18.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/22

(1)

Perfluoralkylstoffer (PFAS) anvendes i vidt omfang i industri- og forbrugerprodukter, herunder pletafvisende belægninger til tekstiler og tæpper, oliebestandige belægninger til papirprodukter godkendt til kontakt med fødevarer, brandslukningsskum, overfladeaktive midler til miner og oliebrønde, gulvpolish og insektmidler. En vigtig underkategori er de (per)fluorerede organiske overfladeaktive stoffer, f.eks. perfluoroctansulfonat (PFOS) og perfluoroctansyre (PFOA).

(2)

På grund af denne udbredte anvendelse er PFOS, PFOA og deres salte og prækursorer blevet fundet i miljøet, fisk, fugle og pattedyr. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) anmodede derfor sit Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden om at udarbejde en udtalelse om fødevarers betydning for og de forskellige fødevarers og fødevarekontaktmaterialers relative bidrag til menneskers eksponering for PFOS og salte heraf og at rådgive om yderligere tiltag med hensyn til risikovurderingen af perfluorerede organiske forbindelser.

(3)

Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden vedtog den 21. februar 2008 en videnskabelig udtalelse om PFOS og PFOA og salte heraf (1).

(4)

I denne videnskabelige udtalelse anså EFSA det for usandsynligt, at der forekommer negative virkninger af PFOS og PFOA hos befolkningen i almindelighed, men pegede dog på usikre punkter med hensyn til udviklingsmæssige virkninger for levende organismer. Efter EFSA's mening ville det være ønskværdigt med flere data om PFAS-niveauet i fødevarer og i mennesker, navnlig med hensyn til overvågning af eksponeringstendenser.

(5)

Ifølge Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (POP) skal de kontraherende parter foretage overvågning af POP, alternativer hertil og eventuelle nye POP, og PFOS, salte heraf og perfluoroctansulfonylfluorid (PFOSF) er medtaget i konventionens bilag B blandt de stoffer, der er omfattet af produktions- og anvendelsesrestriktioner —

1.

Medlemsstaterne bør i 2010 og 2011 overvåge forekomsten af perfluoralkylstoffer i fødevarer. Overvågningen bør omfatte et bredt udvalg af fødevarer, som afspejler forbrugsvanerne, herunder animalske fødevarer, f.eks. fisk, kød, æg, mælk og produkter heraf, og vegetabilske fødevarer, med henblik på at kunne foretage et nøjagtigt estimat af eksponeringen.

2.

Medlemsstaterne bør følge de prøveudtagningsprocedurer, der er fastlagt i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 1883/2006 af 19. december 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af dioxiner og dioxinlignende PCB’er i visse fødevarer (2) for at sikre, at prøverne er repræsentative for det parti, der udtages prøver fra.

3.

Det anbefales, at medlemsstaterne foretager analysen af perfluoralkylstoffer med henblik på at påvise forekomst af forbindelserne PFOS og PFOA og, om muligt, deres prækursorer, såsom perfluoroctansulfonamid (PFOSA), N-ethylperfluoroctansulfonamidethanol (N-EtFose) og 8:2 fluortelomeralkohol. Medlemsstaterne bør om muligt inddrage forbindelser, der ligner PFOS og PFOA, men som har forskellig kædelængde (C4–C15), og overfladeaktive midler indeholdende polyfluoralkylphosphater (PAPS) såsom 8:2 diPAPS og 8:2 monoPAPS, for at der kan foretages et estimat af, om deres forekomst i fødevarer har relevans.

4.

Medlemsstaterne bør foretage analyse af perfluoralkylstoffer i overensstemmelse med bilag III til forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (3), ved hjælp af en analysemetode, som det er dokumenteret har givet pålidelige resultater. Genfindingsprocenterne skal helst ligge mellem 70 og 120 % med bestemmelsesgrænser på 1 μg/kg.

5.

Det anbefales, at medlemsstaterne regelmæssigt indberetter overvågningsdataene på helvægtsbasis til EFSA med de oplysninger og i det elektroniske format, som EFSA har foreskrevet, så disse data kan samles i en enkelt database. De bør endvidere fremlægge disponible data fra foregående år, som er tilvejebragt ved hjælp af en analysemetode, som det er dokumenteret har givet pålidelige resultater, med henblik på overvågning af eksponeringstendenser.