2000L0060 — DA — 01.01.2014 — 006.001

---

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327, 22.12.2000, p.1)

Ændret ved:

		Tidende
		No	page	date
M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001	L 331	1	15.12.2001
►M2	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/32/EF af 11. marts 2008	L 81	60	20.3.2008
M3	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/105/EF af 16. december 2008	L 348	84	24.12.2008
►M4	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/31/EF EØS-relevant tekst af 23. april 2009	L 140	114	5.6.2009
►M5	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/39/EU EØS-relevant tekst af 12. august 2013	L 226	1	24.8.2013
►M6	RÅDETS DIREKTIV 2013/64/EU af 17. december 2013	L 353	8	28.12.2013

---

▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/60/EF

af 23. oktober 2000

om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

Artikel 1

Formål

Direktivets overordnede formål er at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som:

og derved bidrager til:

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv gælder følgende definitioner:

1)	»Overfladevand« : indvand bortset fra grundvand; overgangsvande og kystvande, undtagen med hensyn til kemisk tilstand, hvor det også omfatter territorialfarvande.

2)	»Grundvand« : alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden.

3)	»Indvand« : alt stillestående eller strømmende vand på jordoverfladen og alt grundvand på landsiden af den basislinje, hvorfra bredden af territoriale farvande måles.

4)	»Vandløb« : indvand, som for størstedelens vedkommende løber på jordoverfladen, men som kan løbe under jorden i en del af sit løb.

5)	»Sø« : indvand bestående af stillestående overfladevand.

6)	»Overgangsvande« : overfladevandområder i nærheden af flodmundinger, som er delvis saltholdige som følge af, at de er i nærheden af kystvande, men som i væsentlig grad påvirkes af ferskvandsstrømme.

7)	»Kystvand« : overfladevand på landsiden af en linje, hvor hvert punkt befinder sig i en afstand af én sømil til havsiden fra det nærmeste punkt på den basislinje, hvorfra bredden af territorialfarvande måles, og som, hvor det er relevant, strækker sig ud til overgangsvandets yderste grænse.

8)	»Kunstigt vandområde« : forekomst af overfladevand skabt ved menneskelig aktivitet.

9)	»Stærkt modificeret vandområde« : forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter som angivet af medlemsstaten i henhold til bestemmelserne i bilag II.

10)	»Overfladevandområde« : en afgrænset og betydelig mængde overfladevand, såsom en sø, et reservoir, et mindre eller større vandløb eller en kanal, en del af et mindre eller større vandløb eller en kanal, et overgangsvand eller en kystvandsstrækning.

11)	»Grundvandsmagasin« : et eller flere underjordiske lag af bjergarter eller andre geologiske lag med tilstrækkelig porøsitet og permeabilitet til at muliggøre enten en betydelig grundvandsstrømning eller indvinding af betydelige mængder grundvand.

12)	»Grundvandsforekomst« : en separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner.

13)	»Vandløbsopland« : landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer ud til havet i én enkelt flodmunding eller ét enkelt delta.

14)	»Delopland« : landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer til et bestemt punkt i et vandløb (normalt en sø eller et vandløbssammenløb).

15)	»Vandområdedistrikt« : et land- og havområde bestående af et vandløbsopland eller flere tilstødende vandløbsoplande sammen med det tilhørende grundvand og kystvand, som i artikel 3, stk. 1, er fastlagt som hovedenhed for vandløbsoplandets forvaltning.

16)	»Ansvarlig myndighed« : en myndighed fastlagt efter artikel 3, stk. 2 eller 3.

17)	»Overfladevandstilstand« : det samlede udtryk for et overfladevandområdes tilstand bestemt ved enten vandområdets økologiske tilstand eller dets kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.

18)	»God overfladevandstilstand« : den tilstand et overfladevandområde har nået, når både dets økologiske tilstand og dets kemiske tilstand i det mindste er »god«.

19)	»Grundvandstilstand« : det samlede udtryk for en grundvandsforekomsts tilstand bestemt ved enten dens kvantitative eller dens kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.

20)	»God grundvandstilstand« : den tilstand en grundvandsforekomst har nået, når både dens kvantitative og dens kemiske tilstand i det mindste er »god«.

21)	»Økologisk tilstand« : et udtryk for kvaliteten af de med overfladevandet forbundne vandøkosystemers struktur og funktion, som klassificeret i henhold til bilag V.

22)	»God økologisk tilstand« : tilstand for et overfladevandområde, som klassificeret i henhold til bilag V.

23)	»Godt økologisk potentiale« : tilstand for et stærkt modificeret eller et kunstigt vandområde, som klassificeret i henhold til de relevante bestemmelser i bilag V.

24)

»God kemisk tilstand for overfladevand« : den kemiske tilstand, der er nødvendig for at opfylde miljømålene for overfladevand i artikel 4, stk. 1, litra a), dvs. den kemiske status, der er nået i et overfladevandområde, hvori koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger de miljøkvalitetskrav, der er fastlagt i bilag IX og i medfør af artikel 16, stk. 7, eller anden relevant fællesskabslovgivning, hvori der er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsplan.

25)	»God kemisk tilstand for grundvand« : den kemiske tilstand i en grundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser i tabel 2.3.2 i bilag V.

26)	»Kvantitativ tilstand« : et udtryk for, i hvilken grad en grundvandsforekomst er berørt af direkte og indirekte indvinding.

27)

»Tilgængelig grundvandsressource« : den langsigtede årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse for en grundvandsforekomst minus den langsigtede årlige vandføring, der kræves for at opfylde de økologiske kvalitetsmål for tilknyttet overfladevand i henhold til artikel 4, for at undgå enhver væsentlig forringelse af sådant vands økologiske tilstand og for at undgå enhver væsentlig skadelig indvirkning på tilknyttede terrestriske økosystemer.

28)	»God kvantitativ tilstand« : den tilstand, der er defineret i tabel 2.1.2 i bilag V.

29)	»Farlige stoffer« : stoffer eller grupper af stoffer, som er toksiske, persistente og bioakkumulerbare, og andre stoffer eller grupper af stoffer, som giver anledning til en tilsvarende bekymring.

30)

»Prioriterede stoffer« : stoffer, der er identificeret i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, og som er opført på listen i bilag X. Heriblandt »prioriterede farlige stoffer«, der er stoffer, som er identificeret i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3 og 6, og for hvilke der skal træffes foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1 og 8.

31)	»Forurenende stof« : ethvert stof, der kan forårsage forurening, herunder navnlig stoffer nævnt i bilag VIII.

32)	»Direkte udledning til grundvand« : udledning af forurenende stoffer til grundvand, uden at disse perkolerer gennem jorden eller undergrunden.

33)

»Forurening« : direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af stoffer eller varme til luft, vand eller jord, der kan skade menneskers sundhed eller kvaliteten af vandøkosystemer eller terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af vandøkosystemer, eller medføre skade på materielle værdier eller forringelse eller forstyrrelse af naturfaciliteter og anden legitim anvendelse af miljøet.

34)	»Miljømål« : de mål, der er fastlagt i artikel 4.

35)	»Miljøkvalitetskrav« : den koncentration af et bestemt forurenende stof eller gruppe af forurenende stoffer i vand, sediment eller biota, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet.

36)	»Kombineret fremgangsmåde« : kontrol med udledninger og emissioner til overfladevand i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 10.

37)	»Drikkevand« : samme betydning som i direktiv 80/778/EØF, som ændret ved direktiv 98/83/EF.

38)

»Forsyningspligtydelse« : alle ydelser, som for husholdninger, offentlige institutioner eller økonomiske aktiviteter af enhver art stiller følgende til rådighed: a) indvinding, opmagasinering, oplagring og behandling af samt forsyning med overfladevand eller grundvand b) anlæg til opsamling og rensning af spildevand med efterfølgende udledning til overfladevand.

39)

»Vandanvendelse« : forsyningspligtydelser sammen med enhver anden aktivitet som fastsat i henhold til artikel 5 og bilag II, som har væsentlig indvirkning på vands tilstand. Dette begreb gælder for artikel 1 og for den økonomiske analyse, der foretages i henhold til artikel 5 og bilag III, litra b).

40)

»Emissionsgrænseværdi« : massen udtrykt i relation til bestemte parametre, koncentrationen og/eller emissionsniveauet, som ikke må overskrides i et eller flere bestemte tidsrum. Der kan også fastsættes emissionsgrænseværdier for bestemte grupper, familier eller kategorier af stoffer, herunder navnlig for de stoffer, der er omhandlet i artikel 16. Emissionsgrænseværdierne for stoffer gælder normalt på det punkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, idet der ved fastsættelsen af grænseværdier ses bort fra enhver fortynding. Ved tilledning af spildevand til et renseanlæg kan der ved fastsættelse af emissionsgrænseværdierne for de berørte anlæg tages hensyn til spildevandsanlæggets renseeffekt, under forudsætning af at der opnås en tilsvarende beskyttelse af miljøet som helhed, og at det ikke medfører større miljøforurening.

41)

»Emissionskontrol« : kontrol, der kræver en specifik emissionsbegrænsning, f.eks. en emissionsgrænseværdi, eller som på anden måde specificerer grænser eller betingelser for virkningerne, arten eller andre karakteristika af en emission eller af driftsforhold med indvirkning på emissionerne. Anvendelse af udtrykket »emissionskontrol« i dette direktiv skal med hensyn til bestemmelserne i ethvert andet direktiv ikke på nogen måde anses for at være en omfortolkning af disse bestemmelser.

Artikel 3

Koordinering af administrative ordninger inden for vandområdedistrikter

1.  Medlemsstaterne afgrænser de enkelte vandløbsoplande inden for deres nationale territorium og henlægger dem med henblik på dette direktiv under særskilte vandområdedistrikter. Små vandløbsoplande kan kombineres med større vandløbsoplande eller føjes til tilstødende små vandløbsoplande, så de tilsammen danner et særskilt vandområdedistrikt, hvor dette findes hensigtsmæssigt. I det omfang grundvand ikke fuldt ud følger et bestemt vandløbsopland, afgrænses og henlægges sådant grundvand under det nærmeste eller mest hensigtsmæssige vandområdedistrikt. Kystvande afgrænses og henlægges under det eller de nærmeste eller mest hensigtsmæssige vandområdedistrikter.

2.  Medlemsstaterne sikrer passende administrative ordninger, herunder fastlæggelse af den rette ansvarlige myndighed, for anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv inden for hvert vandområdedistrikt på deres område.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at et vandløbsopland, der dækker mere end én medlemsstats område, henlægges under et internationalt vandområdedistrikt. På anmodning af de berørte medlemsstater træder Kommissionen til for at lette henlæggelsen under sådanne internationale vandområdedistrikter.

Hver enkelt medlemsstat sikrer de relevante administrative ordninger, herunder fastlæggelse af den rette ansvarlige myndighed, for anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv inden for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for dens område.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at kravene i dette direktiv til opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i henhold til artikel 4, og især alle indsatsprogrammer samordnes for hele vandområdedistriktet. For internationale vandområdedistrikter foretager de berørte medlemsstater denne samordning i fællesskab og kan med henblik herpå anvende de bestående strukturer, der er etableret i henhold til internationale aftaler. På anmodning af de berørte medlemsstater træder Kommissionen til for at lette udarbejdelsen af indsatsprogrammer.

5.  Strækker et vandområdedistrikt sig ud over Fællesskabets område, sørger den eller de berørte medlemsstater for at etablere passende samordning med de pågældende tredjelande for at opfylde målene for dette direktiv i hele vandområdedistriktet. Medlemsstaterne sikrer, at reglerne i dette direktiv finder anvendelse inden for deres område.

6.  Medlemsstaterne kan udpege et eksisterende nationalt eller internationalt organ som ansvarlig myndighed for så vidt angår dette direktiv.

7.  Medlemsstaterne udpeger den ansvarlige myndighed senest den dato, der er nævnt i artikel 24.

8.  Medlemsstaterne forsyner Kommissionen med en liste over deres ansvarlige myndigheder og de ansvarlige myndigheder i alle de internationale organer, de deltager i, senest seks måneder efter den dato, der er nævnt i artikel 24. De oplysninger, der er nævnt i bilag I, meddeles for hver ansvarlig myndighed.

9.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver ændring i de oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 8, senest tre måneder efter, at ændringen er indtrådt.

Artikel 4

Miljømål

1.  Ved iværksættelsen af de indsatsprogrammer, der er angivet i vandområdeplanerne, gælder følgende:

▼M6

For så vidt angår Mayotte som en region i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, (i det følgende benævnt »Mayotte«), er den i litra a), nr. ii), litra a), nr. iii), litra b), nr. ii), og litra c) omhandlede frist den 22. december 2021.

▼B

2.  Hvis mere end ét af målene i stk. 1 gælder for en given forekomst af vand, anvendes det strengeste.

3.  Medlemsstaterne kan udpege et overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis:

4.   ►M6  Fristerne i stk. 1 kan med henblik på en gradvis opfyldelse af målene for forekomster af vand forlænges, under forudsætning af at der ikke sker yderligere forringelse af det pågældende vandområdes tilstand, og følgende betingelser alle er opfyldt: ◄

5.  Medlemsstaterne kan for specifikke forekomster af vand tilstræbe mindre strenge miljømål end krævet i henhold til stk. 1, såfremt disse er påvirket af menneskelig aktivitet, som fastslået i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, eller deres naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af disse mål er uopnåelig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, og følgende betingelser alle er opfyldt:

6.  Midlertidig forringelse af vandforekomsternes tilstand er ikke i modstrid med kravene i dette direktiv, hvis forringelsen skyldes omstændigheder af naturlig art eller force majeure, som er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, navnlig voldsomme oversvømmelser og langvarig tørke, eller skyldes omstændigheder som følge af ulykker, der ikke med rimelighed kunne have været forudset, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:

7.  Medlemsstaterne misligholder ikke dette direktiv, hvis:

og følgende betingelser alle er opfyldt

8.  En medlemsstat, som anvender stk. 3, 4, 5, 6 og 7, sørger for, at anvendelsen ikke vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af målene i dette direktiv i andre forekomster af vand inden for samme vandområdedistrikt, og at den er forenelig med gennemførelsen af anden fællesskabslovgivning på miljøområdet.

9.  Der skal tages skridt til at sikre, at anvendelsen af de nye bestemmelser, herunder anvendelsen af stk. 3, 4, 5, 6 og 7, garanterer mindst det samme beskyttelsesniveau som den eksisterende fællesskabslovgivning.

Artikel 5

Vandområdedistriktets karakteristika, vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på miljøet og økonomisk analyse af vandanvendelsen

1.  Hver medlemsstat sikrer, at der for hvert vandområdedistrikt eller for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for dens område, foretages

i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag II og III, og at disse analyser og vurderinger afsluttes senest fire år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

2.  De i stk. 1 omhandlede analyser og vurderinger revideres og ajourføres om nødvendigt senest 13 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år.

Artikel 6

Register over beskyttede områder

1.  Medlemsstaterne sørger for, at der oprettes et eller flere registre over alle områder inden for hvert vandområdedistrikt, der er udpeget som områder, der af hensyn til beskyttelsen af deres overfladevand og grundvand eller bevaringen af levesteder og dyre- og plantearter, der er direkte afhængige af vand, kræver særlig beskyttelse i henhold til konkrete fællesskabsretsakter. De sørger for, at registret eller registrene er færdige senest fire år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

2.  Registret eller registrene skal omfatte alle forekomster af vand, der er udpeget i henhold til artikel 7, stk. 1, og alle beskyttede områder, der er nævnt i bilag IV.

3.  Registret eller registrene over beskyttede områder skal løbende gennemgås og ajourføres for hvert vandområdedistrikt.

Artikel 7

Vand der anvendes til indvinding af drikkevand

1.  Medlemsstaterne udpeger inden for hvert vandområdedistrikt:

I overensstemmelse med bilag V overvåger medlemsstaterne de vandforekomster, som i henhold til bilag V gennemsnitligt frembringer mere end 100 m3 om dagen.

2.  For hver forekomst af vand, der er udpeget i henhold til stk. 1, sørger medlemsstaterne for — ud over at opfylde målene i artikel 4 i henhold til kravene i dette direktiv for overfladevandområder, herunder de miljøkvalitetskrav, der er fastlagt på fællesskabsplan i henhold til artikel 16 — at vandet efter den anvendte vandbehandlingsordning og i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning opfylder kravene i direktiv 80/778/EØF, som ændret ved direktiv 98/83/EF.

3.  Medlemsstaterne sørger for den nødvendige beskyttelse af de udpegede vandforekomster for at undgå en forringelse af deres kvalitet med henblik på at reducere omfanget af den rensning, der kræves til fremstilling af drikkevand. Medlemsstaterne kan oprette beskyttelseszoner for disse forekomster.

Artikel 8

Overvågning af overfladevandets og grundvandets tilstand samt overvågning af beskyttede områder

1.  Medlemsstaterne sørger for, at der opstilles programmer for overvågning af vandtilstanden, for at der kan udarbejdes en sammenhængende og overordnet oversigt over denne inden for hvert vandområdedistrikt:

2.  Disse programmer skal være operationelle senest seks år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, medmindre andet følger af den pågældende lovgivning. Overvågningen skal være i overensstemmelse med kravene i bilag V.

▼M2

3.  Der fastlægges tekniske specifikationer og standardiserede metoder til analyse og kontrol af vandets tilstand. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21, stk. 3.

▼B

Artikel 9

Dækning af omkostninger ved forsyningspligtydelser

1.  Medlemsstaterne tager hensyn til princippet om, at alle omkostninger i forbindelse med forsyningspligtydelser, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, skal dækkes, under hensyn til den økonomiske analyse, der foretages i henhold til bilag III, og navnlig i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler.

Medlemsstaterne sikrer inden 2010, at:

Medlemsstaterne kan i den forbindelse tage hensyn til omkostningsdækningens sociale og økonomiske følger samt til de geografiske og klimatiske forhold i den eller de berørte regioner.

2.  Medlemsstaterne anfører i vandområdeplanerne, hvilke skridt der er planlagt til gennemførelse af stk. 1, som vil bidrage til at nå dette direktivs miljømål, og hvilket bidrag de forskellige vandanvendelser yder til dækning af omkostningerne i forbindelse med forsyningspligtydelser.

3.  Intet i denne artikel er til hinder for finansiering af særlige forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger for at opfylde målene i dette direktiv.

4.  Medlemsstaterne misligholder ikke dette direktiv, hvis de i overensstemmelse med fast praksis beslutter ikke at anvende stk. 1, andet punktum, og i forbindelse hermed de relevante bestemmelser i stk. 2, for en bestemt vandanvendelse, hvis dette ikke anfægter sigtet med og opfyldelsen af dette direktivs mål. Medlemsstaterne oplyser grundene til, at de ikke fuldt ud anvender stk. 1, andet punktum, i vandområdeplanerne.

Artikel 10

Den kombinerede fremgangsmåde ved punktkilder og diffuse kilder

1.  Medlemsstaterne sikrer, at alle de i stk. 2 omhandlede udledninger til overfladevand kontrolleres efter den kombinerede fremgangsmåde i denne artikel.

2.  Medlemsstaterne sikrer indførelse og/eller gennemførelse af:

som fastsat i:

senest 12 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, medmindre andet er foreskrevet i den pågældende retsakt.

3.  Hvis et kvalitetsmål eller et kvalitetskrav, uanset om de er fastsat i henhold til dette direktiv, i de direktiver, der er opført i bilag IX, eller i henhold til anden fællesskabslovgivning, kræver overholdelse af strengere betingelser end dem, som følger af anvendelsen af stk. 2, fastsættes der i overensstemmelse hermed strengere emissionskontrol.

Artikel 11

Indsatsprogram

1.  Hver medlemsstat sørger for, at der for hvert vandområdedistrikt eller for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for dens område, udarbejdes et indsatsprogram, idet der tages hensyn til resultaterne af de analyser, der kræves i henhold til artikel 5, med henblik på opfyldelse af de mål, der er fastsat i henhold til artikel 4. Sådanne indsatsprogrammer kan referere til foranstaltninger, der følger af lovgivning, vedtaget på nationalt plan, der dækker en medlemsstats samlede område. Hvor det er relevant, kan en medlemsstat vedtage foranstaltninger for alle vandområdedistrikter og/eller for dele af internationale vandområdedistrikter, der ligger inden for dens område.

2.  Hvert indsatsprogram skal indeholde de »grundlæggende« foranstaltninger, der er angivet i stk. 3, og om nødvendigt »supplerende« foranstaltninger.

3.  »Grundlæggende foranstaltninger« er minimumskrav, der skal opfyldes og består af:

4.  »Supplerende« foranstaltninger er foranstaltninger, som udformes og gennemføres ud over de grundlæggende foranstaltninger med det formål at opfylde de mål, der er fastsat i henhold til artikel 4. Del B i bilag VI indeholder en ikke-udtømmende liste over sådanne foranstaltninger.

Medlemsstaterne kan også vedtage yderligere supplerende foranstaltninger for yderligere at beskytte eller forbedre vand, som er omfattet af dette direktiv, herunder til gennemførelse af de relevante internationale aftaler, der er nævnt i artikel 1.

5.  Hvis overvågning eller andre data viser, at målene i artikel 4 for et vandområde ikke kan ventes opfyldt, sørger medlemsstaterne for:

Hvis disse årsager hidrører fra omstændigheder af naturlig art eller force majeure, som er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, navnlig voldsomme oversvømmelser og langvarig tørke, kan medlemsstaten beslutte, at yderligere foranstaltninger ikke er gennemførlige, jf. dog artikel 4, stk. 5.

6.  Ved gennemførelse af foranstaltninger i henhold til stk. 3, tager medlemsstaterne alle relevante skridt for at undgå at øge forureningen af marine vande. Med forbehold af gældende lovgivning må iværksættelse af foranstaltninger truffet i henhold til stk. 3 under ingen omstændigheder hverken direkte eller indirekte medføre øget forurening af overfladevand. Dette krav gælder ikke, hvis overholdelse heraf vil medføre øget forurening af miljøet som helhed.

7.  Indsatsprogrammerne opstilles senest ni år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, og alle foranstaltningerne skal være operationelle senest 12 år efter denne dato.

▼M6

For så vidt angår Mayotte, er de i første afsnit omhandlede frister henholdsvis den 22. december 2015 og den 22. december 2018.

▼B

8.  Indsatsprogrammerne revideres og ajourføres om nødvendigt senest 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år. Enhver ny eller ændret foranstaltning, der fastlægges i et ajourført program, skal være operationel senest tre år efter fastlæggelsen.

▼M6

For så vidt angår Mayotte, er den i første afsnit omhandlede frist den 22. december 2021.

▼B

Artikel 12

Problemer, der ikke kan løses på medlemsstatsniveau

1.  Hvis en medlemsstat støder på et problem, der har indvirkning på forvaltningen af dens vand, men som den ikke selv kan løse, kan den underrette Kommissionen og enhver anden berørt medlemsstat, eventuelt med anbefalinger vedrørende løsning af problemet.

2.  Kommissionen besvarer underretninger og anbefalinger fra medlemsstaterne inden for en periode på seks måneder.

Artikel 13

Vandområdeplaner

1.  Medlemsstaterne sørger for, at der udarbejdes en vandområdeplan for hvert vandområdedistrikt, der som helhed ligger inden for deres område.

2.  Er der tale om et internationalt vandområdedistrikt, der som helhed ligger inden for Fællesskabet, sørger medlemsstaterne for samordning med henblik på at udarbejde en fælles international vandområdeplan. Såfremt der ikke udarbejdes en sådan international vandområdeplan, udarbejder medlemsstaterne vandområdeplaner, der mindst omfatter de dele af det internationale vandområdedistrikt, der ligger inden for deres område, for at opfylde målene i dette direktiv.

3.  Er der tale om et internationalt vandområdedistrikt, der går ud over Fællesskabets grænser, søger medlemsstaterne at få udarbejdet en fælles vandområdeplan; hvis dette ikke er muligt, skal planen mindst omfatte den del af det internationale vandområdedistrikt, der ligger inden for den pågældende medlemsstats område.

4.  Vandområdeplanen skal omfatte de oplysninger, der er nævnt i bilag VII.

5.  Vandområdeplaner kan suppleres ved udarbejdelse af mere detaljerede programmer og områdeplaner for et delopland, en sektor, et problem eller en type vand for at behandle særlige aspekter af vandforvaltningen. Gennemførelsen af disse foranstaltninger fritager ikke medlemsstaterne for nogen af deres forpligtelser i henhold til den øvrige del af direktivet.

6.  Vandområdeplanerne offentliggøres senest ni år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

▼M6

For så vidt angår Mayotte, er den i første afsnit omhandlede frist den 22. december 2015.

▼B

7.  Vandområdeplanerne revideres og ajourføres senest 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år.

▼M6

For så vidt angår Mayotte, er den i første afsnit omhandlede frist den 22. december 2021.

▼B

Artikel 14

Offentlig oplysning og høring

1.  Medlemsstaterne tilskynder til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af dette direktiv, navnlig i udarbejdelse, revision og ajourføring af vandområdeplanerne. Medlemsstaterne sørger for for hvert vandområdedistrikt at offentliggøre og gøre det muligt for offentligheden, herunder brugere, at fremsætte bemærkninger til:

Såfremt der anmodes herom, skal der gives adgang til de baggrundsdokumenter og oplysninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af vandområdeplanen.

2.  Medlemsstaterne giver en frist på mindst seks måneder til fremsættelse af skriftlige kommentarer til disse dokumenter for at muliggøre aktiv deltagelse og høring.

3.  Stk. 1 og 2 gælder også for ajourførte vandområdeplaner.

Artikel 15

Rapportering

1.  Medlemsstaterne sender senest tre måneder efter offentliggørelsen kopier af vandområdeplanerne og alle efterfølgende ajourføringer til Kommissionen og til de berørte medlemsstater efter følgende regler:

2.  Medlemsstaterne forelægger sammenfattende rapporter om:

der er iværksat med henblik på den første vandområdeplan, senest tre måneder efter deres færdiggørelse.

3.  Medlemsstaterne forelægger senest tre år efter offentliggørelsen af hver vandområdeplan eller ajourføring i henhold til artikel 13 en statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af det planlagte indsatsprogram.

Artikel 16

Strategier mod vandforurening

1.  Europa-Parlamentet og Rådet vedtager specifikke foranstaltninger mod vandforurening forårsaget af enkelte forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet, herunder for vand, der anvendes til indvinding af drikkevand. For disse forurenende stoffer skal foranstaltningerne tage sigte på en progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab og for prioriterede farlige stoffer som defineret i artikel 2, nr. 30), på standsning eller udfasning. Sådanne foranstaltninger vedtages på grundlag af forslag fremsat af Kommissionen i henhold til denne artikel og i overensstemmelse med procedurerne i traktaten.

2.  Kommissionen forelægger et forslag indeholdende en liste over prioriterede stoffer udvalgt blandt de stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Stofferne prioriteres med henblik på indsats ud fra den risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet, der er konstateret ved:

Hvis det er nødvendigt for at overholde tidsplanen i stk. 4, prioriteres stofferne med henblik på indsats ud fra den risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet, der er konstateret ved en forenklet risikobaseret vurderingsprocedure, der er baseret på videnskabelige principper, og som navnlig tager hensyn til:

3.  Kommissionens forslag skal også identificere de prioriterede farlige stoffer. I den forbindelse tager Kommissionen hensyn til den påpegelse af stoffer, som giver anledning til bekymring, der er foretaget i den relevante fællesskabslovgivning vedrørende farlige stoffer eller relevante internationale aftaler.

▼M5

4.  Kommissionen reviderer den godkendte liste over prioriterede stoffer senest fire år efter datoen for nærværende direktivs ikrafttræden og mindst hvert sjette år derefter og fremsætter forslag, hvis dette er hensigtsmæssigt.

▼B

5.  Ved udarbejdelsen af forslaget tager Kommissionen hensyn til henstillinger fra Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø, medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Miljøagentur, Fællesskabets forskningsprogrammer, internationale organisationer, som Fællesskabet er part i, europæiske erhvervsorganisationer, herunder organisationer, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, europæiske miljøorganisationer samt andre relevante oplysninger, som Kommissionen bliver opmærksom på.

6.  For de prioriterede stoffer forelægger Kommissionen forslag til kontrol med henblik på

Kommissionen klarlægger i den forbindelse, hvilket niveau og hvilken kombination af produkt- og proceskontrolforanstaltninger for såvel punktkilder som diffuse kilder der er passende, omkostningseffektiv og rimelig, og tager hensyn til Fællesskabets ensartede emissionsgrænseværdier til brug for proceskontrollen. Hvor det findes hensigtsmæssigt, kan der sektorvis på fællesskabsplan gennemføres proceskontrolforanstaltninger. Når produktkontrollen omfatter en revurdering af de relevante tilladelser udstedt i henhold til direktiv 91/414/EØF og direktiv 98/8/EF, udføres sådanne revurderinger efter bestemmelserne i disse direktiver. Ethvert forslag til kontrolforanstaltninger skal indeholde bestemmelser vedrørende revision og ajourføring af foranstaltningerne og bedømmelse af deres effektivitet.

7.  Kommissionen forelægger forslag til kvalitetskrav for koncentrationerne af de prioriterede stoffer i overfladevand, sedimenter eller biota.

8.  Kommissionen forelægger forslag i overensstemmelse med stk. 6 og 7 og — i det mindste for emissionskontrol for punktkilder og miljøkvalitetskrav — senest to år efter, at det pågældende stof er optaget på listen over prioriterede stoffer. Såfremt der seks år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden ikke er opnået enighed på fællesskabsplan, fastlægger medlemsstaterne for stofferne på den første liste over prioriterede stoffer miljøkvalitetskrav for alt overfladevand, der er berørt af udledninger af stofferne, samt kontrolforanstaltninger for de vigtigste kilder til udledningerne baseret på bl.a. overvejelse af alle tekniske reduktionsmuligheder. For stoffer, der efterfølgende optages på listen over prioriterede stoffer, træffer medlemsstaterne sådanne foranstaltninger fem år efter datoen for optagelse på listen, såfremt der ikke er opnået enighed på fællesskabsplan.

9.  Kommissionen kan udarbejde strategier mod vandforurening forårsaget af alle andre forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer, herunder enhver forurening, der opstår som følge af en ulykke.

10.  Under udarbejdelsen af forslag i henhold til stk. 6 og 7 gennemgår Kommissionen også alle de direktiver, der er nævnt i bilag IX. Den foreslår inden fristen i stk. 8 en revision af kontrolforanstaltningerne i bilag IX for så vidt angår alle stofferne på listen over prioriterede stoffer og foreslår for så vidt angår alle andre stoffer passende foranstaltninger, herunder en eventuel ophævelse af kontrolforanstaltningerne i bilag IX.

Alle de kontrolforanstaltninger i bilag IX, som foreslås revideret, ophæves senest den dato, hvor disse revisioner træder i kraft.

11.  Den i stk. 2 og 3 omhandlede liste over prioriterede stoffer, som Kommissionen foreslår, bliver bilag X til dette direktiv, når de er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet. Ved den i stk. 3 omhandlede revision af listen følges samme procedure.

Artikel 17

Strategier til forebyggelse af og kontrol med forurening af grundvand

1.  Europa-Parlamentet og Rådet vedtager specifikke foranstaltninger til forebyggelse af og kontrol med grundvandsforurening. Sådanne foranstaltninger tager sigte på at opfylde målet om god kemisk tilstand for grundvand i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra b), og vedtages på forslag af Kommissionen, der forelægges inden to år efter dette direktivs ikrafttræden, i overensstemmelse med procedurerne i traktaten.

2.  Når Kommissionen foreslår foranstaltninger, tager den hensyn til de analyser, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 5 og bilag II. Sådanne foranstaltninger foreslås tidligere, hvis der er data til rådighed, og omfatter:

3.  Foranstaltninger, der er et resultat af anvendelsen af stk. 1, skal indgå i de indsatsprogrammer, der kræves i artikel 11.

4.  Så længe der ikke er vedtaget kriterier i henhold til stk. 2 på fællesskabsplan, udarbejder medlemsstaterne passende kriterier senest fem år efter dette direktivs ikrafttræden.

5.  Så længe der ikke er vedtaget kriterier i henhold til stk. 4 på nationalt plan, er udgangspunktet for at vende tendensen maksimalt 75% af niveauet i de kvalitetsstandarder, der er fastlagt for grundvand i gældende Fællesskabslovgivning.

Artikel 18

Kommissionsrapport

1.  Kommissionen offentliggør en rapport om gennemførelsen af dette direktiv senest 12 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år og forelægger den for Europa-Parlamentet og for Rådet.

2.  Rapporten skal omfatte følgende:

3.  Kommissionen offentliggør ligeledes en rapport om situationen med hensyn til gennemførelsen, der bygger på de sammenfattende rapporter, som medlemsstaterne forelægger i henhold til artikel 15, stk. 2, og forelægger den for Europa-Parlamentet og medlemsstaterne senest to år efter de i artikel 5 og 8 nævnte datoer.

4.  Kommissionen offentliggør senest tre år efter offentliggørelsen af hver rapport i henhold til stk. 1 en statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen, på grundlag af medlemsstaternes statusrapporter, jf. artikel 15, stk. 3. Denne rapport forelægges for Europa-Parlamentet og for Rådet.

5.  Kommissionen indkalder, når det er hensigtsmæssigt i forhold til aflæggelsen af rapporter, de interesserede parter fra hver af medlemsstaterne til en konference om Fællesskabets vandpolitik med henblik på kommentering af Kommissionens rapporter om gennemførelsen og udveksling af erfaringer.

Deltagerne bør omfatte repræsentanter fra de kompetente myndigheder, Europa-Parlamentet, ikke-statslige organisationer, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer, forbrugerorganisationer, forskere og andre eksperter.

Artikel 19

Planer vedrørende fremtidige fællesskabsforanstaltninger

1.  En gang om året forelægger Kommissionen til orientering det i artikel 21 omhandlede udvalg en vejledende oversigt over de foranstaltninger med indvirkning på lovgivningen på vandområdet, som den har til hensigt at foreslå i den nærmeste fremtid, herunder eventuelle foranstaltninger, som skyldes forslag, kontrolforanstaltninger og strategier fastlagt i henhold til artikel 16. Kommissionen forelægger første gang en sådan plan senest to år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

2.  Kommissionen tager dette direktiv op til fornyet overvejelse senest 19 år efter datoen for dets ikrafttræden og foreslår eventuelle nødvendige ændringer af det.

▼M2

Artikel 20

Tekniske tilpasninger af direktivet

1.  Bilag I, bilag III og bilag V, punkt 1.3.6, kan tilpasses den videnskabelige og tekniske udvikling under hensyn til den tidsplan for revision og ajourføring af vandområdeplanerne, der er nævnt i artikel 13. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21, stk. 3.

Kommissionen kan om nødvendigt vedtage retningslinjer for gennemførelsen af bilag II og V efter forskriftsproceduren i artikel 21, stk. 2.

2.  Med det formål at sende og behandle data, herunder statistiske og kartografiske data, kan der vedtages tekniske formater med henblik på stk. 1 efter forskriftsproceduren i artikel 21, stk. 2.

Artikel 21

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

▼B

Artikel 22

Ophævelser og overgangsbestemmelser

1.  Følgende retsakter ophæves syv år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden:

2.  Følgende retsakter ophæves 13 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden:

3.  Følgende overgangsbestemmelser gælder for direktiv 76/464/EØF:

4.  Miljømålene i artikel 4 og miljøkvalitetskravene fastlagt i bilag IX og i medfør af artikel 16, stk. 7, og af medlemsstaterne efter bilag V for stoffer, der ikke findes på listen over prioriterede stoffer, og efter artikel 16, stk. 8, for prioriterede stoffer, for hvilke der ikke er fastsat fællesskabskrav, betragtes som miljøkvalitetskrav ved anvendelsen af artikel 2, nr. 7), og artikel 10 i direktiv 96/61/EF.

5.  Et stof på listen over prioriterede stoffer vedtaget i medfør af artikel 16, som ikke er medtaget i bilag VIII til dette direktiv eller i bilag III til direktiv 96/61/EF, tilføjes i disse bilag.

6.  For overfladevandområder skal de miljømål, der fastsættes i den første vandområdeplan, der kræves ifølge dette direktiv, som et minimum indebære kvalitetskrav, der er mindst lige så strenge som dem, der kræves ved gennemførelsen af direktiv 76/464/EØF.

Artikel 23

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, som vedtages i henhold til dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Artikel 24

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 22. december 2003. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 25

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 26

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

BILAG I

OPLYSNINGER TIL BRUG FOR LISTEN OVER ANSVARLIGE MYNDIGHEDER

Ifølge direktivets artikel 3, stk. 8, meddeler medlemsstaterne følgende oplysninger om alle ansvarlige myndigheder i hvert af deres vandområdedistrikter samt i den del af hvert internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for deres område.

---

BILAG II

1.   OVERFLADEVAND

1.1.   Karakterisering af typer af overfladevandområder

Medlemsstaterne angiver overfladevandområders beliggenhed og grænser og foretager en første karakterisering af sådanne vandområder efter nedenstående fremgangsmåde. Medlemsstaterne kan gruppere overfladevandområder med henblik på denne første karakterisering.

1.2.   Økoregioner og typer af overfladevandområder

1.2.1.   Vandløb

1.2.2.   Søer

1.2.3.   Overgangsvande

1.2.4.   Kystvande

1.3.   Fastlæggelse af typespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder

1.4.   Identifikation af belastninger

Medlemsstaterne indsamler og opbevarer oplysninger om type og omfang af de signifikante menneskeskabte belastninger, som overfladevandområderne i hvert vandområdedistrikt vil kunne blive udsat for; oplysningerne skal navnlig omfatte:

Vurdering og identifikation af signifikant punktkildeforurening, navnlig med stoffer nævnt i bilag VIII, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger, der er indsamlet i medfør af:

og med henblik på den første vandområdeplan:

Vurdering og identifikation af signifikant forurening fra diffuse kilder navnlig med stoffer nævnt i bilag VIII, fra by-, industri-, landbrugsanlæg og andre anlæg eller aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger, der er indsamlet i medfør af:

og med henblik på den første vandområdeplan:

Vurdering og identifikation af signifikant indvinding af vand til by-, industri- og landbrugsformål og andre formål, herunder sæsonmæssige variationer og årlig efterspørgsel samt vandtab i forsyningsnettene.

Vurdering og identifikation af virkningerne af betydende regulering af vandføring, herunder vandoverførsel og omledning, på strømningskarakteristika og vandbalance som helhed.

Identifikation af signifikante morfologiske forandringer af vandområder.

Vurdering og identifikation af andre signifikante menneskeskabte påvirkninger af overfladevands tilstand.

Vurdering af arealanvendelsesmønstre, herunder identifikation af de vigtigste by-, industri- og landbrugsarealer og, hvor det er relevant, fiskeri og skove.

1.5.   Vurdering af miljøvirkninger

Medlemsstaterne vurderer, hvor påvirkelig overfladevandområdernes tilstand er over for de ovenfor anførte belastninger.

Medlemsstaterne udnytter de ovennævnte indsamlede oplysninger og alle andre relevante oplysninger, herunder eksisterende miljøovervågningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde de miljømål, der er fastsat for vandområderne i medfør af artikel 4. Medlemsstaterne kan benytte modelleringsmetoder som støtte for en sådan vurdering.

Vandområder, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene, skal, hvor det er relevant, karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af både de overvågningsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til direktivets artikel 8, og de indsatsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til direktivets artikel 11.

2.   GRUNDVAND

2.1.   Første karakterisering

Medlemsstaterne foretager en første karakterisering af alt grundvand for at vurdere dets anvendelse og risikoen for, at det ikke opfylder målene for alle grundvandsforekomster i henhold til direktivets artikel 4. Med henblik på denne første karakterisering kan medlemsstaterne samle grundvandsforekomster i grupper. I denne analyse kan der anvendes bestående hydrologiske, geologiske og pedologiske data og data om arealanvendelse, udledning, indvinding og andet, men følgende skal kortlægges:

2.2.   Yderligere karakterisering

Efter den første karakterisering foretager medlemsstaterne en yderligere karakterisering af de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, således at risikoens omfang kan vurderes mere præcist, og det bliver muligt at identificere de foranstaltninger, der skal træffes i henhold til direktivets artikel 11. Denne karakterisering skal således omfatte relevante oplysninger om den menneskelige aktivitets indvirkning og, hvor det er relevant, oplysninger om:

2.3.   Vurdering af menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandet

For grundvand, der krydser grænsen mellem to eller flere medlemsstater, eller som på baggrund af den oprindelige karakterisering, der er foretaget i overensstemmelse med punkt 2.1, anses for eventuelt ikke at kunne opfylde de mål, der er fastsat for hver enkelt forekomst, jf. direktivets artikel 4, indsamles og opbevares følgende oplysninger, hvor det er relevant, for hver enkelt grundvandsforekomst:

2.4.   Vurdering af virkningerne af ændringer i grundvandsstanden

Medlemsstaterne identificerer desuden de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold til direktivets artikel 4, bl.a. på baggrund af overvejelser over virkningerne af forekomstens tilstand for:

2.5.   Vurdering af virkningerne af forurening på grundvandskvaliteten

Medlemsstaterne identificerer de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold til direktivets artikel 4, stk. 5, hvor grundvandet, som følge af virkningen af menneskelige aktiviteter, som fastlagt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, er så forurenet, at det ikke er gennemførligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå god kemisk tilstand for grundvand.

---

BILAG III

ØKONOMISK ANALYSE

Den økonomiske analyse skal indeholde tilstrækkelige oplysninger i tilstrækkelig detaljeringsgrad (under hensyntagen til omkostningerne ved at indsamle de relevante data) til, at der kan foretages:

---

BILAG IV

BESKYTTEDE OMRÅDER

1.

Det register over beskyttede områder, der kræves i henhold til direktivets artikel 6, skal omfatte følgende typer beskyttede områder: i) områder, der er udpeget til indvinding af drikkevand i medfør af direktivets artikel 7 ii) områder, der er udpeget til beskyttelse af økonomisk vigtige akvatiske arter iii) vandområder, der er udpeget til rekreative formål, herunder områder udpeget som badevandsområder i henhold til direktiv 76/160/EØF iv) næringsstoffølsomme områder, herunder områder, der er udpeget som sårbare områder i medfør af direktiv 91/676/EØF, og områder, der er udpeget som sårbare i medfør af direktiv 91/271/EØF, og v) områder, der er udpeget til beskyttelse af levesteder eller arter, hvor opretholdelse eller forbedring af vandets tilstand er en vigtig faktor i deres beskyttelse, herunder de relevante Natura 2000-lokaliteter, der er udpeget efter direktiv 92/43/EØF ( 35 ) og direktiv 79/409/EØF ( 36 ).

2.	Resuméet af det register, der kræves som led i vandområdeplanen, skal omfatte kort, der angiver beliggenheden af hvert beskyttet område, og en beskrivelse af Fællesskabets, nationale og lokale retsakter, som ligger til grund for deres udpegelse.

---

BILAG V

1.	TILSTAND FOR OVERFLADEVAND
1.1.	Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand
1.1.1.	Vandløb
1.1.2.	Søer
1.1.3.	Overgangsvande
1.1.4.	Kystvande
1.1.5.	Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder
1.2.	Normgivende definitioner af klassifikationer af økologisk tilstand
1.2.1.	Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb
1.2.2.	Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer
1.2.3.	Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i overgangsvande
1.2.4.	Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande
1.2.5.	Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige vandområder
1.2.6.	Procedure for medlemsstaternes fastsættelse af kemiske kvalitetskrav
1.3.	Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand
1.3.1.	Udformning af kontrolovervågning
1.3.2.	Udformning af operationel overvågning
1.3.3.	Udformning af undersøgelsesovervågning
1.3.4.	Overvågningsfrekvens
1.3.5.	Supplerende overvågningskrav for beskyttede områder
1.3.6.	Standarder for overvågning af kvalitetselementer
1.4.	Klassificering og præsentation af økologisk tilstand
1.4.1.	De biologiske overvågningsresultaters sammenlignelighed
1.4.2.	Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af økologisk tilstand og økologisk potentiale
1.4.3.	Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af kemisk tilstand
2.	GRUNDVAND
2.1.	Grundvands kvantitative tilstand
2.1.1.	Parameter for klassificering af kvantitativ tilstand
2.1.2.	Definition af kvantitativ tilstand
2.2.	Overvågning af grundvands kvantitative tilstand
2.2.1.	Overvågningsnet for grundvandsstanden
2.2.2.	Overvågningstæthed
2.2.3.	Overvågningsfrekvens
2.2.4.	Fortolkning og præsentation af grundvandets kvantitative tilstand
2.3.	Grundvands kemiske tilstand
2.3.1.	Parametre for bestemmelse af grundvands kemiske tilstand
2.3.2.	Definition af god kemisk tilstand for grundvand
2.4.	Overvågning af grundvands kemiske tilstand
2.4.1.	Grundvandsovervågningsnet
2.4.2.	Kontrolovervågning
2.4.3.	Operationel overvågning
2.4.4.	Bestemmelse af udviklingstendenser med hensyn til forurenende stoffer
2.4.5.	Fortolkning og præsentation af grundvandets kemiske tilstand
2.5.	Præsentation af grundvandets tilstand

1.   TILSTAND FOR OVERFLADEVAND

1.1.    Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand

1.1.1.   Vandløb

Biologiske elementer

Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

1.1.2.   Søer

Biologiske elementer

Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

1.1.3.   Overgangsvande

Biologiske elementer

Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

1.1.4.   Kystvande

Biologiske elementer

Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

1.1.5.   Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder

I forbindelse med kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder anvendes kvalitetselementerne for den af de fire naturlige kategorier af overfladevand, der ligner det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde mest.

1.2.   Normgivende definitioner af klassifikationer af økologisk tilstand

Tabel 1.2.   Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande

Vandområder, der har en tilstand under moderat, klassificeres som ringe eller dårlige:

Vandområder, der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde, og hvori de relevante biologiske samfund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende type overfladevandområde under uberørte forhold, klassificeres som ringe.

Vandområder, der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende type overfladevandområde under uberørte forhold, ikke forekommer, klassificeres som dårlige.

1.2.1.   Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb

1.2.2.   Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer

1.2.3.   Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande

1.2.4.   Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande

1.2.5.   Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige vandområder

1.2.6.   Procedure for medlemsstaternes fastsættelse af kemiske kvalitetskrav

Når medlemsstaterne beregner miljøkvalitetskrav for de forurenende stoffer, der er nævnt i punkt 1-9 i bilag VIII, med henblik på beskyttelse af den akvatiske biota, handler de i overensstemmelse med følgende bestemmelser. Der kan fastsættes krav for vand, sedimenter eller biota.

Overalt, hvor det er muligt, skal der indhentes data for såvel akut som kronisk toksicitet for de af nedenstående taxa, der er relevante for den pågældende type vand, samt for andre akvatiske taxa, hvorom der foreligger data. »Grundsættet« af taxa er:

Fastsættelse af miljøkvalitetskrav

Følgende procedure finder anvendelse ved fastsættelse af den maksimale årlige gennemsnitskoncentration:

1.3.   Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand

Overvågningsnettet for overfladevand oprettes i overensstemmelse med kravene i artikel 8. Overvågningsnettet udformes på en sådan måde, at det giver et sammenhængende og generelt overblik over den økologiske og kemiske tilstand inden for hvert vandløbsopland og giver mulighed for klassificering af vandområderne i fem klasser i overensstemmelse med de normgivende definitioner i punkt 1.2. Medlemsstaterne udarbejder et eller flere kort, der viser overvågningsnettet for overfladevand i vandområdeplanen.

På grundlag af den karakterisering og vurdering af miljøvirkninger, der foretages i henhold til direktivets artikel 5 og bilag II, udarbejder medlemsstaterne for hver periode, for hvilken der gælder en vandområdeplan, et kontrolovervågningsprogram og et operationelt overvågningsprogram. Medlemsstaterne kan også i nogle tilfælde have behov for at udarbejde undersøgelsesovervågningsprogrammer.

Medlemsstaterne overvåger parametre, der er indikatorer for tilstand for alle relevante kvalitetselementer. Ved udvælgelsen af parametre for biologiske kvalitetselementer identificerer medlemsstaterne det passende taksonomiske niveau, der er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig pålidelighed og præcision i klassificeringen af kvalitetselementerne. Planen indeholder skøn over pålideligheden og præcisionen af overvågningsprogrammernes resultater.

1.3.1.   Udformning af kontrolovervågning

Mål

Medlemsstaterne udarbejder kontrolovervågningsprogrammer, der skal levere information med henblik på:

Resultaterne af denne overvågning gennemgås og anvendes sammen med miljøvurderingsproceduren beskrevet i bilag II til at fastsætte krav til overvågningsprogrammer i de foreliggende og efterfølgende vandområdeplaner.

Udvælgelse af overvågningspunkter

Kontrolovervågningen udføres på så mange overfladevandområder, at der kan gives en vurdering af den generelle tilstand for overfladevande inden for hvert vandløbsopland eller delopland i vandområdedistriktet. Ved udvælgelsen af disse vandområder påser medlemsstaterne, hvor det er relevant, at overvågningen foretages på punkter:

på sådanne andre steder, hvor det er nødvendigt for at kunne vurdere, hvor stor en forureningsbelastning der føres over medlemsstaters grænser, og hvor stor en mængde, der føres ud i havmiljøet.

Udvælgelse af kvalitetselementer

Kontrolovervågningen udføres for hvert overvågningssted for en periode på et år i den periode, der er omfattet af vandområdeplanen, for:

medmindre den forudgående kontrolovervågning har vist, at det pågældende vandområde har nået en god tilstand, og undersøgelsen af påvirkninger fra menneskelig aktivitet i henhold til bilag II ikke har vist tegn på, at påvirkningerne af området er ændret. I sådanne tilfælde foretages kontrolovervågning én gang for hver tredje vandområdeplan.

1.3.2.   Udformning af operationel overvågning

Den operationelle overvågning foretages med henblik på:

Programmet kan ændres i løbet af perioden for vandområdeplanen på grundlag af informationer, der modtages i forbindelse med kravene i bilag II eller dette bilag, navnlig med henblik på at muliggøre en nedbringelse af frekvensen, hvis det viser sig, at den pågældende miljøvirkning ikke er signifikant, eller hvis den pågældende belastning er fjernet.

Udvælgelse af overvågningssteder

Den operationelle overvågning udføres for alle vandområder, der på grundlag af miljøvurderingen i henhold til bilag II eller kontrolovervågningen anses for eventuelt ikke at kunne opfylde deres miljømål i henhold til direktivets artikel 4, samt for vandområder, i hvilke der udledes stoffer fra listen over prioriterede stoffer. Overvågningspunkterne udvælges for de prioriterede stoffer som specificeret i den lovgivning, der indeholder de relevante miljøkvalitetskrav. I alle andre tilfælde, herunder i forbindelse med prioriterede stoffer, når der ikke findes nogen specifik vejledning i lovgivningen, udvælges overvågningspunkterne således:

Udvælgelse af kvalitetselementer

For at vurdere omfanget af den belastning, overfladevandområderne er udsat for, overvåger medlemsstaterne de kvalitetselementer, der er indikatorer for de belastninger, vandområdet eller vandområderne er udsat for. For at vurdere konsekvenserne af disse belastninger, overvåger medlemsstaterne alt efter relevans:

1.3.3.   Udformning af undersøgelsesovervågning

Mål

Undersøgelsesovervågning udføres:

og skal være grundlag for udarbejdelse af et indsatsprogram til opfyldelse af miljømålene samt af specifikke foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe virkningerne af et forureningsuheld.

1.3.4.   Overvågningsfrekvens

I kontrolovervågningsperioden gælder de frekvenser, der er anført nedenfor, for overvågningsparametre, der er indikatorer for fysisk-kemiske kvalitetselementer, medmindre større intervaller er berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger. For biologiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer foretages overvågningen mindst én gang i kontrolovervågningsperioden.

Operationel overvågning: frekvensen af den overvågning, der er nødvendig for alle parametre, fastsættes af medlemsstaterne på en sådan måde, at der fremkommer tilstrækkelig mange data til en pålidelig vurdering af det relevante kvalitetselements tilstand. Som en retningslinje bør overvågningen finde sted med intervaller, der ikke er længere end dem, der er angivet i oversigten nedenfor, medmindre større intervaller vil være berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger.

Frekvenserne vælges på en sådan måde, at der opnås et acceptabelt pålideligheds- og præcisionsniveau. Vandområdeplanen skal indeholde skøn over det pålideligheds- og præcisionsniveau, der er opnået i overvågningssystemet.

Der vælges overvågningsfrekvenser, der tager hensyn til variabiliteten i parametre, der er et resultat af både naturlige og menneskelige forhold. De tidspunkter, hvorpå overvågningen foretages, udvælges på en sådan måde, at årstidsvariationernes virkning på resultaterne minimeres, og det sikres, at resultaterne afspejler ændringeri vandområdet, der skyldes ændringer som følge af menneskelige belastninger. Supplerende overvågning på forskellige årstider inden for samme år foretages om nødvendigt for at opfylde dette mål.

1.3.5.   Supplerende overvågningskrav for beskyttede områder

Ovennævnte overvågningsprogrammer suppleres med henblik på opfyldelse af følgende krav:

Drikkevandsindvindingssteder

Overfladevandområder udpeget i henhold til direktivets artikel 7 (drikkevandsindvinding), hvorfra der gennemsnitligt frembringes mere end 100 m3 om dagen, udpeges som overvågningssteder og underkastes supplerende overvågning i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde kravene i nævnte artikel. Sådanne vandområder overvåges for alle prioriterede stoffer, der udledes, og alle andre stoffer udledt i signifikante mængder, der kan være af betydning for vandområdets tilstand, og som kontrolleres i henhold til bestemmelserne i drikkevandsdirektivet. Overvågningen udføres med de frekvenser, der er angivet nedenfor:

Habitat- og artsbeskyttelsesområder

Vandområder, der udgør sådanne områder, omfattes af ovennævnte operationelle overvågningsprogram, hvis de på grundlag af miljøvurderingen og kontrolovervågningen anses for ikke at kunne opfylde miljømålene i henhold til direktivets artikel 4. Overvågningen udføres med henblik på at vurdere omfang og virkninger af alle relevante signifikante belastninger af disse vandområder og om nødvendigt for at vurdere ændringer i vandområdernes tilstand som følge af indsatsprogrammerne. Overvågningen skal fortsætte, indtil områderne opfylder de vandrelaterede krav i den lovgivning, i henhold til hvilken de er udpeget, samt målene herfor i henhold til direktivets artikel 4.

1.3.6.   Standarder for overvågning af kvalitetselementer

De metoder, der anvendes ved overvågning af typeparametre, skal være i overensstemmelse med de internationale standarder, der er anført nedenfor, eller andre nationale eller internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet og sammenlignelighed.

Prøvetagning af makroinvertebrater

Prøvetagning af makrofyter

Relevante CEN/ISO-standarder, når de er udarbejdet

Prøvetagning af fisk

Relevante CEN/ISO-standarder, når de er udarbejdet

Prøvetagning af kiselalger

Relevante CEN/ISO-standarder, når de er udarbejdet

Standarder for fysisk-kemiske parametre

Alle relevante CEN/ISO-standarder

Standarder for hydromorfologiske parametre

Alle relevante CEN/ISO-standarder

1.4.   Klassificering og præsentation af økologisk tilstand

1.4.1.   De biologiske overvågningsresultaters sammenlignelighed

▼M2

▼B

▼M2

▼B

1.4.2.   Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af økologisk tilstand og økologisk potentiale

1.4.3.   Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af kemisk tilstand

Hvis et vandområde overholder alle de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bilag IX, i direktivets artikel 16 og i anden relevant fællesskabslovgivning, der indeholder miljøkvalitetskrav, registreres det, at det har en god kemisk tilstand. Er det ikke tilfældet, registreres det, at god kemisk tilstand ikke er opnået.

2.   GRUNDVAND

2.1.   Grundvands kvantitative tilstand

2.1.1.   Parameter for klassificering af kvantitativ tilstand

Ændringer af grundvandsstanden

2.1.2.   Definition af god kvantitativ tilstand

2.2.   Overvågning af grundvands kvantitative tilstand

2.2.1.   Overvågningsnet for grundvandsstanden

Grundvandsovervågningsnettet oprettes i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 7 og 8. Overvågningsnettet udformes således, at det giver en pålidelig vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, herunder vurdering af den tilgængelige grundvandsressource. Medlemsstaterne udarbejder et eller flere kort, der viser grundvandsovervågningsnettet i vandområdeplanen.

2.2.2.   Overvågningstæthed

Nettet skal omfatte tilstrækkelig mange repræsentative overvågningssteder til, at man kan danne sig et skøn over grundvandsstanden i den enkelte grundvandsforekomst eller den enkelte gruppe af grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen, og det skal navnlig sikre:

2.2.3.   Overvågningsfrekvens

Observationsfrekvensen skal muliggøre vurdering af den kvantitative tilstand for hver grundvandsforekomst eller hver gruppe grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen. Den skal navnlig sikre, at der:

2.2.4.   Fortolkning og præsentation af grundvandets kvantitative tilstand

De resultater, som overvågningsnettet giver for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster, benyttes til at vurdere den kvantitative tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster. Med forbehold af punkt 2.5 udarbejder medlemsstaterne et kort, der viser denne vurdering af grundvandets kvantitative tilstand med nedenstående farvekoder:

God : grøn

Ringe : rød

2.3.   Grundvands kemiske tilstand

2.3.1.   Parametre for bestemmelse af grundvands kemiske tilstand

Ledningsevne

Koncentrationer af forurenende stoffer

2.3.2.   Definition af god kemisk tilstand for grundvand

2.4.   Overvågning af grundvands kemiske tilstand

2.4.1.   Grundvandsovervågningsnet

Grundvandsovervågningsnettet oprettes i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 7 og 8. Overvågningsnettet udformes således, at det giver et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at langsigtede menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres.

På grundlag af den karakterisering og miljøvurdering, der gennemføres i henhold til direktivets artikel 5 og bilag II, udarbejder medlemsstaterne for hver gyldighedsperiode for en vandområdeplan et program for kontrolovervågning, som anvendes i resten af planperioden.

I planen anføres der skøn over, hvor pålidelige og præcise overvågningsprogrammets resultater er.

2.4.2.   Kontrolovervågning

Formål

Kontrolovervågning gennemføres for at:

Udvælgelse af overvågningssteder

Der udvælges tilstrækkelig mange overvågningssteder til hver af følgende typer grundvandsforekomster:

Udvælgelse af parametre

I alle udvalgte grundvandsforekomster overvåges følgende sæt af centrale parametre:

For forekomster, hvor der på grundlag af bilag II er konstateret en væsentlig risiko for, at de ikke vil kunne opnå god tilstand, overvåges endvidere de parametre, der viser virkningen af de pågældende belastninger.

For grænseoverskridende forekomster overvåges endvidere de parametre, der er relevante for beskyttelse af alle anvendelser, der gøres af grundvandsstrømmen.

2.4.3.   Operationel overvågning

Formål

Operationel overvågning iværksættes i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning for at:

Udvælgelse af overvågningssteder

Operationel overvågning iværksættes for alle de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som både ved den undersøgelse af miljøvirkninger, der udføres i henhold til bilag II, og ved kontrolovervågningen anses for eventuelt ikke at kunne opfylde målene i direktivets artikel 4. Udvælgelsen af overvågningssteder skal desuden afspejle en vurdering af, hvor repræsentative overvågningsdata fra det pågældende sted er for kvaliteten af den eller de pågældende grundvandsforekomster.

Overvågningsfrekvens

Operationel overvågning i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning skal finde sted med tilstrækkelig hyppighed til, at virkningerne af de relevante belastninger kan registreres, og mindst en gang om året.

2.4.4.   Bestemmelse af udviklingstendenser for forurenende stoffer

Medlemsstaterne benytter data fra både kontrolovervågning og operationel overvågning til at bestemme langsigtede menneskeskabte tendenser til stigende koncentrationer af forurenende stoffer og ændringer i sådanne tendenser. Det skal fremgå, hvilket basisår eller hvilken basisperiode der danner udgangspunkt for beregningen af udviklingstendenser. Beregningen foretages for en grundvandsforekomst eller, når det er relevant, en gruppe af grundvandsforekomster. Ændringer i en udviklingstendens skal påvises statistisk, og identifikationens pålidelighedsgrad skal anføres.

2.4.5.   Fortolkning og præsentation af grundvandets kemiske tilstand

Ved vurderingen af tilstand aggregeres data fra de enkelte overvågningspunkter i en grundvandsforekomst for grundvandsforekomsten som helhed. Med forbehold af de berørte direktiver forudsætter god kemisk tilstand for en grundvandsforekomst, for så vidt angår de kemiske parametre, for hvilke der findes fællesskabslovgivning om miljøkvalitetskrav:

Med forbehold af punkt 2.5 udarbejder medlemsstaterne et kort, der viser grundvandets kemiske tilstand med nedenstående farvekoder:

God : grøn

Ringe : rød

Med en sort prik på kortet viser medlemsstaterne desuden de grundvandsforekomster, som er udsat for en signifikant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer, der stammer fra menneskelig aktivitet. Ændringer i en udviklingstendens anføres med en blå prik på kortet.

Kortene skal indgå i vandområdeplanen.

2.5.   Præsentation af grundvandets tilstand

Medlemsstaterne forelægger i vandområdeplanen et kort, der for hver grundvandsforekomst eller hver gruppe af grundvandsforekomster viser såvel den kvantitative tilstand som den kemiske tilstand med farvekoder som anført i punkt 2.2.4 og 2.4.5. Medlemsstaterne kan vælge ikke at forelægge særskilte kort i henhold til punkt 2.2.4 og 2.4.5, men i så fald skal de på det kort, der kræves i nærværende punkt, også vise, hvilke forekomster der er udsat for en signifikant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer eller for ændringer i en sådan tendens, på den måde, der er anført i punkt 2.4.5.

---

BILAG VI

LISTE OVER FORANSTALTNINGER, DER SKAL MEDTAGES I INDSATSPROGRAMMERNE

DEL A

Følgende er en liste over de direktiver, der beskriver de grundlæggende foranstaltninger, der skal medtages i indsatsprogrammerne i henhold til artikel 11, stk. 3, litra a):

DEL B

Følgende er en ikke-udtømmende liste over supplerende foranstaltninger, som medlemsstaterne kan vælge at vedtage inden for hvert vandområdedistrikt som led i de indsatsprogrammer, der kræves i henhold til direktivets artikel 11, stk. 4:

---

BILAG VII

VANDOMRÅDEPLANER

A.

Vandområdeplanerne skal omfatte følgende elementer: 1. En generel beskrivelse af vandområdedistriktets karakteristika, som krævet i direktivets artikel 5 og bilag II. Beskrivelsen skal omfatte: 1.1. for overfladevand: — kortlægning af vandområdernes beliggenhed og grænser — kortlægning af økoregioner og typer af overfladevandområder i vandløbsoplandet — identifikation af referenceforhold for de forskellige typer af overfladevandområder 1.2. for grundvand: — kortlægning af grundvandsforekomsternes beliggenhed og grænser. 2. Et resumé af signifikante belastninger og virkninger for overfladevandets og grundvandets tilstand fremkaldt af menneskelig aktivitet, herunder: — skøn over punktkildeforurening — skøn over forurening fra diffuse kilder, herunder en oversigt over arealanvendelsen — skøn over belastninger af vandets kvantitative tilstand, herunder indvinding — analyse af menneskelige aktiviteters andre påvirkninger af vandets tilstand. 3. Identifikation og kortlægning af beskyttede områder, som krævet i direktivets artikel 6 og bilag IV. 4. Et kort over de overvågningsnet, der er oprettet med henblik på direktivets artikel 8 og bilag V, samt kort, der viser resultaterne af de overvågningsprogrammer, der gennemføres i henhold til disse bestemmelser for at vise tilstanden for: 4.1. overfladevand (økologisk og kemisk) 4.2. grundvand (kemisk og kvantitativ) 4.3. beskyttede områder. 5. En liste over de miljømål, der er opstillet i medfør af direktivets artikel 4 for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, herunder navnlig identifikation af tilfælde, hvor der er gjort brug af direktivets artikel 4, stk. 4, 5, 6 og 7, samt de dertil hørende oplysninger, som krævet i denne artikel. 6. Et resumé af den økonomiske analyse af vandanvendelse, som krævet i direktivets artikel 5 og bilag III. 7. Et resumé af det eller de indsatsprogrammer, der vedtages i henhold til direktivets artikel 11, herunder angivelse af, hvordan de mål, der er opstillet i medfør af direktivets artikel 4, skal opfyldes gennem programmerne: 7.1. et resumé af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af vand 7.2. en rapport om, hvilke praktiske skridt og foranstaltninger der er truffet for at anvende princippet om dækning af omkostningerne ved vandanvendelse i overensstemmelse med direktivets artikel 9 7.3. et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i direktivets artikel 7 7.4. et resumé af foranstaltningerne til kontrol med indvinding og opmagasinering af vand, herunder henvisning til registre og identifikation af tilfælde, hvor der er gjort undtagelser i henhold til direktivets artikel 11, stk. 3, litra e) 7.5. et resumé af de kontrolforanstaltninger, der er vedtaget for punktkildeudledninger og andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand, i overensstemmelse med direktivets artikel 11, stk. 3, litra g) og i) 7.6. identifikation af tilfælde, hvor der er givet tilladelse til direkte udledning til grundvandet i overensstemmelse med direktivets artikel 11, stk. 3, litra j) 7.7. et resumé af de foranstaltninger, der er truffet vedrørende prioriterede stoffer i overensstemmelse med direktivets artikel 16 7.8. et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge eller reducere virkningerne af forureningsuheld 7.9. Et resumé af foranstaltningerne under artikel 11, stk. 5, for vandforekomster, hvor målene i artikel 4 ikke kan ventes opfyldt. 7.10. nærmere oplysninger om, hvilke supplerende foranstaltninger der anses for nødvendige for at opfylde de opstillede miljømål 7.11. nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at undgå stigende forurening af marine vande i overensstemmelse med direktivets artikel 11, stk. 6. 8. Et register over eventuelle mere detaljerede programmer og områdeplaner for vandområdedistriktet, hvori særlige deloplande, sektorer, problemer eller vandtyper tages op til behandling, samt et resumé af deres indhold. 9. Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til oplysning og høring af offentligheden, hvilke resultater, der er opnået, og hvilke ændringer i planen, de har medført. 10. En liste over kompetente myndigheder i overensstemmelse med bilag I. 11. Kontaktpunkter og procedurer, som giver adgang til baggrundsdokumenter og oplysninger som anført i direktivets artikel 14, stk. 1, og navnlig nærmere oplysninger om, hvilke kontrolforanstaltninger der er vedtaget i medfør af direktivets artikel 11, stk. 3, litra g) og i), og hvilke faktiske overvågningsdata der er indsamlet i henhold til direktivets artikel 8 og bilag V.

B.

Den første ajourføring af vandområdeplanen og alle senere planer skal endvidere indeholde: 1. Et resumé af eventuelle ændringer eller ajourføringer foretaget efter offentliggørelsen af den tidligere version af vandområdeplanen, herunder et resumé af de revisioner, der skal foretages i henhold til direktivets artikel 4, stk. 4, 5, 6 og 7. 2. En vurdering af de fremskridt, der er gjort hen imod at få opfyldt miljømålene, herunder en fremlæggelse af overvågningsresultaterne for den forudgående planperiode i form af kort, og en redegørelse for eventuelle miljømål, der ikke er opfyldt. 3. Et resumé af og en redegørelse for eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den tidligere version af vandområdeplanen, men som ikke blev iværksat. 4. Et resumé af eventuelle yderligere midlertidige foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til direktivets artikel 11, stk. 5, siden offentliggørelsen af den tidligere version af vandområdeplanen.

---

BILAG VIII

VEJLEDENDE LISTE OVER DE VIGTIGSTE FORURENENDE STOFFER

---

BILAG IX

EMISSIONSGRÆNSEVÆRDIER OG MILJØKVALITETSKRAV

De »grænseværdier« og »kvalitetsmål«, der er fastlagt i datterdirektiverne til direktiv 76/464/EØF, betragtes i dette direktiv som emissionsgrænseværdier og miljøkvalitetskrav. De er fastlagt i følgende direktiver:

▼M5

---

BILAG X

▼B

---

BILAG XI

KORT A

System A: Økoregioner for floder og søer

KORT B

System A: Økoregioner for overgangsvande og kystvande

---

( 1 ) EFT C 184 af 17.6.1997, s. 20,

EFT C 16 af 20.1.1998, s. 14 og

EFT C 108 af 7.4.1998, s. 94.

( 2 ) EFT C 355 af 21.11.1997, s. 83.

( 3 ) EFT C 180 af 11.6.1998, s. 38.

( 4 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 11.2.1999 (EFT C 150 af 28.5.1999, s. 419), bekræftet den 16.9.1999, Rådets fælles holdning af 22.10.1999 (EFT C 343 af 30.11.1999, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 16.2.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Europa-Parlamentets afgørelse af 7.9.2000 og Rådets afgørelse af 14.9.2000.

( 5 ) EFT C 209 af 9.8.1988, s. 3.

( 6 ) EFT C 59 af 6.3.1992, s. 2.

( 7 ) EFT C 49 af 28.2.1995, s. 1.

( 8 ) EFT L 20 af 26.1.1980, s. 43. Direktivet er ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

( 9 ) EFT C 355 af 25.11.1996, s. 1.

( 10 ) EFT C 281 af 26.9.1996, s. 3.

( 11 ) EFT L 73 af 16.3.1994, s. 19.

( 12 ) EFT L 104 af 3.4.1998, s. 1.

( 13 ) EFT L 240 af 19.9.1977, s. 1.

( 14 ) EFT L 67 af 12.3.1983, s. 1.

( 15 ) EFT L 186 af 5.8.1995, s. 42.

( 16 ) EFT L 229 af 30.8.1980, s. 11. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/83/EF (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).

( 17 ) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

( 18 ) EFT L 129 af 18.5.1976, s. 23. Direktivet er ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

( 19 ) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.

( 20 ) EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40. Direktivet er ændret ved Kommissionens direktiv 98/15/EF (EFT L 67 af 7.3.1998, s. 29).

( 21 ) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1.

( 22 ) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114.

( 23 ) EFT L 84 af 5.4.1993, s. 1.

( 24 ) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/47/EF (EFT L 191 af 7.7.1998, s. 50).

( 25 ) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.

( 26 ) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 26. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/692/EØF.

( 27 ) EFT L 334 af 24.12.1977, s. 29. Beslutningen er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

( 28 ) EFT L 271 af 29.10.1979, s. 44. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

( 29 ) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 1. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

( 30 ) EFT L 281 af 10.11.1979, s. 47. Direktivet er ændret ved direktiv 91/692/EØF.

( 31 ) EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/15/EF (EFT L 67 af 7.3.1998, s. 29).

( 32 ) EFT L 31 af 5.2.1976, s. 1. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

( 33 ) EFT L 281 af 10.11.1979, s. 47. Direktivet er ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

( 34 ) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1.

( 35 ) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/62/EF (EFT L 305 af 8.11.1997, s. 42).

( 36 ) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/49/EF (EFT L 223 af 13.8.1997, s. 9).

( 37 ) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1.

( 38 ) EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13.

( 39 ) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. Direktivet en ændret ved direktiv 97/11/EF (EFT L 73 af 14.3.1997, s. 5).

( 40 ) EFT L 181 af 8.7.1986, s. 6.

( 41 ) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

( 42 ) EFT L 81 af 27.3.1982, s. 29.

( 43 ) EFT L 291 af 24.10.1983, s. 1.

( 44 ) EFT L 74 af 17.3.1984, s. 49.

( 45 ) EFT L 274 af 17.10.1984, s. 11.

( 46 ) EFT L 181 af 4.7.1986, s. 16.