EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010D0463

2010/463/EU: Kommissionens afgørelse af 20. august 2010 om ændring af beslutning 92/260/EØF, 93/195/EØF, 93/197/EØF og 2004/211/EF for så vidt angår midlertidig indførsel, genindførsel efter midlertidig udførsel og import af registrerede heste samt import af sæd fra dyr af hestefamilien fra visse dele af Egypten (meddelt under nummer K(2010) 5703) EØS-relevant tekst

OJ L 220, 21.8.2010, p. 74–75 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 052 P. 287 - 288

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2018; stiltiende ophævelse ved 32018R0659

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/463/oj

21.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/74


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 20. august 2010

om ændring af beslutning 92/260/EØF, 93/195/EØF, 93/197/EØF og 2004/211/EF for så vidt angår midlertidig indførsel, genindførsel efter midlertidig udførsel og import af registrerede heste samt import af sæd fra dyr af hestefamilien fra visse dele af Egypten

(meddelt under nummer K(2010) 5703)

(EØS-relevant tekst)

(2010/463/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 90/426/EØF af 26. juni 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (1), særlig artikel 12, stk. 1 og 4, artikel 15, litra a), artikel 16, artikel 19, hovedet og nr. i) og ii),

under henvisning til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (2), særlig artikel 17, stk. 3, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens beslutning 92/260/EØF af 10. april 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat for midlertidig indførsel af registrerede heste (3) er der fastsat en liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader midlertidig indførsel til Unionen af sådanne heste, samt krav vedrørende udstedelse af certifikater. Denne liste, som findes i bilag I til beslutningen, indplacerer også disse tredjelande og dele heraf i bestemte sundhedskategorier fra A til F. Visse dele af Egypten er i øjeblikket opført i sundhedskategori E.

(2)

I Kommissionens beslutning 93/195/EØF af 2. februar 1993 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved genindførsel af heste, der er registreret med henblik på væddeløb, konkurrencer og kulturelle arrangementer, efter midlertidig udførsel (4) er der fastsat en liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader genindførsel til Unionen af sådanne heste, samt krav vedrørende udstedelse af certifikater. Denne liste, som findes i bilag I til beslutningen, indplacerer også disse tredjelande og dele heraf i visse sundhedskategorier fra A til E. Visse dele af Egypten er i øjeblikket opført i sundhedskategori E.

(3)

I Kommissionens beslutning 93/197/EØF af 5. februar 1993 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af registrerede hovdyr og hovdyr til opdræt og som brugsdyr (5) er der fastsat en liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import til Unionen af sådanne dyr, samt krav vedrørende udstedelse af certifikater. Denne liste, som findes i bilag I til beslutningen, indplacerer også disse tredjelande og dele heraf i visse sundhedskategorier fra A til G. Visse dele af Egypten er i øjeblikket opført i sundhedskategori E for import til Unionen af registrerede heste.

(4)

I Kommissionens beslutning 2004/211/EF af 6. januar 2004 om listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien (6) er der fastsat en liste over tredjelande eller dele heraf, hvorfra medlemsstaterne tillader import af dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien, ligesom de øvrige importbetingelser anføres. Disse betingelser er fastsat under hensyntagen til de forskellige sundhedskategorier, der er fastsat i beslutning 92/260/EØF, 93/195/EØF og 93/197/EØF, og som er angivet i kolonne 5 i bilag I til beslutning 2004/211/EF.

(5)

I juni 2010 foretog Kommissionen et veterinært kontrolbesøg i Egypten. Resultaterne af kontrolbesøget var ikke tilfredsstillende. Der blev konstateret en række væsentlige mangler med hensyn til kontrollen med flytning af dyr af hestefamilien fra andre dele af Egypten til de områder, der i beslutning 2004/211/EF er godkendt til eksport til Unionen, procedurer for udstedelse af certifikater og dette tredjelands politik i forbindelse med import af dyr af hestefamilien fra områder, der er eller risikerer at blive inficeret med afrikansk hestepest.

(6)

Denne situation vil kunne udgøre en alvorlig dyresundhedsmæssig risiko for populationen af dyr af hestefamilien i Unionen, og derfor bør midlertidig indførsel, genindførsel efter midlertidig udførsel og import til Unionen af registrerede heste samt import af sæd fra dyr af hestefamilien fra Egypten suspenderes.

(7)

Beslutning 92/260/EØF, 93/195/EØF, 93/197/EØF og 2004/211/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I bilag I til beslutning 92/260/EØF, sundhedskategori E, udgår Egypten.

Artikel 2

I bilag I til beslutning 93/195/EØF, sundhedskategori E, udgår Egypten.

Artikel 3

I bilag I til beslutning 93/197/EØF, sundhedskategori E, udgår Egypten.

Artikel 4

I bilag I til beslutning 2004/211/EF affattes oplysningerne vedrørende Egypten således:

»EG

Egypten

EG-0

Hele landet

EG-1

Provinserne Alexandria, Beheira, Krafr el Sheikh, Damietta, Dakahlia, Port-Said, Sharkia, Gharbia, Menoufia, Kalioubia, Ishmailia, North Sinai, South Sinai, Cairo (dvs. Storcairo inkl. Giza by), Suez, Marsa Martrouh, Fayoum, Giza og Beni Suef

—«

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. august 2010.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 42.

(2)  EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54.

(3)  EFT L 130 af 15.5.1992, s. 67.

(4)  EFT L 86 af 6.4.1993, s. 1.

(5)  EFT L 86 af 6.4.1993, s. 16.

(6)  EUT L 73 af 11.3.2004, s. 1.


Top