52000PC0395

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 3298/94 af 21. december 1994 for så vidt angår økopointsystemet angående lastbilers transitkørsel gennem østrigsk territorium

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. UDKASTETS FORMÅL OG INDHOLD

a) GENERELLE FORPLIGTELSER

Økopointsystemets formål er at skære ned på NOx-emissionerne fra lastbiler i transit gennem Østrig. Det blev vedtaget som EU-lovgivning ved protokol nr. 9 til tiltrædelsesakten for Østrig [1].

[1] EFT C 241 af 29.8.1994, s. 361

Artikel 11, stk. 2, litra c), i protokollen indeholder en sikkerhedsklausul, der nedsætter det til rådighed stående antal økopoint, hvis antallet af lastbiltransitture i et år overstiger det tilsvarende tal for basisåret med over 8%. Det skete i 1999, hvor der i alt blev foretaget 1 706 436 transitture eller 14.57% mere end basisårets tal på 1 490 900 ture.

Vi har beregnet det gennemsnitlige tal for NOx-emissioner pr. lastbil for år 2000 efter beregningsreglerne i protokollens bilag 5, nummer 3. På dette grundlag kan antallet af økopoint for år 2000 beregnes. Resultatet bliver i alt 9 546 446 økopoint. Det er 2 184 552 økopoint - svarende til ca. 350 000 transitture - mindre end under normale omstændigheder.

Kommissionen har allerede foreslået en forordning, som skal nedsætte det samlede antal økopoints. Udvalget, som er nedsat ved artikel 16 i protokol nr. 9, afgav ikke nogen udtalelse om foranstaltningerne i forordningen. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, skal Kommissionen straks foreloegge Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal troeffes.

b) KOMMISSIONENS FORSLAG

Kommissionen mener, at en bogstavelig fortolkning af protokollen, som ville føre til en så stor nedskæring af økopointtallet i et enkelt år, ville skade EU's økonomi som helhed. Der ville nemlig så stå alt for få økopoint til rådighed for transittrafikken i sidste kvartal af år 2000.

Kommissionen foreslår derfor, at nedskæringen fordeles over de fire år, der er tilbage af økopointsystemets levetid, med 30% af reduktionen i årene 2000-2002 og de sidste 10% i 2003. Denne dynamiske fortolkning af protokollen holder sig efter Kommissionens opfattelse til økopointsystemets ånd, eftersom det stadig sikrer, at den krævede emissionsnedskæring finder sted.

Protokol nr. 9 indeholder ingen retningslinjer for, hvordan reduktionen skal fordeles mellem medlemsstaterne. Kommissionen har derfor foreslået, at byrden bæres af de medlemsstater, hvis transportvirksomheder har været årsag til, at 8%-tærsklen er overskredet.

Tærsklen blev overskredet i 1999 af to årsager. For det første var der en markant stigning i antallet af transitture udført af transportvirksomheder fra nogle medlemsstater i 1999 sammenlignet med 1997. For det andet udførte transportvirksomheder fra nogle medlemsstater transitture svarende til mere en 108% af det basistal for transitture, som de havde fået tildelt i 1991.

Kommissionen foreslår derfor, at disse to kriterier kombineres for at finde frem til, hvilke medlemsstater der bør dele nedskæringen af økopointtallet mellem sig.

På dette grundlag fås følgende nedskæring af fem medlemsstaters økopointtal:

>TABELPOSITION>

Da der er risiko for, at 8%-tærsklen overskrides igen i 2000, og da endnu en skrap nedskæring i økopointtallet er uønskelig, foreslår Kommissionen at 108%-tærsklen undtagelsesvis suspenderes for år 2000, men at den igen finder anvendelse for årene 2001-2003.

Forslaget søger også at løse det problem, at økopoint hverken bruges eller returneres til EU-reserven med henblik på omfordeling - det har drejet sig om 440 000 point i 1999. Kommissionen foreslår derfor, at når en medlemsstat har over 2 procent af sine økopoint tilovers ved udgangen af 'økopointåret' (dvs. den 31. januar), fradrages et tilsvarende antal økopoint fra den pågældende medlemsstats kvote af økopoint for næste år og lægges i stedet til EU-reserven.

2. FORSLAGETS INDHOLD

Følgende artikler er nye og ændrer den nuværende situation på følgende måde:

Artikel 1 ændrer bilag 4 til protokol nr. 9 i tiltrædelsesakten for Østrig for at reducere det samlede antal økopoint for årene 2000 til 2003.

Artikel 2 ændrer forordning 3298/94 for at:

- gøre det muligt at sprede nedskæringen af økopointtallet over 4 år

- ændre fordelingsnøglen for økopoint, således at nedskæringen fordeles mellem medlemsstaterne

- undtagelsesvis suspendere 108%-tærsklen for år 2000

- indføre en sanktion mod medlemsstater, der har stort administrativt spild

- lade Kommissionen undersøge kombineret transport gennem Alperne.

Artikel 3 fastsætter forordningens ikrafttrædelsesdato.

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 3298/94 af 21. december 1994 for så vidt angår økopointsystemet angående lastbilers transitkørsel gennem østrigsk territorium

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse [2], særlig artikel 11, stk. 2 og artikel 16, til protokol nr. 9,

[2] EFT C 241 af 29.8.1994, s. 1.

i henhold til fremgangsmåden i ovennævnte protokol, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Tiltrædelsesaktens protokol nr. 9 fastsætter en særlig ordning for lastvognes transitkørsel gennem østrigsk territorium på grundlag af en ordning om transitrettigheder (økopointsystemet). Hvor mange økopoint der står til rådighed for fordeling blandt medlemsstaterne, fremgår af protokollens bilag 4.

(2) I henhold til artikel 11, stk. 2, litra c, i protokol nr. 9 skal Kommissionen vedtage passende foranstaltninger i overensstemmelse med protokollens bilag 5, nr. 3, hvis antallet af økopointkrævende transitture gennem Østrig i et kalenderår overstiger referencetallet for 1991 med mere end 8%.

(3) I protokollens bilag 5, nr. 3, fastsættes der regler for beregning af det ændrede antal økopoint, der skal stilles til rådighed, hvis referencetallet for 1991 overskrides.

(4) Tærsklen i ovennævnte artikel 11, stk. 2, litra c, blev overskredet i 1999. Beregningsmetoden i bilag 5, nr. 3, vil betyde, at det samlede til rådighed stående antal økopoint går ned.

(5) Da en sådan nedgang bør indføres gradvis, er det ikke rimeligt, at der finder en sådan nedgang sted to år i træk (1999 og 2000). Tærskelkriteriet på 8% bør ikke gælde i 2000.

(6) I betragtning af at Protokol nr. 9 skal ses i lyset af de grundloeggende friheder, som er en integreret bestanddel af EF-traktaten, er det klart, at anvendelsen udelukkende i år 2000 af den samlede reduktion i antallet af økopoint ville få den uforholdsmoessige virkning at standse al transittraffik gennem Østrig for en del af året. En sådan situation ville have en negativ indvirking på den frie bevoegelighed af godstransporten samt få indflydelse på hele det foelles marked. Derfor vil reduktionen i det samlede antal økopoint blive spredt over de fire år, som systemet af transitrettigheder har tilbage at fungere i, nemlig fra år 2000 til år 2003.

(7) Proportionalitet i reduktionen af antallet af økopoint forudsætter også, at der bør skæres i antallet af økopoint, der er tildelt de medlemsstater, der har bidraget mest til overskridelsen af 8%-tærsklen, for at sikre, at den samlede nedskæring realiseres. Dette forudsætter, at nøglen for fordeling af økopoint mellem medlemsstaterne ændres.

(8) For at sikre, at det til rådighed stående antal økopoint udnyttes så effektivt som muligt, bør medlemsstaterne tilskyndes til at tilbagelevere ubrugte økopoint til Kommissionen med henblik på omfordeling.

(9) Mere omfattende brug af banegodstransport som led i kombineret transport, herunder navnlig "die rollende Landstrasse", vil være mindre miljøskadelig end vejgodstransport og vil kunne lette presset på det antal økopoint, der står til rådighed. Der må hurtigst muligt gøres en indsats for at fremme en mere effektiv udnyttelse af denne transportform, bl.a. ved at se på, hvordan pladsreservationssystemet fungerer. Det bør overvåges, hvilke virkninger en sådan indsats får.

(10) Bilag 4 til protokol nr. 9 og Kommissionens forordning (EF) nr. 3298/94, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1524/96, bør ændres i overensstemmelse med ovenstående.

(11) Udvalget, som er nedsat ved artikel 16 i protokol nr. 9, afgav ikke nogen udtalelse om foranstaltningerne i forordningen. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, skal Kommissionen straks foreloegge Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal troeffes.-

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag 4 til protokol nr. 9 til tiltrædelsesakten for Norge, Østrig, Finland og Sverige ændres således:

"År Økopoint, procentsats Økopoint til EU-15

2000 47.0% 11 075 633

2001 45.7% 10 769 402

2002 42.0% 9 897 822

2003 39.1% 9 204 031

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 3298/94 ændres således:

1. Artikel 6, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

"Under de omstændigheder, der omtales i protokol nr. 9, artikel 11, stk. 2, litra c), reduceres antallet af økopoint. Reduktionen beregnes efter metoden i protokollens bilag 5, nr. 3. Den således beregnede reduktion i antallet af økopoint spredes over flere år.

Da der første gang er behov for at indfase en sådan yderligere reduktion midt i år 2000, anvendes artikel 11, stk. 2, litra c), undtagelsesvis ikke det år."

2. I artikel 7 indsættes som stk. 3:

"3. Hvert år opgør Kommissionen pr. 1. februar, hvor mange økopoint de enkelte medlemsstater har tilovers af det foregående års tildeling, dvs. point som de ikke har sendt tilbage til Kommissionen, jf. artikel 7, stk. 2. Er antallet af ubrugte point større end 2 procent af en medlemsstats tildeling, trækker Kommissionen et tilsvarende antal økopoint fra medlemsstatens tildeling for det pågældende år. Disse økopoint lægges til EU-reserven for det pågældende år."

3. Som artikel 14b indsættes:

"Artikel 14b

Kommissionen overvåger de foranstaltninger, som Østrig og andre medlemsstater træffer for at forbedre serviceniveauet for kombineret transport over Alperne. Kommissionen aflægger første gang beretning i 2001.

4. Bilag D affattes således:

"Bilag D

FORDELING AF ØKOPOINT 2000-2003

>TABELPOSITION>

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand