22.1.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/43

(1)

Med traktaten indføres unionsborgerskab, som er et supplement til det nationale statsborgerskab i medlemsstaterne og en vigtig faktor for styrkelse og sikring af den europæiske integrationsproces.

(2)

Fremme af et aktivt medborgerskab er en væsentlig bestanddel i styrkelse af samhørighed og udvikling af demokratiet.

(3)

Det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab vil bidrage til at vise, at frivilligt arbejde er en af nøgledimensionerne i aktivt medborgerskab og demokrati, der er udtryk for europæiske værdier som solidaritet og tolerance og som sådan bidrager til en harmonisk udvikling af europæiske samfund.

(4)

Frivilligt arbejde udgør en værdifuld læringserfaring, giver mulighed for udvikling af sociale kvalifikationer og kompetencer og bidrager til solidaritet. Det arbejde, der udføres af volontører i alle aldre, er af stor betydning for udviklingen af demokratiet, som er et af de grundlæggende principper for Den Europæiske Union (EU). Frivilligt arbejde kan bidrage til den enkeltes trivsel og til en harmonisk udvikling af de europæiske samfund.

(5)

Idet der tages behørigt hensyn til den enkelte medlemsstats særlige situation og alle former for frivilligt arbejde, henviser udtrykket »frivilligt arbejde« til alle former for frivillige formelle eller uformelle aktiviteter, som en person påtager sig af egen fri vilje, valg og motivation og uden tanke for økonomisk vinding. Det er til gavn for den enkelte volontør, lokale fællesskaber og samfundet som helhed. Det er også et forum for personer og sammenslutninger, hvor de kan tage sig af menneskelige, sociale eller miljømæssige behov og bekymringer og behov og bekymringer, der er fælles for generationerne, og udføres ofte til støtte for en nonprofitorganisation eller lokalt baserede initiativer. Frivilligt arbejde træder ikke i stedet for professionelle betalte beskæftigelsesmuligheder, men tilfører samfundet værdi.

(6)

I samfund under hastig forandring er der behov for at sikre effektive støtteforanstaltninger for frivilligt arbejde, så flere mennesker får mulighed for at engagere sig i frivilligt arbejde. Det er derfor vigtigt at støtte »peer-learning« og udveksling og udvikling af god praksis på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på fællesskabsplan.

(7)

På regeringskonferencen i 1997 vedtog man erklæring nr. 38 om frivilligt arbejde, der knyttedes som bilag til slutakten i Amsterdamtraktaten, og hvori konferencen anerkender det betydelige bidrag, frivilligt arbejde yder til udviklingen af solidaritet i samfundet.

(8)

I sin meddelelse fra juni 1997 om fremme af foreninger og fonde i Europa fremhævede Kommissionen tre aspekter, der kendetegner foreningers og fondes arbejde: det økonomiske aspekt, som vedrører jobskabelse, det sociale aspekt, som vedrører deres bidrag til formuleringen af social- og arbejdsmarkedspolitikker og derigennem til sociale fremskridt, og det politiske aspekt, som vedrører indsatsen for at fremme demokrati, medborgerskab og samfundsdeltagelse.

(9)

I resolutionerne fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 27. juni 2002 og 16. november 2007 og i henstillingen af 20. november 2008 anerkendte Rådet og medlemsstaterne frivilligt arbejde som et centralt aspekt på ungdomsområdet og vedtog fælles målsætninger for unges frivillige arbejde og for unge volontørers mobilitet i EU.

(10)

I sin udtalelse af 13. december 2006»De frivillige aktiviteters rolle i det europæiske samfund og deres virkninger« (2) opfordrede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Kommissionen til »at udråbe et europæisk år for de frivillige og til hurtigst muligt at offentliggøre en hvidbog om frivillige aktiviteter og aktivt medborgerskab i Europa«.

(11)

I marts 2008 vedtog Europa-Parlamentet en betænkning om det frivillige arbejdes bidrag til økonomisk og social samhørighed, hvori det opfordrede medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at anerkende værdien af frivilligt arbejde for en bedre social og økonomisk samhørighed.

(12)

I juli 2008 vedtog Europa-Parlamentet en skriftlig erklæring om 2011 som det europæiske år for frivilligt arbejde.

(13)

Frivilligt arbejde indgår i adskillige fællesskabsprogrammer og netværk, som sætter fokus på bl.a. mobilitet i det frivillige arbejde for mennesker i alle aldre, som for eksempel programmet »Livslang læring« (3), programmet »Europa for Borgerne« (4) og den europæiske volontørtjeneste under programmet »Aktive Unge« (5).

(14)

Der findes mange typer frivilligt arbejde i Europa, som bør bevares og videreudvikles.

(15)

Det frivillige arbejdes iboende potentiale er endnu ikke fuldt ud udnyttet. Et europæisk år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab vil gøre det muligt at demonstrere i en europæisk kontekst, at deltagelse i frivilligt arbejde øger borgernes interesse for at tage aktivt del i samfundslivet og kan medvirke til at få borgerne til at føle sig knyttet til og engageret i samfundet på alle niveauer — på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan.

(16)

Det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab kan også bidrage til at tackle kønsulighederne i den frivillige sektor, f.eks. med hensyn til de sektorer og aktiviteter, hvor mænd og kvinder deltager, eller repræsentationen i frivillige ledende stillinger.

(17)

2011 er tiåret for De Forenede Nationers internationale volontørår 2001.

(18)

I denne beslutning fastlægges der en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden, jf. punkt 37, i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (6).

(19)

Målene for det foreslåede europæiske år kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af behovet for tværnational informationsudveksling og udbredelse af god praksis i hele Fællesskabet og kan derfor på grund af den foreslåede foranstaltnings omfang bedre nås på fællesskabsplan. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

1)

skabe et volontørfremmende klima i EU med henblik på at inddrage frivilligt arbejde som en uadskillelig del af indsatsen for at tilskynde borgerne til at tage aktivt del i samfundslivet og i mellemfolkelige aktiviteter i EU-sammenhæng og at overvinde de nuværende hindringer for frivilligt arbejde, hvor det er hensigtsmæssigt og nødvendigt

2)

give tilrettelæggere af frivilligt arbejde mulighed for at forbedre kvaliteten af det frivillige arbejde med henblik på at gøre det lettere at komme til at deltage i frivilligt arbejde, at hjælpe tilrettelæggerne med at gennemføre nye former for frivilligt arbejde, og at tilskynde til etablering af netværk, mobilitet, samarbejde og synergi inden for civilsamfundet og mellem civilsamfundet og andre sektorer i EU-sammenhæng

3)

anerkende frivilligt arbejde med henblik på at tilskynde til, at der indføres passende incitamenter for personer, virksomheder og volontørorganisationer, og til, at politikerne, civilsamfundsorganisationerne, de offentlige institutioner, den formelle og ikke-formelle undervisningssektor samt arbejdsgiverne anerkender de kompetencer og kvalifikationer, som volontørerne tilegner sig gennem deres frivillige arbejde

4)

styrke bevidstheden om værdien og betydningen af frivilligt arbejde med henblik på at øge bevidstheden om det frivillige arbejdes betydning som udtryk for borgernes deltagelse i samfundslivet, hvilket bidrager til forhold af almen interesse for alle medlemsstater, for eksempel harmonisk samfundsudvikling og social sammenhængskraft.

a)

udveksling af erfaringer og god praksis

b)

iværksættelse af studier og forskning samt formidling af deres resultater

c)

konferencer og arrangementer, der har til formål at skabe debat og øge bevidstheden om vigtigheden og værdien af frivilligt arbejde, der stimulerer borgernes engagement, og hylde volontørernes og deres organisationers indsats

d)

konkrete initiativer i medlemsstaterne, der tager sigte på at fremme målene for det europæiske år; mindst 25 % af årets samlede budget vil blive anvendt til dette formål

e)

oplysnings- og pr-kampagner til formidling af nøglebudskaber.