EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52007PC0264
Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council on common rules for the international carriage of passengers by coach and bus (recast) {SEC(2007) 635} {SEC(2007) 636}
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles regler for adgang til markedet for buskørsel (omarbejdet) {SEC(2007) 635} {SEC(2007) 636}
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles regler for adgang til markedet for buskørsel (omarbejdet) {SEC(2007) 635} {SEC(2007) 636}
/* KOM/2007/0264 endelig udg. - COD 2007/0097 */
DA
|
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |
Bruxelles, den 23.5.2007
KOM(2007) 264 endelig
2007/0097(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fælles regler for adgang til markedet for buskørsel
(omarbejdet)
(forelagt af Kommissionen)
{SEC(2007) 635}
{SEC(2007) 636}
BEGRUNDELSE
1.Baggrund for forslaget |
|
1.1.Forslagets begrundelse og mål Direktiv 96/26/EF om adgang til erhvervet med personbefordring ad landevej sammen med forordning (EØF) nr. 684/92 og (EF) nr. 12/98 om adgang til markedet for buskørsel udgjorde oprindeligt hjørnestenen for det indre marked for international personbefordring ad vej. Direktivet indførte mindstekrav til kvalitet, som skulle være opfyldt for at få adgang til erhvervet, medens de to forordninger liberaliserede lejlighedsvis international personbefordring, etablerede en særlig tilladelsesprocedure for international rutekørsel og tillod cabotagekørsel som led i denne form for international kørsel. Disse regler bør nu bringes i overensstemmelse med de nye rammebestemmelser, som tager udgangspunkt i forordningen om offentlig personbefordring ad vej og jernbane, som er ved at blive vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet. Reglerne bør også gøres klarere og i nogle tilfælde forenkles, da erfaringen viser, at nogle af de retlige bestemmelser medfører unødvendige administrative byrder. |
|
1.2.Generel baggrund Forordning (EØF) nr. 684/92 åbner for adgang til markedet for international personbefordring med bus, og forordning (EF) nr. 12/98 fastsætter betingelserne for at transportvirksomheder kan udføre personbefordring i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende. Transportvirksomhederne kan udføre sådan befordring, hvis de har en fællesskabstilladelse, som kun tildeles, hvis de er etableret i en medlemsstat, og hvis de opfylder mindstekravene til vandel, finansielt grundlag og faglige kvalifikationer jf. direktiv 96/26/EF. Kommissionen havde i sit lovgivningsprogram for 2006 oplyst, at den agtede at granske reglerne nøjere og at gøre dem enklere og klarere, hvor det var nødvendigt. Det fremgår af den offentlige høring og en konsekvensanalyse, at både de nuværende bestemmelsers manglende klarhed og deres kompleksitet gør dem vanskelige at håndhæve, foruden at det medfører unødvendige administrative byrder inden for følgende områder: –Forordningens anvendelsesområde er uklart for så vidt angår EU-transportvirksomheders befordring af personer til og fra tredjelande og transitmedlemsstater. –Ved forordning (EØF) nr. 684/92 er der fastlagt en tilladelsesordning for international rutekørsel med personer. Transportvirksomheder, som ønsker at drive en international rute, er nødt til at ansøge om en tilladelse. I forbindelse med hver ansøgning skal de nationale myndigheder indhente et tilsagn hos destinationsmedlemsstaten, høre transitlande, vurdere konsekvenserne af at indføre ruten og meddele ansøgeren, hvorvidt de godkender eller afviser ansøgningen. Denne procedure anses navnlig af transportbranchen for at skabe store hindringer for nye aktørers markedsadgang og unødvendige administrative byrder. –Udvekslingen af information medlemsstaterne imellem, som allerede er fastlagt i de gældende regler, lader til at være ret ineffektiv. Som følge heraf behøver transportvirksomheder, som driver virksomhed i en anden medlemsstat end den, hvor de er etableret, nærmest ikke at frygte nogen administrative sanktioner, og det kan medføre konkurrenceforvridning mellem disse virksomheder, der måske er mindre tilbøjelige til at overholde reglerne, og andre virksomheder. –De mange forskellige anvendte formater af fællesskabstilladelsen og bekræftede kopier heraf skaber problemer i forbindelse med kontroller og fører ofte til kostbare tidstab for transportvirksomheder og håndhævelsesorganer. |
|
1.3.Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Forslaget har til formål at revidere og konsolidere forordning nr. 684/92 og nr. 12/98. |
|
1.4.Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Den nye forordning bidrager indirekte til en forbedret trafiksikkerhed i form af en strengere overvågning af transportvirksomheder, der opererer i flere medlemsstater, og sikrer overensstemmelse med de nye regler for offentlige tjenesteydelser inden for vej- og jernbanetransport. Forslaget er et led i programmet om "bedre lovgivning" og er i overensstemmelse med Kommissionens intentioner om at forenkle og ajourføre fællesskabsretten. Der er lagt særlig vægt på at forenkle og skabe bedre sammenhæng mellem reglerne om offentlige tjenesteydelser og de andre regler om vejtransport, herunder navnlig forordning (EØF) nr. 881/92 og forordning (EØF) nr. 3118/93 om adgang til godskørselserhvervet og direktiv 96/26/EF, der fastlægger de grundlæggende betingelser for at få adgang til erhvervet og overvågning heraf. |
|
2.Høring af interesserede parter og konsekvensanalyse |
|
2.1.Høring af interesserede parter |
|
Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil
Før udarbejdelsen af dette forslag blev der afholdt en offentlig høring for at indhente flest mulige bemærkninger og forslag fra de berørte enkeltpersoner og organisationer. Høringen dækkede både godstransport og personbefordring. Høringen blev gennemført i fællesskab med en høring om adgang til erhvervet, og der blev anvendt et spørgeskema, som blev offentliggjort på Internettet og sendt til alle organisationer, som på nationalt eller europæisk niveau repræsenterer de vigtigste interesseparter.
|
|
Sammenfatning af de indkomne bidrag og hvordan der er taget hensyn til dem Respondenterne mente generelt, at der er behov for yderligere forenkling og afklaring af de nuværende lovrammer for vejtransportområdet. Et punkt, som blev fremhævet gentagne gange, var behovet for at gøre de nuværende regler, herunder navnlig reglerne for adgang til markedet for godskørsel, lettere at håndhæve på en effektiv måde. Andre konklusioner, som klart fremgik af høringen: –Godstransport og passagerbefordring ad vej bør fortsat reguleres ved hjælp af to særskilte regelsæt. Der er tale om to forskellige typer transport, og interesseparterne føler ikke, at de har tilstrækkeligt til fælles til at kunne dækkes af én retsakt. –Mange bidrag påpegede, at der er behov for at anvende de nuværende regler korrekt og håndhæve dem ordentligt. Der burde være et bedre samarbejde mellem nationale håndhævelsesorganer, og det forudsætter etableringen af et EU-register over godkendte transportvirksomheder eller en database over indehavere af tilladelser. –Flere interesseparter krævede, at proceduren for tilladelser til international rutekørsel burde forenkles og skaber unødvendigt bureaukrati. Det blev også foreslået at forenkle procedurerne for regionale eller lokale grænseoverskridende ruter. –Der var også klar støtte til yderligere standardisering af modellerne for fællesskabstilladelser, bekræftede kopier og førerattester. |
|
Sammenfatningen af de indkomne bidrag til den offentlige høring, de enkelte bidrag i deres helhed og rapporten fra mødet den 7. november 2006 findes på følgende internetadresse: http://ec.europa.eu/transport/road/consultations/road_market_en.htm |
|
2.2.Ekspertbistand |
|
Interessepartshøringen blev fulgt af en uafhængig ekspert, professor Brian Bayliss, medformand for et undersøgelsesudvalg, som i juli 1994 udarbejdede en omfattende statusrapport om gennemførelsen af det indre marked for vejtransport og det arbejde, der endnu skulle gøres.
|
|
|
2.3.Konsekvensanalyse Konsekvensanalysen, som blev udarbejdet i forbindelse med dette forslag, dækker både omarbejdning af reglerne for adgang til erhvervet og reglerne om adgang til markedet, da der er meget nære forbindelser og overlap mellem disse to sæt regler. Konsekvensanalysen bygger på forskellige undersøgelser, der er gennemført i 2004, 2005 og 2006 1 . Den er udarbejdet af en ekstern konsulent. For at sikre, at forslaget til omarbejdning tog hensyn til resultaterne, blev der givet kontinuerlig feedback under udarbejdelsen af konsekvensanalysen. Princippet om proportionel analyse er anvendt, og analysen har været fokuseret på de væsentligste og de distributive virkninger. Fem forskellige strategier er blevet evalueret: 1.Med strategien "ingen ændringer" bevares den nuværende lovgivning uændret, og de problemer, som blev opridset i begyndelsen af dokumentet fortsætter og vil i sidste ende forværres. 2.Vælges "teknisk forenkling uden retlige ændringer", sker der for personbefordrings vedkommende kun en sammensmeltning og kodificering af de to retsakter. De vigtigste problemer, der er omhandlet i begyndelsen af dette dokument, ville fortsat bestå. 3."Harmonisering" indebærer en sammensmeltning og forenkling af teksterne, herunder navnlig tilladelsesproceduren for international rutekørsel, samtidig med at adgangen til erhvervet harmoniseres og overvågning og kontrol forbedres. Denne strategi giver en forbedret overholdelse af vejtransportreglerne og nedbringer de administrative omkostninger. Den vil også mindske hindringerne for nye aktørers adgang til markedet for international passagerbefordring. 4."Højere kvalitetsnormer" ville højne det gennemsnitlige niveau for faglige kvalifikationer i sektoren og forbedre dens finansielle kapacitet. På langt sigt ville de føre til mere effektive virksomheder til gavn for hele økonomien. På kort sigt betyder denne strategi yderligere omkostninger, som ville være til ulempe for meget små virksomheder og enkeltmandsvirksomheder. Denne strategi er mere kontroversiel. 5.Strategien "liberalisering" afskaffer helt den nuværende tilladelsesprocedure. Men hvis det sker uden at kvalitetsnormerne harmoniseres først, så niveauet højnes (dvs. gennemførelse af strategi 4), kunne det skubbe mere effektive transportvirksomheder ud af markedet. På langt sigt vil den samlede virkning på markedets effektivitet være neutral eller endda negativ. Denne strategi fjerner arbejdspladser i visse lande. Der er tale om vidtrækkende konsekvenser, som forudsætter en mere grundig analyse, der går ud over rammerne for forenkling af lovgivningen. |
|
|
3.Forslagets retlige aspekter |
|
3.1.Resumé af forslaget Dette forslag konsoliderer og sammensmelter de to forordninger om adgang til vejtransportmarkedet. Der indføres følgende væsentlige ændringer: –En mere enkel og hurtigere godkendelsesprocedure for international rutekørsel: Visse årsager til afslag, som er fastsat i den nuværende godkendelsesprocedure, er forældede og bør fjernes. Fremover bør en tilladelse gives, medmindre der er klart specificerede grunde til ikke at give den, som skyldes ansøgerens forhold. Der er kun én afslagsgrund tilbage, som vedrører det relevante marked, nemlig at den ansøgte rute ville have en væsentlig negativ virkning på den økonomiske levedygtighed for en tilsvarende rute, der drives under en offentlig serviceforpligtelse på de direkte berørte forbindelser. –Forenklet og standardiseret fællesskabstilladelse: Formatet af fællesskabstilladelsen og bekræftede kopier specificeres yderligere for at mindske den administrative byrde og forsinkelser, navnlig i forbindelse med kontrol på vejene. –Forbedrede retlige bestemmelser, som forpligter en medlemsstat til at handle, når den opfordres til det af en anden medlemsstat, i tilfælde hvor en vognmand, som den pågældende medlemsstat har givet en fællesskabstilladelse overtræder reglerne i et andet land. Der bør i sådanne tilfælde mindst gives en advarsel. Der iværksættes forbedrede procedurer for kommunikation mellem medlemsstaterne ved hjælp af de kontaktpunkter, som etableres i henhold til den nye forordning om adgang til vejtransporterhvervet. |
|
3.2.Retsgrundlag Udkast til forordning om ophævelse af forordning (EØF) nr. 684/92 og forordning (EF) nr. 12/98. |
|
3.3.Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse for så vidt, at forslaget ikke er underlagt Fællesskabets enekompetence. |
Hovedmålet med forslaget er at afklare de gældende fællesskabsregler, og det kan derfor ikke nås af medlemsstaterne alene. Herudover søger forslaget at forbedre den nuværende informationsudveksling mellem medlemsstater, som ikke kan nås af en medlemsstat alene og kun kan nås begrænset af medlemsstaterne ved bilaterale aftaler. |
||
Der er derfor behov for et fællesskabsinitiativ, idet ingen medlemsstat eller gruppe af medlemsstater på tilstrækkelig vis kan løse de konstaterede problemer. Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. |
||
3.4.Proportionalitetsprincippet Forslaget går ikke ud over, hvad der kræves for at nå målet og er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde: |
||
–Forslaget handler om international transport, hvor der kræves forskrifter, som giver mulighed for en ensartet anvendelse og loyal konkurrence –i tilfælde af alvorlige eller gentagne mindre overtrædelser pålægger forslaget medlemsstaterne at give en advarsel, men overlader det til medlemsstaternes skøn, hvorvidt fællesskabstilladelser eller bekræftede kopier bør inddrages. |
||
3.5.Reguleringsmiddel/reguleringsform |
||
Det foreslåede reguleringsmiddel er en forordning, da det tager sigte på at forenkle regler, som allerede er del af en forordning. |
||
4.Budgetmæssige konsekvenser |
||
Forslaget har ingen indflydelse på Fællesskabets budget. |
||
5.Yderligere oplysninger |
||
5.1.Forenkling |
||
Forslaget bidrager til forenklingen af fællesskabsretten. Det er opført i Kommissionens program for ajourføring og forenkling af fællesskabsretten og i Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram under referencenummer 2006/TREN/ 42. |
||
I forslaget er forældede foranstaltninger slettet og i videst muligt omfang er indhold, præsentation og formuleringer blevet gennemgået med sigte på at gøre dem lettere at forstå og undgå, at de kan fortolkes på flere måder. Dette forslag er i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter. Det er udarbejdet på grundlag af en indledende konsolidering af teksten, som Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer har udført ved hjælp af et edb-program. I tilfælde, hvor artikler har fået nyt nummer, fremgår sammenhængen mellem den nye og den gamle nummerering af sammenligningstabellen i bilag II til den omarbejdede forordning. 5.2.Ophævelse af gældende retsforskrifter Vedtagelse af forslaget medfører ophævelse af forordning (EØF) nr. 684/92 og forordning (EF) nr. 12/98. |
||
5.3.Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede retsakt omhandler et emne omfattet af EØS-aftalen og bør derfor udstrækkes til at gælde i hele EØS. |
||
5.4.Nærmere redegørelse for forslagets enkelte kapitler og/eller artikler |
Forslaget konsoliderer og sammensmelter forordning (EØF) nr. 684/92 og forordning (EF) nr. 12/98 om adgang til markedet for personbefordring med bus. Det afklarer de gældende retlige bestemmelser og ændrer visse aspekter af dem for at styrke den overordnede sammenhæng og mindske de administrative byrder. Der indføres følgende væsentlige ændringer:
Afklaring af anvendelsesområde, definitioner og principper
Artikel 1 afklarer anvendelsesområdet. Forordningen gælder for al international befordring på Fællesskabets område, herunder til og fra tredjelande, og for national befordring, som midlertidigt udføres af en transportvirksomhed, der ikke er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat ("cabotage"). Artikel 1 bestemmer for international befordring til eller fra et tredjeland, at så længe der ikke foreligger en aftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland, gælder forordningen ikke for den strækning, der køres i den medlemsstat, hvor passagerer tages op eller sættes af. Forordningen gælder dog i en medlemsstat, som er transitland.
Artikel 2 omformuleres og omfatter nu kun definitionerne på de forskellige former for befordring. De normative bestemmelser er flyttet til artikel 5.
Fællesskabstilladelse og bekræftede kopier
Artikel 4 indfører nye bestemmelser om standardisering af fællesskabstilladelsen og de bekræftede kopier, som er vist i model i bilag I.
Adgang til markedet
Artikel 5 fastsætter vilkårene for de forskellige typer befordring. Den er blevet suppleret med normative bestemmelser, som før var placeret i artikel 2.
Godkendelsesprocedure for international rutekørsel
Artikel 8 fastsætter en strømlinet og forenklet procedure sammenlignet med den procedure, der er fastsat i forordning 684/92. Tilladelsen vil fremover blive givet, medmindre der er tale om en af de tre årsager, som skyldes ansøgerens forhold. Der er kun én afslagsgrund tilbage, som vedrører det relevante marked, nemlig at den ansøgte rute ville have en væsentlig negativ virkning på den økonomiske levedygtighed for en tilsvarende rute, der drives under en offentlig serviceforpligtelse på de direkte berørte strækninger. Transitlande, dvs. medlemsstater, som ikke berøres af ruten, fordi passagerer ikke tages op eller sættes af, vil ikke blive konsulteret fremover, men informeres, når ruten er godkendt.
Hvis den tilladelsesudstedende myndighed ikke er i stand til at træffe en afgørelse, kan den henvise sagen til Kommissionen. Fristen for Kommissionen på ti uger, der er fastsat i forordning 684/92, har vist sig at være for kort. Den bør udvides til fire måneder, så Kommissionen har lejlighed til at træffe en velbegrundet afgørelse.
Cabotage
Reglerne for cabotage i forbindelse med personbefordring ad vej er i det væsentlige uændret. Disse bestemmelser stod tidligere i forordning (EF) nr. 12/98.
Bestemmelsen i artikel 9 i forordning 12/98 om beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af forstyrrelser af et nationalt transportmarked medtages ikke i den nye omarbejdede forordning. Bestemmelsen er aldrig blevet brugt siden åbningen af de nationale markeder for cabotage og må derfor anses for overflødig.
Samarbejde mellem medlemsstater
Selv om de nuværende regler allerede fastsætter, at medlemsstaterne gensidigt bistår hinanden, har praksis vist, at samarbejdet aldrig er udviklet fuldt ud. Overtrædelser begået af transportvirksomheder uden for etableringsmedlemsstaten blev kun i enkelte tilfælde meddelt af den medlemsstat, hvor overtrædelsen fandt sted, og førte næsten aldrig til sanktioner i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden var etableret.
Med sigte på at styrke og lette udvekslingen af oplysninger mellem nationale myndigheder pålægger artikel 20 medlemsstaterne at udveksle oplysninger via de nationale kontaktpunkter, der etableres i henhold til forordningen om adgang til vejtransporterhvervet. Kontaktpunkterne er de udpegede administrative organer eller myndigheder, som varetager informationsudvekslingen med deres modparter i de andre medlemsstater. Artikel 24 bestemmer desuden, at medlemsstaterne i deres nationale register over vejtransportvirksomheder skal registrere alle alvorlige overtrædelser og gentagne mindre overtrædelser, som begås af deres egne transportvirksomheder, og som har medført sanktioner.
Inddragelse af fællesskabstilladelsen og udveksling af oplysninger
Der er to måder at gøre medlemsstaternes nuværende overvågnings- og kontrolsystemer lidt mere ensartede på. Den første er, at medlemsstaterne bemyndiges til at pålægge transportvirksomheder fra andre medlemsstater, som færdes på deres område, afskrækkende sanktioner, f.eks. ved at nægte gensidig anerkendelse af fællesskabstilladelsen. Denne mulighed kunne dog føre til diskrimination fra kontrolmyndighedernes side og er måske ikke forenelig med principperne om fri bevægelighed. Den anden måde er, at give de nationale myndigheder, som varetager udstedelse og inddragelse af fællesskabstilladelsen, flere beføjelser og midler. Det nuværende forslag i sammenhæng med omarbejdelsen af direktiv 96/26/EF følger den sidstnævnte fremgangsmåde.
Artikel 22 indfører derfor en forpligtelse for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor en transportvirksomhed er etableret, til at give denne en advarsel, når transportvirksomheden begår én alvorlig eller flere mindre alvorlige overtrædelser af Fællesskabets vejtransportlovgivning. Denne forpligtelse gælder også, hvis transportvirksomheden har begået overtrædelsen i en anden medlemsstat. Herudover afklarer artikel 22, stk. 1, de sanktioner, som en medlemsstat kan pålægge de transportvirksomheder, der er etableret på dens område, nemlig hel eller delvis inddragelse af bekræftede kopier af fællesskabstilladelsen eller selve fællesskabstilladelsen. Det gøres tydeligt, at en medlemsstat også kan diskvalificere en transportvirksomheds transportleder, enten midlertidigt eller permanent.
Artikel 23 indfører en ny procedure, som medlemsstaterne skal følge, når de konstaterer en overtrædelse, der er begået af en transportvirksomhed, som ikke er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat. Medlemsstaten har en måned til at meddele oplysningerne i et standardformat. Den kan anmode medlemsstaten, hvor transportvirksomheden er etableret, om at pålægge administrative sanktioner. Medlemsstaten, hvor transportvirksomheden er etableret, har tre måneder til at underrette den anden medlemsstat om opfølgningen af dennes anmodning.
Medlemsstaternes indberetningspligt er nu kombineret i artikel 28.
Uændrede bestemmelser
Følgende bestemmelser er i det væsentlige uændret, men der kan være visse tekniske ændringer:
Forordning 684/92 – artikel 3, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 14 og 15. Forordning 12/98 – ingen.
2007/0097 (COD)
🡻 684/92
⇨ ny
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
af [...]
om fælles regler for international personbefordring med bus
🡻 12/98
om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre personbefordring ad vej i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende
⇩ ny
om fælles regler for adgang til markedet for buskørsel
🡻 684/92, 12/98 (tilpasset)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 75 ⌦ 71 ⌫,
under henvisning til forslag fra Kommissionen 2 ,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 3 ,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 4 ,
efter proceduren i traktatens artikel 251 5 , og
ud fra følgende betragtninger:
⇩ ny
(1)Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus 6 og i Rådets forordning (EF) nr. 12/98 af 11. december 1997 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre personbefordring ad vej i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende 7 . Af klarheds- og forenklingshensyn bør forordningerne omarbejdes og konsolideres i én forordning.
🡻 684/92 betragtning 1 (tilpasset), 12/98 betragtning 2 (tilpasset)
(2) I henhold til Traktatens artikel 75, stk. 1, litra a), Vedtagelsen af en fælles transportpolitik indebærer bl.a., at der fastsættes fælles regler for international personbefordring ad landevej ⌦ og træffes bestemmelse om, ⌫ i henhold til traktatens artikel 75, stk. 1, litra b), indebærer vedtagelsen af en fælles transportpolitik bl.a., at det fastsættes, under hvilke betingelser transportvirksomheder har adgang til at udføre interne transporter i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende.
🡻 12/98 betragtning 1 (tilpasset)
(1)(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2454/92 af 23. juli 1992 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre personbefordring ad landevej i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende (4) blev annulleret af Domstolen i dom af 1. juni 1994 (5);
🡻 684/92 betragtning 2 (tilpasset)
(2)Sådanne regler er fastsat ved forordning nr. 117/66/EØF 8 , forordning (EØF) nr. 516/72 9 og forordning (EØF) nr. 517/72 10 , og nærværende forordning anfægter ikke den grad af liberalisering, som er opnået ved nævnte forordninger;
⇩ ny
(3)For at sikre et sammenhængende regelsæt for international personbefordring med bus i hele Fællesskabet, bør denne forordning gælde for al international buskørsel på Fællesskabets område. Buskørsel fra medlemsstaterne til tredjelande er stadig i vid udstrækning underkastet bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og de pågældende tredjelande. Derfor bør forordningen ikke gælde for den strækning, der tilbagelægges i den medlemsstat, hvor der sker optagning eller afsætning, før de nødvendige aftaler mellem Fællesskabet og de berørte tredjelande er indgået. Forordningen bør dog gælde for transitmedlemsstaters område.
🡻 684/92 betragtning 3
(4)Fri bevægelighed for tjenesteydelser er et grundlæggende princip i den fælles transportpolitik og indebærer, at transportvirksomheder fra alle medlemsstaterne uden forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller hjemsted skal have adgang til de internationale transportmarkeder.
⇩ ny
(5)Til international befordring af personer med bus bør der kræves en fællesskabstilladelse. Transportvirksomheder bør pålægges en forpligtelse til at opbevare en bekræftet kopi af fællesskabstilladelsen i hvert af deres køretøjer for at gøre det lettere for myndighederne at foretage en effektiv kontrol, især for myndigheder uden for den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret. Det bør fastsættes, hvilke betingelser der gælder for udstedelse af fællesskabstilladelserne, hvor længe de er gyldige og hvilke nærmere betingelser der gælder for deres brug. Der bør fastlægges specifikationer for fællesskabstilladelsens og bekræftede kopiers format og andre kendetegn.
🡻 684/92 betragtning 4
(6)Der bør på visse betingelser indføres en fleksibel ordning for pendulkørsel med indlogering, for speciel rutekørsel og for visse former for lejlighedsvis kørsel, således at markedets krav kan imødekommes.
🡻 684/92 betragtning 5
(7)Rutekørsel og pendulkørsel uden indlogering bør fortsat kun kunne udføres på grundlag af tilladelser, men med visse ændringer, navnlig for så vidt angår fremgangsmåden proceduren for meddelelse af tilladelse.
⇩ ny
(8) Fremover bør der gives tilladelse til rutekørsel, medmindre der er klart angivne grunde til at give afslag, som skyldes ansøgerens forhold. Der bør kun være én grund til at give afslag under hensyn til det relevante marked, nemlig at betjening af den rute, med hensyn til hvilken der ansøges om tilladelse, ville have en væsentlig negativ virkning på den økonomiske levedygtighed for en tilsvarende rute, der drives under en offentlig serviceforpligtelse på de direkte berørte strækninger.
🡻 684/92 betragtning 6 (tilpasset)
(6)det bør sikres, at Traktatens konkurrenceregler overholdes;
🡻 12/98 betragtning 3
(3)nævnte bestemmelse indebærer fjernelse af enhver restriktion mod den virksomhed, der udfører tjenesteydelsen, på grund af nationalitet eller som følge af, at virksomheden er hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, hvor tjenesteydelsen skal udføres;
🡻 12/98 betragtning 4
(4)disse ydelser bør være underkastet sammenlignelige ordninger, således at ulighederne med hensyn til konkurrencevilkårene på grund af nationalitet og hjemsted begrænses, og den gradvise tilnærmelse af de nationale lovgivninger fremmes;
🡻 12/98 betragtning 5
(5)der bør anvendes de samme definitioner af de forskellige former for personbefordring med bus som inden for international transport;
🡻 12/98 betragtning 6 (tilpasset)
(9)Det bør sikres, at transportvirksomheder får adgang til visse former for ⌦ national ⌫ personbefordring med bus i medlemsstater, hvor de ikke er hjemmehørende, under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de enkelte former for transport.
🡻 12/98 betragtning 7 (tilpasset)
(7)der bør fastsættes bestemmelser for cabotagekørsel;
🡻 12/98 betragtning 8
(10)Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser 11 anvendes, når transportvirksomheder med henblik på udførelse af speciel rutekørsel udstationerer arbejdstagere fra den medlemsstat, hvor de sædvanligvis arbejder, og der består et ansættelsesforhold mellem transportvirksomhederne og arbejdstagerne.
🡻 12/98 betragtning 9 (tilpasset)
(11)Kun rutekørsel i forbindelse med international rutekørsel, men ikke kørsel i byer og forstæder, bør på visse betingelser, herunder navnlig anvendelse af værtsmedlemsstatens lovgivning, have tilladelse til cabotage; ⌦ åbnes for transportvirksomheder, som ikke er hjemmehørende i medlemsstaten. ⌫
⇩ ny
(12)Medlemsstaterne bør yde hinanden gensidig bistand med henblik på tilfredsstillende anvendelse af denne forordning.
🡻 684/92 betragtning 7 (tilpasset)
⇨ ny
(13)De administrative formaliteter bør lettes i videst muligt omfang ⌦ begrænses mest muligt ⌫ , uden at den kontrol og de sanktioner, som kan sikre den korrekte anvendelse ⇨ og effektiv håndhævelse ⇦ af denne forordning, dog opgives. ⇨Med henblik herpå bør de eksisterende bestemmelser om inddragelse af fællesskabstilladelsen gøres klarere og styrkes. De nuværende bestemmelser bør tilpasses, så alvorlige overtrædelser eller mindre og gentagne overtrædelser, der begås i en anden medlemsstat end etableringsmedlemsstaten, kan straffes effektivt. Sanktionerne bør ikke være diskriminerende og bør stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed. Der bør være mulighed for at indbringe afgørelser om sanktioner til prøvelse for en højere instans ⇦
⇩ ny
(14)Medlemsstaterne bør indføre alle alvorlige overtrædelser samt mindre og gentagne overtrædelser, der er begået af transportvirksomhederne, og som har medført sanktioner, i deres nationale register over transportvirksomheder.
(15)For at styrke og lette udvekslingen af oplysninger mellem de nationale myndigheder bør medlemsstaterne udveksle relevante oplysninger mellem de nationale kontaktpunkter, der er oprettet i henhold til forordning (EF) nr. [XX om om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet] 12 .
🡻 684/92 betragtning 8 (tilpasset)
(8)medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af denne forordning;
🡻 684/92 betragtning 9 (tilpasset)
(9)Kommissionen skal forelægge en rapport om anvendelse af denne forordning, og der bør på grundlag af denne rapport træffes afgørelse om eventuelle fremtidige foranstaltninger på området —
🡻 12/98 betragtning 10 til 15 (tilpasset)
(10)der bør indføres bestemmelser, der giver mulighed for at gribe ind på markedet for de pågældende former for transport i tilfælde af alvorlige forstyrrelser;
(11)der bør nedsættes et rådgivende udvalg til at bistå Kommissionen med at udforme dokumenter vedrørende udførelse af lejlighedsvis cabotagekørsel og rådgive den om beskyttelsesforanstaltninger;
(12)medlemsstaterne bør yde hinanden bistand med henblik på tilfredsstillende gennemførelse af denne forordning, navnlig for så vidt angår sanktioner, der skal finde anvendelse i tilfælde af overtrædelser;
(13)medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af denne forordning;
(14)gennemførelsen af denne forordning bør vurderes på grundlag af en beretning fra Kommissionen;
(15)i henhold til Domstolens ovennævnte dom, hvorved forordning (EØF) nr. 2454/92 blev annulleret, har forordningen fortsat retsvirkning, indtil Rådet har vedtaget nye bestemmelser på området; nærværende forordning vil først blive iværksat atten måneder efter ikrafttrædelsen; retsvirkningerne af den annullerede forordning bør derfor fastholdes, indtil nærværende forordning fuldt ud er bragt i anvendelse -
⇩ ny
(16)De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse nr. 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen 13 .
(17)Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastlægge udformningen af visse dokumenter, der skal bruges ved anvendelsen af denne forordning, og til at tilpasse bilag I og II til den tekniske udvikling. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen og at supplere forordningen med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(18)Af effektivitetshensyn bør de frister, som normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes for så vidt angår vedtagelse af disse foranstaltninger.
(19)Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af denne forordning, navnlig hvad angår sanktioner, som bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.
(20)Målene for den påtænkte handling, der skal træffes, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål, -
🡻 684/92 (tilpasset)
⇨ ny
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
SECTION I Kapitel I
Generelle bestemmelser
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på international personbefordring med bus på Fællesskabets område, som udføres for andres eller for egen regning af transportvirksomheder, der er etableret i en medlemsstat i overensstemmelse med denne stats lovgivning, med køretøjer, der er registreret ⌦ indregistreret ⌫ i samme medlemsstat, og som ved deres indretning og udstyr er egnede og bestemt til at befordre mere end ni personer, føreren indbefattet, samt på tomkørsel i forbindelse med disse former for befordring.
Den omstændighed, at kørslen afbrydes af en strækning, der tilbagelægges med en anden transportform ⌦ et andet transportmiddel ⌫ , eller hvor at der skiftes køretøj, berører ikke anvendelsen af denne forordning.
2. I forbindelse med befordring fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt finder denne forordning anvendelse på ⇨ den strækning, der under transit tilbagelægges i en medlemsstat. ⇦ ⌦ Den finder ikke anvendelse på ⌫ den strækning, der tilbagelægges på optagnings- eller afsætningsmedlemsstatens område ⌦ i den medlemsstat, hvor optagning eller afsætning finder sted, ⌫, så snart ⌦ før ⌫ den nødvendige aftale mellem Fællesskabet og det berørte tredjelande er indgået.
3. Indtil ⌦ de aftaler ⌫, ⌦ der er omhandlet i stk. 2 ⌫, der er indgået aftaler mellem Fællesskabet og de pågældende tredjelande, berører denne forordning ikke bestemmelser vedrørende den i stk. 2 omhandlede transport befordring ⌦ fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt ⌫, som henhører under bilaterale aftaler mellem en medlemsstat og de pågældende tredjelande. Medlemsstaterne skal bestræber sig dog på at justere disse aftaler med henblik på overholdelse af princippet om, at der ikke må ske forskelsbehandling af transportvirksomheder i Fællesskabet.
⇩ ny
4. Denne forordning finder anvendelse på national personbefordring med bus for fremmed regning, som midlertidigt udføres af en transportvirksomhed, der ikke er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, jf. kapitel V.
🡻 684/92 (tilpasset)
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning anvendes følgende definitioner ⌦ forstås ved ⌫ :
1. Rutekørsel
1.1.a)Ved "Rrutekørsel"⌦ : ⌫ forstås personbefordring efter faste tidsintervaller og i en bestemt trafikforbindelse, hvor på- og afstigning kan ske ved forud fastsatte stoppesteder Rutekørsel kan benyttes af alle, uanset om der eventuelt skal foretages reservation.
🡻 11/98 Art. 1.1 (tilpasset)
Karakteren af rutekørsel ændres ikke ved, at driftsvilkårene for kørslen tilpasses.
🡻 684/92 (tilpasset)
1.2.(b)⌦ "speciel rutekørsel": rutekørsel ⌫ befordring, uUanset hvem der organiserer befordringen, betragtes befordring af bestemte kategorier af passagerer, hvorved andre passagerer udelukkes, ligeledes som rutekørsel, såfremt den finder sted på de i nr. 1.1 anførte betingelser. Den pågældende befordring betegnes som «speciel rutekørsel».
Speciel rutekørsel omfatter bl.a.:
a)befordring af arbejdstagere mellem bopæl og arbejde
b)befordring af skoleelever og studerende mellem bopæl og uddannelsesinstitution
c)befordring af militærpersonale og dets familie mellem oprindelsesstat og kaserneområde.
🡻 684/92 (tilpasset)
Karakteren af rutekørsel ændres ikke ved, at den specielle rutekørsel tilrettelægges efter brugernes varierende behov.
1.3.Tilrettelæggelse af parallel eller midlertidig kørsel for samme passagerkreds som for den eksisterende rutekørsel, 1 --- samt den omstændighed, at den eksisterende rutekørsel foretages uden stop ved visse stoppesteder eller med stop ved yderligere stoppesteder, er underkastet de samme regler som den eksisterende rutekørsel.
🡻 684/92 (tilpasset)
3. Lejlighedsvis kørsel
🡻 11/98 Art. 1.1 (tilpasset)
3.1.c)Ved "lejlighedsvis kørsel" ⌦ : ⌫ forstås kørsel, der ikke svarer til ⌦ er omfattet af ⌫ definitionen af rutekørsel, herunder speciel rutekørsel, og som bl.a. er karakteriseret ved ⌦ hvis vigtigste kendetegn er ⌫, at det er grupper ⌦ af passagerer ⌫, der er organiseret ⌦ dannet ⌫ på initiativ af en ordregiver ⌦ kunden ⌫ eller af transportvirksomheden selv, der befordres
Udførelse af parallel eller midlertidig kørsel, der kan sammenlignes med eksisterende rutekørsel, og som tager sigte på samme passagerkreds, kræver tilladelse efter proceduren i afdeling II.
🡻 684/92 (tilpasset)
🡺1 11/98 Art. 1.1
3.3.Kørsel som omhandlet i nærværende nr. 3 mister ikke sin karakter af lejlighedsvis kørsel, fordi den foretages med en vis regelmæssighed.
3.4.Lejlighedsvis kørsel kan udføres af en gruppe transportvirksomheder, der handler på samme ordregivers vegne, og passagererne kan tage en forbindelse undervejs på et af medlemsstaternes områder med en anden transportvirksomhed fra samme gruppe.
Disse transportvirksomheders navne samt tilslutningspunkterne undervejs meddeles til vedkommende medlemsstaters kompetente myndigheder efter nærmere regler, som Kommissionen fastsætter 🡺1 efter proceduren i artikel 16a 🡸.
🡻 11/98 Art. 1.1 (tilpasset)
4. Personbefordring for egen regning
d)Ved "personbefordring for egen regning"⌦ : ⌫ forstås personbefordring, som en fysisk eller juridisk person udfører uden gevinst for øje og i ikke-erhvervsmæssigt øjemed, forudsat ⌦ hvor ⌫
–at personbefordringen kun udgør en biaktivitet for denne fysiske eller juridiske person
–at de benyttede køretøjer er denne fysiske eller juridiske persons ejendom, er købt på afbetaling af denne eller er omfattet af en langvarig leasingaftale, og at de føres af et medlem af denne fysiske eller juridiske persons personale eller af den fysiske person selv
⇩ ny
e)"cabotagekørsel": national personbefordring med bus for fremmed regning, som en transportvirksomhed udfører i en begrænset periode i en værtsmedlemsstat
f)"værtsmedlemsstat": en medlemsstat, hvor en transportvirksomhed udfører transport, ud over i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret
g)"alvorlig overtrædelse eller mindre og gentagne overtrædelser af fællesskabslovgivningen om vejtransport": overtrædelser, der medfører, at vandelskravet ikke er opfyldt, jf. artikel 6, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr xx/xxxx[[om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet]
🡻 684/92 (tilpasset)
Artikel 3
Fri udøvelse af befordringsvirksomhed
1. En transportvirksomhed, der udfører personbefordring for andres regning, ⌦ jf. ⌫ i henhold til artikel 1, kan ⌦ i henhold til denne forordning ⌫ udføre denne befordring, som defineret i artikel 2, ⌦ rutekørsel, herunder speciel rutekørsel og lejlighedsvis rutekørsel med bus ⌫ uden forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller etableringssted hjemsted, hvis den:
🡻 11/98 Art. 1.2 (tilpasset)
a)i den medlemsstat, hvor den er etableret har hjemsted, har tilladelse til at udføre personbefordring med bus i form af rutekørsel, herunder speciel rutekørsel, eller lejlighedsvis kørsel, ⌦ i overensstemmelse med de vilkår for markedsadgang, der er fastsat i den nationale lovgivning ⌫
🡻 684/92 (tilpasset)
b)opfylder betingelserne i fællesskabsbestemmelserne om adgang til erhvervet med personbefordring ad landevej i national indenlandsk og international transport
c)overholder de bestemmelser om trafiksikkerhed, ⌦ vedrørende krav til ⌫ som gælder for førere og køretøjer, ⌦ som er fastsat i navnlig Rådets direktiv 96/53/EF 14 13, Rådets direktiv 92/6/EØF 15 14 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF 16 15. ⌫
2. En transportvirksomhed, der udfører personbefordring for egen regning i henhold til artikel 1, kan udføre befordring, som defineret i artikel 13 5, stk. 5, uden forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller etableringshjemsted, hvis den:
a)i den medlemsstat, hvor den er etableret har hjemsted, har tilladelse til at udføre personbefordring med bus på de betingelser for adgang til markedet, der er fastsat i national lovgivning
b)overholder de bestemmelser om trafiksikkerhed, ⌦ vedrørende krav til ⌫ som gælder for førere og køretøjer, ⌦ som er fastsat i navnlig direktiv 96/53/EF, direktiv 92/6/EØF og direktiv 2003/59/EF. ⌫
🡻 11/98 Art. 1.3 (tilpasset)
Kapitel II
⌦ Fællesskabstilladelse og markedsadgang ⌫
Artikel 3a4
EF-Fællesskabstilladelse
1. Transportvirksomheder, der opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, skal med henblik på udførelse af ⌦ Til ⌫ international personbefordring med bus kræves en EF-fællesskabstilladelse, som er udstedt af de kompetente myndigheder i etableringshjemstedsmedlemsstaten efter modellen i bilaget.
2. De kompetente myndigheder i etableringshjemstedsmedlemsstaten udsteder den originale fællesskabstilladelse til transportvirksomheden⌦ overdrager indehaveren originaleksemplaret af fællesskabstilladelsen ⌫, som ⌦ skal opbevares af transportvirksomheden ⌫ opbevarer originalen tillige med ⌦ samt ⌫ et antal bekræftede kopier svarende til det antal køretøjer til international personbefordring, virksomheden ⌦ indehaveren af tilladelsen ⌫ råder over, idet den enten ejer disse køretøjer, har købt dem på afbetaling eller har lejet eller leaset dem ⌦ som ejer eller på et andet grundlag , navnlig i kraft af en afbetalingsaftale eller en leje- eller leasingkontrakt.⌫.
⇩ ny
Fællesskabstilladelsen og de bekræftede kopier skal være i overensstemmelse med modellen i bilag I.
De skal forsynes med den udstedende myndigheds stempel eller segl samt en original underskrift og et serienummer. Fællesskabstilladelsernes serienumre og de bekræftede kopier skal indføres i det nationale elektroniske register over transportvirksomheder, jf. artikel 15 i forordning (EF) nr. xx/xxxx[om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet], blandt oplysningerne om transportvirksomheden.
Kommissionen tilpasser bilag I til den tekniske udvikling. Da disse foranstaltningerhar til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning , skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 26, stk. 2.
🡻 11/98 Art. 1.3 (tilpasset)
3. Fællesskabstilladelsen udstedes i ⌦ til ⌫ transportvirksomhedens navn. Denne kan ikke overdrage den til tredjemand. ⌦ og kan ikke overdrages. ⌫ En bekræftet kopi af fællesskabstilladelsen skal befinde sig ⌦ opbevares ⌫ i køretøjet og på forlangende forevises kontrolpersonalet.
4. Fællesskabstilladelsen udstedes for en periode på fem år, som kan forlænges.
⇩ ny
Fællesskabstilladelser og bekræftede kopier, der er udstedt inden denne forordnings anvendelsesdato, forbliver gyldige indtil udløbsdatoen.
🡻 11/98 Art. 1.3 (tilpasset)
⇨ ny
5. EF-tilladelsen træder i stedet for det dokument, de kompetente myndigheder i hjemstedsmedlemsstaten har udstedt, som attesterer, at transportvirksomheden har adgang til markedet for international personbefordring ad vej.
6.5. ⌦ I forbindelse med indgivelse af ansøgning om ⌫ Når der ansøges om EF-fællesskabstilladelse, og derefter mindst hvert femte år, skal de kompetente myndigheder i etableringshjemstedsmedlemsstaten kontrollere, om transportvirksomheden ⌦ opfylder eller ⌫ stadig opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1.
7.6. Er betingelserne i artikel 3, stk. 1, ikke opfyldt, skal de kompetente myndigheder i hjemstedsetableringsmedlemsstaten ved en begrundet afgørelse afslå udstedelse eller fornyelse af EF-fællesskabstilladelsen ⇨ eller tilbagkalde tilladelsen ⇦ .
8.7. Medlemsstaterne garanterer, at en transportvirksomhed, der ansøger om eller har fået en EF-fællesskabstilladelse, kan gøre indsigelse mod ⌦ indbringe ⌫ en afgørelse truffet af de kompetente myndigheder i hjemstedsetableringsmedlemsstaten om afslag på ansøgningen eller inddragelse ⌦ tilbagekaldelse ⌫ af tilladelsen ⌦ til prøvelse for en højere instans ⌫ .
10.8. Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om, at EF-fællesskabstilladelsen også skal gælde for udførelse af nationaleinterne transporter.
🡻 11/98 Art. 1.4 (tilpasset)
Artikel 45
Adgang til markedet
1. Der kræves ikke tilladelse til lejlighedsvis kørsel efter artikel 2, nr. 3.1.
🡻 684/92 Art. 2, punkt 1.1., andet punktum (tilpasset)
1. Rutekørsel kan ⌦ skal kunne ⌫ benyttes af alle, uanset om der eventuelt skal ⌦ idet det dog eventuelt kan kræves, at der ⌫ foretages reservation.
🡻 11/98 (tilpasset)
4. Til rutekørsel efter artikel 2, nr. 1.1, første afsnit, og til speciel rutekørsel, der ikke er omfattet af en aftale mellem tilrettelæggeren og transportvirksomheden, ⌦ Der ⌫ kræves der tilladelse ⌦ til rutekørsel ⌫ i overensstemmelse med artikel 5-10 ⌦ bestemmelserne i kapitel III ⌫.
🡻 11/98 Art. 1.1
Karakteren af rutekørsel ændres ikke ved, at driftsvilkårene for kørslen tilpasses.
🡻 684/92 Art. 2, punkt 1.3
1.3. Tilrettelæggelse af parallel eller midlertidig kørsel for samme passagerkreds som for den eksisterende rutekørsel, samt den omstændighed, at den eksisterende rutekørsel foretages uden stop ved visse stoppesteder eller med stop ved yderligere stoppesteder, er underkastet de samme regler som den eksisterende rutekørsel.
🡻 684/92 Art. 2, punkt 1.2., andet afsnit (tilpasset)
⇨ ny
2. Speciel rutekørsel ⌦ udføres på de betingelser, der er fastsat i stk. 1 og ⌫ omfatter bl.a.:
a)befordring af arbejdstagere mellem bopæl og arbejde
b)befordring af skoleelever og studerende mellem bopæl og uddannelsesinstitution
c)befordring af militærpersonale og dets familie mellem oprindelsesstat og kaserneområde.
🡻 684/92 Art. 2, punkt 1.2, tredje afsnit
Karakteren af rutekørsel ændres ikke ved, at den specielle rutekørsel tilrettelægges efter brugernes varierende behov.
🡻 11/98 Art. 1.4 (tilpasset)
2. Der kræves ikke tilladelse til speciel rutekørsel efter artikel 2, nr. 1.2, såfremt sådan kørsel er omfattet af en aftale mellem tilrettelæggeren og transportvirksomheden.
🡻 11/98 Art. 1.4 (tilpasset)
1. 3. Der kræves ikke tilladelse til lejlighedsvis kørsel efter artikel 2, nr. 3.1.
🡻 11/98 Art. 1.1, punkt 3.1, andet afsnit (tilpasset)
Udførelse af parallel eller midlertidig kørsel, der kan sammenlignes med eksisterende rutekørsel, og som tager sigte på samme passagerkreds, kræver ⌦ dog ⌫ tilladelse ⌦ godkendelse ⌫ efter proceduren i afdeling II ⌦ kapitel III ⌫.
🡻 684/92 Art. 2, punkt 3.3. og 3.4.; 11/98 Art. 1.1 (tilpasset);
3.3. ⌦ Lejlighedsvis ⌫ kKørsel som omhandlet i nærværende nr. 3 mister ikke sin karakter af lejlighedsvis kørsel, fordi den foretages med en vis regelmæssighed.
3.4. Lejlighedsvis kørsel kan udføres af en gruppe transportvirksomheder, der handler på samme ordregivers vegne, og passagererne kan tage en forbindelse undervejs på et af medlemsstaternes områder med en anden transportvirksomhed fra samme gruppe.
Disse transportvirksomheders navne samt tilslutningspunkterne undervejs meddeles til vedkommende medlemsstaters kompetente myndigheder efter nærmere regler, som Kommissionen fastsætter 1 efter proceduren i artikel 16a .
⇩ ny
Kommissionen fastsætter procedurerne for at meddele kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater navnene på disse transportvirksomheder og tilslutningspunkterne undervejs. Da disse foranstaltninger har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den, skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 26, stk. 2.
🡻 11/98 Art. 1.4 (tilpasset)
3.4. Der kræves ikke tilladelse til tomkørsel med køretøjer i forbindelse med ⌦ den i stk. 2, tredje afsnit, og stk. 3, nævnte ⌫kørsel som nævnt i stk. 1 og 2.
🡻 684/92 (tilpasset)
5. Ordningen for befordring for egen regning er fastlagt i artikel 13.
🡻 684/92 (tilpasset)
AFDELING IV
BEFORDRING FOR EGEN REGNING
Artikel 13
15. Personbefordring for egen regning nr. 4, er fritaget for enhver ordning med tilladelser og er underkastet en ordning med attester.
🡻 684/92; 11/98 Art. 1.14 (tilpasset)
3. De i stk. 1 omhandlede attester Attesterne udstedes af den kompetente ⌦ myndigheder ⌫ i den medlemsstat, hvor køretøjet er registreret, og gælder for hele strækningen, herunder transitstrækningen.
De skal svare til en model, der er fastlagt af Kommissionen efter proceduren i artikel 16a.
⇩ ny
Kommissionen træffer nærmere bestemmelser om udformningen af attesterne. Da disse foranstaltninger har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den, skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 26, stk. 2.
🡻 11/98 Art. 1.5
AFDELING II Kapitel III
Rutekørsel, der kræver tilladelse
🡻 684/92 (tilpasset)
🡺1 11/98 Art. 1.6
⇨ ny
Artikel 65
Tilladelsens art
1. Tilladelsen udstedes i ⌦ til ⌫ transportvirksomhedens navn. og ⌦ Tilladelsen ⌫ kan ikke overdrages. ⌦ En ⌫ Den virksomhed, der har fået ⌦ en ⌫ tilladelsen, kan dog med den i artikel 67, stk. 1, nævnte myndigheds samtykke udføre befordringen gennem en underleverandør. I så fald angives navnet på sidstnævnte virksomhed og dens rolle som underleverandør på tilladelsen. Underleverandøren skal opfylde kravene i artikel 3, stk. 1.
🡺1 Udføres rutekørsel af flere virksomheder i forening, udstedes tilladelsen i ⌦ til ⌫ alle de deltagende virksomheders navn. 🡸 Den udleveres til den ledende virksomhed med kopi til de øvrige virksomheder. Navnene på samtlige virksomheder angives på tilladelsen.
🡺1 2. Tilladelserne gælder højst fem år. 🡸 Der kan fastsættes en kortere gyldighedsperiode enten på anmodning af ansøgeren, eller efter fælles overenskomst mellem de kompetente myndigheder i de medlemsstater, på hvis område passagerer tages op eller sættes af.
3. Tilladelserne skal indeholde følgende oplysninger:
a)kørslens art
b)ruten, navnlig afgangs- og bestemmelsessted
c)tilladelsens gyldighedsperiode
🡻 11/98 Art. 1.6
d)stoppesteder og køreplaner.
🡻 684/92; 11/98 Art. 1.6 (tilpasset)
4. Tilladelserne skal svare til en model, der er fastlagt af Kommissionen efter proceduren i artikel 16a.
⇩ ny
4. Kommissionen træffer nærmere bestemmelser om udformningen af tilladelserne. Da disse foranstaltninger har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den, skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 26, stk. 2.
🡻 11/98 Art. 1.6
5. Tilladelsen giver transportvirksomheden eller -virksomhederne ret til at udføre rutekørsel i alle de medlemsstater, hvis område ruten passerer.
6. En rutekørselsvirksomhed kan midlertidigt og i særlige situationer benytte ekstra køretøjer.
Transportvirksomheden skal i så fald påse, at følgende dokumenter befinder sig i køretøjet:
a)en kopi af tilladelsen til rutekørsel
b)en kopi af den aftale, der er indgået mellem rutekørselsvirksomheden og den virksomhed, der stiller ekstra køretøjer til rådighed, eller et tilsvarende dokument
c)en bekræftet kopi af den fællesskabstilladelse, der er udstedt til rutekørselsvirksomheden.
🡻 684/92, 11/98 Art. 1.7 (tilpasset)
Artikel 76
Indgivelse af ansøgning om tilladelse
1. Ansøgningen om tilladelse til rutekørsel indgives til den kompetente myndighed i den medlemsstat, på hvis område afgangspunktet er beliggende., i det følgende benævnt «den tilladelsesudstedende myndighed». Ved afgangspunkt forstås en af rutens endestationer.
🡻 684/92; 11/98 Art. 1.7 (tilpasset)
2. Tilladelserne skal svare til en model, der er fastlagt af Kommissionen efter proceduren i artikel 16a.
⇩ ny
2. Kommissionen træffer bestemmelser om udformningen af ansøgningerne. Da disse foranstaltninger har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den, skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 26, stk. 2.
🡻 11/98 Art. 1.7 (tilpasset)
3. Ansøgeren giver til støtte for sin ansøgning om tilladelse alle yderligere oplysninger, som han skønner relevante, eller som den tilladelsesudstedende myndighed anmoder om, herunder bl.a. en plan for driften, således at det kan kontrolleres, at EF-bestemmelserne ⌦ de fællesskabsretlige regler ⌫ om køre- og hviletid overholdes, samt en kopi af fællesskabstilladelsen til international personbefordring for fremmed regning, jf. artikel 3a4.
🡻 11/98 Art. 1.8 (tilpasset)
⇨ ny
Artikel 78
Procedure for udstedelse af tilladelse
1. Tilladelsen udstedes efter aftale med de kompetente myndigheder i alle de medlemsstater, på hvis område passagerer tages op eller sættes af. Den tilladelsesudstedende myndighed sender de nævnte myndigheder og de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvis område gennemkøres, uden at passagerer tages op eller sættes af, en kopi af ansøgningen samt af eventuelle andre relevante dokumenter og anfører sin egen vurdering.
2. De kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er blevet anmodet om at give deres samtykke, meddeler den tilladelsesudstedende myndighed deres afgørelse ⌦ vedrørende ansøgningen inden ⌫ i løbet af to måneder. Denne frist løber fra den dato for modtagelse af anmodningen, som er anført i modtagelsesbeviset. Har ⌦ Hvis ⌫ den tilladelsesudstedende myndighed ikke modtagert svar inden for ⌦ to måneder ⌫nævnte frist, anses de pågældende myndigheder for at have givet deres samtykke, hvorefter den tilladelsesudstedende myndighed ⇨ kan ⇦ udsteder tilladelsen.
Myndighederne i de medlemsstater, hvis område gennemkøres, uden at passagerer tages op eller sættes af, kan meddele den tilladelsesudstedende myndighed deres bemærkninger inden for den i første afsnit fastsatte frist.
3. Den tilladelsesudstedende myndighed træffer afgørelse om ansøgningen inden fire måneder efter datoen for transportvirksomhedens indgivelse af den, jf. dog stk. 7 og 8.
4. Tilladelse gives, medmindre:
a)ansøgeren ikke er i stand til at udføre den kørsel, der ansøges om tilladelse til, med køretøjer, han råder helt over
b)ansøgeren tidligere har overtrådt nationale eller internationale regler om vejtransport, herunder navnlig betingelser og krav i forbindelse med en tilladelse til at udføre international personbefordring, eller har begået ⇨ en ⇦alvorlige overtrædelser ⇨ overtrædelse eller mindre og gentagne overtrædelser ⇦af bestemmelserne om trafiksikkerhed, især vedrørende køretøjsstandarder og førernes køre- og hviletid
c)betingelserne for udstedelse af tilladelse ikke er opfyldt i forbindelse med en ansøgning om fornyelse af en tilladelse
(d)det påvises, at den kørsel, der ansøges om tilladelse til, direkte vil kunne true en virksomhed, der udfører rutekørsel, som der allerede er givet tilladelse til, bortset fra det tilfælde, hvor den pågældende rutekørsel kun udføres af en enkelt transportvirksomhed eller gruppe af transportvirksomheder
e)det viser sig, at der kun ansøges om tilladelse til at udføre de mest indbringende af de kørselsformer, der findes på de pågældende forbindelser
fd)en medlemsstat på grundlag af en detaljeret analyse fastslår, at den pågældende kørsel i alvorlig grad vil true levedygtigheden af en tilsvarende jernbanekørsel rute, ⇨ der drives i henhold til en offentlig tjenesteydelseskontrakt med en offentlig serviceforpligtelse som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. nnnn/yyyy [om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej] 17 16 ⇦ på de pågældende direkte forbindelser. Enhver afgørelse i henhold til denne bestemmelse skal meddeles de pågældende transportvirksomheder med en begrundelse.
Fra den 1. januar 2000 kan Een medlemsstat kan, såfremt en eksisterende international buskørsel i alvorlig grad truer levedygtigheden af en tilsvarende jernbanekørsel rute, ⇨ der drives i henhold til en offentlig tjenesteydelseskontrakt med en offentlig serviceforpligtelse som defineret i forordning (EF) nr. nnnn/yyyy [om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej]⇦ på de pågældende direkte forbindelser, med Kommissionens godkendelse suspendere eller inddrage ⌦ tilbagekalde ⌫ tilladelsen til den internationale buskørsel med seks måneders varsel til transportvirksomheden.
Den omstændighed, at en transportvirksomhed tilbyder priser, der er lavere end de priser, som andre vejtransportvirksomheder tilbyder, eller den omstændighed, at andre vejtransportvirksomheder allerede udfører kørsel på den pågældende forbindelse, kan ikke i sig selv begrunde, at ansøgningen afslås.
5. Den tilladelsesudstedende myndighed samt de kompetente myndigheder i alle de medlemsstater, som medvirker i proceduren for indgåelse af den i stk. 1 nævnte aftale, kan kun afslå ansøgninger af grunde, der er forenelige med ⌦ fastsat i ⌫ denne forordning.
9.6. Når proceduren i denne artikel⌦ stk. 1 til 5 ⌫ er afsluttet, giver den tilladelsesudstedende myndighed alle de i stk. 1 nævnte myndigheder meddelelse herom og sender dem eventuelt en kopi af tilladelsen ⇨ godkender eller afslår den tilladelsesudstedende myndighed officielt ansøgningen. ⇦ ; de kompetente myndigheder i transitmedlemsstaterne kan give afkald på denne meddelelse.
🡻 684/92, Art. 8(2)
Afslag på en ansøgning skal begrundes. Medlemsstaterne sikrer, at transportvirksomhederne har mulighed for at forsvare deres interesser, hvis deres ansøgning afslås.
🡻 11/98 Art. 1.8 (tilpasset)
⇨ ny
⇨ Den tilladelsesudstedende myndighed giver alle de i stk. 1 nævnte myndigheder meddelelse om sin afgørelse og sender dem en kopi af udstedte tilladelser. ⇦
6.7. Lykkes det ikke at indgå den i stk. 1 nævnte aftale, kan sagen forelægges for Kommissionen inden for fem ⇨ en ⇦ måneder regnet fra datoen for transportvirksomhedens indgivelse af anmodningen ⇨ meddelelsen af et afslag på samtykke fra én eller flere medlemsstater, som er blevet hørt i henhold til stk. 1. ⇦
7.8. Efter at have hørt de berørte medlemsstater træffer Kommissionen inden ti uger ⇨ fire måneder fra modtagelse af meddelelsen fra den tilladelsesudstedende myndighed ⇦ en afgørelse, som får virkning tredive dage efter, at den er meddelt de berørte medlemsstater.
8.9. Kommissionens afgørelse er gyldig, indtil der indgås en aftale mellem de berørte medlemsstater.
🡻 684/92 (tilpasset)
🡺1 11/98 Art. 1.9
Artikel 98
Udstedelse og fFornyelse ⌦ og ændring ⌫ af tilladelse
1. Når proceduren i artikel 7 er afsluttet, giver den tilladelsesudstedende myndighed tilladelse eller afslår ansøgningen formelt.
2. Afslag på en ansøgning skal begrundes. Medlemsstaterne sikrer, at transportvirksomhederne har mulighed for at forsvare deres interesser, hvis deres ansøgning afslås.
3. Artikel 78 finder tilsvarende anvendelse på ansøgninger om fornyelse af en tilladelse eller om ændring af de betingelser, hvorunder den pågældende kørsel skal udføres.
I tilfælde af en mindre ændring af betingelserne for kørslen, navnlig tilpasning af 🡺1 intervaller 🡸, takster og køreplan, er det tilstrækkeligt, at den tilladelsesudstedende myndighed meddeler de øvrige berørte medlemsstater disse oplysningerne ⌦ om ændringen ⌫.
De berørte medlemsstater kan desuden aftale, at den tilladelsesudstedende myndighed på egen hånd kan træffe beslutning om ændring af betingelserne for kørslen.
Artikel 109
Tilladelsens ophør
1. En tilladelse til rutekørsel ophører ved gyldighedsperiodens udløb eller tre måneder efter, at den tilladelsesudstedende myndighed fra indehaveren af tilladelsen har modtaget meddelelse om, at han agter at ophøre med at drive ruten, jf. dog ⌦ bestemmelserne i forordning (EF) nr. XX/aaaa [om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej] ⌫ Article 14 of Regulation (EEC) No 1191/69 1817. Meddelelsen skal begrundes.
2. Bortfalder transportbehovet, ⌦ er ⌫ nedsættes fristen i stk. 1 til en måned.
3. Den tilladelsesudstedende myndighed underretter de kompetente myndigheder i de andre berørte medlemsstater om tilladelsens ophør.
54. Indehaveren af tilladelsen skal ved passende bekendtgørelse og med en måneds varsel underrette brugerne om, at kørslen indstilles.
Artikel 1011
Transportvirksomhedernes forpligtelser
1. En transportvirksomhed, der udfører rutekørsel, skal, undtagen i tilfælde af force majeure ⌦ , ⌫ og indtil tilladelsesperiodens udløb, træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at befordringen opfylder kravene med hensyn til kontinuitet, regelmæssighed og kapacitet samt de øvrige vilkår, som er fastsat af den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 56, stk. 3.
2. Transportvirksomheden skal bekendtgøre rute, stoppesteder, køreplan, takster og de øvrige vilkår for driften, i det omfang disse ikke er fastsat i lovgivningen, således at oplysningerne er let tilgængelige for alle brugere.
3. Med forbehold af forordning ⌦ (EF) nr. XX/aaaa [om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej] ⌫ forordning (EØF) nr. 1191/69 kan de berørte medlemsstater, efter fælles overenskomst og efter aftale med tilladelsens indehaver, ændre vilkårene for driften af en rute.
AFDELING III Kapitel IV
🡻 11/98 Art. 1.11
Lejlighedsvis kørsel og anden kørsel, der ikke kræver tilladelse
🡻 11/98 Art. 1.12 (tilpasset)
⇨ ny
Artikel 1211
Kørselsblad ⌦ Kontroldokumenter ⌫
1. De former for ⌦ Lejlighedsvis ⌫ kørsel der er nævnt i artikel 4, stk. 1, udføres i henhold til et kørselsblad, ⌦ med undtagelse af kørsel, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, andet afsnit ⌫.
2. Transportvirksomheder, der udfører lejlighedsvis kørsel, skal udfylde et kørselsblad inden hver tur.
3. Kørselsbladet skal mindst indeholde følgende oplysninger:
(a)kørslens art
(b)hovedruten
(c)den eller de berørte transportvirksomheder.
⇨ 4. Kommissionen træffer nærmere bestemmelser om udformningen af kørselsbladet og om dets brug. Da disse foranstaltninger har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den, skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 26, stk. 2. ⇦
45. Kørselsbladshæfterne udleveres af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret har hjemsted, eller af et andet af disse myndigheder udpeget organ.
⇨ 6. Kommissionen træffer nærmere bestemmelser om udformningen af kørselsbladshæftet og om dets brug. Da disse foranstaltninger har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den, skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 26, stk. 2.⇦
5. Kommissionen fastlægger efter proceduren i artikel 16a en model for kørselsbladet samt de nærmere bestemmelser for anvendelsen af det.
⇨ 7. I de i artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, omhandlede tilfælde af speciel rutekørsel udgør kontrakten eller en bekræftet kopi heraf kontroldokumentet. ⇦
🡻 684/92 (tilpasset)
🡺 11/98 Art. 1.14
Artikel 1312
Lokale udflugter
I forbindelse med international lejlighedsvis kørsel kan en transportvirksomhed udføre lejlighedsvis kørsel (lokale udflugter) i en anden medlemsstat end den, hvori den erhar etablerethjemsted.
Denne kørsel skal foregå med passagerer, som ikke har bopæl i den pågældende stat, og som forudgående er blevet befordret af samme transportvirksomhed i en af de i stk. 1 første afsnit nævnte former for international kørsel, og skal foretages med samme køretøj eller et køretøj fra samme transportvirksomhed eller gruppe af transportvirksomheder.
AFDELING IV
BEFORDRING FOR EGEN REGNING
Artikel 13
1. Befordring ad vej for egen regning som defineret i artikel 2, nr. 4, er fritaget for enhver ordning med tilladelser og er underkastet en ordning med attester.
🡻 684/92 (tilpasset)
🡺1 11/98 Art. 1.14
3. De i stk. 1 omhandlede attester udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor køretøjet er registreret, og gælder for hele strækningen, herunder transitstrækningen.
De skal svare til en model, der er fastlagt af Kommissionen 🡺1 efter proceduren i artikel 16a 🡸.
🡻 12/98 (tilpasset)
⇨ ny
Kapitel V
⌦ Cabotagekørsel ⌫
Artikel 141
⌦ Princip ⌫
1. Enhver transportvirksomhed med en EF-fællesskabstilladelse som omhandlet i artikel 3a i Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus (1), der udfører personbefordring ad vej for fremmed regning, har adgang til på de betingelser, der er fastsat i dette kapitelnærværende forordning, og uden forskelsbehandling på grund af nationalitet eller etableringssted midlertidigt at udføre intern personbefordring ad vej for fremmed regning i en anden medlemsstat, i det følgende benævnt »værtsmedlemsstaten«, uden at have hjemsted eller andet forretningssted dér ⌦ de former for cabotagekørsel, der er anført i artikel 15 ⌫.
Denne interne personbefordring benævnes i det følgende »cabotagekørsel«.
Artikel 5
2. EF-tilladelsen eller Een bekræftet genpart ⌦ kopi ⌫ af ⌦ fællesskabstilladelsen ⌫ den skal befinde sig ⌦ opbevares ⌫ i køretøjet og på forlangende forevises kontrolpersonalet.
Artikel 153
⌦ Tilladt cabotagekørsel ⌫
Cabotagekørsel er tilladt ved følgende former for kørsel:
(1)a)speciel rutekørsel, forudsat at der er indgået en aftale herom mellem arrangøren og transportvirksomheden
(2)b)lejlighedsvis kørsel
(3)c)rutekørsel, forudsat at denne kørsel der udføres af en transportvirksomhed, der ikke er hjemmehørende i værtsmedlemsstaten, under international rutekørsel i overensstemmelse med denne forordning, (EØF) nr. 684/92 ⌦ med undtagelse af befordring til opfyldelse af transportbehovene i en bykerne eller et byområde og af transportbehovene mellem en bykerne eller et byområde og de dertil hørende forstæder ⌫. Cabotagekørsel kan kun ⌦ må kun ⌫ udføres i forbindelse med denne internationale transport. Kørsel i byer og forstæder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for dette nummer.
Ved »kørsel i byer og forstæder« forstås befordring, der opfylder behovene i en bykerne eller et byområde samt behovene for befordring mellem denne bykerne eller dette byområde og de dertil hørende forstæder.
Artikel 164
⌦ Regler for cabotagekørsel ⌫
1. Udførelsen af cabotagekørsel i henhold til artikel 315 er med forbehold af anvendelsen af fællesskabslovgivningen ⌦ , medmindre andet er fastsat i de fællesskabsretlige regler, ⌫ underkastet værtsmedlemsstatens love og administrative bestemmelser for så vidt angår følgende områder:
a)priser og betingelser for transportaftalen
b)køretøjers vægt og dimensioner Vægt og dimensioner kan eventuelt overstige dem, der gælder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, men de kan under ingen omstændigheder overstige de tekniske værdier, der er angivet i typeattesten
c)forskrifter vedrørende befordring af visse kategorier af passagerer såsom skoleelever, børn og bevægelseshæmmede
d)⇨ arbejdstid, ⇦ ⌦ samt ⌫ køre- og hviletid
e)moms på transportydelser. På dette område gælder artikel 21, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag 19 18 for de ydelser, der er omhandlet i artikel 1 i denne forordning.
Vægt og dimensioner ⌦ jf. første afsnit, litra b) ⌫ kan eventuelt overstige dem, der gælder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, men de kan under ingen omstændigheder overstige ⇨ de grænser, som værtsmedlemsstaten har fastsat for national trafik, eller ⇦ de tekniske værdier, der er angivet i typeattesten ⌦ data, der fremgår af de beviser, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1 i direktiv 96/53 ⌫.
2. Udførelsen af cabotagekørsel i forbindelse med den i artikel 3, nr. 3 15, litra c), nævnte form for kørsel er med forbehold af anvendelse af fællesskabslovgivningen ⌦ , medmindre andet er fastsat i de fællesskabsretlige regler ⌫ underkastet værtsmedlemsstatens love og administrative bestemmelser med hensyn til tilladelser, udbudsprocedurer, de pågældende trafikforbindelser samt regelmæssighed, kontinuitet, hyppighed og ruter.
3. Køretøjer, der anvendes til cabotagekørsel, skal opfylde de tekniske standarder for køretøjers konstruktion og udstyr, der gælder for køretøjer, som er godkendt til kørsel i international transport.
4. De i stk. 1 og 2 omhandlede nationale ⌦ love og administrative ⌫ bestemmelser skal anvendes på ikke-hjemmehørende transportvirksomheder på samme betingelser som dem, medlemsstaten pålægger hjemmehørende virksomheder, for i praksis at forhindre enhver åbenlys eller skjult forskelsbehandling på grund af nationalitet eller etableringssted.
5. Viser erfaringen, at det er nødvendigt at ændre listen over områderne for værtsmedlemsstatens bestemmelser i stk. 1, træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.
Artikel 176
⌦ Kontroldokumenter i forbindelse med cabotagekørsel ⌫
1. Cabotagekørsel i form af lejlighedsvis kørsel finder sted i henhold til et kontroldokument, kørselsbladet, ⌦ jf. artikel 12, ⌫ der skal befinde sig ⌦ opbevares ⌫ i køretøjet og på forlangende forevises kontrolpersonalet.
2. Kørselsbladet, som Kommissionen udarbejder en model til efter proceduren i artikel 8, skal indeholde følgende oplysninger:
a)afgangs- og bestemmelsessted for kørslen
b)datoerne for kørslens begyndelse og afslutning.
3. Kørselsbladene udleveres i form af hæfter, ⌦ jf. artikel 12, ⌫ der attesteres af den kompetente myndighed eller det kompetente organ i etableringsmedlemsstaten. Kommissionen udarbejder en model til hæftet med kørselsbladene efter proceduren i artikel 8.
4. I forbindelse med speciel rutekørsel træder ⌦ udgør ⌫ aftalen mellem transportvirksomheden og transportarrangøren eller en bekræftet genpart ⌦ kopi ⌫ af den i stedet for kontroldokumentet.
Dog udfyldes kørselsbladet, således at det giver en månedlig oversigt.
5. De anvendte kørselsblade tilbagesendes til den kompetente myndighed eller det kompetente organ i etableringsmedlemsstaten efter regler, som fastlægges af myndigheden eller organet.
Artikel 7
1. Ved udgangen af hvert kvartal og inden for en frist på tre måneder, som Kommissionen i det i artikel 9 omhandlede tilfælde kan nedsætte til én måned, sender den kompetente myndighed eller det kompetente organ i hver enkelt medlemsstat Kommissionen oplysninger vedrørende den cabotagekørsel i form af speciel rutekørsel og lejlighedsvis kørsel, som hjemmehørende transportvirksomheder har udført i det pågældende kvartal.
Denne underretning sker ved hjælp af et skema, der udarbejdes i overensstemmelse med en model, der fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 8.
2. Værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder sender en gang om året Kommissionen en statistisk oversigt over antallet af tilladelser til cabotagekørsel, der udføres i form af rutekørsel som omhandlet i artikel 3, nr. 3.
3. Kommissionen sender snarest muligt medlemsstaterne oversigter udarbejdet på grundlag af de oplysninger, den har modtaget i henhold til stk. 1.
Artikel 9
1. I tilfælde af alvorlige forstyrrelser af markedet for intern transport inden for et bestemt geografisk område, som skyldes cabotagekørsel, eller som forværres deraf, kan enhver medlemsstat forelægge sagen for Kommissionen med henblik på vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger, idet medlemsstaten meddeler Kommissionen de nødvendige oplysninger, samt hvilke foranstaltninger den påtænker at træffe over for de hjemmehørende transportvirksomheder.
2. I stk. 1 forstås ved
- »alvorlige forstyrrelser af markedet for intern transport inden for et bestemt geografisk område«: at der på dette marked opstår problemer, der er specifikke for dette marked, og som medfører et alvorligt og tilsyneladende vedvarende udbudsoverskud i forhold til efterspørgslen, hvilket indebærer en trussel for mange transportvirksomheders økonomiske ligevægt og overlevelsesevne
- »geografisk område«: et område, som omfatter en del af eller hele en medlemsstats område, eller som udstrækker sig over en del af andre medlemsstaters område eller hele deres område.
3. Kommissionen undersøger situationen og træffer efter høring af det rådgivende udvalg inden for en frist på en måned efter modtagelsen af medlemsstatens anmodning afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at træffe beskyttelsesforanstaltninger, og vedtager sådanne, hvis det er tilfældet.
Gyldighedsperioden for de foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel, er højst seks måneder og kan forlænges én gang med samme tidsbegrænsning.
Kommissionen underretter straks medlemsstaterne og Rådet om enhver afgørelse, der træffes i henhold til dette stykke.
4. Træffer Kommissionen afgørelse om at træffe beskyttelsesforanstaltninger vedrørende en eller flere medlemsstater, skal de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder træffe foranstaltninger af tilsvarende omfang over for de hjemmehørende transportvirksomheder og underrette Kommissionen herom.
Sidstnævnte foranstaltninger anvendes senest fra samme dato som de beskyttelsesforanstaltninger, Kommissionen har truffet afgørelse om.
5. Hver medlemsstat kan forelægge den i stk. 3 nævnte kommissionsafgørelse for Rådet inden for en frist på 30 dage fra datoen for meddelelsen af den.
Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse inden for en frist på 30 dage fra den dato, hvor det får sagen forelagt af en medlemsstat, eller, hvis det får sagen forelagt af flere medlemsstater, fra den dato, hvor det får den forelagt første gang.
De i stk. 3, andet afsnit, fastsatte gyldighedsbegrænsninger gælder for Rådets afgørelse.
De kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater skal træffe foranstaltninger af tilsvarende omfang over for de hjemmehørende transportvirksomheder og underrette Kommissionen herom.
Træffer Rådet ikke afgørelse inden for den frist, der er nævnt i andet afsnit, bliver Kommissionens afgørelse endelig.
6. Finder Kommissionen, at de i stk. 3 omhandlede foranstaltninger skal videreføres, forelægger den et forslag for Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
🡻 684/92 (tilpasset)
AFDELING V Kapitel VI
Kontrol og sanktioner
Artikel 1814
Rejsehjemmel
1. Passagerer, som benytter ⌦ Transportvirksomheder, som udfører ⌫ rutekørsel, med undtagelse af speciel rutekørsel, skal under hele turen medføre ⌦ udstede ⌫ en individuel eller kollektiv rejsehjemmel med angivelse af:
a)afgangs- og bestemmelsessted, og i givet fald om der er tale om en returbillet
b)rejsehjemlens gyldighedsperiode
🡻 11/98 Art. 1.15
c)takst.
🡻 684/92 (tilpasset)
2. Den i stk. 1 omhandlede rejsehjemmel ⌦ skal ⌫ forevises på forlangende ⌦ forevises ⌫ for enhver hertil bemyndiget kontrollør.
Artikel 1915
Kontrol under befordringen og i virksomhederne
1. Tilladelsen eller kontroldokumentet medføres i køretøjet og forevises på forlangende for enhver bemyndiget kontrollør.
I de i artikel 4, stk. 2, nævnte tilfælde erstatter kontrakten eller en bekræftet kopi heraf kontroldokumentet.
2. Transportvirksomheder, der udfører international personbefordring med bus, skal tillade kontrol med henblik på at sikre, at driften udføres forskriftsmæssigt, særlig med hensyn til køre- og hviletider. Som led i gennemførelsen af denne forordning er kontrollørerne bemyndiget til:
a)at kontrollere bøger og andre dokumenter vedrørende virksomhedens drift
b)at tage kopier eller uddrag af bøger og dokumenter på stedet
c)at få adgang til alle virksomhedens kontorer, anlæg og køretøjer
d)at få udleveret alle oplysninger, der findes i bøger, dokumenter og databanker.
🡻 12/98 (tilpasset)
⇨ ny
Artikel 2011
⌦ Gensidig assistance ⌫
1. Medlemsstaterne yder hinanden bistand med henblik på anvendelsen af denne forordning. ⇨ De udveksler oplysninger via de nationale kontaktpunkter, der er oprettet i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. xx [om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet]. ⇦
🡻 684/92 Art. 16 (5)
Medlemsstaterne giver på anmodning hinanden enhver relevant oplysning, som de er i besiddelse af, om:
–overtrædelser af denne forordning og af andre fællesskabsregler om international personbefordring med bus, der er begået på deres område af en transportvirksomhed fra en anden medlemsstat, samt om iværksatte sanktioner
–sanktioner, der er iværksat over for nationale transportvirksomheder for overtrædelser begået på en anden medlemsstats område.
🡻 11/98 Art. 1.16 (tilpasset)
⇨ ny
Artikel 2116
Sanktioner og gensidig assistance
⌦ Tilbagekaldelse af fællesskabstilladelse og tilladelse til international rutekørsel ⌫
1. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret har hjemsted, inddrager ⌦ tilbagekalder ⌫ den i artikel 3a4omhandlede EF-fællesskabstilladelse, hvis indehaveren:
(a)ikke længere opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1
(b)har givet urigtige oplysninger i forbindelse med udstedelsen af EF-fællesskabstilladelsen.
2. Den tilladelsesudstedende myndighed inddrager ⌦ tilbagekalder ⌫ tilladelsen til international rutekørsel, hvis indehaveren ikke længere opfylder de betingelser, der har været bestemmende for udstedelsen af tilladelsen i medfør af denne forordning, og navnlig hvis den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret har hjemsted, fremsætter anmodning herom. Den tilladelsesudstedende myndighed underretter omgående de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat herom.
Artikel 22
⌦ Sanktioner fra etableringsmedlemsstatens side ⌫
1.3. Ved ⌦ I tilfælde af ⌫ en alvorlig overtrædelse eller gentagne tilfælde af mindre overtrædelser af bestemmelserne om personbefordring og trafiksikkerhed ⇨ fællesskabslovgivningen om vejtransport, som begås eller konstateres i en medlemsstat, ⇦navnlig for så vidt angår køretøjsstandarder og førernes køre- og hviletid samt udførelse uden tilladelse af parallel eller midlertidig kørsel, jf. artikel 5, stk. 1, fjerde afsnit2, nr. 1.3, ⇨ udsteder ⇦ de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den transportvirksomhed, der har begået overtrædelsen, er etableret har hjemsted, ⇨ en advarsel og kan bl.a. pålægge følgende administrative sanktioner: ⇦blandt andet tage skridt til inddragelse af EF-tilladelsen eller midlertidig og/eller delvis inddragelse af de bekræftede kopier af EF-tilladelsen
a)midlertidig og/eller delvis inddragelse ⌦ tidsbegrænset eller varig tilbagekaldelse af nogle eller alle ⌫ bekræftede kopier af fællesskabstilladelsen
b)⌦ tidsbegrænset eller varig tilbagekaldelse af fællesskabstilladelsen ⌫.
Hvilke sanktioner der anvendes, afhænger af, hvor grov en overtrædelse indehaveren af en EF-fællesskabstilladelse har begået, og af, hvor mange bekræftede kopier indehaveren har vedrørende ⌦ Sanktionerne fastsættes under hensyn til grovheden af den overtrædelse, indehaveren af fællesskabstilladelsen har begået, og under hensyn til, hvor mange bekræftede kopier af tilladelsen vedkommende råder over i alt med henblik på ⌫ international personbefordring. 2.4. Medlemsstaternes kompetente myndigheder forbyder på deres område en transportvirksomhed at udføre international personbefordring i henhold til ⌦ omfattet af ⌫ denne forordning ⌦ på deres område ⌫, hvis virksomheden gentagne gange har begået alvorlige overtrædelser af ⌦ fællesskabslovgivningen om vejtransport ⌫ bestemmelserne om trafiksikkerhed, især vedrørende køretøjsstandarder og førernes køre- og hviletid. De underretter omgående de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat herom.
⇩ ny
3. I de i artikel 23, stk. 1, anførte tilfælde afgør de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, om den pågældende transportvirksomhed skal pålægges sanktioner. De underretter hurtigst muligt og senest tre måneder efter at have fået kendskab til overtrædelsen de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor overtrædelserne er konstateret, om hvilke sanktioner i nærværende artikels stk. 1 og 2 der er pålagt. Hvis det ikke har været muligt at pålægge sanktioner, giver de en begrundelse herfor.
4. De kompetente myndigheder skal tage hensyn til, om der allerede er pålagt sanktioner i den medlemsstat, hvor overtrædelserne er konstateret, og sikre sig, at de sanktioner, der pålægges den pågældende transportvirksomhed, samlet set står i et rimeligt forhold til den eller de overtrædelser, der ligger til grund for sanktionerne.
Den sanktion, de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten pålægger efter høring af værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder, kan i de i artikel 23, stk. 1, anførte tilfælde omfatte tilbagekaldelse af vejtransporttilladelsen.
5. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, kan også i henhold til national lovgivning anlægge sag mod den pågældende transportvirksomhed ved en kompetent national retsinstans. De underretter værtsmedlemsstatens kompetente myndighed om beslutninger herom.
6. Medlemsstaterne sikrer, at transportvirksomhederne har adgang til at indbringe administrative sanktioner, der pålægges dem i henhold til denne artikel til prøvelse for en højere instans.
🡻 11/98 Art. 1.16
5. Medlemsstaterne giver på anmodning hinanden enhver relevant oplysning, som de er i besiddelse af, om:
–overtrædelser af denne forordning og af andre fællesskabsregler om international personbefordring med bus, der er begået på deres område af en transportvirksomhed fra en anden medlemsstat, samt om iværksatte sanktioner
–sanktioner, der er iværksat over for nationale transportvirksomheder for overtrædelser begået på en anden medlemsstats område.
⇩ ny
Artikel 23
Sanktioner fra værtsmedlemsstatens side
1. Hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat har kendskab til, at en ikke-hjemmehørende transportvirksomhed har begået en alvorlig overtrædelse eller mindre og gentagne overtrædelser af denne forordning eller af fællesskabslovgivningen om vejtransport, sender den medlemsstat, hvor overtrædelsen er konstateret, hurtigst muligt og senest en måned efter at have fået kendskab til overtrædelsen følgende oplysninger til myndighederne i etableringsmedlemsstaten:
a)en beskrivelse af overtrædelsen samt dato og klokkeslæt for overtrædelsen
b)hvilken kategori overtrædelsen tilhører samt overtrædelsens art og grovhed
c)de pålagte sanktioner og de gennemførte sanktioner.
De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten kan anmode etableringsmedlemsstatens myndigheder om at iværksætte administrative sanktioner i henhold til artikel 22.
🡻 12/98 (tilpasset)
⇨ ny
2. Værtsmedlemsstaten kan iværksætte sanktioner mod en ikke-hjemmehørende transportvirksomhed, der på dens område overtræder denne forordning eller nationale bestemmelser og fællesskabsbestemmelser på transportområdet i forbindelse med cabotagekørsel, uden at dette dog udelukker en eventuel strafforfølgning. Den iværksætter disse sanktioner uden at udøve forskelsbehandling, og i overensstemmelse med stk. 3,3. De i stk. 2 omhandlede sanktioner de kan bl.a. bestå i en advarsel ⌦ og/ ⌫eller, i tilfælde af ⌦ en ⌫ alvorlige ⌦ overtrædelse ⌫ eller ⌦ mindre og ⌫ gentagne overtrædelser, i et midlertidigt forbud mod cabotagekørsel på den værtsmedlemsstats område, hvor overtrædelsen er begået.
⇨ 3. Medlemsstaterne sikrer, at transportvirksomhederne har adgang til at indbringealle administrative sanktioner, der pålægges dem i henhold til denne artikel,til prøvelse for en højere instans. ⇦
Forevises der en forfalsket EF-tilladelse, national tilladelse eller bekræftet genpart, inddrages det forfalskede dokument straks og sendes efter omstændighederne snarest muligt til den kompetente myndighed i transportvirksomhedens hjemstedsmedlemsstat.
4. Værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder underretter hjemstedsmedlemsstatens kompetente myndigheder om de begåede overtrædelser og om, hvilke sanktioner der eventuelt er iværksat over for transportvirksomheden, og de kan ved alvorlige eller gentagne overtrædelser lade ovennævnte underretning ledsage af en anmodning om, at der iværksættes sanktioner.
I tilfælde af alvorlige eller gentagne overtrædelser vurderer hjemstedsmedlemsstatens kompetente myndigheder, om der skal iværksættes en sanktion mod den pågældende transportvirksomhed; de skal tage hensyn til den sanktion, der eventuelt er iværksat i værtsmedlemsstaten, og sikre sig, at de sanktioner, der iværksættes mod den pågældende transportvirksomhed, som helhed står i forhold til den eller de overtrædelser, der har foranlediget sanktionerne.
Den sanktion, de kompetente myndigheder i hjemstedsmedlemsstaten iværksætter efter høring af værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder, kan medføre inddragelse af tilladelsen til at udføre personbefordring ad vej.
Hjemstedsmedlemsstatens kompetente myndigheder kan ligeledes i overensstemmelse med national ret indklage den pågældende transportvirksomhed for en kompetent national instans.
De underretter værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder om de afgørelser, der træffes i medfør af dette stykke.
Artikel 12
Medlemsstaterne sikrer, at transportvirksomhederne kan indbringe alle administrative sanktioner, der iværksættes over for dem, for en højere instans.
⇩ ny
Artikel 24
Opførelse i nationalt register
Medlemsstaterne sørger for, at alvorlige overtrædelser samt gentagne og mindre overtrædelser af fællesskabslovgivningen om vejtransport, der er begået af transportvirksomheder etableret på deres område, og som har ført til pålæggelse af sanktioner i en medlemsstat, registreres sammen med de pålagte sanktioner i det nationale register over transportvirksomheder, der er oprettet i henhold til forordning (EF) nr. xx/xxxx [om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet]. Oplysninger i registeret om en tidsbegrænset eller varig tilbagekaldelse af en fællesskabstilladelse skal opbevares i databasen i mindst to år.
🡻 11/98 Art. 1.17 (tilpasset)
Artikel 16a
Når der henvises til proceduren i denne artikel, bistås Kommissionen af det rådgivende udvalg, der er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 12/98 af 11. december 1997 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre personbefordring ad vej i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende 2019, og som har Kommissionens repræsentant som formand.
Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget spørgsmålet haster, i givet fald ved afstemning.
Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.
Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.
🡻 12/98 (tilpasset)
Artikel 13
1. Senest den 30. juni 1998 aflægger Kommissionen beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af anvendelsen af forordning (EØF) nr. 2454/92 og om, hvordan rutekørslen fungerer i medlemsstaterne.
2. Senest den 31. december 1999 aflægger Kommissionen beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning, bl.a. om cabotagekørslens indvirkning på markedet for intern transport.
Artikel 15
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Den anvendes fra den 11. juni 1999.
🡻 684/92 (tilpasset)
AFDELING VI Kapitel VII
Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser ⌦ Gennemførelse ⌫
Artikel 17
Overgangsbestemmelser
Tilladelser til kørsel, som allerede er givet på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, gælder fortsat indtil deres udløb, for så vidt der kræves tilladelse for den pågældende kørsel.
Artikel 18 25
Aftaler mellem medlemsstater
1. Medlemsstaterne kan indgå bilaterale og multilaterale aftaler med henblik på større liberalisering af den virksomhed, der er omfattet af denne forordning, navnlig for så vidt angår ordningen med tilladelser og forenklingen af eller fritagelsen for ⌦ afskaffelsen af ⌫ kontroldokumenter.
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om aftaler, der indgås i henhold til stk. 1.
⇩ ny
Artikel 26
Udvalg
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 2120.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, artikel 5a, stk. 5, litra b), og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Fristerne i artikel 5a, stk. 3, litra c) og artikel 5a, stk. 4, litra b) og e), i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.
🡻 12/98
Artikel 14
Medlemsstaterne sætter i tide de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at gennemføre denne forordning. De underretter Kommissionen herom.
🡻 684/92 (tilpasset)
Artikel 2719
Gennemførelse ⌦ Sanktioner ⌫
Medlemsstaterne træffer inden den 1. juni 1992 og efter høring af Kommissionen de foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelse af denne forordning, og meddeler disse til Kommissionen.
🡻 11/98 Art. 1.18 (tilpasset)
Medlemsstaterne træffer navnlig foranstaltninger vedrørende midler til kontrol samt ⌦ fastsætter bestemmelser om ⌫ sanktioner ved ⌦ for ⌫ overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre ⌦ gennemførelsen heraf ⌫ , at disse sanktioner iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse foranstaltninger senest ⌦ den [tolv måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] ⌫ ⌦ Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser ⌫ og så hurtigt som muligt om eventuelle ⌦ meddeler omgående senere ⌫ ændringer ⌦ af betydning for bestemmelserne ⌫ .
De sikrer, at alle sådanne foranstaltninger gennemføres uden forskelsbehandling på grund af transportvirksomhedens nationalitet eller hjemsted.
⇩ ny
Artikel 28
Rapportering
1. Senest den 31. januar hvert år underretter medlemsstaterne Kommissionen om antallet af tilladelser til rutekørsel, der er udstedt det foregående år, og om det samlede antal tilladelser tl rutekørsel, der er gyldige ved udløbet af den pågældende rapporteringsperiode. Disse oplysninger gives særskilt for hvert destinationsland for en rutekørsel. Medlemsstaterne meddeler også Kommissionen oplysningerne vedrørende cabotagekørsel, i form af speciel rutekørsel og lejlighedsvis kørsel, som er udført af hjemmehørende transportvirksomheder i rapporteringsperioden.
2. Senest den 31. januar hvert år sender værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder Kommissionen en statistisk oversigt over antallet af tilladelser til cabotagekørsel, der udføres i form af rutekørsel som omhandlet i artikel 15, litra c).
3. Kommissionen træffer bestemmelser om udformningen af den statistiske oversigt, der skal anvendes til meddelelser i henhold til stk. 2. Da disse foranstaltninger har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den, skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 26, stk. 2.
🡻 11/98 Art. 1.3 (tilpasset)
9.4. Medlemsstaterne underretter senest den 31. januar hvert år Kommissionen om antallet af transportvirksomheder med fællesskabstilladelse pr. 31. december det foregående år og antallet af bekræftede kopier svarende til køretøjer, som var i drift på denne dato.
🡻 684/92 (tilpasset)
Artikel 20
Rapport og forslag fra Kommissionen
1. Kommissionen aflægger rapport til Rådet inden den 1. juli 1995 om gennemførelsen af denne forordning. Inden den 1. januar 1996 forelægger den Rådet et forslag til forordning om forenkling af procedurerne, herunder — afhængigt af rapportens konklusioner — afskaffelse af tilladelserne.
2. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal inden den 1. januar 1997 på grundlag af det i stk. 1 nævnte forslag fra Kommissionen.
Artikel 21
Ophævelse
1. Forordning nr. 117/66/EØF, (EØF) nr. 516/72 og (EØF) nr. 517/72 ophæves.
2. Henvisninger til de ophævede forordninger skal anses for henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 22
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Den anvendes fra den 1 juni 1992.
🡻
Kapitel VIII
Afsluttende bestemmelser
Artikel 29
Ophævelse
Forordning (EØF) nr. 684/92 og (EF) nr. 12/98 ophæves.
Henvisninger til de ophævede forordninger betragtes som henvisninger til nærværende forordning og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag II.
Artikel 30
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den [...].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den [...]
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand
Formand
[...]
[...]
🡻 11/98 Art. 1, punkt 19 (tilpasset)
🡺1 1791/2006 Bilag, punkt 6(B)(3)
🡺2 Tiltrædelsesakten af 2003
⇨ ny
BILAG ⌦ I ⌫
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
(a)
(Kraftigt blåt papir – format: DIN A4⌦ Lyseblåt syntetisk papir, mindst 150g/m2, format: DIN A4 ⌫)
(Tilladelsens side 1)
(Teksten er affattet på det/de/et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder tilladelsen)
Nationalitetsbetegnelse(1) for den medlemsstat, der udsteder tilladelsen |
Den kompetente myndighed eller det kompetente organ |
FÆLLESSKABSTILLADELSE Nr. …
⇨ BEKRÆFTET KOPI NR. ⇦
til international personbefordring med bus for fremmed regning
Fællesskabstilladelsen berettiger(2)........................………………………………………………………….
………………………………………………………………………………………………………….
………………………………………………………………………………………………………….
har tilladelse til på Fællesskabets område at foretage international personbefordring ad vej for fremmed regning på betingelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16. marts 1992, som ændret ved forordning (EF) nr. 11/98 ⌦ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../... ⌫ og efter de almindelige bestemmelser i denne tilladelse.
Særlige bemærkninger: ……………………………………………………………………………………………..
………………………………………………………………………………………………………….
Denne tilladelse gælder fra den ……………………………til den ………….…………………………….
Udstedt i ………………………………………………., den …………………………………………..
………………………………………….(3)
(1)Medlemsstaternes nationalitetsbetegnelser: (B) Belgien, 🡺1 (BG) Bulgarien, 🡸 🡺2 (CZ) Den Tjekkiske Republik, 🡸 (DK) Danmark, (D) Tyskland, 🡺2 (EST) Estland, 🡸 (IRL) Irland, (GR) Grækenland, (E) Spanien, (F) Frankrig, (I) Italien, 🡺2 (CY) Cypern, (LV) Letland, (LT) Litauen, 🡸 (L) Luxembourg, 🡺2 (H) Ungarn, (MT) Malta, 🡸 (NL) Nederlandene, (A) Østrig, 🡺2 (PL) Polen, 🡸 (P) Portugal, 🡺1 (RO) Rumænien, 🡸 🡺2 (SLO) Slovenien, (SK) Slovakiet, 🡸 (FIN) Finland, (S) Sverige, (UK) Det Forenede Kongerige.
(2)Transportvirksomhedens ⌦ fulde ⌫ navn eller firmanavn ⌦ samt fuldstændige adresse ⌫
(3)Den udstedende myndigheds eller det udstedende organs underskrift og stempel
Generelle Almindelige bestemmelser
1.Denne tilladelse er udstedt i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus, som ændret ved forordning (EF) nr. 11/98 ⌦ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. [.../…]om fælles regler for adgang til markedet for buskørsel ⌫ om fælles regler for international personbefordring med bus.
2.Denne tilladelse er udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden har er etableret ⌦ , idet ⌫ hjemsted:
a)transportvirksomheden har i etableringshjemstedsmedlemsstaten ⌦ har ⌫ tilladelse til at udføre personbefordring med bus i form af rutekørsel, speciel rutekørsel eller lejlighedsvis kørsel
b)transportvirksomheden opfylder betingelserne i fællesskabsbestemmelserne om adgang til erhvervet med personbefordring ad landevej i national indenlandsk og international transport
c)transportvirksomheden overholder de bestemmelserne om trafiksikkerhed, som gælder for førere og køretøjer.
3.Denne tilladelse giver ret til at udføre international personbefordring med bus for fremmed regning på alle former for forbindelser på Fællesskabets område:
a)med afgangssted og bestemmelsessted i to forskellige medlemsstater med eller uden kørsel gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande
b)med afgangssted i en medlemsstat og bestemmelsessted i et tredjeland og omvendt med eller uden kørsel gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande
c)forbindelse mellem to tredjelande med kørsel gennem en eller flere medlemsstater
samt tomkørsel i forbindelse med sådan befordring på betingelserne i forordning (EØF) nr. 684/92 ⌦ (EF) nr. […/…][denne forordning]⌫ .
I forbindelse med personbefordring fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt gælder forordning (EØF) nr. 684/92 ⌦ (EF) nr. [.../…] [denne forordning]⌫, for ⇨ den strækning, der tilbagelægges på en transitmedlemsstats område. ⇦ ⌦ Den finder ikke anvendelse på ⌫ den strækning, der tilbagelægges i den medlemsstat, hvor passagerer tages op eller sættes af, så snart ⌦ før ⌫ den nødvendige aftale er indgået mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland.
4.Denne tilladelse er personlig og kan ikke overdrages til tredjemand.
5.Denne tilladelse kan ⌦ tilbagekaldes ⌫ af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den er udstedt, hvis transportvirksomheden f.eks.:
a)ikke længere opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 684/92 ⌦ (EF) nr. [.../…] [denne forordning]⌫
b)har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med udstedelsen eller fornyelsen af tilladelsen
c)har begået en alvorlig overtrædelse eller gentagne gange har begået mindre overtrædelser af bestemmelserne om personbefordring og trafiksikkerhed ⇨ fællesskabslovgivningen om vejtransport i en hvilken som helst medlemsstat ⇦ navnlig for så vidt angår køretøjsstandarder og førernes køre- og hviletid samt udførelse uden tilladelse af parallel eller midlertidig kørsel, jf. artikel 2, nr. 1.3 5, stk. 1, tredje fjerde afsnit, i forordning (EØF) nr. 684/92 ⌦ (EC) No […/…][denne forordning] ⌫. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den transportvirksomhed, der har begået overtrædelsen, er etableret har hjemsted, kan bl.a. tage skridt til ⌦ tilbagekaldelse af ⌫ inddragelse af EF-fællesskabstilladelsen eller midlertidig og/eller delvis ⌦ eller tidsbegrænset eller varig ⌫ inddragelse ⌦ tilbagekaldelse ⌫ af de bekræftede kopier af EF-fællesskabstilladelsen.
Hvilke sanktioner der anvendes, afhænger af, hvor grov en overtrædelse indehaveren af en EF-tilladelse har begået, og af, hvor mange bekræftede kopier indehaveren har vedrørende international personbefordring.
6.Den originale EF-fællesskabstilladelse opbevares af transportvirksomheden. En bekræftet kopi af tilladelsen skal befinde sig i det køretøj, hvormed der udføres international personbefordring.
7.Denne tilladelse skal på forlangende forevises kontrolpersonalet.
8.Indehaveren skal på hver enkelt medlemsstats område overholde alle gældende nationale love og administrative bestemmelser, særlig hvad angår personbefordring og færdsel.
9.Ved rutekørsel forstås personbefordring efter faste tidsintervaller og i en bestemt trafikforbindelse, hvor på- og afstigning kan ske ved faste stoppesteder, ⌦og som ⌫kan benyttes af alle, uanset om der eventuelt skal foretages reservation.
Karakteren af rutekørsel ændres ikke ved, at driftsvilkårene for kørslen tilpasses.
Der kræves tilladelse til rutekørsel.
Ved speciel rutekørsel forstås befordring af bestemte kategorier af passagerer, hvorved andre passagerer udelukkes, efter faste tidsintervaller og i en bestemt trafikforbindelse, hvor på- og afstigning kan ske ved faste stoppesteder.
Speciel rutekørsel omfatter bl.a.:
a)befordring af arbejdstagere mellem bopæl og arbejde.
b)befordring af skoleelever og studerende mellem bopæl og uddannelsesinstitution
c)befordring af militærpersonale og deres familier mellem bopæl og kaserneområde.
Karakteren af rutekørsel ændres ikke ved, at den specielle rutekørsel tilrettelægges efter brugernes varierende behov.
Der kræves ikke tilladelse til speciel rutekørsel, hvis den er omfattet af en aftale mellem tilrettelæggeren og transportvirksomheden.
Udførelse af parallel eller midlertidig kørsel, som tager sigte på samme passagerkreds som eksisterende rutekørsel, kræver tilladelse.
Ved lejlighedsvis kørsel forstås kørsel, der ikke svarer til ⌦ er omfattet af ⌫ definitionen af rutekørsel, herunder speciel rutekørsel, og som bl.a. er kendetegnet ved ⌦ hvis vigtigste kendetegn er ⌫, at der sker befordring af grupper, der er dannet på initiativ af en ordregiver ⌦ kunden ⌫ eller af transportvirksomheden selv. Udførelse af parallel eller midlertidig kørsel, der kan sammenlignes med eksisterende rutekørsel, og som tager sigte på samme passagerkreds, kræver tilladelse efter proceduren i afdeling II kapitel III i forordning (EØF) nr. 684/92 ⌦ (EF) nr. [.../…] ⌫. Sådan kørsel betragtes stadig som lejlighedsvis kørsel, selv om den udføres efter faste tidsintervaller.
Der kræves ikke tilladelse til lejlighedsvis kørsel.
🡹
BILAG II
Sammenligningstabel
Forordning (EØF) nr. 684/92 |
Forordning (EF) nr. 12/98 |
Denne forordning |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 1, ændret |
|
‑ |
Artikel 1, stk. 4, ny |
|
Artikel 2, punkt 1.1. |
Artikel 2, litra a), artikel 5, stk. 1 |
|
Artikel 2, punkt 1.2. |
Artikel 2, litra b, artikel 5, stk. 2 |
|
Artikel 2, punkt 1.3. |
Artikel 5, stk. 3 |
|
Artikel 2, punkt 3.1. |
Artikel 2, litra c), artikel 5, stk. 3 |
|
Artikel 2, punkt 3.3. |
Artikel 5, stk. 3 |
|
Artikel 2, punkt 3.4. |
Artikel 5, stk. 3 |
|
Artikel 2, punkt 4. |
Artikel 2, litra d), artikel 5, stk. 5 |
|
‑ |
Artikel 2, litra e), f), g), ny |
|
Artikel 3 |
Artikel 3, ændret, artikel 28 |
|
Artikel 3a |
Artikel 4 |
|
Artikel 4 |
Artikel 5, ændret |
|
Artikel 5 |
Artikel 6 |
|
Artikel 6 |
Artikel 7 |
|
Artikel 7 |
Artikel 8, ændret |
|
Artikel 8 |
Artikel 9 |
|
Artikel 9 |
Artikel 10, ændret |
|
Artikel 10 |
Artikel 11 |
|
Artikel 11 |
Artikel 12 |
|
Artikel 12 |
Artikel 13 |
|
Artikel 13 |
Artikel 5, stk. 5, ændret |
|
Artikel 1 |
Artikel 14, ændret |
|
Artikel 2 |
Artikel 2, artikel 5 |
|
Artikel 3 |
Artikel 15 |
|
Artikel 4, stk. 1 |
Artikel 16, stk. 1, ændret |
|
Artikel 4, stk. 2 |
Artikel 16, stk. 2 |
|
Artikel 4, stk. 3 |
Artikel 16, stk. 3 |
|
Artikel 4, stk. 4 |
Artikel 16, stk. 4 |
|
Artikel 4, stk. 5 |
‑ |
|
Artikel 5 |
Artikel 4, stk. 3 |
|
Artikel 6 |
Artikel 17 |
|
Artikel 7 |
Artikel 27, stk. 3, ændret |
|
Artikel 8 |
Artikel 26, ændret |
|
Artikel 9 |
‑ |
|
Artikel 10 |
Artikel 26, ændret |
|
Artikel 14 |
Artikel 18, ændret |
|
Artikel 15 |
Artikel 12, artikel 19 |
|
Artikel 11, stk. 1 |
Artikel 20, ændret |
|
Artikel 16, stk. 1 |
Artikel 21, stk. 1 |
|
Artikel 16, stk. 2 |
Artikel 21, stk. 2 |
|
Artikel 16, stk. 3 |
Artikel 22, stk. 1, ændret |
|
Artikel 16, stk. 4 |
Artikel 22, stk. 2, ændret |
|
Artikel 16, stk. 5 |
Artikel 24 |
|
Artikel 23, stk. 1, ny |
||
Artikel 11, stk. 2 |
Artikel 23, stk. 2 |
|
Artikel 11, stk. 3 |
Artikel 23, stk. 2 |
|
Artikel 11, stk. 4 |
‑ |
|
Artikel 12 |
Artikel 22, artikel 23 |
|
Artikel 13 |
‑ |
|
Artikel 16a |
‑ |
|
Artikel 17 |
‑ |
|
Artikel 18 |
Artikel 25 |
|
Artikel 19 |
Artikel 14 |
Artikel 27 |
Artikel 21 |
Artikel 29 |
|
Artikel 22 |
Artikel 15 |
Artikel 30 |
Bilag I |
Bilag I |
|
Bilag II, ny |