. 364/2004, EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling, og Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation viser, at markedssvigt kan hindre markedet i at opnå et optimalt udbytte og medføre et ineffektivt resultat i betragtning af både små og mellemstore virksomheders og store virksomheders forsknings- og udviklingskapacitet. Sådanne ineffektive resultater vedrører generelt positive eksterne virkninger/videnoverførsel, offentlige goder/videnoverførsel, ufuldstændig og asymmetrisk information samt samordnings- og netværkssvigt. |
|
(58) |
Støtte til forskning, udvikling og innovation er af særlig stor betydning, især for små og mellemstore virksomheder, fordi en af de strukturbetingede ulemper for små og mellemstore virksomheder beror på de vanskeligheder, de kan støde på med hensyn til adgang til ny teknologisk udvikling, teknologioverførsel eller højt kvalificeret personale. Støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, støtte til tekniske gennemførlighedsundersøgelser og støtte til dækning af små og mellemstore virksomheders omkostninger ved industrielle ejendomsrettigheder samt støtte til unge, innovative små virksomheder, støtte til innovationsrådgivning og innovationssupporttjenester og støtte til lån af højtkvalificeret personale bør derfor være fritaget for kravet om forhåndsanmeldelse på visse betingelser. |
|
(59) |
Hvad angår støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, bør den del af forskningsprojektet, hvortil der ydes støtte, falde fuldstændigt ind under kategorierne grundforskning, industriel forskning eller eksperimentel udvikling. Når et forskningsprojekt omfatter forskellige opgaver, bør det angives for hver enkelt opgave, om den hører hjemme i kategorierne grundforskning, industriel forskning eller eksperimentel udvikling, eller om den slet ikke falder ind under nogen af disse kategorier. Dette behøver ikke nødvendigvis at ske efter en kronologisk fremgangsmåde, hvor man bevæger sig fortløbende fra grundforskning til aktiviteter, der er tættere på markedet. En opgave, der udføres i en senere fase af projektet, vil således kunne karakteriseres som industriel forskning. Det er derfor heller ikke udelukket, at en aktivitet, der gennemføres i en tidligere fase af projektet, kan betragtes som eksperimentel udvikling. |
|
(60) |
Inden for landbrugssektoren bør visse former for støtte til forskning og udvikling være fritaget, hvis de opfylder betingelser svarende til dem, der er fastsat i de særlige regler for landbrugssektoren i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation. Hvis disse særlige betingelser ikke er opfyldt, bør det fastsættes, at støtten fritages, hvis den opfylder betingelserne i denne forordnings generelle bestemmelser om forskning og udvikling. |
|
(61) |
Det er en central målsætning for Fællesskabets og medlemsstaternes økonomiske og sociale politik, at uddannelse og ansættelse af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere skal fremmes, og at der skal ydes kompensation for de meromkostninger, som beskæftigelse af handicappede arbejdstagere indebærer. |
|
(62) |
Uddannelse har i almindelighed positive eksterne virkninger for samfundet som helhed, da den forøger udbuddet af faglærte arbejdstagere, hvilket kan komme andre virksomheder til gode, forbedrer industriens konkurrenceevne og spiller en væsentlig rolle i Fællesskabets beskæftigelsesstrategi. Uddannelse, herunder e-learning, er også af væsentlig betydning for opbygning, erhvervelse og udbredelse af viden, som er et offentligt gode af væsentlig betydning. I betragtning af at virksomhederne i Fællesskabet generelt investerer for lidt i uddannelse af deres ansatte, især når det drejer sig om generel uddannelse, der ikke umiddelbart medfører konkrete fordele for den pågældende virksomhed, kan statsstøtte bidrage til at rette op på dette markedssvigt. En sådan støtte bør derfor være fritaget for forhåndsanmeldelse på visse betingelser. Henset til de særlige ulemper for små og mellemstore virksomheder, og de højere relative omkostninger, de skal afholde, når de investerer i uddannelse, bør støtteintensiteten i forbindelse med støtte, der er fritaget ved denne forordning, være højere for små og mellemstore virksomheder. De særlige forhold, der gør sig gældende for uddannelse i søtransportsektoren, begrunder at der følges en særlig fremgangsmåde for denne sektor. |
|
(63) |
Der kan sondres mellem generel og specifik uddannelse. Den tilladte støtteintensitet bør variere afhængigt af uddannelsens art og virksomhedens størrelse. Generel uddannelse giver kvalifikationer, der kan benyttes i andre virksomheder, og forbedrer den uddannede arbejdstagers beskæftigelsesmuligheder betydeligt. Støtte til dette formål har mindre konkurrencefordrejende virkninger, og det betyder, at en højere støtteintensitet kan fritages for forhåndsanmeldelse. Specifik uddannelse, der hovedsagelig gavner virksomheden, indebærer større risiko for konkurrencefordrejninger, og den støtteintensitet, der kan fritages for forhåndsanmeldelse, bør derfor være meget lavere. Uddannelse bør også anses for generel, når den vedrører miljøforvaltning, miljøinnovation eller virksomhedernes sociale medansvar og dermed forbedrer støttemodtagerens muligheder for at bidrage til de generelle mål på miljøområdet. |
|
(64) |
Det er stadig vanskeligt for visse kategorier af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er derfor berettiget, at de offentlige myndigheder gennemfører foranstaltninger, der ansporer virksomhederne til at øge beskæftigelsen, især af arbejdstagere fra disse dårligt stillede kategorier. Lønomkostninger indgår i enhver virksomheds normale driftsomkostninger. Det er derfor særlig vigtigt, at støtte til beskæftigelse af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere får en positiv virkning på deres beskæftigelsesniveau og ikke blot giver virksomhederne mulighed for at mindske omkostninger, som de ellers selv skulle bære. En sådan støtte bør derfor fritages for forhåndsanmeldelse, når den vil kunne hjælpe disse kategorier af arbejdstagere til at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller, når det drejer sig om handicappede, at vende tilbage til eller blive på arbejdsmarkedet. |
|
(65) |
Støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere i form af løntilskud kan beregnes på grundlag af den pågældende handicappede arbejdstagers invaliditetsgrad eller ydes som et fast beløb forudsat, at ingen af de to metoder resulterer i en overskridelse af den maksimale støtteintensitet for nogen af de pågældende arbejdstagere. |
|
(66) |
Der bør fastsættes overgangsbestemmelser for individuel støtte, som er ydet inden nærværende forordnings ikrafttrædelse, og som i strid med forpligtelsen i traktatens artikel 88, stk. 3, ikke er blevet anmeldt. Efter ophævelsen af forordning (EF) nr. 1628/2006 bør det fortsat være tilladt at gennemføre de eksisterende regionale investeringsstøtteordninger, som er fritaget, på de betingelser, der er fastsat i den nævnte forordning i henhold til dens artikel 9, stk. 2, andet afsnit. |
|
(67) |
På baggrund af Kommissionens erfaringer på dette område, og især den hyppighed, hvormed det generelt er nødvendigt at revidere statsstøttepolitikken, bør nærværende forordnings gyldighedsperiode begrænses. Hvis forordningen udløber uden at blive forlænget, bør støtteordninger, der allerede er fritaget ved forordningen, fortsat være fritaget i en seksmåneders periode, så medlemsstaterne får tid til at foretage tilpasninger. |
|
(68) |
Forordning (EF) nr. 70/2001, forordning (EF) nr. 68/2001 og forordning (EF) nr. 2204/2002 udløb den 30. juni 2008 og forordning (EF) nr. 1628/2006 bør ophæves — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
|
INDHOLDSFORTEGNELSE |
|
|
Kapitel I |
FÆLLES BESTEMMELSER |
|
Artikel 1 |
Anvendelsesområde |
|
Artikel 2 |
Definitioner |
|
Artikel 3 |
Betingelser for fritagelse |
|
Artikel 4 |
Støtteintensitet og støtteberettigede omkostninger |
|
Artikel 5 |
Støttens gennemsigtighed |
|
Artikel 6 |
Anmeldelsestærskler for individuel støtte |
|
Artikel 7 |
Kumulering |
|
Artikel 8 |
Tilskyndelsesvirkning |
|
Artikel 9 |
Gennemsigtighed |
|
Artikel 10 |
Tilsyn |
|
Artikel 11 |
Årlige rapporter |
|
Artikel 12 |
Særlige betingelser for investeringsstøtte |
|
Kapitel II |
SÆRLIGE BESTEMMELSER OM DE FORSKELLIGE FORMER FOR STØTTE |
|
Afsnit 1 |
Regionalstøtte |
|
Artikel 13 |
Regional investerings- og beskæftigelsesstøtte |
|
Artikel 14 |
Støtte til nyoprettede små virksomheder |
|
Afsnit 2 |
Investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder |
|
Artikel 15 |
Investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder |
|
Afsnit 3 |
Støtte til kvindelige iværksættere |
|
Artikel 16 |
Støtte til nye små virksomheder oprettet af kvindelige iværksættere |
|
Afsnit 4 |
Støtte til miljøbeskyttelse |
|
Artikel 17 |
Definitioner |
|
Artikel 18 |
Investeringsstøtte der sætter virksomheder i stand til at gå videre end fællesskabsstandarderne for miljøbeskyttelse eller øge miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder |
|
Artikel 19 |
Støtte til erhvervelse af nye transportmidler, der går videre end fællesskabsstandarderne eller øger miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder |
|
Artikel 20 |
Støtte til tidlig tilpasning til nye fællesskabsstandarder for små og mellemstore virksomheder |
|
Artikel 21 |
Støtte til miljøinvesteringer i energibesparende foranstaltninger |
|
Artikel 22 |
Støtte til miljøinvesteringer i højeffektiv kraftvarmeproduktion |
|
Artikel 23 |
Støtte til miljøinvesteringer til fremme af energi fra vedvarende energikilder |
|
Artikel 24 |
Støtte til miljøundersøgelser |
|
Artikel 25 |
Støtte i form af lempelser af miljøafgifter |
|
Afsnit 5 |
Støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder og til små og mellemstore virksomheders deltagelse i messer |
|
Artikel 26 |
Støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder |
|
Artikel 27 |
Støtte til små og mellemstore virksomheders deltagelse i messer |
|
Afsnit 6 |
Støtte i form af risikovillig kapital |
|
Artikel 28 |
Definitioner |
|
Artikel 29 |
Støtte i form af risikovillig kapital |
|
Afsnit 7 |
Støtte til forskning, udvikling og innovation |
|
Artikel 30 |
Definitioner |
|
Artikel 31 |
Støtte til forsknings- og udviklingsprojekter |
|
Artikel 32 |
Støtte til tekniske gennemførlighedsundersøgelser |
|
Artikel 33 |
Støtte til små og mellemstore virksomheders udgifter til industrielle ejendomsrettigheder |
|
Artikel 34 |
Støtte til forskning og udvikling i landbrugs- og fiskerisektoren |
|
Artikel 35 |
Støtte til unge innovative virksomheder |
|
Artikel 36 |
Støtte til innovationsrådgivning og innovationssupportydelser |
|
Artikel 37 |
Støtte til lån af højt kvalificeret personale |
|
Afsnit 8 |
Uddannelsesstøtte |
|
Artikel 38 |
Definitioner |
|
Artikel 39 |
Uddannelsesstøtte |
|
Afsnit 9 |
Støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere |
|
Artikel 40 |
Støtte i form af løntilskud til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere |
|
Artikel 41 |
Støtte i form af løntilskud til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere |
|
Artikel 42 |
Støtte til kompensation for meromkostninger ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere |
|
Kapitel III |
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER |
|
Artikel 43 |
Ophævelse |
|
Artikel 44 |
Overgangsbestemmelser |
|
Artikel 45 |
Ikrafttrædelse og anvendelse |
|
Bilag I |
Definition af små og mellemstore virksomheder |
|
Bilag II |
Formular til fremsendelse af kortfattede oplysninger om støtte til forskning og udvikling i henhold til den udvidede oplysningspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 4 Formular til fremsendelse af kortfattede oplysninger om støtte til store investeringsprojekter i henhold til den udvidede oplysningspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 4 |
|
Bilag III |
Formular til fremsendelse af kortfattede oplysninger om støtteordninger eller ad hoc-støtte i henhold til artikel 9, stk. 1 |
KAPITEL I
FÆLLES BESTEMMELSER
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på følgende kategorier af støtte:
a) regionalstøtte
b) investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder
c) støtte til kvindelige iværksætteres oprettelse af nye virksomheder
d) støtte til miljøbeskyttelse
e) støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder og til små og mellemstore virksomheders deltagelse i messer
f) støtte i form af risikovillig kapital
g) støtte til forskning, udvikling og innovation
h) uddannelsesstøtte
i) støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere.
2. Den finder ikke anvendelse på:
a) støtte til eksportrelaterede aktiviteter, nemlig støtte, der er direkte knyttet til de eksporterede mængder, støtte til etablering og drift af et distributionsnet eller til andre løbende udgifter, der er forbundet med eksportaktiviteter
b) støtte, som er betinget af, at der benyttes indenlandske varer frem for importerede varer.
3. Denne forordning finder anvendelse på støtte til alle erhvervssektorer undtagen:
a) støtte til aktiviteter i fiskeri- og akvakultursektoren, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 ( 24 ), bortset fra uddannelsesstøtte, støtte i form af risikovillig kapital, støtte til forskning, udvikling og innovation samt støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere
b) støtte til aktiviteter inden for primærproduktion af landbrugsprodukter, bortset fra uddannelsesstøtte, støtte i form af risikovillig kapital, støtte til forskning og udvikling, støtte til miljøbeskyttelse og støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere, i det omfang disse kategorier af støtte ikke er omfattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006
c) støtte til aktiviteter inden for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, når:
i) støttebeløbet fastsættes på grundlag af prisen på eller mængden af sådanne produkter, der købes hos primærproducenter eller bringes i omsætning af de pågældende virksomheder, eller
ii) støtten er betinget af, at den helt eller delvis videregives til primærproducenter
d) støtte til aktiviteter inden for kulindustrien, bortset fra uddannelsesstøtte, støtte til forskning, udvikling og innovation samt støtte til miljøbeskyttelse
e) regionalstøtte til aktiviteter inden for stålindustrien
f) regionalstøtte til aktiviteter inden for skibsbygningsindustrien
g) regionalstøtte til aktiviteter inden for kunstfibersektoren.
4. Denne forordning finder ikke anvendelse på regionalstøtteordninger, der tager sigte på bestemte erhvervssektorer inden for fremstillings- eller servicevirksomhed. Støtteordninger vedrørende turisme anses ikke for at tage sigte på bestemte sektorer.
5. Denne forordning finder ikke anvendelse på ad hoc-støtte til store virksomheder, jf. dog artikel 13, stk. 1.
6. Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende støtte:
a) støtteordninger, som ikke udtrykkeligt udelukker individuel støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet
b) ad hoc-støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet
c) støtte til kriseramte virksomheder.
7. Med henblik på stk. 6, litra c), anses en lille eller mellemstor virksomhed for at være en kriseramt virksomhed, såfremt den opfylder følgende betingelser:
a) hvis der er tale om et selskab med begrænset ansvar, når over halvdelen af den tegnede kapital er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste tolv måneder, eller
b) hvis der er tale om et selskab, hvor i det mindste nogle af deltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld, når over halvdelen af egenkapitalen som opført i virksomhedens regnskaber er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste tolv måneder, eller
c) når virksomheden, uanset dens selskabsform, efter de nationale regler opfylder betingelserne for kollektiv insolvensbehandling m.v.
En lille eller mellemstor virksomhed, der har bestået i mindre end tre år, skal i henhold til denne forordning ikke anses for at være kriseramt for så vidt angår den pågældende periode, medmindre den pågældende lille eller mellemstore virksomhed opfylder betingelserne i litra c).
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »støtte«: enhver foranstaltning, der opfylder samtlige kriterier i traktatens artikel 87, stk. 1
2) »støtteordning«: enhver retsakt, i henhold til hvilken der kan ydes individuel støtte til virksomheder, som i retsakten er defineret generelt og abstrakt, uden at der er behov for yderligere gennemførelsesforanstaltninger, og enhver retsakt, i henhold til hvilken der kan ydes en eller flere virksomheder støtte, som ikke er knyttet til et bestemt projekt, i en ubestemt periode og/eller på et ubestemt beløb
3) »individuel støtte«:
a) ad hoc-støtte, og
b) anmeldelsespligtig støtte ydet i henhold til en støtteordning
4) »ad hoc-støtte«: individuel støtte, der ikke ydes i henhold til en støtteordning
5) »støtteintensitet«: støttebeløbet udtrykt i procent af de støtteberettigede omkostninger
6) »gennemsigtig støtte«: støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering
7) »små og mellemstore virksomheder«: virksomheder, som opfylder kriterierne i bilag I
8) »store virksomheder«: virksomheder, som ikke opfylder kriterierne i bilag I
9) »støtteberettigede områder«: regioner, der er berettigede til regionalstøtte som fastlagt i det godkendte regionalstøttekort for den pågældende medlemsstat for perioden 2007-2013
10) »materielle aktiver«: aktiver vedrørende jord, bygninger og anlæg, maskiner og udstyr, jf. dog artikel 17, nr. 12). Inden for transportsektoren betragtes transportmidler og -udstyr som støtteberettigede aktiver, dog ikke med hensyn til regionalstøtte og ikke inden for vejgodstransport og lufttransport
11) »immaterielle aktiver«: aktiver, der opstår ved teknologioverførsel gennem erhvervelse af patentrettigheder, licenser, knowhow eller upatenteret teknisk viden
12) »stort investeringsprojekt«: en investering i anlægsaktiver med støtteberettigede omkostninger på over 50 mio. EUR, beregnet til de priser og valutakurser, der er gældende på det tidspunkt, hvor støtten ydes
13) »antal beskæftigede«: antallet af årsarbejdsenheder (ÅAE), dvs. antallet af fuldtidsbeskæftigede i løbet af et år, idet deltidsbeskæftigede og sæsonbeskæftigede indgår som brøkdele af ÅAE
14) »beskæftigelse, der skabes direkte af et investeringsprojekt«: beskæftigelse, der vedrører den aktivitet, investeringen omfatter, herunder beskæftigelse, der skabes som følge af en forøgelse af kapacitetsudnyttelsesgraden på grund af investeringen
15) »lønomkostninger«: det samlede beløb, der faktisk skal udbetales af støttemodtageren i forbindelse med den pågældende arbejdskraft, herunder:
a) bruttolønnen, før skat, og
b) de obligatoriske bidrag, såsom socialsikringsbidrag
c) omkostninger til pasning af børn og ældre pårørende
16) »investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder«: støtte, der opfylder betingelserne i artikel 15
17) »investeringsstøtte«: regional investerings- og beskæftigelsesstøtte, jf. artikel 13, investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder, jf. artikel 15, og investeringsstøtte til miljøbeskyttelse jf. artikel 18-23
18) »dårligt stillede arbejdstagere«: personer, der:
a) ikke har haft fast lønnet arbejde i de foregående 6 måneder
b) ikke har en boglig eller faglig uddannelse på gymnasieniveau (ISCED 3)
c) er over 50 år
d) er voksne enlige forsørgere
e) arbejder i en sektor eller et erhverv i en medlemsstat, hvor der er en ulige kønsfordeling, som ligger mindst 25 % over den gennemsnitlige ulighed i alle økonomiske sektorer i den pågældende medlemsstat, og som tilhører det underrepræsenterede køn
f) tilhører et etnisk mindretal i en medlemsstat, og som har behov for at udbygge deres sproglige, erhvervsuddannelses- eller erhvervserfaringsmæssige profil for at forbedre mulighederne for at få adgang til fast beskæftigelse.
19) »meget dårligt stillede arbejdstagere«: personer, der har været uden beskæftigelse i 24 måneder eller derover
20) »handicappede arbejdstagere«: personer, der
a) anerkendes som handicappede i henhold til national ret eller
b) har en anerkendt funktionsnedsættelse, som skyldes fysiske, mentale eller psykiske lidelser
21) »beskyttet beskæftigelse«: beskæftigelse i en virksomhed, hvor mindst 50 % af arbejdstagerne er handicappede
22) »landbrugsprodukt«:
a) de produkter, der er opført i bilag I til traktaten, undtagen fiskerivarer og akvakulturprodukter, som er omfattet af forordning (EF) nr. 104/2000
b) produkter henhørende under KN-kode 4502, 4503 og 4504 (varer af naturkork)
c) produkter, der skal efterligne eller erstatte mælk og mejeriprodukter, som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 ( 25 )
23) »forarbejdning af landbrugsprodukter«: en operation, hvorved et landbrugsprodukt omdannes til et andet landbrugsprodukt, undtagen aktiviteter på bedriften, der er nødvendige for at forberede et animalsk produkt eller et planteprodukt til det første salg
24) »afsætning af landbrugsprodukter«: opbevaring eller udstilling med henblik på salg, udbydelse til salg, levering eller enhver anden form for omsætning, med undtagelse af en primærproducents første salg til forhandlere eller forarbejdningsvirksomheder og enhver aktivitet til forberedelse af et produkt til et sådant første salg; en primærproducents salg til den endelige forbruger betragtes som afsætning, hvis det finder sted i særskilte lokaler, der er indrettet til dette formål
25) »turistsektor«: følgende aktiviteter i NACE Rev. 2:
a) NACE 55: overnatningsfaciliteter
b) NACE 56: restaurationsvirksomhed
c) NACE 79: rejsebureauers og rejsearrangørers virksomhed, reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed
d) NACE 90: kreative aktiviteter, kunst og forlystelser
e) NACE 91: biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed
f) NACE 93: sport, forlystelser og fritidsaktiviteter.
26) »tilbagebetalingspligtigt lån«: et lån, der udbetales til et projekt i en eller flere rater, og hvis tilbagebetalingsbetingelser afhænger af resultatet af forsknings-, udviklings- og innovationsprojektet
27) »risikovillig kapital«: egenkapital- og kvasiegenkapitalfinansiering til virksomheder i de tidlige vækstfaser (seed-, start- og ekspansionsfasen)
28) »ny virksomhed oprettet af kvindelige iværksættere«: en lille virksomhed, der opfylder følgende betingelser:
a) en eller flere kvinder ejer mindst 51 % af den lille virksomheds kapital eller er den lille virksomheds registrerede ejere, og
b) den lille virksomhed drives af en kvinde.
29) »stålsektoren«: alle aktiviteter i forbindelse med produktion af et eller flere af følgende produkter:
a) Råjern og ferrolegeringer:
Råjern til fabrikation af stål, støbejern og andre råjernsorter, spejljern og kulstofholdigt ferromangan, andre ferrolegeringer ikke indbefattet.
b) Råprodukter og halvfabrikata af jern, stål eller specialstål:
Flydende stål, støbt eller ikke i ingots, herunder ingots bestemt til smedning, halvfabrikata: blooms, billets, brames, slabs, varmtvalsede pladeemner i ruller, heri ikke indbefattet fremstilling af flydende støbestål i små og middelstore støberier.
c) Varmtbehandlede produkter af jern, stål eller specialstål:
Skinner, sveller, underlagsplader og lasker, bjælker, svære profiler og stænger på 80 mm og derover, spunsvægjern, stænger og profiler på under 80 mm samt fladjern på under 150 mm, valstråd, rørrundstål og rørfirkantstål, varmtvalsede bånd (herunder bånd til fremstilling af rør), varmtvalsede plader på 3 mm og derover (med eller uden overtræk), universalplader på 150 mm og derover, heri ikke indbefattet tråd og trådprodukter, blanke stænger og støbte produkter af jern.
d) Koldtvalsede færdigprodukter
Hvidblik, forblyede plader, sortblik, galvaniserede plader og andre plader forsynet med overtræk, koldtvalsede plader, transformator- og dynamoblik, bånd bestemt til fremstilling af hvidblik, koldtvalsede plader, i ruller eller som plade
e) Rør:
Alle sømløse stålrør, svejste stålrør med en diameter på over 406,4 mm.
30) »Kunstfiberindustrien«:
a) ekstrudering/teksturering af alle generiske typer fiber og garn fremstillet på basis af polyester, polyamid, akryl eller polypropylen uden hensyntagen til deres endelige anvendelse, eller
b) polymerisation (herunder polykondensation), når den er integreret med ekstruderingen på produktionsmaskinplan, eller
c) enhver anden industriproces forbundet med samtidig installation af ekstruderings-/tekstureringskapacitet hos den potentielle støttemodtager eller hos en anden virksomhed i samme koncern, og som i forbindelse med denne specifikke erhvervsaktivitet normalt er integreret med denne kapacitet på produktionsmaskinplan.
Artikel 3
Betingelser for fritagelse
1. Støtteordninger, der opfylder alle betingelserne i denne forordnings kapitel I og de relevante bestemmelser i denne forordnings kapitel II, er forenelige med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3, forudsat at enhver form for individuel støtte, der ydes i henhold til en sådan ordning, opfylder alle betingelserne i denne forordning, og ordningen indeholder en udtrykkelig henvisning til denne forordning med angivelse af dens titel og en henvisning til dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Individuel støtte, der ydes i henhold til en ordning, som nævnt i stk. 1, er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og er fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3, forudsat at den opfylder alle betingelserne i denne forordnings kapitel I og de relevante bestemmelser i denne forordnings kapitel II, og at den individuelle støtteforanstaltning indeholder en udtrykkelig henvisning til de relevante bestemmelser i denne forordning med angivelse af de relevante bestemmelser, forordningens titel og en henvisning til dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
3. Ad hoc-støtte, der opfylder alle betingelserne i denne forordnings kapitel I og de relevante bestemmelser i denne forordnings kapitel II, er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3, forudsat at støtteforanstaltningen indeholder en udtrykkelig henvisning til de relevante bestemmelser i denne forordning med angivelse af de relevante bestemmelser, forordningens titel og en henvisning til dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Støtteintensitet og støtteberettigede omkostninger
1. Ved beregningen af støtteintensiteten skal alle anvendte tal opgøres inden eventuelt fradrag af skat eller andre afgifter. Hvis støtten ydes som andet end tilskud, skal støttebeløbet være støttens subventionsækvivalent. Støtte, der udbetales i flere trancher, tilbagediskonteres til støttens værdi på det tidspunkt, hvor den blev ydet. Den rentesats, der anvendes til tilbagediskonteringsformål, er den gældende referencesats på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet.
2. Når støtten tildeles i form af fremtidig skattefritagelse eller -lempelse, skal tilbagediskonteringen af støttetrancherne ske på grundlag af de referencesatser, der gælder på de forskellige tidspunkter, hvor skattefordelene får virkning, forudsat at der overholdes en bestemt støtteintensitet udtrykt i bruttosubventionsækvivalent.
3. Der skal foreligge klar og specificeret dokumentation for de støtteberettigede omkostninger.
Artikel 5
Støttens gennemsigtighed
1. Denne forordning finder kun anvendelse på gennemsigtig støtte.
Navnlig følgende kategorier af støtte betragtes som gennemsigtige:
a) støtte indeholdt i tilskud og rentetilskud
b) støtte indeholdt i lån, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de gældende referencesatser på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet
c) støtte indeholdt i garantiordninger:
i) når metoden til beregning af bruttosubventionsækvivalenten er blevet godkendt af Kommissionen på grundlag af en anmeldelse som led i anvendelsen af denne forordning eller forordning (EF) nr. 1628/2006, og den godkendte metode udtrykkeligt tager sigte på den pågældende type garantier og den pågældende type underliggende transaktioner, eller
ii) når støttemodtageren er en lille eller mellemstor virksomhed, og bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af de årlige minimumspræmier i henhold til Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier
d) støtte indeholdt i skattemæssige foranstaltninger, når foranstaltningen omfatter et loft, som sikrer, at den gældende tærskel ikke overskrides.
2. Følgende kategorier af støtte betragtes ikke som gennemsigtige:
a) støtte indeholdt i kapitaltilførsler, medmindre andet gælder i henhold til de særlige bestemmelser om risikokapital
b) støtte indeholdt i risikokapitalforanstaltninger, undtagen støtte, der opfylder betingelserne i artikel 29.
3. Støtte i form af tilbagebetalingspligtige lån betragtes kun som gennemsigtig støtte, hvis hele lånebeløbet ikke overstiger de gældende tærskler i henhold til denne forordning. Hvis tærsklen er udtrykt i støtteintensitet, må hele lånebeløbet, udtrykt i procent af de støtteberettigede omkostninger, ikke overstige den gældende støtteintensitet.
Artikel 6
Anmeldelsestærskler for individuel støtte
1. Denne forordning finder ikke anvendelse på individuel støtte, hvad enten den ydes som ad hoc-støtte eller i henhold til en ordning, hvis støttens bruttosubventionsækvivalent overstiger følgende tærskler:
a) investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder: 7,5 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt
b) investeringsstøtte til miljøbeskyttelse: 7,5 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt
c) støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder: 2 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt
d) støtte til små og mellemstore virksomheder s deltagelse i messer: 2 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt
e) støtte til forsknings- og udviklingsprojekter og gennemførlighedsundersøgelser:
i) projekter, der primært vedrører grundforskning: 20 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt/gennemførlighedsundersøgelse
ii) projekter, der primært vedrører industriel forskning: 10 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt/gennemførlighedsundersøgelse
iii) alle andre projekter: 7,5 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt/gennemførlighedsundersøgelse
iv) EUREKA-projekter: det dobbelte af det beløb, der er fastsat i henholdsvis nr. i), ii) og iii).
f) støtte til små og mellemstore virksomheders udgifter til industrielle ejendomsrettigheder: 5 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt
g) uddannelsesstøtte: 2 mio. EUR pr. uddannelsesprojekt
h) støtte til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere: 5 mio. EUR årligt pr. virksomhed
i) støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere i form af løntilskud: 10 mio. EUR årligt pr. virksomhed
j) støtte til dækning af meromkostninger ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere: 10 mio. EUR årligt pr. virksomhed.
Ved afgørelsen af, hvilken tærskel der gælder for støtte til forsknings- og udviklingsprojekter og gennemførlighedsundersøgelser efter litra e), skal et projekt anses for »primært« at vedrøre grundforskning eller industriel forskning, hvis mere end 50 % af de støtteberettigede projektomkostninger vedrører aktiviteter, der falder ind under henholdsvis grundforskning eller industriel forskning. I tilfælde, hvor det ikke kan fastslås, hvad projektet primært vedrører, anvendes den laveste tærskel.
2. Regional investeringsstøtte til store investeringsprojekter anmeldes til Kommissionen, hvis det samlede støttebeløb fra alle finansieringskilder overstiger 75 % af det støttebeløb, der maksimalt kan ydes til en investering med støtteberettigede omkostninger på 100 mio. EUR, i henhold til den standardstøttetærskel, der gælder for store virksomheder i det godkendte regionalstøttekort på det tidspunkt, hvor støtten ydes.
Artikel 7
Kumulering
1. Ved vurderingen af, om de tærskler for anmeldelse af individuel støtte, der er fastsat i artikel 6, og de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i kapitel II, er overholdt, skal der tages hensyn til det samlede offentlige støttebeløb i forbindelse med de støtteberettigede aktiviteter eller projekter, uanset om støtten ydes af lokale, regionale eller nationale finansieringskilder eller af Fællesskabet.
2. Støtte, der er fritaget ved denne forordning, kan kumuleres med enhver anden form for støtte, som er fritaget ved denne forordning, når blot disse støtteforanstaltninger vedrører forskellige, identificerbare støtteberettigede omkostninger.
3. Støtte, der er fritaget ved denne forordning, må ikke kumuleres med anden støtte, der er fritaget ved denne forordning, eller med de minimis-støtte, som opfylder betingelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 ( 26 ), eller med anden fællesskabsfinansiering i forbindelse med de samme støtteberettigede omkostninger – som delvis eller fuldstændigt overlapper hinanden – hvis en sådan kumulering medfører en overskridelse af den højeste støtteintensitet eller det højeste støttebeløb, der gælder for en sådan støtte i henhold til denne forordning.
4. Uanset stk. 3 kan støtte til handicappede arbejdstagere, som omhandlet i artikel 41 og 42, kumuleres med støtte, der er fritaget i henhold til denne forordning, og som vedrører de samme støtteberettigede omkostninger ud over den højeste tærskel, der gælder i henhold til denne forordning, forudsat at kumuleringen ikke medfører en støtteintensitet, der overstiger 100 % af de relevante omkostninger i de perioder, hvor de pågældende arbejdstagere er beskæftigede.
5. Med hensyn til kumulering af støtteforanstaltninger med identificerbare støtteberettigede omkostninger, der er fritaget ved denne forordning, og støtteforanstaltninger uden identificerbare støtteberettigede omkostninger, der er fritaget ved denne forordning, gælder følgende betingelser:
a) når en målvirksomhed har fået tilført kapital ved en risikokapitalforanstaltning, der falder ind under artikel 29, og i løbet af de første tre år efter den første risikokapitalinvestering anmoder om støtte, der er omfattet af denne forordning, nedsættes de relevante støttetærskler eller maksimale støtteberettigede beløb i henhold til denne forordning med 50 % generelt og med 20 % for målvirksomheder i støtteberettigede områder. Nedsættelsen må ikke overstige den samlede risikovillige kapital, som virksomheden har modtaget. Denne nedsættelse finder ikke sted i forbindelse med støtte til forskning, udvikling og innovation, der er fritaget i henhold til artikel 31 til 37.
b) støtte til unge innovative virksomheder må i de første tre år efter støttens ydelse ikke kumuleres med anden støtte, der er fritaget efter denne forordning, dog med undtagelse af støtte fritaget efter denne forordnings artikel 29 og artikel 31 til 37.
Artikel 8
Tilskyndelsesvirkning
1. Kun støtte, der har en tilskyndelsesvirkning, fritages i henhold til denne forordning.
2. Støtte til små og mellemstore virksomheder, der er omfattet af denne forordning, anses for at have en tilskyndelsesvirkning, hvis støttemodtageren, inden projektet eller aktiviteten påbegyndes, har indgivet en ansøgning om støtte til den pågældende medlemsstat.
3. Støtte til store virksomheder, der er omfattet af denne forordning, anses for at have en tilskyndelsesvirkning, når betingelsen i stk. 2 er opfyldt, og når medlemsstaten derudover, inden den yder den pågældende individuelle støtte, har påvist, at den dokumentation, som støttemodtageren har udarbejdet, godtgør, at et eller flere af følgende kriterier er opfyldt:
a) projektets/aktivitetens størrelse er blevet væsentligt forøget på grund af støtten
b) projektets/aktivitetens omfang er blevet væsentligt udvidet på grund af støtten
c) det samlede beløb, som støttemodtageren har brugt til projektet/aktiviteten, er blevet væsentligt forhøjet på grund af støtten
d) projektet/aktiviteten er blevet betydeligt hurtigere gennemført
e) for regional investeringsstøtte, jf. artikel 13, at projektet ikke ville være blevet gennemført som sådant i det pågældende støtteberettigede område uden støtten.
4. Betingelserne i stk. 2 og 3 gælder ikke for skattemæssige foranstaltninger, når følgende betingelser er opfyldt:
a) den skattemæssige foranstaltning giver en lovfæstet ret til støtte efter objektive kriterier, og uden at medlemsstaten skal tage yderligere stilling dertil, og
b) den skattemæssige foranstaltning er vedtaget, før arbejdet med det projekt eller den aktivitet, hvortil der ydes støtte, er påbegyndt. Denne betingelse gælder ikke ved ændringer af bestående skatteordninger.
5. For støtte til dækning af meromkostningerne ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere som nævnt i artikel 42 anses betingelserne i stk. 2 og 3 i nærværende artikel for at være opfyldt, når betingelserne i artikel 42, stk. 3, er opfyldt.
For støtte til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere ydet i form af løntilskud og støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere ydet i form af løntilskud, jf. artikel 40 og 41, anses betingelserne i stk. 2 og 3 i nærværende artikel for at være opfyldt, når støtten resulterer i en nettoforøgelse af antallet af dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere ansat i virksomheden.
For støtte i form af nedsættelser af miljøafgifter, jf. artikel 25, anses betingelserne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel for at være opfyldt.
For støtte ydet i form af risikovillig kapital, jf. artikel 29, anses betingelserne i stk. 2 i nærværende artikel for at være opfyldt.
6. Hvis betingelserne i stk. 2 og 3 ikke er opfyldt, er støtteforanstaltningen som helhed ikke fritaget i henhold til denne forordning.
Artikel 9
Gennemsigtighed
1. Inden 20 arbejdsdage efter ikrafttrædelsen af en støtteordning eller ydelse af ad hoc-støtte, der er fritaget efter denne forordning, skal den pågældende medlemsstat sende Kommissionen kortfattede oplysninger om støtteforanstaltningen. Disse oplysninger sendes elektronisk via Kommissionens IT-applikation ved brug af den i bilag III til denne forordning angivne formular.
Kommissionen bekræfter omgående modtagelsen af de kortfattede oplysninger.
De kortfattede oplysninger offentliggøres af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende og på Kommissionens websted.
2. Ved ikrafttrædelsen af en støtteordning eller ydelse af ad hoc-støtte, der er fritaget efter denne forordning, skal den pågældende medlemsstat offentliggøre støtteforanstaltningen i dens fulde ordlyd på internettet. For støtteordningers vedkommende skal teksten angive de betingelser, der er fastsat i national ret, og som sikrer, at de relevante bestemmelser i denne forordning er overholdt. Den pågældende medlemsstat skal sørge for, at den fulde tekst angående støtteforanstaltningen er tilgængelig på internettet, så længe støtteforanstaltningen er i kraft. De kortfattede oplysninger, medlemsstaten fremsender i henhold til stk. 1, skal indeholde angivelse af en internetadresse, der direkte fører til støtteforanstaltningens fulde ordlyd.
3. Ved ydelse af individuel støtte, der er fritaget efter denne forordning, med undtagelse af støtte ydet i form af skatteforanstaltninger, skal afgørelsen om støttens tildeling indeholde en udtrykkelig henvisning til de specifikke bestemmelser i kapitel II, der er relevante for afgørelsen, til den nationale lov, der sikrer at de relevante bestemmelser i denne forordning overholdes, og til den internetadresse, der direkte fører til støtteforanstaltningens fulde ordlyd.
4. Når der under en eksisterende støtteordning ydes individuel støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, som er omfattet af artikel 31, og den individuelle støtte overstiger 3 mio. EUR, eller når der i henhold til en eksisterende støtteordning for store investeringsprojekter ydes individuel regional investeringsstøtte, der ikke skal anmeldes individuelt i henhold til artikel 6, giver medlemsstaterne inden 20 arbejdsdage fra den dag, hvor den kompetente myndighed yder støtten, Kommissionen de kortfattede oplysninger, der anmodes om i standardformularen i bilag II, via Kommissionens IT applikation, uden at dette berører de i stk. 1, 2 og 3 fastsatte forpligtelser.
Artikel 10
Tilsyn
1. Kommissionen fører regelmæssigt tilsyn med de støtteforanstaltninger, den er blevet underrettet om i henhold til artikel 9.
2. Medlemsstaterne fører detaljerede fortegnelser over de individuelle støtteforanstaltninger eller støtteordninger, der er fritaget ved denne forordning. Disse fortegnelser skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, at betingelserne i denne forordning er opfyldt, herunder status for de virksomheder, hvis ret til støtte eller forhøjet støtte afhænger af deres status som små og mellemstore virksomheder, oplysninger om støttens tilskyndelsesvirkning og oplysninger, der gør det muligt at fastslå de nøjagtige støtteberettigede omkostninger med henblik på anvendelsen af denne forordning.
De registrerede oplysninger om individuel støtte opbevares i ti år fra det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. De registrerede oplysninger om en støtteordning opbevares i ti år fra det tidspunkt, hvor der sidst blev udbetalt støtte i henhold til ordningen.
3. På Kommissionens skriftlige anmodning skal medlemsstaterne inden for en frist på 20 arbejdsdage eller en i anmodningen eventuelt fastsat længere frist give Kommissionen alle de oplysninger, som Kommissionen finder nødvendige for at kunne føre tilsyn med anvendelsen af denne forordning.
Har den pågældende medlemsstat ikke fremsendt de ønskede oplysninger inden for den af Kommissionen fastsatte frist eller en anden aftalt frist, eller har medlemsstaten fremsendt ufuldstændige oplysninger, sender Kommissionen den en rykker med en ny frist for indsendelse af oplysningerne. Hvis den pågældende medlemsstat på trods af denne rykker ikke giver de ønskede oplysninger, kan Kommissionen, efter at have givet den pågældende medlemsstat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger, vedtage en beslutning om, at alle fremtidige støtteforanstaltninger, som denne forordning finder anvendelse på, eller nogle af dem skal anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 3.
Artikel 11
Årlige rapporter
I henhold til kapitel III i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 ( 27 ) udarbejder medlemsstaterne en rapport i elektronisk form om anvendelsen af denne forordning for hvert hele kalenderår eller for den del af et kalenderår, hvor nærværende forordning finder anvendelse. Denne årlige rapport skal desuden indeholde angivelse af den internetadresse, der direkte fører til støtteforanstaltningens fulde ordlyd.
Artikel 12
Særlige betingelser for investeringsstøtte
1. For at kunne betragtes som støtteberettigede omkostninger i henhold til denne forordning skal en investering bestå af følgende:
a) en investering i materielle og/eller immaterielle aktiver til oprettelse af en ny virksomhed, udvidelse af en eksisterende virksomhed, spredning af en virksomheds produktion til flere nye produkter eller grundlæggende ændring af en eksisterende virksomheds produktionsproces, eller
b) en uafhængig investors overtagelse af anlægsaktiver, som er direkte knyttet til en virksomhed, der er blevet lukket eller ville være blevet lukket, hvis ikke en sådan overtagelse havde fundet sted. Er der tale om en lille virksomheds overdragelse til den eller de oprindelige ejeres familie eller til tidligere medarbejdere, gælder betingelsen om, at aktiverne skal overtages af en uafhængig investor, ikke.
Køb af en virksomheds aktier betragtes ikke i sig selv som en investering.
2. For at kunne betragtes som støtteberettigede omkostninger i henhold til denne forordning skal immaterielle aktiver opfylde alle følgende betingelser:
a) de skal udelukkende anvendes i den virksomhed, der modtager støtten. For regional investeringsstøttes vedkommende gælder, at de udelukkende skal anvendes i den støttemodtagende virksomhed
b) de skal være afskrivningsberettigede
c) de skal erhverves fra tredjemand på markedsvilkår, uden at køberen er i stand til at udøve kontrol med sælgeren eller omvendt, jf. artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 ( 28 )
d) for investeringsstøtte til små og mellemstore virksomheder gælder, at de skal være opført blandt virksomhedens aktiver i mindst tre år. For regional investeringsstøtte gælder, at de skal være opført blandt virksomhedens aktiver og forblive i den virksomhed, der har modtaget støtten, i mindst fem år, eller, for så vidt angår små og mellemstore virksomheder, i mindst tre år.
3. For at kunne betragtes som støtteberettigede omkostninger i henhold til denne forordning skal beskæftigelse, der skabes direkte af et investeringsprojekt, opfylde alle følgende betingelser:
a) jobskabelsen skal ske inden tre år efter investeringens afslutning
b) investeringsprojektet skal medføre en nettoforøgelse af antallet af beskæftigede i den pågældende virksomhed i forhold til gennemsnittet for de foregående 12 måneder
c) de nyoprettede job skal bevares i mindst fem år, når der er tale om store virksomheder, og i mindst tre år, når der er tale om små og mellemstore virksomheder.
KAPITEL II
SÆRLIGE BESTEMMELSER OM DE FORSKELLIGE FORMER FOR STØTTE
AFSNIT 1
Regionalstøtte
Artikel 13
Regional investerings- og beskæftigelsesstøtte
1. Regionale investerings- og beskæftigelsesstøtteordninger er forenelige med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel, er opfyldt.
Ad hoc-støtte, der udelukkende anvendes som supplement til støtte i henhold til regionale investerings- og beskæftigelsesstøtteordninger, og som ikke overstiger 50 % af den samlede støtte, der skal ydes til investeringen, er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3, forudsat at den tildelte ad hoc-støtte opfylder alle denne forordnings betingelser.
2. Støtten skal ydes i regionalstøtteberettigede områder, som fastlagt i det godkendte regionalstøttekort for den pågældende medlemsstat for perioden 2007-2013. Investeringerne skal forblive i den støttemodtagende region i mindst fem år eller for små og mellemstore virksomheders vedkommende i mindst tre år efter, at hele investeringen er afsluttet. Dette er ikke til hinder for udskiftning af anlæg eller udstyr, som er blevet utidssvarende på grund af den hurtige teknologiske udvikling, forudsat at den økonomiske aktivitet forbliver i den pågældende region i minimumsperioden.
3. Støtteintensiteten i bruttosubventionsækvivalent må ikke overstige den tærskel for regional støtte, der gælder for det pågældende støtteberettigede område på det tidspunkt, hvor støtten ydes.
4. De tærskler, der er omhandlet i stk. 3, kan forhøjes med 20 procentpoint ved støtte ydet til små virksomheder og med 10 procentpoint ved støtte ydet til mellemstore virksomheder, dog ikke når det drejer sig om støtte til store investeringsprojekter og regionalstøtte til transportsektoren.
5. Tærsklerne i stk. 3 gælder for støtteintensiteten beregnet enten som en procentdel af de støtteberettigede, materielle og immaterielle investeringsomkostninger eller som en procentdel af de anslåede lønomkostninger over en toårig periode til personer, der ansættes som følge af den beskæftigelse, der skabes direkte af investeringsprojektet, eller på grundlag af en kombination af de to beregningsmetoder, forudsat at støtten ikke overstiger det mest favorable af de beløb, der fremkommer herved.
6. Når støtten beregnes på grundlag af materielle eller immaterielle investeringsomkostninger eller på grundlag af købsprisen ved overtagelser, skal støttemodtageren yde et finansielt bidrag på mindst 25 % af de støtteberettigede omkostninger, enten over sine egne midler eller ved fremmedfinansiering, i en form, der ikke indebærer offentlig støtte. Hvis den maksimale støtteintensitet, der er godkendt i forbindelse med det nationale regionalstøttekort for den pågældende medlemsstat, og forhøjet i overensstemmelse med stk. 4, overstiger 75 %, nedsættes støttemodtagerens bidrag tilsvarende. Hvis støtten beregnes på grundlag af materielle eller immaterielle investeringsomkostninger, finder de betingelser, der er fastsat i stk. 7 også anvendelse.
7. Ved overtagelse af en virksomhed er det kun omkostningerne ved køb af aktiver fra tredjemand, der tages i betragtning, forudsat at transaktionen har fundet sted på markedsvilkår. Når overtagelsen ledsages af andre investeringer, skal omkostningerne herved lægges oven i købsprisen.
Omkostninger ved overtagelse af leasede aktiver, bortset fra jord og bygninger, tages kun i betragtning, hvis der er tale om finansiel leasing, og leasingaftalen indeholder en forpligtelse til at købe aktivet ved leasingperiodens udløb. Ved leasing af jord og bygninger skal leasingen fortsætte i mindst fem år efter det tidspunkt, hvor investeringsprojektet forventes afsluttet, eller tre år for små og mellemstore virksomheders vedkommende.
Medmindre der er tale om små og mellemstore virksomheder eller virksomhedsovertagelser, skal de erhvervede aktiver være nye. Ved overtagelser fradrages aktiver, til hvis overtagelse der blev ydet støtte allerede inden købet. For små og mellemstore virksomheders vedkommende kan de samlede omkostninger ved investeringer i immaterielle aktiver også tages i betragtning. Når det gælder store virksomheder, er sådanne omkostninger kun støtteberettigede op til 50 % af projektets samlede støtteberettigede investeringsomkostninger.
8. Når støtten beregnes på grundlag af lønomkostningerne, skal beskæftigelsen være direkte affødt af investeringsprojektet.
9. Uanset stk. 3 og 4 kan den maksimale støtteintensitet ved investeringer i forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter fastsættes til:
a) 50 % af de støtteberettigede investeringer i områder, der er omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), og 40 % af de støtteberettigede investeringer i andre regionalstøtteberettigede områder, som fastlagt i det godkendte regionalstøttekort for de pågældende medlemsstater for perioden 2007-2013, hvis støttemodtageren er en lille eller mellemstor virksomhed
b) 25 % af de støtteberettigede investeringer i områder, der er omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), og 20 % af de støtteberettigede investeringer i andre regionalstøtteberettigede områder, som fastlagt i det godkendte regionalstøttekort for de pågældende medlemsstater for perioden 2007-2013, hvis støttemodtageren har under 750 ansatte og/eller en omsætning på under 200 mio. EUR, beregnet i overensstemmelse med bilag I til denne forordning.
10. For at undgå at store investeringsprojekter opdeles kunstigt i delprojekter, betragtes et stort investeringsprojekt som et enkelt investeringsprojekt, hvis investeringen gennemføres af den samme eller de samme virksomheder inden for en periode på tre år og består af faste aktiver kombineret på en økonomisk udelelig måde.
Artikel 14
Støtte til nyoprettede små virksomheder
1. Støtte til nyoprettede små virksomheder er forenelig med fællesmarkedet efter traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten efter traktatens artikel 88, stk. 3, når betingelserne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Støttemodtageren skal være en lille virksomhed.
3. Støttebeløbet må ikke overstige:
a) 2 mio. EUR for små virksomheder med økonomiske aktiviteter i regioner, der er støtteberettigede i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra a), og
b) 1 mio. EUR for små virksomheder med økonomiske aktiviteter i regioner, der er støtteberettigede i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra c).
De årlige støttebeløb pr. virksomhed må ikke overstige 33 % af de i litra a) og b) fastsatte beløb.
4. Støtteintensiteten må ikke overstige:
a) 35 % af de støtteberettigede omkostninger i de første tre år efter virksomhedens oprettelse og 25 % i de to følgende år i regioner omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a)
b) 25 % af de støtteberettigede omkostninger i de første tre år efter virksomhedens oprettelse og 15 % i de to følgende år i regioner omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).
Støtteintensiteterne kan forhøjes med 5 % i regioner omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), med et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger på under 60 % af gennemsnittet for EU-25, i regioner med en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere pr. km2 og på små øer med en befolkning på under 5 000 og andre samfund af samme størrelse, som er tilsvarende isoleret.
5. De støtteberettigede udgifter er omkostninger til juridisk bistand, rådgivning, konsulentbistand og administration, der er direkte knyttet til oprettelsen af den lille virksomhed, samt følgende omkostninger, forudsat at de rent faktisk afholdes inden for de første fem år efter virksomhedens oprettelse:
a) renter af fremmedkapital og et afkast af den anvendte egenkapital, som ikke må overstige referencesatsen
b) udgifter til leje af produktionsfaciliteter/-udstyr
c) energi, vand, varme, skatter (bortset fra moms og selskabsskat) og administrationsgebyrer
d) afskrivninger, leasing af produktionsfaciliteter/-udstyr og lønomkostninger, forudsat at der ikke er ydet anden form for støtte til de underliggende investeringer eller til jobskabelsen og ansættelsesforanstaltningerne.
6. Der kan ikke efter denne artikel ydes støtte til små virksomheder, der kontrolleres af aktionærer i virksomheder, som er blevet nedlagt inden for de foregående 12 måneder, hvis den pågældende virksomhed er aktiv på det samme relevante marked eller på tilstødende markeder.
AFSNIT 2
Investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder
Artikel 15
Investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder
1. Investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Støtteintensiteten må ikke overstige:
a) 20 % af de støtteberettigede omkostninger for små virksomheder
b) 10 % af de støtteberettigede omkostninger for mellemstore virksomheder.
3. Følgende omkostninger er støtteberettigede:
a) omkostningerne til investering i materielle og immaterielle aktiver, eller
b) de anslåede lønomkostninger ved den beskæftigelse, der skabes direkte af investeringsprojektet, beregnet over en toårig periode.
4. Hvis investeringen vedrører forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter udgør støtteintensiteten højst:
a) 75 % af de støtteberettigede investeringer i yderregionerne
b) 65 % af de støtteberettigede investeringer på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 ( 29 )
c) 50 % af de støtteberettigede investeringer i områder, der er omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a)
d) 40 % af de støtteberettigede investeringer i alle andre områder.
AFSNIT 3
Støtte til kvindelige iværksættere
Artikel 16
Støtte til nye små virksomheder oprettet af kvindelige iværksættere
1. Støtteordninger til fordel for nye små virksomheder oprettet af kvindelige iværksættere er forenelige med fællesmarkedet efter traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3, når betingelserne i stk. 2-5 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Støttemodtagerne skal være små nye virksomheder oprettet af kvindelige iværksættere.
3. Støttebeløbet må ikke overstige 1 mio. EUR pr. virksomhed.
De årlige støttebeløb pr. virksomhed må ikke overstige 33 % af det støttebeløb, der er fastsat i første afsnit.
4. Støtteintensiteten må ikke overstige 15 % af de støtteberettigede omkostninger i de første fem år efter virksomhedens oprettelse.
5. De støtteberettigede omkostninger er omkostninger til juridisk bistand, rådgivning, konsulentbistand og administration, der er direkte knyttet til oprettelsen af den lille virksomhed, samt følgende omkostninger, forudsat at de rent faktisk afholdes inden for de første fem år efter virksomhedens oprettelse:
a) renter af fremmedkapital og et afkast af den anvendte egenkapital, som ikke må overstige referencesatsen
b) udgifter til leje af produktionsfaciliteter/-udstyr
c) energi, vand, varme, skatter (bortset fra moms og selskabsskat) og administrationsgebyrer
d) afskrivninger, leasing af produktionsfaciliteter/-udstyr og lønomkostninger, forudsat at der ikke er ydet anden støtte til de underliggende investeringer eller til jobskabelsen og ansættelsesforanstaltningerne
e) udgifter til pasning af børn og ældre pårørende, herunder eventuelt udgifter til forældreorlov.
6. Der kan ikke efter denne artikel ydes støtte til små virksomheder, der kontrolleres af aktionærer i virksomheder, som er blevet nedlagt inden for de forudgående 12 måneder, hvis den pågældende virksomhed er aktiv på det samme relevante marked eller på tilstødende markeder.
AFSNIT 4
Støtte til miljøbeskyttelse
Artikel 17
Definitioner
I dette afsnit finder følgende definitioner anvendelse:
1) »miljøbeskyttelse«: enhver foranstaltning, der tager sigte på at afhjælpe eller forebygge skader på det fysiske miljø eller naturressourcerne gennem støttemodtagerens egne aktiviteter, at mindske risikoen for sådanne skader og at foretage en mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne, herunder energibesparende foranstaltninger og udnyttelse af vedvarende energikilder
2) »energibesparende foranstaltninger«: enhver foranstaltning, der sætter virksomhederne i stand til at nedbringe energiforbruget især i produktionsforløbet,
3) »fællesskabsstandard«:
a) en obligatorisk fællesskabsstandard for grænseværdier på miljøområdet, som den enkelte virksomhed skal overholde, eller
b) en forpligtelse i henhold til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2008/1/EF ( 30 ) til at anvende den bedste tilgængelige teknik som fastslået i de seneste relevante oplysninger offentliggjort af Kommissionen i medfør af direktivets artikel 17, stk. 2
4) »vedvarende energikilder«: følgende vedvarende ikke-fossile energikilder: vind, sol, geotermisk varme, bølge- og tidevandsenergi, vandkraftanlæg, biomasse, gas fra deponeringsanlæg, gas fra rensningsanlæg og biogas
5) »biobrændstoffer«: flydende eller gasformigt brændstof til transport fremstillet på grundlag af biomasse
6) »bæredygtige biobrændstoffer«: biobrændstoffer, der opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i artikel 15 i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af energi fra vedvarende energikilder ( 31 ). Det i direktivet fastsatte bæredygtighedskriterium finder anvendelse, så snart direktivet er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
7) »energi fra vedvarende energikilder«: energi produceret i anlæg, hvor der udelukkende benyttes vedvarende energikilder, samt den andel af energi udtrykt i varmeværdi, der fremstilles på grundlag af vedvarende energikilder i hybridanlæg, hvor der også benyttes konventionelle energikilder. Det omfatter elektricitet fra vedvarende energikilder, der benyttes til opfyldning af lagringssystemer, men ikke elektricitet fremstillet på grundlag af lagringssystemer.
8) »kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces
9) »højeffektiv kraftvarmeproduktion«: kraftvarmeproduktion, der opfylder kriterierne i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF ( 32 ), og som er i overensstemmelse med de harmoniserede referenceværdier for effektiviteten, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2007/74/EF ( 33 )
10) »miljøafgift«: en afgift, hvis afgiftsgrundlag har en klar negativ indvirkning på miljøet, eller som søger at afgiftsbelægge visse former for virksomhed, varer og tjenesteydelser, således at miljøomkostningerne kan indregnes i deres pris, og/eller således at producenter og forbrugere kanaliseres mod former for virksomhed, der i højere grad respekterer miljøet
11) »minimumsafgiftssatser i Fællesskabet«: de minimumsafgiftssatser, der er fastsat i fællesskabslovgivningen. For energiprodukter og elektricitet, er minimumsafgiftssatserne i Fællesskabet satserne i bilag I til direktiv 2003/96/EF
12) »materielle aktiver«: investeringer i jord, der er strengt nødvendige for at opfylde miljømål, eller i bygninger, anlæg og udstyr, der har til formål at nedbringe eller fjerne forurening og gener, og investeringer til at tilpasse produktionsmetoder for at beskytte miljøet.
Artikel 18
Investeringsstøtte der sætter virksomheder i stand til at gå videre end fællesskabsstandarderne for miljøbeskyttelse eller øge miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder
1. Investeringsstøtte, der sætter virksomheder i stand til at gå videre end fællesskabsstandarderne for miljøbeskyttelse eller øge miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder, er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2 til 8 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Den investering, hvortil der ydes støtte, skal opfylde en af følgende betingelser:
a) investeringen skal sætte den støttemodtagende virksomhed i stand til at højne miljøbeskyttelsesniveauet i forbindelse med sine aktiviteter ved at gå videre end de gældende fællesskabsstandarder, uanset om der foreligger bindende nationale standarder, der er strengere end fællesskabsstandarderne
b) investeringen skal sætte den støttemodtagende virksomhed i stand til at højne miljøbeskyttelsesniveauet i forbindelse med sine aktiviteter, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder.
3. Der må ikke ydes støtte, hvis forbedringen skal sikre at virksomhederne efterkommer fællesskabsstandarder, der allerede er vedtaget, men endnu ikke er trådt i kraft
4. Støtteintensiteten må ikke overstige 35 % af de støtteberettigede omkostninger.
Støtteintensiteten kan dog forhøjes med 20 procentpoint ved støtte ydet til små virksomheder og med 10 procentpoint ved støtte ydet til mellemstore virksomheder.
5. De støtteberettigede omkostninger er de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at opnå et miljøbeskyttelsesniveau, der er højere end det niveau, der kræves i henhold til de pågældende fællesskabsstandarder, uden hensyn til driftsgevinst og driftsomkostninger.
6. Ved anvendelsen af stk. 5 skal de investeringsomkostninger, der er direkte relateret til miljøbeskyttelse, beregnes i forhold til den kontrafaktiske situation:
a) hvis omkostningerne ved investering i miljøbeskyttelse klart kan identificeres i forhold til de samlede investeringsomkostninger, udgør denne præcise miljøbeskyttelsesrelaterede omkostning de støtteberettigede omkostninger
b) i alle andre tilfælde skal de ekstra investeringsomkostninger beregnes ved at sammenligne investeringen med den kontrafaktiske situation, hvis der ikke blev ydet statsstøtte. Den korrekte kontrafaktiske omkostning er omkostningen ved en teknisk sammenlignelig investering, der giver et lavere miljøbeskyttelsesniveau (svarende til bindende fællesskabsstandarder, hvis de findes), og som realistisk set ville blive foretaget uden støtte (»referenceinvestering«). Teknisk sammenlignelig investering forstås en investering, der giver samme produktionskapacitet og har alle andre tekniske karakteristika (bortset fra dem, der er direkte knyttet til den ekstra miljøinvestering). Endvidere skal en sådan referenceinvestering fra et forretningssynspunkt være et realistisk alternativ til den investering, der er under vurdering
7. De støtteberettigede investeringer skal tage form af investeringer i materielle aktiver og/eller immaterielle aktiver
8. Hvis der er tale om investeringer, der tager sigte på at opnå et miljøbeskyttelsesniveau, som er højere end fællesskabsstandarderne, skal den kontrafaktiske situation vælges som følger:
a) hvis virksomheden tilpasser sig nationale standarder, der er vedtaget, hvor der ikke findes fællesskabsstandarder, omfatter de støtteberettigede omkostninger de supplerende investeringsomkostninger, som er nødvendige for at opnå det miljøbeskyttelsesniveau, der kræves i henhold til de nationale standarder
b) hvis virksomheden tilpasser sig eller går videre end nationale standarder, som er strengere end de relevante fællesskabsstandarder eller går videre end fællesskabsstandarderne, omfatter de støtteberettigede omkostninger de supplerende investeringsomkostninger, som er nødvendige for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau end krævet i henhold til fællesskabsstandarderne. Investeringsomkostninger, som er nødvendige for at nå det beskyttelsesniveau, der kræves i henhold til fællesskabsstandarderne, er ikke støtteberettigede
c) når der ikke er fastsat standarder, omfatter de støtteberettigede omkostninger de investeringsomkostninger, som er nødvendige for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau end det, den eller de pågældende virksomheder ville opnå uden miljøstøtte.
9. Støtte til investeringer i håndtering af andre virksomheders affald er ikke fritaget efter denne artikel.
Artikel 19
Støtte til erhvervelse af nye transportmidler, der går videre end fællesskabsstandarderne eller øger miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder
1. Investeringsstøtte til erhvervelse af nye transportmidler, som sætter virksomheder i transportsektoren i stand til at gå videre end fællesskabsstandarderne for miljøbeskyttelse eller øge miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder, er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og er fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Den investering, hvortil støtten ydes, skal opfylde betingelsen i artikel 18, stk. 2.
3. Støtte til erhvervelse af nye transportmidler til transport ad vej, jernbane og indre vandveje samt søtransport, der opfylder vedtagne fællesskabsstandarder, er fritaget, hvis erhvervelsen sker, før fællesskabsstandarderne træder i kraft, og hvis de nye fællesskabsstandarder, når de bliver bindende, ikke anvendes med tilbagevirkende kraft på allerede erhvervede transportmidler.
4. Støtte til ombygning af eksisterende transportmidler med et med henblik på miljøbeskyttelse er fritaget, hvis de eksisterende transportmidler opgraderes til miljøstandarder, der endnu ikke var trådt i kraft på datoen for disse transportmidlers idrifttagelse, eller hvis transportmidlerne ikke er omfattet af nogen miljøstandarder.
5. Støtteintensiteten må ikke overstige 35 % af de støtteberettigede omkostninger.
Støtteintensiteten kan dog forhøjes med 20 procentpoint ved støtte ydet til små virksomheder og med 10 procentpoint ved støtte ydet til mellemstore virksomheder.
6. De støtteberettigede omkostninger er de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at opnå et miljøbeskyttelsesniveau, der er højere end det niveau, der kræves i henhold til fællesskabsstandarderne.
De støtteberettigede omkostninger beregnes som anført i artikel 18, stk. 6 og 7, og uden hensyn til driftsgevinst og driftsomkostninger.
Artikel 20
Støtte til tidlig tilpasning til nye fællesskabsstandarder for små og mellemstore virksomheder
1. Støtte, der sætter små og mellemstore virksomheder i stand til at opfylde nye fællesskabsstandarder, der højner miljøbeskyttelsesniveauet og endnu ikke er trådt i kraft, er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Fællesskabsstandarderne skal være vedtaget, og investeringen skal gennemføres og afsluttes mindst et år inden standardens ikrafttrædelsesdato.
3. Støtteintensiteten må ikke overstige 15 % af de støtteberettigede omkostninger for små virksomheder og 10 % af de støtteberettigede omkostninger for mellemstore virksomheder, hvis investeringen er gennemført og afsluttet mere end tre år før den standardens ikrafttrædelsesdato, og 10 % for små virksomheder, hvis investeringen er gennemført og afsluttet mellem et og tre år før den standardens ikrafttrædelsesdato.
4. De støtteberettigede omkostninger er de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at opnå det miljøbeskyttelsesniveau, der kræves i henhold til fællesskabsstandarden, sammenlignet med det eksisterende miljøbeskyttelsesniveau, der var krævet før den pågældende standards ikrafttrædelse.
De støtteberettigede udgifter beregnes som anført i artikel 18, stk. 6 og 7, uden hensyn til gevinstoverskud og driftsomkostninger.
Artikel 21
Støtte til miljøinvesteringer i energibesparende foranstaltninger
1. Støtte til miljøinvesteringer, der sætter virksomhederne i stand til at opnå energibesparelser, er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at den opfylder:
a) betingelserne i stk. 2 og 3 i nærværende artikel, eller
b) betingelserne i stk. 4 og 5 i nærværende artikel.
2. Støtteintensiteten må ikke overstige 60 % af de støtteberettigede omkostninger.
Støtteintensiteten kan dog forhøjes med 20 procentpoint ved støtte ydet til små virksomheder og med 10 procentpoint ved støtte ydet til mellemstore virksomheder.
3. De støtteberettigede omkostninger er de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at opnå energibesparelser, der ligger over det niveau, der kræves i henhold til fællesskabsstandarderne.
De støtteberettigede omkostninger beregnes som anført i artikel 18, stk. 6 og 7.
De støtteberettigede omkostninger skal beregnes med fradrag af en eventuel driftsgevinst og omkostninger, der er knyttet til den ekstra investering i energibesparelse, og som opstår i de første tre år af investeringens levetid, hvis der er tale om små og mellemstore virksomheder, i de første fire år, hvis der er tale om store virksomheder, der ikke indgår i EU's emissionshandelsordning, og i de første fem år, hvis der er tale om store virksomheder, der indgår i EU's emissionshandelsordning. For store virksomheders vedkommende kan denne periode reduceres til de første tre år af investeringens levetid, hvis det kan godtgøres, at investeringens afskrivningstid ikke overstiger tre år.
Beregningerne af de støtteberettigede omkostninger skal attesteres af en ekstern revisor.
4. Støtteintensiteten må ikke overstige 20 % af de støtteberettigede omkostninger.
Støtteintensiteten kan dog forhøjes med 20 procentpoint ved støtte ydet til små virksomheder og med 10 procentpoint ved støtte ydet til mellemstore virksomheder.
5. De støtteberettigede omkostninger beregnes som anført i artikel 18, stk. 6 og 7, uden hensyn til driftsgevinst og driftsomkostninger.
Artikel 22
Støtte til miljøinvesteringer i højeffektiv kraftvarmeproduktion
1. Støtte til miljøinvesteringer i højeffektiv kraftvarmeproduktion er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og er fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2, 3 og 4, i nærværende artikel er opfyldt.
2. Støtteintensiteten må ikke overstige 45 % af de støtteberettigede omkostninger.
Støtteintensiteten kan dog forhøjes med 20 procentpoint ved støtte ydet til små virksomheder og med 10 procentpoint ved støtte ydet til mellemstore virksomheder.
3. De støtteberettigede omkostninger er de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at for at opnå et højeffektivt kraftvarmeanlæg sammenlignet med referenceinvesteringen. De støtteberettigede omkostninger beregnes som anført i artikel 18, stk. 6 og 7, uden hensyn til gevinstoverskud og driftsomkostninger.
4. En ny kraftvarmeenhed skal som helhed medføre primærenergibesparelser i forhold til separat produktion som fastsat i direktiv 2004/8/EF og beslutning 2007/74/EF. Forbedring af en eksisterende kraftvarmeenhed eller omdannelse af et eksisterende kraftværk til en kraftvarmeenhed skal medføre primærenergibesparelser i forhold til den oprindelige situation
Artikel 23
Støtte til miljøinvesteringer til fremme af energi fra vedvarende energikilder
1. Støtte til miljøinvesteringer til fremme af energi fra vedvarende energikilder er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Støtteintensiteten må ikke overstige 45 % af de støtteberettigede omkostninger.
Støtteintensiteten kan dog forhøjes med 20 procentpoint ved støtte ydet til små virksomheder og med 10 procentpoint ved støtte ydet til mellemstore virksomheder.
3. De støtteberettigede omkostninger er støttemodtagerens ekstra omkostninger sammenlignet med et konventionelt kraftværk eller varmesystem, der har samme kapacitet med hensyn til effektiv energiproduktion.
De støtteberettigede omkostninger beregnes som anført i artikel 18, stk. 6 og 7, uden hensyn til gevinstoverskud og driftsomkostninger.
4. Støtte til miljøinvesteringer i produktion af biobrændstoffer er kun fritaget i det omfang, hvor de investeringer, hvortil støtten ydes, udelukkende vedrører produktion af bæredygtige biobrændstoffer.
Artikel 24
Støtte til miljøundersøgelser
1. Støtte til undersøgelser som nævnt i artikel 18, investeringer i energibesparende foranstaltninger på de betingelser, der er fastsat i artikel 21, og investeringer med henblik på at fremme energi fra vedvarende energikilder på de betingelser, der er fastsat i artikel 23. er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2 og 3 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.
Støtteintensiteten kan dog forhøjes med 20 procentpoint for undersøgelser gennemført for små virksomheder og med 10 procentpoint for undersøgelser gennemført for mellemstore virksomheder.
3. De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved undersøgelserne.
Artikel 25
Støtte i form af lempelser af miljøafgifter
1. Miljøstøtteordninger i form af lempelser af miljøafgifter, der opfylder betingelserne i direktiv 2003/96/EF, er forenelige med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og er fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2 og 3 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Den, der bevilges en afgiftslempelse, skal mindst betale den EF-minimumsafgiftssats, der er fastsat i direktiv 2003/96/EF.
3. Afgiftslempelser ydes for højst ti år. Efter en sådan tiårsperiode skal medlemsstaterne tage den pågældende støtteforanstaltning op til fornyet overvejelse.
AFSNIT 5
Støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder og til små og mellemstore virksomheders deltagelse i messer
Artikel 26
Støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder
1. Støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2 og 3 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.
3. De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved konsulenttjenester, der leveres af eksterne konsulenter.
De pågældende tjenester må hverken være varige eller regelmæssige og må ikke indgå i virksomhedens almindelige driftsudgifter, såsom løbende skatterådgivning, regelmæssig juridisk rådgivning eller reklamevirksomhed.
Artikel 27
Støtte til små og mellemstore virksomheders deltagelse i messer
1. Støtte til små og mellemstore virksomheders deltagelse i messer er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2 og 3 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.
3. De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved leje, indretning og drift af standen den første gang, en virksomhed deltager i en bestemt messe eller udstilling.
AFSNIT 6
Støtte i form af risikovillig kapital
Artikel 28
Definitioner
I dette afsnit forstås ved:
1) »egenkapital«: ejerskabsinteresser i en virksomhed, som er repræsenteret ved de aktier eller kapitalandele, der er udstedt til investorerne.
2) »kvasi-egenkapital«: finansielle instrumenter, hvis afkast for indehaveren primært er baseret på målvirksomhedens overskud eller tab, og som der ikke er sikkerhed for i tilfælde af misligholdelse
3) »private equity«: private, i modsætning til offentlige, egenkapital- eller kvasi-egenkapitalinvesteringer i virksomheder, der ikke er børsnoterede, herunder venturekapital
4) »seedkapital«: finansiering af undersøgelse, vurdering og udvikling af et indledende koncept, forud for startfasen
5) »startkapital«: finansiering af produktudvikling og indledende markedsføring til virksomheder, som endnu ikke har afsat deres varer eller tjenesteydelser kommercielt, og som endnu ikke indtjener noget overskud
6) »ekspansionskapital«: finansiering af en virksomheds vækst og ekspansion, uanset om den balancerer eller giver overskud, med henblik på forøgelse af produktionskapaciteten, markeds- eller produktudvikling eller forøgelse af arbejdskapitalen
7) »exit-strategi«: en venturekapitalfonds eller en private equity-fonds strategi for afvikling af kapitalinteresser i overensstemmelse med en plan om at opnå maksimalt afkast, herunder salg, afskrivninger, indløsning af præferenceaktier/tilbagebetaling af lån, salg til andre venturekapitalvirksomheder, salg til finansieringsinstitutter, og salg ved offentligt udbud, herunder børsintroduktion (IPO)
8) »målvirksomhed«: en virksomhed, som en investor eller investeringsfond overvejer at investere i.
Artikel 29
Støtte i form af risikovillig kapital
1. Risikokapitalstøtteordninger til fordel for små og mellemstore virksomheder er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2 til 8 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Risikokapitalforanstaltningen skal tage form af deltagelse i en overskudsorienteret private equity-investeringsfond, der forvaltes på et kommercielt grundlag.
3. Investeringsfondens investeringstrancher må ikke overstige 1,5 mio. EUR pr. målvirksomhed over en given tolvmåneders periode.
4. For små og mellemstore virksomheder i støtteberettigede områder og for små virksomheder i områder, der ikke er støtteberettigede, skal risikokapitalforanstaltningen være begrænset til tilvejebringelse af seed-, start- og/ eller ekspansionskapital. For mellemstore virksomheder i områder, der ikke er støtteberettigede, skal risikokapitalforanstaltningen være begrænset til tilvejebringelse af seed- og/eller startkapital og ikke omfatte ekspansionskapital.
5. Mindst 70 % af det samlede budget, investeringsfonden har investeret i små og mellemstore virksomheder, skal bestå af egenkapital eller kvasi-egenkapital.
6. Mindst 50 % af investeringsfondenes finansiering skal være tilvejebragt af private investorer. For investeringsfonde, som udelukkende tager sigte på små og mellemstore virksomheder i støtteberettigede områder, skal mindst 30 % af finansieringen være tilvejebragt af private investorer.
7. For at sikre at risikokapitalforanstaltningen er overskudsorienteret, skal følgende betingelser være opfyldt:
a) der skal for hver investering foreligge en forretningsplan, som indeholder udførlige oplysninger om produkt-, salgs- og rentabilitetsudviklingen, og som på forhånd godtgør, at projektet er levedygtigt, og
b) der skal for hver investering foreligge en klar og realistisk exit-strategi.
8. For at sikre, at investeringsfonden forvaltes på kommercielt grundlag, skal følgende betingelser være opfyldt:
a) der skal foreligge en aftale mellem en professionel fondsadministrator og fondens deltagere om, at administratorens vederlag er resultatbetinget, og om fondens målsætninger og den foreslåede tidsplan for investeringerne, og
b) private investorer skal være repræsenteret ved beslutningstagningen, f.eks. gennem en investorkomité eller en rådgivende komité, og
c) forvaltningen af fondene skal være underlagt bedste praksis og lovbestemt tilsyn.
AFSNIT 7
Støtte til forskning, udvikling og innovation
Artikel 30
Definitioner
I dette afsnit forstås ved:
1) »forskningsinstitution«: et organ, f.eks. en højere læreanstalt eller et forskningsinstitut, uanset retlig status (offentligretlig eller privatretlig status) eller finansieringsform, hvis primære målsætning er at drive grundforskning eller industriel forskning eller foretage eksperimentel udvikling, og formidle resultaterne heraf gennem undervisning, offentliggørelse eller teknologioverførsel. Al fortjeneste geninvesteres i lignende aktiviteter, formidling af resultaterne heraf eller undervisning. Virksomheder, der kan øve indflydelse på et sådant organ i deres egenskab af f.eks. aktionærer eller medlemmer, må ikke have privilegeret adgang til dets forskningskapacitet eller forskningsresultater
2) »grundforskning«: forsøgsmæssigt eller teoretisk arbejde hovedsagelig med henblik på erhvervelse af ny viden om fænomeners og observerbare forholds grundlæggende elementer uden specifik praktisk anvendelse for øje
3) »industriel forskning«: planlagt forskning eller kritiske undersøgelser med det formål at erhverve ny viden og nye færdigheder med henblik på udvikling af nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser eller med henblik på en mærkbar forbedring af de eksisterende produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser. Dette omfatter frembringelsen af komponenter til komplekse systemer, som er nødvendig til industriel forskning, navnlig til generisk teknologivalidering, dog undtaget prototyper.
4) »eksperimentel udvikling«: erhvervelse, kombination, udformning og anvendelse af eksisterende videnskabelig, teknologisk, kommerciel og anden relevant viden og færdigheder med henblik på at udarbejde planer, projekter eller tegninger for nye, ændrede eller forbedrede produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser. Dette kan også omfatte f.eks. andre aktiviteter, der er rettet mod konceptmæssig formulering og planlægning og dokumentering af nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser. Aktiviteterne kan endvidere omfatte udarbejdelse af udkast, tegninger, planer og anden dokumentation, forudsat at de ikke er beregnet til kommerciel udnyttelse.
Udvikling af kommercielt anvendelige prototyper og pilotprojekter er også omfattet, såfremt prototypen nødvendigvis må være det endelige kommercielle produkt, og såfremt den er for kostbar at fremstille til kun at blive brugt til demonstration og validering. Hvis demonstrations- eller pilotprojekterne efterfølgende udnyttes kommercielt, fradrages eventuelle indtægter ved en sådan udnyttelse i de støtteberettigede omkostninger.
Forsøgsproduktionen og testningen af produkter, produktionsmetoder og tjenesteydelser er ligeledes støtteberettiget, forudsat at de ikke kan anvendes eller ændres til at blive anvendt i industrien eller kommercielt.
Eksperimentel udvikling omfatter ikke rutinemæssige eller regelmæssige ændringer af produkter, produktionslinjer, produktionsmetoder, eksisterende tjenesteydelser og andre igangværende transaktioner, selv om sådanne ændringer kan medføre forbedringer.
5) »højt kvalificeret personale«: forskere, ingeniører, designere og marketingsledere med en uddannelse fra et universitet eller højere læreanstalt og mindst fem års relevant faglig erfaring. Perioder som Ph.D-aspirant kan tælle som relevant faglig erfaring
6) »udstationeret«: at forskeren er midlertidigt ansat af en støttemodtager i udstationeringsperioden, hvorefter vedkommende har ret til at vende tilbage til sin tidligere arbejdsgiver
Artikel 31
Støtte til forsknings- og udviklingsprojekter
1. Støtte til forsknings- og udviklingsprojekter er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2 til 5 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Den del af forsknings- og udviklingsprojektet, hvortil der ydes støtte, skal i sin helhed være omfattet af en eller flere af følgende forskningskategorier:
a) grundforskning
b) industriel forskning
c) eksperimentel udvikling
Når et forskningsprojekt omfatter forskellige opgaver, angives det for hver enkelt opgave, om den falder ind under en af de kategorier, der er anført i første afsnit, eller om den ikke falder ind under nogen af disse kategorier.
3. Støtteintensiteten må ikke overstige:
a) 100 % af de støtteberettigede omkostninger for grundforskning
b) 50 % af de støtteberettigede omkostninger for industriel forskning
c) 25 % af de støtteberettigede omkostninger for eksperimentel udvikling.
Støtteintensiteten fastsættes for hver enkelt støttemodtager, også når det drejer sig om et projektsamarbejde, som fastsat i stk. 4, litra b), nr. (i).
For støtte til et forsknings- og udviklingsprojekt, som gennemføres i samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder, må kumulering af støtte i form af direkte statsstøtte til et specifikt projekt og bidrag fra forskningsinstitutioner, såfremt disse bidrag udgør støtte, til samme projekt ikke overstige de gældende støtteintensiteter for hver støttemodtagende virksomhed.
4. Støtteintensiteten for industriel forskning og eksperimentel udvikling, der er fastsat i stk. 3, kan forhøjes således:
a) når støtten tildeles små og mellemstore virksomheder, kan støtteintensiteten forhøjes med 10 procentpoint for mellemstore virksomheder og med 20 procentpoint for små virksomheder, og
b) der kan tillades en forhøjelse på 15 procentpoint op til en maksimal støtteintensitet på 80 % af de støtteberettigede omkostninger, hvis:
i) projektet vedrører et reelt samarbejde mellem mindst to af hinanden uafhængige virksomheder, og følgende betingelser er opfyldt:
— ingen virksomhed afholder mere end 70 % af de støtteberettigede omkostninger ved samarbejdsprojektet,
— projektet vedrører et samarbejde med mindst en lille eller mellemstor virksomhed eller gennemføres i mindst to forskellige medlemsstater, eller
ii) projektet vedrører et reelt samarbejde mellem en virksomhed og en forskningsinstitution, og følgende betingelser er opfyldt:
— forskningsinstitutionen afholder mindst 10 % af de støtteberettigede omkostninger ved projektet, og
— forskningsinstitutionen har ret til at offentliggøre resultaterne af forskningsprojekterne, såfremt de stammer fra forskning gennemført af den pågældende institution, eller
iii) ved industriel forskning udbredes projektets resultater via tekniske og videnskabelige konferencer eller ved offentliggørelse i videnskabelige eller tekniske tidsskrifter eller i frit tilgængelige samlinger (databaser, hvor de rå forskningsdata kan læses af alle) eller via software, der er gratis eller har åben kildekode.
Ved anvendelsen af litra b), nr. (i) og (ii) i første afsnit betragtes underleveranceaftaler ikke som reelt samarbejde.
5. Følgende omkostninger er støtteberettigede:
a) personaleudgifter (forskere, teknikere og hjælpepersonale i det omfang de arbejder på forskningsprojektet)
b) udgifter til instrumenter og udstyr, i det omfang og den periode de anvendes til forskningsprojektet. Anvendes sådanne instrumenter og sådant udstyr ikke til forskningsprojektet i hele deres levetid, anses kun afskrivningsomkostningerne under forskningsprojektets varighed, beregnet på grundlag af god regnskabspraksis, for støtteberettigede
c) udgifter til bygninger og jord, i det omfang og den periode der gøres brug deraf til forskningsprojektet. Hvad angår bygninger, anses kun afskrivningsomkostningerne under forskningsprojektets varighed, beregnet på grundlag af god regnskabspraksis, for støtteberettigede. For udgifter til jord er omkostningerne ved kommerciel erhvervelse eller de faktiske kapitalomkostninger støtteberettigede
d) udgifter til kontraktforskning, teknisk viden og patenter, der er købt eller lejet hos udenforstående kilder til markedspriser, hvor transaktionen er gennemført på normale vilkår og uden noget element af hemmelig samordning, samt udgifter til konsulentbistand og tilsvarende tjenesteydelser, der udelukkende anvendes i forbindelse med forskningsaktiviteten
e) yderligere generalomkostninger, der er direkte knyttet til forskningsprojektet
f) andre driftsudgifter, herunder udgifter til materialer, forsyninger og lignende produkter, der afholdes i direkte tilknytning til forskningsprojektet.
6. Alle støtteberettigede omkostninger henføres til en specifik forsknings- og udviklingskategori.
Artikel 32
Støtte til tekniske gennemførlighedsundersøgelser
1. Støtte til tekniske gennemførlighedsundersøgelser forud for industriel forskning eller eksperimentel udvikling er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt.
2. Støtteintensiteten må højst udgøre:
a) for små og mellemstore virksomheder: 75 % af de støtteberettigede omkostninger ved undersøgelser forud for industriel forskning og 50 % af de støtteberettigede omkostninger ved undersøgelser forud for eksperimentel udvikling
b) for store virksomheder: 65 % af de støtteberettigede omkostninger ved undersøgelser forud for industriel forskning og 40 % af de støtteberettigede omkostninger ved undersøgelser forud for eksperimentel udvikling.
3. De støtteberettigede omkostninger er undersøgelsesomkostningerne.
Artikel 33
Støtte til små og mellemstore virksomheders udgifter til industrielle ejendomsrettigheder
1. Støtte til små og mellemstore virksomheders udgifter til erhvervelse og validering af patenter og andre industrielle ejendomsrettigheder er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2 og 3 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Støtteintensiteten må ikke overstige den intensitet, der er fastsat i artikel 31, stk. 3, og 4, for støtte til et forsknings- og udviklingsprojekter i forbindelse med de forskningsaktiviteter, der først førte til de pågældende industrielle ejendomsrettigheder.
3. Følgende omkostninger er støtteberettigede:
a) alle omkostninger forud for tildelingen af rettigheden i den første jurisdiktion, herunder omkostningerne ved udarbejdelse, indgivelse og opfølgning af ansøgningen samt omkostningerne ved at indgive fornyet ansøgning, før rettigheden er tildelt
b) oversættelse og andre omkostninger ved at opnå eller validere rettigheden i andre jurisdiktioner
c) omkostninger ved at hævde rettigheden under den officielle behandling af ansøgningen og ved eventuelle indsigelsesprocedurer, også når sådanne omkostninger opstår, efter at rettigheden er tildelt.
Artikel 34
Støtte til forskning og udvikling i landbrugs- og fiskerisektoren
1. Støtte til forskning og udvikling vedrørende produkter, der er anført i bilag I til traktaten, er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2 til 7 i nærværende artikel er opfyldt:
2. Støtten skal være af generel interesse for alle, der driver virksomhed i den pågældende sektor eller delsektor
3. Oplysninger om, at der vil blive drevet forskning og formålet hermed, skal offentliggøres på internettet, før forskningen indledes. Oplysningerne skal omfatte det omtrentlige tidspunkt for de forventede resultater, det websted, hvor resultaterne vil blive offentliggjort, og angivelse af, at de stilles gratis til rådighed
Forskningsresultaterne skal stilles til rådighed på internettet i en periode på mindst fem år. Offentliggørelsen af oplysningerne på internettet må ikke ske senere end en eventuel videregivelse af dem til medlemmerne af bestemte institutioner
4. Støtten skal ydes direkte til forskningsinstitutionen og må ikke omfatte direkte støtte, som ikke er forskningsrelateret, til en virksomhed, der fremstiller, forarbejder eller markedsfører landbrugsprodukter, eller omfatte prisstøtte til producenter af sådanne produkter.
5. Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.
6. De støtteberettigede omkostninger er de i artikel 31, stk. 5, nævnte omkostninger.
7. Støtte til forskning og udvikling vedrørende produkter, der er anført i bilag I til traktaten, og som ikke opfylder betingelserne i nærværende artikel, er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og er fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, når betingelserne i artikel 30, 31 og 32 i denne forordning er opfyldt.
Artikel 35
Støtte til unge innovative virksomheder
1. Støtte til unge innovative virksomheder er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og er fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2 til 5 i nærværende artikel er opfyldt:
2. Støttemodtageren skal være en lille virksomhed, der har eksisteret i mindre end seks år på tidspunktet for tildelingen af støtten.
3. Støttemodtagerens udgifter til forskning og udvikling skal udgøre mindst 15 % af virksomhedens samlede driftsudgifter i mindst et af de tre år forud for støttetildelingen, eller i tilfælde af en nystartet virksomhed uden forudgående afsluttede regnskaber, i revisionen af det indeværende regnskabsår, som attesteret af en ekstern revisor.
4. Støttebeløbet må ikke overstige 1 mio. EUR.
I regioner omfattet af undtagelsesbestemmelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), må støttebeløbet dog ikke overstige 1,5 mio. EUR, og i regioner omfattet af undtagelsesbestemmelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), må den ikke overstige 1,25 mio. EUR
5. Støttemodtageren kan kun modtage støtte én gang i løbet af den periode, virksomheden opfylder betingelserne for at blive betragtet som en ung innovativ virksomhed.
Artikel 36
Støtte til innovationsrådgivning og innovationssupportydelser
1. Støtte til innovationsrådgivning og innovationssupportydelser er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2 til 6 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Støttemodtageren skal være en lille eller mellemstore virksomhed.
3. Støttebeløbet må ikke overstige 200 000 EUR pr. modtager inden for nogen treårig periode.
4. Tjenesteyderen er certificeret på nationalt eller europæisk plan. Hvis tjenesteyderen ikke er certificeret på nationalt eller europæisk plan, må støtten ikke overstige 75 % af de støtteberettigede omkostninger.
5. Støttemodtageren skal anvende støtten til at købe tjenesterne til markedsprisen, eller hvis tjenesteyderen er en enhed uden gevinst for øje, til en pris, der afspejler de fulde omkostninger plus en rimelig margen.
6. Følgende omkostninger er støtteberettigede:
a) for så vidt angår innovationsrådgivning: omkostninger til ledelsesrådgivning, teknologisk bistand, tjenesteydelser i tilknytning til teknologioverførsel, uddannelse, konsulentbistand i forbindelse med erhvervelse og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og handel med sådanne rettigheder og konsulentbistand i forbindelse med indgåelse af licensaftaler samt rådgivning vedrørende brug af standarder
b) for så vidt angår innovationssupportydelser omkostninger: omkostninger til kontorer, databanker, tekniske biblioteker, markedsundersøgelser, laboratoriebrug, kvalitetsmærkning, afprøvning og certificering.
Artikel 37
Støtte til lån af højt kvalificeret personale
1. Støtte til lån af højt kvalificeret personale udstationeret fra en forskningsinstitution eller en stor virksomhed til en lille eller mellemstor virksomhed er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og er fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2 til 5 i nærværende artikel er opfyldt:
2. Det udstationerede personale må ikke erstatte andet personale, men skal ansættes i en ny funktion i modtagervirksomheden og have været ansat i mindst to år i den forskningsinstitution eller store virksomhed, der udstationerer det pågældende personale.
Det udstationerede personale skal arbejde med forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter i den lille eller mellemstore virksomhed, der modtager støtten.
3. Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger i højst tre år pr. virksomhed og pr. person, der lånes.
4. Støtteberettigede omkostninger er alle personaleudgifter til lån og ansættelse af højt kvalificeret personale, herunder udgifter til rekrutteringsbureauer samt til betaling af et mobilitetstillæg til det udstationerede personale.
5. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på konsulentudgifter som nævnt i artikel 26.
AFSNIT 8
Uddannelsesstøtte
Artikel 38
Definitioner
I dette afsnit forstås ved:
1) »specifik uddannelse«: uddannelse, herunder undervisning, som arbejdstageren primært kan benytte direkte til udførelse af sine nuværende eller fremtidige arbejdsopgaver i den støttemodtagende virksomhed, og som giver kvalifikationer, der ikke eller kun i begrænset omfang kan benyttes i andre virksomheder eller på andre arbejdsområder
2) »generel uddannelse«: uddannelse, herunder undervisning, som arbejdstageren ikke kun eller ikke primært kan benytte til udførelse af sine nuværende eller fremtidige arbejdsopgaver i den støttemodtagende virksomhed, men som giver kvalifikationer, der i vidt omfang kan benyttes i andre virksomheder eller på andre arbejdsområder. Uddannelsen er generel, hvis den f.eks.:
a) tilrettelægges af flere selvstændige virksomheder i fællesskab, eller ansatte i forskellige virksomheder kan deltage i uddannelsen, eller
b) anerkendes, attesteres eller valideres af offentlige myndigheder eller organer eller andre institutter eller organer, som en medlemsstat eller Fællesskabet har overdraget de nødvendige beføjelser.
Artikel 39
Uddannelsesstøtte
1. Uddannelsesstøtte er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og er fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Støtteintensiteten må ikke overstige:
a) 25 % af de støtteberettigede omkostninger for specifik uddannelse og
b) 60 % af de støtteberettigede omkostninger for støtte til generel uddannelse
Støtteintensiteten kan dog op til en maksimal støtteintensitet på 80 % af de støtteberettigede omkostninger forhøjes således:
a) med 10 procentpoint, hvis uddannelsen gælder dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere
b) med 10 procentpoint, hvis støtten ydes til mellemstore virksomheder, og med 20 procentpoint, hvis støtten ydes til små virksomheder.
Hvis støtten ydes inden for søtransportsektoren, kan den nå op på en intensitet på 100 %, af de støtteberettigede omkostninger uanset om projektet vedrører særlig eller generel uddannelse, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a) deltageren må ikke være aktivt besætningsmedlem, men skal være overtallig på skibet
b) uddannelsen skal gennemføres om bord på skibe, der er registreret i Fællesskabet.
3. I tilfælde, hvor støtteprojektet omfatter både specifikke og generelle uddannelseskomponenter, der ikke kan adskilles ved beregningen af støtteintensiteten, og i tilfælde, hvor det ikke kan fastslås, om uddannelsesprojektet er specifikt eller generelt, finder støtteintensiteten for specifik uddannelse anvendelse.
4. Følgende omkostninger ved et uddannelsesprojekt er støtteberettigede:
a) omkostninger ved undervisningspersonale
b) undervisernes og deltagernes rejseomkostninger, herunder hotelophold
c) andre løbende udgifter, som f.eks. materialer og udstyr, der er direkte forbundet med projektet
d) afskrivning af hjælpemidler og instrumenter, i det omfang de udelukkende anvendes til uddannelsesprojektet
e) udgifter til vejledning og rådgivning i forbindelse med uddannelsesprojektet
f) personaleomkostninger ved deltagelse i uddannelsesprojektet og generelle indirekte omkostninger (administrationsomkostninger, leje, generalomkostninger), dog højst et beløb svarende til de samlede øvrige støtteberettigede omkostninger, der er omhandlet i litra a)-e). Med hensyn til de personaleomkostninger ved deltagelse tages der kun hensyn til de timer, hvor personalet rent faktisk har deltaget i undervisningen, idet eventuel arbejdstid ikke medregnes.
AFSNIT 9
Støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere
Artikel 40
Støtte i form af løntilskud til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere
1. Støtteordninger i form af løntilskud til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere er forenelige med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2 til 5 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.
3. De støtteberettigede omkostninger er lønomkostningerne i en periode på højst 12 måneder efter ansættelsen.
Tilhører den pågældende arbejdstager imidlertid kategorien af meget dårligt stillede arbejdstagere, er lønomkostningerne støtteberettigede i en periode på højst 24 måneder efter ansættelsen.
4. Hvis ansættelsen ikke indebærer en nettoforøgelse af antallet af beskæftigede i den pågældende virksomhed i forhold til det gennemsnitlige antal i de foregående 12 måneder, skal stillingerne være blevet ledige som følge af frivillig afgang, invaliditet, afgang på grund af alder, frivillig reduktion af arbejdstiden eller lovlig afskedigelse på grund af forseelse og ikke som følge af almindelig afskedigelse.
5. De dårligt stillede arbejdstagere har ret til beskæftigelse i en sammenhængende periode, der mindst svarer til den minimumsperiode, der er fastsat i den relevante nationale lovgivning eller i kollektive overenskomster, der regulerer ansættelseskontrakter, undtagen i tilfælde af lovlig afskedigelse på grund af forseelse.
Er beskæftigelsesperioden kortere end 12 måneder eller, efter omstændighederne, 24 måneder, nedsættes støtten i forhold hertil.
Artikel 41
Støtte i form af løntilskud til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere
1. Støtte i form af løntilskud til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2 til 5 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Støtteintensiteten må ikke overstige 75 % af de støtteberettigede omkostninger.
3. De støtteberettigede omkostninger er lønomkostningerne i den periode, hvor den handicappede er ansat.
4. Hvis ansættelsen ikke indebærer en nettoforøgelse af antallet af beskæftigede i den pågældende virksomhed i forhold til det gennemsnitlige antal i de foregående 12 måneder, skal stillingerne være blevet ledige som følge af frivillig afgang, invaliditet, afgang på grund af alder, frivillig reduktion af arbejdstiden eller lovlig afskedigelse på grund af forseelse og ikke som følge af almindelig afskedigelse.
5. De handicappede arbejdstagere har ret til beskæftigelse i en sammenhængende periode, der mindst svarer til den minimumsperiode, der er fastsat i den relevante nationale lovgivning eller i kollektive overenskomster, der regulerer ansættelseskontrakter, undtagen i tilfælde af lovlig afskedigelse på grund af forseelse.
Er beskæftigelsesperioden kortere end 12 måneder, nedsættes støtten i forhold hertil.
Artikel 42
Støtte til kompensation for meromkostninger ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere
1. Støtte til kompensation for meromkostninger ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere er forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 88, stk. 3, forudsat at betingelserne i stk. 2 og 3 i nærværende artikel er opfyldt.
2. Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.
3. De støtteberettigede omkostninger er andre omkostninger end lønomkostninger omfattet af artikel 41, som er meromkostninger i forhold til de omkostninger, virksomheden ville have ved beskæftigelse af arbejdstagere, der ikke er handicappede, i den periode, hvor den pågældende arbejdstager er ansat.
Følgende omkostninger er støtteberettigede:
a) omkostninger ved tilpasning af lokaler
b) omkostninger ved beskæftigelse af personale for den tid, der udelukkende anvendes til at hjælpe de handicappede arbejdstagere
c) omkostninger ved tilpasning eller erhvervelse af udstyr eller erhvervelse eller validering af software til brug for handicappede arbejdstagere, herunder tilpassede teknologiske hjælpemidler, som er meromkostninger i forhold til de omkostninger, støttemodtageren ville have ved beskæftigelse af arbejdstagere, der ikke er handicappede
d) når støttemodtageren giver adgang til beskyttet beskæftigelse: omkostninger ved opførelse, indretning eller udvidelse af den pågældende virksomhed samt eventuelle administrations- og transportomkostninger, som direkte skyldes beskæftigelsen af handicappede arbejdstagere.
KAPITEL III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 43
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 1628/2006 ophæves.
Henvisninger til forordning (EF) nr. 68/2001, forordning (EF) nr. 70/2001 og forordning (EF) nr. 2204/2002 gælder som henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 44
Overgangsbestemmelser
1. Denne forordning finder anvendelse på individuel støtte, der ydes inden dens ikrafttrædelse, hvis støtten opfylder alle denne forordnings betingelser, med undtagelse af artikel 9.
2. Støtte, der er ydet inden den 31. december 2008, og som ikke opfylder denne forordnings betingelser, men opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 70/2001, forordning (EF) nr. 68/2001, forordning (EF) nr. 2204/2002 eller forordning (EF) nr. 1628/2006, er forenelig med fællesmarkedet og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3.
Enhver anden støtte, der ydes inden denne forordnings ikrafttrædelse, og som hverken opfylder denne forordnings betingelser eller betingelserne i nogen af de i første afsnit nævnte forordninger, vurderes af Kommissionen på grundlag af de relevante rammebestemmelser, retningslinjer og meddelelser.
3. Bortset fra regionalstøtteordninger er enhver støtteordning, der er fritaget efter denne forordning, fortsat fritaget i en overgangsperiode på seks måneder efter forordningens udløb. Fritagelsen af regionalstøtteordninger udløber samtidig med de godkendte regionalstøttekort.
Artikel 45
Ikrafttrædelse og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes indtil den 30. juni 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Definition af små og mellemstore virksomheder
Artikel 1
Virksomhed
Som virksomhed betragtes enhver enhed, uanset dens retlige form, der udøver en økonomisk aktivitet. Som virksomheder betragtes således navnlig enheder, der i form af enkeltmandsvirksomheder eller familievirksomheder udøver en håndværksmæssig aktivitet eller andre aktiviteter, samt personselskaber eller foreninger, der regelmæssigt udøver en økonomisk aktivitet.
Artikel 2
Antal beskæftigede og finansielle tærskler til afgrænsning af virksomhedskategorierne
1. Kategorien mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder omfatter virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR.
2. Ved små virksomheder i kategorien små og mellemstore virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 10 mio. EUR.
3. Ved mikrovirksomheder i kategorien små og mellemstore virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 2 mio. EUR.
Artikel 3
Typer af virksomheder, som tages i betragtning ved beregningen af antal beskæftigede og beløbsstørrelser
1. Ved »uafhængig virksomhed« forstås enhver virksomhed, der ikke betegnes som partnervirksomhed, jf. stk. 2, eller som tilknyttet virksomhed, jf. stk. 3.
2. Ved »partnervirksomhed« forstås alle virksomheder, der ikke betegnes som tilknyttede virksomheder, jf. stk. 3, og mellem hvilke der består følgende forbindelse: en virksomhed (den overordnede virksomhed) besidder alene eller i fællesskab med en eller flere tilknyttede virksomheder, jf. stk. 3, mindst 25 % af kapitalen eller stemmerettighederne i en anden virksomhed (den underordnede virksomhed).
En virksomhed kan dog stadig betegnes som uafhængig, dvs. uden partnervirksomheder, selv om 25 %-tærsklen er nået eller overskrides, hvis der er tale om følgende investorkategorier, forudsat at disse hverken enkeltvis eller i fællesskab er tilknyttet den pågældende virksomhed som defineret i stk. 3:
a) offentlige investeringsselskaber, venturekapitalselskaber, fysiske personer eller grupper af fysiske personer, der regelmæssigt udøver virksomhed som venturekapitalinvestorer (»business angels«), der investerer egne midler i selskaber, som ikke er børsnoterede, forudsat at deres samlede investeringer i en enkelt virksomhed ikke overstiger 1 250 000 EUR
b) universiteter eller nonprofit-forskningscentre
c) institutionelle investorer, herunder regionaludviklingsfonde
d) selvstyrende lokale myndigheder med et årligt budget på mindre end 10 mio. EUR og mindre end 5 000 indbyggere.
3. Ved »tilknyttede virksomheder« forstås virksomheder, mellem hvilke der består en af følgende former for forbindelse:
a) en virksomhed besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt aktionærerne eller deltagerne i en anden virksomhed
b) en virksomhed har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en anden virksomhed
c) en virksomhed har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i dennes vedtægter
d) en virksomhed, som er selskabsdeltager i en anden virksomhed, råder i medfør af en aftale med andre selskabsdeltagere i denne anden virksomhed over flertallet af selskabsdeltagernes stemmerettigheder.
Der består en formodning om, at der ikke foreligger bestemmende indflydelse, hvis de i stk. 2, andet afsnit, nævnte investorer hverken direkte eller indirekte blander sig i forvaltningen af den pågældende virksomhed, når der ses bort fra de rettigheder, som de har i deres egenskab af selskabsdeltagere.
Virksomheder mellem hvilke der, via en eller flere andre virksomheder, eller med de i stk. 2 nævnte investorer, består en eller flere forbindelser som nævnt i første afsnit, betragtes også som tilknyttede virksomheder.
Virksomheder, mellem hvilke der via en fysisk person eller en gruppe af fysiske personer, som handler i fællesskab, består en eller flere af disse forbindelser, betragtes også som tilknyttede virksomheder, hvis disse virksomheder udøver deres aktiviteter eller en del af deres aktiviteter på det samme relevante marked eller på tilgrænsende markeder.
Som »tilgrænsende marked« betragtes markedet for et produkt eller en tjenesteydelse i et tidligere eller senere omsætningsled i forhold til det relevante marked.
4. Bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, betragtes en virksomhed ikke som en små og mellemstore virksomheder, hvis mindst 25 % af dens kapital eller dens stemmerettigheder kontrolleres direkte eller indirekte af et eller flere offentlige organer enkeltvis eller i fællesskab.
5. Virksomhederne kan afgive en erklæring om deres status som uafhængig virksomhed, partnervirksomhed eller tilknyttet virksomhed samt om dataene vedrørende de i artikel 2 nævnte tærskler. Selv om kapitalen er spredt på en sådan måde, at det ikke er muligt præcist at afgøre, hvem der ejer den, kan en sådan erklæring afgives, ved at virksomheden i god tro erklærer, at den med rimelighed kan antage, at en enkelt virksomhed eller flere indbyrdes tilknyttede virksomheder i fællesskab eller fysiske personer eller en gruppe af fysiske personer ikke ejer mindst 25 % af den. Sådanne erklæringer bevirker ingen indskrænkning af den kontrol, som er fastlagt i nationale eller fællesskabsretlige regler.
Artikel 4
Data, der skal anvendes ved beregningen af antal beskæftigede, beløbsstørrelser og referenceperiode
1. De data, der anvendes ved beregningen af antal beskæftigede og beløbsstørrelser, er dataene fra det seneste afsluttede regnskabsår, og de beregnes på årsbasis. De anvendes fra datoen for regnskabsafslutningen. Det pågældende omsætningsbeløb beregnes eksklusive moms og andre indirekte skatter og afgifter.
2. Hvis en virksomhed på datoen for regnskabsafslutningen konstaterer, at tærsklerne for antal beskæftigede eller de finansielle tærskler, som anført i artikel 2, på årsbasis ikke er nået eller er overskredet, medfører dette kun, at virksomheden får eller mister status som mellemstor virksomhed, lille virksomhed eller mikrovirksomhed, hvis tærsklerne er overskredet i to på hinanden følgende regnskabsår.
3. Hvis der er tale om nyetablerede virksomheder, hvis regnskaber endnu ikke er afsluttet, beregnes de pågældende data på grundlag af et skøn foretaget i god tro i løbet af regnskabsåret.
Artikel 5
Antal beskæftigede
Antal beskæftigede er lig med antallet af årsarbejdsenheder (ÅAE), dvs. det antal personer, der på fuldtid har arbejdet i den pågældende virksomhed eller for denne virksomheds regning i løbet af hele det pågældende år. Arbejde præsteret af personer, der ikke har arbejdet hele året, eller som har arbejdet på deltid, uanset dennes varighed, eller sæsonarbejdende indgår som brøkdele af ÅAE. Til beskæftigede medregnes:
a) lønmodtagere
b) personer, der arbejder for virksomheden, har et underordnelsesforhold til denne og sidestilles med lønmodtagere i national ret
c) aktive virksomhedsejere
d) partnere, der regelmæssigt arbejder i virksomheden og nyder godt af økonomiske fordele fra virksomhedens side.
Lærlinge og elever under erhvervsuddannelse, som har indgået en lærlingekontrakt eller en erhvervsuddannelseskontrakt, medregnes ikke i antal beskæftigede. Barselsorlov og forældreorlov medregnes ikke.
Artikel 6
Fastlæggelse af oplysninger om virksomheden
1. Er der tale om en uafhængig virksomhed, fastsættes dataene, herunder antal beskæftigede, udelukkende på grundlag af denne virksomheds regnskaber.
2. Er der tale om en virksomhed, der har partnervirksomheder eller tilknyttede virksomheder, fastsættes dataene, herunder antal beskæftigede, på grundlag af virksomhedens regnskaber og andre data eller - såfremt sådanne foreligger - virksomhedens konsoliderede regnskab eller de konsoliderede regnskaber, hvori virksomheden indgår ved konsolidering.
De i første afsnit nævnte data forenes med dataene for den pågældende virksomheds eventuelle partnervirksomheder, der er umiddelbart over- eller underordnet denne. Foreningen sker proportionelt med den procentvise andel af kapitalen eller stemmerettighederne (den højeste af disse to procentsatser). Er der tale om gensidig deltagelse, anvendes den højeste af disse procentsatser.
Til de i første og andet afsnit nævnte data lægges 100 % af dataene for eventuelle virksomheder, der er direkte eller indirekte tilknyttet den pågældende virksomhed, og som ikke allerede indgår i regnskaberne ved konsolidering.
3. Ved anvendelsen af stk. 2 er dataene for virksomheder, der er tilknyttet den pågældende virksomhed, de data, der fremgår af deres regnskaber og andre data, i påkommende tilfælde i konsolideret form, hvortil lægges 100 % af dataene for virksomheder, der er tilknyttet disse partnervirksomheder, undtagen hvis deres data allerede indgår ved konsolidering.
Ved anvendelsen af stk. 2 er dataene for virksomheder, der er tilknyttet den pågældende virksomhed, de data, der fremgår af deres regnskaber og andre data, i påkommende tilfælde i konsolideret form. Til disse føjes proportionelt dataene for eventuelle partnervirksomheder til disse tilknyttede virksomheder, der er umiddelbart over- eller underordnet disse, hvis de ikke allerede indgår i det konsoliderede regnskab i et forhold, som mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 2, andet afsnit.
4. Hvis en given virksomheds antal beskæftigede ikke fremgår af det konsoliderede regnskab, beregnes antallet ved proportionel forening af dataene for de virksomheder, som denne virksomhed er partnervirksomhed med, og med tillæg af dataene vedrørende de virksomheder, som den er tilknyttet.
BILAG II
Formular til fremsendelse af kortfattede oplysninger om støtte til forskning og udvikling i henhold til den udvidede oplysningspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 4
1. Støtte til (den (de) støttemodtagende virksomheds (virksomheders) navn, uanset om det drejer sig om små og mellemstore virksomheder):
2. Støtteordning (Kommissionens referencenummer for den eller de eksisterende ordninger, hvorunder støtten ydes):
3. Den (de) offentlige myndighed(er), der yder støtten (navn og kontaktoplysninger):
4. Den medlemsstat, hvor det projekt eller den foranstaltning, hvortil der ydes støtte, gennemføres:
5. Projektets eller foranstaltningens art:
6. Kort beskrivelse af projektet eller foranstaltningen:
7. Hvis relevant, støtteberettigede omkostninger (i EUR):
8. Tilbagediskonteret støttebeløb (brutto) i EUR:
9. Støtteintensitet (% i bruttosubventionsækvivalent):
10. Eventuelle betingelser for udbetalingen af den planlagte støtte:
11. Projektets eller foranstaltningens planlagte begyndelses- og afslutningstidspunkt:
12. Dato for tildeling af støtten:
Formular til fremsendelse af kortfattede oplysninger om støtte til store investeringsprojekter i henhold til den udvidede oplysningspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 4
1. Støtte til (den (de) støttemodtagende virksomheds (virksomheders) navn).
2. Støtteordning (Kommissionens reference på den eller de eksisterende ordninger, hvorunder støtten ydes).
3. Den (de) offentlige myndighed (myndigheder), der yder støtten (navn og kontaktoplysninger).
4. Den medlemsstat, hvor investeringen gennemføres.
5. Den region (NUTS 3), hvor investeringen gennemføres.
6. Den kommune (tidligere NUTS 5, nu LAU 2), hvor investeringen gennemføres.
7. Projektets art (opførelse af en ny virksomhed, udvidelse af en eksisterende virksomhed, spredning af en virksomheds produktion til nye produkter eller en fundamental ændring i en eksisterende virksomheds samlede produktionsproces).
8. De fremstillede produkter eller leverede tjenesteydelser på grundlag af investeringsprojektet (med PRODCOM/NACE-nomenklatur eller CPA-nomenklatur for projekter inden for servicesektoren).
9. Kort beskrivelse af investeringsprojektet.
10. Tilbagediskonterede støtteberettigede omkostninger ved investeringsprojektet (i EUR).
11. Tilbagediskonteret (brutto) støttebeløb i EUR.
12. Støtteintensitet (% i bruttosubventionsækvivalent).
13. Eventuelle betingelser for udbetalingen af den planlagte støtte.
14. Projektets planlagte begyndelses- og afslutningstidspunkt.
15. Dato for tildeling af støtte.
BILAG III
Formular til fremsendelse af kortfattede oplysninger om støtteordninger eller ad hoc-støtte i henhold til artikel 9, stk. 1
Nedenstående oplysningsformular bedes udfyldt:
DEL I
|
Sag nr. |
(udfyldes af Kommissionen) |
||
|
Medlemsstat |
|||
|
Medlemsstatens referencenr. |
|||
|
Region |
Regionens navn (NUTS (1)) |
Regionens støttestatus (2) |
|
|
Støtteydende myndighed |
Navn |
||
|
Adresse |
|||
|
Internetadresse |
|||
|
Støtteforanstaltningens titel |
|||
|
Nationalt retsgrundlag (Henvis til den officielle nationale bekendtgørelse) |
|||
|
Internetlink til støtteforanstaltningens fulde tekst |
|||
|
Foranstaltningens type |
Støtteordning |
||
|
Ad hoc-støtte |
Støttemodtagers navn |
||
|
Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning |
Sagsnummer i Kommissionen |
||
|
Forlængelse |
|||
|
Ændring |
|||
|
Varighed (3) |
Støtteordning |
fra dd/mm/åå til dd/mm/åå |
|
|
Dato for støttens tildeling (4) |
Ad hoc-støtte |
dd/mm/åå |
|
|
Erhvervssektor(er) |
Alle støtteberettigede erhvervssektorer |
||
|
Begrænset til bestemte sektorer — Anfør hvilke i henhold til NACE Rev. 2. (5) |
|||
|
Støttemodtagerkategori |
Små og mellemstore virksomheder |
||
|
Store virksomheder |
|||
|
Budget |
Ordningens planlagte samlede årlige budget (6) |
… mio. i national valuta |
|
|
Samlet ad hoc-støttebeløb til virksomheden (7) |
… mio. i national valuta |
||
|
For garantier (8) |
… mio. i national valuta |
||
|
Støttens form (artikel 5) |
Tilskud |
||
|
Rentetilskud |
|||
|
Lån |
|||
|
Garanti/Henvisning til kommissionsbeslutning (9) |
|||
|
Skatteforanstaltning |
|||
|
Risikovillig kapital |
|||
|
Tilbagebetalingspligtige lån |
|||
|
Andet (bedes angivet nærmere) |
|||
|
Hvis samfinansieret med fællesskabsfonde |
Henvisning(er): |
Beløb for fællesskabsfinansiering |
… mio. i national valuta |
|
(1) NUTS — den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder. (2) Traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), blandede områder, ikke-regionalstøtteberettigede områder. (3) Det tidsrum, for hvilket den støtteydende myndighed kan afgive støttetilsagn. (4) Støtte anses for ydet på det tidspunkt, hvor retten til at modtage støtten overdrages til støttemodtageren i henhold til de gældende nationale retsregler. (5) NACE Rev.2 — den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab. (6) For støtteordningers vedkommende angives støtteordningens planlagte samlede årlige budget eller det anslåede årlige afgiftstab for alle støtteformer indeholdt i ordningen. (7) For ad hoc-støttes vedkommende angives det samlede årlige beløb eller afgiftstab. (8) For garantiers vedkommende angives det (maksimale) lånebeløb, der garanteres for. (9) Der henvises eventuelt til den beslutning, hvorved Kommissionen godkendte metoden for beregning af bruttosubventionsækvivalenten, jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra c). |
|||
DEL II
|
Generelle mål |
Mål |
Maksimal støtteintensitet i % eller Maksimalt støttebeløb i national valuta |
Små og mellemstore virksomheder — tillæg i % |
|
|
Regional investerings- og beskæftigelsesstøtte (1) (artikel 13) |
Støtteordning |
… % |
||
|
Ad hoc-støtte (artikel 13, stk. 1) |
… % |
|||
|
Støtte til nyoprettede små virksomheder (artikel 14) |
… % |
|||
|
Investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder (artikel 15) |
… % |
|||
|
Støtte til nye små virksomheder oprettet af kvindelige iværksættere (artikel 16) |
… % |
|||
|
Støtte til miljøbeskyttelse (artikel 17-25) |
Investeringsstøtte, der sætter virksomheder i stand til at gå videre end fællesskabsstandarderne for miljøbeskyttelse eller øge miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder (artikel 18). Anfør venligst hvilken specifik standard |
… % |
||
|
Støtte til erhvervelse af nye transportmidler, der går videre end fællesskabsstandarderne eller øger miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder (artikel 19) |
… % |
|||
|
Støtte til tidlig tilpasning til nye fællesskabsstandarder for små og mellemstore virksomheder (artikel 20) |
… % |
|||
|
Støtte til miljøinvesteringer i energibesparende foranstaltninger (artikel 21) |
… % |
|||
|
Støtte til miljøinvesteringer i højeffektiv kraftvarmeproduktion (artikel 22) |
… % |
|||
|
Støtte til miljøinvesteringer til fremme af energi fra vedvarende energikilder (artikel 23) |
… % |
|||
|
Støtte til miljøundersøgelser (artikel 24) |
… % |
|||
|
Støtte i form af lempelse af miljøafgifter (artikel 25) |
… i national valuta |
|||
|
Støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder 's deltagelse i messer (artikel 26-27) |
Støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder (artikel 26) |
… % |
||
|
Støtte til små og mellemstore virksomheder 's deltagelse i messer (artikel 27) |
… % |
|||
|
Støtte i form af risikovillig kapital (artikel 28-29) |
… i national valuta |
|||
|
Støtte til forskning, udvikling og innovation (artikel 30-37) |
Støtte til forsknings- og udviklingsprojekter (artikel 31) |
Grundforskning (artikel 31, stk. 2, litra a) |
… % |
|
|
Industriel forskning (artikel 31, stk. 2, litra b) |
… % |
|||
|
Eksperimentel udvikling (artikel 31, stk. 2, litra c) |
… % |
|||
|
Støtte til tekniske gennemførlighedsundersøgelser (artikel 32) |
… % |
|||
|
Støtte til små og mellemstore virksomheder 's udgifter til industrielle ejendomsrettigheder (artikel 33) |
… % |
|||
|
Støtte til forskning og udvikling i landbrugs- og fiskerisektoren (artikel 34) |
… % |
|||
|
Støtte til unge innovative virksomheder (artikel 35) |
… i national valuta |
|||
|
Støtte til innovationsrådgivning og innovationssupporttjenester (artikel 36) |
… i national valuta |
|||
|
Støtte til lån af højt kvalificeret personale (artikel 37) |
… i national valuta |
|||
|
Uddannelsesstøtte (artikel 38-39) |
Specifik uddannelse (artikel 38, stk. 1) |
… % |
||
|
Generel uddannelse (artikel 38, stk. 2) |
… % |
|||
|
Støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere (artikel 40-42) |
Støtte i form af løntilskud til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere (artikel 40) |
… % |
||
|
Støtte i form af løntilskud til ansættelse af handicappede arbejdstagere (artikel 41) |
… % |
|||
|
Støtte til kompensation for meromkostningerne ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere (artikel 42) |
… % |
|||
|
(1) For regional ad hoc-støtte, der ydes ud over støtte ydet under en eller flere støtteordninger, angives såvel støtteintensiteten for den støtte, der ydes under ordningen, som ad hoc-støttens støtteintensitet. |
||||
( 1 ) EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1.
( 2 ) EUT C 210 af 8.9.2007, s. 14.
( 3 ) EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1976/2006 (EUT L 368 af 23.12.2006, s. 85).
( 4 ) EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22.
( 5 ) EFT C 235 af 21.8.2001, s. 3.
( 6 ) EUT C 194 af 18.8.2006, s. 2.
( 7 ) EUT C 323 af 30.12.2006, s. 1.
( 8 ) EFT L 10 af 13.1.2001, s. 20. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1976/2006.
( 9 ) EFT L 337 af 13.12.2002, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1976/2006.
( 10 ) EUT L 302 af 1.11.2006, s. 29.
( 11 ) EFT C 45 af 17.2.1996, s. 5.
( 12 ) EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3.
( 13 ) EUT C 82 af 1.4.2008, s. 1.
( 14 ) EUT C 54 af 4.3.2006, s. 13.
( 15 ) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).
( 16 ) EUT L 358 af 16.12.2006, s. 3.
( 17 ) EFT L 205 af 2.8.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).
( 18 ) EUT C 260 af 28.10.2006, s. 7.
( 19 ) EFT C 244 af 1.10.2004, s. 2.
( 20 ) EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6.
( 21 ) EUT C 155 af 20.6.2008, s. 10.
( 22 ) EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51. Senest ændret ved direktiv 2004/75/EC (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 100).
( 23 ) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
( 24 ) EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22.
( 25 ) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
( 26 ) EUT L 379 af 28.12.2006, s. 5.
( 27 ) EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1.
( 28 ) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
( 29 ) EUT L 265 af 26.9.2006, s. 1.
( 30 ) EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.
( 31 ) KOM(2008) 19 endelig.
( 32 ) EUT L 52 af 21.2.2004, s. 50.
( 33 ) EUT L 32 af 6.2.2007, s. 183.