EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006L0049

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning)

OJ L 177, 30.6.2006, p. 201–255 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
OJ L 239M, 10.9.2010, p. 201–255 (MT)
Special edition in Bulgarian: Chapter 06 Volume 009 P. 203 - 257
Special edition in Romanian: Chapter 06 Volume 009 P. 203 - 257
Special edition in Croatian: Chapter 06 Volume 008 P. 258 - 312

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2013; ophævet ved 32013L0036

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/49/oj

30.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/201


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/49/EF

af 14. juni 2006

om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (2),

efter høring af Regionsudvalget

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (4) er flere gange blevet ændret væsentligt. I forbindelse med nye ændringer af nævnte direktiv bør der af hensyn til klarheden foretages en omarbejdning heraf.

(2)

Et af formålene med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (5) er at give investeringsselskaber, der er godkendt af de kompetente myndigheder i deres hjemland og underlagt samme myndigheders tilsyn, mulighed for frit at oprette filialer og udføre tjenesteydelser i andre medlemsstater. Direktivet indeholder derfor bestemmelser om samordning af reglerne for godkendelse af investeringsselskaber og for deres virksomhed.

(3)

I direktiv 2004/39/EF fastsættes imidlertid hverken fælles normer for investeringsselskabers egenkapital eller for deres startkapital; der fastsættes heller ikke en fælles ramme for overvågning af de risici, selskaberne påtager sig.

(4)

Det er hensigtsmæssigt kun at gennemføre den harmoniseringsgrad, der er nødvendig og tilstrækkelig for at sikre gensidig anerkendelse af godkendelserne og tilsynsordningerne; for at opnå gensidig anerkendelse inden for rammerne af det indre marked bør der træffes foranstaltninger til koordinering af definitionen af investeringsselskabers egenkapital, fastsættelse af startkapitalens størrelse og af de fælles rammer for overvågning af investeringsselskabers risici.

(5)

Målene for dette direktiv, nemlig fastlæggelse af kapitalkravene til investeringsselskaber og kreditinstitutter, reglerne for beregning heraf og reglerne for tilsyn hermed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den påtænkte foranstaltnings omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(6)

Der bør fastsættes forskellige beløb for startkapitalens størrelse, afhængig af det udbud af aktiviteter, som investeringsselskaberne har godkendelse til at udøve.

(7)

Eksisterende investeringsselskaber skal på visse betingelser have mulighed for at fortsætte deres virksomhed, også selv om de ikke overholder det minimumsbeløb for startkapitalen, der fastsættes for nye investeringsselskaber.

(8)

Medlemsstaterne bør kunne fastsætte strengere regler end reglerne i dette direktiv.

(9)

For at det indre marked kan fungere efter hensigten, kræves der ikke bare retsregler, men også et tæt og regelmæssigt samarbejde og en meget større harmonisering af de nationale kompetente myndigheders regulerings- og tilsynspraksis.

(10)

I Kommissionens meddelelse af 11. maj 1999 om »Etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan« nævnes en række mål, der skal nås for at fuldføre det indre marked for finansielle tjenesteydelser. På Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 blev det bestemt, at handlingsplanen skulle være gennemført senest i 2005. Et væsentligt element i handlingsplanen er omarbejdningen af bestemmelserne vedrørende egenkapital.

(11)

Da investeringsselskaber i forhold til deres handelsbeholdningsaktiviteter løber samme risiko som kreditinstitutter, er det hensigtsmæssigt også at lade de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af (6)14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut gælde for investeringsselskaber.

(12)

Investeringsselskabers eller kreditinstitutters egenkapital (begge i det følgende benævnt »institutter«) kan bruges til at dække tab, som ikke opvejes af et tilstrækkeligt overskud, for at sikre institutternes overlevelse og beskytte investorerne. Egenkapitalen er også en vigtig målestok for de kompetente myndigheder, navnlig med henblik på vurderingen af institutternes solvens og af andre tilsynsmæssige grunde. Endvidere konkurrerer institutterne direkte med hinanden. For at styrke Fællesskabets finansielle ordning og forhindre konkurrenceforvridning er det derfor hensigtsmæssigt at fastlægge fælles grundlæggende standarder for egenkapital.

(13)

Af de i betragtning 12 anførte grunde er det derfor hensigtsmæssigt at lade definitionen af egenkapital i direktiv 2006/48/EF danne grundlag og indføre supplerende særregler, der tager højde for de forskellige aspekter af kapitalkrav i forhold til markedsrisiko.

(14)

For så vidt angår kreditinstitutter er der allerede fastlagt fælles normer for tilsyn med og overvågning af forskellige risici i direktiv 2000/12/EF.

(15)

I den henseende skal bestemmelserne om minimumskapitalkrav sammenholdes med andre specifikke instrumenter, der også harmoniserer de grundlæggende teknikker for tilsyn med institutterne.

(16)

Det er nødvendigt at udarbejde fælles normer vedrørende kreditinstitutters markedsrisici og at skabe en supplerende ramme for tilsyn med institutters risici, navnlig markedsrisici, herunder positionsrisici, medkontrahent-/afviklingsrisici og valutarisici.

(17)

Det er nødvendigt at indføre begrebet »handelsbeholdning«, der omfatter positioner i værdipapirer og andre finansielle instrumenter, der besiddes i handelsmæssigt øjemed, og som først og fremmest er underlagt markedsrisici, samt engagementer knyttet til visse finansielle tjenester, der ydes kunderne.

(18)

For at lette den administrative byrde for institutter med en begrænset handelsbeholdning, i såvel absolutte som i relative tal, bør sådanne institutter have mulighed for at anvende direktiv 2006/48/EF i stedet for de krav, der er fastsat i bilag I og II til nærværende direktiv.

(19)

Det er vigtigt under overvågningen af afviklings-/leveringsrisikoen at tage hensyn til, at der findes systemer, der yder en passende beskyttelse, hvorved denne risiko begrænses.

(20)

Under alle omstændigheder bør institutter opfylde bestemmelserne i dette direktiv om dækning af valutarisici for deres samlede aktiviteter. Der bør fastsættes lavere kapitalkrav for positioner i indbyrdes snævert forbundne valutaer, og dette forhold skal enten være dokumenteret ved statistikker eller følge af bindende mellemstatslige aftaler.

(21)

Kapitalkravene til råvarehandlere, herunder handlere, der i øjeblikket er undtaget fra kravene i direktiv 2004/39/EF, vil blive gennemgået i fornødent omfang i forbindelse med revisionen af ovennævnte undtagelse, jf. artikel 65, stk. 3, i nævnte direktiv.

(22)

Målet med liberaliseringen af gas- og elektricitetsmarkederne er både økonomisk og politisk set vigtige for Fællesskabet. Med dette in mente bør kapitalkrav og andre tilsynsregler, der anvendes i forbindelse med firmaer, der opererer på disse markeder, være forholdsmæssige, og de bør ikke unødigt berøre opfyldelsen af liberaliseringsmålet. Dette mål bør især holdes for øje ved gennemførelsen af de revisioner, der er omhandlet i betragtning 21.

(23)

Interne ordninger for overvågning og styring af renterisici for alle institutters aktiviteter er et særligt vigtigt led i bestræbelserne på at reducere sådanne risici mest muligt. De kompetente myndigheder bør derfor overvåge disse ordninger.

(24)

Da direktiv 2006/48/EF ikke fastlægger fælles regler for overvågning og kontrol af store engagementer i forbindelse med aktiviteter, der hovedsagelig er underlagt markedsrisici, er det derfor hensigtsmæssigt at indføre sådanne regler.

(25)

Operationelle risici er en betydelig risiko for institutter, der skal dækkes ind gennem egenkapitalen. Det er vigtigt at tage højde for institutternes forskellighed i EU ved at sikre forskellige metoder.

(26)

Direktiv 2006/48/EF fastslår princippet om konsolidering. Det fastlægger ikke fælles regler for konsolidering af finansieringsinstitutter, hvis aktiviteter hovedsagelig er underlagt markedsrisici.

(27)

For at sikre en tilstrækkelig solvens i institutter inden for en koncern er det vigtigt, at minimumskapitalkravene beregnes på grundlag af koncernens konsoliderede finansielle situation. For at sikre at egenkapitalen er hensigtsmæssigt fordelt i koncernen og til rådighed med henblik på om nødvendigt at beskytte investeringer, bør minimumskapitalkravene anvendes på de enkelte institutter i en koncern, medmindre denne målsætning kan opfyldes på anden vis.

(28)

Direktiv 2006/48/EF finder ikke anvendelse på koncerner, der omfatter et eller flere investeringsselskaber, men ingen kreditinstitutter. Der bør derfor skabes fælles rammer for indførelsen af et tilsyn med investeringsselskaber på et konsolideret grundlag.

(29)

Institutterne bør sikre, at de har en intern kapital, der i betragtning af de risici, de er eller kan blive udsat for, er tilstrækkelig, hvad angår kvantitet, kvalitet og fordeling. Institutterne bør derfor indføre strategier og processer, der giver mulighed for at vurdere og bevare en passende intern kapital.

(30)

De kompetente myndigheder bør vurdere, om institutternes egenkapital er tilstrækkelig under hensyntagen til de risici, de udsættes for.

(31)

For at sikre, at det indre marked på bankområdet fungerer effektivt, bør Det Europæiske Banktilsynsudvalg bidrage til at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv og konvergens i tilsynspraksis i hele Fællesskabet, og det bør hvert år aflægge rapport til Fællesskabets institutioner om de fremskridt, der er sket.

(32)

For at det indre marked kan fungere mere effektivt, er det vigtigt, at bestemmelserne i den harmoniserede fællesskabslovgivning i langt højere grad gennemføres og anvendes ensartet.

(33)

Af samme grund og for at sikre at fællesskabsinstitutter, der driver virksomhed i flere medlemsstater, ikke bebyrdes uforholdsmæssigt som følge af de nationale myndigheders fortsatte ansvar for tilladelser og tilsyn, er det vigtigt i betydeligt omfang at fremme samarbejdet mellem de kompetente myndigheder. I den forbindelse bør det konsoliderende tilsyn styrkes.

(34)

For at det indre marked kan fungere mere effektivt og for at sikre alle EU-borgere samme grad af åbenhed er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder offentligt og på en måde, der giver mulighed for en meningsfuld sammenligning, gør rede for, hvordan de opfylder kravene i dette direktiv.

(35)

For at styrke markedsdisciplinen og anspore institutterne til at forbedre deres markedsstrategi, risikokontrol og interne ledelsesstruktur bør institutterne pålægges en oplysningspligt.

(36)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(37)

I sin beslutning af 5. februar 2002 om gennemførelse af lovgivningen i forbindelse med finansielle tjenester (8) anmodede Europa-Parlamentet om, at Parlamentet og Rådet på lige fod bør kunne overvåge Kommissionens måde at udøve sine gennemførelsesbeføjelser på for at afspejle Parlamentets lovgivningsbeføjelser i henhold til traktatens artikel 251. I den højtidelige erklæring til Parlamentet, som Kommissionens formand afgav samme dag, støttede Kommissionen denne anmodning. Den 11. december 2002 foreslog Kommissionen ændringer til afgørelse 1999/468/EF og forelagde et ændret forslag den 22. april 2004. Europa-Parlamentet er ikke af den opfattelse, at forslaget sikrer dets lovgivningsbeføjelser. Efter Europa-Parlamentets opfattelse bør Europa-Parlamentet og Rådet have mulighed for at evaluere overdragelsen af gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen inden for en bestemt frist. Det er derfor rimeligt at begrænse den periode, hvor Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger.

(38)

Fra den første fremsendelse af udkast til ændringsforslag og gennemførelsesforanstaltninger bør Europa-Parlamentet have en frist på tre måneder til at behandle dem og afgive udtalelse. I hastende og behørigt begrundede tilfælde bør det være muligt at afkorte denne frist. Såfremt Europa-Parlamentet vedtager en beslutning inden for denne frist, bør Kommissionen på ny behandle de foreslåede ændringer eller foranstaltninger.

(39)

For at undgå forstyrrelser på markedet og sikre kontinuitet i de generelle niveauer for egenkapital bør der indføres særlige overgangsordninger.

(40)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som generelle principper for fællesskabsretten.

(41)

Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.

(42)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VIII, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af de deri nævnte direktiver -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL 1

Indhold, anvendelsesområde og definitioner

Afdeling 1

Indhold og anvendelsesområde

Artikel 1

1.   Dette direktiv fastlægger kapitalkravene til investeringsselskaber og kreditinstitutter, reglerne for beregning heraf og reglerne for tilsyn hermed. Medlemsstaterne anvender bestemmelserne i dette direktiv på investeringsselskaber og kreditinstitutter som defineret i artikel 3.

2.   En medlemsstat kan stille yderligere eller strengere krav til investeringsselskaber og kreditinstitutter, den har godkendt.

Artikel 2

1.   Med forbehold af artikel 18, 20, 22-32, 34 og 39 i dette direktiv finder artikel 68-73 i direktiv 2006/48/EF tilsvarende anvendelse på investeringsselskaber. Når artikel 70-72 i direktiv 2006/48/EF anvendes på investeringsselskaber, skal enhver henvisning til et moderkreditinstitut i en medlemsstat betragtes som henvisning til et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat, og enhver henvisning til et moderkreditinstitut i EU skal betragtes som henvisning til et moderinvesteringsselskab i EU.

Hvis et kreditinstitut har et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat som moderselskab, er det kun dette moderinvesteringsselskab, der er underlagt konsoliderede krav i overensstemmelse med artikel 71-73 i direktiv 2006/48/EF

Hvis et investeringsselskab har et moderkreditinstitut i en medlemsstat som moderselskab, er det kun dette moderkreditinstitut, der er underlagt konsoliderede krav i overensstemmelse med artikel 71-73 i direktiv 2006/48/EF

Hvis et finansielt holdingselskab har både et kreditinstitut og et investeringsselskab som datterselskab, gælder kravene baseret på det finansielle holdingselskabs konsoliderede finansielle situation for kreditinstituttet.

2.   Omfatter en koncern, som omhandlet i stk. 1, ikke noget kreditinstitut, anvendes direktiv 2006/48/EF således:

a)

enhver henvisning til kreditinstitut gælder som en henvisning til investeringsselskab

b)

i artikel 125 og artikel 140, stk. 2, i direktiv 2006/48/EF gælder alle henvisninger til andre artikler i direktiv 2006/48/EF som henvisninger til direktiv 2004/39/EF

c)

for så vidt angår artikel 39, stk. 3, i direktiv 2006/48/EF gælder henvisningerne til Det Europæiske Bankudvalg som henvisninger til Rådet og Kommissionen, og

d)

som en fravigelse fra artikel 140, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF, hvis en koncern ikke omfatter et kreditinstitut, affattes første punktum i denne artikel, således: »Hvis et investeringsselskab, et finansielt holdingselskab eller et blandet holdingselskab kontrollerer et eller flere datterselskaber, som er forsikringsselskaber, skal de kompetente myndigheder og de myndigheder, der fører offentligt tilsyn med forsikringsselskaber, arbejde snævert sammen«.

Afdeling 2

Definitioner

Artikel 3

1.   I dette direktiv gælder følgende definitioner:

a)

»kreditinstitut«: kreditinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF

b)

»investeringsselskab«: institutter, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF, som er underlagt kravene i nævnte direktiv, bortset fra:

i)

kreditinstitutter

ii)

lokale firmaer som defineret i litra p), og

iii)

firmaer, der kun har tilladelse til at yde investeringsrådgivning og/eller modtage og formidle ordrer fra investorer uden at opbevare penge og/eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som derfor ikke på noget tidspunkt risikerer at komme i debet hos deres kunder

c)

»institut«: kreditinstitutter og investeringsselskaber

d)

»anerkendt investeringsselskab fra et tredjeland«: selskaber, der opfylder følgende betingelser:

i)

selskaber, som, hvis de havde været etableret i Fællesskabet, ville have været omfattet af definitionen af investeringsselskab

ii)

selskaber, som er godkendt i et tredjeland, og

iii)

selskaber, som er underlagt og overholder tilsynsregler, der af de kompetente myndigheder anses for at være mindst lige så strenge som reglerne i dette direktiv

e)

»finansielt instrument«: enhver kontrakt, der giver anledning til et finansielt aktiv hos den ene part og en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument hos den anden part

f)

»moderinvesteringsselskab i en medlemsstat«: et investeringsselskab, der som datterselskab har et institut eller et finansieringsinstitut, eller som har en kapitalinteresse i en eller begge enheder, og som ikke selv er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab i samme medlemsstat

g)

»moderinvesteringsselskab i EU«: et investeringsselskab i en medlemsstat, som ikke er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab etableret i en medlemsstat

h)

»afledte instrumenter, der handles »over-the-counter« (OTC-derivater)«: poster, der er opført på listen i bilag IV til direktiv 2006/48/EF, bortset fra poster, der er tillagt en engagementsværdi på nul ifølge del 2, punkt 6, i samme direktivs bilag III

i)

»reguleret marked«: et marked, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF

j)

»konvertibelt værdipapir«: et værdipapir, som efter ihændehaverens valg kan ombyttes til et andet værdipapir

k)

»warrant«: et værdipapir, som giver ihændehaveren ret til at købe et underliggende aktiv til en fastsat kurs i warrantens løbetid eller ved dens udløb, og som kan afvikles ved levering af den underliggende værdi selv eller ved kontant afregning

l)

»lagerfinansiering«: positioner, hvor et fysisk lager er solgt på termin, og hvor kapitalomkostningerne er låst fast indtil terminsdagen

m)

»genkøbsaftale« og »omvendt genkøbsaftale«: en aftale, hvorved et institut eller dets medkontrahent overdrager værdipapirer, råvarer eller garanterede rettigheder til at erhverve værdipapirer eller råvarer, når den pågældende garanti gives af en anerkendt børs, der er i besiddelse af rettighederne til værdipapirerne eller råvarerne, og når aftalen ikke giver et institut mulighed for at overdrage eller pantsætte et bestemt værdipapir eller en bestemt råvare til mere end én medkontrahent ad gangen, og samtidig forpligter sig til at købe dem — eller andre værdipapirer eller råvarer af samme type — tilbage til en nærmere angiven pris og på et senere tidspunkt, der er nærmere angivet, eller som skal angives nærmere, af overdrageren; dette vil være en genkøbsaftale for det institut, der sælger værdipapirerne eller råvarerne, og en omvendt genkøbsaftale for det institut, der køber dem

n)

»udlån af værdipapirer eller råvarer« og »indlån af værdipapirer eller råvarer«: en transaktion, hvorved et institut eller dets medkontrahent overdrager værdipapirer eller råvarer mod passende sikkerhed og betinget af, at låntageren vil tilbagelevere værdipapirer eller råvarer af samme type på et senere tidspunkt, eller når overdrageren anmoder herom; dette vil være udlån af værdipapirer eller råvarer for et institut, der overdrager værdipapirer eller råvarer, og indlån af værdipapirer eller råvarer for et institut, til hvilket de overdrages

o)

»clearingmedlem«: et medlem af børsen eller clearinginstituttet, som har en direkte kontraktlig forbindelse med den centrale medkontrahent (markedsgarant)

p)

»lokalt firma«: et firma, der handler for egen regning på markedet for finansielle futures eller optioner eller andre afledte produkter og på spotmarkederne med det eneste formål at sikre positionerne på derivatmarkederne, eller som handler på vegne af andre medlemmer på disse markeder, og som garanteres af clearingmedlemmer på samme markeder, og hvor ansvaret for opfyldelsen af de kontrakter, et sådant firma har indgået, påhviler clearingmedlemmer på samme markeder

q)

»delta«: den forventede ændring i optionsprisen udtrykt som en brøkdel af en lille prisændring for det underliggende instrument

r)

»egenkapital«: egenkapital som defineret i direktiv 2006/48/EF, og

s)

»kapital«: egenkapital.

Med henblik på tilsyn på et konsolideret grundlag omfatter betegnelsen »investeringsselskab« investeringsselskaber fra tredjelande.

Med henblik på litra e), omfatter finansielle instrumenter både primære finansielle instrumenter og likvide instrumenter samt afledte finansielle instrumenter, hvis værdi afledes af prisen på det underliggende finansielle instrument, en rente eller et indeks eller prisen på en anden underliggende post og omfatter mindst de instrumenter, der er opført i afsnit C i bilag I til direktiv 2004/39/EF.

2.   Betegnelserne »moderselskab«, »datterselskab«, »porteføljeadministrationsselskab« og »finansieringsinstitut« omfatter de selskaber, der er defineret i artikel 4 i direktiv 2006/48/EF.

Betegnelserne »finansielt holdingselskab«, »finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat«, »finansielt moderholdingselskab i EU« og »accessorisk servicevirksomhed« omfatter de selskaber, der er defineret i artikel 4 i direktiv 2006/48/EF, dog således at enhver henvisning til kreditinstitut gælder som en henvisning til institutter.

3.   Med henblik på anvendelsen af direktiv 2006/48/EF på koncerner, der falder ind under artikel 2, stk. 1, som ikke omfatter et kreditinstitut, gælder følgende definitioner:

a)

»finansielt holdingselskab«: et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber enten udelukkende eller fortrinsvis er investeringsselskaber eller andre finansieringsinstitutter, hvoraf mindst ét er et investeringsselskab, og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (9)

b)

»blandet holdingselskab«: et moderselskab, bortset fra et finansielt holdingselskab eller et investeringsselskab eller et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i direktiv 2002/87/EF, hvis datterselskaber omfatter mindst ét investeringsselskab, og

c)

»kompetente myndigheder«: de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at udøve tilsyn med investeringsselskaber.

KAPITEL II

Startkapital

Artikel 4

I dette direktiv udgøres »startkapital« af de i artikel 57, litra a) og b), i direktiv 2006/48/EF omhandlede komponenter.

Artikel 5

1.   Investeringsselskaber, der ikke handler med finansielle instrumenter for egen regning eller på anden måde deltager i emissioner på grundlag af en fast forpligtelse, men som forvalter kunders penge og/eller værdipapirer, og som tilbyder en eller flere af følgende tjenesteydelser, skal have en startkapital på 125 000 EUR:

a)

modtagelse og videregivelse af investorers ordrer vedrørende finansielle instrumenter

b)

udførelse af investorers ordrer vedrørende finansielle instrumenter, eller

c)

forvaltning af individuelle investeringsporteføljer bestående af finansielle instrumenter.

2.   De kompetente myndigheder kan tillade, at investeringsselskaber, som udfører investorers ordrer vedrørende finansielle instrumenter, indehaver disse instrumenter for egen regning, for så vidt følgende betingelser er opfyldt:

a)

sådanne positioner udelukkende skyldes, at investeringsselskabet ikke er i stand til at sikre præcis afdækning af den modtagne ordre, og

b)

den samlede markedsværdi af sådanne positioner ikke overstiger 15 % af selskabets startkapital

c)

selskabet opfylder de krav, der er fastsat i artikel 18, 20 og 28, og

d)

sådanne positioner er af lejlighedsvis og midlertidig karakter og er strengt begrænset til den tid, som er nødvendig for udførelsen af den nævnte transaktion.

Besiddelse af positioner i finansielle instrumenter, der ikke indgår i handelsbeholdningen, med henblik på at investere egenkapital betragtes ikke som handel i forhold til tjenesteydelserne i stk. 1 eller med henblik på stk. 3.

3.   Medlemsstaterne kan nedsætte beløbet i stk. 1 til 50 000 EUR for selskaber, der hverken har tilladelse til at forvalte kunders penge eller værdipapirer eller til at handle for egen regning eller deltage i emissioner på grundlag af en fast forpligtelse.

Artikel 6

Lokale firmaer skal have en startkapital på 50 000 EUR i det omfang, de er omfattet af reglerne om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser fastsat i artikel 31 og 32 i direktiv 2004/39/EF.

Artikel 7

De i artikel 3, stk. 1, litra b), nr. iii), nævnte selskaber skal råde over:

a)

en startkapital på 50 000 EUR

b)

en erhvervsansvarsforsikring, som dækker hele Fællesskabet, eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse, med en dækning på mindst 1 000 000 EUR for hvert erstatningskrav, dog højst 1 500 000 EUR i alt om året for alle krav, eller

c)

en kombination af startkapital og erhvervsansvarsforsikring i en form, som giver en dækning, der svarer til litra a) eller b) ovenfor.

De i første stykke omhandlede beløb skal revideres regelmæssigt af Kommissionen under hensyn til udviklingen i Eurostats europæiske forbrugerprisindeks, og tilpasningerne skal være de samme og ske på samme tid som tilpasningerne efter artikel 4, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling (10).

Artikel 8

Hvis et firma, som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), nr. iii), også er registreret i henhold til direktiv 2002/92/EF, skal det opfylde samme direktivs artikel 4, stk. 3, og supplerende have:

a)

en startkapital på 25 000 EUR eller

b)

en erhvervsansvarsforsikring, som dækker hele Fællesskabet, eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse, med en dækning på mindst 500 000 EUR for hvert erstatningskrav, dog højst 750 000 EUR i alt om året for alle krav, eller

c)

en kombination af startkapital og erhvervsansvarsforsikring i en form, som giver en dækning, der svarer til litra a) eller b).

Artikel 9

Alle andre investeringsselskaber end de i artikel 5-8 nævnte skal have en startkapital på 730 000 EUR.

Artikel 10

1.   Som en fravigelse fra artikel 5, stk. 1 og 3, artikel 6 og 9 kan medlemsstaterne fortsat godkende investeringsselskaber, og firmaer omfattet af artikel 6, der allerede bestod før den 31. december 1995, selv om deres egenkapital er mindre end den startkapital, der er foreskrevet i artikel 5, stk. 1 og 3, artikel 6 og 9.

Sådanne firmaers eller investeringsselskabers egenkapital må falde til under det højeste referenceniveau, som er beregnet efter datoen for den i direktiv 93/6/EØF omhandlede meddelelse. Referenceniveauet er egenkapitalens daglige gennemsnitsniveau beregnet over de seks måneder, der går forud for beregningsdatoen. Dette referenceniveau beregnes hver sjette måned over den tilsvarende forudgående periode.

2.   Overtages kontrollen med et firma af den i stk. 1 nævnte kategori af en anden fysisk eller juridisk person end den, der tidligere kontrollerede det, skal dets egenkapital være på mindst det beløb, der er angivet for det i artikel 5, stk. 1 og 3, artikel 6 og 9, undtagen ved den første overdragelse ved arv efter den 31. december 1995, med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse og i en periode på højst ti år efter, at den pågældende overdragelse fandt sted.

3.   Under visse særlige omstændigheder og med de kompetente myndigheders godkendelse behøver egenkapitalen i det selskab, der opstår i forbindelse med fusionen af to eller flere investeringsselskaber og/eller firmaer omfattet af artikel 6, ikke at nå op på det beløb, der er angivet for det i artikel 5, stk. 1 og 3, artikel 6 og 9. Så længe de niveauer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1 og 3, artikel 6 og 9 ikke er nået, må det nye firmas egenkapital dog ikke være mindre end de fusionerede firmaers samlede egenkapital på tidspunktet for fusionen.

4.   Egenkapitalen for investeringsselskaber og firmaer omfattet af artikel 6 må ikke falde til under det niveau, der er fastsat i artikel 5, stk. 1 og 3, artikel 6 og 9 samt stk. 1 og 3 i denne artikel.

Falder egenkapitalen til under det nævnte niveau, kan de kompetente myndigheder dog, når omstændighederne taler derfor, give sådanne foretagender en begrænset frist til at berigtige forholdene eller til at indstille deres virksomhed.

KAPITEL III

Handelsbeholdning

Artikel 11

1.   Et instituts handelsbeholdning består af alle positioner i finansielle instrumenter og råvarer, som instituttet besidder med henblik på handel eller for at afdække andre elementer i handelsbeholdningen og som enten skal være frie for begrænsende klausuler vedrørende deres handel eller kunne afdækkes.

2.   Positioner, der indehaves med en hensigt om at handle, er positioner, der forventes videresolgt på kort sigt, og/eller som tages for på kort sigt at få fordel af faktiske eller kortsigtede forskelle mellem købs- og salgspriser eller af andre pris- eller renteændringer. Begrebet »positioner« omfatter positioner i finansielle instrumenter, som et institut indehaver for egen regning, og positioner baseret på kundeservicering og market making.

3.   En hensigt om at handle skal baseres på strategier, politikker og procedurer, som instituttet har fastsat for at forvalte positionen eller porteføljen i overensstemmelse med bilag VII, del A.

4.   Institutterne skal oprette og vedligeholde systemer og kontrolforanstaltninger til forvaltning af deres handelsbeholdning i overensstemmelse med bilag VII, del B og D.

5.   Interne risikoafdækninger kan indgå i handelsbeholdningen, hvorefter bilag VII, del C, finder anvendelse.

KAPITEL IV

Egenkapital

Artikel 12

Ved »kerneegenkapital« forstås summen af litra a)-c) minus summen af litra i)-k) i artikel 57 i direktiv 2006/48/EF.

Kommissionen skal senest den 1. januar 2009 forelægge et passende forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af dette kapitel.

Artikel 13

1.   Med forbehold af stk. 2-5 i denne artikel og artikel 14-17 fastsættes investeringsselskabers og kreditinstitutters egenkapital i overensstemmelse med direktiv 2006/48./EF.

Endvidere finder første afsnit anvendelse på investeringsselskaber, som ikke er etableret i en af de selskabsformer, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (11).

2.   Som en fravigelse af stk. 1 kan de kompetente myndigheder tillade, at institutter, der skal opfylde kapitalkravene i artikel 21 og 28-32 og bilag I og III-VI, udelukkende med henblik herpå anvender en alternativ beregning af egenkapitalen. Ingen del af egenkapitalen kan samtidig anvendes til at opfylde andre kapitalkrav.

Denne alternative beregning omfatter de nedenfor i litra a), b) og c) nævnte elementer, bortset fra det i litra d) nævnte, idet de kompetente myndigheder frit kan træffe afgørelse om, hvorvidt dette sidstnævnte element skal fratrækkes eller ej:

a)

egenkapital som defineret i direktiv 2006/48/EF, idet nævnte direktivs artikel 57, litra l) til p), dog ikke gælder for de investeringsselskaber, som skal trække element d) fra summen af element a), b) og c)

b)

instituttets nettohandelsbeholdningsfortjeneste eksklusive alle forventede omkostninger eller udbytter, med fradrag af nettotab på dets øvrige aktiviteter, forudsat at ingen af disse beløb allerede er indregnet i litra a), i dette stykke som en af komponenterne i litra b) eller k), i artikel 57 i direktiv 2006/48/EF

c)

ansvarlig indskudskapital og/eller de i stk. 5 i denne artikel nævnte poster på de betingelser, der er anført i stk. 3 og 4 i denne artikel og i artikel 14, og

d)

illikvide aktiver som anført i artikel 15.

3.   Den ansvarlige indskudskapital, jf. stk. 2, andet afsnit, litra c), skal have en oprindelig løbetid på mindst to år. Den skal være fuldt indbetalt, og låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at gæld under nærmere angivne omstændigheder — bortset fra instituttets likvidation — skal tilbagetales inden den aftalte forfaldsdato, medmindre de kompetente myndigheder har givet deres godkendelse heraf. Hverken hovedstolen eller renterne af en sådan ansvarlig indskudskapital må tilbagebetales, hvis dette medfører, at instituttets egenkapital falder til under 100 % af instituttets samlede kapitalkrav.

Endvidere skal institutterne underrette de kompetente myndigheder om alle tilbagebetalinger af en sådan ansvarlig indskudskapital, så snart et instituts egenkapital falder til under 120 % af instituttets samlede kapitalkrav.

4.   Den ansvarlige indskudskapital, jf. stk. 2, andet afsnit, litra c), må ikke overstige 150 % af kerneegenkapitalen, som skal opfylde kapitalkravene beregnet i overensstemmelse med artikel 21 og artikel 28-32 og bilag I-VI og må kun nærme sig dette maksimum under særlige omstændigheder, som kan accepteres af de relevante myndigheder.

5.   De kompetente myndigheder kan tillade, at institutter erstatter den ansvarlige indskudskapital, som er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra c), med de komponenter, der er omhandlet i artikel artikel 57, litra d)-h), i direktiv 2006/48/EF.

Artikel 14

1.   De kompetente myndigheder kan tillade, at investeringsselskaber overskrider det i artikel 13, stk. 4, fastsatte loft for ansvarlig indskudskapital, hvis de ud fra et forsigtighedssynspunkt finder det forsvarligt, og forudsat at summen af denne ansvarlige indskudskapital og de i artikel 13, stk. 5, nævnte komponenter ikke overstiger 200 % af kerneegenkapitalen, der skal opfylde kapitalkravene beregnet i overensstemmelse med artikel 21 og artikel 28-32 og bilag I og III-VI, eller 250 % af samme beløb, hvis investeringsselskabet fratrækker de i artikel 13, stk. 2, litra d), nævnte aktiver ved beregningen af sin egenkapital.

2.   De kompetente myndigheder kan tillade, at et kreditinstitut overskrider det i artikel 13, stk. 4, nævnte loft for den ansvarlige indskudskapital, hvis de ud fra et forsigtighedssynspunkt finder det forsvarligt, og forudsat at summen af denne ansvarlige indskudskapital og de i artikel 57, litra d)-h), i direktiv 2006/48/EF nævnte komponenter ikke overstiger 250 % af kerneegenkapitalen, der skal opfylde kapitalkravene beregnet i overensstemmelse med artikel 28-32 og bilag I og III-VI i nærværende direktiv.

Artikel 15

Illikvide aktiver, som nævnt i artikel 13, stk. 2, andet afsnit, litra d), omfatter:

a)

materielle anlægsaktiver undtagen i det omfang fast ejendom kan tillades at blive modregnet i de lån, de sikrer

b)

kapitalandele, herunder efterstillede tilgodehavender, i kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, som kan indgå i disse institutters egenkapital, medmindre de er fratrukket i henhold til artikel 57, litra l) til p), i direktiv 2006/48/EF eller i henhold til artikel 16, litra d), i nærværende direktiv

c)

ikke umiddelbart omsættelige kapitalandele og andre investeringer i andre virksomheder end kreditinstitutter og finansieringsinstitutter

d)

datterselskabers underskud

e)

indskud, bortset fra indskud, som kan kræves tilbagebetalt inden 90 dage, og eksklusive margenindbetalinger i forbindelse med futures eller optionskontrakter

f)

lån og andre udestående beløb, medmindre de forfalder inden 90 dage, og

g)

fysiske lagre, medmindre de allerede er undergivet kapitalkrav, der er mindst lige så strenge som kravene i artikel 18 og 20.

Med henblik på litra b) kan de kompetente myndigheder, såfremt der midlertidigt besiddes aktier i et kreditinstitut eller finansieringsinstitut som led i ydelsen af finansiel bistand med henblik på at omorganisere og redde dette institut, dispensere fra anvendelsen af denne artikel. De kan ligeledes give dispensation, når det drejer sig om aktier, der indgår i et investeringsselskabs handelsbeholdning.

Artikel 16

Investeringsselskaber, der indgår i en koncern omfattet af dispensationen i artikel 22, skal beregne deres egenkapital efter artikel 13-15 som følger:

a)

illikvide aktiver som nævnt i artikel 13, stk. 2, andet afsnit, litra d), skal fratrækkes

b)

den i artikel 13, stk. 2, litra a), nævnte undtagelse omfatter ikke de komponenter i artikel 57, litra l)-p), i direktiv 2006/48/EF, som et investeringsselskab besidder i virksomheder, der er omfattet af konsolideringen som defineret i artikel 2, stk. 1, i nærværende direktiv

c)

de i artikel 66, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2006/48/EF nævnte begrænsninger beregnes på grundlag af kerneegenkapitalen minus komponenterne i artikel 57, litra l)-p), i samme direktiv, som nævnt i litra b) i nærværende artikel, som indgår i de pågældende virksomheders kerneegenkapital, og

d)

de i litra c) i denne artikel nævnte komponenter i artikel 57, litra l)-p), i direktiv 2006/48/EF skal især med henblik på anvendelsen af artikel 13, stk. 4 og 5, og artikel 14 i nærværende direktiv trækkes fra kerneegenkapitalen og ikke fra den samlede sum af alle komponenter som foreskrevet i artikel 66, stk. 2, i direktiv 2006/48/EF.

Artikel 17

1.   Hvis et institut beregner risikovægtede engagementsværdier med henblik på bilag II i nærværende direktiv i overensstemmelse med artikel 84-89 i direktiv 2006/48/EF, gælder med henblik på den beregning, der er foreskrevet i bilag VII, del I, afsnit 4, i direktiv 2006/48/EF følgende:

a)

værdireguleringer for at tage højde for medkontrahentens kreditværdighed kan indgå i summen af værdireguleringer og hensættelser, der foretages med henblik på de engagementer, der er nævnt i bilag II, og

b)

med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse, og hvis der er taget behørig højde for medkontrahentens kreditrisiko ved værdiansættelsen af en position i handelsbeholdningen, er det forventede tab for medkontrahentens risikoeksponering lig med nul.

Med henblik på litra a) skal værdireguleringer for sådanne institutter ikke indgå i egenkapitalen, medmindre det er i overensstemmelse med dette stykke.

2.   Med henblik på denne artikel finder artikel 153 og 154 i direktiv 2006/48/EF anvendelse.

KAPITEL V

Afdeling 1

Dækning af risiko

Artikel 18

1.   Institutter skal råde over en egenkapital, der altid er større end eller lig med summen af følgende:

a)

kapitalkravene beregnet efter de metoder og optioner, der fremgår af artikel 28-32, og bilag I, II og VI og i givet fald bilag V for deres handelsbeholdningsaktiviteter, og

b)

kapitalkravene beregnet efter de metoder og optioner, der fremgår af bilag III og IV og i givet fald bilag V for deres samlede aktiviteter.

2.   Som en fravigelse af stk. 1 kan de kompetente myndigheder tillade, at institutter beregner kapitalkravene vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter efter artikel 75, litra a), i direktiv 2006/48/EF og punkt 6, 7, 8 og 9 i bilag II til nærværende direktiv, hvis handelsbeholdningsaktiviteterne opfylder følgende krav:

a)

de pågældende institutters handelsbeholdningsaktiviteter overstiger normalt ikke 5 % af deres samlede aktiviteter

b)

de samlede handelsbeholdningspositioner overstiger normalt ikke 15 mio. EUR

c)

institutternes handelsbeholdningsaktiviteter overstiger på intet tidspunkt 6 % af deres samlede aktiviteter, og deres samlede handelsbeholdningspositioner overstiger på intet tidspunkt 20 mio. EUR.

3.   De kompetente myndigheder kan med henblik på at vurdere handelsbeholdningsaktiviteternes andel af de samlede aktiviteter i stk. 2, litra a) og c), referere til enten størrelsen af de pågældende institutters balance- og ikke-balanceførte aktiviteter, resultatopgørelsen, egenkapitalen eller en kombination af disse parametre. Ved vurderingen af størrelsen af balance- og ikke-balanceførte aktiviteter ansættes gældsinstrumenter til deres markedsværdi eller pålydende værdi, aktier til markedsværdien og afledte instrumenter til den pålydende værdi eller markedsværdien af de underliggende instrumenter. Lange og korte positioner adderes uanset fortegn.

4.   Hvis et institut i en længere periode overskrider en af grænserne i stk. 2, litra a) og b), eller dem begge eller overskrider en af grænserne i stk. 2, litra c), eller dem begge, skal det opfylde kravene i stk. 1, litra a), for sine handelsbeholdningsaktiviteter og underrette de kompetente myndigheder herom.

Artikel 19

1.   Med henblik på punkt 14 i bilag I, kan gældsbeviser udstedt af kreditinstitutter opført i bilag I, tabel 1, når de lyder på og er finansieret i national valuta, efter de nationale myndigheders skøn tildeles en 0 % risikovægtning.

2.   Som en fravigelse af punkt 13 og 14 i bilag I kan medlemsstaterne i forbindelse med obligationer, der falder ind under bilag VI, del 1, punkt 69-70, i direktiv 2006/48/EF, fastsætte en koefficient for specifik risiko svarende til den koefficient for specifik risiko, der gælder for poster bestående af fordringer på kvalificerede emittenter med en tilsvarende restløbetid og nedsat i overensstemmelse med procentsatserne i bilag VI, del 1, punkt 71 i samme direktiv.

3.   Hvis en kompetent myndighed, jf. bilag I, punkt 52, godkender en kollektiv investeringsordning (CIU) i et tredjeland, kan en kompetent myndighed i en anden medlemsstat basere sig på denne godkendelse uden selv at foretage en vurdering.

Artikel 20

1.   Med forbehold af denne artikels stk. 2, 3 og 4 og nærværende direktivs artikel 34 finder kravene i artikel 75 i direktiv 2006/48/EF anvendelse på investeringsselskaber.

2.   Som en fravigelse af stk. 1 kan de kompetente myndigheder tillade, at investeringsselskaber, der ikke har tilladelse til at yde de investeringstjenester, der er nævnt i bilag I, afsnit A, punkt 3 og 6, i direktiv 2004/39/EF, råder over en egenkapital, der altid skal være større end eller lig med følgende:

a)

summen af kapitalkravene i artikel 75, litra a)-c), i direktiv 2006/48/EF, og

b)

det beløb, der er fastsat i artikel 21 i nærværende direktiv.

3.   Som en fravigelse af stk. 1 kan de kompetente myndigheder tillade, at investeringsselskaber, der har en startkapital som fastsat i artikel 9, men som falder inden for følgende kategorier, råder over en egenkapital, der altid er større end eller lig med summen af kapitalkravene beregnet i overensstemmelse med kravene i artikel 75, litra a)-c), i direktiv 2006/48/EF, og de beløb, der er fastsat i nærværende direktivs artikel 21:

a)

investeringsselskaber, der handler for egen regning udelukkende for at udføre en ordre for en kundes regning eller for at få adgang til et clearing- eller afregningssystem eller en anerkendt børs, når de optræder som agent eller udfører en kundes ordre, og

b)

investeringsselskaber

i)

der ikke forvalter kunders penge eller værdipapirer

ii)

der kun handler for egen regning

iii)

der ikke har eksterne kunder

iv)

når ansvaret for gennemførelsen og afregningen af deres »transaktioner« ligger hos en clearinginstitution og er garanteret af denne.

4.   De investeringsselskaber, der er nævnt i stk. 2 og 3, er underkastet alle de øvrige bestemmelser vedrørende operationelle risici som fastsat i bilag V i direktiv 2006/48/EF.

5.   Artikel 21 finder kun anvendelse på investeringsselskaber, som stk. 2 eller stk. 3 eller artikel 46, finder anvendelse på, og efter de bestemmelser, der er fastsat deri.

Artikel 21

Investeringsselskaber skal have en egenkapital svarende til en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger.

De kompetente myndigheder kan tilpasse dette krav i tilfælde af en væsentlig ændring i selskabets virksomhed siden det foregående år.

Har selskabet endnu ikke gennemført et års aktivitet inklusive den dag, det startede aktiviteterne, kræves der dækning svarende til en fjerdedel af de faste omkostninger, der figurerer i aktivitetsplanen, medmindre de kompetente myndigheder kræver denne plan tilpasset.

Afdeling 2

Anvendelse af kapitalkrav på et konsolideret grundlag

Artikel 22

1.   De kompetente myndigheder, der har til opgave at udøve tilsyn på et konsolideret grundlag med koncerner, der er omfattet af artikel 2, kan i konkrete tilfælde beslutte at afstå fra at anerkende de konsoliderede kapitalkrav, forudsat at:

a)

alle investeringsselskaber i EU i en sådan koncern anvender den i artikel 16 anførte beregning af egenkapital

b)

alle investeringsselskaber i en sådan koncern falder ind under kategorierne i artikel 20, stk. 2 og 3,

c)

alle investeringsselskaber i EU i en sådan koncern opfylder hver især kravene i artikel 18 og 20 og samtidig i egenkapitalen fratrækker alle eventualforpligtelser i forhold til investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville være omfattet, og

d)

alle finansielle holdingselskaber, der er finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat for et investeringsselskab i en sådan koncern, har mindst samme kapital, som her er defineret som summen af litra a) til litra h) i artikel 57 i direktiv 2006/48/EF, som summen af den fulde bogførte værdi af den samlede kapital, efterstillede tilgodehavender og instrumenter som nævnt i artikel 57 i samme direktiv i investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, der ellers ville være omfattet, og de samlede eventualforpligtelser i forhold til investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, der ellers ville være omfattet.

Hvis kriterierne i første afsnit er opfyldt, skal alle investeringsselskaber i EU have indført systemer til overvågning og kontrol af kapital- og finansieringskilderne for alle finansielle holdingselskaber, investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder i koncernen.

2.   Som en fravigelse af stk. 1 kan de kompetente myndigheder tillade, at finansielle holdingselskaber, der er finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat for et investeringsselskab i en sådan koncern, benytter en værdiansættelse, der er lavere end den værdi, der er beregnet efter stk. 1, litra d), men ikke lavere end summen af de krav, der er fastsat i artikel 18 og 20 for hvert enkelt investeringsselskab, finansieringsinstitut, porteføljeadministrationsselskab og accessoriske servicevirksomhed, der ellers ville være omfattet, og de samlede eventualforpligtelser i forhold til investeringsselskaber, finansieringsinstitutter porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, der ellers ville være omfattet. Med henblik på dette stykke er kapitalkravene for investeringsselskaber fra tredjelande, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder et teoretisk kapitalkrav.

Artikel 23

De kompetente myndigheder skal forlange, at investeringsselskaber i en koncern, som er fritaget i henhold til artikel 22, skal underrette dem om de risici, herunder risici i forbindelse med sammensætningen af og kilderne til deres kapital og finansiering, der vil kunne skade investeringsselskabernes finansielle situation. Finder de kompetente myndigheder herefter, at investeringsselskabernes finansielle situation ikke er tilstrækkelig beskyttet, skal de forlange, at selskaberne træffer relevante foranstaltninger, herunder om nødvendigt begrænsning af kapitaloverførsel fra sådanne investeringsselskaber til andre enheder i koncernen.

Når de kompetente myndigheder fritager selskaberne for pligten til tilsyn på et konsolideret grundlag i henhold til artikel 22, skal de træffe andre passende foranstaltninger til kontrol med risiciene, dvs. store engagementer, i hele koncernen, herunder også i de foretagender, der ikke er beliggende i en medlemsstat.

Når de kompetente myndigheder afstår fra at anvende kapitalkrav på et konsolideret grundlag i henhold til artikel 22, finder kravene i artikel 123 og kapitel 5 i afsnit V, i direktiv 2006/48/EF anvendelse i hvert enkelt tilfælde, og kravene i artikel 124 i samme direktiv skal finde anvendelse på tilsynet med investeringsselskaber i hvert enkelt tilfælde.

Artikel 24

1.   Som en fravigelse af artikel 2, stk. 2, kan de kompetente myndigheder fritage investeringsselskaber fra de i nævnte artikel fastsatte konsoliderede kapitalkrav, forudsat at alle investeringsselskaber i koncernen er investeringsselskaber som omhandlet i artikel 20, stk. 2, og koncernen ikke omfatter kreditinstitutter.

2.   Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, skal et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat råde over en konsolideret egenkapital, der altid er større end eller lig med det største af nedenstående to beløb beregnet på grundlag af moderinvesteringsselskabets konsoliderede finansielle situation og i overensstemmelse med afdeling 3 i dette kapitel:

a)

summen af kapitalkravene i artikel 75, litra a)-c) i direktiv 2006/48/EF, og

b)

det beløb der er fastsat i artikel 21 i nærværende direktiv.

3.   Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, skal et investeringsselskab kontrolleret af et finansielt holdingselskab råde over en konsolideret egenkapital, der altid er større end eller lig med det største af nedenstående to beløb, beregnet på grundlag af det finansielle holdingselskabs konsoliderede finansielle situation og i overensstemmelse med afdeling 3 i dette kapitel:

a)

summen af kapitalkravene i artikel 75, litra a)-c), i direktiv 2006/48/EF

b)

det beløb, der er fastsat i artikel 21 i nærværende direktiv.

Artikel 25

Som en fravigelse af artikel 2, stk. 2, kan de kompetente myndigheder fritage investeringsselskaber fra de i nævnte artikel fastsatte konsoliderede kapitalkrav, forudsat at alle investeringsselskaber i koncernen er investeringsselskaber som omhandlet i artikel 20, stk. 2 og 3, og koncernen ikke omfatter kreditinstitutter.

Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, skal et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat råde over en konsolideret egenkapital, der altid er større end eller lig med summen af kapitalkravene i artikel 75, litra a)-c), i direktiv 2006/48/EF, og det beløb, der er fastsat i artikel 21 i nærværende direktiv, beregnet på grundlag af moderinvesteringsselskabets konsoliderede finansielle situation og i overensstemmelse med afdeling 3 i dette kapitel.

Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, skal et investeringsselskab kontrolleret af et finansielt holdingselskab råde over en konsolideret egenkapital, der altid er større end eller lig med summen af kapitalkravene i artikel 75, litra a)-c), i direktiv 2006/48/EF, og det beløb, der er fastsat i artikel 21 i nærværende direktiv, beregnet på grundlag af det finansielle holdingselskabs konsoliderede finansielle situation og i overensstemmelse med afdeling 3 i dette kapitel.

Afdeling 3

Beregning af konsoliderede kapitalkrav

Artikel 26

1.   Udøves den i artikel 22 omhandlede ret til at indrømme fritagelse ikke, kan de kompetente myndigheder, med henblik på beregning af kapitalkravene i bilag I og V og engagementerne med kunder i artikel 28-32 og bilag VI på konsolideret grundlag, tillade, at positioner i ét instituts handelsbeholdning modregnes i positioner i et andet instituts handelsbeholdning efter reglerne i artikel 28-32 i bilag I, V og VI.

Herudover kan de kompetente myndigheder tillade, at valutapositioner i ét institut modregnes i valutapositioner i et andet institut i overensstemmelse med reglerne i bilag III og/eller V. De kan desuden tillade, at råvarepositioner i ét institut modregnes i råvarepositioner i et andet institut i overensstemmelse med reglerne i bilag IV og/eller V.

2.   De kompetente myndigheder kan tillade modregning af handelsbeholdning og henholdsvis valuta- og råvarepositioner i foretagender, der er hjemmehørende i tredjelande, hvis de nedenfor anførte betingelser er opfyldt samtidig:

a)

sådanne foretagender er godkendt af myndighederne i et tredjeland og er i overensstemmelse med definitionen af et kreditinstitut i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF eller er anerkendte investeringsselskaber fra tredjelande

b)

sådanne foretagender opfylder på individuel basis kapitalkrav svarende til dem, der er omhandlet i dette direktiv, og

c)

der findes ikke i de pågældende tredjelande bestemmelser, der i væsentlig grad kan have indflydelse på overførsel af midler inden for koncernen.

3.   De kompetente myndigheder kan også tillade modregning som beskrevet i stk. 1 mellem institutter i en koncern, der er godkendt i den pågældende medlemsstat, under forudsætning af:

a)

at der er en tilfredsstillende kapitalfordeling inden for koncernen, og

b)

at de forskrifter, love eller kontraktmæssige bestemmelser, der gælder for institutterne, sikrer gensidig økonomisk støtte inden for koncernen.

4.   Desuden kan de kompetente myndigheder tillade modregning som beskrevet i stk. 1 mellem institutter i en koncern, der opfylder betingelserne i stk. 3, og et institut i samme koncern, der er godkendt i en anden medlemsstat, hvis dette institut har pligt til at opfylde kapitalkravene i artikel 18, 20 og 28 på individuelt grundlag.

Artikel 27

1.   Når egenkapitalen skal beregnes på konsolideret grundlag, finder artikel 65 i direktiv 2006/48/EF anvendelse.

2.   De kompetente myndigheder, der udøver tilsyn på et konsolideret grundlag, kan ved beregningen af den konsoliderede egenkapital tage hensyn til de særlige definitioner af egenkapital i kapitel IV, der gælder for de berørte institutter.

Afdeling 4

Overvågning af og kontrol med store engagementer

Artikel 28

1.   Institutter overvåger og kontrollerer deres store engagementer i overensstemmelse med artikel 106-118 i direktiv 2006/48/EF.

2.   Som en fravigelse af stk. 1 overvåger og kontrollerer de institutter, der beregner kapitalkravene for deres handelsbeholdningsaktiviteter efter bilag I og II og i givet fald bilag V til nærværende direktiv, deres store engagementer i overensstemmelse med artikel 106-118 i direktiv 2006/48/EF med de ændringer, der er fastlagt i artikel 29-32 i nærværende direktiv.

3.   Senest den 31. december 2007 skal Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne afdeling sammen med eventuelle passende forslag.

Artikel 29

1.   De handelsbeholdningsrelaterede engagementer, som er indgået med enkelte kunder, beregnes ved at lægge nedenstående sammen:

a)

forskellen — hvis den er positiv — mellem instituttets lange og korte positioner i alle finansielle instrumenter, som er udstedt af den pågældende kunde, idet nettopositionen i hvert af de forskellige instrumenter beregnes efter metoderne i bilag I

b)

nettoengagementet i tilfælde af deltagelse i emission af gælds- og aktieinstrumenter, og

c)

engagementer, der skyldes transaktioner, aftaler og kontrakter som omhandlet i bilag II med den pågældende kunde, idet sådanne engagementer beregnes på den måde, der er fastsat i nævnte bilag, hvad angår værdien af engagementerne.

Med henblik på litra b) beregnes nettoengagementet ved at fradrage de emissionspositioner, som tredjemand har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage på grundlag af en formel aftale, nedsat med de faktorer, der er omhandlet i punkt 41 i bilag I.

Med henblik på litra b), og indtil en yderligere samordning har fundet sted, skal de kompetente myndigheder kræve, at institutterne indfører systemer til overvågning og kontrollering af deres emissionsengagementer i tiden fra afgivelsen af den oprindelige forpligtelse til den første hverdag på grundlag af arten af de risici, som de påtager sig på de pågældende markeder.

Med henblik på litra c) er artikel 84-89 i direktiv 2006/48/EF ikke omfattet af referencen i punkt 6 i bilag II til nærværende direktiv.

2.   De handelsbeholdningsrelaterede engagementer indgået med grupper af indbyrdes forbundne kunder beregnes ved at addere engagementerne med de enkelte kunder i en gruppe som i punkt 1.

Artikel 30

1.   De samlede engagementer indgået med enkelte kunder eller grupper af indbyrdes forbundne kunder beregnes ved at addere de handelsbeholdningsrelaterede engagementer og de ikke-handelsbeholdningsrelaterede engagementer under hensyn til artikel 112-117 i direktiv 2006/48/EF.

Med henblik på at beregne engagementer, der indgår i deres aktiviteter uden for handelsbeholdningen, skal institutterne sætte engagementer i forbindelse med aktiver, som er fratrukket egenkapitalen i henhold til artikel 13, stk. 2, afsnit 2, litra d), til nul.

2.   Institutternes samlede engagementer indgået med enkelte kunder og grupper af indbyrdes forbundne kunder, som beregnet i punkt 4, skal indberettes i overensstemmelse med artikel 110 i direktiv 2006/48/EF.

Bortset fra genkøbsaftaler, udlån eller indlån i værdipapirer eller råvarer skal beregningen af store engagementer indgået med enkelte kunder og grupper af indbyrdes forbundne kunder med henblik på indberetning ikke omfatte anerkendelse af kreditrisikoreducerende teknikker.

3.   Summen af engagementer indgået med en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder efter stk. 1 skal begrænses i overensstemmelse med artikel 111-117 i direktiv 2006/48/EF.

4.   Som en fravigelse af stk. 3 kan de kompetente myndigheder tillade, at aktivposter, der repræsenterer fordringer på og andre engagementer indgået med anerkendte investeringsselskaber fra tredjelande og anerkendte clearinginstitutter samt børser, der handler med finansielle instrumenter, behandles på samme måde som fordringer på og andre engagementer indgået med kreditinstitutter i henhold til artikel 113, stk. 3, nr. i), artikel 115, stk. 2, og artikel 116 i direktiv 2006/48/EF.

Artikel 31

De kompetente myndigheder kan tillade, at de grænser, som er fastsat i artikel 111-117 i direktiv 2006/48/EF, overskrides, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

ikke-handelsbeholdningsrelaterede engagementer over for den pågældende kunde eller gruppe af kunder overstiger ikke de fastsatte grænser i artikel 111-117 i direktiv 2006/48/EF, der beregnes med reference til egenkapitalen som defineret i samme direktiv, således at overskridelsen alene vedrører handelsbeholdningen

b)

instituttet opfylder et supplerende kapitalkrav med hensyn til overskridelsen af grænserne i artikel 111, stk. 1 og 2, i direktiv 2006/48/EF beregnet i overensstemmelse med bilag VI i samme direktiv

c)

handelsbeholdningsengagementet over for den pågældende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder overstiger ikke 500 % af instituttets egenkapital, når der er gået ti dage eller mindre siden overskridelsen

d)

overskridelser, der har varet i mere end ti dage, overstiger ikke tilsammen 600 % af instituttets egenkapital, og

e)

institutter indberetter hver tredje måned alle de tilfælde, hvor grænserne i artikel 111, stk. 1 og 2, i direktiv 2006/48/EF er blevet overskredet i de seneste tre måneder, til de kompetente myndigheder.

I forhold til litra e) indberettes for hvert tilfælde, hvor grænserne er blevet overskredet, overskridelsens omfang og navnet på den pågældende kunde.

Artikel 32

1.   De kompetente myndigheder indfører procedurer for at forhindre, at institutterne bevidst undgår de supplerende kapitalkrav, som de ellers skulle opfylde for engagementer, der overstiger grænserne i artikel 111, stk. 1 og 2, i direktiv 2006/48/EF, når disse overskridelser har varet i mere end ti dage, ved midlertidigt at overføre de pågældende engagementer til et andet selskab, inden for samme koncern eller ej, og/eller ved at foretage kunstige transaktioner for at ophæve engagementet i tidagesperioden og indgå et nyt engagement.

De kompetente myndigheder giver Rådet og Kommissionen meddelelse om disse procedurer.

Institutterne skal anvende systemer, som sikrer, at overførsler med den virkning, der er nævnt i første afsnit, straks indberettes til de kompetente myndigheder.

2.   De kompetente myndigheder kan tillade institutter, som har tilladelse til at anvende den alternative beregning af egenkapital ifølge artikel 13, stk. 2, at anvende denne beregning i forbindelse med artikel 30, stk. 2 og stk. 3, og artikel 31, forudsat at de pågældende institutter pålægges at opfylde samtlige forpligtelser i artikel 110-117 i direktiv 2006/48/EF, med hensyn til ikke-handelsbeholdningsrelaterede engagementer ved at anvende egenkapital som defineret i samme direktiv.

Afdeling 5

Værdiansættelse af positioner med henblik på indberetning

Artikel 33

1.   For alle positioner i handelsbeholdningen skal der foretages en risikodækkende værdiansættelse som anført i bilag VII, del B. Ifølge disse regler skal institutterne sikre, at værdien for hver enkelt position i handelsbeholdningen på korrekt vis afspejler den gældende markedsværdi. Førstnævnte værdi skal være forholdsvis sikker under hensyntagen til positionernes dynamiske karakter, tilsynskravene og kapitalkravenes funktionsmåde og formål i forhold til positionerne i handelsbeholdningen.

2.   Positionerne i handelsbeholdningen skal værdiansættes mindst én gang dagligt.

3.   Foreligger der ikke let tilgængelige markedsværdier, kan de kompetente myndigheder fritage institutterne fra kravet i stk. 1 og 2 og forlange, at de anvender andre værdiansættelsesmetoder, når blot disse i tilstrækkeligt omfang er baseret på et forsigtighedsprincip og er godkendt af de kompetente myndigheder.

Afdeling 6

Risikostyring og vurdering af kapital

Artikel 34

De kompetente myndigheder skal kræve, at alle investeringsselskaber ud over at opfylde kravene i artikel 13 i direktiv 2004/39/EF også opfylder kravene i artikel 22 og 123 i direktiv 2006/48/EF, med forbehold af bestemmelserne om anvendelsesomfang i sidstnævnte direktivs artikel 68-73.

Afdeling 7

Indberetningspligt

Artikel 35

1.   Medlemsstaterne kræver, at investeringsselskaber og kreditinstitutter giver hjemlandets kompetente myndigheder alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om de regler, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, er overholdt. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at institutternes interne kontrol og administrative og regnskabsmæssige praksis gør det muligt til hver en tid at kontrollere, om de overholder reglerne.

2.   Investeringsselskaber foretager indberetning til de kompetente myndigheder på den måde, der foreskrives af disse myndigheder, mindst en gang om måneden for selskaber, der er omhandlet i artikel 9, mindst hver tredje måned for de selskaber, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, og mindst hver sjette måned for de selskaber, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3.

3.   Uanset stk. 2 skal de investeringsselskaber, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, og artikel 9, kun indgive oplysningerne på konsolideret eller delkonsolideret grundlag hver sjette måned.

4.   Kreditinstitutter skal på den af de kompetente myndigheder foreskrevne måde foretage indberetning med samme hyppighed som deres indberetning i henhold til direktiv 2006/48/EF.

5.   De kompetente myndigheder kræver, at institutterne straks indberetter tilfælde, hvor deres medkontrahenter i genkøbs- og omvendte genkøbsaftaler eller i transaktioner angående udlån og indlån af værdipapirer og råvarer misligholder deres forpligtelser.

KAPITEL VI

Afdeling 1

Kompetente myndigheder

Artikel 36

1.   Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der har kompetence til at varetage de i dette direktiv fastsatte opgaver. De underretter Kommissionen herom med angivelse af en eventuel kompetencefordeling.

2.   De kompetente myndigheder skal være offentlige myndigheder eller organer, der er offentligt anerkendt i henhold til national lov eller af offentlige myndigheder som en del af tilsynsordningen i den pågældende medlemsstat.

3.   De kompetente myndigheder tillægges alle de beføjelser, der er nødvendige til udførelsen af deres hverv, især for så vidt angår tilsyn med sammensætningen af handelsbeholdningen.

Afdeling 2

Tilsyn

Artikel 37

1.   Afsnit V, kapitel 4, i direktiv 2006/48/EF finder tilsvarende anvendelse på tilsyn med investeringsselskaber i overensstemmelse med følgende:

a)

henvisninger til artikel 6 i direktiv 2006/48/EF skal forstås som henvisninger til artikel 5 i direktiv 2004/39/EF

b)

henvisninger til artikel 22 og 123 i direktiv 2006/48/EF skal forstås som henvisninger til artikel 34 i nærværende direktiv

c)

henvisninger til artikel 44-52 i direktiv 2006/48/EF skal forstås som henvisninger til artikel 54 og 58 i direktiv 2004/39/EF.

Hvis et finansielt moderholdingselskab i EU har både et kreditinstitut og et investeringsselskab som datterselskab, finder afsnit V, kapitel 4, i direktiv 2006/48/EF anvendelse på tilsynet med institutter, som hvis henvisningerne til kreditinstitutter var henvisninger til institutter.

2.   Kravene i artikel 129, stk. 2, i direktiv 2006/48/EF finder også anvendelse, hvad angår anerkendelsen af institutternes interne modeller i henhold til bilag V i nærværende direktiv, hvis ansøgningen indgives af et moderkreditinstitut i EU og dets datterselskaber eller af et moderinvesteringsselskab i EU og dets datterselskaber eller i fællesskab af et finansielt moderholdingselskabs datterselskaber i EU.

Perioden til anerkendelse som nævnt i første afsnit er på seks måneder.

Artikel 38

1.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder arbejder snævert sammen med henblik på varetagelse af deres opgaver i henhold til nærværende direktiv, navnlig når der ydes investeringsservice som led i den frie udveksling af tjenesteydelser eller ved oprettelse af filialer.

De kompetente myndigheder giver efter anmodning hinanden alle de oplysninger, der vil kunne lette tilsynet med overholdelsen af kravene til institutters kapitalgrundlag og navnlig overholdelsen af reglerne i nærværende direktiv.

2.   Al udveksling af oplysninger vedrørende investeringsselskaber mellem de kompetente myndigheder i henhold til nærværende direktiv er undergivet følgende regler om tavshedspligt:

a)

for investeringsselskabers vedkommende reglerne i artikel 54 og 58 i direktiv 2004/39/EF, og

b)

for kreditinstitutters vedkommende reglerne i artikel 44-52 i direktiv 2006/48/EF.

KAPITEL VII

Oplysningspligt

Artikel 39

Kravene i afsnit V, kapitel V, i direktiv 2006/48/EF finder anvendelse på investeringsselskaber.

KAPITEL VIII

Afdeling 1

Artikel 40

Med henblik på beregningen af minimumskapitaldækning for medkontrahentsrisiko ifølge nærværende direktiv og beregningen af minimumskapitalkravet for kreditrisiko ifølge direktiv 2006/48/EF, og uden at det berører bestemmelserne i punkt6 i bilag III til samme direktiv, skal engagementer indgået med anerkendte investeringsselskaber i tredjelande og engagementer med anerkendte clearinginstitutioner og børser behandles som engagementer med institutter.

Afdeling 2

Gennemførelsesbeføjelser

Artikel 41

1.   Kommissionen træffer beslutning om tekniske tilpasninger på følgende områder i overensstemmelse med proceduren i artikel 42, stk. 2:

a)

tydeliggørelse af definitionerne i artikel 3 for at sikre ensartet gennemførelse af direktivet

b)

tydeliggørelse af definitionerne i artikel 3 for at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder

c)

tilpasning af størrelsen af den startkapital, der foreskrives i artikel 5-9 og beløbene i artikel 18, stk. 2, for at tage hensyn til den økonomiske og monetære udvikling

d)

tilpasning af kategorierne for investeringsselskaber i artikel 20, stk. 2 og 3, for at tage hensyn til udviklingen på kapitalmarkederne

e)

tydeliggørelse af det krav, der er fastsat i artikel 21, for at sikre en ensartet anvendelse af direktivet

f)

ensretning af terminologien og definitionerne i overensstemmelse med senere udstedte retsakter om institutter og dertil knyttede emner

g)

tilpasning af de tekniske bestemmelser i bilag I til VII som følge af udviklingen på kapitalmarkederne, risikomåling og i forbindelse med regnskabsstandarder og krav, som tager hensyn til Fællesskabets lovgivning, eller som vedrører konvergens i tilsynspraksis, eller

h)

tekniske tilpasninger for at tage hensyn til resultatet af den i artikel 65, stk. 3, i direktiv 2004/39/EF omhandlede revision.

2.   Ingen af de vedtagne gennemførelsesbestemmelser må føre til en ændring af de grundlæggende bestemmelser i dette direktiv.

Artikel 42

1.   Kommissionen bistås af Det Europæiske Bankudvalg, der er nedsat i henhold til Kommissionens afgørelse 2004/10/EF af 5. november 2003 (12) (i det følgende benævnt »udvalget«).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes proceduren i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 7, stk. 3, og artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3.   Med forbehold af gennemførelsesbestemmelser, der allerede er vedtaget, suspenderes ved udløbet af en toårsperiode efter vedtagelsen af dette direktiv og senest den 1. april 2008, anvendelsen af de bestemmelser i nærværende direktiv, der kræver vedtagelse af tekniske regler, ændringer og afgørelser efter proceduren i stk. 2. På forslag fra Kommissionen kan Europa-Parlamentet og Rådet forlænge anvendelsen af de pågældende bestemmelser efter proceduren i traktatens artikel 251, og med henblik herpå tager de dem op til vurdering inden udløbet af den frist eller inden den dato, der er nævnt i nærværende stykke alt efter hvilket tidspunkt, der indtræder først.

4.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Afdeling 3

Overgangsbestemmelser

Artikel 43

I overensstemmelse med artikel 2 og kapitel V, afdeling 2 og 3, i nærværende direktiv finder artikel 152, stk. 1-7, i direktiv 2006/48/EF anvendelse på investeringsselskaber i forbindelse med beregning af risikovægtede engagementsbeløb med henblik på bilag II i nærværende direktiv, i overensstemmelse med artikel 84-89 i direktiv 2006/48/EF eller i forbindelse med anvendelse af metoderne med avanceret måling (Advanced Measurement Approaches (AMA)), jf. artikel 105 i samme direktiv til beregning af kapitalkrav for operationelle risici.

Artikel 44

Indtil den 31. december 2012 kan medlemsstaterne for investeringsselskaber, hvis relevante indikator for forretningsområdet »handel og salg« udgør mindst 50 % af summen af de relevante indikatorer for alle deres forretningsområder i overensstemmelse med artikel 20 i nærværende direktiv og bilag X, del 2, punkt 1-4 i direktiv 2006/48/EF, anvende en procentsats på 15 % på forretningsområdet »handel og salg«.

Artikel 45

1.   Kompetente myndigheder kan tillade investeringsselskaber at overskride grænserne for store engagementer i artikel 111 i direktiv 2006/48/EF. Investeringsselskaberne behøver ikke medtage sådanne overskridelser i deres beregning af kapitalkrav, der overskrider sådanne grænser, jf. artikel 75, litra b) i samme direktiv. Dette skøn kan udøves indtil den 31. december 2010 eller til den dato, hvor eventuelle ændringer vedrørende behandlingen af store engagementer i henhold til artikel 119 i direktiv 2006/48/EF træder i kraft, alt efter hvilken dato, der indtræffer først. For at kunne udøve dette skøn skal betingelse a) til d) være opfyldt:

a)

Investeringsselskabet yder investeringsservice eller udøver investeringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i bilag I, afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10 i direktiv 2004/39/EF

b)

Investeringsselskabet yder ikke en sådan investeringsservice eller udøver ikke sådanne investeringsaktiviteter for eller på vegne af detailkunder

c)

Overskridelse af de i første afsnit omhandlede grænser vedrører tilgodehavender i forbindelse med kontrakter, der er finansielle instrumenter som anført i litra a), og som vedrører råvarer eller basisværdier ifølge bilag 1, afsnit C, punkt 10 i direktiv 2004/39/EF og beregnes i overensstemmelse med bilag III og IV i direktiv 2006/48/EF eller vedrører engagementer i forbindelse med kontrakter vedrørende levering af råvarer eller emissionsrettigheder, og

d)

Investeringsselskabet har en dokumenteret strategi for forvaltning af og især kontrol med og begrænsning af risici i forbindelse med koncentration af engagementer. Investeringsselskabet skal straks underrette de kompetente myndigheder om denne strategi og om alle væsentlige ændringer heri. Investeringsselskabet skal træffe passende foranstaltninger til at sikre en løbende overvågning af låneres kreditværdighed i forhold til deres indvirkning på koncentrationsrisikoen. Disse foranstaltninger skal gøre det muligt for investeringsselskabet at reagere hensigtsmæssigt og tilstrækkelig hurtigt på enhver forringelse af denne kreditværdighed.

2.   Hvis et investeringsselskab overskrider de interne grænser, der er fastsat efter den i stk. 1, litra d) omhandlede strategi, skal det straks underrette den kompetente myndighed om omfanget og arten af overskridelsen og om medkontrahenten.

Artikel 46

Som en fravigelse af artikel 20, stk. 1, kan de kompetente myndigheder indtil den 31. december 2011 i hvert enkelt tilfælde vælge ikke at lade kapitalkravene i artikel 75, litra d), i direktiv 2006/48/EF finde anvendelse på investeringsselskaber, der ikke er omfattet af artikel 20, stk. 2 og 3, hvis handelsbeholdningspositioner aldrig overstiger 50 mio. EUR, og hvis gennemsnitlige antal relevante ansatte ikke overstiger 100 i løbet af regnskabsåret.

Sådanne investeringsselskaber behandles på følgende måde. Kapitalkravene skal mindst være lavere end:

a)

de kapitalkrav, der er fastsat i litra d) i artikel 75 i direktiv 2006/48/EF og

b)

12/88 af det højeste af følgende beløb:

i)

summen af de kapitalkrav, der er fastsat i artikel 75, litra a) til c), i direktiv 2006/48/EF og

ii)

det beløb, der er fastsat i artikel 21, uanset artikel 20, stk. 5

Hvis litra b) finder anvendelse, skal der foretages en trinvis forhøjelse mindst en gang om året.

Anvendelsen af denne fravigelse må ikke resultere i, at det generelle niveau for kapitalkrav til et investeringsselskab nedsættes, sammenholdt med de krav, der gælder den 31. december 2006, medmindre en sådan nedsættelse ud fra et forsigtighedssynspunkt er begrundet i en nedskæring af investeringsselskabets aktiviteter.

Artikel 47

Indtil den 31. december 2009 eller en tidligere dato, der fastsættes af de kompetente myndigheder i hvert enkelt tilfælde, kan de institutter, som har fået anerkendt en model for specifik risiko inden den 1. januar 2007 i overensstemmelse med bilag V, punkt 1, med hensyn til denne givne anerkendelse, behandle punkt 4 og 8 i bilag V i direktiv 93/6/EØF i den form, som de havde forud for den 1. januar 2007.

Artikel 48

1.   De bestemmelser om kapitalkrav, der er fastsat i nærværende direktiv og direktiv 2006/48/EF, finder ikke anvendelse for investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i bilag I, afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10 i direktiv 2004/39/EF, og som ikke var omfattet af direktiv 93/22/EØF (13) den 31. december 2006. Denne undtagelse gælder indtil den 31. december 2010 eller den dato, hvor eventuelle ændringer i henhold til stk. 2 og 3, træder i kraft, alt efter hvilken dato, der indtræffer først.

2.   Som en del af den i artikel 65, stk. 3, i direktiv 2004/39/EF fastsatte revision forelægger Kommissionen efter en offentlig høring og på baggrund af drøftelser med de kompetente myndigheder en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende:

a)

en hensigtsmæssig ordning for tilsyn med investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i bilag I, afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10 i direktiv 2004/39/EF og

b)

det ønskværdige i at ændre direktiv 2004/39/EF for at skabe en ny kategori af investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i bilag I, afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10 i direktiv 2004/39/EF og som vedrører energiforsyning (herunder elektricitet, kul, gas og olie).

3.   På grundlag af den i stk. 2 omhandlede rapport kan Kommissionen forelægge forslag om ændring af dette direktiv og direktiv 2006/48/EF.

Afdeling 4

Afsluttende bestemmelser

Artikel 49

1.   Medlemsstaterne skal senest den 31. december 2006 vedtage og offentliggøre de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 2, 3, 11, 13, 17, 18, 19, 20, 22, 23, 24, 25, 29, 30, 33, 34, 35, 37, 39, 40, 41, 43, 44 og 50 samt bilag I, II, III, V og VII. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser og en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og nærværende direktiv.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2007.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til nærværende direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af nærværende direktiv.

Artikel 50

1.   Artikel 152, stk. 8-14, i direktiv 2006/48/EF finder tilsvarende anvendelse på nærværende direktiv med forbehold af følgende bestemmelser, der finder anvendelse, når skønsbeføjelsen i artikel 152, stk. 8, i direktiv 2006/48/EF udøves:

a)

henvisninger i bilag II, punkt 7, i nærværende direktiv til direktiv 2006/48/EF gælder som henvisninger til direktiv 2000/12/EF i den form, det havde før den 1. januar 2007, og

b)

bilag II, punkt 4, i nærværende direktiv finder anvendelse i den form, det havde før den 1. januar 2007.

2.   Artikel 157, stk. 2, i direktiv 2006/48/EF finder tilsvarende anvendelse med henblik på artikel 18 og 20 i nærværende direktiv.

Artikel 51

Senest den 1. januar 2011 vurderer Kommissionen anvendelsen af nærværende direktiv og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med eventuelle ændringsforslag.

Artikel 52

Direktiv 93/6/EØF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag VIII, del A, ophæves, dog uden at medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VIII, del B, anførte frister for gennemførelse i national lovgivning berøres heraf.

Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag IX.

Artikel 53

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 54

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. juni 2006

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

J. BORRELL FONTELLES

På Rådets vegne

Formand

H. WINKLER


(1)  EUT C 234 af 22.9.2005, s. 8.

(2)  EUT C 52 af 2.3.2005, s. 37

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 28.9.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 7.6.2006.

(4)  EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9).

(5)  EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.

(6)  EUT: Indsæt nr. 1 og dato.

(7)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8)  EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 115.

(9)  EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.

(10)  EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.

(11)  EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF (EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16).

(12)  EUT L 3 af 7.1.2004, s. 36.

(13)  Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27). Senest ændret ved direktiv 2002/87/EF.


BILAG I

BEREGNING AF KAPITALKRAV VED POSITIONSRISIKO

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Beregning af nettopositioner

1.

Overskuddet af instituttets lange (korte) positioner i forhold til dets korte (lange) positioner i samme aktier, gældsinstrumenter og konvertible værdipapirer og identiske finansielle futures, optioner, warrants og covered warrants er dets nettoposition i hvert af de forskellige instrumenter. Ved beregningen af nettopositionen tillader de kompetente myndigheder, at positioner i afledte instrumenter behandles som angivet i punkt 4-7 nedenfor som positioner i de underliggende (eller teoretiske) værdipapirer. Der tages ikke hensyn til institutters beholdninger af egne gældsinstrumenter ved beregningen af den specifikke risiko, jf. punkt 14.

2.

Der beregnes ikke nettotal for konvertible værdipapirer og de modsvarende positioner i det underliggende instrument, medmindre de kompetente myndigheder fastsætter en fremgangsmåde, hvor sandsynligheden for, at et givet konvertibelt værdipapir ombyttes, tages i betragtning, eller der består et kapitalkrav, der dækker ethvert potentielt tab, som kunne forekomme ved ombytningen.

3.

Alle nettopositioner omregnes, uanset fortegn, dagligt til instituttets indberetningsvaluta til gældende spotmarkedskurs inden sammenlægning.

Særlige instrumenter

4.

Rentefutures, forward rate agreements (FRA-kontrakter) og terminsforpligtelser til køb eller salg af gældinstrumenter behandles som kombinationer af lange og korte positioner. En lang rentefuture-position behandles således som en kombination af et indlån, der forfalder på leveringstidspunktet for future-kontrakten, og en besiddelse af et aktiv med samme forfaldsdato som det underliggende instrument eller den underliggende teoretiske position bag den pågældende future-kontrakt. På samme måde behandles en solgt FRA-kontrakt som en lang position med forfaldsdato på afregningstidspunktet plus kontraktperioden og som en kort position, der forfalder på afregningstidspunktet. Såvel indlåns- som aktivbeholdningen skal opføres i den første kategori i tabel 1 i punkt 14 med henblik på at beregne kapitalkravet til dækning af den specifikke risiko for rentefutures og FRA-kontrakter. En terminsforpligtelse til køb af et gældinstrument behandles som en kombination af et indlån, der forfalder på leveringstidspunktet, og en lang (spot) position i selve gældinstrumentet. Indlånet medtages i den første kategori i tabel 1 i punkt 14 med henblik på beregning af specifik risiko og gældinstrumentet i den relevante kolonne i samme tabel.

De kompetente myndigheder kan tillade, at kapitalkravet for en børshandlet future svarer til den margen, der kræves af børsen, hvis de er sikre på, at det er et nøjagtigt mål for den risiko, der er forbundet med den pågældende future, og at det mindst svarer til det kapitalkrav for en future, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag V. De kompetente myndigheder kan også tillade, at kapitalkravet for en OTC-kontrakt baseret på afledte instrumenter af den type, der er henvist til i dette punkt, og som cleares på et clearinginstitut, der er anerkendt af dem, svarer til den margen, der kræves af clearinginstituttet, hvis de er sikre på, at det er et nøjagtigt mål for den risiko, der er forbundet med den kontrakt, der er baseret på afledte instrumenter, og at det mindst svarer til det kapitalkrav for den pågældende kontrakt, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag V.

I dette afsnit forstås ved en »lang position« en position, hvori et institut har fastlagt den rente, det vil modtage på et tidspunkt i fremtiden, og ved en »kort position« en position, hvori instituttet har fastlagt den rente, det skal betale på et tidspunkt i fremtiden.

5.

Optioner baseret på renter, gældsinstrumenter, aktier, aktieindekser, finansielle futures, swaps og fremmede valutaer behandles med henblik på dette bilag, som om de var positioner af samme værdi som det underliggende instrument, som optionen vedrører, multipliceret med delta. De kan modregnes med en hvilken som helst modsvarende position i samme underliggende værdipapirer eller afledte instrumenter. Det anvendte delta er det, der gælder for den pågældende børs, det, der er beregnet af de kompetente myndigheder, eller, hvor et sådant ikke findes, eller for OTC-optioner, det, der beregnes af instituttet selv, såfremt de kompetente myndigheder finder den model, der anvendes af instituttet, rimelig.

De kompetente myndigheder kan imidlertid også foreskrive, at institutter beregner deres deltaer efter en metode, der angives af de kompetente myndigheder.

Der skal være sikkerhed for øvrige risici i forbindelse med optioner ud over deltarisikoen. De kompetente myndigheder kan tillade, at kapitalkravet for en udstedt børshandlet option sættes som lig med den af børsen krævede margen, hvis de er sikre på, at den er et nøjagtigt mål for den med optionen forbundne risiko, og at den mindst svarer til det kapitalkrav for en option, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag V. De kompetente myndigheder kan også tillade, at kapitalkravet for en OTC-option, som cleares på et clearinginstitut, der er anerkendt af dem, svarer til den margen, der kræves af clearinginstituttet, hvis de er sikre på, at den er et nøjagtigt mål for den med optionen forbundne risiko, og at den mindst svarer til det kapitalkrav for en OTC-option, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag V. Derudover kan de tillade, at kapitalkravet for en erhvervet børshandlet option eller OTC-option er det samme som for det underliggende instrument, dog med den begrænsning, at det deraf følgende kapitalkrav ikke må overstige optionens markedsværdi. Kapitalkravet for en udstedt OTC-option fastsættes i forhold til det underliggende instrument.

6.

Warrants vedrørende gældsinstrumenter eller aktier behandles på samme måde som beskrevet for optioner i punkt 5.

7.

Swaps behandles med henblik på renterisiko på samme måde som instrumenter, der balanceføres. En renteswap, i henhold til hvilken et institut modtager variabel rente og betaler fast rente, behandles som en lang position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsættelse og en kort position i et fastforrentet instrument med samme løbetid som swappen selv.

A.   AFDÆKNINGSSÆLGERENS OPGØRELSE

8.

Ved beregning af kapitalkravet til markedsrisikoen for den part, som påtager sig kreditrisikoen (»afdækningssælger«), anvendes kreditderivatkontraktens nominelle værdi, medmindre andet er anført. Ved beregning af den specifikke risikobyrde for andet end »total return swap« anvendes kreditderivatkontraktens løbetid i stedet for forpligtelsens løbetid. Positionerne bestemmes som følger:

i)

En »total return swap« medfører en lang position i den generelle markedsrisiko ved referenceforpligtelsen og en kort position i den generelle markedsrisiko ved en statsobligation, der har en løbetid svarende til perioden indtil næste rentefastsættelse, og som tildeles en risikovægtning på 0 % i henhold til bilag VI i direktiv 2006/49/EF. Den medfører også en lang position i den specifikke risiko ved referenceforpligtelsen.

ii)

En »credit default swap« medfører ikke nogen position i den generelle markedsrisiko. Hvad angår den specifikke risiko, skal instituttet registrere en syntetisk lang position i referenceenhedens forpligtelse, medmindre derivatet er vurderet eksternt og opfylder betingelserne for en kvalificeret udsteder. I så fald registreres der en lang position i derivatet. Hvis der skal betales præmier eller renter af produktet, skal disse pengestrømme fremlægges som en teoretisk position i statsobligationer.

iii)

En »credit linked note« med et enkelt navn medfører en lang position i den generelle markedsrisiko ved selve noten som et rentesatsprodukt. Hvad den specifikke risiko angår, opstår der en syntetisk lang position i referenceenhedens forpligtelse. Endvidere opstår der en yderligere lang position i udstederen af noten. Hvis en »credit linked note« har en ekstern vurdering og opfylder betingelserne for kvalificeret emittent, er det kun nødvendigt at registrere en enkelt lang position med den specifikke risiko på udstederen af noten.

iv)

Foruden en lang position i den specifikke risiko for udstederen af noten medfører en »credit linked note« med flere navne med forholdsmæssig beskyttelse en position i hver referenceenhed, og det samlede nominelle kontraktbeløb fordeles på de forskellige positioner afhængigt af, hvor stor en del af det samlede teoretiske beløb hvert engagement i referenceenheden udgør. Hvis der kan vælges mere end én forpligtelse i en referenceenhed, bestemmes den specifikke risiko af, hvilken forpligtelse der har den højeste risikovægtning.

Hvis en »credit linked note« med flere navne har en ekstern vurdering og i øvrigt opfylder betingelserne for kvalificeret emittent, er det kun nødvendigt at registrere en enkelt lang position med notens specifikke risiko, og

v)

Et »first-asset-to-default kreditderivat« medfører en position for det nominelle beløb i hver referenceenheds forpligtelse. Hvis den maksimale kreditbegivenhedsbetaling er mindre end kapitalkravet ifølge metoden i første punktum i dette punkt, kan det maksimale betalingsbeløb udgøre kapitalkravet ved den specifikke risiko. Et »second-asset-to-default kreditderivat« medfører en position for det nominelle beløb i forpligtelsen for hver referenceenhed minus én (enheden med det laveste specifikke kapitalkrav). Hvis den maksimale kreditbegivenhedsbetaling er mindre end kapitalkravet ifølge metoden i første punktum i dette punkt, kan det maksimale betalingsbeløb udgøre kapitalkravet ved den specifikke risiko.

Hvis et »first- eller second-asset-to-default kreditderivat« har en ekstern vurdering og i øvrigt opfylder betingelserne for kvalificerede udstedere, skal afdækningssælgeren kun beregne en enkelt specifik risiko, som afspejler derivatets vurdering.

B.   Afdækningskøberens opgørelse

Hvad angår den part, som overfører kreditrisikoen (»afdækningskøberen«), opgøres positionerne som de omvendte af afdækningssælgerens, undtagen en »credit linked note« (som ikke medfører nogen kort position i udstederen). Hvis der på et givet tidspunkt foreligger en call option sammen med en »step-up«, betragtes dette tidspunkt som afdækningens udløbstidspunkt. Hvad angår kreditderivater af typen »nth to default«, kan afdækningskøbere modregne specifik risiko for n-1 af de underliggende værdipapirer (dvs. n-1 aktiver med laveste specifikke risikovægtning).

9.

Institutter, der foretager værdiansættelse til markedsværdi og beregner renterisiciene i forbindelse med de afledte instrumenter som omhandlet i punkt 4-7 på basis af nutidsværdien af fremtidige betalinger, kan anvende følsomhedsmodeller til at beregne ovennævnte positioner og skal anvende dem for obligationer, der amortiseres i løbet af deres restløbetid og ikke via en samlet tilbagebetaling af hovedstolen ved obligationens udløbstidspunkt. Såvel modellen som instituttets anvendelse heraf skal godkendes af de kompetente myndigheder. Disse modeller skal resultere i positioner, som har samme følsomhed over for ændringer i renten som de underliggende pengestrømme. Denne følsomhed skal vurderes ud fra uafhængige bevægelser i udvalgte punkter på rentekurven med mindst ét følsomhedspunkt i hvert af de i tabel 2 i punkt 20 viste løbetidsbånd. Positionerne skal indgå i beregningen af kapitalkravene efter bestemmelserne i punkt 17-32.

10.

Institutter, som ikke anvender modellerne i punkt 9, kan i stedet for med de kompetente myndigheders samtykke behandle positioner i de i punkt 4-7 omhandlede afledte instrumenter som fuldt ud modsvarende, hvis de mindst opfylder følgende krav:

a)

positionerne har samme værdi og er angivet i samme valuta

b)

referencesatsen (for positioner med variabel rente) eller pålydende rente (for positioner med fast rente) svarer nøje til hinanden, og

c)

den førstkommende renteberegningsdato eller, for positioner med fast afkast, restløbetiden er underkastet følgende begrænsninger:

i)

mindre end en måned fremme: samme dag

ii)

mellem en måned og et år fremme: inden for syv dage, og

iii)

mere end et år fremme: inden for tredive dage.

11.

Overdrageren af værdipapirer eller af garanterede rettigheder til at erhverve værdipapirer under en genkøbsaftale og udlåneren af værdipapirer i en værdipapirudlånstransaktion skal medtage værdipapirerne i beregningen af sit kapitalkrav i medfør af dette bilag, såfremt de opfylder de i artikel 11 nævnte krav.

Specifikke og generelle risici

12.

Positionsrisikoen i forbindelse med et handlet gældsinstrument eller en handlet aktie (eller afledte instrumenter af sådanne værdipapirer) opdeles i to komponenter med henblik på at beregne, hvor stor en kapital der kræves for at dække den pågældende risiko. Den ene komponent er dens specifikke risikokomponent — dvs. risikoen for kursændringer for det pågældende instrument på grund af faktorer, der står i forbindelse med emittenten eller for afledte instrumenter emittenten af det underliggende instrument. Den anden komponent dækker den generelle risiko — dvs. risikoen for en kursændring for instrumentet, der (for handlede gældsinstrumenter eller afledte instrumenter heraf) skyldes en ændring i rentesatserne eller (for aktier eller aktie afledte instrumenter) større bevægelser på aktiemarkedet, der ikke står i forbindelse med særlige forhold vedrørende de enkelte værdipapirer.

HANDLEDE GÆLDSINSTRUMENTER

13.

Nettopositioner klassificeres efter pålydende valuta og beregner kapitalkravet for den specifikke og generelle risiko for hver enkelt valuta separat.

Specifik risiko

14.

Instituttet fordeler sine nettopositioner i handelsbeholdningen som beregnet i henhold til punkt 1 på de relevante kategorier i tabel 1 på grundlag af udsteder/skyldner, ekstern eller intern kreditvurdering og restløbetid og multiplicerer dem med de i tabellen anførte vægte. Instituttet adderer sine vægtede positioner (uanset om de er lange eller korte) for at beregne, hvilket kapitalgrundlag der kræves for at dække en specifik risiko.

Tabel 1

Kategorier

Specifikt risikokapitalkrav

Gældsværdipapirer, som udstedes eller garanteres af centralregeringer, udstedes af centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker eller medlemsstaternes regionale regeringer eller lokale myndigheder, der vil kunne henføres til kreditkvalitetstrin 1 eller tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til reglerne om risikovægtning af engagementer i artikel 78-83 i direktiv 2006/49/EF.

0 %

Gældsværdipapirer, som udstedes eller garanteres af centralregeringer, udstedes af centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker eller medlemsstaternes regionale regeringer eller lokale myndigheder, der vil kunne henføres til kreditkvalitetstrin 2 eller 3 i henhold til reglerne om risikovægtning af engagementer i artikel 78-83 i direktiv 2006/49/EF, og gældsværdipapirer, som udstedes eller garanteres af institutter, der vil kunne henføres til kreditkvalitetstrin 1 eller 2 i henhold til reglerne om risikovægtning af engagementer i artikel 78-83 i direktiv 2006/49/EF, og gældsværdipapirer, som udstedes eller garanteres af institutter, der vil kunne henføres til kreditkvalitetstrin 3 i henhold til reglerne om risikovægtning af engagementer i bilag VI, del 1, punkt 28 i direktiv 2006/49/EF, og gældsværdipapirer, som udstedes eller garanteres af virksomheder, der vil kunne henføres til kreditkvalitetstrin 1 eller 2 i henhold til reglerne om risikovægtning af engagementer i artikel 78-83 i direktiv 2006/49/EF.

Andre poster bestående af fordringer på kvalificerede udstedere som defineret i punkt 15.

0,25 % (restløbetid højst seks måneder)

1,00 % (restløbetid fra over seks måneder til og med 24 måneder)

1,60 % (restløbetid over 24 måneder)

Gældsværdipapirer, som udstedes eller garanteres af centralregeringer, udstedes af centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker eller medlemsstaternes regionale regeringer eller lokale myndigheder eller institutter, der vil kunne henføres til kreditkvalitetstrin 4 eller 5 i henhold til reglerne om risikovægtning af engagementer i artikel 78-83 i direktiv 2006/49/EF, og gældsværdipapirer, som udstedes eller garanteres af institutter, som vil kunne henføres til kreditkvalitetstrin 3 i henhold til reglerne om risikovægtning af engagementer i bilag VI, del 1, punkt 26 i direktiv 2006/49/EF, og gældsværdipapirer, som udstedes eller garanteres af virksomheder, som vil kunne henføres til kreditkvalitetstrin 3 eller 4 i henhold til reglerne om risikovægtning af engagementer i artikel 78-83 i direktiv 2006/49/EF.

Engagementer, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et udpeget ECAI.

8,00 %

Gældsværdipapirer, som udstedes eller garanteres af centralregeringer, udstedes af centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker eller medlemsstaternes regionale regeringer eller lokale myndigheder eller institutter, der vil kunne henføres til kreditkvalitetstrin 6 i henhold til reglerne om risikovægtning af engagementer i artikel 78-83 i direktiv 2006/49/EF, og gældsværdipapirer, som udstedes eller garanteres af virksomheder, som vil kunne henføres til kreditkvalitetstrin 5 eller 6 i henhold til reglerne om risikovægtning af engagementer i artikel 78-83 i direktiv 2006/49/EF.

12,00 %

I forbindelse med institutter, der anvender reglerne om risikovægtning af engagementer i artikel 84-89 i direktiv 2006/49/EF, skal den låntager, engagementet vedrører, med henblik på at henføre engagementet til et kreditkvalitetstrin tildeles en intern rating, hvor sandsynligheden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyttet til det relevante kreditkvalitetstrin i henhold til reglerne om risikovægtning af engagementer med virksomheder i artikel 78-83 i direktiv 2006/49/EF.

Instrumenter, der er udstedt af ikke-kvalificerede udstedere, pålægges et specifikt risikokapitalkrav på 8 % eller 12 % i henhold til tabel 1. De kompetente myndigheder kan kræve, at institutterne tillægger sådanne instrumenter en højere specifik risikovægtning, og/eller at de afviser modregning af sådanne instrumenter og eventuelle andre gældsinstrumenter med henblik på at fastlægge omfanget af den generelle markedsrisiko.

Securitisationsengagementer, som ville være omfattet af et fradrag, jf. artikel 66, stk. 2, i direktiv 2006/49/EF eller risikovægtet med 1 250 % i henhold til del 4 i bilag IX, til samme direktiv, pålægges et kapitalkrav, som ikke er mindre end det, som fastsættes i henhold til disse fremgangsmåder. Likviditetsfaciliteter uden rating pålægges et kapitalkrav, som ikke er mindre end det, som fastsættes i del 4 i bilag IX, til direktiv 2006/49/EF.

15.

Ved anvendelse af punkt 14 forstås ved fordringer på kvalificerede udstedere:

a)

lange og korte positioner i aktiver, der er berettiget til en kreditvurdering, der som minimum svarer til »investment grade« i den konverteringsproces, der beskrives i direktiv 2006/49/EF, afsnit V, kapitel 2, afdeling 3, underafdeling 1

b)

lange og korte positioner i aktiver, som på grund af udstederens solvens ikke har en misligholdelsesrisiko, som er højere end de i punkt a) nævnte aktiver ifølge den metode, der beskrives i direktiv 2006/49/EF, afsnit V, kapitel 2, afdeling 3, underafdeling 1

c)

lange og korte positioner i aktiver, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget eksternt kreditvurderingsinstitut, og som opfylder følgende betingelser:

i)

de betragtes af institutterne som tilstrækkeligt likvide

ii)

deres investeringskvalitet svarer efter instituttets eget skøn som et minimum til de aktiver, hvortil der henvises i litra a)

iii)

de handles på mindst ét reguleret marked i en medlemsstat eller på en fondsbørs i et tredjeland, såfremt denne børs anerkendes af den relevante medlemsstats kompetente myndigheder

d)

lange og korte positioner i aktiver, der udstedes af institutter, som er omfattet af kapitalkravene i direktiv 2006/49/EF, der af de pågældende institutter betragtes som tilstrækkeligt likvide, og hvis investeringskvalitet efter instituttets eget skøn som et minimum svarer til de aktiver, hvortil der henvises i litra a)

e)

værdipapirer udstedt af institutter, hvis kreditkvalitet skønnes mindst at svare til den, der er knyttet til kreditkvalitetstrin 2 i henhold til reglerne om risikovægtning af engagementer med institutioner i artikel 78-83 i direktiv 2006/49/EF, og som er underlagt ordninger for regulering og tilsyn, der svarer til dem, der er fastsat i dette direktiv.

Metoden til vurdering af gældsinstrumenterne kontrolleres af de kompetente myndigheder, som omstøder instituttets vurdering, hvis de finder, at de pågældende instrumenter indeholder en for høj grad af specifik risiko til at være fordringer på kvalificerede udstedere.

16.

De kompetente myndigheder forpligter instituttet til at anvende den højeste vægtning i tabel 1 (punkt 14) ved instrumenter med særlig risiko på grund af likviditetsudstederens utilstrækkelige solvens.

Generel risiko

a)   Efter løbetid

17.

Proceduren for beregning af kapitalkrav til dækning af den generelle risiko omfatter to grundlæggende skridt. Først vægtes alle positioner efter løbetid (som forklaret i punkt 18) med henblik på at beregne den kapital, der er nødvendig for at dække dem. Dernæst nedsættes kapitalkravet, når en vægtet position indehaves sideløbende med en vægtet position med modsat fortegn i samme løbetidsbånd. Kapitalkravet vil også kunne nedsættes, når de vægtede positioner med modsat fortegn henhører under forskellige løbetidsbånd, idet nedsættelsen da vil afhænge såvel af, om de to positioner falder i samme zone eller ej, som af, hvilke zoner de henhører under. Der er i alt tre zoner (grupper af løbetidsbånd).

18.

Instituttet fordeler sine nettopositioner på de relevante løbetidsbånd i anden eller tredje kolonne i tabel 2 (punkt 20) alt efter behov. Det gøres på baggrund af restløbetiden for fast forrentede instrumenter og på grundlag af perioden indtil fastsættelsen af næste rentesats for andre instrumenter. Instituttet skelner endvidere med gældsinstrumenter med pålydende rente på 3 % og derover og gældsinstrumenter med en pålydende rente på under 3 % og anbringer dem i overensstemmelse hermed i enten anden eller tredje kolonne i tabel 2. Derefter multipliceres hver position med den vægt, der er anført for det pågældende løbetidsbånd i fjerde kolonne i tabel 2.

19.

Derefter adderer instituttet de vægtede lange positioner og de vægtede korte positioner i hvert løbetidsbånd. Størrelsen af de førstnævnte, der matches af sidstnævnte i et givet løbetidsbånd, er den vægtede matchede position i det pågældende løbetidsbånd, medens den resterende lange eller korte position er den vægtede umatchede position i samme løbetidsbånd. Endelige beregnes summen af de vægtede matchede positioner i alle løbetidsbånd.

20.

Instituttet beregner summen af de vægtede umatchede lange positioner for de bånd, der indgår i hver af zonerne i tabel 2, med henblik på at beregne den vægtede umatchede lange position i hver enkelt zone. På samme måde beregnes summen af de vægtede umatchede korte positioner i hvert enkelt løbetidsbånd i en bestemt zone med henblik på at beregne den vægtede umatchede korte position i den pågældende zone. Den del af den vægtede umatchede lange position i en given zone, der matches af den vægtede umatchede korte position i samme zone, er den vægtede matchede position i den pågældende zone. Den del af den vægtede umatchede lange eller korte position i en zone, der ikke kan matches, er den vægtede umatchede position i den pågældende zone.

Tabel 2

Zoner

Løbetidsbånd

Vægt (%)

Forudsat renteændring (%)

Pålydende rente på 3 % eller mere

Pålydende rente på under 3 %

1

0 ≤ 1 md.

0 ≤ 1 md.

0,00

> 1 ≤ 3 mdr.

> 1 ≤ 3 mdr.

0,20

1,00

> 3 ≤ 6 mdr.

> 3 ≤ 6 mdr.

0,40

1,00

> 6 ≤ 12 mdr.

> 6 ≤ 12 mdr.

0,70

1,00

2

> 1 ≤ 2 år

> 1,0 ≤ 1,9 år

1,25

0,90

> 2 ≤ 3 år

> 1,9 ≤ 2,8

> 1,9 ≤ 2,8 år

1,75

0,80

> 3 ≤ 4 år

> 2,8 ≤ 3,6 år

2,25

0,75

3

> 4 ≤ 5 år

> 3,6 ≤ 4,3 år

2,75

0,75

> 5 ≤ 7 år

> 4,3 ≤ 5,7 år

3,25

0,70

> 7 ≤ 10 år

> 5,7 ≤ 7,3 år

3,75

0,65

> 10 ≤ 15 år

> 7,3 ≤ 9,3 år

4,50

0,60

> 15 ≤ 20 år

> 9,3 ≤ 10,6 år

5,25

0,60

> 20 år

> 10,6 ≤ 12,0 år

6,00

0,60

 

> 12,0 ≤ 20,0 år

8,00

0,60

 

> 20 år

12,50

0,60

21.

Størrelsen af den vægtede umatchede lange (korte) position i zone 1, der matches af den vægtede umatchede korte (lange) position i zone 2, beregnes derefter. Der er henvist til den i punkt 25 som den vægtede matchede position mellem zone 1 og 2. Samme beregning foretages derefter for den del af den vægtede umatchede position i zone 2, der resterer, og den vægtede umatchede position i zone 3 med henblik på at beregne den vægtede matchede position mellem zone 2 og 3.

22.

Hvis instituttet ønsker det, kan det vende rækkefølgen i punkt 21 om, således at den vægtede matchede position mellem zone 2 og 3 beregnes før beregningen af positionen mellem zone 1 og 2.

23.

Resten af den vægtede umatchede position i zone 1 matches derefter med det, der resterer i zone 3, efter at denne zone er blevet matchet med zone 2, hvorved den vægtede matchede position mellem zone 1 og 3 fremkommer.

24.

Efter de tre separate matchingberegninger i punkt 21, 22 og 23 adderes eventuelle restpositioner.

25.

Instituttets kapitalkrav beregnes som summen af:

a)

10 % af summen af de vægtede matchede positioner i alle løbetidsbånd

b)

40 % af den vægtede matchede position i zone 1

c)

30 % af den vægtede matchede position i zone 2

d)

30 % af den vægtede matchede position i zone 3

e)

40 % af den vægtede matchede position mellem zone 1 og 2 og mellem zone 2 og 3 (jf. punkt 21)

f)

150 % af den vægtede matchede position mellem zone 1 og 3, og

g)

100 % af de resterende vægtede umatchede positioner.

b)   Efter varighed

26.

Ved beregningen af kapitalkravet til dækning af den generelle risiko, der er knyttet til institutternes handlede gældsinstrumenter, kan de kompetente myndigheder generelt eller i hvert enkelt tilfælde tillade, at institutterne anvender en metode, der afspejler varighed, i stedet for den metode, der er beskrevet i punkt 17-25, hvis de gør det konsekvent.

27.

Efter den metode, hvortil der henvises i punkt 26, beregner instituttet på grundlag af det fastforrentede gældsinstruments markedsværdi dets effektive rente, som er dets implicitte diskonteringssats. I tilfælde af instrumenter med variabel rente beregner instituttet på grundlag af hvert instruments markedsværdi dets effektive rente under forudsætning af, at hovedstolen forfalder på det tidspunkt, hvor renten kan ændres næste gang.

28.

Instituttet beregner derefter den modificerede varighed for hvert gældsinstrument efter følgende formel: modificeret varighed = ((varighed (D))/(1 + r)) hvor:

Formula

og:

r = effektiv rente (se punkt 25)

Ct = kontant betaling på tidspunktet t

m = samlet løbetid (se punkt 25).

29.

Instituttet placerer hvert af gældsinstrumenterne i den relevante zone i tabel 3. Det gør det på grundlag af den modificerede varighed af det enkelte instrument.

Tabel 3

Zoner

Forudsat renteændring

(i år)

Modificeret varighed (i %)

1

> 0 ≤ 1,0

1,0

2

> 1,0 ≤ 3,6

0,85

3

> 3,6

0,7

30.

Instituttet beregner derefter den varighedsvægtede position for hvert instrument ved at multiplicere markedsværdien med den modificerede varighed og med den forudsatte renteændring for et instrument med den pågældende modificerede varighed (se kolonne 3 i tabel 3).

31.

Instituttet skal beregne sine varighedsvægtede lange og korte positioner i hver enkelt zone. Førstnævntes størrelse, der matches med sidstnævnte i hver enkelt zone, er den varighedsvægtede matchede position i den pågældende zone.

Instituttet beregner derefter den varighedsvægtede umatchede position i hver enkelt zone. Det følger derefter de fremgangsmåder, der er fastsat for vægtede umatchede positioner i punkt 21-24 ovenfor.

32.

Instituttets kapitalkrav beregnes derefter som summen af:

a)

2 % af summen af den varighedsvægtede matchede position i hver zone

b)

40 % af de varighedsvægtede matchede positioner mellem zone 1 og 2 og mellem zone 2 og 3

c)

150 % af den varighedsvægtede matchede position mellem zone 1 og 3, og

d)

100 % af de resterende varighedsvægtede umatchede positioner.

AKTIER

33.

Instituttet adderer alle sine lange nettopositioner og alle sine korte nettopositioner i henhold til punkt 1. Summen af de to tal er dets samlede bruttoposition. Den del, hvormed den ene overstiger den anden, er instituttets samlede nettoposition.

Specifik risiko

34.

Instituttet adderer alle sine lange nettopositioner og alle sine korte nettopositioner i henhold til punkt 1. Instituttet beregner kapitalkravet til dækning af den specifikke risiko som 4 % af sin samlede bruttoposition.

35.

Uanset punkt 34 kan de kompetente myndigheder tillade, at kapitalkravet for specifik risiko er 2 % og ikke 4 % for et instituts aktiebeholdninger, der opfylder følgende betingelser:

a)

aktierne må ikke være udstedt af emittenter, som kun har udstedt handlede gældsinstrumenter, som i øjeblikket falder ind under 8 % eller 12 % kravet i tabel 1 (punkt 14) eller et lavere krav, blot fordi de er garanteret eller sikret

b)

aktierne skal af de kompetente myndigheder bedømmes som meget likvide ud fra objektive kriterier, og

c)

ingen enkelt position må udgøre mere end 5 % af værdien af instituttets samlede aktiebeholdning.

For så vidt angår litra c), kan de kompetente myndigheder tillade enkeltpositioner på op til 10 %, forudsat at positioner tilsammen ikke udgør mere end 50 % af beholdningen.

Generel risiko

36.

Kapitalkravet til dækning af den generelle risiko er 8 % af selskabets samlede nettoposition.

Aktieindeksfutures

37.

Aktieindeksfutures, deltaækvivalente instrumenter, der svarer til optioner baseret på aktieindeksfutures, og aktieindekser, i det følgende samlet benævnt aktieindeksfutures, kan opdeles i positioner i hver af de aktier, som indekset består af. Disse positioner kan behandles som underliggende positioner i de pågældende aktier og kan med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse modregnes i positioner med modsat fortegn i de underliggende aktier selv.

38.

De kompetente myndigheder sørger for, at et institut, der har modregnet sine positioner i en eller flere af de aktier, som udgør en aktieindeksfuture, med en eller flere positioner i selve kontrakten, har tilstrækkelig kapital til at dække risikoen for tab som følge af forskellen mellem udviklingen i futurekontraktens værdi og værdien af de aktier, som indekset består af; det samme gælder, når et institut har positioner med modsat fortegn i aktieindeksfutures, hvis løbetid og/eller sammensætning ikke er identiske.

39.

Uanset punkt 37 og 38 er aktieindeksfutures, der er børshandlede, og som efter de kompetente myndigheders opfattelse repræsenterer meget diversificerede indekser, omfattet af et kapitalkrav for dækningen af den generelle risiko på 8 %, men ikke af noget krav for dækningen af den specifikke risiko. Disse aktieindeksfutures indgår i beregningen af den samlede nettoposition i punkt 33, men der tages ikke hensyn til dem ved beregningen af den samlede bruttoposition i samme punkt.

40.

Hvis en aktieindeksfuture ikke opdeles i underliggende positioner, behandles den, som om det drejede sig om en individuel aktie. Der kan imidlertid ses bort fra den specifikke risiko for den individuelle aktie, hvis den pågældende aktieindeksfuture er børshandlet og efter de kompetente myndigheders opfattelse repræsenterer et meget diversificeret indeks.

DELTAGELSE I EMISSIONER

41.

For så vidt angår deltagelse i emissioner af gælds- og aktieinstrumenter, kan de kompetente myndigheder tillade, at et institut anvender følgende fremgangsmåde til at beregne sine kapitalkrav. Først beregner det nettopositionerne med fradrag af positioner i emissioner af instrumenter, som tredjemænd har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage på grundlag af en formel aftale. For det andet nedsætter det nettopositionerne på grundlag af reduktionsfaktorerne i tabel 4.

Tabel 4

hverdag nr. 0:

100 %

hverdag nr. 1:

90 %

2. til 3. hverdag:

75 %

4. hverdag:

50 %

5. hverdag:

25 %

efter 5. hverdag:

0 %.

»Hverdag nr. 0« er den hverdag, hvor instituttet uden yderligere betingelser har forpligtet sig til at aftage en kendt mængde værdipapirer til en aftalt pris.

For det tredje skal det beregne sine kapitalkrav på grundlag af de nedsatte positioner i emissioner.

De kompetente myndigheder skal sikre, at instituttet er i besiddelse af tilstrækkelig kapital til at dække den risiko for tab, der består mellem tidspunktet for den oprindelige forpligtelse og 1. hverdag.

KRAV TIL SPECIFIK RISIKOKAPITAL VED HANDELSBEHOLDNINGSPOSITIONER, DER SIKRES MED KREDITDERIVATER

42.

Der foretages en udligning for afdækning med kreditderivater i overensstemmelse med principperne i punkt 43-46.

43.

Der foretages fuld udligning, når værdien af to elementer altid bevæger sig i modsat retning og stort set i samme omfang. Dette vil være tilfældet i følgende situationer:

a)

de to elementer består af fuldstændig ens instrumenter

b)

en lang kontantposition sikres med en »total rate of return swap« (eller omvendt), og der er fuldkommen match mellem referenceforpligtelsen og de underliggende engagementer (dvs. kontantpositionen). Swappens løbetid kan være forskellig fra det underliggende engagement.

I sådanne tilfælde bør der ikke pålægges krav til specifik kapital på nogen side af positionen.

44.

Der foretages en 80 % udligning, når værdien af to elementer altid bevæger sig i modsat retning, og når der er fuldkommen match mellem referenceforpligtelsen, referenceforpligtelsens og kreditderivatets løbetid og den anvendte valuta for det underliggende engagement. Derudover bør kreditderivatkontraktens hovedegenskaber ikke medføre, at kursudviklingen på kreditderivatet adskiller sig væsentligt fra kontantpositionens kursudvikling. I det omfang der ved transaktionen overføres risiko, modregnes 80 % af den specifikke risiko til den side af transaktionen med det højeste kapitalkrav, mens det specifikke risikokrav for den anden side bliver nul.

45.

Der foretages delvis udligning, når værdien af to elementer normalt bevæger sig i modsat retning. Dette vil være tilfældet i følgende situationer:

a)

positionen er omfattet af punkt 43, litra b), men der er manglende match i aktiverne mellem referenceforpligtelsen og det underliggende engagement. Positionen opfylder imidlertid følgende betingelser:

i)

referenceforpligtelsen er sidestillet med eller underordnet den underliggende forpligtelse, og

ii)

den underliggende forpligtelse og referenceforpligtelsen har samme låntager og har tværgående misligholdelsesklausuler eller tværgående accelerationsklausuler, der kan retshåndhæves

b)

positionen er omfattet af punkt 43, litra a), eller punkt 44, men der er manglende match mellem valutaen eller kreditafdækningen og det underliggende aktiv (manglende valutamatch bør indgå i den normale regnskabsaflæggelse under valutakursrisici i bilag III), eller

c)

positionen er omfattet af punkt 44, men der er manglende match i aktiverne mellem kontantpositionen og kreditderivatet. Det underliggende aktiv indgår imidlertid i de (erstattelige) forpligtelser i kreditderivatdokumentationen.

I hvert enkelt af disse tilfælde adderes de højere specifikke kapitalkrav ikke til hver side af transaktionen. I stedet anvendes kun det højeste af de to kapitalkrav.

46.

I alle tilfælde, der ikke omfattes af punkt 43-45, sammenholdes et krav til den specifikke kapital med begge sider af positionerne.

Kapitalkrav til kollektive investeringsordninger (Collective Investment Undertakings (CIU'er)) i handelsbeholdningen

47.

De kapitalkrav til positioner i CIU'er, som opfylder betingelserne i artikel 11 for kapitalbehandling i handelsbeholdningen, beregnes i overensstemmelse med metoderne i punkt 48-56.

48.

Med forbehold af andre bestemmelser i dette afsnit pålægges CIU'er et kapitalkrav for positionsrisiko (specifik og generel) på 32 %. Med forbehold af bestemmelserne i bilag III, punkt 2.1, fjerde afsnit, eller bilag V (råvarerisici), punkt 12, sjette afsnit, sammenholdt med bilag III, punkt 2.1, 4. afsnit, hvor den i disse afsnit beskrevne modificerede »gold treatment« anvendes, må der højst stilles kapitalkrav til positioner i CIU'er for positionsrisiko (specifik og generel) og valutakursrisiko på 40 %.

49.

Institutterne kan fastsætte kapitalkravet for positioner i CIU'er, som opfylder kriterierne i punkt 51, i henhold til metoderne i punkt 53-56.

50.

Medmindre andet er anført, tillades der ikke netting mellem et CIU's underliggende investeringer og instituttets øvrige positioner.

GENERELLE KRITERIER

51.

De generelle anvendelseskriterier for metoderne i punkt 53-56 for CIU'er, der udstedes af selskaber, som står under tilsyn eller er indregistreret i EF, er:

a)

at CIU'ets prospekt eller tilsvarende dokument indeholder:

i)

de aktivkategorier, som CIU'et må investere i

ii)

hvis der gælder investeringslofter, relative lofter og metoder til at beregne disse

iii)

hvis der tillades gearing, det højeste gearingniveau, og

iv)

hvis der tillades investeringer i OTC-finansielle derivater eller transaktioner af repo-typen, en politik til begrænsning af medkontrahentsrisikoen ved disse transaktioner

b)

at der aflægges beretning om CIU'ets virksomhed i halvårsrapporter og årsrapporter, således at det bliver muligt at vurdere aktiver og passiver, indtægter og drift i regnskabsperioden

c)

at CIU'ets certifikater/aktier hver dag på indehaverens forlangende kan indløses kontant af selskabets aktiver

d)

at investeringer i CIU'et holdes adskilt fra CIU-administratorens aktiver, og

e)

at det investerende institut foretager en fyldestgørende risikovurdering af CIU'et.

52.

CIU'er fra tredjelande kan komme i betragtning, hvis betingelserne i punkt 51, litra a)-e), er opfyldt på betingelse af, at instituttets kompetente myndighed godkender dette.

SPECIFIKKE METODER

53.

Hvis instituttet til daglig har kendskab til CIU'ets underliggende investeringer, kan instituttet anvende disse underliggende investeringer med henblik på at beregne kapitalkravene til positionsrisikoen (generel og specifik) for disse positioner i overensstemmelse med metoderne i dette bilag, eller eventuelt metoderne i bilag V, hvis der er givet tilladelse hertil. Efter denne metode behandles positioner i CIU'er som positioner i disses underliggende investeringer. Netting tillades mellem positioner i CIU'ets underliggende investeringer og instituttets øvrige positioner, såfremt instituttet har en tilstrækkelig mængde certifikater, således at der kan ske indløsning/oprettelse ved ombytning med de underliggende investeringer.

54.

Institutterne kan beregne kapitalkravene til positionsrisikoen (generel og specifik) for positioner i CIU'er i overensstemmelse med metoderne i dette bilag, eller eventuelt metoderne i bilag V, hvis der er givet tilladelse hertil, i forhold til formodede positioner, der svarer til de positioner, som kræves for at gengive sammensætning og resultater af det eksternt genererede indeks eller fast kurv af aktier eller gældsværdipapirer, hvortil der henvises i litra a), på følgende betingelser:

a)

formålet med CIU'ets mandat er at gengive sammensætningen og resultaterne af et eksternt genereret indeks eller en fast kurv af aktier eller gældsværdipapirer, og

b)

i en periode på mindst seks måneder kan der klart fastsættes en mindstekorrelation på 0,9 mellem CIU'ets daglige kursudsving og det indeks eller den kurv af aktier, som det følger. Ved korrelation forstås i denne sammenhæng korrelationskoefficienten mellem daglige resultater af den børsnoterede fond og det indeks eller den kurv af aktier eller gældsværdipapirer, som den følger.

55.

Hvis instituttet ikke til daglig har kendskab til CIU'ets underliggende investeringer, kan instituttet beregne kapitalkravene til positionsrisikoen (generel og specifik) i overensstemmelse med metoderne i dette bilag på følgende betingelser:

a)

det antages, at CIU'et i videst muligt omfang, der er tilladt ifølge dets mandat, først investerer i de aktivklasser, der medfører det højeste kapitalkrav til positionsrisikoen (generel og specifik), og derefter foretager investeringer i faldende orden, indtil det højeste samlede investeringsloft er nået. Positionen i CIU'et vil blive behandlet som en direkte post i den formodede position

b)

institutterne tager højde for det maksimale engagement, som de kan opnå ved at indtage gearede positioner gennem CIU'et, når de beregner deres kapitalkrav til positionsrisikoen. Dette gøres ved proportionalt at øge positionen i CIU'et op til det maksimale engagement ved de underliggende investeringselementer, som følger af mandatet, og

c)

såfremt kapitalkravet til positionsrisikoen (generel og specifik) ifølge denne metode overstiger det, som er fastsat i punkt 48, sættes loftet for kapitalkravet på dette niveau.

56.

Institutterne kan lade tredjemand beregne og indberette kapitalkravet til positionsrisikoen (generel og specifik) ved positioner i CIU'er, som falder inden for punkt 53 og 55, i overensstemmelse med metoderne i dette bilag, såfremt det i tilstrækkelig grad er sikret, at beregningen og indberetningen er korrekte.


BILAG II

BEREGNING AF KAPITALKRAV TIL AFVIKLINGS- OG MODPARTSKREDITRISIKO

AFVIKLINGS-/LEVERINGSRISIKO

1.

For transaktioner, hvor gældsinstrumenter, aktier, udenlandsk valuta og råvarer (eksklusive genkøbs- og omvendte genkøbsaftaler samt ud- og indlån af værdipapirer eller råvarer) stadig er uafviklede efter det fastsatte leveringstidspunkt, skal instituttet beregne prisdifferencen. Den beregnes som forskellen mellem den aftalte afviklingspris for det pågældende gældsinstrument, den pågældende aktie, udenlandske valuta eller råvare og den aktuelle markedsværdi, hvor forskellen vil kunne påføre instituttet tab. Forskellen multipliceres med den relevante faktor i kolonne A i tabel 1, hvorved kapitalkravet fremkommer.

TABEL 1

Antal hverdage efter afviklingsdatoen

( %)

5 — 15

8

16 — 30

50

31 — 45

75

46 og derover

100

LEVERING UDEN AFREGNING (FREE DEL IVERIES)

2.

Institutter skal have en egenkapital som fastsat i tabel 2, hvis

a)

de har betalt for værdipapirer, udenlandsk valuta eller råvarer inden modtagelsen, eller hvis de har leveret værdipapirer, udenlandsk valuta eller råvarer inden modtagelse af betalingen herfor, og

b)

der ved grænseoverskridende transaktioner er forløbet én dag eller mere, siden betalingen eller leveringen er foretaget.

Tabel 2

Kapitalbehandling af leveringer uden afregning

Transaktionstype

Indtil første aftalte betaling/dellevering

Fra første aftalte betaling/dellevering indtil fire dage efter den anden aftalte betaling/dellevering

Fra fem hverdage efter den anden aftalte betaling/dellevering indtil transaktionens endelige afslutning

Levering uden afregning (Free delivery)

Intet kapitalkrav

Behandles som engagement

Den overførte værdi plus det aktuelle positive engagement fratrækkes egenkapitalen

3.

Med henblik på risikovægtning af leveringer uden afregning, der behandles i henhold til kolonne 3 i tabel 2, kan institutter, der benytter metoden i artikel 84-89 i direktiv 2006/48/EF, fastsætte sandsynligheden for misligholdelse (PD) for modparter, med hvem de ikke har andre engagementer uden for handelsbeholdningen, på grundlag af modpartens eksterne rating. Institutter, der anvender egne estimater over tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), kan anvende LGD som fastsat i bilag VII, del 2, punkt 8 i direktiv 2006/48/EF på engagementer vedrørende free deliveries, der behandles i henhold til kolonne 3, i tabel 2, forudsat at de anvender det på alle sådanne engagementer. Institutter, der anvender metoden i artikel 84-89 i direktiv 2006/48/EF kan anvende risikovægte, som er fastsat i artikel 78-83 i samme direktiv, forudsat at de anvender dem på alle sådanne engagementer eller kan anvende en risikovægt på 100 % på alle sådanne engagementer.

Hvis beløbet fra et positivt engagement, der stammer fra en transaktion i form af levering uden afregning ikke er af betydning, kan institutterne anvende en risikovægt på 100 % på disse engagementer.

4.

Hvis hele afviklings- eller clearingsystemet svigter, kan de kompetente myndigheder dispensere fra kapitalkravene, der er beregnet i punkt 1 og 2, indtil fejlen er udbedret. Undlader en modpart at afvikle en handel, anses det ikke for en misligholdelse med hensyn til kreditrisikoen.

MODPARTSKREDITRISIKO (CCR)

5.

Et institut skal være i besiddelse af kapital til dækning af den modpartrisiko, som skyldes:

a)

OTC-derivater og kreditderivater

b)

genkøbsaftaler, omvendte genkøbsaftaler, ud- og indlån af værdipapirer, der er baseret på værdipapirer eller råvarer, der indgår i handelsbeholdningen

c)

»margin lending«-transaktioner, som er baseret på værdipapirer eller råvarer, og

d)

transaktioner med lang afviklingstid.

6.

Med forbehold af punkt 7-10 skal engagementværdier og risikovægtede engagementbeløb for et sådant engagement beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit V, kapitel 2, del 3, i direktiv 2006/48/EF, hvor henvisninger til »kreditinstitutter« i denne del fortolkes som henvisninger til »institutter« og henvisninger til kreditinstitutter som »moderselskaber« forstås som henvisninger til »moderinstitutter«, og ledsagende begreber fortolkes i overensstemmelse hermed.

7.

For punkt 7 gælder:

Bilag IV til direktiv 2006/48/EF betragtes som ændret, således at det omfatter bilag I, afsnit C, punkt 8 i direktiv 2004/39/EF.

I bilag III til direktiv 2006/48/EF indsættes følgende efter fodnoterne til tabel 1:

»Med henblik på at beregne den potentielle fremtidige kreditrisiko ved »total return swap-kreditderivater« og »credit default swap-kreditderivater« multipliceres instrumentets nominelle værdi med følgende procentsatser:

hvis referenceforpligtelsen er af en type, der ville give anledning til et direkte engagement for instituttet side og være en kvalificerende post, for så vidt angår bilag I: 5 %, og

hvis referenceforpligtelsen er af en type, der ville give anledning til et direkte engagement for instituttet og ikke være en kvalificerende post, for så vidt angår bilag I: 10 %.

Hvis der imidlertid er tale om en »credit default swap«, kan et institut, som på grund denne swap påtager sig et langsigtet engagement i det underliggende værdipapir, anvende en sats på 0 % for det potentielle fremtidige kreditengagement, medmindre denne »credit default swap« er omfattet af slutafregning i tilfælde af insolvens i den enhed, hvis engagement som følge af swappen udgør en kort position i det underliggende værdipapir, selv om det underliggende værdipapir ikke er blevet misligholdt.«

Hvis kreditderivatet yder afdækning af typen »nth to default« blandt en række underliggende forpligtelser, bestemmes den af de ovenfor fastsatte procentsatser, som skal anvendes, af forpligtelsen med den nth laveste kreditkvalitet, hvilket bestemmes af, hvorvidt en sådan post er omfattet af bilag I, såfremt instituttet har påtaget sig denne.

8.

For punkt 6 gælder, at institutterne ved beregning af risikovægtet engagement ikke må anvende den enkle metode til beregning af finansiel sikkerhedsstillelse, som forklares i bilag VIII, del 3, punkt 24-29, i direktiv 2006/48/EF, til anerkendelse af virkningerne af finansiel sikkerhedsstillelse.

9.

For punkt 6 gælder, at ved genkøbstransaktioner og låne- eller udlånstransaktioner med værdipapirer eller råvarer, som indgår i handelsbeholdningen, kan alle finansielle instrumenter, der kan indgå i handelsbeholdningen, anerkendes som gyldig sikkerhedsstillelse. Ved et engagement, der skyldes OTC-derivater, som indgår i handelsbeholdningen, kan råvarer, der kan indgå i handelsbeholdningen, også anerkendes som gyldig sikkerhedsstillelse. Ved beregning af volatilitetsjusteringer, når sådanne finansielle instrumenter eller råvarer, der ikke kan indgå i handelsbeholdningen i henhold til bilag VIII i direktiv 2006/48/EF, udlånes, købes, sælges eller leveres eller lånes, købes eller modtages eller lignende som led i en sådan transaktion, skal sådanne instrumenter og råvarer behandles på samme måde som aktier uden for hovedindekset på en anerkendt fondsbørs, hvis instituttet anvender tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer i henhold til bilag VIII, del 3, i samme direktiv.

Hvis institutterne anvender metoden med egne estimater til beregning af volatilitetsjusteringer i henhold til bilag VIII, del 3, i direktiv 2006/48/EF på finansielle instrumenter eller råvarer, der ikke kan indgå i handelsbeholdningen i henhold til bilag VIII i samme direktiv, skal volatilitetsjusteringer beregnes for hvert enkel post. Hvis institutterne anvender metoden med interne modeller som defineret i bilag VIII, del 3, i direktiv 2006/48/EF, kan de også anvende denne metode på handelsbeholdningen.

10.

For punkt 6 gælder, at nettingaftaler, der dækker tilbagekøbstransaktioner og/eller transaktioner med lån eller udlån af værdipapirer eller råvarer og/eller andre kapitalmarkedstransaktioner med netting på tværs af positionerne inden for eller uden for handelsbeholdningen, kun vil blive anerkendt, når de nettede transaktioner opfylder følgende betingelser:

a)

samtlige transaktioner værdisættes dagligt, og

b)

alle poster, som lånes, købes eller modtages som led i disse transaktioner, kan anerkendes som gyldig finansiel sikkerhed efter afsnit V, kapitel 2, del 3, afsnit 3, i direktiv 2006/48/EF, uden at punkt 9 i nærværende bilag finder anvendelse.

11.

Hvis et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen, udgør en del af en intern afdækning, og kreditafdækningen er anerkendt i henhold til direktiv 2006/48/EF, vurderes det, at der ikke foreligger en medkontrahentrisiko på grund af positionen i kreditderivatet.

12.

Kapitalkravet udgør 8 % af de samlede risikovægtede engagementbeløb.


BILAG III

BEREGNING AF KAPITALKRAV VED VALUTARISIKO

1.

Hvis summen af instituttets samlede nettovalutaposition og dets nettoguldposition, beregnet som angivet i punkt 2, overstiger 2 % af den samlede egenkapital, skal det multiplicere summen af instituttets nettovalutaposition og nettoguldposition med 8 % for at beregne sit kapitalkrav til dækning af valutarisiko.

2.

Beregningen af kapitalkrav ved valutarisiko sker i to tempi.

2.1.

Først beregnes instituttets åbne nettoposition i hver enkelt valuta (inklusive indberetningsvalutaen) og i guld.

Denne åbne nettoposition består af summen af følgende (positive eller negative) elementer:

a)

nettospotpositionen (dvs. alle aktivposter minus alle passivposter, inklusive påløbne, men endnu ikke forfaldne renter, i den pågældende valuta eller, for gulds vedkommende, nettospotpositionen i guld)

b)

nettoterminspositionen (dvs. alle beløb, der vil indgå, minus alle beløb, der skal udbetales i henhold til valuta- og guldfutures og den for valuta- og guldswaps underliggende hovedstol, der ikke indgår i spotpositionen)

c)

uigenkaldelige garantier (og lignende instrumenter), der med sikkerhed vil blive effektive og kan forventes at være uerholdelige

d)

fremtidige nettoindtægter/-udgifter, der endnu ikke er modtaget/afholdt, men som allerede er fuldt afdækket (efter de indberettende institutters skøn og med de kompetente myndigheders forudgående godkendelse kan fremtidige nettoindtægter/-udgifter, der endnu ikke er bogført, men som allerede er fuldt afdækket gennem valutaterminsforretninger, medtages her). Et sådant skøn skal anvendes konsekvent

e)

nettodelta- (eller deltabaseret) ækvivalent af den samlede mængde af valuta- og guldoptioner, og

f)

markedsværdien af andre optioner (dvs. ikke-valuta- og ikke-guldoptioner).

De positioner, som et institut bevidst har taget for at afdække sin egenkapitalprocent mod den negative virkning af valutakursændringer, kan udelades fra beregningen af de åbne nettovalutapositioner. Sådanne positioner bør være af ikke-handelsmæssig eller strukturel karakter, og udeladelse heraf samt enhver ændring i betingelserne for udeladelsen skal godkendes af de kompetente myndigheder. Samme fremgangsmåde på samme betingelser som ovenfor kan anvendes på positioner, som et institut besidder vedrørende poster, der allerede er fratrukket ved beregningen af egenkapitalen.

Ved den beregning, hvortil der henvises i første afsnit, skal CIU'er tage hensyn til de faktiske valutapositioner. Institutterne kan anvende tredjemands indberetning om valutapositionerne i CIU'et, såfremt det i tilstrækkelig grad er sikret, at denne indberetning er korrekt. Hvis et institut ikke har kendskab til valutapositionerne i et CIU, formodes det, at CIU'et har investeret op til det maksimum, der er tilladt i CIU'ets mandat, i fremmed valuta, og i deres handelsbeholdningspositioner skal institutterne tage hensyn til det maksimale indirekte engagement, som de kan opnå ved at tage gearede positioner i CIU'et, når de beregner deres kapitalkrav ved valutarisikoen. Dette gøres ved proportionelt at øge positionen i CIU'et op til det maksimale engagement over for de underliggende investeringsposter, der skyldes investeringsmandatet. CIU'ets formodede valutaposition behandles som en særskilt valuta i henhold til behandlingen af investeringer i guld, dog således at hvis det vides, om CIU'ets investeringer er lange eller korte, kan den samlede lange position lægges til den samle lange åbne valutaposition, og den samlede korte position kan lægges til den samlede korte åbne valutaposition. Der sker ingen netting mellem sådanne positioner før beregningen.

De kompetente myndigheder skal kunne tillade institutter at anvende nettonutidsværdien, når de beregner den åbne nettoposition i hver enkelt valuta og i guld.

2.2.

Dernæst omregnes korte og lange nettopositioner i hver enkelt valuta, bortset fra indberetningsvalutaen, og korte eller lange nettopositioner i guld til indberetningsvalutaen til markedsspotkurs. De lægges derefter sammen hver for sig, således at der fremkommer henholdsvis et samlet beløb for korte nettopositioner og et samlet beløb for lange nettopositioner. Den højeste af disse to summer er instituttets samlede nettovalutaposition.

3.

Som en fravigelse af punkt 1 og 2, og indtil yderligere samordning finder sted, kan de kompetente myndigheder foreskrive eller tillade, at institutterne anvender følgende fremgangsmåder med henblik på opfyldelsen af bestemmelserne i dette bilag.

3.1.

De kompetente myndigheder kan tillade institutterne at opfylde lavere kapitalkrav til dækning af positioner i indbyrdes snævert forbundne valutaer end dem, der følger af anvendelsen af punkt 1 og 2. De kompetente myndigheder kan kun anse to valutaer for at være indbyrdes snævert forbundne, hvis de — på grundlag af den daglige valutakurs inden for de forudgående tre eller fem år — har beregnet sandsynligheden for, at der på lige store positioner med modsat fortegn i sådanne valutaer inden for de nærmeste ti arbejdsdage opstår et tab, som er højst 4 % af værdien af den pågældende matchede position (vurderet i indberetningsvalutaen), og denne sandsynlighed er mindst 99 %, når der anvendes en iagttagelsesperiode på tre år, eller 95 %, når der anvendes en iagttagelsesperiode på fem år. Kapitalkravet i forbindelse med matchede positioner i to indbyrdes snævert forbundne valutaer er 4 % multipliceret med værdien af den matchede position. Kapitalkravet i forbindelse med ikke-matchede positioner i indbyrdes snævert forbundne valutaer samt i forbindelse med alle positioner i andre valutaer er 8 % multipliceret med summen af de korte nettopositioner eller af de lange nettopositioner i de pågældende valutaer, idet det højeste beløb af disse to lægges til grund, efter fradrag af de matchede positioner i indbyrdes snævert forbundne valutaer.

3.2.

De kompetente myndigheder kan tillade institutterne at holde positioner i valutaer, som er underlagt en juridisk bindende mellemstatslig aftale om begrænsning af deres udsving i forhold til andre valutaer, der er underlagt samme aftale, ude af den af de i punkt 1, 2 og 3.1 omhandlede metode, som de anvender. Institutterne skal beregne deres matchede positioner i sådanne valutaer og underlægge dem et kapitalkrav, som ikke er lavere end halvdelen af det ifølge den mellemstatslige aftale tilladte maksimale udsving for de pågældende valutaer. Umatchede positioner i disse valutaer behandles som andre valutapositioner.

Som en fravigelse af første afsnit kan de kompetente myndigheder tillade, at kapitalkravene for matchede positioner i de medlemsstaters valutaer, der deltager i anden fase af Den Økonomiske Monetære Union, udgør 1,6 % multipliceret med værdien af de matchede positioner.

4.

Nettopositioner i sammensatte valutaer kan opdeles i de deltagende valutaer ifølge de gældende kvoter.


BILAG IV

BEREGNING AF KAPITALKRAV VED RÅVARERISIKO

1.

Alle positioner i råvarer eller råvarebaserede afledte instrumenter anføres i standardmåleenheden. Spotprisen for de enkelte råvarer udtrykkes i indberetningsvalutaen.

2.

Positioner i guld eller guldderivater betragtes som værende underlagt valutarisiko og behandles i henhold til bilag III eller i givet fald bilag V med hensyn til beregningen af markedsrisikoen.

3.

Med hensyn til dette bilag kan positioner, hvis eneste formål er lagerfinansiering, udelades ved råvarerisikoberegningen.

4.

Rente- og valutarisici, der ikke er omfattet af andre bestemmelser i dette bilag, indgår i beregningen af den generelle risiko for handlede gældsinstrumenter og beregningen af valutarisikoen.

5.

Når den korte position forfalder før den lange, sikrer instituttet sig mod den risiko for likviditetsmangel, der kan forekomme på nogle markeder.

6.

Med henblik på anvendelsen af punkt 19 er overskuddet af instituttets lange (korte) positioner i forhold til dets korte (lange) positioner i samme råvarer og identiske råvarefutures, optioner og warrants dets nettoposition i hver af de enkelte råvarer.

De kompetente myndigheder tillader, at positioner i afledte instrumenter behandles som angivet i punkt 8, 9 og 10 som positioner i den underliggende råvare.

7.

De kompetente myndigheder kan betragte følgende positioner som positioner i samme råvare:

a)

positioner i forskellige underkategorier af råvarer i tilfælde, hvor underkategorierne kan erstatte hinanden indbyrdes, og

b)

positioner i lignende råvarer, hvis de er næsten indbyrdes substituerbare, og hvis der helt klart kan konstateres en korrelation på mindst 0,9 mellem prisbevægelserne over en minimumsperiode på et år.

Særlige instrumenter

8.

Råvarefutures og terminsforpligtelser til køb eller salg af individuelle råvarer inkorporeres i vurderingssystemet som nominelle beløb på grundlag af standardmåleenheden og tildeles en løbetid på grundlag af udløbsdatoen.

De kompetente myndigheder kan tillade, at kapitalkravet for en børshandlet futurekontrakt sættes som lig med den af børsen krævede margen, hvis de er sikre på, at den er et nøjagtigt mål for den med futurekontrakten forbundne risiko, og at den mindst svarer til det kapitalkrav for en future, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag V.

De kompetente myndigheder kan også tillade, at kapitalkravet for en OTC-kontrakt vedrørende råvarebaserede afledte instrumenter af den type, der er henvist til i dette punkt, og som cleares på et clearinginstitut, der er anerkendt af dem, svarer til den margen, der kræves af clearinginstituttet, hvis de er sikre på, at det er et nøjagtigt mål for den risiko, der er forbundet med den pågældende kontrakt, og at det mindst svarer til det kapitalkrav for den pågældende kontrakt, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag V.

9.

Råvareswaps, hvor en fast pris udgør det ene element i transaktioner og den aktuelle markedspris det andet, indgår i løbetidstabellen, der beskrives i punkt 13-18, som en serie positioner, der svarer til kontraktens anslåede beløb, hvor en enkelt position svarer til hver betaling på swappen og indpasses i løbetidsbåndet i tabel 1 (punkt 13) i overensstemmelse hermed. Positioner er lange, hvis instituttet betaler en fast pris og får en variabel pris, og korte, hvis instituttet får en fast pris og betaler en variabel pris.

Råvareswaps, hvis transaktionselementer er forskellige råvarer, indplaceres i de relevante kategorier i løbetidsmetoden.

10.

Optioner baseret på råvarer eller råvarebaserede afledte instrumenter behandles med henblik på dette bilag, som om de var positioner af samme værdi som det underliggende instrument, som optionen vedrører, multipliceret med optionens delta. De kan modregnes med en hvilken som helst modsvarende position i samme underliggende råvare eller råvarebaserede afledte instrument. Det anvendte delta er det, der gælder for den pågældende børs, det, der er beregnet af de kompetente myndigheder, eller, hvor sådanne ikke findes, eller for OTC-optioner, det, der beregnes af instituttet selv, såfremt de kompetente myndigheder finder den model, der anvendes af instituttet, rimelig.

De kompetente myndigheder kan imidlertid også foreskrive, at institutter beregner deres deltaer efter en metode, der angives af de kompetente myndigheder.

Der skal sørges for sikkerhed for de øvrige risici i forbindelse med råvareoptioner ud over deltarisikoen.

De kompetente myndigheder kan tillade, at kapitalkravet for en udstedt børshandlet råvareoption sættes lig med den af børsen krævede margen, hvis de er sikre på, at den er et nøjagtigt mål for den med optionen forbundne risiko, og at den mindst svarer til det kapitalkrav for en option, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag V.

De kompetente myndigheder kan også tillade, at kapitalkravet for en OTC-råvareoption, som cleares af et clearinginstitut, der er anerkendt af dem, svarer til den margen, der kræves af clearinginstituttet, hvis de er sikre på, at det er et nøjagtigt mål for den risiko, der er forbundet med optionen, og at det mindst svarer til det kapitalkrav for en OTC-option, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag V.

Derudover kan de tillade, at kapitalkravet for en erhvervet, børshandlet råvareoption eller OTC-råvareoption er det samme som for den underliggende råvare, dog med den begrænsning, at det deraf følgende kapitalkrav ikke må overstige optionens markedsværdi. Kapitalkravet for en udstedt OTC-option fastsættes i forhold til den underliggende råvare.

11.

Warrants vedrørende råvarer behandles på samme måde som råvareoptioner, hvortil der henvises i punkt 10.

12.

Overdrageren af råvarer eller garanterede rettigheder til at erhverve råvarer under en genkøbsaftale og udlåneren af råvarer i en råvareudlånsaftale skal medtage råvarerne i beregningen af sit kapitalkrav i medfør af dette bilag.

a)   Løbetidsmetoden

13.

Instituttet anvender en separat løbetidsmetode i overensstemmelse med tabel 1 for hver af de enkelte råvarer. Alle positioner i denne råvare og alle positioner, der betragtes som positioner i samme råvare i henhold til punkt 7, opføres i de relevante løbetidsbånd. Fysiske lagre opføres i første løbetidsbånd.

Tabel 1

Løbetidsbånd

(1)

Udsvingssats

( %)

(2)

0 ≤ 1 måned

1,50

> 1 ≤ 3 måneder

1,50

> 3 ≤ 6 måneder

1,50

> 6 ≤ 12 måneder

1,50

> 1 ≤ 2 år

1,50

> 2 ≤ 3 år

1,50

> 3 år

1,50

14.

De kompetente myndigheder kan tillade, at positioner, som er, eller som i henhold til punkt 7 betragtes som, positioner i samme råvare, bliver modregnet og opført i de relevante løbetidsbånd på et nettogrundlag for følgende:

a)

positioner i kontrakter, der udløber på den samme dato, og

b)

positioner i kontrakter, der udløber inden for ti dage efter hinanden, hvis kontrakterne handles på markeder med daglige leveringstidspunkter.

15.

Derefter beregner instituttet summen af de vægtede lange positioner og summen af de vægtede korte positioner i hvert løbetidsbånd. Størrelsen af førstnævnte (sidstnævnte), der matches af sidstnævnte (førstnævnte) i et givet løbetidsbånd, er de matchede positioner i det pågældende løbetidsbånd, medens den resterende lange eller korte position er den umatchede position i samme løbetidsbånd.

16.

Den del af den umatchede lange (korte) position i et givet løbetidsbånd, der matches af en umatchet kort (lang) position i et løbetidsbånd længere ude, er den matchede position mellem de to løbetidsbånd. Den del af den umatchede lange eller korte position, der ikke kan matches på denne måde, er den umatchede position.

17.

Instituttets kapitalkrav for hver enkelt råvare beregnes på grundlag af den relevante løbetidsmetode som summen af følgende:

a)

summen af de matchede lange og korte positioner, ganget med den relevante spreadsats som anført i kolonne 2 i tabel 1 (punkt 13) for hvert løbetidsbånd og med råvarens spotpris

b)

den matchede position mellem to løbetidsbånd for hvert løbetidsbånd, hvortil en umatchet position overføres, ganget med 0,6 % carrysats og med råvarens spotpris, og

c)

de resterende umatchede positioner, ganget med 15 % (outrightsats) og med råvarens spotpris.

18.

Instituttets samlede kapitalkrav for råvarerisikoen beregnes som summen af kapitalkravene, beregnet for hver enkelt råvare i overensstemmelse med punkt 17.

b)   Forenklet metode

19.

Instituttets kapitalkrav for hver enkelt råvare beregnes som summen af følgende:

a)

15 % af nettopositionen, lang eller kort, ganget med råvarens spotpris, og

b)

3 % af bruttopositionen, lang plus kort, ganget med råvarens spotpris.

20.

Instituttets samlede kapitalkrav for råvarerisikoen beregnes som summen af kapitalkravene, beregnet for hver enkelt råvare i overensstemmelse med punkt 19.

c)   Den udvidede løbetidsmetode

21.

De kompetente myndigheder kan tillade institutter at anvende de udsvings- (»spread«), overførsels- (»carry«) og outright-minimumssatser, der er anført i nedenstående tabel 2, i stedet for de satser, der er fastsat i punkt 13, 14, 17 og 18, forudsat at institutterne efter de kompetente myndigheders opfattelse:

a)

i betydeligt omfang handler med råvarer

b)

har en diversificeret råvareportefølje, og

c)

endnu ikke er i stand til at anvende interne modeller til beregning af deres kapitalkrav for råvarerisiko, jf. bilag V.

Tabel 2

 

Ædelmetaller (eksklusive guld)

Almindelige metaller

Landbrugsprodukter (»softs«)

Andre, inklusive energiprodukter

Udsvingssats ( %) (»spread rate«)

1,0

1,2

1,5

1,5

Overførsels-sats ( %) (»carry rate«)

0,3

0,5

0,6

0,6

Outrightsats ( %)

8

10

12

15


BILAG V

BRUG AF INTERNE MODELLER TIL BEREGNING AF KAPITALKRAV

1.

De kompetente myndigheder kan på de betingelser, der er fastsat i dette bilag, give institutter bemyndigelse til at beregne deres kapitalkrav for positionsrisiko, valutarisiko og/eller råvarerisiko efter deres egne interne modeller i stedet for eller i kombination med de metoder, der er beskrevet i bilag I, III og IV. I hvert enkelt tilfælde kræves de kompetente myndigheders udtrykkelige anerkendelse af brugen af disse modeller i kapitaldækningsøjemed.

2.

Anerkendelsen skal kun gives, hvis de kompetente myndigheder er overbevist om, at instituttets interne model er velfungerende og gennemføres på betryggende vis, og at særlig følgende kvalitative normer overholdes:

a)

den interne model skal være tæt integreret i instituttets daglige risikostyringsproces og danner grundlag for rapportering af risikoeksponering til instituttets overordnede ledelse

b)

instituttet skal have en risikokontrolafdeling, der er uafhængig af handelsafdelingen, og som rapporterer direkte til den overordnede ledelse. Afdelingen har til opgave at udforme og implementere instituttets interne model. Den udarbejder og analyserer daglige rapporter om den interne models resultater og om de foranstaltninger, der skal træffes i relation til handelsrammer. Afdelingen skal også varetage den indledende og løbende validering af den interne model

c)

instituttets bestyrelse og overordnede ledelse skal være aktive i risikokontrolprocessen, og risikokontrolafdelingens daglige rapporter behandles på et ledelsesniveau, der har tilstrækkelige beføjelser til at kunne reducere positioner, som individuelle handlere har taget, såvel som at kunne reducere instituttets samlede risikoeksponering

d)

instituttet skal råde over et tilstrækkeligt stort antal medarbejdere, der er kvalificerede til at benytte sofistikerede modeller inden for områderne handel, risikokontrol, revision og administration af handler/positioner

e)

instituttet skal have fastlagt procedurer til overvågning og sikring af, at en række skriftligt fastlagte interne retningslinjer og kontrolforanstaltninger vedrørende den samlede/generelle anvendelse af risikoberegningsmodellen efterleves

f)

instituttets model har med deres resultater vist, at de kan beregne risici med rimelig nøjagtighed

g)

instituttet skal hyppigt gennemføre en omfattende krisesimulation (stress testing), og resultaterne af simuleringerne skal analyseres af den overordnede ledelse og afspejles i de retningslinjer og rammer, som ledelsen fastsætter. Denne procedure skal navnlig rettes mod markedernes likviditetsproblemer i stresssituationer, koncentrationsrisici, »one way«-markeder, risici for uforudsete begivenheder, »jump-to-default«-risici, produkters ikke-linearitet, »deep out-of-the-money«-positioner, positioner, der udsættes for pludselige prisudsving, og andre risici, som de interne modeller måske ikke tager tilstrækkelig højde for. De anvendte »chok« skal afspejle porteføljernes art og den tid, der kan tage at afdække eller håndtere risici under vanskelige markedsforhold, og

h)

instituttet skal foretage en uafhængig undersøgelse af risikovurderingssystemet som et led i dets regelmæssige interne revisionsproces.

Den undersøgelse, hvortil der henvises i første afsnit, litra h), skal omfatte både handelsafdelingens og den uafhængige risikokontrolafdelings aktiviteter. Instituttet skal mindst en gang årligt foretage en undersøgelse af risikostyringsprocessen som helhed.

Undersøgelsen skal se nærmere på følgende:

a)

hvorvidt dokumentationen vedrørende risikostyringsmodellen og -processen samt organisationen af risikokontrolafdelingen er fyldestgørende

b)

hvorledes markedsrisikovurderingerne integreres i den daglige risikostyring, og hvorvidt ledelsesinformationssystemet fungerer fyldestgørende

c)

den proces, instituttet anvender ved godkendelse af risikoberegningsmodeller og værdiansættelsessystemer, der anvendes af personalet i handelsafdelinger og administrationsafdelinger

d)

de markedsrisici, der tages højde for i risikoberegningsmodellen, og valideringen af eventuelle større ændringer i risikoberegningsprocessen

e)

hvorvidt oplysningerne vedrørende positioner er nøjagtige og fuldstændige, hvorvidt volatilitets- og korrelationsskønnene er nøjagtige og hensigtsmæssige, og hvorvidt vurderingen og beregningen af risikofølsomheden er nøjagtige

f)

den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af, om de informationskilder, der bruges til den interne model, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne informationskilder er uafhængige, og

g)

den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af »back-testing«, som foretages med henblik på at vurdere modellernes nøjagtighed.

3.

Institutterne skal indføre procedurer, der sikrer, at deres interne modeller er tilstrækkelig valideret af parter med passende kvalifikationer, som ikke deltager i udviklingen af modellerne, for at sikre, at de er velfungerende og tager tilstrækkelig højde for alle væsentlige risici. Denne validering skal finde sted i forbindelse med den interne models udvikling, og når der foretages væsentlige ændringer heraf. Valideringen skal foretages med regelmæssige mellemrum, og navnlig i forbindelse med væsentlige strukturelle ændringer af markedet eller ændringer i porteføljens sammensætning, som kan medføre, at den interne model ikke længere er hensigtsmæssig. Institutterne skal benytte sig af de teknikker og bedste praksis, der løbende udvikles. Valideringen af den interne model må ikke begrænses til »back-testing«, men skal som et minimum omfatte følgende:

a)

test, der viser, at de forudsætninger, som den interne model baseres på, er hensigtsmæssige og ikke resulterer i, at risikoen undervurderes

b)

institutterne skal ud over de lovpligtige »back-testing«-programmer også iværksætte egne valideringstest af den interne model i relation til de risici og strukturer, der kendetegner deres porteføljer, og

c)

anvendelsen af hypotetiske porteføljer for at sikre, at den interne model kan tage hensyn til de særlige strukturelle faktorer, der måtte vise sig, f.eks. væsentlige basisrisici og koncentrationsrisici.

4.

Instituttet skal kontrollere nøjagtigheden og resultaterne af sin model ved at gennemføre et »back-testing«-program. »Back-testing« udføres således, at den daglige potentielle risiko for tab (»value-at-risk«), der beregnes ved hjælp af instituttets model for porteføljens daglige slutpositioner, sammenholdes med den daglige ændring i porteføljeværdien ved slutningen af den efterfølgende hverdag.

De kompetente myndigheder skal undersøge, om instituttet kan udføre »back-testing« på grundlag af faktiske og hypotetiske ændringer i porteføljeværdien. »Back-testing« på grundlag af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføljens daglige slutværdi og under antagelse af uændrede positioner med dens værdi ved slutningen af den efterfølgende dag. De kompetente myndigheder skal kræve, at institutterne træffer passende foranstaltninger med henblik på at forbedre deres »back-testing«-program, hvis det anses for mangelfuldt. De kompetente myndigheder kan kræve, at kreditinstitutterne foretager »back-testing« baseret på resultatet af enten den hypotetiske handel (dvs. ud fra de ændringer i porteføljeværdien, der vil opstå, hvis de daglige slutpositioner forbliver uændrede) eller den faktiske handel (eksklusive kurtage, provision og nettorenteindtægt) eller begge.

5.

Ved beregning af kapitalkravene for den specifikke risiko ved handlede gælds- og aktiepositioner kan de kompetente myndigheder anerkende, at et institut bruger sin interne model, hvis denne interne model ikke blot opfylder betingelserne i den resterende del af dette bilag, men også opfylder følgende betingelser:

a)

forklarer porteføljens historiske prisudvikling

b)

tager højde for koncentrationen udtrykt i størrelse og ændringer i porteføljesammensætningen

c)

er robust over for ændringer i forudsætninger

d)

valideres gennem »back-testing«, som tager sigte på at vurdere, om der præcist tages højde for den specifikke risiko. Hvis de kompetente myndigheder tillader, at der gennemføres en sådan »back-testing« på grundlag af relevante underporteføljer, skal disse vælges på konsekvent vis.

e)

tager højde for navnerelateret basisrisiko, dvs. at institutterne skal godtgøre, at den interne model er følsom over for væsentlige idiosynkratiske forskelle mellem tilsvarende, men ikke identiske positioner, og

f)

tager højde for risikoen for uforudsete begivenheder.

Instituttet skal ligeledes opfylde følgende krav:

hvis et institut er udsat for en risiko for uforudsete begivenheder, der ikke afspejles i dets »value-at-risk«, fordi det ligger uden for ihændehaverperioden på ti dage og 99 % konfidensintervallet (begivenheder med lav sandsynlighed og alvorlige følger), skal instituttet sikre, at konsekvenserne af sådanne begivenheder indregnes i dets interne kapitalvurdering, og

instituttets interne model skal bygge på en konservativ vurdering af risikoen ved mindre likvide positioner og positioner med begrænset prisgennemsigtighed i forhold til realistiske markedsscenarier. Den interne model skal desuden svare til de minimumsstandarder, der gælder på dataområdet. Indikatorerne skal være tilstrækkelig konservative og kun anvendes, såfremt de foreliggende data er utilstrækkelige eller ikke afspejler en positions eller porteføljes reelle volatilitet.

Instituttet skal desuden benytte sig af de teknikker og bedste praksis, der løbende udvikles.

Instituttet skal endvidere have en strategi, som gør det muligt ved beregning af dets kapitalkrav at tage højde for risikoen for misligholdelse i forbindelse med dets positioner i handelsbeholdningen, som skal lægges til den risiko for misligholdelse, som dets »value-at-risk« tager højde for, jf. de ovenfor nævnte krav i dette punkt. For at undgå dobbelttælling kan et institut ved beregning af dets øgede krav som følge af misligholdelsesrisici tage hensyn til det omfang, som risikoen for misligholdelse allerede indgår med i »value-at-risk«-beregningen, især for risikopositioner, som kunne eller ville blive afviklet inden for ti dage i tilfælde af negative markedsforhold eller andre indikationer på forringede kreditforhold. Hvis et institut tager højde for en øget misligholdelsesrisiko ved at forhøje kapitalkravet, skal det have fastlagt metoder for validering af denne foranstaltning.

Instituttet skal dokumentere, at dets strategi opfylder pålidelighedsstandarder svarende til strategien i artikel 84-89 i direktiv 2006/48/EF er baseret på et forudsat konstant risikoniveau og i givet fald bliver tilpasset, således at den kommer til at afspejle konsekvenserne af likviditet, koncentrationer, risikoafdækning og optionalitet.

Et institut, som ikke tager højde for den øgede misligholdelsesrisiko ved hjælp af en internt udviklet strategi, skal beregne det forhøjede kapitalkrav efter en strategi, som er i overensstemmelse med strategien i enten artikel 78-83 eller artikel 83-89 i direktiv 2006/48/EF.

For kontantbeholdningens eller syntetiske securitisationsengagementers vedkommende, som ville være underlagt en behandling med hensyn til fratrækning som fastsat i artikel 66, stk. 2, i direktiv 2006/48/EF, eller som skulle tillægges en risikovægt på 1250 % i henhold til bilag IX, del 4, i samme direktiv, er disse positioner underlagt et kapitalkrav, som mindst svarer til det, der er fastsat for denne behandling. Institutter, som handler med disse engagementer, kan anvende en anden behandling, hvis de over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at der ud over, at de har til hensigt at handle, findes et likvidt marked for både køb og salg af securitisationsengagementer eller, hvis der er tale om syntetiske securitisationer, som udelukkende er baseret på kreditderivater, for køb og salg af securitisationsengagementerne selv eller alle de risikokomponenter, der indgår heri. Med henblik på nærværende afdeling findes der et marked for både køb og salg, hvis der foreligger uafhængige tilbud baseret på god tro om at købe og sælge eller aktuelle konkurrencedygtige noteringer for køb og salg baseret på god tro, således at der inden for en dag kan fastsættes en pris, som står i rimeligt forhold til den seneste salgspris, og der kan ske afvikling til en sådan pris i løbet af relativt kort tid i overensstemmelse med normal handelskutyme. For at kunne anvende en anden behandling skal et institut råde over tilstrækkelige markedsdata til at kunne sikre, at det i fuldt omfang tager højde for den koncentrerede misligholdelsesrisiko for de pågældende engagementer i sin interne strategi for beregning af den øgede misligholdelsesrisiko i overensstemmelse med ovenstående standarder.

6.

Institutter, som anvender interne modeller, der ikke er anerkendt i overensstemmelse med punkt 4, pålægges et særskilt kapitalkrav, der skal dække den specifikke risiko beregnet i overensstemmelse med bilag I.

7.

Ved anvendelse af punkt 9, litra b), multipliceres resultatet af instituttets egen beregning med en faktor på mindst 3.

8.

Multiplikationsfaktoren forhøjes med en »plusfaktor« på mellem 0 og 1 i overensstemmelse med tabel 1, alt afhængigt af antallet af overskridelser for de seneste 250 arbejdsdage, der er konstateret ved instituttets »back-testing«. De kompetente myndigheder kræver, at institutterne beregner overskridelser ensartet ved »back-testing« på grundlag af enten faktiske eller hypotetiske ændringer i porteføljeværdien. En overskridelse er en daglig ændring i porteføljeværdien, der overstiger den hermed forbundne daglige potentielle risiko, der er beregnet ved hjælp af instituttets model. Med henblik på at fastsætte »plusfaktoren« fastslås antallet af overskridelser mindst hvert kvartal.

Tabel 1

Antal overskridelser

Plusfaktor

under 5

0,00

5

0,40

6

0,50

7

0,65

8

0,75

9

0,85

10 eller flere

1,00

De kompetente myndigheder kan i individuelle tilfælde og på grund af særlige omstændigheder renoncere på kravet om at forhøje multiplikationsfaktoren med en »plusfaktor« i overensstemmelse med tabel 1, hvis instituttet over for de kompetente myndigheder har bevist, at en sådan forhøjelse er ubegrundet, og at modellen principielt er korrekt.

Hvis mange overskridelser indikerer, at modellen ikke er tilstrækkelig nøjagtig, trækker de kompetente myndigheder anerkendelsen tilbage, eller de træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at modellen omgående forbedres.

For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder løbende at kontrollere, at »plusfaktoren« er passende, underretter institutterne snarest, og senest inden for en frist på fem arbejdsdage, de kompetente myndigheder om overskridelser, der er konstateret ved deres »back-testing«-program, eller som i overensstemmelse med tabellen ovenfor vil indebære en forhøjelse af »plusfaktoren«.

9.

Hvert institut skal opfylde et kapitalkrav, der svarer til den højeste af følgende værdier:

a)

den foregående dags »value-at-risk« opgjort efter de parametre, der er beskrevet i dette bilag, plus i givet fald det beregnede forhøjede kapitalkrav som følge af misligholdelsesrisici i henhold til punkt 5, eller

b)

et gennemsnit af de daglige vurderinger af »value-at-risk« for hver af de foregående 60 arbejdsdage ganget med de faktorer, der er omtalt i punkt 7, og korrigeret med den, hvortil der henvises i punkt 8, plus i givet fald det beregnede forhøjede kapitalkrav som følge af misligholdelsesrisici i henhold til punkt 5.

10.

Beregningen af »value-at-risk« skal foretages efter følgende mindstenormer:

a)

mindst daglig beregning af »value-at-risk«

b)

et 99-percentil ensidigt konfidensinterval

c)

en 10-dagsækvivalent ihændehaverperiode

d)

en effektiv observationsperiode på mindst et år, dog bortset fra tilfælde, hvor en kortere observationsperiode er berettiget som følge af en betydelig forøgelse af kursvolatiliteten, og

e)

kvartalsvis ajourføring af datasæt.

11.

De kompetente myndigheder kræver, at modellen tager nøjagtigt højde for alle væsentlige prisrisici ved optioner eller optionslignende positioner, og at alle andre risici, som modellen ikke tager højde for, er tilstrækkeligt dækket af egenkapital.

12.

Risikomodellen skal tage højde for et tilstrækkeligt stort antal risikofaktorer afhængigt af instituttets aktivitetsgrad på de respektive markeder, især følgende.

Renterisici

Risikoberegningsmodellen skal medregne en række risikofaktorer, der svarer til renterne i de enkelte valutaer, instituttet har rentefølsomme balance- og ikke-balanceførte positioner i. Instituttet skal gengive afkastkurverne ved anvendelse af de generelt accepterede fremgangsmåder. For betydelige renterisici i de væsentligste valutaer og på de væsentligste markeder skal rentekurven opdeles i mindst seks løbetidssegmenter for at gengive udsvingene i satsernes volatilitet langs rentekurven. Risikoberegningsmodellen skal desuden registrere bevægelser, der ikke er fuldstændigt korreleret mellem forskellige afkastkurver.

Valutarisici

Risikoberegningsmodellen skal medregne risikofaktorer, der svarer til guld og til de enkelte fremmede valutaer, instituttets positioner er angivet i.

For CIU'er tages der hensyn til deres reelle valutapositioner. Institutterne kan anvende tredjemandsindberetninger om CIU'ets valutaposition, såfremt det i tilstrækkelig grad er sikret, at indberetningen er korrekt. Hvis et institut ikke har kendskab til valutapositionerne i et CIU, bør denne position behandles separat i overensstemmelse med bilag III, punkt 2.1, fjerde afsnit.

Aktierisici

Risikoberegningsmodellen skal mindst anvende en særskilt risikofaktor for hvert af de aktiemarkeder, hvor instituttet har større positioner.

Råvarerisici

Risikoberegningsmodellen skal mindst anvende en særskilt risikofaktor for hver af de råvarer, hvori instituttet har større positioner. Risikoberegningsmodellen skal også tage højde for risikoen ved ikke-fuldstændigt forbundne bevægelser mellem sammenlignelige, men ikke identiske råvarer og risikoen for ændringer i terminspriserne som følge af, at løbetiderne ikke passer til hinanden. Det skal også tage højde for markedskarakteristika, herunder især leveringstidspunkter og handlernes mulighed for at lukke positioner.

13.

De kompetente myndigheder kan give institutterne tilladelse til at anvende empiriske korrelationer inden for risikokategorierne og på tværs af risikokategorierne, hvis de er overbeviste om, at instituttets model til vurdering af korrelationer er velfungerende og gennemføres på betryggende vis.


BILAG VI

BEREGNING AF KAPITALKRAV VED STORE ENGAGEMENTER

1.

Overskridelsen i artikel 31, litra b), beregnes ved at udvælge de dele af det samlede handelsbeholdningsengagement over for den pågældende kunde eller gruppe af kunder, som medfører de største krav for specifik risiko i bilag I og/eller kravene i bilag II, og som tilsammen svarer til størrelsen af den overskridelse, som er omtalt i artikel 31, litra a).

2.

Når overskridelsen ikke har varet mere end ti dage, andrager det supplerende kapitalkrav 200 % af kravene omhandlet i stk. 1 for disse komponenter.

3.

Ti dage efter overskridelsen skal dens komponenter, udvalgt i overensstemmelse med punkt 1, indsættes på den relevante linje i kolonne 1 i tabel 1 i stigende rækkefølge for så vidt angår kravene for specifik risiko i bilag I og/eller kravene i bilag II. Instituttet skal så opfylde et supplerende kapitalkrav svarende til summen af kravene for specifik risiko i bilag I og/eller kravene i bilag II for disse komponenter ganget med den tilsvarende faktor i kolonne 2, tabel 1.

Tabel 1

Overskridelse af grænserne

(på grundlag af en procentdel af egenkapitalen)

Faktorer

Op til 40 %

200 %

mellem 40 og 60 %

300 %

mellem 60 og 80 %

400 %

mellem 80 til 100 %

500 %

mellem 100 % og 250 %

600 %

over 250 %

900 %


BILAG VII

HANDEL

DEL A

Handelshensigt

1.

Positioner/porteføljer, der besiddes med handelshensigt, skal opfylde følgende krav:

a)

der skal foreligge en klart dokumenteret handelsstrategi for positionen/instrumentet eller porteføljen, som er godkendt af ledelsen, hvoraf det skal fremgå, hvor længe besiddelsen forventes at vare

b)

der skal være klart definerede politikker og procedurer for aktiv porteføljeforvaltning, hvori følgende skal indgå:

i)

positioner, der er indgået på en »trading desk«

ii)

positionslofter fastsættes, og det overvåges, om de er passende

iii)

mæglerne er berettigede til at indgå/forvalte positionen inden for aftalte rammer og i henhold til den godkendte strategi

iv)

positionerne indberettes til ledelsen som led i instituttets risikostyring, og

v)

positionerne overvåges aktivt under henvisning til markedsinformationskilder, og der foretages en vurdering af muligheden for at markedsføre eller sikre en position eller dens komponentrisici, herunder vurderingen af kvalitet og hyppighed af markedsbidragene til vurderingsprocessen, markedets omsætningsniveau og størrelsen af de positioner, der handles på markedet, og

c)

der skal foreligge klart definerede politikker og procedurer for overvågning af positionen i forhold til instituttets handelsstrategi, herunder overvågningen af omsætning og statistiske positioner i instituttets handelsbeholdning.

DEL B

Systemer og kontroller

1.

Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller, der er tilstrækkelige til at sikre forsigtighedsbaserede og pålidelige værdiansættelsesestimater.

2.

I systemerne og kontrollerne skal der som minimum indgå følgende elementer:

a)

dokumenterede politikker og procedurer for værdiansættelsesprocessen. Dette omfatter et klart defineret ansvar for de forskellige områder, der indgår i fastlæggelsen af værdiansættelsen, markedsinformationskilderne og gennemgangen af deres hensigtsmæssighed, hyppigheden af uafhængige værdiansættelser, tidspunkt for slutkurser, procedurer for værdiansættelsesjusteringer, verificering ved månedsafslutning og ad hoc-verificeringsprocedurer, og

b)

klare og uafhængige af »front office« rapporteringsveje for den afdeling, der har ansvaret for værdiansættelsesprocessen.

Rapporteringsvejen skal ende hos et medlem af direktionen.

Forsigtighedsbaserede værdiansættelsesmetoder

3.

Opgørelse til markedsværdi (»marking to market«) er som et minimum en daglig værdiansættelse af positionerne til lettilgængelige slutkurser fra uafhængige kilder. Heraf kan nævnes vekselkurser, skærmkurser eller noteringer fra flere, uafhængige og velrenommerede mæglere.

4.

Når der foretages opgørelse til markedsværdi, anvendes den mere forsigtighedsbaserede del af buddet/tilbuddet, medmindre instituttet er en væsentlig market maker inden for den særlige type finansielle instrument eller den pågældende råvare, og det derfor kan foretage afslutning til mellemkurs.

5.

Hvis det ikke er muligt at foretage opgørelse til markedsværdi, skal institutterne opgøre deres porteføljer til modelværdi (»marking to model«), før de gennemfører kapitalbehandling af handelsbeholdningen. Opgørelse til modelværdi defineres som en værdiansættelse, der skal benchmarkes, ekstrapoleres eller på anden vis beregnes ud fra et markedsinput.

6.

Ved opgørelse til modelværdi skal følgende krav opfyldes:

a)

ledelsen skal være klar over, hvilke elementer i handelsbeholdningen der opgøres til modelværdi, og skal forstå, i hvor høj grad dette skaber usikkerhed i opgørelsen af virksomhedens risiko/resultater

b)

markedsinput skal om muligt anvendes som kilde i overensstemmelse med markedskursen, og markedsinputtets hensigtsmæssighed for den specifikke position, der værdiansættes, og modellens parametre skal vurderes hyppigt

c)

hvis det er muligt, anvendes der værdiansættelsesmetoder, der indgår i accepteret markedspraksis for de pågældende finansielle instrumenter eller råvarer

d)

hvis instituttet selv har udviklet modellen, skal den baseres på hensigtsmæssige forudsætninger, som er blevet vurderet og efterprøvet af parter med passende kvalifikationer, som er uafhængige af udviklingsprocessen

e)

der skal foreligge formelle procedurer for kontrol med ændringer, og der skal opbevares en sikret kopi af modellen, som med jævne mellemrum skal anvendes til at kontrollere værdiansættelserne

f)

de ansvarlige for risikostyringen skal være bevidst om svaghederne i de anvendte modeller og om, hvordan disse svagheder bedst kan afspejles i værdiansættelserne, og

g)

modellen skal revideres regelmæssigt med henblik på at vurdere, om dens resultater er tilstrækkeligt nøjagtige (f.eks. vurdering af, hvorvidt forudsætningerne fortsat er hensigtsmæssige, analyse af indtægter og tab i forhold til risikofaktorer, sammenligning mellem faktiske opgørelsesværdier og modelresultater).

For så vidt angår litra d), skal modellen udvikles eller godkendes uafhængigt af »front office«. Den skal testes på uafhængig vis. Dette omfatter validering af det matematiske grundlag, forudsætningerne og softwareimplementeringen.

7.

Uafhængig kurskontrol bør udføres ud over den daglige opgørelse til markedsværdi eller opgørelse til modelværdi. Ved brug af denne model kontrolleres markedskurser eller modelinput jævnligt med hensyn til nøjagtighed og uafhængighed. Hvor den daglige opgørelse til markedsværdi kan udføres af handlere, bør kontrollen med markedskurserne og modelinput udføres af en enhed, der er uafhængig af handlerne mindst én gang om måneden (eller oftere afhængigt af markedets eller handelsaktivitetens art). Hvis der ikke foreligger uafhængige kursfastsættelseskilder, eller hvis kursfastsættelseskilderne er mere subjektive, kan det være hensigtsmæssigt at tage forsigtighedsforanstaltninger som f.eks. værdiansættelsesjusteringer.

Værdiansættelsesjusteringer eller -reserver

8.

Institutterne fastlægger og opretholder procedurer med henblik på at overveje værdiansættelsesjusteringer/-reserver.

Generelle standarder

9.

De kompetente myndigheder kræver, at følgende værdiansættelsesjusteringer/-reserver overvejes formelt: ikke optjente kreditspreads, opgørelsesudgifter, driftsrisici, tidlig afslutning, investerings- og fondsudgifter, fremtidige administrationsudgifter og modelrisiko, hvor dette måtte være relevant.

Standarder for mindre likvide positioner

10.

Mindre likvide positioner kan opstå som følge af både markedsbegivenheder og tilstande i institutterne, f.eks. koncentrerede positioner og/eller statiske positioner.

11.

Institutterne skal overveje en række faktorer, når de skal afgøre, om en værdiansættelsesreserve er nødvendig for mindre likvide positioner. Blandt disse faktorer indgår spørgsmålet om, hvor lang tid det tager at sikre positionen/risici inden for positionen, volatiliteten og spread mellem tilbud/udbud, om der findes markedsnoteringer (antal og identitet for market makers) samt omsætningsvolumenets volatilitet og gennemsnitlige størrelse, markedskoncentrationer, positionernes aldersfordeling, i hvilken udstrækning værdiansættelsen sker ved opgørelse til modelværdi og betydningen af andre modelrisici.

12.

Hvis der anvendes værdiansættelser fra tredjemand, eller der foretages opgørelse til modelværdi, skal institutterne overveje, om der skal foretages en værdiansættelsesjustering. Derudover skal institutterne overveje behovet for at oprette reserver for mindre likvide positioner, og de skal løbende undersøge, om de fortsat er hensigtsmæssige.

13.

Hvis værdiansættelsesjusteringer/-reserver giver anledning til væsentlige tab inden for det igangværende regnskabsår, skal de fratrækkes instituttets kerneegenkapital i henhold til artikel 57, litra k), i direktiv 2006/48/EF.

14.

Øvrige indtægter/tab, som skyldes værdiansættelsesjusteringer/-reserver, skal indgå i beregningen af »nettohandelsbeholdningsfortjenesten«, som nævnes i artikel 13, stk. 2, litra b), og tillægges/fratrækkes de øvrige reservefonde, som kan dække markedsrisikokrav i henhold til sådanne bestemmelser.

15.

Værdireguleringer og reserver, som overstiger de reguleringer og reserver, der foretages i henhold til de regnskabsregler, instituttet er omfattet af, behandles efter punkt 13, hvis de medfører større tab, og ellers efter punkt 14.

DEL C

Intern afdækning

1.

En intern afdækning er en position, der i væsentlig eller fuld udstrækning dækker komponentrisikoelementet i én eller flere positioner uden for handelsbeholdningen. Positioner, der hidrører fra intern afdækning, kan underkastes kapitalbehandling i handelsbeholdningen, såfremt de besiddes med handelshensigt, og de generelle kriterier for handelshensigt og forsigtighedsbaseret værdiansættelse i del A og B er opfyldt. Især gælder det, at:

a)

intern afdækning ikke primært er beregnet til at undgå eller mindske kapitalkravene

b)

intern afdækning dokumenteres fyldestgørende og underlægges særlige interne godkendelses- og revisionsprocedurer

c)

den interne transaktion foregår på markedsvilkår

d)

hovedparten af den markedsrisiko, der genereres af den interne afdækning, forvaltes dynamisk i handelsbeholdningen inden for de tilladte lofter, og

e)

interne transaktioner overvåges nøje.

Overvågningen skal sikres ved hensigtsmæssige procedurer.

2.

Den behandling, hvortil der henvises i afsnit 1, gælder uden at berøre de kapitalkrav, der gælder for den del af den interne afdækning, der står uden for handelsbeholdningen.

3.

Hvis et institut afdækker et kreditrisikoengagement, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen (ved hjælp af intern risikoafdækning), anses det engagement, der ligger uden for handelsbeholdningen, uanset stk. 1 og 2 ikke for at være afdækket med hensyn til beregning af kapitalkrav, medmindre instituttet af en anerkendt ekstern udbyder af kreditrisikoafdækning køber et kreditderivat, der opfylder kravene i bilag VIII, del 2, punkt 19, i direktiv 2006/48/EF for det engagement, der ligger uden for handelsbeholdningen. I forbindelse med køb af en sådan ekstern kreditrisikoafdækning, der anerkendes til afdækning af et engagement uden for handelsbeholdningen med hensyn til beregning af kapitalkrav, indgår hverken den interne eller eksterne kreditrisikoafdækning ved hjælp af kreditderivater i handelsbeholdningen ved beregning af kapitalkrav.

DEL D

Medtagelse i handelsbeholdningen

1.

Institutter skal følge klart definerede politikker og procedurer ved fastlæggelsen af, hvilke positioner der skal medtages i handelsbeholdningen af hensyn til beregningen af dens kapitalkrav, i overensstemmelse med kriterierne i artikel 11 og under hensyntagen til de respektive institutters risikoforvaltningskapacitet og -praksis. Det skal kunne dokumenteres fuldt ud, at disse politikker og procedurer overholdes, og der skal føres regelmæssig intern kontrol hermed.

2.

Institutter skal følge klart definerede politikker og procedurer for den generelle forvaltning af handelsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omfatter som minimum:

a)

de aktiviteter, det enkelte institut mener at være handel, og som indgår i handelsbeholdningen med hensyn til beregning af kapitalkrav

b)

i hvilket omfang en position på dagsbasis kan opgøres til markedsværdi (»mark to market«) med udgangspunkt i et aktivt likvidt marked for både køb og salg

c)

for positioner, der opgøres til modelværdi (»mark to model«), i hvilket omfang instituttet kan:

i)

fastslå alle væsentlige risici i forbindelse med positionen

ii)

afdække alle væsentlige risici i forbindelse med positionen med instrumenter, for hvilke der findes et aktivt, likvidt marked for både køb og salg

iii)

udarbejde pålidelige estimater for vigtige forudsætninger og parametre, som anvendes i modellen

d)

i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage en værdiansættelse af positionen, som kan valideres eksternt på regelmæssig basis

e)

i hvilket omfang retlige begrænsninger eller andre driftsmæssige krav ville kunne lægge hindringer i vejen for instituttets evne til at afvikle eller risikoafdække en position på kort sigt

f)

i hvilket omfang instituttet kan eller skal foretage aktiv risikoforvaltning af positionen som led i sine handelstransaktioner, og

g)

i hvilket omfang instituttet kan overføre risici eller positioner, der ligger uden for handelsbeholdningen, til handelsbeholdningen og omvendt samt kriterierne for sådanne overførsler.

3.

De kompetente myndigheder kan give institutter lov til i handelsbeholdningen at behandle positioner, som udgør kapitalinteresser i medfør af artikel 57, litra l), m) og n), i direktiv 2006/48/EF, som henholdsvis aktier eller gældsinstrumenter, hvis instituttet kan godtgøre, at det er en aktiv market maker i disse positioner. Instituttet skal i så fald have iværksat passende systemer og kontrolforanstaltninger for handel med anerkendte egenkapitalinstrumenter.

4.

Terminshandelsrelaterede repo-transaktioner, som ikke er omfattet af et instituts handelsbeholdning, kan medtages heri af kapitalkravshensyn, for så vidt som alle sådanne repo-transaktioner er inkluderet. Handelsrelaterede repo-transaktioner defineres med henblik herpå som transaktioner, der opfylder kravene i artikel 11, stk. 2, og bilag VII, del A, og begge skal være enten kontantbeholdninger eller værdipapirbeholdninger, der kan medtages i handelsbeholdningen. Uanset hvor de er placeret, er alle repo-transaktioner underlagt krav med hensyn til modpartskreditrisici uden for handelsbeholdningen.


BILAG VIII

OPHÆVEDE DIREKTIVER

DEL A

Ophævede direktiver med deres successive ændringer

(jf. artikel 52)

Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 om ændring af Rådets direktiv 93/6/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998 om ændring af artikel 12 i Rådets direktiv 77/780/EØF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og artikel 2, 5, 6, 7, 8 og bilag II og III i Rådets direktiv 89/647/EØF om solvensnøgletal for kreditinstitutter samt artikel 2 og bilag II i Rådets direktiv 93/6/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF

Kun artikel 26

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF

Kun artikel 67

DEL B

Gennemførelsesfrister

(jf. artikel 52)

Direktiv

Gennemførelsesfrist

Rådets direktiv 93/6/EØF

1.7.1995

Direktiv 98/31/EF

21.7.2000

Direktiv 98/33/EF

21.7.2000

Direktiv 2002/87/EF

11.8.2004

Direktiv 2004/39/EF

31.4.2006/31.1.2007

Direktiv 2005/1/EF

13.5.2005


BILAG IX

SAMMENLIGNINGSTABEL

Dette direktiv

Direktiv 93/6/EØF

Direktiv 98/31/EF

Direktiv 98/33/EF

Direktiv 2002/87/EF

Direktiv 2004/39/EF

Artikel 1, stk. 1, første punktum

 

 

 

 

 

Artikel 1, stk. 1, andet punktum, og stk. 2

Artikel 1

 

 

 

 

Artikel 2, stk. 1

 

 

 

 

 

Artikel 2, stk. 2

Artikel 7, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 3, stk. 1, litra a)

Artikel 2, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 3, stk. 1, litra b)

Artikel 2, stk. 2

 

 

 

Artikel 67, stk. 1

Artikel 3, stk. 1, litra c)-e)

Artikel 2, stk. 3-5

 

 

 

 

Artikel 3, stk. 1, litra f) og g)

 

 

 

 

 

Artikel, 3, stk. 1, litra h)

Artikel 2, stk. 10

 

 

 

 

Artikel 3, 1, litra i)

Artikel 2, stk. 11

 

Artikel 3, stk. 1

 

 

Artikel 3, stk. 1, litra j)

Artikel 2, stk. 14

 

 

 

 

Artikel 3, stk. 1, litra k) og l)

Artikel 2, stk. 15 og 16

Artikel 1, stk. 1, litra b)

 

 

 

Artikel 3, stk. 1, litra m)

Artikel 2, stk. 17

Artikel 1, stk. 1, litra c)

 

 

 

Artikel 3, stk. 1, litra n)

Artikel 2, stk. 18

Artikel 1, stk. 1, litra d)

 

 

 

Artikel 3, stk. 1, litra o)-q)

Artikel 2, stk. 19-21

 

 

 

 

Artikel 3, stk. 1, litra r)

Artikel 2, stk. 23

 

 

 

 

Artikel 3, stk. 1, litra s)

Artikel 2, stk. 26

 

 

 

 

Artikel 3, stk. 2

Artikel 2, stk. 7 og 8

 

 

 

 

Artikel 3, stk. 3, litra a) og b)

Artikel 7, stk. 3

 

 

Artikel 26

 

Artikel 3, stk. 3, litra c)

Artikel 7, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 4

Artikel 2, stk. 24

 

 

 

 

Artikel 5

Artikel 3, stk. 1 og 2

 

 

 

 

Artikel 6

Artikel 3, stk. 4

 

 

 

Artikel 67, stk. 2

Artikel 7

Artikel 3, stk. 4a

 

 

 

Artikel 67, stk. 3

Artikel 8

Artikel 3, stk. 4b

 

 

 

Artikel 67, stk. 3

Artikel 9

Artikel 3, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 10

Artikel 3, stk. 5-8

 

 

 

 

Artikel 11

Artikel 2, stk. 6

 

 

 

 

Artikel 12, første afsnit

Artikel 2, stk. 25

 

 

 

 

Artikel 12, andet afsnit

 

 

 

 

 

Artikel 13, stk. 1, første afsnit

Bilag V, stk. 1, første afsnit

 

 

 

 

Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, og stk. 2-5

Bilag V, stk. 1, andet afsnit, og stk. 2-5

Artikel 1, stk. 7, og Bilag 4, litra a) og b)

 

 

 

Artikel 14

Bilag V, stk. 6 og 7

Bilag 4, litra c)

 

 

 

Artikel 15

Bilag V, stk. 8

 

 

 

 

Artikel 16

Bilag V, stk. 9

 

 

 

 

Artikel 17

 

 

 

 

 

Artikel 18, stk. 1, første afsnit

Artikel 4, stk. 1, første afsnit

 

 

 

 

Artikel 18, stk. 1, litra a) og b)

Artikel 4, stk. 1, nr. i) og ii)

Artikel 1, stk. 2

 

 

 

Artikel 18, stk. 2-4

Artikel 4, stk. 6-8

 

 

 

 

Artikel 19, stk. 1

 

 

 

 

 

Artikel 19, stk. 2

Artikel 11, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 19, stk. 3

 

 

 

 

 

Artikel 20

 

 

 

 

 

Artikel 21

Bilag IV

 

 

 

 

Artikel 22

 

 

 

 

 

Artikel 23, første og andet afsnit

Artikel 7, stk. 5 og 6

 

 

 

 

Artikel 23, tredje afsnit

 

 

 

 

 

Artikel 24

 

 

 

 

 

Artikel 25

 

 

 

 

 

Artikel 26, stk. 1

Artikel 7, stk. 10

Artikel 1, stk. 4

 

 

 

Artikel 26, stk. 2-4

Artikel 7, stk. 11-13

 

 

 

 

Artikel 27

Artikel 7, stk. 14 og 15

 

 

 

 

Artikel 28, stk. 1

Artikel 5, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 28, stk. 2

Artikel 5, stk. 2

Artikel 1, stk. 3

 

 

 

Artikel 28, stk. 3

 

 

 

 

 

Artikel 29, stk. 1, litra a)-c), og to efterfølgende afsnit

Bilag VI, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 29, stk. 1, sidste afsnit

 

 

 

 

 

Artikel 29, stk. 2

Bilag VI, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 30, stk. 1, og 2, første afsnit

Bilag VI, stk. 4 og 5

 

 

 

 

Artikel 30, stk. 2, andet afsnit

 

 

 

 

 

Artikel 30, stk. 3, og 4

Bilag VI, stk. 6 og 7

 

 

 

 

Artikel 31

Bilag VI, stk. 8, nr. 1, 2, første punktum, nr. 3-5

 

 

 

 

Artikel 32

Bilag VI, stk. 9, og 10

 

 

 

 

Artikel 33, stk. 1, og 2

 

 

 

 

 

Artikel 33, stk. 3

Artikel 6, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 34

 

 

 

 

 

Artikel 35, stk. 1-4

Artikel 8, stk. 1-4

 

 

 

 

Artikel 35, stk. 5

Artikel 8, stk. 5, første punktum

Artikel 1, stk. 5

 

 

 

Artikel 36

Artikel 9, stk. 1-3

 

 

 

 

Artikel 37

 

 

 

 

 

Artikel 38

Artikel 9, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 39

 

 

 

 

 

Artikel 40

Artikel 2, stk. 9

 

 

 

 

Artikel 41, stk. 1, litra a)-c)

Artikel 10, første, andet og tredje led

 

 

 

 

Artikel 41, stk. 1, litra d) og e)

 

 

 

 

 

Artikel 41, stk. 1, litra f)

Artikel 10, fjerde led

 

 

 

 

Artikel 41, stk. 1, litra g)

 

 

 

 

 

Artikel 42

 

 

 

 

 

Artikel 43

 

 

 

 

 

Artikel 44

 

 

 

 

 

Artikel 45

 

 

 

 

 

Artikel 46

Artikel 12

 

 

 

 

Artikel 47

 

 

 

 

 

Artikel 48

 

 

 

 

 

Artikel 49

 

 

 

 

 

Artikel 50

Artikel 15

 

 

 

 

Bilag I, stk. 1-4

Bilag I, stk. 1-4

 

 

 

 

Bilag I, stk. 4, sidste afsnit

Artikel 2, stk. 22

 

 

 

 

Bilag I, stk. 5-7

Bilag I, stk. 5-7

 

 

 

 

Bilag I, stk. 8

 

 

 

 

 

Bilag I, stk. 9-11

Bilag I, stk. 8-10

 

 

 

 

Bilag I, stk. 12-14

Bilag I, stk. 12-14

 

 

 

 

Bilag I, stk. 15, og 16

Artikel 2, stk. 12

 

 

 

 

Bilag I, stk. 17 til 41

Bilag I, stk. 15-39

 

 

 

 

Bilag I, stk. 42-56

 

 

 

 

 

Bilag II, stk. 1, og 2

Bilag II, stk. 1 og 2

 

 

 

 

Bilag II, stk. 3-10

 

 

 

 

 

Bilag III, stk. 1

Bilag III, stk. 1, første afsnit

Artikel 1, stk. 7, og bilag 3, litra a)

 

 

 

Bilag III, stk. 2

Bilag III, stk. 2

 

 

 

 

Bilag III, stk. 2, nr. 1, første — tredje afsnit

Bilag III, stk. 3, nr. 1

Artikel 1, stk. 7, og bilag 3, litra b)

 

 

 

Bilag III, stk. 2, nr. 1, fjerde afsnit

 

 

 

 

 

Bilag III, stk. 2, nr. 1, femte afsnit

Bilag III, stk. 3, nr. 2

Artikel 1, stk. 7, og bilag 3, litra b)

 

 

 

Bilag III, stk. 2, nr. 2, stk. 3, stk. 3, nr. 1

Bilag III, stk. 4-6

Artikel 1, stk. 7, og bilag 3, litra c)

 

 

 

Bilag III, stk. 3, nr. 2

Bilag III, stk. 8

 

 

 

 

Bilag III, stk. 4

Bilag III, stk. 11

 

 

 

 

Bilag IV, stk. 1-20

Bilag VII, stk. 1-20

Artikel 1, stk. 7, og bilag 5

 

 

 

Bilag IV, stk. 21

Artikel 11a

Artikel 1, stk. 6

 

 

 

Bilag V, stk. 1-13, fjerde afsnit

Bilag VIII, stk. 1-13, nr. ii)

Artikel 1, stk. 7, og bilag 5

 

 

 

Bilag V, stk. 13, femte afsnit

 

 

 

 

 

Bilag V, stk. 13, sjette afsnit, til stk. 14

Bilag VIII, stk. 13, nr. iii), til stk. 14

Artikel 1, stk. 7, og bilag 5

 

 

 

Bilag VI

Bilag VI, stk. 8, nr. 2, efter første punktum

 

 

 

 

Bilag VII

 

 

 

 

 

Bilag VIII

 

 

 

 

 

Bilag IX

 

 

 

 

 


Top