Appendiks A

Definition af begreber

Dette appendiks er en integreret del af standarden.

koncernregnskab	Regnskabet for en koncern, hvori modervirksomhedens og dens dattervirksomheders aktiver, passiver, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme er præsenteret som for en enkelt økonomisk enhed.
bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i	En investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, såfremt investoren er eksponeret over for eller er berettiget til variabelt afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, og har mulighed for at påvirke dette afkast gennem sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.
beslutningstager	En virksomhed med beslutningstagningsrettigheder, der enten er fuldmagtsgiver eller befuldmægtiget for andre parter.
koncern	En modervirksomhed og dens dattervirksomheder.
minoritetsinteresse	Kapitalandel i en dattervirksomhed, der ikke direkte eller indirekte kan henføres til en modervirksomhed.
modervirksomhed	En virksomhed, der har bestemmende indflydelse på en eller flere virksomheder.
beføjelse	Eksisterende rettigheder, som giver aktuel mulighed for at styre relevante aktiviteter.
beskyttelsesrettig-heder	Rettigheder, der er beregnet til at beskytte rettighedsindehaverens interesser uden at give denne part beføjelser med hensyn til den virksomhed, som disse rettigheder vedrører.
relevante aktiviteter	I forbindelse med denne standard er relevante aktiviteter de aktiviteter hos den virksomhed, der er investeret i, der i væsentlig grad påvirker afkastet i den virksomhed, der er investeret i.
fjernelsesret	Retten til at fratage beslutningstageren dennes beslutningstagningsbeføjelser.
dattervirksomhed	En virksomhed, hvorpå en anden virksomhed har bestemmende indflydelse.

Nedenstående begreber er defineret i IFRS 11, IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder, IAS 28 (som ændret i 2011) eller IAS 24 Oplysning om nærtstående parter og anvendes i denne standard med den betydning, der er angivet i disse IFRS-standarder:

—	associeret virksomhed

—	kapitalandel i en anden virksomhed

—	joint venture

—	nøglepersoner i ledelsen

—	nærtstående part

—	betydelig indflydelse

Appendiks B

Anvendelsesvejledning

Dette appendiks er en integreret del af standarden. Det indeholder en beskrivelse af anvendelsen af afsnit 1-26 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

B1

Eksemplerne i dette appendiks er en fremstilling af hypotetiske situationer. Selv om nogle aspekter i eksemplerne kan forekomme i virkelige situationer, vil alle faktiske omstændigheder og forhold i en nærmere bestemt virkelig situation skulle vurderes ved anvendelsen af IFRS 10.

VURDERING AF KONTROL

B2

Med henblik på at fastslå, hvorvidt en investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, skal denne investor vurdere, om alle følgende betingelser er opfyldt: (a) beføjelse over den virksomhed, der er investeret i (b) eksponering over for eller ret til variabelt afkast for sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, og (c) mulighed for at bruge sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, til at påvirke størrelsen af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i.

B3

Følgende faktorer kan bidrage til besvarelsen af dette spørgsmål, hvis de tages i betragtning: (a) formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B5-B8) (b) de relevante aktiviteter, og hvordan beslutningerne om disse aktiviteter tages (jf. afsnit B11-B13) (c) hvorvidt investorens rettigheder giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter (jf. afsnit B14-B54) (d) hvorvidt investoren er eksponeret over for eller er berettiget til variabelt afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B55-B57), og (e) hvorvidt investoren har mulighed for at bruge sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, til at påvirke størrelsen af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B58-B72).

B4

I forbindelse med vurderingen af den bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, skal en investor tage højde for sin forbindelse til andre parter (jf. afsnit B73-B75).

Formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i

B5

I forbindelse med vurderingen af den bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, skal investoren tage højde for formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i, med henblik på en kortlægning af de relevante aktiviteter, hvordan beslutningerne vedrørende de relevante aktiviteter tages, hvem der aktuelt har mulighed for at styre disse aktiviteter, og hvem der modtager afkast fra disse aktiviteter.

B6

Når der tages højde for formålet med og opbygningen af en virksomhed, der er investeret i, kan det fremstå tydeligt, at en virksomhed, der er investeret i, kontrolleres ved hjælp af kapitalandelsinstrumenter, der giver indehaveren heraf en forholdsmæssig stemmeret, f.eks. ordinære aktier i den virksomhed, der er investeret i. I dette tilfælde, og såfremt der ikke er tale om supplerende ordninger, der ændrer beslutningstagningen, fokuseres der i vurderingen af den bestemmende indflydelse på, hvilken part, om nogen, der er i besiddelse af tilstrækkelige stemmerettigheder til at kunne bestemme drifts- og finanspolitikken i den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B34-B50). I de mest enkle tilfælde har den investor, der er i besiddelse af flertallet af disse stemmerettigheder, uden at der foreligger andre faktorer, bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

B7

I mere komplicerede tilfælde kan det være nødvendigt at tage højde for nogle eller alle de øvrige faktorer i afsnit B3 for at fastslå, hvorvidt en investor har bestemmende indflydelse over en virksomhed, der er investeret i.

B8

En virksomhed, der er investeret i, kan være opbygget således, at stemmerettighederne ikke er den altafgørende faktor i vurderingen af, hvem der har den bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, f.eks. hvis stemmerettighederne udelukkende vedrører administrative opgaver, og de relevante aktiviteter styres i henhold til kontraktlige aftaler. I disse tilfælde skal investorens vurdering af formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i, også omfatte en overvejelse af de risici, som den virksomhed, der er investeret i, er opbygget med henblik på at påtage sig, de risici, som det var meningen, at den virksomhed, der er investeret i, skulle overdrage til de parter, der deltager i den virksomhed, der er investeret i, og hvorvidt investoren er udsat for nogle eller samtlige disse risici. En vurdering af risiciene omfatter ikke blot risikoen for fald eller nedgang, men også potentielle risici for stigninger.

Beføjelse

B9

For at have beføjelse over en virksomhed, der er investeret i, skal en investor have eksisterende rettigheder, der giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter. Med henblik på at vurdere disse beføjelser tages kun materielle rettigheder og rettigheder, der ikke omfatter beskyttelsesrettigheder, i betragtning (jf. afsnit B22-B28).

B10

Vurderingen af, om en investor har beføjelser, afhænger af de relevante aktiviteter, den måde, hvorpå beslutningerne vedrørende de relevante aktiviteter tages, og de rettigheder, som investoren og andre parter har i forhold til den virksomhed, der er investeret i.

Relevante aktiviteter og styring af relevante aktiviteter

B11

Det gælder for mange virksomheder, der er investeret i, at en lang række drifts- og finansieringsaktiviteter påvirker deres afkast i betydelig grad. Eksempler på aktiviteter, der afhængig af omstændighederne, kan være relevante aktiviteter, omfatter, men er ikke begrænset til: (a) salg og køb af varer eller tjenesteydelser (b) forvaltning af finansielle aktiver i deres levetid (herunder ved misligholdelse) (c) udvælgelse, anskaffelse eller salg af aktiver (d) forskning i og udvikling af nye produkter eller processer, og (e) valg af finansieringsstruktur eller tilvejebringelse af finansiering.

B12

Eksempler på beslutninger om relevante aktiviteter omfatter, men er ikke begrænset til: (a) udarbejdelse af drifts- og kapitalbeslutninger i den virksomhed, der er investeret i, herunder budgetter, og (b) udpegning og aflønning af nøglepersoner i ledelsen eller tjenesteudbydere i en virksomhed, der er investeret i og opsigelse af disse tjenesteydelser eller ansættelser.

B13

I nogle situationer kan aktiviteter både før og efter, at en nærmere bestemt række omstændigheder eller begivenheder indtræffer, være relevante aktiviteter. Når to eller flere investorer har aktuel mulighed for at styre relevante aktiviteter, og disse aktiviteter gennemføres på forskellige tidspunkter, skal investorerne fastslå, hvilken investor der kan styre de aktiviteter, der har den væsentligste indvirkning på dette afkast i overensstemmelse med behandlingen af konkurrerende beslutningstagningsrettigheder (jf. afsnit 13). Investorerne skal med tiden foretage en fornyet vurdering, hvis der sker en ændring i relevante faktiske forhold eller omstændigheder.

Eksempler på anvendelse

Eksempel 1

To investorer etablerer en virksomhed, der bliver investeret i, med henblik på at udvikle og markedsføre et lægemiddel. En investor er ansvarlig for udviklingen og for indhentningen af den administrative godkendelse af lægemidlet, og dette ansvar indebærer, at kun denne investor har mulighed for at træffe enhver beslutning vedrørende udviklingen af produktet og indhentningen af den administrative godkendelse. Når myndighederne har godkendt produktet, vil den anden investor fremstille og markedsføre produktet, og kun denne investor har mulighed for at træffe enhver beslutning om fremstillingen og markedsføringen af projektet. Hvis alle aktiviteterne, dvs. udviklingen og indhentningen af den administrative godkendelse samt fremstillingen og markedsføringen af lægemidlet, er relevante aktiviteter, er det nødvendigt, at hver enkelt investor fastslår, hvorvidt den har mulighed for at styre de aktiviteter, der har den væsentligste indvirkning på afkastet fra den virksomhed, der er investeret i. Det er således nødvendigt, at hver enkelt investor vurderer, hvorvidt udviklingen og indhentningen af den administrative godkendelse eller fremstillingen og markedsføringen af lægemidlet er den aktivitet der har den væsentligste indvirkning på afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, og hvorvidt den pågældende investor har mulighed for at styre denne aktivitet. Ved vurderingen af, hvilken investor der har beføjelsen, foretager investorerne en vurdering af:

(a)	formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i,

(b)	de faktorer, der er afgørende for fortjenesten og omsætningen i og værdien af den virksomhed, der er investeret i, samt værdien af lægemidlet,

(c)	indvirkningen på afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, som følge af den enkelte investors beslutningstagningsbeføjelser med hensyn til faktorerne i (b), og

(d)	investorernes eksponering over for variabilitet i afkast.

I dette særlige eksempel ville investorerne ligeledes overveje:

(e)	den usikkerhed og den indsats, der er forbundet med indhentningen af den administrative godkendelse (idet der tages højde for investorens positive erfaringer med at udvikle og indhente administrative godkendelser af lægemidler), og

(f)	hvilken investor der har den bestemmende indflydelse på lægemidlet, når udviklingsfasen er afsluttet med et positivt resultat.

Eksempel 2

Et investeringsselskab (den virksomhed, der er investeret i) etableres og finansieres med et gældsbevis, der indehaves af investoren (gældsinvestoren) og egenkapitalinstrumenter, der indehaves af en række andre investorer. Egenkapitaltranchen udformes med henblik på absorbering af de første tab og modtagelse af ethvert overskydende afkast fra den virksomhed, der er investeret i. Et af investeringsselskaberne, der ejer 30 % af aktierne, er også formueforvalter. Den virksomhed, der er investeret i, bruger indtægterne til at købe en beholdning af finansielle aktiver, hvorved den virksomhed, der er investeret i, bliver udsat for den kreditrisiko, der er forbundet med en eventuelt manglende betaling af hovedstol og renter i forbindelse med disse aktiver. Transaktionen markedsføres over for gældsinvestoren som en investering, hvor der er minimal sandsynlighed for at blive udsat for den kreditrisiko, der er forbundet med den eventuelle manglende betaling af aktiverne i porteføljen som følge af disse aktivers karakter og som følge af, at egenkapitaltranchen er udformet således, at de første tab, som den virksomhed, der er investeret i, bliver absorberet. Afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, påvirkes i væsentlig grad af forvaltningen af den aktivportefølje, som ejes af den virksomhed, der er investeret i, og som omfatter beslutninger om udvælgelse, anskaffelse og afståelse af aktiverne inden for rammerne af retningslinjerne for porteføljen samt forvaltningen i tilfælde af misligholdelse af et eller flere af porteføljeaktiverne. Alle disse aktiviteter forvaltes af formueforvalteren, indtil misligholdelsen når op på en nærmere bestemt andel af porteføljeværdien (dvs. hvor værdien af porteføljen har nået et niveau, hvor den egenkapitaltranche, som ejes af den virksomhed, der er investeret i, er blevet spist op). Fra dette tidspunkt forvalter en tredjepartsadministrator aktiverne i overensstemmelse med gældsinvestorens instrukser. Forvaltningen af den aktivportefølje, der ejes af den virksomhed, der er investeret i, er den relevante aktivitet i den virksomhed, der er investeret i. Formueforvalteren har mulighed for at styre de relevante aktiviteter, indtil de misligholdte aktiver når op på den nærmere angivne andel af porteføljeværdien, og gældsinvestoren har mulighed for at styre de relevante aktiviteter, når værdien af de misligholdte aktiver overstiger denne nærmere angivne andel af porteføljeværdien. Formueforvalteren og gældsinvestoren er begge nødt til at fastslå, hvorvidt det er muligt for dem at styre de aktiviteter, som har den væsentligste indvirkning på afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, og denne vurdering omfatter overvejelser om formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i, samt parternes individuelle eksponering for variabilitet i afkast.

Rettigheder, der er giver en investor indflydelse på en virksomhed, der er investeret i

B14

Rettigheder giver indflydelse. For at få indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, skal en investor have eksisterende rettigheder, der giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter. De rettigheder, der kan give en investor indflydelse, kan variere mellem de virksomheder, der er investeret i.

B15

Eksempler på rettigheder, der enten sammen eller hver for sig kan give en investor indflydelse, omfatter, men er ikke begrænset til: (a) rettigheder i form af stemmerettigheder (eller potentielle stemmerettigheder) vedrørende en virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B34-B50) (b) rettigheder til at udpege, genoverdrage eller afsætte medlemmer af nøglepersonale i ledelsen i en virksomhed, der er investeret i, og som har mulighed for at styre de relevante aktiviteter (c) rettigheder til at udpege eller afsætte en anden enhed, der styrer de relevante aktiviteter (d) rettigheder til at styre den virksomhed, der er investeret i, således at denne deltager i eller nedlægger veto mod enhver ændring af transaktioner til fordel for investoren, og (e) øvrige rettigheder (f.eks. beslutningstagningsrettigheder, der er nærmere angivet i en forvaltningsaftale), og som giver rettighedsindehaveren mulighed for at styre de relevante aktiviteter.

B16

Generelt forholder det sig sådan, at når en virksomhed, der er investeret i, har en lang række drifts- og finansieringsaktiviteter, der har væsentlig indvirkning på afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, og hvis der løbende er behov for beslutningstagning om materielle emner i forbindelse med disse aktiviteter, vil det være stemmerettigheder eller tilsvarende rettigheder, enten alene eller i kombination med andre ordninger, som giver en investor indflydelse.

B17

Hvis stemmerettigheder ikke kan indvirke i væsentlig grad på afkastet i en virksomhed, der er investeret i, hvis stemmerettighederne eksempelvis udelukkende vedrører administrative opgaver, og aftaleforhold er afgørende for styringen af de relevante aktiviteter, er investoren nødt til at vurdere disse aftaleforhold for at fastslå, om han har tilstrækkelige rettigheder til at få beføjelser over den virksomhed, der er investeret i. Med henblik på at fastslå, om en investor har rettigheder, der er tilstrækkelige til at give ham beføjelser, skal investoren tage højde for formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B5-B8) og kravene i afsnit B51-B54 sammenholdt med afsnit B18-B20.

B18

Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at fastslå, om en investor har tilstrækkelige rettigheder til at få beføjelser over en virksomhed, der er investeret i. For at gøre det muligt at foretage en vurdering af indflydelsen skal investoren i disse tilfælde tage højde for dokumentation for, om han har praktisk mulighed for alene at styre de relevante aktiviteter. Hvis der foretages en betragtning af nedenstående aspekter, der ikke er udtømmende, sammen med en vurdering af investorens rettigheder og indikatorerne i afsnit B19 og B20, kan resultatet heraf godtgøre, at investorens rettigheder er tilstrækkelige til, at investoren har beføjelser over den virksomhed, der er investeret i: (a) Investoren kan uden aftaleretlige beføjelser i denne henseende udpege eller godkende nøglepersoner i ledelsen i den virksomhed, der er investeret i, som har mulighed for at styre de relevante aktiviteter. (b) Investoren kan, uden at have aftaleretlige beføjelser i denne henseende, styre den virksomhed, der er investeret i, således at denne deltager i eller nedlægger veto mod enhver ændring i væsentlige transaktioner til fordel for investoren. (c) Investoren kan indtage en fremtrædende position i enten udvælgelsesprocessen med henblik på valg af medlemmer af ledelsesorganet i den virksomhed, der er investeret i, eller med henblik på indsamling af fuldmagter fra andre indehavere af stemmerettigheder. (d) Nøglepersonerne i ledelsen i den virksomhed, der er investeret i, er parter, der har tilknytning til investoren (f.eks. er den administrerende direktør i den virksomhed, der er investeret i, og den administrerende direktør i investorens virksomhed en og samme person). (e) Hovedparten af medlemmerne af ledelsesorganet i den virksomhed, der er investeret i, er parter med tilknytning til investoren.

B19

I nogle tilfælde vil der være tegn på, at investoren har særlige forbindelser med den virksomhed, der er investeret i, hvilket peger i retning af, at investoren har mere end en passiv interesse i den virksomhed, der er investeret i. Tilstedeværelsen af en enkelt indikator eller af en bestemt kombination af indikatorer er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kravet om beføjelser er opfyldt. En mere end passiv interesse i den virksomhed, der er investeret i, kan imidlertid tyde på, at investoren har andre relaterede rettigheder, der er tilstrækkelige til, at han har beføjelser, som er et bevis på eksisterende beføjelser over en virksomhed, der er investeret i. Eksempelvis er nedenstående et tegn på, at investoren har en mere end passiv interesse i den virksomhed, der er investeret i, og kan i kombination med andre rettigheder indikere, at investoren har indflydelse: (a) Nøglepersoner i ledelsen i den virksomhed, der er investeret i, og som har mulighed for at styre de relevante aktiviteter, er nuværende eller tidligere medarbejdere hos investoren. (b) Driften af den virksomhed, der er investeret i, afhænger af investoren, f.eks. i følgende situationer: (i) Den virksomhed, der er investeret i, er afhængig af, at investoren finansierer en væsentlig del af driften. (ii) Investoren står som garant for en væsentlig del af de forpligtelser, som den virksomhed, der er investeret i, har påtaget sig. (iii) Den virksomhed, der er investeret i, er afhængig af investoren i forbindelse med tjenesteydelser af afgørende betydning, teknologi, materialer eller råvarer. (iv) Investoren ejer aktiver, såsom licenser eller varemærker, der er af afgørende betydning for driften af den virksomhed, der er investeret i. (v) Den virksomhed, der er investeret i, er afhængig af investoren med hensyn til nøglepersoner i ledelsen, f.eks. i tilfælde, hvor investorens personale har specialviden om driften af den virksomhed, der er investeret i. (c) En væsentlig del af aktiviteterne i den virksomhed, der er investeret i, udføres enten med deltagelse af eller på vegne af investoren. (d) Investorens eksponering over for eller ret til afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, er uforholdsmæssigt større end investorens stemmerettigheder eller tilsvarende rettigheder. Der kan f.eks. være tale om en situation, hvor en investor er berettiget til eller eksponeret over for mere end halvdelen af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, men ejer mindre end halvdelen af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i.

B20

Jo større investorens eksponering over for eller ret til variabilitet i afkastet fra sin deltagelse i en virksomhed, der er investeret i, jo større er investorens incitament til at erhverve rettigheder, der er tilstrækkelige til at give ham beføjelser. En stor eksponering over for variabilitet i afkastet er således en indikator for, at investoren kan have indflydelse. Omfanget af investorens eksponering er imidlertid i sig selv ikke afgørende for, om en investor har beføjelse over den virksomhed, der er investeret i.

B21

Hvis der foretages en samlet vurdering af de faktorer, der er beskrevet i afsnit B18, og de indikatorer, der er beskrevet i afsnit B19 og B20, samt en investors rettigheder, bør der lægges større vægt på den dokumentation for beføjelser, der er beskrevet i afsnit B18.

Materielle rettigheder

B22

En investor skal ved vurderingen af, hvorvidt han har indflydelse, udelukkende tage højde for materielle rettigheder (der ejes af den pågældende investor og andre) vedrørende en virksomhed, der er investeret i. For at en rettighed kan anses for at være materiel skal indehaveren have praktisk mulighed for at udøve denne rettighed.

B23

Bestemmelsen af, hvorvidt rettigheder er af materiel karakter, forudsætter en bedømmelse, hvori der skal tages højde for alle faktiske forhold og omstændigheder. De faktorer, der skal tages i betragtning i forbindelse med denne vurdering, omfatter, men er ikke begrænset til følgende: (a) Hvorvidt der er (økonomiske eller andre) hindringer for, at indehaveren (eller indehaverne) udøver disse rettigheder. Eksempler på disse hindringer omfatter, men er ikke begrænset til: (i) økonomiske sanktioner og incitamenter, der vil hindre indehaveren i (eller afskrække ham fra) at udøve sine rettigheder. (ii) en udøvelses- eller konverteringskurs, der udgør en økonomisk hindring, som vil hindre indehaveren i (eller afskrække ham fra) at udøve sine rettigheder. (iii) vilkår og betingelser, der gør en udøvelse af rettighederne usandsynlige, f.eks. betingelser, der omfatter strenge grænser for, hvornår rettighederne kan udøves. (iv) manglen på en udtrykkelig, rimelig mekanisme i stiftelsesdokumenterne for en virksomhed, der er investeret i, eller i gældende lovgivning eller forskrifter, som tillader indehaveren at udøve sine rettigheder. (v) rettighedsindehaverens manglende mulighed for at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at udøve de pågældende rettigheder. (vi) driftsmæssige hindringer eller incitamenter, der hindrer indehaveren i (eller afholder ham fra) at udøve sine rettigheder (f.eks. den manglende tilstedeværelse af andre forvaltere, der er villige til eller i stand til at levere specialiserede tjenesteydelser eller formidle de tjenesteydelser og påtage sig andre interesser, der påhviler den nuværende forvalter). (vii) juridiske eller lovmæssige krav, der hindrer indehaveren i at udøve sine rettigheder (f.eks. hvis der er forbud mod, at en udenlandsk investor udøver sine rettigheder). (b) Hvis udøvelsen af rettigheder forudsætter samtykke fra mere end en part, eller hvis rettighederne indehaves af mere end en part, uanset om der er en mekanisme, der giver disse parter praktisk mulighed for at udøve deres rettigheder i fællesskab, hvis de måtte vælge at gøre dette. Den manglende tilstedeværelse af mekanismer af denne karakter er et tegn på, at rettighederne muligvis ikke er materielle. Jo flere parter, der kræves samtykke fra med henblik på udøvelsen af rettighederne, jo mindre er sandsynligheden for, at disse rettigheder er materielle. En bestyrelse, hvis medlemmer er uafhængige af beslutningstageren, kan imidlertid fungere som et forum, hvor adskillige investorer kan handle i fællesskab om at udøve deres rettigheder. Derfor er det mere sandsynligt, at en fjernelsesret, som kan udøves af en uafhængig bestyrelse, er af materiel karakter, end hvis disse rettigheder kunne udøves individuelt af et stort antal investorer. (c) Hvorvidt den eller de parter, der er rettighedsindehavere, vil drage fordel af udøvelsen af disse rettigheder. Eksempelvis skal indehaveren af potentielle stemmerettigheder i en virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B47-B50), overveje udøvelses- eller konverteringskursen vedrørende instrumentet. Det er mere sandsynligt, at vilkårene og betingelserne for potentielle stemmerettigheder er materielle, hvis instrumentet er penge, eller hvis investoren vil drage fordel af andre årsager (f.eks. ved at opnå synergieffekter mellem investoren og den virksomhed, der er investeret i) som følge af udøvelsen eller konverteringen af instrumentet.

B24

For at rettigheder kan anses for at være af materiel karakter skal de også kunne udøves, hvis det er nødvendigt at træffe beslutninger om styringen af de relevante aktiviteter. Almindeligvis forholder det sig sådan, at rettigheder, for at kunne betragtes som værende materielle, skal kunne udøves umiddelbart. Imidlertid kan rettigheder nogle gange være materielle, selv om de ikke kan udøves umiddelbart.

Eksempler på anvendelse

Eksempel 3

Den virksomhed, der er investeret i, afholder en årlig generalforsamling, hvor beslutninger om styring af de relevante aktiviteter træffes. Den næste ordinære generalforsamling er om otte måneder. De aktionærer, der alene eller i fællesskab besidder mindst 5 % af stemmerettighederne, kan imidlertid indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at ændre de nuværende politikker vedrørende de relevante aktiviteter, men kravet om underretning af de øvrige aktionærer betyder, at denne generalforsamling ikke kan afholdes før om tidligst 30 dage. Politikker vedrørende de relevante aktiviteter kan kun ændres på ekstraordinære eller ordinære generalforsamlinger. Dette omfatter godkendelse af væsentlige salg af aktiver samt gennemførelse eller afvikling af væsentlige investeringer.

Den ovenstående model finder anvendelse på nedenstående eksempel 3A-3D. Alle eksemplerne behandles særskilt.

Eksempel 3A

En investor har majoriteten af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. Investorens stemmerettigheder er materielle, da investoren kan træffe beslutninger om styringen af de relevante aktiviteter, når det er nødvendigt at træffe sådanne beslutninger. Det forhold, at der går 30 dage, inden investoren kan udøve sine stemmerettigheder, ændrer ikke på, at investoren har umiddelbar mulighed for at styre de relevante aktiviteter fra det tidspunkt, hvor investoren køber aktieposten.

Eksempel 3B

En investor er part i en terminsforretning, der omhandler køb af aktiemajoriteten i den virksomhed, der er investeret i. Terminsforretningens afregningsdato er om 25 dage. De nuværende aktionærer kan ikke ændre de gældende politikker vedrørende de relevante aktiviteter, da der ikke kan afholdes en ekstraordinær generalforsamling før om tidligst 30 dage, og på dette tidspunkt vil terminsforretningen være afregnet. Investorens rettigheder svarer således grundlæggende til dem, der indehaves af majoritetsaktionæren i ovenstående eksempel 3A (dvs. den investor, der er indehaver af terminsforretningen, kan træffe beslutninger om styringen af de relevante aktiviteter, når disse beslutninger skal træffes). Investorens terminsforretning er en materiel rettighed, der giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter, også inden afregningen af terminsforretningen.

Eksempel 3C

En investor har en materiel option til majoriteten af aktier i den virksomhed, der er investeret i, og denne forkøbsret løber i 25 dage, og optionen er dybt i pengene. Man ville nå frem til samme konklusion som i eksempel 3B.

Eksempel 3D

En investor er part i en terminsforretning, der omhandler køb af aktiemajoriteten i den virksomhed, der er investeret i, mens der ikke er andre relaterede rettigheder med hensyn til den virksomhed, der er investeret i. Terminsforretningens afregningsdato er om seks måneder. I modsætning til de ovenstående eksempler har investoren ikke aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter. De nuværende aktionærer har aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter, da de kan ændre de nuværende politikker vedrørende de relevante aktiviteter inden terminsforretningens afregningsdato.

B25

Materielle rettigheder, der kan udøves af andre parter, kan hindre en investor i at have bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, og som disse rettigheder vedrører. Disse materielle rettigheder forudsætter ikke, at indehaverne har mulighed for at tage initiativet til beslutninger. I det omfang at disse rettigheder ikke er udelukkende beskyttelsesrettigheder (jf. afsnit B26-B28), kan andre parters materielle rettigheder hindre investoren i at have bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, og dette gælder også, hvis rettighederne kun giver indehaverne aktuel mulighed for at godkende eller forkaste beslutninger, der vedrører de relevante aktiviteter.

Beskyttelsesrettigheder

B26

Ved vurderingen af, hvorvidt rettigheder giver en investor beføjelser over en virksomhed, der er investeret i, skal investoren vurdere, hvorvidt hans rettigheder og andres rettigheder er beskyttelsesrettigheder. Beskyttelsesrettigheder omhandler grundlæggende ændringer af aktiviteterne i en virksomhed, der er investeret i, eller finder anvendelse under ekstraordinære omstændigheder. Ikke alle rettigheder, der finder anvendelse under ekstraordinære omstændigheder, eller som er betinget af begivenheder, er beskyttelsesrettigheder (jf. afsnit B13 og B53).

B27

Da formålet med beskyttelsesrettigheder er at beskytte deres indehavers interesser, uden at give denne beføjelser over den virksomhed, der er investeret i, og som disse rettigheder vedrører, kan en investor, der udelukkende har beskyttelsesrettigheder, ikke have beføjelser eller hindre andre parter i at have beføjelser over en virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit 14).

B28

Eksempler på beskyttelsesrettigheder omfatter, men er ikke begrænset til: (a) en långivers ret til at hindre en låntager i at udøve aktiviteter, der i væsentlig grad kan ændre låntagerens kreditrisiko til skade for långiveren. (b) den ret, som en part, der har en minoritetsinteresse i en virksomhed, der er investeret i, har til at godkende kapitaludgifter, der er større end påkrævet i den almindelige forretningsgang, eller til at godkende udstedelsen af egenkapital- eller gældsinstrumenter. (c) en långivers ret til at beslaglægge en låntagers aktiver, hvis låntageren ikke opfylder konkrete betingelser for tilbagebetalingen af lånet.

Franchisevirksomheder

B29

En franchiseaftale, hvori den virksomhed, der er investeret i, er franchisetager, giver ofte franchisegiveren rettigheder, der har til formål at beskytte franchisemærket. Franchiseaftaler giver typisk franchisegivere nogle beslutningstagningsrettigheder med hensyn til franchisetagerens drift.

B30

Generelt begrænser franchisegiverens rettigheder ikke andre parter end franchisegiverens mulighed for at træffe beslutninger, der har en væsentlig indvirkning på franchisetagerens afkast. Franchisegiverens rettigheder i franchiseaftaler giver heller ikke nødvendigvis franchisegiveren aktuel mulighed for at styre de aktiviteter, der påvirker franchisetagerens afkast i væsentlig grad.

B31

Det er nødvendigt at skelne mellem at have aktuel mulighed for at træffe beslutninger, der i væsentlig grad påvirker franchisetagerens afkast, og at have mulighed for at træffe beslutninger, der beskytter franchisemærket. Franchisegiveren har ikke beføjelser over franchisetageren, hvis andre parter har eksisterende rettigheder, der giver dem aktuel mulighed for at styre franchisetagerens relevante aktiviteter.

B32

Franchisetageren har ved indgåelsen af franchiseaftalen truffet en ensidig beslutning om at drive sin virksomhed i overensstemmelse med vilkårene i franchiseaftalen, men for egen regning.

B33

Den bestemmende indflydelse på grundlæggende beslutninger, f.eks. franchisetagerens juridiske form samt finansieringsstruktur, kan bestemmes af andre parter end franchisegiveren og kan påvirke franchisetagerens afkast i væsentlig grad. Jo lavere franchisegiverens økonomiske støtte er, og jo lavere franchisegiverens eksponering over for variabilitet i afkastet fra franchisetageren er, jo mere sandsynligt er det, at franchisegiveren kun har beskyttelsesrettigheder.

Stemmerettigheder

B34

En investor har ofte aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter gennem stemmerettigheder eller tilsvarende rettigheder. En investor skal tage højde for kravene i denne del (afsnit B35-B50), hvis de relevante aktiviteter i en virksomhed, der er investeret i, bliver styret ved hjælp af stemmerettigheder.

Indflydelse med en majoritet af stemmerettighederne

B35

En investor, der er i besiddelse af mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i, har indflydelse i de nedenstående situationer, medmindre afsnit B36 eller afsnit B37 finder anvendelse: (a) de relevante aktiviteter bliver styret ved hjælp af en stemme afgivet af indehaveren af majoriteten af stemmerettighederne, eller (b) et flertal af medlemmerne af det ledelsesorgan, der styrer de relevante aktiviteter, bliver udpeget ved hjælp af en stemme afgivet af indehaveren af majoriteten af stemmerettighederne.

Majoritet af stemmerettigheder, men ingen indflydelse

B36

For at en investor, der er indehaver af mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i, kan have indflydelse over en virksomhed, der er investeret i, skal denne investors stemmerettigheder være materielle i overensstemmelse med afsnit B22-B25 og give investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter, hvilket ofte vil være i form af fastlæggelse af drifts- og finansieringspolitikker. Hvis en anden virksomhed har eksisterende rettigheder, der giver denne virksomhed ret til at styre de relevante aktiviteter, og denne virksomhed ikke er investorens befuldmægtigede, har investoren ikke indflydelse over den virksomhed, der er investeret i.

B37

En investor har ikke indflydelse over en virksomhed, der er investeret i, selv om denne investor er i besiddelse af majoriteten af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i, hvis disse stemmerettigheder ikke er materielle. En investor, der er i besiddelse af mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i, kan eksempelvis ikke have indflydelse, hvis de relevante aktiviteter er underlagt styring fra staten, retsvæsenet, administratorer, midlertidige bobestyrere, kuratorer eller tilsynsmyndigheder.

Indflydelse uden en majoritet af stemmerettighederne

B38

En investor kan have også indflydelse, hvis han besidder mindre end majoriteten af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. En investor kan have indflydelse med mindre end majoriteten af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i, i henhold til f.eks.: (a) en aftale mellem investoren og andre stemmeberettigede (jf. afsnit B39) (b) rettigheder, der hidrører fra andre aftaler (jf. afsnit B40) (c) investorens stemmerettigheder (jf. afsnit B41-B45) (d) potentielle stemmerettigheder (jf. afsnit B47-B50), eller (e) en kombination af (a)-(d).

Aftale med andre stemmeberettigede

B39

En aftale mellem en investor og andre stemmeberettigede kan give investoren ret til at udøve stemmerettigheder, der er tilstrækkelige til at give investoren indflydelse, også hvis investoren ikke har tilstrækkelige stemmerettigheder til at få indflydelse uden denne aftale. En kontrakt kan imidlertid sikre, at investoren kan vejlede et tilstrækkeligt antal øvrige stemmeberettigede om, hvordan de skal stemme for at gøre det muligt for investoren at træffe beslutninger om de relevante aktiviteter.

Rettigheder opstået som følge af andre aftaleforhold

B40

Andre beslutningstagningsrettigheder i kombination med stemmerettigheder kan give en investor aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter. Eksempelvis kan de rettigheder, der er beskrevet i en aftale, kombineret med stemmerettigheder være tilstrækkelige til at give en investor aktuel mulighed for at styre produktionsprocesserne i en virksomhed, der er investeret i, eller at styre andre drifts- eller finansieringsaktiviteter i en virksomhed, der er investeret i, som i væsentlig grad påvirker afkastet fra den virksomhed, der er investeret i. Såfremt der ikke er andre rettigheder til stede, indebærer økonomisk afhængighed fra den virksomhed, der er investeret i, i forhold til investoren (f.eks. forholdet mellem en leverandør og leverandørens største kunde) imidlertid ikke, at investoren har indflydelse over den virksomhed, der er investeret i.

Investorens stemmerettigheder

B41

En investor med mindre end majoriteten af stemmerettighederne har rettigheder, der er tilstrækkelige til, at denne investor har indflydelse, hvis investoren har praktisk mulighed for at styre de relevante aktiviteter alene.

B42

Ved vurderingen af, hvorvidt en investors stemmerettigheder er tilstrækkelige til, at investoren har indflydelse, foretager en investor en vurdering af alle de faktiske forhold og omstændigheder, herunder: (a) størrelsen af investorens stemmerettigheder i forhold til størrelsen og spredningen af de øvrige stemmeberettigedes besiddelser, idet det bemærkes, at: (i) jo flere stemmerettigheder en investor har, jo mere sandsynligt er det, at denne investor har eksisterende rettigheder, der giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter, (ii) jo flere stemmerettigheder en investor har i forhold til andre stemmeberettigede, jo mere sandsynligt er det, at denne investor har eksisterende rettigheder, der giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter, (iii) jo flere parter, der vil være nødt til at stå sammen om at nedstemme investoren, jo mere sandsynligt er det, at denne investor har eksisterende rettigheder, der giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter, (b) investorens, andre stemmeberettigedes eller andre parters potentielle stemmerettigheder (jf. afsnit B47-B50), (c) rettigheder, der hidrører fra andre aftaler (jf. afsnit B40), og (d) ethvert andet forhold eller faktisk omstændighed, der indikerer, at investoren har eller ikke har aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter på det tidspunkt, hvor der skal træffes beslutninger, herunder stemmemønstre på tidligere generalforsamlinger.

B43

Hvis styringen af relevante aktiviteter afgøres ved flertalsafgørelser, og en investor har væsentligt flere stemmerettigheder end enhver anden stemmeberettiget eller enhver anden organiseret gruppe af stemmeberettigede, og de øvrige aktiebeholdninger er spredt meget ud, kan det efter en vurdering af blot de faktorer, der står anført i afsnit 42(a)-(c), fremstå klart, at investoren har indflydelse over den virksomhed, der er investeret i.

Eksempler på anvendelse

Eksempel 4

En investor køber 48 % af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. De resterende stemmerettigheder besiddes af tusindvis af aktionærer, hvoraf ingen alene besidder mere end 1 % af stemmerettighederne. Ingen af aktionærerne har aftaler om at konsultere nogen af de andre eller at træffe kollektive beslutninger. Ved vurderingen af den andel af stemmerettighederne, der skulle købes, besluttede investoren, at en beholdning på 48 % af aktierne ville være tilstrækkeligt til at få indflydelse, når der blev henset til de øvrige aktiebeholdningers forholdsmæssige størrelse. På grundlag af sin aktiebeholdnings absolutte størrelse og de øvrige aktiebeholdningers forholdsmæssige størrelse konkluderer investoren i dette tilfælde, at han har et tilstrækkelig stort antal stemmerettigheder, der gør det muligt at opfylde kravet om indflydelse, uden at det er nødvendigt at tage højde for anden dokumentation for indflydelse.

Eksempel 5

Investor A ejer 40 % af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i, og 12 andre investorer ejer hver især 5 % af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i. En aktionæraftale giver investor A retten til at udpege, afsætte og fastlægge aflønningen af den ledelse, der er ansvarlig for styringen af de relevante aktiviteter. For at ændre aftalen er det nødvendigt med et flertal bestående af to tredjedele af aktionærernes stemmer. I dette tilfælde konkluderer investor A, at den absolutte størrelse af investorens beholdning og den relative størrelse af de øvrige aktionærers beholdninger ikke alene er afgørende for, hvorvidt investoren har tilstrækkelige rettigheder til at få indflydelse. Investor A beslutter imidlertid, at den kontraktlige ret til at udpege, afsætte og fastsætte aflønningen af ledelsen er tilstrækkelig til at konkludere, at han har indflydelse over den virksomhed, der er investeret i. Det forhold, at investor A måske ikke har udøvet denne ret, eller sandsynligheden for at investor A udøver sin ret til at udvælge, udpege eller afsætte ledelsen skal ikke tages i betragtning ved vurderingen af, hvorvidt investor A har indflydelse.

B44

I andre situationer kan det efter en vurdering af de faktorer, der står anført i afsnit B42(a)-(c) isoleret set, være klart, at en investor ikke har indflydelse.

Eksempel på anvendelse

Eksempel 6

Investor A ejer 45 % af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. To andre investorer ejer hver især 26 % af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i. De øvrige stemmerettigheder indehaves af tre andre aktionærer, der hver især ejer 1 %. Der er ingen andre ordninger, der påvirker beslutningstagningen. I dette tilfælde er størrelsen af investor A's stemmerettigheder og størrelsen heraf i forhold til de øvrige aktiebeholdninger tilstrækkelig til at konkludere, at investor A ikke har indflydelse. Kun to andre investorer ville skulle samarbejde for at kunne hindre investor A i at styre de relevante aktiviteter i den virksomhed, der er investeret i.

B45

Det kan imidlertid være, at de faktorer, der står opført i afsnit B42(a)-(c), ikke alene kan være afgørende. Hvis en investor efter af have taget disse faktorer i betragtning, er i tvivl om, hvorvidt han har indflydelse, skal denne investor tage højde for supplerende forhold og omstændigheder, f.eks. hvorvidt andre aktionærer af natur er passive som påvist ved hjælp af stemmemønstret på tidligere generalforsamlinger. Dette omfatter en vurdering af de faktorer, der er fastlagt i afsnit B18, samt af indikatorerne i afsnit B19 og B20. Jo færre stemmerettigheder, investoren er i besiddelse af, og jo færre parter, der ville skulle samarbejde om at nedstemme investoren, jo større vægt ville der blive tillagt de supplerende forhold og omstændigheder i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt investorens rettigheder er tilstrækkelige til, at investoren kunne få indflydelse. Når forholdene og omstændighederne i afsnit B18-B20 bliver sammenholdt med investorens rettigheder, skal der tillægges større betydning til den dokumentation for indflydelse, der er beskrevet i afsnit B18, end til de indikatorer for indflydelse, der er beskrevet i afsnit B19 og B20.

Eksempler på anvendelse

Eksempel 7

En investor ejer 45 % af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. 11 andre investorer ejer hver især 5 % af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i. Ingen af aktionærerne har aftaler om at konsultere nogen af de andre eller at træffe kollektive beslutninger. I dette tilfælde er den absolutte størrelse af investorens beholdning og den forholdsmæssige størrelse af de øvrige aktionærers beholdninger ikke alene afgørende for, hvorvidt investoren har tilstrækkelige rettigheder til at få indflydelse over den virksomhed, der er investeret i. Der skal tages højde for supplerende forhold og omstændigheder, der kan dokumentere, at investoren har eller ikke har indflydelse.

Eksempel 8

En investor ejer 35 % af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. Tre andre investorer ejer hver især 5 % af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i. De resterende stemmerettigheder besiddes af adskillige andre aktionærer, hvoraf ingen alene besidder mere end 1 % af stemmerettighederne. Ingen af aktionærerne har aftaler om at konsultere nogen af de andre eller at træffe kollektive beslutninger. Beslutninger om de relevante aktiviteter i den virksomhed, der er investeret i, forudsætter godkendelse fra et flertal af de stemmer, der bliver afgivet på relevante generalforsamlinger - 75 % af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i, er blevet afgivet på nylige generalforsamlinger. I dette tilfælde tyder de øvrige aktionærers aktive deltagelse på nylige generalforsamlinger på, at investoren ikke ville have praktisk mulighed for at styre de relevante aktiviteter alene, uanset om investoren har styret de relevante aktiviteter, fordi et tilstrækkeligt antal andre aktionærer stemte på samme måde som investoren.

B46

Hvis det efter en vurdering af de faktorer, der er anført i afsnit B42(a)-(d), ikke er klart, at investoren har beføjelser, har investoren ikke bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

Potentielle stemmerettigheder

B47

Ved vurderingen af den bestemmende indflydelse tager investoren højde for sine potentielle stemmerettigheder samt for de stemmerettigheder, der ejes af andre parter, for at fastslå, om han har indflydelse. Potentielle stemmerettigheder er rettigheder til at erhverve stemmerettigheder i en virksomhed, der er investeret i, f.eks. de rettigheder, der hidrører fra konvertible instrumenter eller optioner, herunder terminsforretninger. Der tages kun højde for potentielle stemmerettigheder, hvis disse rettigheder er materielle (jf. afsnit B22-B25).

B48

Når der tages højde for potentielle stemmerettigheder, skal en investor vurdere formålet med og opbygningen af instrumentet samt formålet med og opbygningen af eventuelt andre måder, hvorpå investoren interagerer med den virksomhed, der er investeret i. Dette omfatter en vurdering af de forskellige vilkår og betingelser i forbindelse med instrumentet samt investorens åbenlyse forventninger, baggrunde og begrundelser for at acceptere disse vilkår og betingelser.

B49

Hvis investoren også har stemmerettigheder eller andre beslutningstagningsrettigheder vedrørende aktiviteterne i den virksomhed, der er investeret i, vurderer investoren, hvorvidt disse rettigheder kombineret med potentielle stemmerettigheder giver investoren indflydelse.

B50

Materielle potentielle stemmerettigheder alene eller i kombination med andre rettigheder kan give en investor aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter. Eksempelvis vil dette sandsynligvis være tilfældet, hvis en investor ejer 40 % af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i, og i overensstemmelse med afsnit B23 er i besiddelse af materielle rettigheder, der hidrører fra optioner med henblik på køb af yderligere 20 % af stemmerettighederne.

Eksempler på anvendelse

Eksempel 9

Investor A ejer 70 % af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. Investor B har 30 % af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i, samt en option på at købe halvdelen af investor A's stemmerettigheder. Denne option kan udnyttes inden for de næste to år til en fast kurs, der er dybt ude af pengene (og forventes at forblive således i den pågældende to-årsperiode). Investor A har udøvet sin stemmeret og styrer aktivt de relevante aktiviteter i den virksomhed, der er investeret i. I dette tilfælde er det sandsynligt, at investor A opfylder kravet om indflydelse, da investoren tilsyneladende har aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter. Selv om investor B er i besiddelse af optioner, der umiddelbart kan udnyttes, med henblik på erhvervelse af yderligere stemmerettigheder (der, hvis disse optioner bliver udnyttet, ville give investor B majoriteten af stemmerettigheder i den virksomhed, der er investeret i), er de vilkår og betingelser, der er forbundet med disse optioner af en sådan karakter, at optionerne ikke anses for at være materielle.

Eksempel 10

Investor A og to andre investorer besidder hver især en tredjedel af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. Den erhvervsmæssige aktivitet i den virksomhed, der er investeret i, et tæt forbundet med investor A. Ud over sine egenkapitalinstrumenter har investor A også gældsinstrumenter, der til enhver tid kan konverteres til ordinære aktier i den virksomhed, der er investeret i, til en fast kurs, der er ude af pengene (men ikke dybt ude af pengene). Hvis gælden blev konverteret, ville investor A være i besiddelse af 60 % af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i. Investor A ville drage fordel af udnyttelsen af synergieffekter, hvis gældsinstrumenterne blev konverteret til ordinære aktier. Investor A har beføjelser over den virksomhed, der er investeret i, da investor A er i besiddelse af stemmerettigheder i den virksomhed, der er investeret i, som sammen med materielle, potentielle stemmerettigheder giver aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter.

Indflydelse, hvis stemmerettigheder eller tilsvarende rettigheder ikke har en væsentlig indvirkning på afkastet i den virksomhed, der er investeret i

B51

Ved vurderingen af formålet med og opbygningen af en virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B5-B8), skal en investor tage højde for sin deltagelse i virksomheden og de beslutninger, der blev truffet ved etableringen af den virksomhed, der er investeret i, som led i opbygningen af denne virksomhed, samt foretage en vurdering af, hvorvidt transaktionsvilkårene og de forhold, der kendetegner deltagelsen i virksomheden, giver investoren tilstrækkelige rettigheder til at få indflydelse. Deltagelsen i opbygningen af en virksomhed, der er investeret i, er isoleret set ikke tilstrækkeligt til, at investoren får kontrol. Deltagelsen i opbygningen kan imidlertid tyde på, at investoren havde mulighed for at erhverve rettigheder, der er tilstrækkelige til at give ham indflydelse over den virksomhed, der er investeret i.

B52

Desuden skal en investor tage højde for aftaleforhold, f.eks. købsrettigheder, salgsrettigheder og likvidationsrettigheder, der er stiftet ved etableringen af den virksomhed, der er investeret i. Hvis disse aftaleforhold omfatter aktiviteter, der er tæt forbundet med den virksomhed, der er investeret i, er disse aktiviteter i realiteten en integreret del af de overordnede aktiviteter, som den virksomhed, der er investeret i, udøver, selv om de kan gennemføres uden for de juridiske rammer for den virksomhed, der er investeret i. Derfor skal eksplicitte eller implicitte beslutningstagningsrettigheder, der er omfattet af aftaleforhold, som er tæt forbundet med den virksomhed, der er investeret i, tages i betragtning som relevante aktiviteter ved vurderingen af graden af indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

B53

Det gælder for nogle virksomheder, der er investeret i, at relevante aktiviteter først bliver synlige, hvis særlige omstændigheder eller begivenheder indtræffer. Den virksomhed, der er investeret i, kan være opbygget således, at styringen af virksomhedens aktiviteter og afkastet herfra ligger fast, medmindre og indtil disse særlige omstændigheder eller begivenheder indtræffer. I disse tilfælde kan kun beslutningerne om aktiviteterne i den virksomhed, der er investeret i, når disse omstændigheder eller begivenheder indtræffer, påvirke virksomhedens afkast i væsentlig grad og således være relevante aktiviteter. Det er ikke nødvendigt, at disse omstændigheder eller begivenheder er indtruffet, for at en investor med mulighed for at træffe disse beslutninger har indflydelse. Det forhold, at retten til at træffe beslutninger afhænger af omstændigheder eller begivenheder, der indtræffer, indebærer ikke i sig selv, at disse rettigheder er beskyttelsesrettigheder.

Eksempler på anvendelse

Eksempel 11

Den eneste erhvervsmæssige aktivitet i en virksomhed, der er investeret i, er, som det fremgår af virksomhedens stiftelsesdokumenter, at købe udestående fordringer og dagligt betale renter og afdrag på dem for virksomhedens investorer. Den daglige betaling af renter og afdrag omfatter opkrævning og overdragelse af hovedstol og renteindbetalinger, når disse forfalder. Ved misligholdelse af fordringer sælger den virksomhed, der er investeret i, automatisk fordringen til en investor, hvilket fremgår særskilt af en salgsaftale mellem investoren og den virksomhed, der er investeret i. Den eneste relevante aktivitet er forvaltningen af fordringer ved misligholdelse, da dette er den eneste aktivitet, der kan påvirke afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, i væsentlig grad. Forvaltningen af fordringer inden misligholdelsen er ikke en relevant aktivitet, da dette ikke forudsætter, at der skal træffes materielle beslutninger, som i væsentlig grad kan påvirke afkastet fra den virksomhed, der er investeret i. Aktiviteterne forud for misligholdelsen ligger fast og omfatter udelukkende opkrævning af likvide midler i takt med, at disse forfalder, og overdragelse af disse midler til investorer. Det er derfor kun investorens ret til at forvalte aktiverne ved misligholdelse, som bør tages i betragtning ved vurderingen af samtlige de aktiviteter i den virksomhed, der er investeret i, som i væsentlig grad påvirker afkastet fra den virksomhed, der er investeret i. I dette eksempel sikrer opbygningen af den virksomhed, der er investeret i, at investoren har beslutningstagningsbeføjelsen med hensyn til de aktiviteter, der i væsentlig grad påvirker afkastet, på det eneste tidspunkt, hvor denne beslutningstagningsbeføjelse er påkrævet. Vilkårene for salgsaftalen er en integreret del af transaktionen som helhed og af etableringsgrundlaget for den virksomhed, der er investeret i. Vilkårene i salgsaftalen kombineret med stiftelsesdokumenterne for den virksomhed, der er investeret i, fører således til den konklusion, at investoren har indflydelse over den virksomhed, der er investeret i, selv om investoren først kommer i besiddelse af tilgodehavenderne ved misligholdelse og forvalter de misligholdte tilgodehavender uden for de juridiske rammer for den virksomhed, der er investeret i.

Eksempel 12

De eneste aktiver i en virksomhed, der er investeret i, er tilgodehavender. Ved vurderingen af formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i, fastslås det, at den eneste relevante aktivitet er forvaltningen af tilgodehavenderne ved misligholdelse. Den part, der har mulighed for at forvalte de misligholdte tilgodehavender, har indflydelse over den virksomhed, der er investeret i, uanset om nogen af låntagerne har misligholdt deres tilgodehavender.

B54

En investor kan være eksplicit eller implicit forpligtet til at sikre, at en virksomhed, der er investeret i, fortsat bliver drevet i overensstemmelse med formålet. Denne forpligtelse kan øge investorens eksponering over for variabilitet i afkastet og således øge investorens incitament til at erhverve tilstrækkelige rettigheder til at få indflydelse. En forpligtelse til at sikre, at en virksomhed, der er investeret i, bliver drevet i overensstemmelse med formålet, kan således være en indikator for, at investoren har indflydelse, men giver ikke i sig selv en investor indflydelse eller hindrer andre parter i at have indflydelse.

Eksponering over for eller ret til variable afkast fra en virksomhed, der er investeret i

B55

Ved vurderingen af, hvorvidt en investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, fastslår denne investor, hvorvidt han er eksponeret over for eller har ret til variable afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i.

B56

Variable afkast er afkast, der ikke er faste, og som kan variere som følge af de resultater, som den virksomhed, der er investeret i, opnår. Variable afkast kan være udelukkende positive, udelukkende negative eller både positive og negative (jf. afsnit 15). En investor vurderer, hvorvidt afkast fra en virksomhed, der er investeret i, er variable, og hvor variable disse afkast er på grundlag af ordningens indhold og uanset afkastets juridiske form. En investor kan f.eks. være indehaver af en obligation med fast rentebetaling. De faste rentebetalinger defineres i denne standard som variable afkast, da der er risiko for misligholdelse, og de eksponerer investoren for emittentens kreditrisiko. Variabilitetens omfang (dvs. hvor variable disse afkast er) afhænger af den kreditrisiko, der er forbundet med obligationen. På samme måde er faste resultathonorarer for forvaltning af aktiverne i en virksomhed, der er investeret i, variable afkast, da de eksponerer investoren for den indtjeningsrisiko, der kendetegner den virksomhed, der er investeret i. Variabilitetens omfang afhænger af evnen i den virksomhed, der er investeret i, til at skabe tilstrækkelige indtægter til at betale dette honorar.

B57

Som eksempler på afkast kan nævnes: (a) dividender, andre udlodninger af økonomiske fordele fra en virksomhed, der er investeret i (f.eks. renter fra gældsbeviser udstedt af den virksomhed, der er investeret i), og ændringer i værdien af investorens investering i den pågældende virksomhed, der er investeret i. (b) vederlag for tilbagebetaling af de aktiver og passiver, som en virksomhed, der er investeret i, besidder, honorarer og eksponering over for tab som følge af formidling af kredit- eller likviditetsstøtte, restinteresser i de aktiver og passiver, som en virksomhed, der er investeret i, besidder, ved likvidation af denne virksomhed, der er investeret i, skattemæssige fordele og adgang til fremtidig likviditet, som en investor har fra sin deltagelse i en virksomhed, der er investeret i. (c) afkast, der ikke er tilgængelige for andre interessehavere. Eksempelvis kan en investor bruge sine aktiver i kombination med aktiverne i den virksomhed, der er investeret i, f.eks. ved at kombinere driftsfunktioner for at opnå stordriftsfordele, omkostningsbesparelser, indkøb af knappe varer, tilvejebringelse af adgang til beskyttet viden eller begrænsning af visse funktioner eller aktiver med henblik på forøgelse af værdien af investorens øvrige aktiver.

Sammenhæng mellem indflydelse og afkast

Delegeret indflydelse

B58

Når en investor med beslutningstagningsrettigheder (en beslutningstager) vurderer, hvorvidt han har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, skal det fastslås, om investoren er en fuldmagtsgiver eller befuldmægtiget. En investor skal ligeledes fastslå, om en anden enhed med beslutningstagningsrettigheder handler som befuldmægtiget for investoren. En befuldmægtiget er en part, der primært er antaget med henblik på at handle på vegne af og til fordel for en anden part eller flere parter (fuldmagtsgiver(ne) og derfor ikke har bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, ved udøvelsen af sine beslutningstagningsbeføjelser (jf. afsnit 17 og 18). Nogle gange kan en befuldmægtiget således være i besiddelse af og udøve en fuldmagtsgivers beføjelser, men dette sker på vegne af fuldmagtsgiveren. En beslutningstager er ikke en befuldmægtiget, blot fordi andre parter kan drage fordel af de beslutninger, som denne træffer.

B59

En investor kan uddelegere sine beslutningstagningsbeføjelser til en befuldmægtiget vedrørende nogle konkrete emner eller vedrørende alle de relevante aktiviteter. Ved vurderingen af, hvorvidt investoren har bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, skal investoren betragte de beslutningstagningsrettigheder, der er uddelegeret til investorens befuldmægtigede, som var det rettigheder, som investoren selv var i besiddelse af. I situationer, hvor der er mere en fuldmagtsgiver, skal hver enkelt fuldmagtsgiver vurdere, hvorvidt han har indflydelse over den virksomhed, der er investeret i, ved at tage højde for kravene i afsnit B5-B54. Afsnit B60-B72 indeholder vejledning om, hvordan det kan fastslås, om en beslutningstager er en befuldmægtiget eller en fuldmagtsgiver.

B60

En beslutningstager skal tage højde for forholdet som helhed mellem beslutningstageren selv, den virksomhed, der er investeret i, og som bliver forvaltet, og andre parter, der deltager i den virksomhed, der er investeret i, herunder især alle de nedenstående faktorer, når det skal fastslås, om beslutningstageren er en befuldmægtiget: (a) omfanget af beslutningstagerens beslutningstagningsbeføjelser over den virksomhed, der er investeret i (afsnit B62 og B63). (b) andre parters rettigheder (afsnit B64-B67). (c) det honorar, som beslutningstageren er berettiget til i overensstemmelse med honoraraftale(r) (afsnit B68-B70). (d) beslutningstagerens eksponering over for variabilitet i afkastet fra andre kapitalandele, som beslutningstageren er i besiddelse af med hensyn til den virksomhed, der er investeret i (afsnit B71 og B72). Alle disse faktorer skal hver især vægtes forskelligt på grundlag af særlige forhold og omstændigheder.

B61

For at kunne fastslå om en beslutningstager er en befuldmægtiget, forudsættes der en vurdering af alle de faktorer, der er anført i afsnit B60, medmindre en enkelt part er i besiddelse af materielle rettigheder til at afsætte beslutningstageren (fjernelsesret) og kan afsætte beslutningstageren uden begrundelse (jf. afsnit B65).

Beslutningstagningsbeføjelsernes omfang

B62

Omfanget af en beslutningstagers beslutningstagningsbeføjelser vurderes ved at tage højde for: (a) de aktiviteter, der er tilladt i henhold til beslutningstagningsaftale(r) og anført i lovgivningen, og (b) den skønsmæssige beføjelse, som beslutningstageren har, når han træffer beslutninger om disse aktiviteter.

B63

En beslutningstager skal tage højde for formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i, de risici, som den virksomhed, der er investeret i, er opbygget med henblik på at blive eksponeret for, de risici, som den virksomhed, der er investeret i, er opbygget med henblik på at overdrage til de deltagende parter, og det omfang, som beslutningstageren deltog i ved opbygningen af den virksomhed, der er investeret i. Hvis en beslutningstager eksempelvis har deltaget i væsentlig grad i opbygningen af den virksomhed, der er investeret i (herunder i fastlæggelsen af omfanget af beslutningstagningsbeføjelserne), kan denne deltagelse være et tegn på, at beslutningstageren havde mulighed og incitament til at erhverve rettigheder, der ville gøre det muligt for beslutningstageren at styre de relevante aktiviteter.

Andre parters rettigheder

B64

Andre parters materielle rettigheder kan påvirke beslutningstagerens mulighed for at styre de relevante aktiviteter i den virksomhed, der er investeret i. Materielle rettigheder med hensyn til afsættelse eller andre rettigheder kan indikere, at beslutningstageren er befuldmægtiget.

B65

Hvis en enkelt part har en materiel fjernelsesret og kan afsætte beslutningstageren uden begrundelse, er dette isoleret set tilstrækkeligt til at konkludere, at beslutningstageren er befuldmægtiget. Hvis mere end en part er i besiddelse af disse rettigheder (og ingen part selv kan afsætte beslutningstageren uden andre parters samtykke), spiller disse rettigheder isoleret set ikke en afgørende rolle med hensyn til at fastslå, at en beslutningstager primært handler på vegne af og til fordel for andre. Desuden forholder det sig sådan, at jo flere parter, der skal handle i fællesskab for at udøve rettigheder til at afsætte en beslutningstager, og jo større omfang af og variabilitet i beslutningstagerens andre økonomiske interesser (dvs. honorarer og andre interesser), jo mindre vægt skal denne faktor tillægges.

B66

Andre parters materielle rettigheder, som begrænser en beslutningstagers skønsmæssige beføjelse, skal vurderes på samme måde som fjernelsesrettigheder ved vurderingen af, hvorvidt beslutningstageren er befuldmægtiget. F.eks. er en beslutningstager, der skal indhente godkendelse til sine handlinger fra et lille antal andre parter, generelt en befuldmægtiget. (jf. afsnit B22-B25 med henblik på yderligere vejledning om rettigheder og om, hvorvidt disse er materielle.)

B67

Betragtningerne om andre parters rettigheder skal omfatte en vurdering af enhver rettighed, der kan udøves af bestyrelsen i den virksomhed, der er investeret i (eller af et andet ledelsesorgan), og virkningen heraf på beslutningstagningsbeføjelsen (jf. afsnit B23(b)).

Honorar

B68

Jo højere og jo mere varieret beslutningstagerens honorar er i forhold til de afkast, der forventes fra aktiviteterne i den virksomhed, der er investeret i, jo mere sandsynligt er det, at beslutningstageren er fuldmagtsgiver.

B69

Ved vurderingen af, hvorvidt beslutningstageren er fuldmagtsgiver eller befuldmægtiget, skal beslutningstageren ligeledes overveje, om følgende betingelser er opfyldt: (a) Beslutningstagerens honorar står i et rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres. (b) Honoraraftalen omfatter kun vilkår, betingelser eller beløb, der sædvanligvis er medtaget i ordninger vedrørende tilsvarende tjenesteydelser og kvalifikationer, der forhandles på normale vilkår.

B70

En beslutningstager kan ikke være befuldmægtiget, medmindre de betingelser, der er fastlagt i afsnit B69(a) og (b), er opfyldt. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at opfylde disse betingelser for at konkludere, at en beslutningstager er befuldmægtiget.

Eksponering over for variabilitet i afkast fra andre kapitalandele

B71

En beslutningstager, der er i besiddelse af andre kapitalandele i en virksomhed, der er investeret i (f.eks. investeringer i den virksomhed, der er investeret i, eller garantistillelse med hensyn til de resultater, der leveres af den virksomhed, der er investeret i), skal tage højde for sin eksponering over for variabilitet i afkast fra disse kapitalandele i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt beslutningstageren er befuldmægtiget. Hvis beslutningstageren har andre kapitalandele i en virksomhed, der er investeret i, tyder det på, at beslutningstageren kan være fuldmagtsgiver.

B72

Ved vurderingen af sin eksponering over for variabilitet i afkast fra andre kapitalandele i den virksomhed, der er investeret i, skal beslutningstageren tage højde for det nedenstående: (a) jo større og mere varierede beslutningstagerens økonomiske interesser er, idet der tages hensyn til beslutningstagerens honorar og andre interesser som helhed, jo mere sandsynligt er det, at beslutningstageren er fuldmagtsgiver. (b) hvorvidt beslutningstagerens eksponering over for variabilitet i afkast adskiller sig fra andre investorers eksponering herfor, og, hvis dette er tilfældet, hvorvidt dette kan få indflydelse på beslutningstagerens handlinger. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis en beslutningstager er i besiddelse af underordnede kapitalandele i eller formidler andre former for lempelser af gældsvilkår til en virksomhed, der er investeret i. Beslutningstageren skal vurdere sin eksponering i forhold til den samlede variabilitet i afkastet fra den virksomhed, der er investeret i. Denne vurdering foretages hovedsagelig på grundlag af afkast, der forventes fra aktiviteterne i den virksomhed, der er investeret i, men skal ligeledes omfatte en vurdering af beslutningstagerens maksimale eksponering over for variabilitet i afkast fra den virksomhed, der er investeret i, som følge af andre kapitalandele, som beslutningstageren måtte være i besiddelse af.

Eksempler på anvendelse

Eksempel 13

En beslutningstager (formueforvalter) stifter, markedsfører og forvalter en offentlig handlet og reguleret fond i henhold til nærmere fastlagte parametre, der er beskrevet i investeringsmandatet som krævet i lokale lovbestemmelser og forskrifter. Fonden blev markedsført over for investorer som en investering i en diversificeret portefølje af stamaktier i børsnoterede virksomheder. Inden for rammerne af de fastlagte parametre har fondsforvalteren en skønsmæssig beføjelse vedrørende de aktiver, hvori der skal investeres. Fondsforvalteren har foretaget en 10 % pro rata-investering i fonden og modtager et markedsbaseret honorar for sine tjenesteydelser svarende til 1 % af fondens regnskabsmæssige værdi. Dette honorar står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres. Fondsforvalteren har ingen forpligtelse til at finansiere tab ud over sin investering på 10 %. Fonden er ikke forpligtet til at indsætte og har ikke indsat en uafhængig bestyrelse. Investorerne er ikke i besiddelse af materielle rettigheder, der vil påvirke fondsforvalterens beslutningstagningsbeføjelser, men kan indløse deres kapitalandele inden for nærmere fastlagte begrænsninger, der er fastlagt af fonden.

Selv om fondsforvalteren handler inden for rammerne af de parametre, der er fastlagt i investeringsmandatet og i overensstemmelse med lovkravene, har han beslutningstagningsrettigheder, der giver aktuel mulighed for at styre fondens relevante aktiviteter. Investorerne er ikke i besiddelse af materielle rettigheder, der kan påvirke fondsforvalterens beslutningstagningsbeføjelser. Fondsforvalteren modtager et markedsbaseret honorar for sine tjenesteydelser, der står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres, og har også foretaget en pro rata-investering i fonden. Fondsforvalterens honorar og investering eksponerer denne over for variabilitet i afkast fra fondens aktiviteter uden at give anledning til en eksponering, der er så væsentlig, at den tyder på, at fondsforvalteren er fuldmagtsgiver.

I dette eksempel tyder betragtningen af fondsforvalterens eksponering over for variabilitet i afkast fra fonden kombineret med fondsforvalterens beslutningstagningsbeføjelser inden for rammerne af begrænsede parametre på, at fondsforvalteren er befuldmægtiget. Fondsforvalteren konkluderer således, at han ikke har bestemmende indflydelse på fonden.

Eksempel 14

En beslutningstager stifter, markedsfører og forvalter en fond, der formidler investeringsmuligheder til en række investorer. Beslutningstageren (fondsforvalteren) skal træffe beslutninger, der tilgodeser alle investorer mest muligt, og som er i overensstemmelse med fondens styrelsesaftaler. Fondsforvalteren har ikke desto mindre vide skønsmæssige beføjelser med hensyn til beslutningstagning. Fondsforvalteren modtager et markedsbaseret honorar for sine tjenesteydelser, som svarer til 1 % af de forvaltede aktiver og 20 % af fondens totale fortjeneste, hvis der opnås en nærmere fastlagt fortjeneste. Dette salær står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres.

Selv om fondsforvalteren skal træffe beslutninger, der tilgodeser alle investorer mest muligt, har han vide beslutningstagningsbeføjelser med hensyn til styringen af fondens relevante aktiviteter. Fondsforvalteren får et fast honorar, der er præstationsorienteret, og som står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres. Desuden bringer honoraret fondsforvalterens interesser på linje med de øvrige investorers interesser med henblik på en forøgelse af fondens værdi, uden at der skabes en så væsentlig eksponering over for variabilitet i afkast fra fondens aktiviteter, at honoraret isoleret set indikerer, at fondsforvalteren er fuldmagtsgiver.

Den ovenstående model og analyse finder anvendelse på nedenstående eksempel 14A-14C. Alle eksemplerne behandles særskilt.

Eksempel 14A

Fondsforvalteren er ligeledes i besiddelse af en investering på 2 % i fonden, der bringer fondsforvalterens interesser på linje med de øvrige investorers interesser. Fondsforvalteren har ingen forpligtelse til at finansiere tab ud over sin investering på 2 %. Investorerne kan afsætte fondsforvalteren ved en afstemning ved simpelt flertal, men kun ved kontraktbrud.

Fondsforvalterens investering på 2 % øger hans eksponering over for variabilitet i afkast fra fondens aktiviteter, uden at der skabes en så væsentlig eksponering, der indikerer, at fondsforvalteren er fuldmagtsgiver. De øvrige investorers rettigheder til at afsætte fondsforvalteren anses for at være beskyttelsesrettigheder, da de udelukkende kan udøves i tilfælde af kontraktbrud. I dette eksempel indikerer fondsforvalterens eksponering, at fondsforvalteren er befuldmægtiget, selv om fondsforvalteren har vide beslutningstagningsbeføjelser og er eksponeret over for variabilitet i afkastet fra sin kapitalandel og sit honorar. Fondsforvalteren konkluderer således, at han ikke har bestemmende indflydelse på fonden.

Eksempel 14B

Fondsforvalteren er i besiddelse af en mere omfattende pro rata-investering i fonden, men har ingen forpligtelse til at finansiere tab ud over denne investering. Investorerne kan afsætte fondsforvalteren ved en afstemning ved simpelt flertal, men kun ved kontraktbrud.

I dette eksempel anses de øvrige investorers rettigheder til at afsætte fondsforvalteren for at være beskyttelsesrettigheder, da de udelukkende kan udøves i tilfælde af kontraktbrud. Selv om fondsforvalteren får et fast honorar, der er præstationsorienteret, og som står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres, kan kombinationen af fondsforvalterens investering og fondsforvalterens honorar skabe eksponering over for variabilitet i afkast fra fondens aktiviteter, der er af så stor betydning, at det indikerer, at fondsforvalteren er fuldmagtsgiver. Jo større omfang af og jo større variabilitet i fondsforvalterens økonomiske interesser (ud fra en samlet betragtning af fondsforvalterens honorar og andre kapitalandele), jo større vægt ville fondsforvalteren lægge på disse økonomiske interesser i analysen, og jo mere sandsynligt er det, at fondsforvalteren er fuldmagtsgiver.

Efter at have taget højde for sit honorar og de øvrige faktorer kan fondsforvalteren eksempelvis måske anse en investering på 20 % for at være tilstrækkelig til at konkludere, at han har bestemmende indflydelse på fonden. Under andre omstændigheder (dvs. hvis honoraret eller andre faktorer var ændrede) kunne der imidlertid være tale om kontrol, hvis investeringsniveauet var ændret.

Eksempel 14C

Fondsforvalteren er i besiddelse af en pro rata-investering på 20 % i fonden, men har ingen forpligtelse til at finansiere tab ud over denne investering. Fonden har en bestyrelse, hvor samtlige medlemmer er uafhængige af fondsforvalteren og udpeges af de øvrige investorer. Bestyrelsen udpeger fondsforvalteren årligt. Hvis bestyrelsen beslutter at undlade at forny fondsforvalterens kontrakt, kan de tjenesteydelser, som fondsforvalteren har leveret, leveres af andre forvaltere i branchen.

Selv om fondsforvalteren får et fast honorar, der er præstationsorienteret, og som står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres, skaber kombinationen af fondsforvalterens investering på 20 % og fondsforvalterens honorar eksponering over for variabilitet i afkast fra fondens aktiviteter, der er af så stor betydning, at det indikerer, at fondsforvalteren er fuldmagtsgiver. Investorerne har imidlertid materielle rettigheder, der gør det muligt for dem at afsætte fondsforvalteren. Bestyrelsen fungerer som en mekanisme, der sikrer, at investorerne kan afsætte fondsforvalteren, hvis de måtte beslutte at gøre dette.

I dette eksempel lægger fondsforvalteren større vægt på den materielle fjernelsesret i analysen. Selv om fondsforvalteren har vide beslutningstagningsbeføjelser og er eksponeret over for variabilitet i afkastet fra fonden som følge af sit honorar og sin investering, indikerer de øvrige investorers materielle rettigheder imidlertid, at fondsforvalteren er befuldmægtiget. Fondsforvalteren konkluderer således, at han ikke har bestemmende indflydelse på fonden.

Eksempel 15

Der etableres en virksomhed, der investeres i, med henblik på køb af en portefølje bestående af fastforrentede obligationer udstedt med sikkerhed i specificerede aktiver, som finansieres af fastforrentede gældsinstrumenter og egenkapitalinstrumenter. Formålet med egenkapitalinstrumenterne er at formidle "first loss"-beskyttelse til gældsinvestorerne og modtage eventuelt restafkast fra den virksomhed, der er investeret i. Transaktionen blev markedsført over for potentielle gældsinvestorer som en investering i en portefølje bestående af fastforrentede obligationer udstedt med sikkerhed i specificerede aktiver med eksponering for den kreditrisiko, der er forbundet med eventuel misligholdelse fra emittenterne af porteføljens obligationer, der er udstedt med sikkerhed i specificerede aktiver, og for den renterisiko, der er forbundet med forvaltningen af porteføljen. Ved stiftelsen udgør egenkapitalinstrumenterne 10 % af værdien af de erhvervede aktiver. En beslutningstager (formueforvalteren) forvalter den aktive aktivportefølje ved at træffe investeringsbeslutninger inden for rammerne af de parametre, der er fastlagt i prospektet for den virksomhed, der er investeret i. For disse tjenesteydelser modtager formueforvalteren et markedsbaseret fast honorar (dvs. 1 % af de forvaltede aktiver) og præstationsorienterede honorarer (dvs. 10 % af fortjenesten), hvis fortjenesten i den virksomhed, der er investeret i, kommer over et nærmere fastlagt niveau. Dette honorar står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres. Formueforvalteren ejer 35 % af egenkapitalen i den virksomhed, der er investeret i.

De resterende 65 % af egenkapitalen og alle gældsinstrumenterne ejes af et stort antal meget spredte tredjepartsinvestorer uden tilknytning til virksomheden. Formueforvalteren kan afsættes uden begrundelse ved en afstemning med simpelt flertal blandt de øvrige investorer.

Formueforvalteren får et fast honorar, der er præstationsorienteret, og som står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres. Honoraret indebærer, at fondsforvalterens interesser bringes på linje med de øvrige investorers interesser med henblik på at forøge fondens værdi. Formueforvalteren er eksponeret over for variabilitet i afkastet fra fondens aktiviteter som følge af sin besiddelse af 35 % af egenkapitalen og sit honorar.

Selv om formueforvalteren handler inden for rammerne af de parametre, der er fastlagt i prospektet for den virksomhed, der er investeret i, har han aktuel mulighed for at træffe investeringsbeslutninger, der i væsentlig grad påvirker afkastet i den virksomhed, der er investeret i. De øvrige investorers fjernelsesret tillægges ikke stor betydning i analysen, da indehaverne af disse rettigheder er et stort antal meget spredte investorer. I dette eksempel lægger formueforvalteren større vægt på sin eksponering over for variabilitet i fonden som følge af sin egenkapitalinteresse, der er underordnet gældsinstrumenterne. Besiddelsen af 35 % af egenkapitalen skaber en underordnet eksponering over for tab og rettigheder vedrørende afkast fra den virksomhed, der er investeret i, der er af en så væsentlig betydning, at det tyder på, at formueforvalteren er fuldmagtsgiver. Formueforvalteren konkluderer således, at han har bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

Eksempel 16

En beslutningstager (sponsoren) sponserer en "multiseller"-forbindelse, der udsteder kortfristede gældsinstrumenter til tredjepartsinvestorer uden tilknytning. Transaktionen blev markedsført over for potentielle investorer som en investering i en portefølje af højt vurderede mellemfristede aktiver med en minimal eksponering over for den kreditrisiko, der er forbundet med en eventuel misligholdelse fra emittenterne af porteføljens aktiver. Forskellige overdragere sælger mellemfristede aktieporteføljer af høj kvalitet til forbindelsen. Den enkelte sælger servicerer den portefølje af aktiver, som vedkommende sælger til forbindelsen, og forvalter misligholdte fordringer mod et markedsreguleret serviceringsgebyr. Hver enkelt overdrager formidler ligeledes "first loss"-beskyttelse mod kredittab fra sin aktivportefølje gennem forhøjet sikkerhedsstillelse for de aktiver, der overdrages til forbindelsen. Sponsoren fastlægger vilkårene for forbindelsen og forvalter driften af forbindelsen mod et markedsbestemt honorar. Dette honorar står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres. Sponsoren godkender de sælgere, der har tilladelse til at sælge til forbindelsen, godkender de aktiver, som forbindelsen skal købe, og træffer beslutninger om finansiering af forbindelsen. Sponsoren skal handle i alle investorers bedste interesse.

Sponsoren er berettiget til restafkast fra forbindelsen og formidler ligeledes lempelser af gældsvilkår og likviditetsfaciliteter til forbindelsen. Den lempelse af gældsvilkårene, som sponsoren formidler, absorberer tab på op til 5 % af alle forbindelsens aktiver, efter at tab er blevet absorberet af overdragerne. Likviditetsfaciliteterne anvendes ikke i tilfælde af misligholdte aktiver. Investorerne er ikke i besiddelse af materielle rettigheder, der kan påvirke sponsorens beslutningstagningsbeføjelser.

Selv om sponsoren får udbetalt et markedsbestemt honorar for sine tjenesteydelser, der står i rimeligt forhold til de leverede tjenesteydelser, eksponeres sponsoren over for variabilitet i afkast fra forbindelsens aktiviteter som følge af sine rettigheder til ethvert resttab i forbindelsen og formidlingen af lempelsen af gældsvilkår og likviditetsfaciliteter (dvs. forbindelsen er eksponeret over for en likviditetsrisiko ved at anvende kortfristede gældsinstrumenter til finansieringen af mellemfristede aktiver). Selv om alle overdragerne har beslutningstagningsrettigheder, der påvirker værdien af aktiverne i forbindelsen, har sponsoren vide beslutningstagningsbeføjelser, der giver aktuel mulighed for at styre de aktiviteter, der i væsentligste grad påvirker afkastet fra forbindelsen (dvs. den sponsor, der har fastlagt vilkårene for forbindelsen, har ret til at træffe beslutninger om aktiverne (ved at godkende de aktiver, der er købt, og overdragerne af disse aktiver) og finansieringen af forbindelsen (hvilket indebærer, at der regelmæssigt skal findes nye investeringer)). Retten til restafkast fra forbindelsen og formidlingen af lempelige gældsvilkår og likviditetsfaciliteter indebærer, at sponsoren eksponeres over for en variabilitet i afkast fra aktiviteterne i forbindelsen, som adskiller sig fra de øvrige investorers eksponering. Som følge heraf indikeres det med denne eksponering, at sponsoren er fuldmagtsgiver, og sponsoren konkluderer således, at han har bestemmende indflydelse på forbindelsen. Sponsorens forpligtelse til at handle i alle investorers bedste interesse er ikke til hinder for, at sponsoren kan være fuldmagtsgiver.

Forbindelse til andre parter

B73

I forbindelse med vurderingen af den bestemmende indflydelse skal en investor tage højde for arten af sin forbindelse med andre parter og for, hvorvidt disse andre parter handler på vegne af investoren (dvs. at de faktisk er befuldmægtigede). Vurderingen af, hvorvidt andre parter handler som egentlige befuldmægtigede, forudsætter en bedømmelse, der ikke blot omfatter forbindelsens art, men ligeledes, hvordan samspillet er mellem disse parter og i forhold til investoren.

B74

En sådan forbindelse skal ikke nødvendigvis omfatte en kontrakt. En part er egentlig befuldmægtiget, hvis investoren eller dem, der styrer investorens aktiviteter, har mulighed for at styre denne part, således at denne handler på investorens vegne. Under disse omstændigheder skal investoren tage højde for sin egentlige befuldmægtigedes beslutningstagningsbeføjelser og sin indirekte eksponering over for eller ret til variable afkast gennem den egentlige befuldmægtigede kombineret med sin egen ret eller eksponering ved vurderingen af den bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i.

B75

Nedenstående er eksempler på disse andre parter, der som følge af arten af deres forbindelse, kan fungere som egentlige befuldmægtigede for investoren: (a) investorens tilknyttede parter. (b) en part, der har modtaget sin interesse i den virksomhed, der er investeret i, som et bidrag eller lån fra investoren. (c) en part, der har indvilliget i ikke at sælge, overdrage eller behæfte sine interesser i den virksomhed, der er investeret i, uden investorens forudgående godkendelse (undtagen i situationer, hvor investoren og den anden part har ret til forhåndsgodkendelse, og disse rettigheder bygger på indbyrdes aftalte vilkår mellem villige, uafhængige parter). (d) en part, der ikke kan finansiere sin drift uden underordnet økonomisk støtte fra investoren. (e) en virksomhed, der er investeret i, og hvor hovedparten af medlemmerne af ledelsesorganet eller nøglepersonerne i ledelsen er de samme som hos investoren. (f) en part, der har et nært forretningsforhold til investoren, f.eks. forbindelsen mellem en professionel tjenesteudbyder og en af dennes store kunder.

Bestemmende indflydelse på specificerede aktiver

B76

En investor skal vurdere, hvorvidt han behandler en andel i den virksomhed, der er investeret i, som en skønsmæssig separat enhed og, hvis dette er tilfældet, hvorvidt investoren har bestemmende indflydelse på denne skønsmæssigt separate enhed.

B77

En investor skal behandle en andel i en virksomhed, der er investeret i, som en skønsmæssigt separat enhed, hvis, og kun hvis, følgende betingelse er opfyldt: Specificerede aktiver i den virksomhed, der er investeret i (og eventuelle lempelige gældsvilkår i forbindelse hermed), er den eneste kilde til betaling af specificerede passiver eller specificerede andre interesser i den virksomhed, der er investeret i. Ingen andre parter end dem med de specificerede passiver har rettigheder eller forpligtelser, der knytter sig til de specificerede aktiver eller til resterende likviditet fra disse aktiver. I realiteten kan intet afkast fra de specificerede aktiver anvendes af den tilbageværende virksomhed, der er investeret i, og ingen af passiverne fra den skønsmæssigt separate enhed forfalder til betaling med aktiverne i den tilbageværende virksomhed, der er investeret i. Alle aktiver, passiver og egenkapital i denne skønsmæssigt separate enhed er således i realiteten øremærket fra den overordnede virksomhed, der er investeret i. En sådan skønsmæssigt separat enhed kaldes ofte en "silo".

B78

Hvis betingelsen i afsnit B77 er opfyldt, skal en investor kortlægge de aktiviteter, der i væsentlig grad påvirker afkastet i den skønsmæssigt separate enhed, og hvordan disse aktiviteter styres, med henblik på at vurdere, hvorvidt investoren har beføjelser over denne andel af den virksomhed, der er investeret i. I sin vurdering af den bestemmende indflydelse på den skønsmæssigt separate enhed skal investoren ligeledes vurdere, om han er eksponeret over for eller er berettiget til variable afkast fra sin deltagelse i denne skønsmæssigt separate enhed, samt muligheden for at anvende sin beføjelse over denne andel af den virksomhed, der er investeret i, til at påvirke omfanget af afkastet til investoren.

B79

Hvis investoren har bestemmende indflydelse på den skønsmæssigt separate enhed, skal investoren konsolidere denne andel af den virksomhed, der er investeret i. I dette tilfælde udelader andre parter denne andel af den virksomhed, der er investeret i, i deres vurdering af den bestemmende indflydelse på og ved konsolidering af den virksomhed, der er investeret i.

Løbende vurdering

B80

Investoren skal foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt han har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, hvis forholdene og omstændighederne antyder, at der er sket ændringer med hensyn til et eller flere af de tre kontrolelementer, der er anført i afsnit 7.

B81

Hvis der er sket en ændring med hensyn til, hvordan beføjelser over en virksomhed, der er investeret i, kan udøves, skal denne ændring afspejles i, hvordan en investor vurderer sine beføjelser over en virksomhed, der er investeret i. Eksempelvis kan ændrede beslutningstagningsrettigheder indebære, at de relevante aktiviteter ikke længere styres via stemmerettigheder, men at andre aftaler, f.eks. kontrakter, i stedet giver en anden part eller andre parter aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter.

B82

En begivenhed kan medføre, at en investor får eller mister beføjelser over en virksomhed, der er investeret i, uden at investoren er en del af denne begivenhed. Eksempelvis kan en investor få beføjelser over en virksomhed, der er investeret i, som følge af at beslutningstagningsrettigheder, der tidligere tilhørte en anden part eller flere parter, og som tidligere hindrede investoren i at få bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, er udløbet.

B83

En investor vurderer ligeledes ændringer, der påvirker investorens eksponering over for eller rettigheder til variable afkast fra investorens deltagelse i den virksomhed, der er investeret i. F.eks. kan en investor, der har beføjelser over en virksomhed, der er investeret i, miste sin bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, hvis investoren ophører med at være berettiget til at modtage afkast eller være eksponeret over for forpligtelser, fordi investoren ikke opfylder betingelserne i afsnit 7(b) (f.eks. hvis en kontrakt om at modtage præstationsorienterede honorarer ophæves).

B84

En investor skal tage højde for, om vurderingen af, at investoren handler som befuldmægtiget eller fuldmagtsgiver er ændret. Ændringer i det overordnede forhold mellem investoren og andre parter kan indebære, at en investor ikke længere handler som befuldmægtiget, selv om han tidligere har handlet som befuldmægtiget og omvendt. Hvis der f.eks. sker ændringer i investorens eller andre parters rettigheder, skal investoren foretage en fornyet vurdering af sin stilling som fuldmagtsgiver eller befuldmægtiget.

B85

En investors oprindelige vurdering af den bestemmende indflydelse eller af sin status som fuldmagtsgiver eller befuldmægtiget ændres ikke blot som følge af en ændring af markedsbetingelserne (f.eks. en ændring af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, som følge af markedsbetingelserne), medmindre ændringerne i markedsbetingelserne ændrer et eller flere af de tre kontrolelementer, der står anført i afsnit 7, eller ændringer i det overordnede forhold mellem en fuldmagtsgiver og en befuldmægtiget.

REGNSKABSKRAV

Konsolideringsprocedurer

B86

Koncernregnskaber: (a) kombinerer poster i form af aktiver, passiver, egenkapital, indtægter, udgifter og likviditet i modervirksomheden med lignende poster i dattervirksomhederne. (b) udligner (fjerner) den regnskabsmæssige værdi af modervirksomhedens investering i hver enkelt dattervirksomhed og modervirksomhedens andel af egenkapitalen i hver enkelt dattervirksomhed (IFRS 3 indeholder en forklaring af, hvordan eventuel goodwill i forbindelse hermed skal regnskabsmæssigt behandles). (c) eliminerer fuldstændigt koncerninterne aktiver og passiver, egenkapital, indtægter, udgifter og likviditet, der vedrører transaktioner mellem enheder i koncernen (fortjeneste eller tab hidrørende fra koncerninterne transaktioner, som er indregnet i aktiver som eksempelvis varebeholdninger og anlægsaktiver, elimineres fuldt ud). Koncerninterne tab kan være indikation af værdiforringelse, som kræver indregning i koncernregnskabet. IAS 12 Indkomstskatter finder anvendelse på midlertidige afvigelser, der opstår ved eliminering af gevinster og tab hidrørende fra koncerninterne transaktioner.

Ensartede regnskabspolitikker

B87

Hvis en virksomhed i koncernen anvender en anden regnskabspraksis end den, der anvendes i koncernregnskabet for ensartede transaktioner og begivenheder under samme omstændigheder, foretages der passende reguleringer af virksomhedens årsregnskab ved udarbejdelsen af koncernregnskabet for at sikre overensstemmelse med koncernens regnskabspolitikker.

Måling

B88

En enhed medtager en dattervirksomheds indtægter og udgifter i koncernregnskabet fra den dato, hvor den får bestemmende indflydelse, indtil den dato, hvor enheden ophører med at have bestemmende indflydelser over dattervirksomheden. Ved indregning af dattervirksomhedens indtægter og omkostninger er værdierne af de aktiver og passiver, der er indregnet i koncernregnskabet på overtagelsestidspunktet, lægges til grund. Eksempelvis er afskrivninger, der er indregnet i den konsoliderede totalindkomstopgørelse efter overtagelsestidspunktet, baseret på dagsværdien af de tilknyttede afskrivningsberettigede aktiver, der er indregnet i koncernregnskabet på overtagelsestidspunktet.

Potentielle stemmerettigheder

B89

Hvis der er potentielle stemmerettigheder eller andre derivater, der omfatter potentielle stemmerettigheder, skal de andele af fortjeneste eller tab og egenkapitalbevægelser, som allokeres til modervirksomheden og minoritetsinteresser, udelukkende fastlægges på grundlag af de eksisterende ejerandele og ikke afspejle den eventuelle udnyttelse eller konvertering af potentielle stemmerettigheder og andre derivater, medmindre afsnit B90 finder anvendelse.

B90

I visse tilfælde har en enhed i realiteten en eksisterende ejerandel som følge af en transaktion, der aktuelt giver enheden adgang til de afkast, der er forbundet med en ejerandel. I disse tilfælde fastlægges den andel, der allokeres til modervirksomheden og minoritetsinteresser ved udarbejdelsen af koncernregnskab, ved at tage højde for udøvelsen af disse potentielle stemmerettigheder og andre derivater, der aktuelt giver enheden adgang til afkastet.

B91

IFRS 9 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der er konsoliderede. Hvis instrumenter, der omfatter potentielle stemmerettigheder, i realiteten giver aktuel adgang til afkast, der er forbundet med en ejerandel i en dattervirksomhed, er instrumenterne ikke omfattet af kravene i IFRS 9. I alle andre tilfælde tages der højde for instrumenter, der omfatter potentielle stemmerettigheder i en dattervirksomhed, i overensstemmelse med IFRS 9.

Balancedato

B92

De årsregnskaber for modervirksomheden og dens dattervirksomheder, som lægges til grund for udarbejdelsen af koncernregnskabet, skal udarbejdes pr. samme balancedag. Når modervirksomheden afslutter regnskabsåret på en anden dato end en dattervirksomhed, skal dattervirksomheden til brug for koncernregnskabet forelægge yderligere regnskabsoplysninger pr. samme dato som modervirksomhedens årsregnskab for at gøre det muligt for modervirksomheden at konsolidere dattervirksomhedens regnskabsoplysninger, medmindre dette er praktisk umuligt.

B93

Hvis dette er praktisk umuligt, skal modervirksomheden konsolidere dattervirksomhedens regnskabsoplysninger ved anvendelse af dattervirksomhedens seneste årsregnskab korrigeret for virkningerne af væsentlige transaktioner eller begivenheder, der indtræffer i perioden mellem datoen for dette årsregnskab og datoen for koncernregnskabet. Forskellen mellem datoen for dattervirksomhedens regnskab og datoen for koncernregnskabet må under ingen omstændigheder være over tre måneder, og balanceperiodernes længde og enhver forskel mellem regnskabsdatoerne skal være den samme fra periode til periode.

Minoritetsinteresser

B94

En virksomhed skal henføre resultatet og hvert element af øvrig totalindkomst til ejerne af modervirksomheden og minoritetsinteresserne. Virksomheden skal ligeledes henføre den samlede totalindkomst til ejerne af modervirksomheden samt minoritetsinteresserne, selv om dette måtte betyde, at minoritetsinteresserne får en negativ saldo.

B95

Hvis en dattervirksomhed har kumulative præferenceaktier i omløb, som klassificeres som egenkapital og besiddes af minoritetsinteresser, skal virksomheden beregne sin andel af resultatet efter at have korrigeret for udbyttet fra sådanne aktier, uanset om udbytte er udloddet.

Ændringer i minoritetsinteressernes andel

B96

Hvis der foretages ændringer i den andel af egenkapitalen, som ejes af minoritetsinteresser, skal en virksomhed korrigere den regnskabsmæssige værdi af den andel, der ejes af virksomheder med bestemmende indflydelse, og minoritetsinteressernes andel, således at disse tal afspejler ændringerne i deres relative interesser i dattervirksomheden. Virksomheden skal indregne enhver forskel mellem det beløb, som minoritetsinteresserne korrigeres med, og dagsværdien af det betalte eller modtagne vederlag, direkte i egenkapitalen og henføre dette beløb til ejerne af modervirksomheden.

Tab af bestemmende indflydelse

B97

En modervirksomhed kan miste sin bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed gennem to eller flere aftaler (transaktioner). Undertiden kan der imidlertid være omstændigheder, der betyder, at sådanne adskilte aftaler skal behandles regnskabsmæssigt som en enkelt transaktion. I forbindelse med modervirksomhedens vurdering af, om ordningerne skal regnskabsmæssigt behandles som en enkelt transaktion, skal den overveje alle aftalernes vilkår og deres økonomiske virkning. Et eller flere af følgende forhold indikerer, at modervirksomheden regnskabsmæssigt skal behandle de adskilte aftaler som en enkelt transaktion: (a) de indgås på samme tid eller i forventning om, at de øvrige aftaler bliver indgået (b) de udgør en enkelt transaktion, der er beregnet på at opnå en samlet økonomisk virkning (c) tilstedeværelsen af én aftale er afhængig af tilstedeværelsen af mindst én anden aftale (d) den enkelte aftale er ikke økonomisk berettiget ud fra en selvstændig betragtning, men kun hvis den ses i sammenhæng med andre aftaler. Et eksempel på dette er, når afståelsen af aktier foretages til under markedsprisen, og der kompenseres for dette gennem et efterfølgende salg til over markedsprisen.

B98

Hvis en modervirksomhed mister sin bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed, skal den: (a) ophøre med at indregne: (i) dattervirksomhedens aktiver (herunder eventuel goodwill) og passiver til den regnskabsmæssige værdi fra den dato, hvor den bestemmende indflydelse mistes, og (ii) den regnskabsmæssige værdi af minoritetsinteresser i den tidligere dattervirksomhed fra den dato, hvor den bestemmende indflydelse mistes (herunder alle elementer af øvrig totalindkomst, der kan henføres til disse). (b) indregne: (i) dagsværdien af et eventuelt vederlag hidrørende fra transaktionen, begivenheden eller forholdet, der medførte tabet af den bestemmende indflydelse, (ii) hvis transaktionen, begivenheden eller forholdet, der medførte tabet af den bestemmende indflydelse, omfatter en udlodning af aktier i dattervirksomheden til ejere i deres egenskab af ejere, skal denne udlodning og (iii) en eventuel bevaret kapitalandel i den tidligere dattervirksomhed indregnes til dagsværdi på den dato, hvor den bestemmende indflydelse blev mistet. (c) foretage omklassifikation til resultat eller overførsel direkte til overført resultat, hvis dette kræves i henhold til andre standarder, af de beløb, der er indregnet i øvrig totalindkomst i forbindelse med dattervirksomheden på det grundlag, der er beskrevet i afsnit B99. (d) indregne den eventuelle difference, der måtte opstå, som gevinst eller tab i den del af resultatet, der kan henføres til modervirksomheden.

B99

Hvis en modervirksomhed mister sin bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed, skal modervirksomheden behandle alle beløb, der tidligere er indregnet i øvrig totalindkomst vedrørende dattervirksomheden, på samme regnskabsmæssige grundlag, som ville være krævet, hvis modervirksomheden havde afhændet de tilknyttede aktiver eller forpligtelser direkte. Således gælder det, at hvis en gevinst eller et tab, der tidligere er indregnet i øvrig totalindkomst, skal omklassificeres til resultatet ved afståelsen af de tilknyttede aktiver eller forpligtelser, skal modervirksomheden omklassificere gevinsten eller tabet fra egenkapitalen til resultatet (som en omklassifikationsregulering), når den mister sin bestemmende indflydelse på dattervirksomheden. Hvis en reserve for opskrivninger, der tidligere blev indregnet i øvrig totalindkomst, ville være blevet overført direkte til overført resultat ved afståelsen af aktivet, skal modervirksomheden overføre reserven for opskrivninger direkte til det overførte resultat, når den mister sin bestemmende indflydelse på dattervirksomheden.

Appendiks C

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

Dette appendiks er en integreret del af standarden og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

C1

En virksomhed skal anvende denne standard på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Det er tilladt at anvende standarden før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender denne standard før denne dato, skal den give oplysning om dette og samtidig anvende IFRS 11, IFRS 12, IFRS 27 Separate årsregnskaber og IAS 28 (som ændret i 2011).

OVERGANG

C2

En virksomhed skal anvende denne standard med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl, undtagen som anført i afsnit C3-C6.

C3

Ved anvendelse af denne standard første gang skal en virksomhed ikke foretage regnskabsmæssige reguleringer for sin deltagelse i hverken: (a) virksomheder, der tidligere var konsolideret i overensstemmelse med IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber og SIC-12 Konsolidering - formålsbestemte enheder, og som i overensstemmelse med denne standard fortsat skal være konsolideret, eller (b) virksomheder, der tidligere ikke var konsolideret i overensstemmelse med IAS 27 og SIC-12, og som i overensstemmelse med denne standard fortsat ikke skal være konsolideret.

C4

Hvis førstegangsanvendelse af denne standard medfører en investors konsolidering af en virksomhed, der er investeret i, og som ikke var konsolideret i overensstemmelse med IAS 27 og SIC-12, skal investoren: (a) hvis den virksomhed, der er investeret i, er en forretningsvirksomhed (som defineret i IFRS 3), måle aktiver, passiver og minoritetsinteresser i denne virksomhed, der er investeret i, og som hidtil ikke har været konsolideret, på datoen for den oprindelige anvendelse, som hvis denne virksomhed, der er investeret i, havde været konsolideret (og således havde anvendt akvisitionsbogføring i overensstemmelse med IFRS 3) fra den dato, hvor investoren fik bestemmende indflydelse på den pågældende virksomhed, der er investeret i, på grundlag af kravene i denne standard. (b) hvis den virksomhed, der er investeret i, ikke er en forretningsvirksomhed (som defineret i IFRS 3), måle aktiver, passiver og minoritetsinteresser i denne virksomhed, der er investeret i, og som hidtil ikke har været konsolideret, på datoen for den oprindelige anvendelse, som hvis denne virksomhed, der er investeret i, havde været konsolideret (ved anvendelse af den akvisitionsmetode, der er beskrevet i IFRS 3 uden at indregne eventuel goodwill til den virksomhed, der er investeret i) fra den dato, hvor investoren fik bestemmende indflydelse på den pågældende virksomhed, der er investeret i, på grundlag af kravene i denne standard. Enhver forskel mellem værdien af de aktiver, passiver og minoritetsinteresser, der er indregnet, og den tidligere regnskabsmæssige værdi af investorens deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, skal indregnes som en tilsvarende regulering af egenkapitalens primostatus. (c) hvis målingen af aktiver, passiver og minoritetsinteresser vedrørende en virksomhed, der er investeret i, i overensstemmelse med (a) eller (b) er praktisk umulig (som defineret i IAS 8), skal investoren: (i) hvis den virksomhed, der er investeret i, er en forretningsvirksomhed, anvende kravene i IFRS 3. Den skønnede anskaffelsesdato er datoen for påbegyndelsen af den tidligste periode, hvor anvendelsen af IFRS 3 er mulig, hvilket kan være den indeværende periode. (ii) hvis den virksomhed, der er investeret i, ikke er en forretningsvirksomhed, anvende den akvisitionsmetode, der er beskrevet i IFRS 3, uden at indregne eventuel goodwill til den virksomhed, der er investeret i, pr. den skønnede anskaffelsesdato. Den skønnede anskaffelsesdato er datoen for påbegyndelsen af den tidligste periode, hvor anvendelsen af dette afsnit er mulig, hvilket kan være den indeværende periode. Investoren skal indregne enhver forskel mellem værdien af de aktiver, passiver og minoritetsinteresser, der er indregnet på den skønnede anskaffelsesdato, og eventuelle tidligere indregnede beløb fra sin deltagelse som en justering af egenkapitalen for denne periode. Investoren skal ligeledes fremlægge sammenlignende oplysninger og redegørelser i overensstemmelse med IAS 8.

C5

Hvis førstegangsanvendelse af denne standard medfører, at en investor ikke længere konsoliderer en virksomhed, der er investeret i, og som var konsolideret i overensstemmelse med IAS 27 (som ændret i 2008) og SIC-12, skal investoren måle sine ikkeafhændede interesser i den virksomhed, der er investeret i, pr. datoen for den oprindelige anvendelse til det beløb, som disse interesser ville være blevet målt til, hvis kravene i denne standard havde været gældende, da investoren investor blev engageret i eller mistede sin bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i. Hvis det ikke er muligt at måle den ikkeafhændede interesse (som defineret i IAS 8), skal investoren anvende kravene i denne standard til regnskabsmæssig behandling af den mistede bestemmende indflydelse ved begyndelsen af den første periode, hvor anvendelsen af denne standard er mulig, hvilket kan være den indeværende periode. Investoren skal indregne enhver forskel mellem den tidligere indregnede værdi af de aktiver, passiver og minoritetsinteresser og den regnskabsmæssige værdi af investorens deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, som en justering af egenkapitalen for denne periode. Investoren skal ligeledes fremlægge sammenlignende oplysninger og redegørelser i overensstemmelse med IAS 8.

C6

Afsnit 23, 25, B94 og B96-B99 var ændringsforslag til IAS 27, der blev fremsat i 2008, og som blev overført til IFRS 10. Med undtagelse af de tilfælde, hvor virksomheder anvender C3, skal virksomhederne anvende kravene i disse afsnit som følger: (a) En virksomhed skal ikke omregne fordelingen af resultater for regnskabsår, der ligger forud for førstegangsanvendelse af ændringen af afsnit B94. (b) Kravene i afsnit 23 og B96 om regnskabsmæssig behandling af ejerandele i en dattervirksomhed efter opnåelse af bestemmende indflydelse, finder ikke anvendelse på ændringer, der blev foretaget forud for virksomhedens førstegangsanvendelse af disse ændringsforslag. (c) En virksomhed skal ikke omregne den regnskabsmæssige værdi af en kapitalandel i en tidligere dattervirksomhed, hvis den bestemmende indflydelse blev mistet før virksomhedens førstegangsanvendelse af ændringsforslagene i afsnit 25 og B97-B99. Desuden skal en virksomhed ikke omberegne eventuelle tab eller gevinster hidrørende fra et tab af bestemmende indflydelse på en virksomhed, der fandt sted, før førstegangsanvendelse af ændringsforslagene i afsnit 25 og B97-B99.

Henvisninger til IFRS 9

C7

Hvis en virksomhed anvender denne standard, men endnu ikke anvender IFRS 9, læses enhver henvisning i denne standard til IFRS 9 som en henvisning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling.

OPHÆVELSE AF ØVRIGE IFRS-STANDARDER

C8

Denne standard erstatter kravene vedrørende koncernregnskaber i IAS 27 (som ændret i 2008).

C9

Denne standard erstatter ligeledes SIC-12 Konsolidering - formålsbestemte enheder.

Appendiks D

Ændringer af øvrige standarder

I dette appendiks beskrives de ændringer af øvrige standarder, der følger af organisationens udarbejdelse af denne standard. Virksomheden skal anvende ændringerne på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender denne standard i et tidligere regnskabsår, finder ændringerne også anvendelse på dette tidligere regnskabsår. De ændrede afsnit er vist med den nye tekst understreget, og den udgåede tekst gennemstreget.

IFRS 1    Førstegangsanvendelse af internationale regnskabsstandarder

D1

Afsnit 39I tilføjes som følger: 39I IFRS 10 Koncernregnskaber og IFRS 11 Fælles ordninger, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 31, B7, C1, D1, D14 og D15 og tilføjet afsnit D31. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D2

I appendiks B ændres afsnit B7 som følger: B7 Ved førstegangsanvendelse anvendes de følgende krav i IFRS 10 fremadrettet fra datoen for overgangen til standarderne: (a) kravet i afsnit B94 om, at den samlede totalindkomst henføres til ejerne af modervirksomheden samt minoritetsinteresserne, selv om dette måtte betyde, at minoritetsinteresserne får en negativ saldo, (b) kravene i afsnit 23 og B93 om regnskabsmæssig behandling af ændringer i modervirksomhedens ejerandel af en dattervirksomhed, som ikke medfører tab af bestemmende indflydelse, og (c) kravene i afsnit B97-B99 om regnskabsmæssig behandling af mistet bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed, og de tilknyttede krav i afsnit 8A i IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg, og ophørte aktiviteter. Hvis en virksomhed, der anvender standarden for første gang, vælger at anvende IFRS 3 med tilbagevirkende kraft på tidligere virksomhedssammenslutninger, skal den ligeledes anvende IFRS 10 i overensstemmelse med afsnit C1 i denne standard.

D3

I appendiks C ændres afsnit C1 som følger: C1 En virksomhed, som anvender IFRS for første gang, behøver ikke at anvende IFRS 3 med tilbagevirkende kraft på tidligere virksomhedssammenslutninger (virksomhedssammenslutninger før tidspunktet for overgangen til IFRS). Hvis en virksomhed, der anvender standarden for første gang, imidlertid vælger at tilpasse en eventuel virksomhedssammenslutning, således at den er i overensstemmelse med IFRS 3, skal den tilpasse alle efterfølgende virksomhedssammenslutninger og ligeledes anvende IFRS 10 fra den samme dato. Hvis en virksomhed, der anvender standarden for første gang, eksempelvis vælger at tilpasse en virksomhedssammenslutning, der fandt sted den 30. juni 20X6, skal den tilpasse alle virksomhedssammenslutninger, der fandt sted den 30. juni 20X6 og på datoen for overgangen til standarden, og den skal ligeledes anvende IFRS 10 fra den 30. juni 20X6.

IFRS 2    Aktiebaseret vederlæggelse

D4

Afsnit 63A tilføjes som følger: 63A IFRS 10 Koncernregnskaber og IFRS 11, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 5 og appendiks A. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11. I appendiks A ændres fodnoten til definitionen af "ordninger vedrørende aktiebaseret vederlæggelse" som følger: * En »koncern« defineres i appendiks A i IFRS 10 Koncernregnskaber som "en modervirksomhed og alle dens dattervirksomheder" set i forhold til den regnskabsaflæggende virksomheds øverste modervirksomhed.

IFRS 3    Virksomhedssammenslutninger

D5

Afsnit 7 ændres, og afsnit 64E tilføjes som følger: 7 Vejledningen i IAS 10 Koncernregnskaber skal anvendes til at identificere den overtagende virksomhed - den virksomhed, der opnår bestemmende indflydelse på en anden virksomhed, dvs. den overtagne virksomhed. Hvis en virksomhedssammenslutning har fundet sted, men det ikke ved anvendelse af vejledningen i IFRS 10 er muligt at opnå en klar indikation af, hvilken af de sammensluttende virksomheder, der er den overtagende virksomhed, skal forholdene i afsnit B14-B18 tages i betragtning ved fastlæggelsen heraf. 64E IFRS 10, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 7, B13, B63(e) og appendiks A. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10.

D6

[Finder ikke anvendelse på krav]

D7

I appendiks A udgår definitionen af "bestemmende indflydelse".

D8

I bilag B ændres afsnit B13 og B63(e) som følger: B13 Vejledningen i IFRS 10 Koncernregnskaber skal anvendes til at identificere den overtagende virksomhed - den virksomhed, der opnår bestemmende indflydelse på den overtagne virksomhed. Hvis en virksomhedssammenslutning har fundet sted, men det ikke ved anvendelse af vejledningen i IFRS 10 er muligt at opnå en klar indikation af, hvilken af de sammensluttende virksomheder, der er den overtagende virksomhed, skal forholdene i afsnit B14-B18 tages i betragtning ved fastlæggelsen heraf. B63 Eksempler på andre IFRS-standarder, der indeholder vejledning om efterfølgende måling og regnskabsmæssig behandling af aktiver, der er anskaffet, og passiver, som virksomheden har påtaget sig eller pådraget sig i en virksomhedssammenslutning, omfatter: (a) … (e) IFRS 10 indeholder vejledning om regnskabsmæssig behandling af ændringer i en modervirksomheds ejerandel i en dattervirksomhed, efter bestemmende indflydelse er opnået.

IFRS 7    Finansielle instrumenter: Oplysninger

D9

Afsnit 3(a) ændres, og afsnit 44O tilføjes som følger: 3 Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af: (a) de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede selskaber og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed eller associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IAS 39, og i disse tilfælde … 44O IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IFRS 9    Finansielle instrumenter (udstedt i november 2009)

D10

Afsnit 8.1.2 tilføjes som følger: 8.1.2 IFRS 10 Koncernregnskaber og IFRS 11 Fælles ordninger, udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit C8 og medførte, at overskrifterne over afsnit C18 og afsnit C18-C23 udgår. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D11

I appendiks C, udgår afsnit C18 og C19 og overskrifterne før afsnit C18 og C19, og afsnit C8 ændres som følger: C83 Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af: (a) de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IAS 39 og IFRS 9, og i disse tilfælde …

IFRS 9    Finansielle instrumenter (udstedt i oktober 2010)

D12

Afsnit 3.2.1 ændres, og afsnit 7.1.2 tilføjes som følger. 3.2.1 I koncernregnskaber finder afsnit 3.2.2-3.2.9, B3.1.1, B3.1.2 og B3.2.1-B3.2.17 anvendelse på koncernniveau. Virksomheden konsoliderer således først alle dattervirksomheder i overensstemmelse med IFRS 10 Koncernregnskaber og anvender herefter disse afsnit på koncernen. 7.1.2 IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3.2.1, B3.2.1-B3.2.3, B4.3.12(c), B5.7.15, C11 og C30, og afsnit C23-C28 og overskrifterne i forbindelse hermed udgår. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D13

I appendiks B ændres afsnit B3.2.1-B3.2.3 og B5.7.15 som følger: I afsnit B3.2.1 udgår "(inklusive eventuelle SPE'er)" i den første celle i procesdiagrammet. B3.2.2 Den i afsnit 3.2.4(b) omtalte situation (når en virksomhed bibeholder de kontraktlige rettigheder til at modtage pengestrømme fra det finansielle aktiv, men påtager sig en forpligtelse til at betale pengestrømmene til en eller flere modtagere) opstår eksempelvis, hvis virksomheden er en fond, som udsteder ejendomsretsbeviser til investorer i de underliggende finansielle aktiver, som ejes af virksomheden, og forvalter disse finansielle aktiver. I dette tilfælde opfylder de finansielle aktiver kriterierne for ophør af indregning, hvis betingelserne i afsnit 3.2.5 og 3.2.6 er opfyldt. B3.2.3 Ved anvendelse af afsnit 3.2.5 kunne virksomheden eksempelvis være ophavsmanden til det finansielle aktiv eller en koncern, som omfatter en dattervirksomhed, der har erhvervet det finansielle aktiv og overdrager pengestrømme til investorer i form af ikkenærtstående tredjeparter. B5.7.15 Nedenstående er eksempler på aktivspecifik indtjeningsrisiko: (a) … (b) en forpligtelse udgået fra en struktureret virksomhed med følgende egenskaber. Virksomheden er juridisk uafhængig, således at aktiverne i virksomheden udelukkende er øremærket til fordel for virksomhedens investorer, også i tilfælde af konkurs. Virksomheden deltager ikke i andre transaktioner, og aktiverne i virksomheden kan ikke pantsættes. Beløb udbetales udelukkende til virksomhedens investorer, hvis de øremærkede aktiver skaber pengestrømme. Således …

D14

I appendiks C, udgår afsnit C23 og C24 og overskrifterne før afsnit C23, og afsnit C11 og C30 ændres som følger: C11 3 Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af: a) de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IFRS 9, og i disse tilfælde … C30 4 Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af: a) de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IFRS 9, og i disse tilfælde …

IAS 1    Præsentation af årsregnskaber

D15

Afsnit 4 og 123 ændres, og afsnit 139H tilføjes som følger: 4 Denne standard finder ikke anvendelse på struktureringen og indholdet af et sammendraget delårsregnskab udarbejdet i overensstemmelse med IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber. Afsnit 15-35 finder dog anvendelse på sådanne regnskaber. Denne standard finder anvendelse på samme på alle virksomheder, herunder dem, der fremlægger koncernregnskaber i overensstemmelse med IFRS 10 Koncernregnskaber, og dem, der fremlægger separate årsregnskaber i overensstemmelse med IAS 27 Separate årsregnskaber. 123 Som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis foretager ledelsen forskellige vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, som kan have væsentlig indvirkning på de beløb, som ledelsen har indregnet i årsregnskabet. Ledelsen foretager eksempelvis vurderinger i sin afgørelse af: (a) … (b) hvornår alle væsentlige risici og afkast tilknyttet ejendomsretten til finansielle aktiver og leasingaktiver overdrages til andre virksomheder, og (c) hvorvidt visse salg af varer i realiteten er finansieringsordninger og derfor ikke medfører omsætning. (d) [ophævet] 139H IFRS 10 og IFRS 12, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 4, 119, 123 og 124. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 12.

IAS 7    Pengestrømsopgørelsen

D16

Afsnit 42B ændres, og afsnit 57 tilføjes som følger: 42B Ændringer i ejerandelen i en dattervirksomhed, som ikke medfører, at den bestemmende indflydelse mistes, som eksempelvis en modervirksomheds efterfølgende køb eller salg af en dattervirksomheds egenkapitalinstrumenter, behandles regnskabsmæssigt som egenkapitaltransaktioner (jf. IFRS 10 Koncernregnskaber). Derfor … 57 IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 37, 38 og 42B, og afsnit 50(b) udgår. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 21    Valutaomregning

D17

[Finder ikke anvendelse på krav]

D18

Afsnit 19, 45 og 46 ændres, og afsnit 60F tilføjes som følger: 19 Denne standard tillader desuden, at en selvstændig virksomhed, som udarbejder årsregnskaber, eller en virksomhed, som udarbejder separate årsregnskaber i overensstemmelse med IAS 27 Separate årsregnskaber, præsenterer sit årsregnskab i en hvilken som helst valuta (eller flere valutaer). Hvis … 45 Indarbejdelsen af en udenlandsk virksomheds resultater og finansielle stilling i den regnskabsaflæggende virksomheds resultater og finansielle stilling foretages efter normale konsolideringsprocedurer, såsom eliminering af koncernmellemværender og en dattervirksomheds koncerninterne transaktioner (jf. IFRS 10 Koncernregnskaber). Imidlertid … 46 Når en udenlandsk virksomheds årsregnskab er udarbejdet pr. en anden dato end den regnskabsaflæggende virksomheds årsregnskab, udarbejder den udenlandske virksomhed ofte supplerende beretninger pr. samme dato som den regnskabsaflæggende virksomheds årsregnskab. I modsat fald tillader IFRS 10, at der anvendes en anden dato, forudsat at der ikke er en forskel på mere end tre måneder, og at der foretages reguleringer for virkningerne af eventuelle væsentlige transaktioner eller andre begivenheder, som opstår mellem de forskellige datoer. I sådanne tilfælde omregnes den udenlandske virksomheds aktiver og passiver til den på tidspunktet for afslutningen af regnskabsperioden for den udenlandske virksomhed gældende kurs. Der korrigeres for væsentlige ændringer i valutakurser frem til udgangen af regnskabsperioden i den regnskabsaflæggende virksomhed i overensstemmelse med IFRS 10. Det samme … 60F IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 3(b), 8, 11, 18, 19, 33, 44-46 og 48A. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 24    Oplysning om nærtstående parter

D19

Stk. 3 ændres således: 3 I henhold til denne standard skal der oplyses om transaktioner mellem nærtstående parter, transaktioner og tilgodehavender, herunder forpligtelser, i koncernregnskabet og det separate årsregnskab for en modervirksomhed eller investorer med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, i overensstemmelse med IFRS 10 Koncernregnskaber eller IAS 27 Separate årsregnskaber. Denne standard finder også anvendelse på individuelle årsregnskaber. I afsnit 9 udgår definitionerne af "bestemmende indflydelse", "fælles bestemmende indflydelse" og "betydelig indflydelse", og der tilføjes en sætning som følger: Begreberne "bestemmende indflydelse", "fælles bestemmende indflydelse" og "betydelig indflydelse" er defineret i IFRS 10, IFRS 11 Fælles ordninger og IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures og anvendes i denne standard med den betydning, der er angivet i disse standarder. Afsnit 28A tilføjes som følger: 28A IFRS 10, IFRS 11 Fælles ordninger og IFRS 12, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3, 9, 11(b), 15, 19(b) og (e) og 25. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10, IFRS 11 og IFRS 12.

IAS 27    Koncernregnskaber og separate årsregnskaber

D20

I IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber udgår kravene vedrørende koncernregnskaber og flyttes til IFRS 10, hvor dette er relevant. Regnskabs- og oplysningskravene for så vidt angår separate årsregnskaber forbliver omfattet af IAS 27. Titlen ændres til Særskilte årsregnskaber, de resterende afsnit omnummereres fortløbende, anvendelsesområdet justeres, og der foretages andre redaktionelle ændringer. Regnskabs- og oplysningskravene, der forbliver i IAS 27 (som ændret i 2011) ajourføres ligeledes for at afspejle vejledningen i IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12 og IAS 28 (som ændret i 2011). Nærmere oplysninger om placeringen af afsnit i IAS 27 (som ændret i 2008) fremgår af den overensstemmelsestabel, der er vedlagt IAS 27 (som ændret i 2011).

IAS 32    Finansielle instrumenter: Præsentation

D21

Afsnit 4(a) ændres, og afsnit 97I tilføjes som følger. 4 Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af: (a) de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IAS 39 … 97I IFRS 10 og IFRS 11, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 4(a) og AG29. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D22

I appendikset ændres afsnit AG29 som følger: AG29 En virksomhed præsenterer i koncernregnskabet minoritetsinteresser - dvs. andre parters andel af egenkapitalen og indtægterne i dattervirksomheder - i overensstemmelse med IAS 1 og IFRS 10. Hvis …

IAS 33    Indtjening pr. aktie

D23

Afsnit 4 ændres, og afsnit 74B tilføjes som følger. 4 Når virksomheder præsenterer både koncernregnskab og separat årsregnskab, som er udarbejdet i overensstemmelse med henholdsvis IFRS 10 Koncernregnskaber og IAS 27 Separate årsregnskaber, er det kun nødvendigt at præsentere de i denne standard krævede oplysninger på grundlag af oplysningerne i koncernregnskabet. Et … 74B IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 4, 40 og A11. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 36    Værdiforringelse af aktiver

D24

Afsnit 4(a) ændres, og afsnit 140H tilføjes som følger. 4 Denne standard finder anvendelse på finansielle aktiver, som er klassificeret som: (a) dattervirksomheder, som defineret i IFRS 10 Koncernregnskaber, (b) … 140H IFRS 10 og IFRS 11, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 4, overskriften over afsnit 12(h) og afsnit 12(h). En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D25

[Finder ikke anvendelse på krav]

IAS 38    Immaterielle aktiver

D26

Afsnit 3(e) ændres, og afsnit 130F tilføjes som følger: 3 Hvis en anden standard foreskriver den regnskabsmæssige behandling af en konkret type immaterielle aktiver, skal virksomheden anvende den pågældende standard i stedet for IAS 38. Denne standard finder eksempelvis ikke anvendelse på: (a) … (e) finansielle aktiver som defineret i IAS 32. Indregning og måling af visse finansielle aktiver er omfattet af IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber og IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. (f) … 130F IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3(e). En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 39    Finansielle instrumenter: Indregning og måling (som ændret i oktober 2009)

D27

Afsnit 2(a) og 15 ændres, og afsnit 103P tilføjes som følger: 2 Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af: (a) de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. Virksomheder skal imidlertid anvende denne standard på kapitalandele i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture, som regnskabsmæssigt skal behandles i henhold til denne standard i overensstemmelse med IAS 27 eller IAS 28. … 15 I koncernregnskaber finder afsnit 16-23 og appendiks A, afsnit AG34-AG52 anvendelse på koncernniveau. Virksomheden konsoliderer således først alle dattervirksomheder i overensstemmelse med IFRS 10, hvorefter afsnit 16-23 og appendiks A, afsnit AG34-AG52, finder anvendelse på koncernen. 103P IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 2(a), 15, AG3, AG36-AF38 og AG41(a). En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D28

I appendiks A ændres afsnit AG36-AG38 som følger: I afsnit AG36 udgår "(inklusive eventuelle SPE'er)" i den første celle i procesdiagrammet. AG37 Den i afsnit 18(b) omtalte situation (når en virksomhed bibeholder de kontraktlige rettigheder til at modtage pengestrømme fra det finansielle aktiv, men påtager sig en forpligtelse til at betale pengestrømmene til en eller flere modtagere) opstår eksempelvis, hvis virksomheden er en fond, som udsteder økonomiske interesser til investorer i de underliggende finansielle aktiver, som ejes af virksomheden, og forvalter disse finansielle aktiver. I dette tilfælde opfylder de finansielle aktiver kriterierne for ophør af indregning, hvis betingelserne i afsnit 19 og 20 er opfyldt. AG38 Ved anvendelse af afsnit 19 kunne virksomheden eksempelvis være ophavsmanden til det finansielle aktiv eller en koncern, som omfatter en dattervirksomhed, der har erhvervet det finansielle aktiv og overdrager pengestrømme til investorer i form af ikkenærtstående tredjeparter.

IFRIC 5    Rettigheder til kapitalandele hidrørende fra fonde til dækning af omkostninger forbundet med afvikling, retablering og miljøgenopretning

D29

I "henvisningerne" udgår angivelserne for IAS 27 og IAS 31, angivelsen for IAS 28 ændres til "IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures" og angivelserne for IFRS 10 Koncernregnskaber og IFRS 11 Fælles ordninger tilføjes. Afsnit 8 ændres, og afsnit 14B tilføjes som følger. 8 Indskyderen skal vurdere, om den har bestemmende indflydelse, fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på fonden under henvisning til IFRS 10, IFRS 11 og IAS 28. Hvis dette er tilfældet, skal indskyderen foretage regnskabsmæssig behandling af sin kapitalandel i fonden i overensstemmelse med disse standarder. 14B IFRS 10 og IFRS 11, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 8 og 9. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IFRIC 17    Udlodninger af ikkekontante aktiver til ejerne

D30

I "henvisningerne" tilføjes en angivelse af "IFRS 10 Koncernregnskaber". Afsnit 7 ændres, og afsnit 19 tilføjes som følger: 7 I overensstemmelse med afsnit 5 finder dette fortolkningsbidrag ikke anvendelse, når en virksomhed udlodder nogle af sine ejerandele i en dattervirksomhed, men bibeholder den bestemmende indflydelse på dattervirksomheden. En virksomhed, som foretager en udlodning, der resulterer i, at virksomheden indregner en minoritetsinteresse i sin dattervirksomhed, skal regnskabsmæssigt behandle udlodningen i overensstemmelse med IFRS 10. 19 IFRS 10, der er udstedt i maj 2011, vedrørte en ændring af afsnit 7. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 10.

Appendiks A

Definition af begreber

Dette appendiks er en integreret del af standarden.

fælles ordning	En ordning, hvor to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse.
fælles bestemmende indflydelse	Kontraktlig aftalt delt bestemmende indflydelse på en ordning, der kun eksisterer, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der deler den bestemmende indflydelse.
driftsfællesskab	En fælles ordning, hvorefter de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen.
driftsfællesskabspartner	En part i et driftsfællesskab, der har fælles bestemmende indflydelse på dette driftsfællesskab.
joint venture	En fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, er berettiget til ordningens nettoaktiver.
partner i et joint venture	En part i et joint venture, der har fælles bestemmende indflydelse på dette joint venture.
part i en fælles ordning	En virksomhed, der deltager i en fælles ordning, uanset om denne virksomhed har fælles bestemmende indflydelse på denne ordning.
særskilt formidlende virksomhed	En særskilt, identificerbar finansiel struktur, herunder separate juridiske enheder eller enheder, der er anerkendt i henhold til vedtægter, uanset om disse enheder er en juridisk person.

De nedenstående begreber er defineret i IAS 27 (som ændret i 2011), IAS 28 (som ændret i 2011) eller IFRS 10 Koncernregnskaber og anvendes i nærværende regnskabsstandard med den betydning, der er anført i disse regnskabsstandarder:

—	bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i

—	den indre værdis metode

—

beføjelse

—	beskyttelsesrettigheder

—	relevante aktiviteter

—	separate årsregnskaber

—	betydelig indflydelse.

Appendiks B

Anvendelsesvejledning

Dette appendiks er en integreret del af standarden. Det indeholder en beskrivelse af anvendelsen af afsnit 1-27 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

B1

Eksemplerne i dette appendiks er en fremstilling af hypotetiske situationer. Selv om nogle aspekter i eksemplerne kan forekomme i virkelige situationer, vil alle relevante faktiske omstændigheder og forhold i en nærmere bestemt virkelig situation skulle vurderes ved anvendelsen af IFRS 11.

FÆLLES ORDNINGER

Kontraktlig ordning (afsnit 5)

B2

Kontraktlige ordninger kan stadfæstes på adskillige måder. En retskraftig kontraktlig ordning er ofte, men ikke altid, skriftlig, og almindeligvis i form af en kontrakt eller dokumenterede indbyrdes drøftelser parterne imellem. Lovpligtige mekanismer kan også afføde retskraftige ordninger, som enten står uafhængige eller i forbindelse med kontrakter parterne imellem.

B3

Hvis fælles ordninger struktureres ved hjælp af en særskilt formidlende virksomhed (jf. afsnit B19-B33), vil den kontraktlige ordning eller nogle aspekter af den kontraktlige ordning i nogle tilfælde være indarbejdet i denne formidlende virksomheds vedtægter, fundatser eller selskabsvedtægter.

B4

Den kontraktlige ordning indeholder vilkårene for parternes deltagelse i den aktivitet, der er genstand for ordningen. Den kontraktlige ordning omhandler generelt spørgsmål som: (a) den fælles ordnings formål, aktivitet og varighed (b) hvordan medlemmerne af bestyrelsen eller et tilsvarende ledelsesorgan i forbindelse med den fælles ordning udpeges (c) beslutningsprocessen: De spørgsmål, der forudsætter, at parterne træffer beslutning, parternes stemmeret og det påkrævede flertal i forbindelse med disse spørgsmål. Den beslutningsproces, der afspejles i den kontraktlige aftale, fastlægger fælles bestemmende indflydelse på ordningen (jf. afsnit B5-B11) (d) den kapital eller andre bidrag, der kræves af parterne (e) hvordan parterne deler aktiver, passiver, indtægter, udgifter eller fortjeneste eller tab i forbindelse med den fælles ordning.

Fælles bestemmende indflydelse (afsnit 7-13)

B5

I forbindelse med vurderingen af, om en virksomhed har fælles bestemmende indflydelse på en ordning, skal virksomheden indledningsvist vurdere, om alle parterne eller en gruppe af parterne har bestemmende indflydelse på ordningen. I IFRS 10 defineres bestemmende indflydelse, og denne standard skal anvendes til at fastslå, om alle parterne eller en gruppe af parter er eksponeret over for eller er berettiget til variable afkast fra deres deltagelse i ordningen og har mulighed for at påvirke disse afkast i kraft af deres beføjelser inden for rammerne af ordningen. Hvis alle parterne eller en gruppe af parterne kollektivt set kan styre de aktiviteter, der i væsentlig grad påvirker ordningens afkast (dvs. de relevante aktiviteter), har parterne fælles bestemmende indflydelse på ordningen.

B6

Hvis det konkluderes, at alle parterne eller en gruppe af parterne har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, skal virksomheden vurdere, hvorvidt den har fælles bestemmende indflydelse på ordningen. Fælles bestemmende indflydelse eksisterer udelukkende, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen. Vurderingen af, hvorvidt alle parterne i ordningen eller en gruppe af disse parter har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, eller om en af ordningens parter alene har bestemmende indflydelse på denne, kan kræve, at der foretages en bedømmelse.

B7

Nogle gange indebærer den beslutningsproces, som parterne har aftalt i deres kontraktlige ordning, implicit fælles bestemmende indflydelse. Lad os f.eks. antage, at to parter fastlægger en ordning, hvor hver part ejer 50 % af stemmeretten, og at det i parternes indbyrdes kontraktlige ordning er fastslået, at det er nødvendigt med mindst 51 % af stemmeretten for at træffe beslutninger om de relevante aktiviteter. I dette tilfælde har parterne implicit aftalt, at de har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, da der ikke kan træffes beslutninger om de relevante aktiviteter, uden at begge parter er enige.

B8

I andre situationer kræves der i den kontraktlige aftale en minimumsandel af stemmeretten for at træffe beslutninger om de relevante aktiviteter. Hvis denne påkrævede minimumsandel af stemmeretten kan opnås ved, at mere end en kombination af parterne bliver enige, er denne ordning ikke en fælles ordning, medmindre det i den kontraktlige ordning står beskrevet, hvilke parter (eller kombinationer af parter) der kræves for at opnå enstemmighed vedrørende beslutninger om de relevante aktiviteter i forbindelse med ordningen.

Eksempler på anvendelse

Eksempel 1

Lad os antage, at tre parter fastlægger en ordning: A ejer 50 % af stemmerettighederne i ordningen, B ejer 30 %, og C har 20 %. I den kontraktlige ordning mellem A, B og C er det anført, at der kræves mindst 75 % af stemmerettighederne for at træffe beslutninger om de relevante aktiviteter i ordningen. Selv om A kan blokere enhver beslutning, har han ikke bestemmende indflydelse på ordningen, eftersom dette forudsætter B's samtykke. De vilkår i deres kontraktlige ordning, hvorefter der kræves mindst 75 % af stemmerettighederne for at træffe beslutninger om de relevante aktiviteter, indebærer, at A og B har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, da der ikke kan træffes beslutninger om de relevante aktiviteter inden for rammerne af ordningen, uden at både A og B er enige.

Eksempel 2

Lad os antage, at der er tre parter i en ordning: A ejer 50 % af stemmerettighederne i ordningen, og B og C ejer hver især 25 %. I den kontraktlige ordning mellem A, B og C er det anført, at der kræves mindst 75 % af stemmerettighederne for at træffe beslutninger om de relevante aktiviteter i ordningen. Selv om A kan blokere enhver beslutning, har han ikke bestemmende indflydelse på ordningen, eftersom dette forudsætter enten B's eller C's samtykke. I dette eksempel har A, B og C fælles bestemmende indflydelse på ordningen. Der er imidlertid mere end en kombination af parter, der kan nå til enighed og dermed nå op på 75 % af stemmerettighederne (dvs. enten A og B eller A og C). For at ordningen kan betegnes som en fælles ordning, ville det i denne situation være nødvendigt at anføre i den kontraktlige ordning, hvilken kombination af parterne der er nødvendig for at opnå enstemmighed med hensyn til beslutninger om de relevante aktiviteter i ordningen.

Eksempel 3

Det antages, at vi har at gøre med en ordning, hvori A og B hver især ejer 35 % af stemmerettighederne i ordningen, og at de resterende 30 % er meget spredte. Beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter et flertal af de stemmeberettigedes godkendelse. A og B har kun fælles bestemmende indflydelse på ordningen, hvis det i den kontraktlige ordning er anført, at beslutninger om de relevante aktiviteter inden for rammerne af ordningen forudsætter, at både A og B er enige.

B9

Kravet om enstemmighed betyder, at enhver part med fælles bestemmende indflydelse på ordningen kan hindre enhver af de øvrige parter eller en gruppe af parterne i at træffe ensidige beslutninger (om de relevante aktiviteter) uden den førstnævnte parts samtykke. Hvis kravet om enstemmighed kun vedrører beslutninger, der giver en part beskyttelsesrettigheder, og ikke beslutninger om de relevante aktiviteter inden for rammerne af ordningen, er denne part ikke en part med fælles bestemmende indflydelse på ordningen.

B10

En kontraktlig aftale kan indeholde bestemmelser om tvistbilæggelse, som f.eks. voldgift. I henhold til disse bestemmelser kan det være muligt at træffe beslutninger uden enstemmighed blandt de parter, der har fælles bestemmende indflydelse. Tilstedeværelsen af sådanne bestemmelser er ikke til hinder for, at det kan være en ordning med fælles bestemmende indflydelse og således en fælles ordning.

Vurdering af fælles bestemmende indflydelse

Indebærer den kontraktlige ordning, at alle parterne eller en gruppe af parterne har fælles bestemmende indflydelse på ordningen?

Forudsætter beslutninger om de relevante aktiviteter enstemmighed blandt alle parterne eller en gruppe af parterne, som har fælles bestemmende indflydelse på ordningen?

Ordningen er en ordning med fælles bestemmende indflydelse: Ordningen er en fælles ordning.

Nej

Nej

Ja

Ja

Uden for anvendelsesområdet for IFRS 11

Uden for anvendelsesområdet for IFRS 11

B11

Hvis en ordning ligger uden for anvendelsesområdet for IFRS 11, skal en virksomhed foretage regnskabsmæssig behandling af sin kapitalandel i ordningen i overensstemmelse med de relevante regnskabsstandarder, som f.eks. IFRS 10, IAS 28 (som ændret i 2011) eller IFRS 9.

TYPER AF FÆLLES ORDNINGER (AFSNIT 14-19)

B12

Der etableres fælles ordninger af en række årsager (f.eks. som en måde, hvorpå parterne kan være fælles om udgifter og risici, eller som en måde, hvorpå parterne kan få adgang til ny teknologi eller nye markeder), og de kan etableres ved anvendelse af forskellige strukturer og juridiske former.

B13

I nogle ordninger kræves det ikke, at den aktivitet, der er genstand for ordningen, kan gennemføres i en særskilt formidlende virksomhed. Andre ordninger indebærer imidlertid etablering af en særskilt formidlende virksomhed.

B14

Den klassificering af fælles ordninger, der kræves i denne standard, afhænger af parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til ordningen i forbindelse med almindelig virksomhedsdrift. I denne standard er fælles ordninger klassificeret som enten driftsfællesskaber eller joint ventures. Hvis en virksomhed er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne vedrørende ordningen, er ordningen et driftsfællesskab. Hvis en virksomhed er berettiget til nettoaktiverne inden for rammerne af ordningen, er ordningen et joint venture. Afsnit B16-B33 indeholder en beskrivelse af den vurdering, som en virksomhed skal foretage for at fastslå, om den har en kapitalandel i et driftsfællesskab eller en kapitalandel i et joint venture.

Klassificering af en fælles ordning

B15

Som anført i afsnit B14 kræver klassificeringen af fælles ordninger, at parterne skal foretage en vurdering af deres rettigheder og forpligtelser i medfør af ordningen. I forbindelse med denne vurdering skal virksomheden tage højde for følgende: (a) den fælles ordnings struktur (jf. afsnit B16-B21). (b) hvis den fælles ordning er opbygget omkring en særskilt formidlende virksomhed: (i) denne særskilte formidlende virksomheds juridiske form (jf. afsnit B22-B24), (ii) vilkårene i den kontraktlige ordning (jf. afsnit B25-B28), og (iii) hvis dette er relevant, andre forhold og omstændigheder (jf. afsnit B29-B33).

Den fælles ordnings struktur

Fælles ordninger, der ikke er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed

B16

En fælles ordning, der ikke er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed, er et driftsfællesskab. I disse tilfælde indeholder den kontraktlige ordning bestemmelser om parternes ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen og parternes ret til de indtægter og forpligtelser med hensyn til udgifterne.

B17

Den kontraktlige ordning indeholder ofte en beskrivelse af de aktiviteter, der er genstand for ordningen, og hvordan parterne agter at gennemføre disse aktiviteter i fællesskab. Parterne i en fælles ordning kan f.eks. nå til enighed om at fremstille et produkt i fællesskab, hvor hver af parterne er ansvarlig for en konkret opgave, og hver især bruger sine egne aktiver og pådrager sig sine egne forpligtelser. Den kontraktlige ordning kan ligeledes indeholde en angivelse af, hvordan parternes fælles indtægter og udgifter skal deles mellem parterne. I disse tilfælde indregner driftsfællesskabspartnerne hver især i deres årsregnskaber de aktiver og passiver, der er anvendt til den konkrete opgave, og indregner deres andel af indtægterne og udgifterne i henhold til den kontraktlige ordning.

B18

I andre tilfælde kan parterne i en fælles aftale f.eks. være enige om at dele og drive et aktiv i fællesskab. I disse tilfælde indeholder den kontraktlige ordning en angivelse af parternes ret til det aktiv, der drives i fællesskab, og hvordan resultatet eller indtægten fra dette aktiv og driftsudgifterne deles mellem parterne. Driftsfællesskabspartnerne foretager hver især regnskabsmæssig behandling af det fælles aktiv og den aftalte andel af alle passiverne og indregner hver især deres respektive andel af resultatet, indtægterne og udgifterne i henhold til den kontraktlige ordning.

Fælles ordninger, der er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed

B19

En fælles ordning, hvor aktiverne og passiverne i forbindelse med ordningen der ejes af en særskilt formidlende virksomhed, kan enten være et joint venture eller et driftsfællesskab.

B20

Hvorvidt en part er en driftsfællesskabspartner eller en partner i et joint venture, afhænger af den pågældende parts ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen, som ejes af den særskilte formidlende virksomhed.

B21

Som anført i afsnit B15, er det, når parterne har bygget en fælles ordning op om en særskilt formidlende virksomhed, nødvendigt, at parterne foretager en vurdering af, hvorvidt denne særskilte formidlende virksomheds juridiske form, vilkårene i den kontraktlige ordning og, hvor dette er relevant, alle andre forhold og omstændigheder giver dem: (a) ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne vedrørende ordningen (dvs. ordningen er et driftsfællesskab), eller (b) ret til nettoaktiverne i ordningen (dvs. ordningen er et joint venture).

Klassificering af en fælles ordning: vurdering af parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til ordningen

Den fælles ordnings struktur

Virksomheden skal overveje:

(i) Den særskilte formidlende virksomheds struktur,

(ii) vilkårene i den kontraktlige aftale, og

(iii) hvor dette er relevant, andre forhold og omstændigheder.

Driftsfællesskab

Bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed

Joint venture

Ikke bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed

Den særskilte formidlende virksomheds juridiske form

B22

Den særskilte formidlende virksomheds juridiske form er relevant ved vurderingen af typen af den fælles ordning. Den juridiske form bidrager til den indledende vurdering af parternes ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne i den særskilte formidlende virksomhed, som f.eks. hvorvidt parterne har kapitalandele i aktiverne i den særskilte formidlende virksomhed, og hvorvidt de har forpligtelser med hensyn til passiverne i den særskilte formidlende virksomhed.

B23

Parterne kan f.eks. lede den fælles ordning gennem en særskilt formidlende virksomhed, hvis juridiske form indebærer, at den særskilte formidlende virksomhed skal behandles særskilt (dvs. aktiverne og passiverne i den særskilte formidlende virksomhed er den særskilte formidlende virksomheds aktiver og passiver og ikke parternes aktiver og passiver). I disse tilfælde indikerer vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af den særskilte formidlende virksomheds juridiske form, at ordningen er et joint venture. De vilkår, som parterne har fastlagt indbyrdes i deres kontraktlige ordning (jf. B25-B28), og, hvor dette er relevant, andre forhold og omstændigheder (jf. afsnit B29-B33) kan imidlertid have forrang for vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til den særskilte formidlende virksomheds juridiske form.

B24

Vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til den særskilte formidlende virksomheds juridiske form er kun tilstrækkelig til at konkludere, at ordningen er et driftsfællesskab, hvis parternes fælles ordning drives i en særskilt formidlende virksomhed, hvis juridiske form ikke indebærer inddeling af parterne og den særskilte formidlende virksomhed (dvs. aktiverne og passiverne i den særskilte formidlende virksomhed er parternes aktiver og passiver).

Vurdering af vilkårene i den kontraktlige ordning

B25

I mange tilfælde er de rettigheder og forpligtelser, som parterne er blevet enige om i deres kontraktlige ordninger, i overensstemmelse, eller ikke i strid, med parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til juridiske form af den særskilte formidlende virksomhed, som ordningen er bygget op om.

B26

I andre tilfælde anvender parterne den kontraktlige ordning til at omgøre eller ændre de rettigheder og forpligtelser, der er gældende i henhold til den juridiske form af den særskilte formidlende virksomhed, som ordningen er bygget op om.

Eksempel på anvendelse

Eksempel 4

Det antages, at to parter opbygger en fælles ordning i en juridisk enhed. Hver af parterne ejer en kapitalandel på 50 % af den juridiske enhed. Stiftelsen af denne juridiske enhed gør det muligt at adskille virksomheden fra dens ejere, og aktiverne og passiverne i virksomheden er således den juridiske enheds aktiver og passiver. I disse tilfælde indikerer vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af den særskilte formidlende virksomheds juridiske form, at parterne er berettiget til ordningens nettoaktiver.

Parterne ændrer imidlertid bestemmelser vedrørende selskabet i deres kontraktlige aftale, således at de hver især har en kapitalandel af aktiverne i den juridiske enhed, og hver især har forpligtelser med hensyn til passiverne i den juridiske enhed i et nærmere bestemt omfang. Disse kontraktlige ændringer af bestemmelserne vedrørende et selskab kan medføre, at en ordning bliver til et driftsfællesskab.

B27

I nedenstående tabel sammenlignes almindelige vilkår i kontraktlige ordninger mellem parter i et driftsfællesskab og almindelige vilkår i kontraktlige ordninger mellem parter i et joint venture. Eksemplerne på de kontraktlige vilkår i nedenstående tabel er ikke udtømmende. Vurdering af vilkårene i den kontraktlige ordning   Driftsfællesskab Joint venture Vilkårene i den kontraktlige ordning Den kontraktlige ordning giver parterne i den fælles ordning ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen. Den kontraktlige ordning giver parterne i den fælles ordning ret til nettoaktiverne i ordningen (dvs. det er den særskilte formidlende virksomhed, og ikke parterne, der er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen). Ret til aktiver Det fastslås i den kontraktlige ordning, at parterne i den fælles ordning er fælles om alle kapitalandele (f.eks. rettigheder, adkomst eller ejendomsret) til de aktiver, der vedrører ordningen, i henhold til en nærmere bestemt fordeling (f.eks. i overensstemmelse med parternes kapitalandel i ordningen eller i overensstemmelse med den aktivitet, der er gennemføres inden for rammerne af ordningen, og som direkte tilskrives parterne). Det fastslås i den kontraktlige ordning, at de aktiver, der er bragt med ind i ordningen, eller som efterfølgende er anskaffet inden for rammerne af den fælles ordning, er ordningens aktiver. Parterne har ingen kapitalandel (dvs. ingen rettigheder, adkomst eller ejendomsret) til aktiverne i ordningen. Forpligtelser med hensyn til passiver Det fastslås i den kontraktlige ordning, at parterne i den fælles ordning er fælles om alle passiver, forpligtelser, udgifter og omkostninger i henhold til en nærmere bestemt fordeling (f.eks. i overensstemmelse med parternes kapitalandel i ordningen eller i overensstemmelse med den aktivitet, der er gennemføres inden for rammerne af ordningen, og som direkte tilskrives parterne). Det fastslås i den kontraktlige ordning, at den fælles ordning hæfter for gæld og forpligtelser inden for rammerne af ordningen. Det fastslås i den kontraktlige ordning, at parterne i den fælles ordning kun hæfter inden for rammerne af ordningen for deres respektive investeringer i ordningen eller for deres respektive forpligtelser til at bidrage med ubetalt og/eller supplerende kapital til ordningen. Det fastslås i den kontraktlige ordning, at parterne i den fælles ordning hæfter for tredjemands krav. Det anføres i den kontraktlige aftale, at kreditorer i den fælles ordning ikke har ret til at søge regres mod parterne med hensyn til gæld eller forpligtelser inden for rammerne af ordningen. Indtægter, udgifter, fortjeneste eller tab Fordelingen af indtægter og udgifter fastslås i den kontraktlige ordning på grundlag af de respektive parters forholdsmæssige andel i den fælles ordning. Det kan f.eks. fastslås i den kontraktlige ordning, at indtægter og udgifter fordeles på grundlag af den kapacitet, som de respektive parter udnytter på en fabrik eller et anlæg, der drives i fællesskab, hvilket kan være forskellig fra parternes kapitalandele i den fælles ordning. I andre situationer kan parterne være nået til enighed om at dele fortjenesten eller tabet vedrørende ordningen på grundlag af en nærmere fastlagt fordeling, som f.eks. parternes kapitalandel i ordningen. Dette er ikke til hinder for, at ordningen kan klassificeres som et driftsfællesskab, hvis parterne er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen. Den kontraktlige ordning indeholder en angivelse af de respektive parters andel af den fortjeneste eller det tab, der vedrører aktiviteterne i ordningen. Garantier Det er ofte et krav, at parterne i fælles ordninger udsteder garantier over for tredjemand, som f.eks. modtager en tjenesteydelse fra eller yder finansiering til den fælles ordning. Udstedelsen af en sådan garanti eller parternes forpligtelse til at udstede disse garantier er ikke i sig selv ensbetydende med, at den fælles ordning er et driftsfællesskab. Det, der er afgørende for, om den fælles ordning er et driftsfællesskab eller et joint venture, er hvorvidt parterne har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen (det er ikke en betingelse, at parterne har stillet en garanti).

B28

Hvis det i den kontraktlige ordning er anført, at parterne er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen, er de parter i et driftsfællesskab, og det er således ikke nødvendigt at tage højde for andre forhold og omstændigheder (afsnit B29-B33) med henblik på en klassificering af den fælles ordning.

Vurdering af øvrige forhold og omstændigheder

B29

Hvis det i vilkårene i den kontraktlige ordning ikke er anført, at parterne er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen, skal parterne tage højde for andre forhold og omstændigheder for at vurdere, hvorvidt ordningen er et driftsfællesskab eller et joint venture.

B30

En fælles ordning kan være bygget op om en særskilt formidlende virksomhed, hvis juridiske form indebærer adskillelse af parterne og den særskilte formidlende virksomhed. De af parterne aftalte kontraktvilkår indeholder ikke til enhver tid en angivelse af parternes ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne, men når der tages højde for andre forhold og omstændigheder, kan dette resultere i, at en sådan ordning bliver klassificeret som et driftsfællesskab. Dette vil være tilfældet, hvis parterne som følge af andre forhold og omstændigheder har ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen.

B31

Hvis aktiviteterne i en ordning hovedsagelig er udformet med henblik på frembringelse af produktionsresultater til parterne, indikerer dette, at parterne har ret til praktisk talt enhver økonomisk fortjeneste fra aktiverne i ordningen. Parterne i denne type ordninger sikrer ofte, at de har adgang til produktionsresultatet fra ordningen, ved at hindre at produktionsresultatet bliver solgt til tredjemand inden for rammerne af ordningen.

B32

Virkningerne af en ordning, der er opbygget således, og som har dette formål, er at de forpligtelser, der er indgået inden for rammerne af ordningen, i realiteten bliver dækket af de pengestrømme, der kommer fra parterne som følge af deres køb af produktionsresultatet. Hvis parterne i realiteten er den eneste kilde til de pengestrømme, som bidrager til kontinuiteten i ordningens aktiviteter, indikerer dette, at parterne har en forpligtelse med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen.

Eksempel på anvendelse

Eksempel 5

Lad os antage, at to parter opbygger en fælles ordning i form af en juridisk enhed (virksomhed C), hvor hver part ejer 50 % af kapitalandelen. Formålet med ordningen er at producere materialer, som parterne har brug for i deres egne, individuelle produktionsprocesser. Ordningen sikrer, at parterne driver det anlæg, der producerer materialerne, i overensstemmelse med parternes specifikationer af mængde og kvalitet.

Den juridiske form af virksomhed C (en juridisk enhed), hvori aktiviteterne gennemføres, indikerer ved første øjekast, at aktiverne og passiverne i virksomhed C er aktiver og passiver, der ejes af virksomhed C. Den kontraktlige ordning mellem parterne indeholder ingen angivelse af, at parterne er berettiget til aktiverne eller har forpligtelser med hensyn til passiverne i virksomhed C. Som følge heraf indikeres det i kraft af virksomhed C's juridiske form og vilkårene i den kontraktlige ordning, at ordningen er et joint venture.

Parterne tager imidlertid også højde for nedenstående aspekter, der vedrører ordningen:

—

Parterne har aftalt at købe alle produktionsresultater fra virksomhed C i forholdet 50:50. Virksomhed C må ikke sælge noget af produktionsresultater til tredjemand, medmindre dette godkendes af de to parter i ordningen. Da formålet med ordningen er at levere det produktionsresultat til parterne, som parterne har brug for, ventes et sådant salg at være usædvanligt og urealistisk.

—

Prisen på det produktionsresultat, der sælges til parterne, fastsættes af begge parter til et niveau, hvor virksomheds C's produktionsomkostninger og administrationsomkostninger er dækket. På grundlag af denne driftsmodel er det hensigten at køre ordningen efter en metode, hvor indtægter og udgifter balancerer.

I lyset af det ovenstående mønster er følgende forhold og omstændigheder relevante:

—

Parternes forpligtelse til at købe alle de produktionsresultater, der fremstilles af virksomhed C, afspejler, at virksomhed C udelukkende er afhængig af parterne med henblik på tilføring af likviditet, og parterne har således en forpligtelse til at finansiere udgifterne til de forpligtelser, som virksomhed C har indgået.

—	Det forhold, at parterne har ret til alle de produktionsresultater, der frembringes af virksomhed C, betyder at parterne forbruger og derfor er berettiget til den totale økonomiske gevinst af virksomhed C's aktiver.

Disse forhold og omstændigheder indikerer, at ordningen er et driftsfællesskab. Konklusionen med hensyn til klassificeringen af den fælles ordning under disse omstændigheder ville ikke blive ændret, hvis parterne i stedet for selv at anvende deres andel af produktionsresultatet i en efterfølgende produktionsproces solgte deres andel af produktionsresultatet til tredjemand.

Hvis parterne ændrede vilkårene i den kontraktlige ordning, således at det inden for rammerne af ordningen ville være muligt at sælge produktionsresultatet til tredjemand, ville dette indebære, at virksomhed C blev pålagt efterspørgsels-, lager- og kreditrisici. Hvis dette var tilfældet ville en sådan ændring af forholdene og omstændighederne kræve en revurdering af klassificeringen af den fælles ordning. Disse forhold og omstændigheder ville indikere, at ordningen er et joint venture.

B33

I nedenstående procesdiagram afspejles den vurdering, en virksomhed følger med henblik på klassificering af en ordning, hvis den fælles ordning er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed: Klassificering af en fælles ordning, der er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed Den særskilte formidlende virksomheds juridiske form Vilkårene i den kontraktlige ordning Øvrige forhold og omstændigheder Er parterne som følge af den særskilte formidlende virksomheds juridiske form berettiget til aktiverne og forpligtet med hensyn til passiverne vedrørende ordningen? Er det i den kontraktlige ordning angivet, at parterne er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen? Har parterne udformet ordningen, således at: (a) formålet med dens aktiviteter hovedsagelig er at levere et produktionsresultat til parterne (dvs. at parterne i realiteten har ret til den totale økonomiske gevinst fra aktiverne i den særskilte økonomiske virksomhed), og (b) ordningen er afhængig af, at parterne til enhver tid dækker forpligtelserne vedrørende de aktiviteter, der udføres inden for rammerne af ordningen? Joint venture Drifts-fællesskab

ÅRSREGNSKABER UDARBEJDET AF PARTER I EN FÆLLES ORDNING (AFSNIT 22)

Regnskabsmæssig behandling af salg af eller bidrag med aktiver til et driftsfællesskab

B34

Hvis en virksomhed deltager i en transaktion med et driftsfællesskab, hvori den er driftsfællesskabspartner, som f.eks. salg af eller bidrag med aktiver, gennemfører den en transaktion med de øvrige parter i driftsfællesskabet, og driftsfællesskabspartneren skal derfor kun indregne gevinst og tab fra en sådan transaktion i forhold til de øvrige parters kapitalandele i driftsfællesskabet.

B35

Hvis disse transaktioner viser, at nettosalgsværdien af de aktiver, der skal sælges eller bidrages med til driftsfællesskabet, er faldet, eller at disse aktiver er blevet værdiforringet, og at der således er lidt et tab, skal disse tab indregnes fuldt ud af driftsfællesskabspartneren.

Regnskabsmæssig behandling af aktiver fra et driftsfællesskab

B36

Hvis en virksomhed deltager i en transaktion med et driftsfællesskab, hvori virksomheden er driftsfællesskabspartner, som f.eks. i forbindelse med et køb, skal den ikke indregne sin del af gevinsten eller tabet, før disse aktiver videresælges til tredjemand.

B37

Hvis disse transaktioner viser, at nettosalgsværdien af de aktiver, der skal købes, er faldet, eller at der er lidt et tab ved værdiforringelse af disse aktiver, skal driftsfællesskabspartneren indregne sin del af disse tab.

Appendiks C

Ikrafttrædelsestidspunkt, overgang og ophævelse af øvrige regnskabsstandarder

Dette appendiks er en integreret del af standarden og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

C1

En virksomhed skal anvende denne standard på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Det er tilladt at anvende standarden før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender denne standard før denne dato, skal virksomheden oplyse dette og samtidig anvende IFRS 10, IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder, IAS 27 (som ændret i 2011) og IAS 28 (som ændret i 2011).

OVERGANG

Joint ventures - overgang fra pro rata-konsolidering til den indre værdis metode

C2

Ved overgang fra pro rata-konsolidering til den indre værdis metode skal en virksomhed indregne sin investering i det pågældende joint venture ved begyndelsen af den første periode i regnskabet. Denne begyndelsesinvestering skal udregnes som den samlede regnskabsmæssige værdi af de aktiver og passiver, som virksomheden tidligere havde pro rata-konsolideret, herunder eventuel goodwill fra anskaffelsen heraf. Hvis denne goodwill tidligere tilhørte en stor pengestrømsfrembringende enhed eller en gruppe af pengestrømsfrembringende enheder, skal virksomheden tildele goodwill til det pågældende joint venture på grundlag af den forholdsmæssige regnskabsmæssige værdi af dette joint venture og den pengestrømsfrembringende enhed eller gruppe af pengestrømsfrembringende enheder, som denne goodwill tilhørte.

C3

Primostatus for den investering, der er fastslået i overensstemmelse med afsnit C2, anses for at være investeringens fastsatte kostpris ved første indregning. En virksomhed skal anvende afsnit 40-43 i IAS 28 (som ændret i 2011) på investeringens primostatus for at vurdere, om der er lidt et tab som følge af, at investeringen er blevet værdiforringet og skal indregne eventuelle værditab som en justering af det overførte resultat ved begyndelsen af den første periode i regnskabet. Undtagelsen vedrørende første indregning, der er anført i afsnit 15 og 24 i IAS 12 Indkomstskat finder ikke anvendelse, hvis virksomheden indregner en investering i et joint venture, der hidrører fra anvendelsen af overgangskravet for joint ventures, der tidligere er blevet pro rata-konsolideret.

C4

Hvis den totale værdi af alle tidligere pro rata-konsoliderede aktiver og passiver resulterer i negative nettoaktiver, skal virksomheden vurdere, hvorvidt den har juridiske eller konstruktive forpligtelser med hensyn til de negative nettoaktiver, og, hvis dette er tilfældet, skal virksomheden indregne den tilsvarende gæld. Hvis virksomheden konkluderer, at den ikke har juridiske eller konstruktive forpligtelser i forbindelse med de negative nettoaktiver, skal den ikke indregne den tilsvarende gæld, men skal tilpasse det overførte resultat ved begyndelsen af den første periode i regnskabet. Virksomheden skal oplyse dette samt dens kumulative ikkeindregnede andel af tabet i dens joint ventures ved begyndelsen af den første periode i regnskabet, og på tidspunktet for førstegangsanvendelsen af nærværende standard.

C5

Virksomheden skal oplyse en fordeling af de aktiver og passiver, der er blevet sammenlagt i til en enkelt linje i investeringsbalancen, ved begyndelsen af den første periode i regnskabet. Denne oplysning skal udarbejdes som en totalværdi af alle joint ventures, hvorpå virksomheden anvender overgangskravene som beskrevet i afsnit C2-C6.

C6

Efter den første indregning skal virksomheden foretage regnskabsmæssig behandling af sin investering i det pågældende joint venture ved anvendelse af den indre værdis metode i henhold til IAS 28 (som ændret i 2011).

Driftsfællesskab - overgang fra den indre værdis metode til regnskabsmæssig behandling af aktiver og passiver

C7

I forbindelse med overgang fra den indre værdis metode til regnskabsmæssig behandling af aktiver og passiver med hensyn til en virksomheds kapitalandel i et driftsfællesskab, skal denne virksomhed ved begyndelsen af den første periode i regnskabet, ikke indregne den investering, der tidligere var blevet regnskabsmæssigt behandlet ved anvendelse af den indre værdis metode, og enhver anden post, der var omfattet af virksomhedens nettoinvestering i ordningen i henhold til afsnit 38 i IAS 28 (som ændret i 2011), og indregne sin andel af hvert af disse aktiver og passiver i forhold til virksomhedens kapitalandel i driftsfællesskabet, herunder eventuel goodwill, der kan have været omfattet af den regnskabsmæssige værdi af investeringen.

C8

En virksomhed skal fastslå sin kapitalandel af aktiverne og passiverne vedrørende driftsfællesskabet på grundlag af sine rettigheder og forpligtelser på grundlag af en nærmere fastlagt fordeling i henhold til den kontraktlige ordning. En virksomhed beregner aktivernes og passivernes oprindelige regnskabsmæssige værdi ved at fratrække dem den regnskabsmæssige værdi af investeringen ved begyndelsen af den første periode i regnskabet på grundlag af de oplysninger, som virksomheden har benyttet ved anvendelsen af den indre værdis metode.

C9

Eventuelle forskelle, der måtte opstå i forbindelse med den investering, der tidligere er blevet regnskabsmæssigt behandlet ved anvendelse af den indre værdis metode, samt eventuelle andre poster, der var omfattet af virksomhedens nettoinvestering i ordningen i henhold til afsnit 38 i IAS 28 (som ændret i 2011), og nettoværdien af aktiver og passiver, herunder eventuel goodwill, der er indregnet, skal: (a) modregnes i eventuel goodwill vedrørende investeringen, idet eventuelle resterende forskelle justeres i det overførte ved begyndelsen af den tidligste periode i regnskabet, hvis nettoværdien af aktiverne og passiverne, resultat herunder eventuel goodwill, der er indregnet, er højere end den investering (og eventuelle andre poster, der var omfattet af virksomhedens nettoinvesteringer), der ikke var indregnet (b) justeres i det overførte resultat ved begyndelsen af den tidligste periode i regnskabet, hvis nettoværdien af aktiverne og passiverne, herunder eventuel goodwill, der er indregnet, er lavere end den investering (og eventuelle andre poster, der var omfattet af virksomhedens nettoinvesteringer), der ikke var indregnet.

C10

En virksomhed, der overgår fra den indre værdis metode til regnskabsmæssig behandling af aktiver og passiver, skal foretage en afstemning af den ikkeindregnede investering og de aktiver og passiver, der er indregnet, samt eventuelle resterende forskelle, der er justeret i det overførte resultat ved begyndelsen af den tidligste periode i regnskabet.

C11

Undtagelsen vedrørende den første indregning, der er beskrevet i afsnit 15 og 24 i IAS 12, finder ikke anvendelse, hvis virksomheden indregner aktiver og passiver vedrørende sin kapitalandel i et driftsfællesskab.

Overgangsbestemmelser i virksomhedernes separate årsregnskaber

C12

En virksomhed, der i henhold til afsnit 10 i IAS 27 tidligere foretog regnskabsmæssig behandling i sit separate årsregnskab af sin kapitalandel i et driftsfællesskab som en investering til kostpris eller i overensstemmelse med IFRS 9, skal: (a) ikke indregne investeringen og indregne aktiverne og passiverne med hensyn til kapitalandelen i driftsfællesskabet til den værdi, der er fastsat i henhold til afsnit C7-C9 (b) foretage en afstemning mellem den investering, der ikke er indregnet, og de aktiver og passiver, der er indregnet, sammen med en eventuel resterende forskel, der er justeret i det overførte resultat, ved begyndelsen af den første periode i regnskabet.

C13

Undtagelsen vedrørende den første indregning i afsnit 15 og 24 i IAS 12 finder ikke anvendelse, hvis virksomheden indregner aktiver og passiver vedrørende sin kapitalandel i et driftsfællesskab i sit separate årsregnskab som følge af anvendelsen af overgangskravene vedrørende driftsfællesskaber, der er beskrevet i afsnit C12.

Henvisninger til IFRS 9

C14

Hvis en virksomhed anvender denne standard, men endnu ikke anvender IFRS 9, læses enhver henvisning til IFRS 9 som en henvisning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling.

OPHÆVELSE AF ØVRIGE STANDARDER

C15

Denne standard erstatter følgende regnskabsstandarder: (a) IAS 31 Kapitalandele i joint ventures, og (b) SIC-13 Fælles kontrollerede virksomheder - ikkemonetære indskud fra venturedeltagere

Appendiks D

Ændringer af øvrige IFRS-standarder

I dette appendiks beskrives de ændringer af øvrige standarder, der følger af organisationens udarbejdelse af IFRS 11. Virksomheden skal anvende ændringerne på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IFRS 11 i et tidligere regnskabsår, finder ændringerne også anvendelse på dette tidligere regnskabsår. De ændrede afsnit er vist med den nye tekst understreget, og den udgåede tekst gennemstreget.

D1

Det fremgår af denne tabel, hvordan de følgende referencer er blevet ændret i andre regnskabsstandarder. Nuværende henvisning til Indeholdt i i ændres til henvisning til IAS 31 Kapitalandele i joint ventures IFRS 2 afsnit 5 IFRS 11 Fælles ordninger IFRS 9 (udstedt i oktober 2010) afsnit B4.3.12(c) IAS 36 afsnit 4(c) IFRIC 5 Referencer IFRIC 9 afsnit 5(c) IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder IAS 18 afsnit 6(b) IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures IAS 36 afsnit 4(b) IFRIC 5 Referencer fælles bestemmende indflydelse over IAS 24 afsnit 9(a)(I) og 11(b) fælles bestemmende indflydelse på fælles kontrolleret virksomhed(er) IFRS 1 overskriften før afsnit 31, afsnit 31 og D1(g), overskriften før afsnit D14, afsnit D14 og D15 joint venture(s) IAS 36 overskriften før afsnit 12(h) og afsnit 12(h) og 12(h)(ii) joint venture(s) IAS 12 afsnit 2, 15, 18(e), 24, overskriften før afsnit 38, afsnit 38, 38(a), 44, 45, 81(f), 87 og 87C fælles ordning(er) IAS 21 definition af "udenlandsk virksomhed" i afsnit 8 og afsnit 11 og 18 venturedeltager(e) IAS 24 afsnit 11(b) og 19(e) partner(e) i et joint venture

IFRS 1    Førstegangsanvendelse af internationale regnskabsstandarder

D2

Afsnit 39I tilføjes som følger: 39I IFRS 10 Koncernregnskaber og IFRS 11 Fælles ordninger, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 31, B7, C1, D1, D14 og D15 og tilføjet afsnit D31. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D3

Afsnit D1 ændres som følger: D1 En virksomhed kan vælge at udnytte en eller flere af følgende undtagelser: (b) … (p) opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter (afsnit D25), (q) alvorlig hyperinflation (afsnit D26-D30), (r) fælles ordninger (afsnit D31).

D4

Efter afsnit D30 er der indsat en overskrift og et afsnit D31. Fælles ordninger D31 En virksomhed, som anvender IFRS for første gang, kan anvende overgangsbestemmelserne i IFRS 11 med nedenstående undtagelse. I forbindelse med overgang fra pro rata-konsolidering til den indre værdis metode skal en virksomhed, der anvender standarderne for første gang, kontrollere, om der er sket en værdiforringelse af investeringen i overensstemmelse med IAS 36 ved begyndelsen af den første periode i regnskabet, uanset om der er tegn på, at værdien af denne investering kan være forringet. En eventuel værdiforringelse skal regnskabsmæssigt behandles som en regulering i det overførte resultat ved begyndelsen af den første periode i regnskabet.

IFRS 2    Aktiebaseret vederlæggelse

D5

Afsnit 63A tilføjes som følger: 63A IFRS 10 Koncernregnskaber og IFRS 11, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 5 og appendiks A. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IFRS 5    Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg, og ophørte aktiviteter

D6

Afsnit 28 ændres således: 28 Virksomheden skal medtage eventuelle krævede reguleringer af den regnskabsmæssige værdi af et anlægsaktiv, som ikke længere klassificeres som besiddelse med henblik på salg, i resultatet [fodnote udeladt] fra fortsættende aktiviteter i det regnskabsår, hvor kriterierne i afsnit 7-9 ikke længere opfyldes. Årsregnskaber for perioder siden klassificering som besiddelse med henblik på salg skal ændres i overensstemmelse hermed, hvis afståelsesgruppen eller anlægsaktiver, der ikke længere klassificeres som besiddelse med henblik på salg, er en dattervirksomhed, et driftsfællesskab, et joint venture, en associeret virksomhed eller en del af en kapitalandel i et joint venture eller i en associeret virksomhed. Virksomheden skal præsentere denne regulering i den samme post i totalindkomstopgørelsen, som anvendes til at præsentere eventuelle gevinster eller tab, som indregnes i overensstemmelse med afsnit 37.

D7

Afsnit 44G tilføjes som følger: 44G IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte en ændring af afsnit 28. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 11.

IFRS 7    Finansielle instrumenter: Oplysninger

D8

Afsnit 3(a) ændres således: 3 Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af: (a) de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IFRS 39, og i disse tilfælde …

D9

Afsnit 44O tilføjes som følger: 44O IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IFRS 9    Finansielle instrumenter (udstedt i november 2009)

D10

Afsnit 8.1.2 tilføjes som følger: 8.1.2 IFRS 10 Koncernregnskaber og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit C8, og afsnit C18 og afsnit C18-C23 samt de tilhørende overskrifter udgik. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D11

I appendiks C, i afsnit C8, foretages der følgende ændringer af ændringerne af afsnit 3(a) i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger: 3 Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af: (a) de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IAS 39 og IFRS 9, og i disse tilfælde …

D12

Overskriften over afsnit C20 og afsnit C20 og C21 udgår.

D13

Overskriften over afsnit C22 og afsnit C22 og C23 udgår.

IFRS 9    Finansielle instrumenter (udstedt i oktober 2010)

D14

Afsnit 7.1.2 tilføjes som følger: 7.1.2 IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3.2.1, B3.2.1-B3.2.3, B4.3.12(c), B5.7.15, C11 og C30, og ophævede afsnit C23-C28 og de tilhørende overskrifter. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D15

I appendiks C, i afsnit C11, foretages der følgende ændringer af ændringerne af afsnit 3(a) i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger: 3 Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af: (a) de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IFRS 9, og i disse tilfælde …

D16

Overskriften over afsnit C25 og afsnit C25 og C26 udgår.

D17

Overskriften over afsnit C27 og afsnit C27 og C28 udgår.

D18

I afsnit C30 ændres ændringerne af afsnit 4(a) i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation som følger: 4 Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af: (b) de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IFRS 9, og i disse tilfælde …

IAS 7    Pengestrømsopgørelsen

D19

[Finder ikke anvendelse på krav]

D20

Afsnit 37 og 38 ændres som følger: 37 Ved den regnskabsmæssige behandling af investeringer i en associeret virksomhed, et joint venture eller en dattervirksomhed efter den indre værdis metode eller kostprismetoden indregner investor i pengestrømsopgørelsen alene pengestrømme mellem investor og den virksomhed, der er investeret i, eksempelvis udbytte og udlån. 38 En virksomhed, der foretager opgørelsen af sin kapitalandel i en associeret virksomhed eller et joint venture ved anvendelse af den indre værdis metode, medtager i sin pengestrømsopgørelse de pengestrømme, som vedrører virksomhedens investeringer i den pågældende associerede virksomhed eller det pågældende joint venture samt udlodninger og øvrige betalinger eller modtagne beløb mellem virksomheden og den associerede virksomhed eller joint venture.

D21

Afsnit 50(b) udgår.

D22

Afsnit 57 tilføjes som følger: 57 IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 37, 38 og 42B, og afsnit 50(b) udgår. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 12    Indkomstskatter

D23

[Finder ikke anvendelse på krav]

D24

[Finder ikke anvendelse på krav]

D25

Afsnit 39 ændres som følger: 39 En virksomhed skal indregne en udskudt skatteforpligtelse for alle skattepligtige midlertidige forskelle i forbindelse med investeringer i dattervirksomheder, filialer og associerede virksomheder eller kapitalandele i fælles ordninger, medmindre begge de følgende betingelser er opfyldt: (a) modervirksomheden, investoren, joint venture-partneren eller driftsfællesskabspartneren er i stand til at styre tidspunktet for udligningen af den midlertidige forskel, og (b) …

D26

Afsnit 43 ændres således: 43 Den indbyrdes ordning mellem parterne i en fælles ordning omhandler almindeligvis fordelingen af fortjenesten og en kortlægning af, hvorvidt beslutninger vedrørende disse spørgsmål forudsætter samtykke fra alle parterne eller en gruppe af parterne. Hvis partneren i et joint venture eller driftsfællesskabspartneren er i stand til at styre tidspunktet for fordelingen af fortjenesten i den fælles ordning, og hvis det er sandsynligt, at den pågældende partners andel af fortjenesten ikke vil blive fordelt i den nærmeste fremtid, indregnes en udskudt skatteforpligtelse ikke.

D27

Afsnit 98A tilføjes som følger: 98A IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 2, 15, 18(e), 24, 38, 39, 43-45, 81(f), 87 og 87C. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 11.

IAS 18    Omsætning

D28

[Finder ikke anvendelse på krav]

D29

Afsnit 41 tilføjes som følger: 41 IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 6(b). En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 11.

IAS 21    Valutaomregning

D30

[Finder ikke anvendelse på krav]

D31

I afsnit 3(b) og 44 udgår "pro rata-konsolidering", og i afsnit 33 udgår "pro rata-konsolideret".

D32

I afsnit 45 udgår "IAS 31 Kapitalandele i joint ventures".

D33

I afsnit 46 ændres den sidste sætning som følger: 46 … Samme fremgangsmåde benyttes ved anvendelse af den indre værdis metode på associerede virksomheder og joint ventures i henhold til IAS 28 (som ændret i 2011).

D34

Afsnit 48A ændres som følger: 48A Ud over afståelsen af en virksomheds totale kapitalandel i en udenlandsk virksomhed behandles følgende delvise afståelser regnskabsmæssigt som afståelser: (a) hvis den delvise afståelse omfatter mistet bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed, der omfatter en udenlandsk virksomhed, uanset om virksomheden bevarer en ikkebestemmende indflydelse på sin tidligere dattervirksomhed efter den delvise afståelse, og (b) hvis den bevarede kapitalandel efter den delvise afståelse af en kapitalandel i en fælles ordning eller en delvis afståelse af en kapitalandel i en associeret virksomhed, der omfatter en udenlandsk virksomhed er et finansielt aktiv, der omfatter en udenlandsk virksomhed. (c) [udgår]

D35

Afsnit 60F tilføjes som følger: 60F IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 3(b), 8, 11, 18, 19, 33, 44-46 og 48A. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 24    Oplysning om nærtstående parter

D36

Afsnit 3 ændres således: 3 I henhold til denne standard skal der oplyses om forholdet mellem nærtstående parter, transaktioner og tilgodehavender, herunder forpligtelser, i koncernregnskabet og det separate årsregnskab for en modervirksomhed eller investorer med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, i overensstemmelse med IFRS 10 Koncernregnskaber eller IAS 27 Separate årsregnskaber. Denne standard finder også anvendelse på individuelle årsregnskaber.

D37

Afsnit 19 ændres således: 19 De oplysninger, der kræves i afsnit 18, skal gives separat for hver af følgende kategorier: (a) modervirksomheden (b) virksomheder med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på virksomheden (c) dattervirksomheder …

D38

Afsnit 25 ændres således: 25 En regnskabsaflæggende virksomhed fritages fra kravet om oplysninger som beskrevet i afsnit 18 i forbindelse med transaktioner og tilgodehavender mellem nærtstående parter, herunder forpligtelser, med: (a) en stat, der har bestemmende indflydelse eller fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på den regnskabsaflæggende virksomhed, og (b) en anden virksomhed, der er en nærtstående part, fordi samme stat har bestemmende indflydelse eller fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på både den regnskabsaflæggende virksomhed og den anden virksomhed.

D39

Afsnit 28A tilføjes som følger: 28A IFRS 10, IFRS 11 Fælles ordninger og IFRS 12, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3, 9, 11(b), 15, 19(b) og (e) og 25. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10, IFRS 11 og IFRS 12.

IAS 32    Finansielle instrumenter: Præsentationsmåder

D40

Afsnit 4(a) ændres som følger: 4 Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af: (a) de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IAS 39 …

D41

Afsnit 97I tilføjes som følger: 97I IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 4(a) og AG29. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 33    Indtjening pr. aktie

D42

Afsnit 40 og A11 ændres, og afsnit 74B tilføjes som følger: 40 En dattervirksomhed, et joint venture eller en associeret virksomhed kan til parter undtagen modervirksomheden eller investorer med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, udstede potentielle ordinære aktier, der kan konverteres til enten ordinære aktiver i den pågældende dattervirksomhed, joint venture eller associerede virksomhed, eller ordinære aktier i modervirksomheden eller investorer med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse (den regnskabsaflæggende virksomhed) på den virksomhed, der er investeret i. Hvis de potentielle ordinære aktier i dattervirksomheden, joint venturet eller den associerede virksomhed har en udvandende virkning på den regnskabsaflæggende virksomheds indtjening pr. aktie, medtages de ved beregningen af udvandet indtjening pr. aktie. A11 Potentielle ordinære aktier i en dattervirksomhed, et joint venture eller en associeret virksomhed, som kan konverteres til enten ordinære aktier i dattervirksomheden, joint venturet eller den associerede virksomhed eller ordinære aktier i modervirksomheden eller investoren med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse (den regnskabsaflæggende virksomhed) på den virksomhed, der er investeret i, medtages i beregningen af udvandet indtjening pr. aktie som følger: … 74B IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 4, 40 og A11. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 36    Værdiforringelse af aktiver

D43

Afsnit 140H tilføjes som følger: 140H IFRS 10 og IFRS 11, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 4, overskriften over afsnit 12(h) og afsnit 12(h). En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 38    Immaterielle aktiver

D44

Afsnit 3(e) ændres som følger: 3 Hvis en anden standard foreskriver den regnskabsmæssige behandling af en konkret type immaterielle aktiver, skal virksomheden anvende den pågældende standard i stedet for IAS. Denne standard finder eksempelvis ikke anvendelse på: (a) … (e) finansielle aktiver som defineret i IAS 32. Indregning og måling af visse finansielle aktiver er omfattet af IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber og IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures (f) …

D45

Afsnit 130F tilføjes som følger: 130F IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3(e). En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 39    Finansielle instrumenter: Indregning og måling (som ændret i oktober 2009)

D46

Afsnit 2(a) ændres som følger: 2 Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af: (a) de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. Virksomheder skal imidlertid anvende denne standard på kapitalandele i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture, som regnskabsmæssigt skal behandles i henhold til denne standard i overensstemmelse med IAS 27 eller IAS 28. …

D47

Afsnit AG3 og AG4I(a) ændres som følger: AG3 En virksomhed kan undertiden foretage, hvad den anser som en "strategisk investering" i egenkapitalinstrumenter, som er udstedt af en anden virksomhed, med henblik på at etablere eller fortsætte et langsigtet operationelt samarbejde med den virksomhed, der investeres i. Den investerende virksomhed eller joint venture-partneren anvender IAS 28 ved vurderingen af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at behandle en sådan investering regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode. Hvis den indre værdis metode ikke er hensigtsmæssig, anvender virksomheden denne standard på den strategiske investering. AG4I(a) Virksomheden er en venturekapitalorganisation, et investeringsselskab, en investeringsforening eller lignende, hvis forretningsområde er investering i finansielle aktiver med henblik på at tjene på deres samlede afkast i form af renter eller udbytter og ændringer i dagsværdi. I henhold til IAS 28 er det muligt at måle sådanne investeringer til dagsværdi gennem resultatet i overensstemmelse med denne standard. Virksomheden kan anvende samme regnskabspraksis på andre investeringer, som forvaltes på grundlag af det samlede afkast, men som den ikke har tilstrækkelig indflydelse på, til at de falder ind under IAS 28.

D48

Afsnit 103P tilføjes som følger: 103P IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 2(a), 15, AG36-AF38 og AG4I(a). En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IFRIC 5    Rettigheder til kapitalandele hidrørende fra fonde til dækning af omkostninger forbundet med afvikling, retablering og miljøgenopretning

D49

Afsnit 8 og 9 ændres som følger: 8 Indskyderen skal vurdere, om den har bestemmende indflydelse, fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på fonden under henvisning til IFRS 10, IFRS 11 og IAS 28. Hvis dette er tilfældet, skal indskyderen foretage regnskabsmæssig behandling af sin kapitalandel i fonden i overensstemmelse med disse standarder. 9 Hvis en indskyder ikke har bestemmende indflydelse eller fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på fonden, skal indskyder indregne retten til at modtage godtgørelse fra fonden som en godtgørelse i overensstemmelse med IAS 37. Denne godtgørelse skal måles som det laveste af: (a) …

D50

Afsnit 14B tilføjes som følger: 14B IFRS 10 og IFRS 11, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 8 og 9. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IFRIC 9    Omvurdering af indbyggede afledte finansielle instrumenter

D51

[Finder ikke anvendelse på krav]

D52

Afsnit 12 tilføjes som følger: 12 IFRS 11, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 5(c). En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 11.

IFRIC 16    Sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed

D53

Fodnoten til afsnit 2 ændres som følger: * Dette vil gælde koncernregnskaber, årsregnskaber, hvor investeringer, som f.eks. associerede virksomheder eller joint ventures, behandles regnskabsmæssigt ved anvendelse af den indre værdis metode, og årsregnskaber, der omfatter en filial eller et driftsfællesskab, som fastlagt i IFRS 11 Fælles ordninger.