3.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/19

(1)

Det fastslås i traktaten, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter; efter artikel 3, stk. 1, litra p), skal Fællesskabets virke indebære bidrag til opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

(2)

Fællesskabets foranstaltninger bør supplere de nationale politikker vedrørende forbedring af folkesundheden og imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed.

(3)

Fysisk, seksuel og psykologisk vold mod børn, unge og kvinder, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse både offentligt og privat, er en krænkelse af retten til liv, sikkerhed, frihed, værdighed og fysisk og mental integritet og en alvorlig trussel mod ofrenes fysiske og mentale sundhed. En sådan vold er så udbredt i hele Fællesskabet, at det udgør en reel krænkelse af de grundlæggende rettigheder og en trussel mod sundheden og en hindring for retten til et sikkert, frit og retfærdigt unionsborgerskab.

(4)

Ifølge Verdenssundhedsorganisationens (WHO) definition er sundhed en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot en tilstand af fravær af sygdom eller svækkelse. Ifølge en resolution vedtaget af WHO’s forsamling i 1996 er vold et af de største verdensomspændende folkesundhedsproblemer. I WHO’s rapport om vold og sundhed af 3. oktober 2002 anbefales det at fremme den primære forebyggelse, styrke foranstaltningerne til fordel for voldsofre og øge samarbejdet og informationsudvekslingen om forebyggelse af vold.

(5)

Disse principper anerkendes i talrige konventioner, erklæringer og protokoller fra de vigtigste internationale organisationer og institutioner som f.eks. De Forenede Nationer, Den Internationale Arbejdsorganisation, den internationale kvindekonference og verdenskongressen mod kommerciel seksuel udnyttelse af børn.

(6)

Bekæmpelse af vold bør indgå som led i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, der er sikret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (4) og de ledsagende forklaringer, i kraft af den status, der tillægges charteret, som bl.a. anerkender retten til et liv i værdighed, lighed og solidaritet. Chartret indeholder en række specifikke artikler vedrørende beskyttelse og fremme af fysisk og mental integritet, ligestilling af mænd og kvinder, børns rettigheder og ikke-diskrimination og vedrørende forbud mod umenneskelig eller nedværdigende behandling, slaveri og tvangsarbejde samt børnearbejde. Det anerkender, at et højt sundhedsbeskyttelsesniveau er nødvendigt ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter.

(7)

Kommissionen er af Europa-Parlamentet blevet opfordret til at udarbejde og gennemføre handlingsprogrammer for at bekæmpe vold, bl.a. i Europa-Parlamentets beslutninger af henholdsvis 19. maj 2000 om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om fremtidige initiativer i kampen mod handel med kvinder (5), af 20. september 2001 om skamfering af kvinders kønsorganer (6), af 17. januar 2006 om strategier for bekæmpelse af handel med kvinder og børn, der er særligt udsatte for seksuel udnyttelse (7), og af 2. februar 2006 om status over bekæmpelsen af volden mod kvinder og den fremtidige indsats (8).

(8)

Det EF-handlingsprogram, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 293/2000/EF af 24. januar 2000 om vedtagelse af et EF-handlingsprogram (»Daphne-programmet«) (2000-2003) om forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder (9), har bidraget til at gøre opmærksom på disse problemer i Den Europæiske Union og til at øge og konsolidere samarbejdet mellem de organisationer i medlemsstaterne, der arbejder med at bekæmpe vold.

(9)

Det EF-handlingsprogram, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 803/2004/EF af 21. april 2004 om EF-handlingsprogrammet (2004-2008) om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder og om beskyttelse af ofre og risikogrupper (Daphne II-programmet) (10) udbyggede yderligere de resultater, der allerede var opnået med Daphne-programmet; ifølge artikel 8, stk. 2, i afgørelse nr. 803/2004/EF skal Kommissionen tage de nødvendige skridt til at sikre, at de årlige bevillinger er i overensstemmelse med det nye finansielle overslag.

(10)

Det er ønskeligt at sikre kontinuitet for de projekter, der finansieres af Daphne og Daphne II-programmerne.

(11)

Det er vigtigt og nødvendigt at erkende de alvorlige umiddelbare og langsigtede virkninger for enkeltpersoner, familier og samfund af den vold, der begås mod børn, unge og kvinder hvad angår deres fysiske og mentale sundhed og deres psykiske og sociale udvikling, og hvad angår de pågældende personers lige muligheder samt de høje sociale og økonomiske omkostninger for samfundet som helhed.

(12)

Vold mod kvinder antager mange former spændende fra vold i hjemmet, der er et udbredt fænomen på alle niveauer af samfundet, til skadelige traditionelle skikke, der er forbundet med udøvelse af fysisk vold mod kvinder, såsom kønslemlæstelse og æresrelaterede forbrydelser, der udgør en særlig form for vold mod kvinder.

(13)

Børn, unge eller kvinder, der er vidner til, at en nær slægtning udsættes for vold, bør betragtes som voldsofre i det program, der oprettes ved denne afgørelse (programmet).

(14)

Hvad angår forebyggelse af vold, herunder misbrug og seksuel udnyttelse af børn, unge og kvinder, og beskyttelse af ofre og risikogrupper, kan Den Europæiske Union sikre merværdi for foranstaltninger, der hovedsagelig skal iværksættes af medlemsstaterne, på følgende måder: formidling og udveksling af oplysninger, erfaringer og god praksis, fremme af en innovativ tilgang, fælles fastsættelse af prioriteringer, udvikling af netværkssamarbejde i nødvendigt omfang, udvælgelse af projekter på fællesskabsniveau, herunder projekter, der understøtter gratis telefonlinjer for børn og hotlines for savnede og seksuelt misbrugte børn, motivering og mobilisering af alle berørte parter og europæiske oplysningskampagner om bekæmpelse af vold. Disse foranstaltninger bør ligeledes tage sigte på at støtte børn, unge og kvinder, der er ofre for menneskehandel.

(15)

Da de dybereliggende årsager til vold og konsekvenserne heraf ofte kan behandles effektivt af lokale og regionale organisationer i samarbejde med tilsvarende organisationer i andre medlemsstater, bør programmet lægge passende vægt på de forebyggende foranstaltninger og tiltag til støtte for ofre, der finder sted på lokalt og regionalt plan.

(16)

Målene for denne afgørelse, nemlig forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod børn, unge og kvinder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da der er behov for informationsudveksling på fællesskabsniveau og for en udbredelse af god praksis på fællesskabsniveau, og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan. På grund af behovet for en koordineret og tværfaglig tilgang og programmets omfang eller virkninger kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går afgørelsen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(17)

I denne afgørelse fastlægges der for programmets samlede varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (11).

(18)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (12) (i det følgende benævnt »finansforordningen«), og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (13), som beskytter Fællesskabets finansielle interesser, bør finde anvendelse under hensyntagen til principperne om enkelhed og konsekvens i valget af budgetinstrumenter, en begrænsning af de tilfælde, hvor Kommissionen fortsat skal være direkte ansvarlig for programmernes gennemførelse og forvaltning, og den krævede proportionalitet mellem ressourcerne og den administrative byrde, der er forbundet med anvendelsen heraf.

(19)

Der bør desuden træffes relevante foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og der bør tages nødvendige skridt til at inddrive midler, der er gået tabt, er udbetalt uretmæssigt eller er anvendt forkert, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (14), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (15) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (16).

(20)

Ifølge finansforordningen skal der foreligge en basisretsakt til dækning af driftstilskud.

(21)

De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (17).

(22)

En ligelig deltagelse af kvinder og mænd i beslutningsprocessen er meget vigtig, hvis der skal opnås reel ligestilling mellem kvinder og mænd. Medlemsstaterne bør derfor bestræbe sig på så vidt muligt at sikre, at kvinder og mænd er ligeligt repræsenteret i udvalget, omhandlet i artikel 10 —

a)

bistå og opmuntre ikke-statslige organisationer (ngo’er) og andre organisationer, der arbejder med dette område, jf. artikel 7

b)

udvikle og gennemføre oplysningskampagner for særlige målgrupper, såsom bestemte erhverv, kompetente myndigheder, identificerede sektorer af offentligheden og risikogrupper, med henblik på at forbedre forståelsen af og fremme indførelsen af nultolerance over for vold og at tilskynde til at hjælpe ofrene og anmelde forekomster af vold til de kompetente myndigheder

c)

udbrede resultaterne af Daphne- og Daphne II-programmerne, herunder tilpasse og overføre dem og inddrage andre støttemodtagere eller andre geografiske områder

d)

identificere og fremme foranstaltninger, der bidrager til positiv behandling af personer, der er truet af vold, dvs. aktiviteter, der bidrager til en strategi, der tilskynder til respekt for disse personer og fremmer deres trivsel og selvudfoldelse

e)

oprette og støtte tværfaglige netværk med henblik på at styrke samarbejdet mellem ngo’er og andre organisationer, der arbejder med dette område

f)

sikre udbredelse af veldokumenterede oplysninger og udvidelse af videnbasen, udveksling, identifikation og udbredelse af oplysninger og god praksis, herunder gennem forskning, uddannelse, studiebesøg og personaleudveksling

g)

udarbejde og teste oplysnings- og undervisningsmateriale om forebyggelse af vold mod børn, unge og kvinder og supplere og tilpasse det allerede eksisterende materiale til brug i andre geografiske områder eller for andre målgrupper

h)

studere fænomener i relation til vold og konsekvenserne heraf, såvel for ofrene som for samfundet som helhed, herunder sundhedspleje og sociale og økonomiske omkostninger med henblik på at gøre noget ved de dybereliggende årsager til vold på alle niveauer i samfundet

i)

udarbejde og gennemføre støtteprogrammer for ofre og særlig udsatte personer og interventionsprogrammer for voldsudøverne, samtidig med at ofrenes sikkerhed garanteres.

a)

specifikke foranstaltninger iværksat af Kommissionen, bl.a. analyser og forskning, opinionsundersøgelser og andre undersøgelser, udarbejdelse af indikatorer og metoder, indsamling, udvikling og formidling af data og statistikker, seminarer, konferencer og ekspertmøder, offentlige kampagner og arrangementer, opbygning og vedligeholdelse af en helpdesk-service og netsteder, udarbejdelse og formidling af informationsmateriale (herunder it-applikationer og undervisningsmateriale), oprettelse og fremme af en tænketank for interesserede parter, der kan yde ekspertrådgivning vedrørende vold, støtte til andre netværk af nationale eksperter og analyse-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter

b)

specifikke tværnationale projekter af interesse for Fællesskabet med deltagelse af mindst to medlemsstater på de betingelser, der er fastsat i det årlige arbejdsprogram

c)

støtte til aktiviteter udført af ngo’er eller andre organisationer, der forfølger mål af almindelig europæisk interesse i relation til programmets generelle mål, på de betingelser, der er fastsat i artikel 2 i de årlige arbejdsprogrammer.

a)

lande, som Den Europæiske Union har undertegnet en tiltrædelsestraktat med

b)

kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i fællesskabsprogrammer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser

c)

EFTA-lande, der er part i EØS-aftalen, i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte aftale

d)

landene på det vestlige Balkan, i overensstemmelse med de ordninger, der skal aftales med disse lande i rammeaftalerne om de generelle principper for deres deltagelse i fællesskabsprogrammer.

—

tilskud

—

offentlige indkøbskontrakter.

a)

de generelle og specifikke mål, der er fastsat i artikel 2 og 3, og de foranstaltninger på de forskellige områder, der er fastsat i artikel 3, samt overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram

b)

den foreslåede foranstaltnings kvalitet hvad angår udformning, tilrettelæggelse, præsentation og forventede resultater

c)

størrelsen af den søgte fællesskabsfinansiering og dens omkostningseffektivitet i forhold til de forventede resultater

d)

virkningen af de forventede resultater for programmets generelle og specifikke mål, der er defineret i artikel 2 og 3, og for de foranstaltninger, der træffes på de forskellige områder som fastsat i artikel 3

e)

innovation.

a)

i hvor høj grad ansøgningen opfylder programmets mål

b)

kvaliteten af de planlagte aktiviteter

c)

aktiviteternes forventede multiplikatoreffekt over for borgerne

d)

aktiviteternes geografiske rækkevidde

e)

inddragelse af borgerne i de pågældende organers strukturer

f)

omkostningseffektiviteten i den foreslåede foranstaltning.

a)

en midtvejsrapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet samt en liste over finansierede projekter og foranstaltninger, senest den 31. marts 2011

b)

en meddelelse om videreførelsen af programmet senest den 31. maj 2012

c)

en efterfølgende evalueringsrapport om gennemførelsen og resultaterne af programmet senest den 31. december 2014.