EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/100/EF

af 16. september 2009

om gensidig anerkendelse af fartsattester for fartøjer på indre vandveje

(kodificeret udgave)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I henhold til artikel 21 i direktiv 2006/87/EF finder dette direktiv anvendelse på følgende fartøjer, som benyttes til godstransport, med en dødvægt på 20 tons eller derover, på indre vandveje:

Dette direktiv berører ikke de bestemmelser, der er fastsat i forordning om inspektion af Rhinfartøjer (Rheinschiffsuntersuchungsordnung) og Overenskomsten om transport af farlige stoffer på Rhinen (Übereinkommen über die Beförderung gefährlicher Güter auf dem Rhein (ADNR)).

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne indfører i fornødent omfang de nødvendige procedurer for udstedelse af fartsattester.

En medlemsstat behøver imidlertid ikke anvende dette direktiv på fartøjer, der ikke forlader de indre vandveje inden for dens område.

2.   Fartsattester udstedes af den medlemsstat, i hvilken fartøjet er registreret eller har sit hjemsted, eller, hvis dette ikke er muligt, af den medlemsstat, hvor fartøjets ejer er bosat. Enhver medlemsstat skal kunne anmode en anden medlemsstat om at udstede fartsattester for fartøjer, der udnyttes af dens egne statsborgere. Medlemsstaterne kan delegere deres beføjelser til godkendte organisationer.

3.   Fartsattesten affattes på et af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog og skal mindst indeholde de oplysninger og anvende den nummerering, der er nærmere anført i bilag I.

Artikel 3

1.   Enhver medlemsstat skal med forbehold af stk. 3-6 tillægge en fartsattest, som en anden medlemsstat har udstedt i overensstemmelse med artikel 2, samme gyldighed til sejlads på dens egne indre vandveje, som hvis den selv havde udstedt attesten.

2.   Stk. 1 finder kun anvendelse for så vidt datoen for udstedelse af attesten eller den seneste fornyelsesdato ligger inden for de foregående fem år, og attesten ikke er udløbet.

Det certifikat, der udstedes i henhold til forordningen om inspektion af rhinfartøjer, anerkendes som bevis i overensstemmelse med stk. 3 og 5 i hele gyldighedsperioden.

3.   Medlemsstaterne kan kræve, at de i forordningen om inspektion af rhinfartøjer fastsatte tekniske betingelser skal være opfyldt. Den kan som bevis stille krav om det i stk. 2, andet afsnit, omhandlede certifikat.

4.   Når fartøjer transporterer farlige stoffer i ADNR's forstand, kan medlemsstaterne kræve, at de i ADNR fastsatte betingelser skal være opfyldt. Medlemsstaterne kan som bevis stille krav om den af ADNR fastsatte tilladelse.

5.   De fartøjer, der opfylder de i forordningen om inspektion af rhinfartøjer fastsatte betingelser, har tilladelse til at besejle alle indre vandveje i Fællesskabet. Det i stk. 2, andet afsnit, omhandlede certifikat kan anvendes som bevis på, at disse betingelser er opfyldt.

De særlige betingelser for transport af farligt gods anses på alle indre vandveje inden for Fællesskabet for at være opfyldt, såfremt fartøjerne opfylder de af ADNR fastsatte betingelser. Den i stk. 4 omhandlede tilladelse er bevis for, at disse betingelser er opfyldt.

6.   Medlemsstaterne kan kræve, at yderligere betingelser, som svarer til dem, der kræves for deres egne fartøjer, skal være opfyldt på indre vandveje af maritim karakter. Medlemsstaterne giver Kommissionen underretning om deres indre vandveje af maritim karakter, og Kommissionen udfærdiger en fortegnelse under hensyntagen til de oplysninger, den har modtaget fra medlemsstaterne.

Artikel 4

1.   Enhver medlemsstat kan ophæve gyldigheden af en fartsattest, som den har udstedt.

2.   Enhver medlemsstat kan afbryde et fartøjs sejlads, dersom fartøjet ved kontrol findes at være i en tilstand, som medfører fare for omgivelserne, indtil manglerne er blevet afhjulpet. Denne medlemsstat kan ligeledes afbryde et fartøjs sejlads, såfremt fartøjet eller dets udstyr ved kontrol findes ikke at opfylde kravene i henholdsvis fartsattesten eller de øvrige i artikel 3 omhandlede dokumenter.

3.   En medlemsstat, som har afbrudt et fartøjs sejlads, eller som har meddelt, at den agter at gøre dette, såfremt manglerne ikke afhjælpes, underretter de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor fartsattesten eller de øvrige i artikel 3 omhandlede dokumenter er udstedt, om årsagerne til den beslutning, den har truffet eller agter at træffe.

4.   Enhver beslutning om at afbryde sejladsen, der træffes i medfør af de bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af dette direktiv, skal udtrykkeligt begrundes. Den meddeles den pågældende med oplysning om de klageadgange, de i medlemsstaterne gældende lovgivninger åbner mulighed for, og de frister, inden for hvilke disse klager skal indgives.

Artikel 5

Direktiv 76/135/EØF, som ændret ved det direktiv, der er nævnt i bilag II, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 6

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

(1)  EUT C 204 af 9.8.2008, s. 47.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 17.6.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 13.7.2009.

(3)  EFT L 21 af 29.1.1976, s. 10.

(4)  Jf. bilag II, del A.

(5)  EUT L 389 af 30.12.2006, s. 1.