a)

Kniv eller saks og pincet til udskæring af prøvemateriale.

b)

Bakker med 50 afmærkede felter, der hvert kan rumme ca. 2 g kød, eller andre redskaber, der giver tilsvarende sikkerhed med hensyn til prøvernes sporbarhed.

c)

En blender med skarp blenderkniv. Hvis prøvernes vægt er over 3 g, skal der anvendes en kødhakker med huller på 2-4 mm eller en saks. Hvis det drejer sig om frosset kød eller tunge (hinden skal være fjernet, idet den ikke kan nedbrydes), er det nødvendigt med en kødhakker, og prøven skal være betydeligt større.

d)

Magnetomrørere med termostatstyret varmeplade og teflonbeklædte magnetstave, ca. 5 cm lange.

e)

Koniske skilletragte af glas (rumindhold mindst 2 liter), helst med teflonhaner.

f)

Stativer, ringe og klemmer.

g)

Sier med en maskevidde på 180 mikron og en udvendig diameter på 11 cm og med trådnet af rustfrit stål.

h)

Tragte med en indvendig diameter på mindst 12 cm til underlag for sierne.

i)

Bægerglas (rumindhold på 3 liter).

j)

Måleglas (rumindhold på 50-100 ml) eller centrifugeglas.

k)

Et trikinoskop med vandret bord eller et stereomikroskop med en lyskilde med transmitteret lys nedefra, hvis intensitet kan reguleres.

l)

Et antal petriskåle med en diameter på 9 cm (hvis der anvendes stereomikroskop), der på undersiden er forsynet med 10 × 10 mm store felter indridset med et spidst instrument.

m)

et larvetællebassin (hvis der benyttes trikinoskop), der er fremstillet af 3 mm tykke akrylplader:

n)

Aluminiumsfolie.

o)

Saltsyre, 25 %.

p)

Pepsin, styrke 1: 10 000 NF (U.S. National Formulary) svarende til 1: 12 500 BP (British Pharmacopoeia) og til 2 000 FIP (Fédération Internationale de Pharmacie).

q)

Ledningsvand, der er opvarmet til 46-48 oC.

r)

En vægt, der kan veje med en nøjagtighed på 0,1 g.

s)

Metalbakker (rumindhold på 10-15 liter) til opsamling af resterende fordøjelsesvæske.

t)

Pipetter i forskellige størrelser (1, 10, 25 ml) og pipetteholdere.

u)

Et termometer, der inden for området 1-100 oC kan måle med en nøjagtighed på 0,5 oC.

v)

Sifon til ledningsvand.

a)

Fra hele dyrekroppe af tamsvin udtages der en prøve på mindst 1 g af en af diafragmas hovedmuskler ved overgangen til den senede del. Der kan anvendes en særlig trikintang, forudsat at der kan sikres en nøjagtighed på 1,00-1,15 g.

Fra avlssøer og -orner udtages der en større prøve på mindst 2 g af en af diafragmas hovedmuskler ved overgangen til den senede del.

Hvis diafragmas hovedmuskler mangler, udtages der en dobbelt så stor prøve, dvs. 2 g (eller 4 g, hvis det drejer sig om avlssøer eller ‐orner), af diafragmas ribbens- eller brystbensdel eller af kæbe-, tunge- eller bugmuskulaturen.

b)

Fra udskårne kødstykker tages der en fedtfattig prøve på mindst 5 g tværstribede muskler så tæt som muligt ved knogler eller sener. En prøve af samme størrelse udtages fra kød, der ikke bestemt til at blive grundigt gennemvarmet eller til at gennemgå andre typer forarbejdning efter slagtning.

c)

Hvis det drejer sig om frosne prøver, udtages der en prøve på mindst 5 g tværstribet muskelvæv til analyse.

Kødprøvernes vægt henviser til en kødprøve, der er fri for fedt og fascia. Der skal udvises særlig omhu, når der udtages muskelprøver fra tungen, for at undgå kontaminering med tungens hinde, som ikke kan nedbrydes og kan hindre aflæsning af bundfaldet.

a)

Der tilsættes 16 ± 0,5 ml saltsyre til et 3-liters bægerglas, der indeholder 2,0 l ledningsvand, der i forvejen er opvarmet til 46-48 oC; en magnetstav anbringes i bægerglasset, der placeres på den foropvarmede plade, og omrøringen påbegyndes.

b)

Der tilsættes 10 ± 0,2 g pepsin.

c)

100 g prøvemateriale indsamles i overensstemmelse med punkt 2, og det hakkes i blenderen.

d)

Det hakkede kød anbringes i det 3-liters bægerglas, der indeholder vand, pepsin og saltsyre.

e)

Blenderens hakkekniv skylles gentagne gange i fordøjelsesvæsken i bægerglasset, og blenderglasset skylles med en lille mængde fordøjelsesvæske for at fjerne tilbageblevne kødrester.

f)

Bægerglasset dækkes med aluminiumsfolie.

g)

Magnetomrøreren skal være indstillet, så den holder en konstant temperatur på 44-46 oC under hele processen. Under omrøringen skal fordøjelsesvæsken rotere så hurtigt, at der dannes en dyb hvirvel uden sprøjt.

h)

Fordøjelsesvæsken omrøres, indtil kødpartiklerne forsvinder (ca. 30 minutter). Derefter standses omrøreren, og fordøjelsesvæsken hældes gennem sien over i skilletragten. Det kan være nødvendigt med en længere fordøjelsesperiode (dog højst 60 minutter) til behandling af visse kødtyper (tunge, vildtkød osv.).

i)

Fordøjelsesprocessen anses for tilfredsstillende, hvis højst 5 % af prøvens oprindelige vægt tilbageholdes i sien.

j)

Fordøjelsesvæsken henstår derefter i tragten i 30 minutter.

k)

Efter 30 minutters forløb aftappes en væskeprøve på 40 ml hurtigt ned i et måleglas eller et centrifugeglas.

l)

Fordøjelsesvæskerne og andet flydende affald beholdes i en bakke, indtil resultaterne er færdigaflæst.

m)

Væskeprøven på 40 ml henstår derefter i 10 minutter. Derefter opsuges 30 ml af supernatanten omhyggeligt for at fjerne de øverste lag, så der bliver højst 10 ml tilbage.

n)

De resterende 10 ml af bundfaldsprøven hældes i et larvetællebassin eller en petriskål.

o)

Måleglas eller centrifugeglas skylles med højst 10 ml ledningsvand, der derefter hældes sammen med prøven i larvetællebassinet eller petriskålen. Derefter undersøges prøven med trikinoskop eller stereomikroskop ved 15-20 × forstørrelse. Det er tilladt at anvende andre teknikker til visualisering, forudsat at det er dokumenteret, at undersøgelse af positive kontrolprøver giver tilsvarende eller bedre resultater end traditionelle visualiseringsmetoder. I tilfælde af mistænkelige områder eller parasitlignende former anvendes der kraftigere forstørrelse (60-100 ×)

p)

Fordøjelsesvæskerne undersøges, så snart de er parate. Undersøgelsen må under ingen omstændigheder udsættes til dagen efter.

Hvis fordøjelsesvæskerne ikke er undersøgt i løbet af 30 minutter, klares de på følgende måde: Den endelige prøve på ca. 40 ml hældes i et måleglas og henstår i 10 minutter. Derefter fjernes 30 ml af supernatanten, så der bliver 10 ml tilbage. De 10 ml tilsættes så meget ledningsvand, at væsken fylder 40 ml. Efter at væsken har henstået til bundfældning i yderligere 10 minutter, opsuges 30 ml af supernatanten, og de resterende højst 10 ml hældes i et larvetællebassin eller petriskål til undersøgelse. Måleglasset skylles med højst 10 ml ledningsvand, og dette skyllevand overføres til prøven i petriskålen eller larvetællebassinet for at blive undersøgt.

Hvis en prøve er uklar ved undersøgelsen, hældes den i et måleglas, hvorefter der tilsættes ledningsvand indtil 40 ml, hvorefter den foranbeskrevne fremgangsmåde følges. Proceduren kan gentages 2-4 gange, indtil væsken er så klar, at en pålidelig aflæsning kan foretages.

a)

Kniv eller saks til udskæring af prøvemateriale.

b)

Bakker med 50 afmærkede felter, der hvert kan rumme ca. 2 g kød, eller andre redskaber, der giver tilsvarende sikkerhed med hensyn til prøvernes sporbarhed.

c)

Kødhakker eller elektrisk blender.

d)

En stomacher lab-blender, model 3 500 thermo.

e)

Plastposer, der passer til blenderen.

f)

Koniske skilletragte (rumindhold på 2 liter), helst med teflonhaner.

g)

Stativer, ringe og klemmer.

h)

Sier med en maskevidde på 180 mikron og en udvendig diameter på 11 cm og med trådnet af rustfrit stål eller messing.

i)

Tragte med en indvendig diameter på mindst 12 cm til underlag for sierne.

j)

100 ml-måleglas.

k)

Et termometer, der inden for området 1-100 oC kan måle med en nøjagtighed på 0,5 oC.

l)

En vibrator, f.eks. en el-barbermaskine, hvor »hovedet« er fjernet.

m)

Et relæ, der tændes og afbrydes med et minuts interval.

n)

Et trikinoskop med vandret bord eller et stereomikroskop med en lyskilde med transmitteret lys nedefra, hvis intensitet kan reguleres.

o)

Et larvetællebassin og et antal petriskåle med en diameter på 9 cm, jf. kapitel I, punkt 1, litra l) og m).

p)

Saltsyre, 17,5 %.

q)

Pepsin, styrke 1: 10 000 NF (U.S. National Formulary) svarende til 1: 12 500 BP (British Pharmacopoeia) og til 2 000 FIP (Fédération Internationale de Pharmacie).

r)

Et antal 10-liters spande, der anvendes til dekontaminering af apparaturet ved f.eks. formolbehandling og til den resterende fordøjelsesvæske, når prøverne er positive.

s)

En vægt, der kan veje med en nøjagtighed på 0,1 g.

a)

Komplette samleprøver (bestående af 100 enkeltprøver)

b)

Mindre samleprøver (under 100 enkeltprøver)

—

Der tilsættes is (300-400 g skælis eller anden findelt is) til fordøjelsesvæsken, så mængden bliver ca. 2 l. Væsken omrøres, indtil isen er smeltet. Til mindre samleprøver (se punkt II, litra b)) tilsættes en tilsvarende mindre mængde is.

—

Den afkølede fordøjelsesvæske hældes i en 2-liters skilletragt udstyret med en vibrator i en ekstra klemme.

—

Væsken henstår til bundfældning i 30 minutter; i denne periode påvirkes skilletragten ved intermitterende vibration, dvs. vibration i 1 minut og pause i 1 minut.

—

Efter 30 minutters forløb aftappes en bundfaldsprøve på 60 ml hurtigt ned i et måleglas (100 ml) (efter brugen rengøres tragten med et rengøringsmiddel).

—

Prøven på 60 ml henstår i mindst 10 minutter, hvorefter supernatanten opsuges, indtil der er 15 ml tilbage til undersøgelse for forekomst af larver.

—

Til opsugning kan anvendes en engangssprøjte forsynet med plastrør. Røret skal have en sådan længde, at der bliver 15 ml tilbage i måleglasset, når sprøjtens flanger hviler mod glassets overkant.

—

De 15 ml overføres enten til et larvetællebassin eller til to petriskåle og undersøges med trikinoskop eller stereomikroskop.

—

Måleglasset skylles med 5-10 ml ledningsvand, og dette skyllevand overføres til prøven.

—

Fordøjelsesvæskerne undersøges, så snart de er parate. Undersøgelsen må under ingen omstændigheder udsættes til dagen efter.

—

Den endelige prøve på 60 ml hældes i et måleglas og henstår i 10 minutter. Derefter opsuges 45 ml af supernatanten, og til de resterende 15 ml sættes så meget ledningsvand, at væsken fylder 45 ml.

—

Efter at væsken har henstået til bundfældning i yderligere 10 minutter, opsuges 30 ml af supernatanten, og de resterende 15 ml hældes i et larvetællebassin eller en petriskål til undersøgelse.

—

Måleglasset skylles med 10 ml ledningsvand, og dette skyllevand overføres til prøven i petriskålen eller larvetællebassinet for at blive undersøgt.

a)

En 1-liters Gelmantragt komplet med filterholder (diameter 45 mm).

b)

Sier, der består af et cirkelrundt rustfrit trådnet med en maskevidde på 35 mikron og en diameter på 45 mm; to ringe, der er fremstillet af 1 mm tykt gummi (den ydre diameter skal være 45 mm og den indre 38 mm); det cirkelrunde trådnet anbringes mellem de to ringe, og det hele samles ved hjælp af en to-komponentlim, der er egnet til sammenklæbning af de to materialer.

c)

En 3-liters Erlenmeyerkolbe med siderør (sugekolbe).

d)

En filterpumpe.

e)

Plastposer, der kan rumme mindst 80 ml.

f)

Udstyr til tillodning af plastposerne.

g)

Rennilase, styrke 1: 150 000 Soxhlet-enheder pr. g.

a)

Komplette samleprøver (bestående af 100 enkeltprøver)

Se kapitel II, del A, 3, II, litra a).

b)

Mindre samleprøver (under 100 enkeltprøver)

Se kapitel II, del A, 3, II, litra b).

a)

Der tilsættes is (300-400 g skælis eller anden findelt is) til fordøjelsesvæsken, så mængden bliver ca. 2 l. Til mindre samleprøver tilsættes en tilsvarende mindre mængde is.

b)

Væsken omrøres, indtil isen er smeltet. Den kølede væske henstår derefter i mindst 3 minutter, for at larverne kan rulle sig op i spiraler.

c)

Gelmantragten med en finmasket si i filterholderen anbringes på Erlenmeyerkolben, der forbindes med en filterpumpe.

d)

Fordøjelsesvæsken hældes i Gelmantragten og sies. Væskens passage gennem sien kan ved filtreringens slutning lettes ved sugning med filterpumpen. Sugningen standses, inden sien er tør, dvs. når der er 2-5 ml væske tilbage i tragten.

e)

Når væsken er siet, fjernes sien og anbringes i en plastpose (80 ml) med 15-20 ml rennilaseopløsning. Opløsningen fremstilles ved at blande 2 g rennilase med 100 ml ledningsvand.

f)

Plastposen dobbeltforsegles og anbringes i stomacher lab-blenderen mellem den inderste pose og den yderste pose.

g)

Stomacher lab-blenderen skal arbejde i 3 minutter, både når det drejer sig om en komplet og om en mindre samleprøve.

h)

Efter 3 minutters forløb fjernes plastposen med sien og rennilaseopløsningen fra blenderen og åbnes med en saks. Væsken hældes i et larvetællebassin eller i en petriskål. Posen med sien skylles med 5-10 ml vand, som derefter hældes i larvetællebassinet ved undersøgelse med trikinoskop eller i petriskålen ved undersøgelse med stereomikroskop.

i)

Fordøjelsesvæskerne undersøges, så snart de er parate. Undersøgelsen må under ingen omstændigheder udsættes til dagen efter.

a)

Kniv eller saks til udskæring af prøver.

b)

Bakker med 50 afmærkede felter, der hvert kan rumme ca. 2 g kød, eller andre redskaber, der giver tilsvarende sikkerhed med hensyn til prøvernes sporbarhed.

c)

En Trichomatic 35®-blender med filtreringsindsats.

d)

Saltsyre 8,5 ± 0,5 % vægt.

e)

Transparente polycarbonatmembranfiltre med en diameter på 50 mm og en porestørrelse på 14 mikron.

f)

Pepsin, styrke 1: 10 000 NF (U.S. National Formulary) svarende til 1: 12 500 BP (British Pharmacopoeia) og til 2 000 FIP (Fédération Internationale de Pharmacie).

g)

En vægt, der kan veje med en nøjagtighed på 0,1 g.

h)

Pincetter med flad spids.

i)

Et antal objektglas med en sidelængde på mindst 5 cm eller et antal petriskåle med en diameter på mindst 6 cm, der på undersiden er forsynet med 10 × 10 mm store felter indridset med et spidst instrument.

j)

Et (stereo-)lysmikroskop (der forstørrer 15-60 gange) eller et trikinoskop med vandret bord.

k)

En spand til opsamling af affaldsvæsker.

l)

Et antal 10-liters spande, der anvendes til dekontaminering af apparaturet ved f.eks. formolbehandling og til den resterende fordøjelsesvæske, når prøverne er positive.

m)

Et termometer, der inden for området 1-100 oC kan måle med en nøjagtighed på 0,5 oC.

a)

Blenderen med filtreringsindsatsen anbringes, affaldsrøret tilsluttes, så det fører hen til affaldsspanden.

b)

Når blenderen tændes, begynder opvarmningen.

c)

Inden da åbnes og lukkes bundventilen, der befinder sig under reaktionskammeret.

d)

Derefter tilsættes op til 35 prøver a ca. 1 g (ved 25-30 oC), som er udtaget fra samtlige enkeltprøver i overensstemmelse med punkt 2. Det sikres, at større stykker sener fjernes, da de ellers kan blokere membranfilteret.

e)

Et væskekammer tilsluttet blenderen fyldes til kanten med vand (ca. 400 ml).

f)

Det mindre tilsluttede væskekammer fyldes til kanten med ca. 30 ml saltsyre (8,5 %).

g)

Et membranfilter anbringes under grovfilteret i filterholderen i filterindsatsen.

h)

Til sidst tilsættes 7 g pepsin. Denne rækkefølge skal nøje overholdes for at undgå nedbrydning af pepsinet.

i)

Lågene til reaktions- og væskekamrene lukkes til.

j)

Fordøjelsesperioden vælges. Der vælges kort fordøjelsesperiode (5 minutter) for svin med en normal alder ved slagtning, og længere tid (8 minutter) ved andre prøver.

k)

Dispensering og fordøjelse begynder automatisk, når der trykkes på blenderens startknap, efterfulgt af filtrering. Efter 10-13 minutter er processen fuldført, og den stopper automatisk.

l)

Låget til reaktionskammeret åbnes, når man har tjekket, at kammeret er tømt. Er der rester af skum eller fordøjelsesvæske i kammeret, gentages proceduren i overensstemmelse med punkt V.

a)

Filterholderen fjernes, og membranfilteret overføres til et objektglas eller en petriskål.

b)

Membranfilteret undersøges i (stereo-)mikroskop eller trikinoskop.

a)

I tilfælde af et positivt resultat fyldes blenderens reaktionskammer 2/3 med kogende vand. Der hældes almindeligt ledningsvand i det tilsluttede væskekammer, indtil den nedre føler er dækket. Det automatiske rengøringsprogram gennemføres. Filterholderen og andet udstyr dekontamineres, f.eks. ved hjælp af formol.

b)

Når dagens arbejde er slut, fyldes blenderens væskekammer med vand, og der gennemføres en standardcyklus.

a)

Bundventilen under reaktionskammeret lukkes.

b)

Filterholderen fjernes, og membranfilteret overføres til et objektglas eller en petriskål.

c)

Der anbringes et nyt membranfilter i filterholderen, og filterholderen monteres.

d)

Der hældes vand i blenderens væskekammer, indtil den nedre føler er dækket.

e)

Den automatiske rengøringscyklus gennemføres.

f)

Når rengøringscyklussen er slut, åbnes låget til reaktionskammeret, og der tjekkes for væskerester.

g)

Hvis kammeret er tomt, fjernes filterholderen, og membranfilteret overføres med en pincet til et objektglas eller en petriskål.

h)

De to membranfiltre undersøges i overensstemmelse med del C, 3, II. Hvis filtrene ikke kan undersøges, gentages hele fordøjelsesprocessen med forlænget fordøjelsesperiode i overensstemmelse med del C, 3, I.

a)

Et glødelampetrikinoskop med 30-40 × og 80-100 × forstørrelse eller et stereomikroskop med en lyskilde med transmitteret lys nedefra, hvis intensitet kan reguleres.

b)

Et kompressorium bestående af to glasplader (af hvilke den ene er inddelt i lige store felter).

c)

En lille krum saks.

d)

En lille tang.

e)

En kniv til udskæring af prøvemateriale.

f)

Små nummererede beholdere til separat opbevaring af prøverne.

g)

En pipette.

h)

Et glas med eddikesyre og et glas med kaliumhydroxid til klaring af eventuelle forkalkninger eller til blødgøring af indtørret kød.

a)

Hvis det drejer sig om tamsvin, tages prøverne fra diafragmas to hovedmuskler ved overgangen til den senede del.

b)

Hvis det drejer sig om vildsvin, tages prøverne fra diafragmas to hovedmuskler ved overgangen til den senede del samt fra kæbemusklerne, nederste benmuskulatur, den interkostale muskulatur og tungemuskulaturen, således at der tages i alt seks prøver fra hvert dyr.

c)

Hvis visse muskler ikke er til rådighed, så der kan tages prøver af dem, udtages der prøver af de muskler, der er til rådighed.

d)

Hvis det drejer sig om kødstykker, udtages der fire prøver på størrelse med en hasselnød af tværstribet muskelvæv — om muligt uden fedt — af de enkelte stykker fra forskellige steder så tæt som muligt ved ben eller sener.

a)

Generelt fyldes et kompressorium med 1,0 ± 0,1 g kød, hvilket normalt svarer til 28 stykker på størrelse med en havrekerne. Om nødvendigt fyldes to kompressorier for at undersøge 56 stykker på størrelse med en havrekerne.

b)

Ved tilstedeværelse af begge hovedmuskler i diafragma udskærer den, der foretager trikinundersøgelsen, 28 stykker på størrelse med en havrekerne af hver af de ovennævnte prøver, der er taget fra en hel slagtekrop, dvs. i alt 56 stykker.

c)

Hvis der kun forefindes en af diafragmas hovedmuskler, udtages der 56 stykker fra forskellige steder, helst ved overgangen fra den muskulære til den senede del.

d)

De prøver, der er udtaget af de øvrige fire muskler fra vildsvin, skæres alle i syvs stykker på størrelse med en havrekerne, dvs. i alt yderligere 28 stykker.

e)

Den, der foretager trikinundersøgelsen, presser dernæst de 56 (eller 84) stykker sammen mellem glaspladerne, således at almindelig trykt skrift kan læses tydeligt gennem præparatet.

f)

Hvis de kødprøver, der skal undersøges, er indtørrede og gamle, skal præparaterne blødgøres i en blanding bestående af én del kaliumhydroxid-opløsning og to dele vand, i 10-20 minutter, inden de presses.

g)

Den, der foretager trikinundersøgelsen, udskærer 14 stykker på størrelse med en havrekerne af hver af de prøver, der er udtaget af kødstykkerne, dvs. i alt 56 stykker.

h)

Den mikroskopiske undersøgelse udføres således, at hvert præparat studeres længe og omhyggeligt ved 30-40 gange forstørrelse.

i)

Hvis den trikinoskopiske undersøgelse afslører mistænkelige områder, undersøges de ved trikinoskopets kraftigste forstørrelse (80-100 ×).

j)

Hvis resultatet er usikkert, gentages undersøgelsen på andre prøver og præparater, indtil man har fået de ønskede informationer. Den trikinoskopiske undersøgelse skal foretages i mindst seks minutter.

k)

I den minimumstid, der er fastsat til undersøgelsen, er ikke medregnet den tid, der medgår til prøveudtagning og fremstilling af præparater.

l)

Den almindelige regel er, at den person, der foretager trikinoskopundersøgelsen, ikke kontrollerer mere end 840 stykker pr. dag, svarende til undersøgelse af 15 tamsvin eller 10 vildsvin.

a)

Kød, der er bragt ind i fryserummet i frossen tilstand, skal bevares i den tilstand.

b)

Fryserummets tekniske udstyr og energiforsyning skal kunne sikre, at den foreskrevne temperatur opnås på korteste tid og bibeholdes i alle dele af rummet og af kødet.

c)

Før nedfrysning fjernes al isolerende indpakning, undtagen fra kød, som allerede, når det bringes ind i fryserummet, har nået den foreskrevne temperatur i alle dele, og fra kød, der er indpakket således, at indpakningen ikke hindrer det i at nå den foreskrevne temperatur inden for det angivne tidsrum.

d)

Sendinger skal opbevares særskilt i fryserummet og under lås og lukke.

e)

Dato og klokkeslæt for hver enkelt sendings anbringelse i fryserummet skal registreres.

f)

Temperaturen i fryserummet skal være –25 oC eller derunder. Den skal måles termoelektrisk med kalibreret udstyr og registreres kontinuerligt. Temperaturen må ikke måles direkte i kuldeluftstrømmen. Udstyret skal opbevares under lås og lukke. Temperaturdiagrammerne skal indeholde de relevante data fra kødinspektionen ved import samt dato og klokkeslæt for nedfrysningens påbegyndelse og afslutning, og de skal opbevares i et år.

g)

Kød med et tværsnit eller en tykkelse på indtil 25 cm skal fryses uafbrudt i mindst 240 timer, og kød med et tværsnit på mellem 25 og 50 cm skal fryses uafbrudt i mindst 480 timer. Kød med større tværsnit eller tykkelse må ikke fryses efter denne metode. Frysningens varighed regnes fra det tidspunkt, hvor den i litra f) anførte temperatur er opnået i fryserummet.

a)

Kød med et tværsnit eller en tykkelse på indtil 15 cm skal fryses i henhold til en af følgende kombinationer af tid og temperatur:

b)

Kød med et tværsnit eller en tykkelse på mellem 15 cm og 50 cm skal fryses i henhold til en af følgende kombinationer af tid og temperatur:

Temperaturen i fryserummet må ikke være højere end den valgte inaktiveringstemperatur. Den skal måles termoelektrisk med kalibreret udstyr og registreres kontinuerligt. Temperaturen må ikke måles direkte i kuldeluftstrømmen. Udstyret skal opbevares under lås og lukke. Temperaturdiagrammerne skal indeholde de relevante data fra kødinspektionen ved import samt dato og klokkeslæt for nedfrysningens påbegyndelse og afslutning, og de skal opbevares i et år.

Hvis der anvendes frysetunneler og ovennævnte procedurer ikke følges nøje, skal fødevarevirksomhedslederen over for den kompetente myndighed kunne dokumentere, at den alternative metode effektivt dræber trikiner i svinekød.

a)

De generelle bestemmelser i litra a)-e) under metode 1 overholdes, og følgende kombinationer af tid og temperatur finder anvendelse:

b)

Temperaturen skal måles termoelektrisk med kalibreret udstyr og registreres kontinuerligt. Termometrets sonde anbringes i centrum af et kødstykke, som ikke må være mindre end det tykkeste kødstykke, der skal fryses. Dette kødstykke anbringes på det dårligst egnede sted i fryserummet og ikke for tæt på køleudstyret eller direkte i kuldeluftstrømmen. Udstyret skal opbevares under lås og lukke. Temperaturdiagrammerne skal indeholde de relevante data fra kødinspektionen ved import samt dato og klokkeslæt for nedfrysningens påbegyndelse og afslutning, og de skal opbevares i et år.

a)

Der udtages prøver på mindst 10 g af tunge- eller kæbemusklen på heste og af forben, tunge eller diafragma på vildsvin.

b)

Hvis det drejer sig om heste, hvor de pågældende muskler mangler, udtages der en større prøve af en af diafragmas hovedmuskler ved overgangen til den senede del. Musklen skal være fri for bindevæv og fedt.

c)

En prøve på mindst 5 g fordøjes ifølge referencepåvisningsmetoden i kapitel I i bilag I eller en ligestillet metode i bilag II. For hver fordøjelse må den samlede vægt af muskelvæv under undersøgelse ikke overstige 100 g for metoden i kapitel I og metode A og B i kapitel II og 35 g for metode C i kapitel II.

d)

Hvis resultatet er positivt, skal der tages endnu en prøve på 50 g til efterfølgende uafhængig undersøgelse.

e)

Alt kød af andet vildt end vildsvin, f.eks. bjørne, kødædende pattedyr (herunder havpattedyr) og krybdyr, undersøges, uden at bestemmelserne om bevarelse af dyrearter tilsidesættes, ved at der udtages prøver på 10 g muskelvæv fra de steder, parasitterne typisk findes, eller større prøver, hvis disse steder ikke forefindes. De steder, parasitterne typisk findes, er:

f)

Fordøjelsesperioden skal være tilstrækkelig lang til at sikre passende fordøjelse af de pågældende dyrs væv, men den må ikke overstige 60 minutter.

A.

Fødevarevirksomhedsledere skal opfylde følgende krav for at få bedrifter officielt anerkendt som trikinfrie:

B.

Fødevarevirksomhedsledere for bedrifter, der er anerkendt som trikinfrie, underretter den kompetente myndighed, hvis et krav fastsat i del A ikke længere er opfyldt, eller hvis der er sket andre ændringer, der kan påvirke bedriftens status som trikinfri.

A.

De kompetente myndigheder i medlemsstater, hvor der er påvist trikiner i tamsvin inden for de seneste 10 år, kan anerkende en bedrift som trikinfri på følgende betingelser:

B.

De kompetente myndigheder i medlemsstater, hvor der ikke er påvist trikiner i tamsvin inden for de seneste 10 år, kan anerkende en bedrift som trikinfri, forudsat at:

kravet i del A, litra d), er opfyldt.

C.

Den kompetente myndighed kan beslutte at anerkende kategorier af bedrifter som trikinfrie, hvis følgende krav er opfyldt:

D.

Den første rapport og de efterfølgende årlige rapporter til Kommissionen skal opfylde kravene i bilag IV til direktiv 2003/99/EF, og de skal desuden indeholde følgende oplysninger: