27.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 57/3

(1)

Forordning (EU) nr. 575/2013 definerer kreditrisikojustering som størrelsen af specifikke og generelle hensættelser til dækning af tab på udlån for kreditrisici, som er anerkendt i instituttets årsregnskab i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler, men fastsætter ikke specifikke regler for fastlæggelse af, hvad der er specifikke og generelle kreditrisikojusteringer.

(2)

Der bør fastsættes regler vedrørende præciseringen af de beløb, der skal medregnes ved beregningen af kreditrisikojusteringer, som afspejler tab, der alene vedrører kreditrisiko. Beregningen af kreditrisikojusteringer med henblik på at fastlægge kapitalgrundlagskrav bør begrænses til beløb, der har reduceret instituttets egentlige kernekapital.

(3)

Tab, der alene vedrører kreditrisiko, som i henhold til de gældende regnskabsregler er indregnet i det løbende regnskabsår, bør indregnes som kreditrisikojusteringer, såfremt instituttet indregner virkningen i sin egentlige kernekapital. Dette er relevant i situationer, hvor der forekommer værdiforringelser registreret i løbet af et regnskabsår, selv om der generelt er opnået foreløbige overskud i løbet af året eller ved årets udgang, som ikke er godkendt i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, og hvor deres indregning som kreditrisikojusteringer vil have indvirkning på eksponeringsværdier eller supplerende kapital før end på egentlig kernekapital. For foreløbige tab omhandlet i artikel 36, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 er en sådan justering ikke nødvendig, hvis tab i det løbende regnskabsår, jf. nævnte artikel, straks fratrækkes den egentlige kernekapital.

(4)

Visse bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 vedrørende kreditrisikojusteringer henviser udtrykkeligt til ikkebalanceførte poster. Hvis det ikke anføres udtrykkeligt, gælder de relevante bestemmelser for både balanceførte og ikkebalanceførte poster.

(5)

Der bør fastlægges regler, som omhandler tab, der alene vedrører kreditrisiko, som indregnes i henhold til de gældende regnskabsregler, og som et instituts egentlige kernekapital er blevet reduceret med. Disse regler bør omfatte forringelser og værdijusteringer for finansielle aktiver eller hensættelser til ikkebalanceførte poster, for så vidt de afspejler tab, der alene vedrører kreditrisiko, og såfremt de er regnskabsført i resultatopgørelsen i henhold til de gældende regnskabsregler. For så vidt disse tab vedrører finansielle instrumenter værdiansat til dagsværdi, bør disse regler også omfatte beløb, der er registreret som forringelser i henhold til de gældende regnskabsregler, eller der bør foretages lignende justeringer, såfremt de afspejler tab vedrørende en forringelse af kreditkvaliteten for et aktiv eller en aktivportefølje. Det er i denne fase ikke hensigtsmæssigt at regulere andre beløb, der ikke er en forringelse af et finansielt instrument i henhold til de gældende regnskabsregler, eller som ikke afspejler et tilsvarende forhold, selv om disse ændringer kan omfatte en kreditrisikokomponent.

(6)

Med henblik på at sikre fuld dækning af beregningen skal alle beløb, der er relevante med henblik på artikel 110, stk. 4, første afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013, fordeles til beregningen af generelle kreditrisikojusteringer eller specifikke kreditrisikojusteringer.

(7)

Med henblik på at identificere de beløb, der kan medtages i beregningen af specifikke kreditrisikojusteringer, er det eneste kriterium, jf. forordning (EU) nr. 575/2013, at de specifikke kreditrisikojusteringer ikke kan medtages i den supplerende kapital, når kreditrisikoen opgøres efter standardmetoden, jf. artikel 62, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013. Der skal derfor skelnes mellem beløb, som skal medtages i beregningen af specifikke kreditrisikojusteringer eller generelle kreditrisikojusteringer, i overensstemmelse med kriterierne for identifikation af beløb, der kan medtages i supplerende kapital.

(8)

Forordning (EU) nr. 575/2013 gennemfører de internationalt godkendte standarder, der er udarbejdet af Baselkomitéen for Banktilsyn (tredje reguleringsstandarder om bankernes kapitalgrundlag (2) (Basel III-reglerne)). De relevante regler om kreditrisikojusteringer bør derfor også være i overensstemmelse med Baselrammen, som bestemmer, at et af kriterierne for at skelne mellem generelle kreditrisikojusteringer og specifikke kreditrisikojusteringer er, at generelle hensættelser eller generelle reserver til imødegåelse af tab på udlån frit skal kunne anvendes til at imødegå tab, der opstår efterfølgende. I henhold til Basel III-bestemmelserne vedrørende reserver til imødegåelse af tab på udlån i forhold til fremtiden kan uidentificerede tab frit anvendes til at imødegå tab, som stammer fra kreditrisiko og opstår efterfølgende, og kan derfor indregnes i den supplerende kapital. Beløb, der indgår i beregningen af generelle kreditrisikojusteringer, bør desuden frit og fuldstændigt med hensyn til tidspunkt og beløb kunne anvendes til at imødegå sådanne tab som minimum på gone concern-basis, hvis kapitalen kan sikre tabsabsorbering ved insolvens, før indskyderne mister penge.

(9)

Det bør være muligt at anvende reglerne på dette område uanset de gældende regnskabsregler. For at sætte institutterne i stand til at skelne mellem specifikke kreditrisikojusteringer og generelle kreditrisikojusteringer på samme måde bør der fastsættes kriterier for behandling af tab relateret til kreditrisiko inden for rammerne af de gældende regnskabsregler for hver type kreditrisikojustering. Behandlingen af tab, der alene vedrører kreditrisiko indregnet i henhold til de gældende regnskabsregler, afhænger af opfyldelsen af disse kriterier, men størstedelen af disse beløb bør normalt klassificeres som specifikke kreditrisikojusteringer som følge af den restriktive karakter af kriterierne for generelle kreditrisikojusteringer.

(10)

Internationale regnskabsstandarder ændres løbende, og det kan medføre ændring af kriterierne for at skelne mellem specifikke kreditrisikojusteringer og generelle kreditrisikojusteringer. I lyset af de igangværende drøftelser, navnlig vedrørende en ny model for værdiforringelser, forekommer det at være for tidligt at forvente en sådan model for kriterier for kreditrisikojusteringer.

(11)

Forordning (EU) nr. 575/2013 kræver, at de specifikke kreditrisikojusteringer identificeres for en enkelt eksponering. Det skal derfor besluttes, hvordan specifikke kreditrisikojusteringer, der afspejler tab vedrørende kreditrisiko i forbindelse med en hel gruppe af eksponeringer, skal behandles. Det skal endvidere besluttes, for hvilke eksponeringer i gruppen og i hvilket omfang specifikke kreditrisikojusteringer skal indregnes. Dele af dette beløb, der følger af sådanne specifikke kreditrisikojusteringer, skal fordeles til eksponeringerne i forhold til de risikovægtede eksponeringsbeløb. Til det formål bør eksponeringsværdierne fastsættes uden hensyntagen til eventuelle specifikke kreditrisikojusteringer.

(12)

Med henblik på konstatering af misligholdelse, jf. artikel 178, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, skal der kun indregnes specifikke kreditrisikojusteringer, der foretages for en enkelt eksponering eller en enkelt låntager, og ikke specifikke kreditrisikojusteringer, der foretages for hele grupper af eksponeringer. Specifikke kreditrisikojusteringer, der foretages for hele grupper af eksponeringer, identificerer ikke låntagerne i forbindelse med eksponeringer, der tilhører sådanne grupper, hvor det vurderes, at en misligholdelsesbegivenhed har fundet sted. Eksistensen af specifikke kreditrisikojusteringer for en gruppe af eksponeringer er ikke tilstrækkelig begrundelse for at konkludere, at misligholdelsesbegivenheder har fundet sted for hver låntager eller eksponering i denne gruppe.

(13)

Institutter skal kunne påvise, hvordan kriterierne for at skelne mellem specifikke kreditrisikojusteringer og generelle kreditrisikojusteringer anvendes inden for rammerne af de gældende regnskabsregler. De bør derfor dokumentere denne proces.

(14)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har fremsendt til Kommissionen.

(15)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3) samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold til artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010 —

a)

de kan frit og fuldstændigt med hensyn til tidspunkt og beløb anvendes til at imødegå tab relateret til kreditrisiko, der endnu ikke er opstået

b)

de afspejler tab relateret til kreditrisiko for en gruppe eksponeringer, for hvilken instituttet i øjeblikket ikke kan dokumentere, at en tabsbegivenhed er forekommet.

a)

tab, der indregnes for at dække højere gennemsnitlige porteføljetab for de senere år, selv om der i øjeblikket ikke er dokumentation for tabsbegivenheder til støtte for det tidligere konstaterede tabsniveau

b)

tab, for hvilke instituttet ikke er bekendt med kreditforringelse for en gruppe eksponeringer, men hvor en vis grad af manglende betaling statistisk set er sandsynlig baseret på tidligere erfaringer.

a)

tab opført i resultatopgørelsen for instrumenter opgjort til dagsværdi, som repræsenterer en kreditrisikoforringelse i henhold til de gældende regnskabsregler

b)

tab, som følger af nuværende eller tidligere begivenheder, der påvirker en betydelig individuel eksponering eller eksponeringer, som ikke er betydelige hver for sig, og som vurderes individuelt eller samlet

c)

tab, for hvilke historiske erfaringer, der er justeret på grundlag af aktuelle og observerbare data, viser, at tabet er forekommet, men hvor instituttet endnu ikke ved, hvilken individuel eksponering disse tab er opstået for.

a)

beløb identificeret som specifikke kreditrisikojusteringer i henhold til artikel 1, som vedrører kreditrisikoen i forbindelse med en enkelteksponering

b)

beløb identificeret som specifikke kreditrisikojusteringer i henhold til artikel 1, som vedrører kreditrisikoen i forbindelse med en gruppe eksponeringer, og som er fordelt i overensstemmelse med artikel 2.