20.12.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 335/10

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1516/2007

af 19. december 2007

om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af standardlækagekontrolkrav til stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasser

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser (1), særlig artikel 3, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 842/2006 skal fortegnelser over køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr indeholde bestemte oplysninger. For at sikre en korrekt gennemførelse af forordning (EF) nr. 842/2006 er det hensigtsmæssigt at sørge for, at der opføres supplerende oplysninger i udstyrsfortegnelserne.

(2)	Oplysninger om mængden af fluorholdige drivhusgasser bør opføres i udstyrsfortegnelserne. Hvis mængden af fluorholdige drivhusgasser ikke er kendt, bør operatøren af det pågældende udstyr sørge for, at autoriseret personale bestemmer den pågældende mængde af hensyn til lækagekontrollen.

(3)	Før der foretages lækagekontrol, bør autoriseret personale nøje gennemgå oplysningerne i udstyrsfortegnelsen for eventuelle tidligere problemer og konsultere tidligere rapporteringer.

(4)	For at sikre en effektiv lækagekontrol bør lækagekontrollen være fokuseret på de dele af udstyret, hvor der er størst risiko for lækage.

(5)

Lækagekontrol bør foretages med direkte eller indirekte målemetoder. Direkte målemetoder fastslår lækage ved hjælp af detektionsapparater, der kan afgøre, om de fluorholdige drivhusgasser siver ud fra systemet. Indirekte målemetoder er baseret på bestemmelse af unormal ydelse i systemet og på analyse af relevante parametre.

(6)

Der bør anvendes indirekte målemetoder i tilfælde, hvor lækagen udvikler sig meget langsomt, og hvor udstyret er placeret i velventilerede omgivelser, der gør det vanskeligt at detektere fluorholdige drivhusgasser, der siver ud fra systemet til luften. Direkte målemetoder er nødvendige for at lokalisere, nøjagtigt hvor lækagen befinder sig. Beslutningen om, hvilken målemetoder der skal anvendes, bør træffes af autoriseret personale, der har den nødvendige uddannelse og erfaring til at afgøre, hvilken målemetode der er den bedst egnede i det givne tilfælde.

(7)	Hvor der er formodning om lækage, bør det følges op af en ny kontrol, så den bliver fundet og repareret.

(8)	For at sikre at det reparerede system er sikkert, bør efterfølgende kontrol som omhandlet i forordning (EF) nr. 842/2006 fokusere på de dele af systemet, hvor lækagen blev detekteret, og på de tilstødende dele.

(9)	Ukorrekt installation af nye systemer udgør en væsentlig lækagerisiko. Derfor bør nyinstallerede systemer kontrolleres for lækage straks efter, at de er sat i drift.

(10)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 (2) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

Denne forordning fastsætter i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 standardlækagekontrolkrav til stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, som er i drift og midlertidigt ude af drift, og som indeholder 3 kg fluorholdige drivhusgasser eller mere.

Denne forordning gælder ikke for udstyr med hermetisk lukkede systemer, der er mærket som sådanne, og som indeholder mindre end 6 kg fluorholdige drivhusgasser.

Artikel 2

Udstyrsfortegnelser

1.   Operatøren anfører navn, postadresse og telefonnummer i den fortegnelse, der er omhandlet i artikel 3, stk. 6, i forordning (EF) nr. 842/2006, i det følgende benævnt »udstyrsfortegnelsen«.

2.   Mængden af fluorholdige drivhusgasser i køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr anføres i udstyrsfortegnelsen.

3.   Hvor mængden af fluorholdige drivhusgasser i køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr ikke er anført i fabrikantens tekniske specifikationer eller på systemets mærke, sørger operatøren for, at det bestemmes af autoriseret personale.

4.   Hvis årsagen til en lækage er påvist, anføres den i udstyrsfortegnelsen.

Artikel 3

Kontrol af udstyrsfortegnelsen

1.   Før der gennemføres lækagekontrol, kontrolleres udstyrsfortegnelsen af autoriseret personale.

2.   Der lægges særlig vægt på relevante oplysninger om eventuelle problemer, der gentager sig, og på problemområder.

Artikel 4

Systematisk kontrol

Følgende dele af køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr kontrolleres systematisk:

1)	sammenføjninger

2)	ventiler, inkl. spindel

3)	pakninger, også på udskiftelige tørreanordninger og filtre

4)	de dele af systemet, der er udsat for vibration

5)	tilslutninger til sikkerheds- og driftsanordninger.

Artikel 5

Valg af målemetode

1.   Autoriseret personale anvender en direkte målemetode som anført i artikel 6 eller en indirekte målemetode som anført i artikel 7, når det foretager lækagekontrol af køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr.

2.   Der kan altid anvendes direkte målemetoder.

3.   Der kan kun anvendes indirekte målemetoder, når parametrene på det udstyr, der analyseres, som omhandlet i artikel 7, stk. 1, giver pålidelige oplysninger om den mængde fluorholdige drivhusgasser, der er anført i udstyrsfortegnelsen, og sandsynligheden for lækage.

Artikel 6

Direkte måling

1.   Til bestemmelse af lækage anvender autoriseret personale en eller flere af følgende metoder med direkte måling:

a)	kontrol af kredsløb og komponenter, der udgør en lækagerisiko, med gasdetektionsapparater tilpasset kølemidlet i systemet

b)	anvendelse af UV-detektionsvæsker eller egnede farvestoffer i kredsløbet

c)	kommerciel lækagespray/sæbevand.

2.   Gasdetektionsapparaterne omhandlet i stk. 1, litra a), kontrolleres hver 12. måned for at sikre, at de fungerer korrekt. Bærbare gasdetektionsapparaters følsomhed skal mindst være 5 g/år.

3.   Der anvendes kun UV-detektionsvæske eller egnet farvestof i kølekredsløbet, hvis fabrikanten af udstyret har godkendt, at sådanne detektionsmetoder er teknisk mulige. Metoden må kun anvendes af personale, der er autoriseret til at udføre arbejde, der indebærer et brud i kølekredsløbet med de fluorholdige drivhusgasser.

4.   Hvis metoderne i stk. 1 ikke påviser nogen lækage, og delene omhandlet i artikel 4 derfor ikke viser noget tegn på lækage, og det autoriserede personale skønner, at der er en læk, undersøger det pågældende personale andre dele af udstyret.

5.   Før der testes med iltfri nitrogen eller andre egnede trykprøvningsgasser for at finde lækage, tømmes de fluorholdige drivhusgasser af hele systemet af det personale, der er autoriseret til at tømme den specifikke type udstyr for fluorholdige drivhusgasser.

Artikel 7

Indirekte måling

1.   For at finde lækage foretager autoriseret personale en visuel og manuel kontrol af udstyret og analyserer en eller flere af følgende parametre:

a)

tryk

b)	temperatur

c)	kompressorstrøm

d)	væskeniveauer

e)	efterfyldningsmængde.

2.   En formodning om læk af fluorholdige drivhusgasser følges op af en undersøgelse af lækage med en direkte metode som omhandlet i artikel 6.

3.   En eller flere af følgende situationer udgør en formodning om lækage:

a)	et fast installeret lækagedetektionssystem angiver lækage

b)	udstyret frembringer unormal støj eller vibration, eller der er isdannelse eller utilstrækkelig kølekapacitet

c)	tegn på korrosion, olielæk og komponent- eller materialeskade ved mulige lækagepunkter

d)	tegn på lækage fra skueglas eller niveaumålere eller andre visuelle hjælpemidler

e)	tegn på beskadigelser i sikkerhedsafbrydere, pressostater, trykmålere og sensortilslutninger

f)	afvigelser fra normale driftsbetingelser angivet af de parametre, der er analyseret, herunder aflæsninger fra de tidstro elektroniske systemer

g)	andre tegn på kølemiddeltab.

Artikel 8

Reparation af lækage

1.   Operatøren sikrer, at reparationer foretages af personale, der er autoriseret til den specifikke opgave.

Forud for reparationen foretages om nødvendigt nedsugning eller aftapning.

2.   Operatøren sørger for, at der om nødvendigt foretages en lækagetest med iltfri nitrogen eller en anden egnet trykprøve- og tørregas efterfulgt af evakuering, genpåfyldning og lækageprøve.

Inder der trykprøves med iltfri nitrogen eller en anden egnet trykprøvegas, fjernes de fluorholdige drivhusgasser om nødvendigt fra hele udstyret.

3.   Så vidt muligt fastslås årsagen til lækagen for at undgå, at den opstår igen.

Artikel 9

Opfølgningskontrol

Når autoriseret personale foretager en opfølgningskontrol, som omhandlet i artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 842/2006, skal det fokusere på de områder, hvor der blev fundet og repareret lækage, og på de tilstødende områder i de tilfælde, hvor systemet har været udsat for fysisk belastning under reparationen.

Artikel 10

Krav til nyinstalleret udstyr

Nyinstalleret udstyr kontrolleres for lækage straks efter, at det er sat i drift.

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 161 af 14.6.2006, s. 1

(2)  EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2007/540/EF (EUT L 198 af 31.7.2007, s. 35).

---