EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R1034

Kommissionens forordning (EU) nr. 1034/2010 af 15. november 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2003 for så vidt angår kontrol med kravene vedrørende identifikation og registrering af kvæg EØS-relevant tekst

OJ L 298, 16.11.2010, p. 7–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 060 P. 206 - 208

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 26/02/2022; stiltiende ophævelse ved 32022R0160

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1034/oj

16.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1034/2010

af 15. november 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2003 for så vidt angår kontrol med kravene vedrørende identifikation og registrering af kvæg

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (1), særlig artikel 10, indledningen og litra d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1082/2003 af 23. juni 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mindstekrav til den kontrol, der skal foretages i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg (2), er der fastsat mindstekrav til denne kontrol.

(2)

Erfaringerne med gennemførelsen af den kontrol på stedet, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1082/2003, som beskrevet i de årlige rapporter, og med gennemførelsen af den kontrol på stedet vedrørende får og geder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1505/2006 (3), viser, at procentdelen af bedrifter, der hvert år skal kontrolleres, og antallet af dyr, der skal kontrolleres, bør mindskes. Som hovedregel bør alle dyrene på en bedrift være omfattet af kontrollen. Når der er tale om bedrifter med over 20 dyr, bør den kompetente myndighed dog kunne nøjes med at kontrollere et passende, repræsentativt udsnit af dyrene.

(3)

I henhold til forordning (EF) nr. 1082/2003 skal medlemsstaterne desuden forelægge en årlig rapport for Kommissionen i overensstemmelse med modellen i bilag I til forordningen med oplysninger om gennemførelsen af denne kontrol.

(4)

Indsamlingen af oplysningerne til den årlige rapport bør være hensigtsmæssig og stå i forhold til de formål, der søges opfyldt. For at opnå en mere målrettet og proportional rapportering bør visse krav i forordning (EF) nr. 1082/2003 samt modellen i bilag I til forordningen forenkles med henblik på at forbedre de oplysninger, der er relevante for gennemførelsen af kontrollen.

(5)

Forordning (EF) nr. 1082/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsfondene —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1082/2003 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Den kompetente myndighed foretager hvert år kontrol, som skal omfatte mindst 3 % af bedrifterne.

2.   Hvis den i stk. 1 nævnte kontrol afslører et betydeligt antal tilfælde af manglende overholdelse af forordning (EF) nr. 1760/2000, øges minimumskontrolsatsen dog i den efterfølgende årlige kontrolperiode.«

2)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Den kompetente myndighed kontrollerer identifikationen af alle dyr på bedriften.

Hvis antallet af dyr på bedriften overstiger 20, kan den kompetente myndighed dog vælge at kontrollere identifikationsmærkerne på et repræsentativt udsnit af dyrene i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder, forudsat at antallet af kontrollerede dyr er tilstrækkeligt til at påvise en manglende overholdelse af forordning (EF) nr. 1760/2000 på 5 % blandt brugerne af de pågældende dyr, med et konfidensniveau på 95 %.«

3)

Artikel 5, stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

antallet af bedrifter, der er blevet kontrolleret«.

4)

Bilag I affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1.

(2)  EUT L 156 af 25.6.2003, s. 9.

(3)  EUT L 280 af 12.10.2006, s. 3.


BILAG

Bilag I til forordning (EF) nr. 1082/2003 affattes således:

»BILAG I

Rapport om resultaterne af kontrol foretaget i henhold til afsnit I i forordning (EF) nr. 1760/2000

1.   Generelle oplysninger om bedrifter og dyr

Samlet antal bedrifter i medlemsstaten ved rapporteringsperiodens begyndelse (1)

 

Samlet antal kontrollerede bedrifter i rapporteringsperioden

 

Samlet antal dyr registeret i medlemsstaten ved rapporteringsperiodens begyndelse (1)

 

Samlet antal kontrollerede dyr i rapporteringsperioden

 

2.   Manglende overholdelse af forordning (EF) nr. 1760/2000

Bedrifter med manglende overholdelse

 

Sanktioner pålagt i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 494/98 (2)

 

Berørte dyr

Berørte bedrifter

1.

Begrænsning af flytningen af individuelle dyr

 

 

2.

Begrænsning af flytningen af alle dyr på bedriften

 

 

3.

Destruktion af dyr

 

 

I alt

 

 


(1)  Eller anden national referencedato til brug i dyrestatistikker.

(2)  EFT L 60, 28.2.1998, p. 78


Top