EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32013R1251
Commission Implementing Regulation (EU) No 1251/2013 of 3 December 2013 amending Regulation (EC) No 606/2009 as regards certain oenological practices and Regulation (EC) No 436/2009 as regards the registering of these practices in the wine sector registers
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1251/2013 af 3. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 606/2009 hvad angår visse ønologiske fremgangsmåder og forordning (EF) nr. 436/2009 for så vidt angår registreringen af sådanne fremgangsmåder i ind- og udgangsbøgerne i vinsektoren
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1251/2013 af 3. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 606/2009 hvad angår visse ønologiske fremgangsmåder og forordning (EF) nr. 436/2009 for så vidt angår registreringen af sådanne fremgangsmåder i ind- og udgangsbøgerne i vinsektoren
OJ L 323, 4.12.2013, p. 28–30
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 06/12/2019; stiltiende ophævelse ved 32019R0934
4.12.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 323/28 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1251/2013
af 3. december 2013
om ændring af forordning (EF) nr. 606/2009 hvad angår visse ønologiske fremgangsmåder og forordning (EF) nr. 436/2009 for så vidt angår registreringen af sådanne fremgangsmåder i ind- og udgangsbøgerne i vinsektoren
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), (1) særlig artikel 121, stk. 3 og 4, og artikel 185c, stk. 3, sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2009 (2) fastsættes tilladte ønologiske fremgangsmåder i bilag I til samme forordning. Den Internationale Vinorganisation (OIV) har ændret betingelserne for anvendelse af visse ønologiske fremgangsmåder, som allerede er tilladt i EU. For at tage det tekniske fremskridt i betragtning og give producenterne i EU de samme muligheder, som producenter i tredjelande har, bør betingelserne for anvendelse af disse ønologiske fremgangsmåder ændres i EU med udgangspunkt i de af OIV bestemte anvendelsesbetingelser. |
(2) |
OIV har vedtaget nye ønologiske fremgangsmåder. For at tage det tekniske fremskridt i betragtning og give producenterne i EU de samme nye muligheder som producenter i tredjelande har, bør disse nye ønologiske fremgangsmåder tillades i EU med udgangspunkt i de af OIV bestemte anvendelsesbetingelser. |
(3) |
Visse ønologiske fremgangsmåder er særligt udsatte for risikoen for svigagtig anvendelse og skal fremgå af ind- og udgangsbøgerne og af ledsagedokumenter i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 436/2009 (3). Krav vedrørende fremgangsmåder, såsom membranbehandling, præciserer, at disse fremgangsmåder bør indføres i ind- og udgangsbøgerne i henhold til artikel 41 i forordning (EF) nr. 436/2009. De regler for registrering, som er fastsat ved forordning (EF) nr. 436/2009, bør ændres, så der tages højde for de nye ønologiske fremgangsmåder, der er godkendt ved forordning (EF) nr. 606/2009 og ændret ved nærværende forordning. |
(4) |
Forordning (EF) nr. 606/2009 og (EF) nr. 436/2009 bør derfor ændres. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det forskriftsudvalg, der er omhandlet i artikel 195, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007, og udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EF) nr. 606/2009
Bilag I A til forordning (EF) nr. 606/2009 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Ændring af forordning (EF) nr. 436/2009
I artikel 41, stk. 1, i forordning (EF) nr. 436/2009 indsættes som litra w):
»w) |
håndteringen af opløst gas i vin ved hjælp af membrankontaktorer.« |
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. december 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2009 af 10. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår kategorier af vinavlsprodukter, ønologiske fremgangsmåder og restriktioner i forbindelse hermed (EUT L 193 af 24.7.2009, s. 1).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 436/2009 af 26. maj 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår fortegnelsen over vindyrkningsarealer, de obligatoriske anmeldelser og indsamlingen af oplysninger til overvågning af vinmarkedet, dokumenterne, der ledsager vinprodukter ved transport, og ind- og udgangsbøgerne i vinsektoren (EUT L 128 af 27.5.2009, s. 15).
BILAG
I bilag I A til forordning (EF) nr. 606/2009 foretages følgende ændringer:
1) |
Tabellen ændres således:
|
2) |
Som nyt tillæg 18 indsættes: »Tillæg 18 Krav til håndtering af opløst gas i vin ved hjælp af membrankontaktorer Håndtering af opløst gas i vin ved hjælp af membrankontaktorer er en fysisk metode til håndtering af opløste gaskoncentrationer i vin ved hjælp af membrankontaktorer (hydrofobe membraner) og gasser, der anvendes i ønologi. FORSKRIFTER
|