EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0167

2013/167/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 3. april 2013 om ændring af bilag I til beslutning 2004/211/EF for så vidt angår oplysningerne om Mexico i listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra import til Unionen af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien er tilladt (meddelt under nummer C(2013) 1794) EØS-relevant tekst

OJ L 95, 5.4.2013, p. 19–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 070 P. 218 - 219

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2018; stiltiende ophævelse ved 32018R0659

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2013/167/oj

5.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 95/19


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 3. april 2013

om ændring af bilag I til beslutning 2004/211/EF for så vidt angår oplysningerne om Mexico i listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra import til Unionen af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien er tilladt

(meddelt under nummer C(2013) 1794)

(EØS-relevant tekst)

(2013/167/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (1), særlig artikel 17, stk. 3, litra a),

under henvisning til Rådets direktiv 2009/156/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (2), særlig artikel 12, stk. 1 og 4, artikel 19, indledningen, og artikel 19, litra a) og b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I direktiv 92/65/EØF er der fastsat betingelser for import til Unionen af bl.a. sæd, æg og embryoner af dyr af hestefamilien. Betingelserne skal mindst svare til dem, der gælder for samhandel mellem medlemsstaterne.

(2)

I direktiv 2009/156/EF er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for import til Unionen af levende dyr af hestefamilien. Det fastsættes, at import af dyr af hestefamilien til Unionen kun er tilladt fra tredjelande, der har været frie for venezuelansk encephalomyelitis i mindst to år.

(3)

I Kommissionens beslutning 2004/211/EF af 6. januar 2004 om listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien, og om ændring af beslutning 93/195/EØF og 94/63/EF (3) er der fastsat en liste over tredjelande, eller dele heraf, hvis der anvendes en områdeopdeling, hvorfra medlemsstaterne tillader import af dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner af dyr af hestefamilien, ligesom de øvrige importbetingelser anføres. Den pågældende liste findes i bilag I til beslutning 2004/211/EF.

(4)

Listen i bilag I til beslutning 2004/211/EF viser, at midlertidig indførsel af registrerede heste, genindførsel efter midlertidig udførsel af heste, der er registreret med henblik på væddeløb, konkurrencer og kulturelle arrangementer, import af registrerede dyr af hestefamilien og avls- og brugsdyr af hestefamilien og import af sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien er tilladt fra Mexico, undtagen staterne Chiapas, Oaxaca, Tabasco og Veracruz.

(5)

I september 2012 offentliggjorde Kommissionen sin endelige rapport om en audit foretaget i Mexico den 17.-27. april 2012 med henblik på at gennemgå dyresundhedskontrollen og certifikatudstedelsesprocedurer, der anvendes ved eksport af levende dyr af hestefamilien og sæd deraf til Den Europæiske Union (4), hvori der blev påpeget en række væsentlige mangler, hvad angår kontrol med flytning af dyr af hestefamilien inden for det pågældende tredjeland og dermed overholdelse af den fastlagte regionalisering, garantierne vedrørende vesikulær stomatitis og equin infektiøs anæmi samt godkendelsen af og tilsynet med stationer til opsamling af hingstesæd. De pågældende mangler er ikke i tilstrækkelig grad blevet korrigeret af de kompetente myndigheder i Mexico i deres svar på henstillingerne i Kommissionens kontrolrapport og deres opfølgning.

(6)

Denne situation vil kunne udgøre en dyresundhedsmæssig risiko for populationen af dyr af hestefamilien i Unionen, og derfor bør import af dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien fra Mexico ikke tillades.

(7)

Oplysningerne om det pågældende tredjeland i bilag I til beslutning 2004/211/EF bør derfor ændres.

(8)

Beslutning 2004/211/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I bilag I til beslutning 2004/211/EF affattes oplysningerne vedrørende Mexico således:

»MX

Mexico

MX-0

Hele landet

D

—«

 

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. april 2013.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54.

(2)  EUT L 192 af 23.7.2010, s. 1.

(3)  EUT L 73 af 11.3.2004, s. 1.

(4)  http://ec.europa.eu/food/fvo/rep_details_en.cfm?rep_id=2948


Top