29.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/32

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 1104/2008 af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (2) og Rådets afgørelse 2008/839/RIA af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (3) har været genstand for væsentlige ændringer. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør de af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Schengeninformationssystemet (SIS), der blev oprettet i medfør af bestemmelserne i afsnit IV i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (4) (»Schengenkonventionen«), og dets videreudvikling SIS 1+ udgør et væsentligt værktøj for anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne som en integreret del af Den Europæiske Union.

(3)

I medfør af forordning (EF) nr. 2424/2001 (5) og afgørelse 2001/886/RIA (6) pålagde Rådet Kommissionen at udvikle anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II). Disse retsakter udløb den 31. december 2008, inden SIS II var færdigudviklet. Det var derfor nødvendigt at supplere dem med først forordning (EF) nr. 1104/2008 og afgørelse 2008/839/RIA og efterfølgende med Rådets forordning (EU) nr. 1272/2012 af 20. december 2012 om migrering fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (7), senest indtil migreringen SIS 1+ til SIS II er afsluttet, eller indtil Rådet, der handler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (8) og Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (9), har fastsat en dato.

(4)

SIS II blev oprettet ved forordning (EF) nr. 1987/2006 og ved afgørelse 2007/533/RIA. Denne forordning berører ikke bestemmelserne i disse retsakter.

(5)

Testningen af SIS II er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 189/2008 (10) og i Rådets afgørelse 2008/173/RIA (11).

(6)

Udviklingen af SIS II bør fortsætte og bør færdiggøres inden for rammerne af den samlede tidsplan for SIS II, som Rådet godkendte den 6. juni 2008 og derefter ændrede i oktober 2009 i lyset af de retningslinjer, som Rådet udstak den 4. juni 2009 (retlige og indre anliggender). Den nye version af den samlede tidsplan for SIS II forelagde Kommissionen for Europa-Parlamentet og Rådet i oktober 2010.

(7)

Der bør foretages en samlet testning af SIS II i tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Testningen bør så hurtigt som muligt efter dens afslutning godkendes som fastsat i forordning (EF) nr. 1987/2006 og i afgørelse 2007/533/RIA. Der bør kun anvendes testdata til den samlede test.

(8)

Medlemsstaterne bør foretage en testning af udvekslingen af supplerende oplysninger.

(9)

Schengenkonventionen omhandler en teknisk støttefunktion (C.SIS) for SIS 1+. For så vidt angår SIS II omhandler forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA et centralt SIS II bestående af en teknisk støttefunktion og en ensartet national grænseflade (NI-SIS). Den tekniske støttefunktion for det centrale SIS II bør ligge i Strasbourg (Frankrig) og en backupfunktion i Sankt Johann im Pongau (Østrig).

(10)

For bedre at klare de potentielle vanskeligheder i forbindelse med migreringen fra SIS 1+ til SIS II bør der oprettes og testes en midlertidig migreringsarkitektur for SIS. Den midlertidige migreringsarkitektur bør ikke have nogen indflydelse på den operationelle tilgængelighed af SIS 1+. Kommissionen bør stille en konverter til rådighed.

(11)

Den indberettende medlemsstat bør være ansvarlig for, at de oplysninger, der optages i SIS, er korrekte og aktuelle, samt at de er lovligt indberettet.

(12)

Kommissionen bør forblive ansvarlig for det centrale SIS II og den dertil knyttede kommunikationsinfrastruktur. Dette ansvar indebærer at vedligeholde og videreudvikle det centrale SIS II og den dertil knyttede kommunikationsinfrastruktur, herunder til enhver tid korrigering af fejl. Kommissionen bør forestå koordinering og støttefunktioner for de fælles aktiviteter. Kommissionen bør især yde den nødvendige tekniske og operationelle støtte til medlemsstaterne på centralt SIS II-niveau, herunder stille en helpdesk til rådighed.

(13)

Medlemsstaterne er og bør forblive ansvarlige for udviklingen og vedligeholdelsen af deres nationale systemer (N.SIS II).

(14)

Frankrig bør forblive ansvarlig for den tekniske støttefunktion for SIS 1+, således som det udtrykkeligt er bestemt i Schengenkonventionen.

(15)

Repræsentanterne for de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, bør samordne deres foranstaltninger inden for rammerne af Rådet. Det er nødvendigt at fastlægge en ramme for dette organisatoriske tiltag.

(16)

For at støtte medlemsstaterne i forbindelse med valget af den gunstigste tekniske og finansielle løsning bør Kommissionen omgående indlede proceduren med at tilpasse denne forordning ved at foreslå en retlig ramme for migreringen, der i højere grad afspejler den tekniske strategi for migreringen, jf. migreringsplanen for SIS-projektet (migreringsplanen), som Kommissionen vedtog efter en positiv afstemning i SIS-VIS-Udvalget den 23. februar 2011.

(17)

Migreringsplanen lægger op til, at alle medlemsstater i omstillingsperioden en efter en skal foretage deres individuelle omstilling af den nationale applikation fra SIS 1+ til SIS II. Det er ud fra et teknisk synspunkt ønskeligt, at medlemsstater, der har foretaget omstilling, vil kunne bruge SIS II fuldt ud fra tidspunktet for omstillingen og ikke skal vente på, at de andre medlemsstater også har foretaget omstillingen. Det er derfor nødvendigt at anvende forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA fra det tidspunkt, hvor den første medlemsstat påbegynder omstillingen. Af hensyn til retssikkerheden bør omstillingsperioden være så kort som muligt og ikke overstige 12 timer. Anvendelsen af forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA bør ikke forhindre medlemsstater, der endnu ikke har foretaget omstillingen, eller som af tekniske grunde har været nødt til at gå tilbage til det gamle system, i kun at anvende SIS 1+-funktionerne i SIS II i perioden med intensiv overvågning. For at anvende samme standarder og betingelser på indberetninger, databehandling og databeskyttelse i alle medlemsstaterne er det nødvendigt at benytte den retlige ramme for SIS II på de operationelle SIS-aktiviteter i de medlemsstater, der endnu ikke har foretaget omstillingen.

(18)

Det er nødvendigt midlertidigt at bibeholde anvendelsen af visse bestemmelser i afsnit IV i Schengenkonventionen ved at indarbejde disse bestemmelser i denne forordning, da de udgør den retlige ramme for konverteren og den midlertidige migreringsarkitektur under migreringen. Den midlertidige migreringsarkitektur for driften af SIS 1+ gør det muligt at lade SIS 1+ og visse tekniske dele af SIS II-arkitekturen fungere parallelt i en begrænset migreringsperiode, som er nødvendig for at muliggøre en gradvis migrering fra SIS 1+ til SIS II.

(19)

Forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA fastsætter, at den bedste disponible teknologi, med forbehold af en cost-benefit-analyse, bør anvendes til det centrale SIS II. Bilaget til Rådets konklusioner af 4.-5. juni 2009 om den videre udvikling af SIS II fastlægger etapemål, der bør nås for at kunne fortsætte med det nuværende SIS II-projekt. Parallelt hermed er der foretaget en undersøgelse vedrørende udarbejdelsen af et alternativt teknisk scenario for udvikling af SIS II baseret på en videreudvikling af SIS 1+ (SIS 1+ RE) som en nødplan, hvis test viser, at etapekravene ikke er opfyldt. På grundlag af disse parametre kan Rådet beslutte at opfordre Kommissionen til at skifte over til det alternative tekniske scenario.

(20)

Beskrivelsen af de tekniske komponenter i den midlertidige migreringsarkitektur bør derfor tilpasses, så der kan imødeses en anden teknisk løsning, især SIS 1+ RE, for udviklingen af det centrale SIS II. SIS 1+ RE er en mulig teknisk løsning for udviklingen af det centrale SIS II og for at nå de mål for SIS II, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA.

(21)

SIS 1+ RE er karakteriseret ved ensartethed mellem SIS II-udvikling og SIS 1+. Henvisningerne i denne forordning til SIS II's tekniske arkitektur og til migreringsprocessen bør derfor, hvis der gennemføres et alternativt teknisk scenario, læses som henvisninger til SIS II baseret på en anden teknisk løsning, som anvendes tilsvarende på denne løsnings tekniske karakteristika i tråd med målsætningen om at udvikle det centrale SIS II.

(22)

Uanset det tekniske scenario bør resultatet af migreringen på centralt plan blive, at SIS 1+-databasen og de nye SIS II-funktioner, herunder supplerende datakategorier, bliver tilgængelige i det centrale SIS II. For at lette dataindlæsningen bør det specificeres, at de slettede data, der er omhandlet i Schengenkonventionens artikel 113, stk. 2, migreres fra SIS 1+ til SIS II.

(23)

Kommissionen bør tillægges beføjelser til at give opgaver, der påhviler den i henhold til denne forordning, og budgetgennemførelsesopgaver i underleverance til tredjemand, herunder nationale offentlige organer, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (12) (»finansforordningen«).

Alle sådanne kontrakter bør overholde databeskyttelses- og datasikkerhedsreglerne og respektere den rolle, som de relevante databeskyttelsesmyndigheder for SIS spiller, navnlig bestemmelserne i Schengenkonventionen og i denne forordning.

(24)

Med hensyn til finansieringen af udviklingen af det centrale SIS II baseret på en alternativ teknisk løsning bør den være omfattet af Unionens almindelige budget, idet princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning respekteres. I overensstemmelse med finansforordningen kan Kommissionen overlade opgaver i forbindelse med gennemførelsen af budgettet til nationale offentlige organer. I overensstemmelse med den politiske kurs og med forbehold af betingelserne i finansforordningen vil Kommissionen, hvis der skiftes over til den alternative løsning, blive opfordret til at overlade opgaver i forbindelse med gennemførelsen af budgettet vedrørende udviklingen af SIS II baseret på SIS 1+ RE til Frankrig.

(25)

Forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA samt Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Fonden for de Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (13) omfattede blandt de støtteberettigede foranstaltninger, der skal samfinansieres inden for rammerne af Fonden for de Ydre Grænser, udviklingen på nationalt plan af SIS II. I Kommissionens beslutning 2007/599/EF af 27. august 2007 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF, for så vidt angår vedtagelsen af strategiske retningslinjer for 2007-2013 (14), blev SIS II i erkendelse af betydningen af at støtte en sammenhængende og rettidig udvikling af de nationale projekter parallelt med det centrale SIS II desuden indkredset som en af de fem strategiske prioriteter inden for rammerne af Fonden for de Ydre grænser.

Siden vedtagelsen af disse retsakter er der i løbet af 2010 sket en betydelig omlægning af SIS II efter færdiggørelsen af en vigtig testkampagne, »etapemål 1«. Udviklingen i medlemsstaternes brug af SIS har desuden skabt et behov for at ajourføre de tekniske krav til SIS II, hvad angår ydedygtighed og lagringskapacitet, hvilket har påvirket omkostningerne ved SIS II projektet på både centralt og nationalt plan.

(26)

Hvad angår processen vedrørende migreringen fra SIS 1+ til SIS II, førte udviklingen i kravene og de fremskridt, der blev gjort hen imod en færdiggørelse af projektet, til en ændring af migreringsarkitekturen, tidsplanen for migreringen og testkravene. Der var ikke taget højde for en stor del af de aktiviteter, der nu kræves på medlemsstatsplan for at migrere til SIS II, på det tidspunkt, hvor forordning (EF) nr. 1104/2008 og afgørelse 2008/839/RIA blev vedtaget, eller hvor finansieringspakken og de flerårige programmer for Fonden for de Ydre Grænser blev udformet. Det er derfor nødvendigt delvis at tilpasse principperne for fordeling af omkostningerne ved migreringen fra SIS 1+ til SIS II. Visse nationale aktiviteter i tilknytning til migreringen, navnlig i forbindelse med medlemsstaternes deltagelse i de migreringsrelaterede testaktiviteter, kan samfinansieres over budgetposten for SIS II på Unionens almindelige budget. Denne mulighed bør omfatte specifikke og veldefinerede aktiviteter, der går videre end og ikke falder sammen med andre SIS II-relaterede foranstaltninger, hvortil der fortsat ydes støtte inden for rammerne af Fonden for de Ydre Grænser. Den finansielle støtte, der således ydes i medfør af denne forordning, bør supplere den støtte, der ydes via Fonden for de Ydre Grænser.

(27)

I forbindelse med den samfinansiering, der ydes inden for rammerne af denne forordning, bør der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger for at forhindre uregelmæssigheder og svig, og der bør foretages de nødvendige skridt til at inddrive midler, der er gået tabt, er udbetalt uretmæssigt eller ikke er anvendt korrekt, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (15), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (16) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (17).

(28)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning og under hensyn til beslutningens finansielle virkninger for medlemsstaterne, som fortsat skal være fuldt involveret, når Kommissionen udøver sine gennemførelsesbeføjelser, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (18).

(29)

Kommissionen og medlemsstaterne bør fortsat arbejde tæt sammen i samtlige faser af udviklingen af SIS II og migreringen fra SIS 1+ til SIS II for at fuldende processen. Med Rådets konklusioner om SIS II af 26.-27. februar 2009 og 4.-5. juni 2009 blev der oprettet et uformelt organ bestående af eksperter fra medlemsstaterne, der betegnes som Det Globale Programstyringsråd, for at forbedre samarbejdet og yde medlemsstaterne direkte støtte til det centrale SIS II-projekt. Det positive resultat af nævnte ekspertgruppes arbejde og nødvendigheden af yderligere at forbedre samarbejdet og gennemsigtigheden i det centrale SIS II projekt berettiger, at gruppen integreres formelt i SIS II's forvaltningsstruktur. En ekspertgruppe, der benævnes Det Globale Programstyringsråd, bør derfor nedsættes formelt for at supplere SIS II's nuværende organisatoriske struktur. For at sikre effektivitet og omkostningseffektivitet bør antallet af eksperter begrænses. Det Globale Programstyringsråds aktiviteter bør ikke berøre Kommissionens og medlemsstaternes ansvarsområder.

(30)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (19) finder anvendelse på Kommissionens behandling af personoplysninger.

(31)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er ansvarlig for overvågningen af forordning (EF) nr. 45/2001 og for at sikre dens anvendelse og har beføjelse til at overvåge EU-institutionernes og -organernes aktiviteter i forbindelse med behandling af personoplysninger. Den Fælles Tilsynsmyndighed er ansvarlig for at føre tilsyn med den tekniske støttefunktion for det nuværende SIS 1+, indtil den retlige ramme for SIS II træder i kraft. De nationale tilsynsmyndigheder er ansvarlige for at føre tilsyn med behandlingen af SIS 1+-personoplysninger på deres respektive medlemsstaters område og vedbliver med at være ansvarlige for at føre tilsyn med, at behandlingen af SIS II-personoplysninger foregår lovformeligt på medlemsstaternes område. Denne forordning bør ikke berøre de specifikke bestemmelser i Schengenkonventionen eller i forordning (EF) nr. 1987/2006 eller afgørelse 2007/533/RIA, hvad angår beskyttelsen af og sikkerheden omkring personoplysninger. Nævnte retlige ramme for SIS II sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sørger for et koordineret tilsyn med SIS II.

(32)

Migreringen fra SIS 1+ til SIS II er en kompleks proces, som trods alle interessenters omfattende forberedelser indebærer betydelige tekniske risici. Det er ønskeligt, at den retlige ramme sikrer den nødvendige fleksibilitet til at reagere på uventede vanskeligheder i forbindelse med det centrale system eller et eller flere nationale systemer under migreringsprocessen. Rådet bør derfor i tilfælde af tekniske vanskeligheder have mulighed for at fastsætte den endelige dato for afslutningen af migreringen i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, forordning (EF) nr. 1987/2006 og artikel 71, stk. 2, i afgørelse 2007/533/RIA, alt imens omstillingsfasen og perioden med intensiv overvågning af hensyn til retssikkerheden bør være så kortvarig som muligt.

(33)

Målene for denne forordning, nemlig oprettelsen af den midlertidige migreringsarkitektur og overførslen af data fra SIS 1+til SIS II, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(34)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der bl.a. er fastlagt ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(35)

For allerede i 2012 at igangsætte den finansielle facilitet, som kunne ydes til medlemsstaterne fra Unionens almindelige budget i overensstemmelse med denne forordning, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen.

(36)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne jf. aftale indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (20), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (21) om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.

(37)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (22), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (23).

(38)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (24), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (25).

(39)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmarks afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(40)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (26); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(41)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (27); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(42)

Denne forordning berører ikke arrangementerne vedrørende Det Forenede Kongeriges og Irlands delvise deltagelse i Schengenreglerne som fastsat i henholdsvis afgørelse 2000/365/EF og afgørelse 2002/192/EF.

(43)

For så vidt angår Cypern udgør denne forordning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.

(44)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt og har afgivet sin udtalelse den 9. juli 2012 (28) —

a)

»det centrale SIS II«: den tekniske støttefunktion for SIS II, der indeholder en database, som kaldes »SIS II-databasen«, og en ensartet national grænseflade (NI-SIS)

b)

»C.SIS«: den tekniske støttefunktion for SIS 1+, der indeholder referencedatabasen for SIS 1+ og den ensartede nationale grænseflade (N.COM)

c)

»N.SIS«: det nationale SIS 1+-system, som består af de nationale datasystemer, der er i forbindelse med C.SIS

d)

»N.SIS II«: det nationale SIS II-system, som består af de nationale datasystemer, der er i forbindelse med det centrale SIS II

e)

»konverter«: et teknisk værktøj, der muliggør en konsekvent og pålidelig kommunikation mellem C.SIS og det centrale SIS II til sikring af de i artikel 10, stk. 3, nævnte funktioner og som gør det muligt at konvertere og synkronisere data mellem C.SIS og det centrale SIS II

f)

»samlet testning«: den testning, der henvises til i artikel 55, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 1987/2006

g)

»testning af de supplerende oplysninger«: funktionstestning mellem Sirenekontorerne.

a)

vedligeholdelsen og den fortsatte udvikling af SIS II

b)

en samlet testning af SIS II

c)

en testning af de supplerende oplysninger

d)

den fortsatte udvikling og testning af en konverter

e)

indførelsen og testningen af en midlertidig migreringsinfrastruktur

f)

migreringen fra SIS 1+ til SIS II.

a)

C.SIS og forbindelsen til konverteren

b)

kommunikationsinfrastrukturen for SIS 1+, der gør det muligt for C.SIS at kommunikere med N.SIS

c)

N.SIS

d)

det centrale SIS II, NI-SIS og kommunikationsinfrastrukturen for SIS II, der gør det muligt for det centrale SIS II at kommunikere med N.SIS II og konverteren

e)

N.SIS II

f)

konverteren.

—

skiftende formandskab mellem Kommissionen og formandskabet

—

mødesteder

—

forberedelse af møder

—

deltagelse af andre eksperter

—

en kommunikationsplan, der sikrer fuld information af ikkedeltagende medlemsstater.