9.3.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/8

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/345

af 14. november 2017

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer kriterierne i forbindelse med metoden til værdiansættelse af aktiver og forpligtelser i institutter eller enheder

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (1), særlig artikel 36, stk. 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Under et afviklingsscenarie er det vigtigt at skelne mellem på den ene side en indledende værdiansættelse til vurdering af, om betingelserne for nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter eller betingelsen for afvikling er opfyldt, og på den anden side en efterfølgende værdiansættelse som grundlag for afgørelsen om at anvende et eller flere afviklingsværktøjer. I relation til den indledende værdiansættelse bør det sikres, at der ved fastlæggelsen af, om betingelserne for afvikling eller for nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter er opfyldt, foretages en rimelig og realistisk værdiansættelsen af enhedens aktiver og forpligtelser (i direktiv 2014/59/EU fortrinsvis benævnt »passiver«). Med henblik på den efterfølgende værdiansættelse, som indgår i afgørelsen om afviklingshandlingerne, er det vigtigt at sikre, at værdiansættelsen af enhedens aktiver og forpligtelser, som er bestemmende for valget af afviklingshandling og omfanget af en mulig nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter på det tidspunkt, hvor enheden ikke er levedygtig, er baseret på rimelige, forsigtige og realistiske antagelser.

(2)

For at sikre, at denne værdiansættelse er rimelig, forsigtig og realistisk, er det vigtigt, at der i forbindelse med denne skønnes over virkningen af dels begivenheder forud for en afviklingshandling eller forud for udøvelsen af beføjelsen til at nedskrive eller konvertere kapitalinstrumenter på det tidspunkt, hvor enheden ikke er levedygtig, dels forskellige handlinger, som afviklingsmyndigheden kan iværksætte.

(3)

Valuaren bør have adgang til alle relevante typer af oplysninger og ekspertise, såsom instituttets interne optegnelser, systemer og modeller. Afviklingsmyndigheden bør som led i sin vurdering af afviklingsmulighederne i henhold til artikel 15 i direktiv 2014/59/EU vurdere interne funktioners og systemers evne til at understøtte værdiansættelser, som foretages i forbindelse med afvikling. Valuaren bør endvidere have mulighed for at indgå aftaler om særlig rådgivning eller ekspertise. Rådigheden over særlig rådgivning eller ekspertise kan eksempelvis være relevant i forbindelse med skøn over forskellen i behandling, jf. artikel 36, stk. 8, i direktiv 2014/59/EU. Afviklingsmyndigheden bør derfor have vished for, at valuaren har adgang til enten en liste over alle fordringer, herunder eventualfordringer, på enheden klassificeret i overensstemmelse med de tilhørende rettigheder og deres prioritetsorden ved almindelig insolvensbehandling eller passende juridisk ekspertise til udarbejdelse af en sådan liste.

(4)

Konstateringen af, om en enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende, kan foretages af den kompetente myndighed eller afviklingsmyndigheden i overensstemmelse med betingelserne i artikel 32, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/59/EU. Med henblik på at konstatere, om et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende, bør den kompetente myndighed tage hensyn til værdiansættelsen foreskrevet i denne forordnings kapitel II, hvis denne allerede foreligger, samt de retningslinjer, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udsteder i henhold til artikel 32, stk. 6, i direktiv 2014/59/EU for at fremme konvergens med hensyn til de praksisser, der gælder for konstateringen af en sådan afviklingsbetingelse.

(5)

Værdiansættelser, som skal indgå i den kompetente myndigheds eller afviklingsmyndighedens fastlæggelse af, om betingelserne for afvikling eller for nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter er opfyldt, bør være i overensstemmelse med gældende regnskabsregler og tilsynsrammer. Valuaren bør imidlertid kunne fravige de antagelser, som er gjort af enhedens ledelse, og som ligger til grund for udarbejdelsen af årsregnskaberne, i det omfang en sådan fravigelse er i overensstemmelse med gældende regnskabsregler og tilsynsrammer. Værdiansættelsen bør i tilfælde af fravigelse af de nævnte antagelser understøttes af de bedst tilgængelige oplysninger og være i overensstemmelse med gældende tilsynsmæssige retningslinjer eller andre almindeligt anerkendte kilder til fortolkning af regnskabsstandarder, således at de giver et rimeligt og realistisk billede af enhedens finansielle stilling.

(6)

Det er hensigtsmæssigt at have regler, som sikrer, at værdiansættelser, som skal indgå i forbindelse med valget og udformningen af afviklingshandlinger eller fastlæggelse af omfanget af nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter på det tidspunkt, hvor enheden ikke er levedygtig, er rimelige, forsigtige og realistiske, således at alle tab anerkendes fuldt ud på det tidspunkt, hvor afviklingsværktøjerne anvendes eller beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter udnyttes. Valget af den mest hensigtsmæssige målemetode (værdien ved fortsat hold eller afhændelsesværdien) bør foretages for de konkrete afviklingshandlinger, som afviklingsmyndigheden overvejer.

(7)

Der bør ved værdiansættelser, som skal indgå i forbindelse med valget og udformningen af afviklingshandlinger eller fastlæggelsen af omfanget af nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter på det tidspunkt, hvor enheden ikke er levedygtig, foretages en vurdering af den økonomiske og ikke den regnskabsmæssige værdi. Disse værdiansættelser bør tage hensyn til nutidsværdien af de pengestrømme, som enheden med rimelighed kan forvente, selv hvis dette indebærer en fravigelse af regnskabs- eller tilsynsmæssige værdiansættelsesrammer.

(8)

Værdiansættelser, som skal indgå i forbindelse med valget og udformningen af afviklingshandlinger bør afspejle det forhold, at pengestrømme kan opstå ved fortsat hold af aktiverne, samtidig med at der tages hensyn til afviklingens mulige indvirkning på såvel fremtidige pengestrømme som på, hvad der er rimelige, forsigtige og realistiske antagelser for så vidt angår misligholdelsesrater og tabsomfang. For at fastlægge aktiernes egenkapitalværdi efter konverteringen bør valuaren endvidere kunne tage hensyn til rimelige forventninger vedrørende franchiseværdien.

(9)

Hvis enheden ikke kan holde aktiverne eller deres afhændelse anses for nødvendig eller hensigtsmæssig for at nå afviklingsmålene, bør værdiansættelsen alternativt afspejle, at disse pengestrømme kan opstå ved afhændelse af aktiver, forpligtelser eller forretningsområder — vurderet over en fastsat afhændelsesperiode.

(10)

Afhændelsesværdien bør generelt forstås som værende ækvivalent med den observerbare markedspris, der kan opnås på markedet for et bestemt aktiv eller en bestemt gruppe af aktiver, og som kan afspejle et passende nedslag under hensyntagen til størrelsesordenen af overførte aktiver. Hvis det er relevant under henvisning til de handlinger, der skal træffes i henhold til afviklingsordningen, bør valuaren imidlertid kunne fastlægge afhændelsesværdien ved i en sådan observerbar markedspris at foretage et nedslag for et muligt fremskyndet salg. Hvis der ikke findes et likvidt marked for aktiverne, bør afhændelsesværdien fastlægges med udgangspunkt i de observerbare priser på markeder, hvor tilsvarende aktiver handles, eller modelberegninger, som anvender observerbare markedsparametre med passende nedslag for illikviditet. Hvis virksomhedssalgs- eller broinstitutværktøjet overvejes, kan der ved fastlæggelse af afhændelsesværdien tages hensyn til rimelige forventninger vedrørende franchiseværdien.

(11)

For at sikre konsistens mellem den beregning, som kræves i henhold til artikel 36, stk. 8, i direktiv 2014/59/EU, af skøn over den behandling, som aktionærer og hver klasse af kreditorer kunne have forventet at få, hvis instituttet eller enheden var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling, og værdiansættelsen efter afvikling i henhold til direktivets artikel 74, er det vigtigt, at valuaren i givet fald anvender de kriterier, som er fastsat for nævnte værdiansættelse.

(12)

En midlertidig værdiansættelse henhold til artikel 36, stk. 9, i direktiv 2014/59/EU, som udgør grundlaget for afgørelsen om at træffe den passende afviklingshandling, bør omfatte en buffer til dækning af yderligere tab. Denne buffer bør baseres på en rimelig, forsigtig og realistisk vurdering af sådanne yderligere tab. Rapporten om værdiansættelsen bør indeholde en passende redegørelse og en passende begrundelse for de afgørelser og antagelser, der understøtter beregningen af bufferen.

(13)

I forbindelse med de værdiansættelser, der er omhandlet i artikel 36, stk. 15, litra a) og c), i direktiv 2014/59/EU bør valuaren redegøre for og begrunde væsentlige antagelser og usikkerheder samt værdiansættelsens følsomhed over for sådanne væsentlige antagelser og usikkerheder. Væsentlige forskelle mellem de antagelser, der anvendes ved værdiansættelsen, og de antagelser, som ligger til grund for regnskabsmæssige eller lovpligtige oplysninger bør medtages i rapporten om værdiansættelsen, hvis valuaren har kendskab hertil. Valuaren bør i nævnte rapport tillige anføre yderligere tilsvarende oplysninger, som efter dennes opfattelse kan være til hjælp for afviklingsmyndigheden.

(14)

Kriterierne i denne forordning bør udelukkende fastsættes med henblik på at foretage værdiansættelser i henhold til artikel 36 i direktiv 2014/59/EU. De bør ikke erstatte eller ændre regnskabsprincipper og -standarder eller tilsynsrammer, som finder anvendelse på enheder i andre sammenhænge end afvikling. Oplysningerne fra værdiansættelsen bør imidlertid kunne anvendes til at identificere mulige tilfælde af forkert anvendelse af regnskabsstandarder eller tilsynsrammer i enheden eller til at fastlægge ændringer i enhedens regnskabspraksis eller i de antagelser eller skøn, der styrer opgørelsen af aktiver og forpligtelser. Der bør eksempelvis tages hensyn til disse forhold ved udarbejdelsen af den ajourførte balance i henhold til artikel 36, stk. 6, i direktiv 2014/59/EU. Til dette formål bør valuaren give en passende redegørelse for forskellene mellem den eksisterende og den ajourførte balance.

(15)	Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som EBA har forelagt Kommissionen.

(16)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2), om en udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »værdiansættelse«: den vurdering af en enheds aktiver og forpligtelser, som foretages af en valuar i henhold til artikel 36, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, eller den midlertidige værdiansættelse, der foretages af afviklingsmyndigheden eller valuaren i henhold til nævnte direktivs artikel 36, stk. 2 eller 9, alt efter omstændighederne

b)   »valuar«: den uafhængige valuar i den i artikel 38 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1075 (3) anvendte betydning eller afviklingsmyndigheden i forbindelse med en midlertidig værdiansættelse i henhold til artikel 36, stk. 2 eller 9, i direktiv 2014/59/EU

c)   »enhed«: et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d) i direktiv 2014/59/EU

d)   »dagsværdi«: den pris, der opnås ved salg af et aktiv eller betales for overførsel af en forpligtelse i en korrekt gennemført transaktion mellem markedsdeltagere på tidspunktet for værdiansættelsen, som defineret i de relevante regnskabsrammer

e)   »værdi ved fortsat hold«: nutidsværdien, diskonteret med en passende sats, af de pengestrømme, som enheden under rimelige, forsigtige og realistiske antagelser med rimelighed kan forvente fra bestemte aktiver og forpligtelser, som beholdes, under hensyntagen til forhold af betydning for kunde- eller modpartadfærd eller andre værdiansættelsesparametre i forbindelse med afvikling

f)   »afhændelsesværdi«: den i artikel 12, stk. 5, omhandlede målemetode

g)   »franchiseværdi«: nettonutidsværdien af de pengestrømme, som med rimelighed kan forventes fra aktiver og forpligtelser eller forretningsaktiviteter, som beholdes og fornyes; værdien omfatter virkningen af eventuelle forretningsmuligheder, hvis det er relevant, herunder sådanne, som hidrører fra de forskellige afviklingshandlinger, som er genstand for valuarens overvejelser. Franchiseværdien kan være højere eller lavere end den værdi, der følger af kontraktvilkår og -betingelser for aktiver og forpligtelser, som eksisterer på tidspunktet for værdiansættelsen

h)   »egenkapitalværdi«: en skønnet markedspris for overførte eller udstedte aktier, som følger af anvendelsen af almindeligt accepterede værdiansættelsesmetoder. Afhængigt af aktivets eller forretningsaktivitetens art kan egenkapitalværdi omfatte franchiseværdi

i)   »målemetode«: den metode, som valuaren anvender ved fastlæggelsen af de værdier, som aktiver eller forpligtelser opgøres til

j)   »afviklingstidspunkt«: det tidspunkt, hvor afgørelsen om afvikling af en enhed træffes, jf. artikel 82 i direktiv 2014/59/EU.

Artikel 2

Almindelige kriterier

1.   Valuaren tager i forbindelse med værdiansættelsen hensyn til forhold, som har betydning for de forventede pengestrømme fra en enheds aktiver og forpligtelser (i direktiv 2014/59/EU fortrinsvis benævnt »passiver«) samt de diskonteringssatser, der skal anvendes på disse, og skal sigte mod at give et retvisende billede af enhedens finansielle stilling set i lyset af de muligheder og risici, den står over for.

2.   Valuaren offentliggør og begrunder væsentlige antagelser, som anvendes ved værdiansættelsen. Væsentlige afvigelser i værdiansættelsen fra de antagelser, som enhedens ledelse anvender i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskaberne og beregningen af enhedens lovpligtige kapital og kapitalkrav, underbygges af de bedst tilgængelige oplysninger.

3.   Valuaren fremlægger det bedste punktestimat for værdien af et givet aktiv, en given forpligtelse eller for kombinationer heraf. Hvis det er hensigtsmæssigt, fremlægges resultaterne af værdiansættelsen tillige på intervalform.

4.   Kriterier i denne forordning vedrørende måling af en enheds enkeltaktiver og enkeltforpligtelser gælder tillige ved måling af porteføljer eller grupper af aktiver, kombinationer af aktiver og forpligtelser, forretningsaktiviteter og enheden som helhed — alt efter omstændighederne.

5.   Værdiansættelsen skal indeholde en underopdeling af kreditorerne i klasser i overensstemmelse med deres prioritetsorden i henhold til gældende insolvensret samt skøn over følgende:

a)	værdien af fordringer i hver klasse i overensstemmelse med gældende insolvensret og, hvis det er relevant og muligt, i overensstemmelse med fordringshavernes kontraktmæssige rettigheder

b)	det provenu, som hver klasse ville modtage, hvis enheden blev likvideret ved almindelig insolvensbehandling. Valuaren kan ved beregning af skønnene i henhold til første afsnit, litra a) og b), anvende kriterierne i artikel 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/344, hvis det er relevant.

6.   Hvis det er relevant og muligt under hensyntagen til tidspunktet for og pålideligheden af værdiansættelsen, kan afviklingsmyndigheden anmode om flere værdiansættelser. Afviklingsmyndigheden fastsætter i så fald kriterierne for, hvordan disse værdiansættelser skal anvendes til de formål, der er omhandlet i artikel 36 i direktiv 2014/59/EU.

Artikel 3

Tidspunkt for værdiansættelsen

Ved tidspunktet for værdiansættelsen forstås en af følgende datoer:

a)	referencedatoen som fastsat af valuaren som den dato, der ligger inden og så tæt som muligt på den dato, hvor afviklingsmyndigheden forventes at træffe afgørelse om enten at bringe enheden under afvikling eller at udøve beføjelsen til at nedskrive eller konvertere kapitalinstrumenter

b)	hvis en efterfølgende endelig værdiansættelse i henhold til artikel 36, stk. 10, i direktiv 2014/59/EU foretages, afviklingstidspunktet

c)	i relation til forpligtelser hidrørende fra derivatkontrakter, det tidspunkt, der er fastsat i henhold til artikel 8 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1401 (4).

Artikel 4

Typer af oplysninger

Værdiansættelsen baseres på oplysninger med relevans for tidspunktet for værdiansættelsen, som valuaren anser for at være af betydning. Ud over enhedens årsregnskaber, tilhørende revisionsberetninger samt lovpligtige indberetninger vedrørende perioder, hvis afslutning ligger så tæt på tidspunktet for værdiansættelsen som muligt, kan sådanne oplysninger af betydning omfatte:

a)	de opdaterede årsregnskaber og lovpligtige indberetninger, som enheden har udarbejdet så tæt på tidspunktet for værdiansættelsen som muligt

b)	en redegørelse for centrale metoder, antagelser og skøn, som enheden har anvendt ved udarbejdelsen af årsregnskaberne og de lovpligtige indberetninger

c)	enhedens dataoptegnelser

d)	relevante markedsdata

e)	valuarens konklusioner fra drøftelser med ledelse og revisorer

f)	hvis de foreligger, tilsynsvurderinger af enhedens finansielle situation, herunder oplysninger indhentet i henhold til artikel 27, stk. 1, litra h), i direktiv 2014/59/EU

g)	branchedækkende vurderinger af aktivernes kvalitet, hvor det er relevant for enhedens aktiver, samt resultaterne af stresstest

h)	peerevalueringer — tilpasset, således at de opfanger enhedens særlige forhold

i)	historiske oplysninger — tilpasset, således at ikke længere relevante faktorer elimineres og andre faktorer uden indflydelse på de historiske oplysninger medtages, eller

j)	trendanalyser — tilpasset, således at de afspejler enhedens særlige forhold.

Artikel 5

Virkningen af koncernordninger

1.   Hvis enheden er en del af en koncern, skal valuaren tage hensyn til den virkning, som eksisterende kontraktmæssige koncerninterne støtteordninger kan have for værdien af aktiver og forpligtelser, hvis det på grund af forholdene er sandsynligt, at disse ordninger vil blive bragt i anvendelse.

2.   Valuaren skal kun tage hensyn til virkningen af andre formelle eller uformelle koncerninterne ordninger, hvis det på grund af forholdene er sandsynligt, at disse ordninger fortsætter med at fungere i forbindelse med en stresspåvirkning af koncernens finansielle situation eller under afvikling.

3.   Valuaren fastslår, om ressourcerne i en enhed inden for koncernen kan anvendes til imødegåelse af andre koncernenheders tab.

Artikel 6

Rapport om værdiansættelsen

Valuaren udarbejder en rapport om værdiansættelsen til afviklingsmyndigheden, som mindst skal omfatte følgende elementer:

a)	de oplysninger, der er omhandlet i artikel 36, stk. 6, litra a)-c), i direktiv 2014/59/EU, jf. dog nævnte direktivs artikel 36, stk. 9

b)	de oplysninger, der er omhandlet i artikel 36, stk. 8, i direktiv 2014/59/EU, jf. dog nævnte direktivs artikel 36, stk. 9

c)	værdiansættelsen af forpligtelser hidrørende fra derivater, som er foretaget i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1401

d)	et resumé af værdiansættelsen, herunder en redegørelse for det bedste punktestimat, værdiintervaller samt kilderne til usikkerhed i værdiansættelsen

e)

en redegørelse for centrale metoder og antagelser, som valuaren har benyttet ved værdiansættelsen, samt for værdiansættelsens følsomhed over for valget af metoder og antagelser og, hvis det er muligt, en redegørelse for, hvordan disse metoder og antagelser adskiller sig fra dem, som anvendes ved andre relevante værdiansættelser, herunder foreløbige værdiansættelser, som foretages i forbindelse med afvikling

f)	yderligere oplysninger, som efter valuarens opfattelse kan være til hjælp for afviklingsmyndigheden eller den kompetente myndighed med henblik på artikel 36, stk. 1-11, i direktiv 2014/59/EU.

KAPITEL II

KRITERIER FOR VÆRDIANSÆTTELSEN MED HENBLIK PÅ ARTIKEL 36, STK. 4, LITRA a)

Artikel 7

Generelle principper

1.   Værdiansættelserne med henblik på det formål, der er omhandlet i artikel 36, stk. 4, litra a), i direktiv 2014/59/EU baseres på rimelige og realistiske antagelser og skal sikre, at tab under det relevante scenarie anerkendes fuldt ud. Hvis en sådan værdiansættelse foreligger, skal den, hvis det er relevant, indgå i den kompetente myndigheds eller afviklingsmyndighedens konstatering af, at et institut er »nødlidende eller forventeligt nødlidende«, jf. artikel 32, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/59/EU. Valuaren kan på grundlag af gældende tilsynsmæssige retningslinjer eller andre almindeligt anerkendte kilder indeholdende kriterier, som understøtter en rimelig og realistisk måling af forskellige typer af aktiver og forpligtelser, udfordre de antagelser, data, metoder og skøn, hvorpå enheden baserer sine værdiansættelser med henblik på opfyldelse af regnskabskrav eller beregning af lovpligtig kapital og kapitalkrav og tilsidesætte disse i forbindelse med værdiansættelsen.

2.   Valuaren fastlægger de mest hensigtsmæssige værdiansættelsesmetoder, som kan være baseret på enhedens interne modeller, hvis valuaren finder dette formålstjenligt under hensyntagen til arten af enhedens risikostyringsramme og kvaliteten af tilgængelige data og oplysninger.

3.   Værdiansættelserne skal være i overensstemmelse med gældende regnskabsregler og tilsynsrammer.

Artikel 8

Områder, som kræver særlig opmærksomhed i forbindelse med værdiansættelsen

Valuaren skal navnlig fokusere på områder, som er forbundet med væsentlig usikkerhed for værdiansættelsen, og som har en væsentlig indvirkning på den generelle værdiansættelse. For disse områder fremlægger valuaren resultaterne af værdiansættelsen i form af bedste punktestimater og, hvis det er relevant, tillige på intervalform, jf. artikel 2, stk. 3. Disse områder omfatter:

a)

lån eller låneporteføljer, hvis forventede pengestrømme afhænger af en modparts evne, vilje eller tilskyndelse til at opfylde sin forpligtelse, og hvor disse forventninger er baseret på antagelser vedrørende restanceprocenter, misligholdelsessandsynligheder, tab givet misligholdelse eller instrumentegenskaber, navnlig hvor der foreligger dokumentation for sådanne antagelser i form af tabsmønstre for en låneportefølje

b)	overtagne aktiver, hvis pengestrømme påvirkes af såvel aktivets dagsværdi på tidspunktet for enhedens overtagelse af sikkerheden eller udnyttelse af sikkerhedsretten og den forventede udvikling i værdien efter dette tidspunkt

c)	instrumenter målt til dagsværdi, hvor fastlæggelsen af denne dagsværdi i overensstemmelse med regnskabs- eller tilsynsmæssige krav om »marking to market« eller »marking to model« ikke længere er anvendelig eller gyldig i betragtning af omstændighederne

d)	goodwill og immaterielle aktiver, hvor testen for værdiforringelse kan afhænge af subjektive skøn, herunder vedrørende den med rimelighed opnåelige pengestrøm, diskonteringssatser samt afgrænsningen af likviditetsskabende enheder

e)	retstvister og reguleringsmæssige tiltag, til hvis forventede pengestrømme der kan være knyttet en varierende grad af usikkerhed for så vidt angår beløb og/eller tidsmæssig fordeling

f)	poster som pensionsaktiver og -forpligtelser samt udskudt skat.

Artikel 9

Forhold af betydning for værdiansættelsen

1.   Valuaren skal tage hensyn til generelle forhold, som kan være af betydning for de væsentlige antagelser, som værdien af aktiver og forpligtelser inden for de i artikel 8 omhandlede områder er baseret på, herunder følgende forhold:

a)	økonomiske og erhvervsmæssige forhold af betydning for enheden, herunder den relevante markedsudvikling

b)	enhedens forretningsmodel og ændringer i dens strategi

c)	enhedens kriterier for aktivudvælgelse, herunder politikker for underwriting af lån

d)	forhold og praksisser, som må forventes at føre til betalingschok

e)	forhold af betydning for de parametre, som anvendes til at bestemme de risikovægtede aktiver til beregning af minimumskapitalkravene

f)	betydningen af enhedens finansielle struktur for dens muligheder for at beholde aktiver i den forventede periode samt enhedens evne til at generere forudsigelige pengestrømme

g)	generelle eller enhedsspecifikke likviditets- eller finansieringsforhold.

2.   Valuaren skal klart udskille væsentlige urealiserede gevinster, som identificeres i forbindelse med værdiansættelsen, i det omfang disse gevinster ikke er anerkendt i værdiansættelsen, og giver i rapporten om værdiansættelsen tilstrækkelige oplysninger om de særlige forhold, som har ført til disse gevinster.

KAPITEL III

KRITERIER FOR VÆRDIANSÆTTELSEN MED HENBLIK PÅ ARTIKEL 36, STK. 4, LITRA b), c), d), e), f) OG g), SAMT ARTIKEL 36, STK. 9, ANDET AFSNIT

Artikel 10

Generelle principper

1.   Valuaren vurderer virkningen på værdiansættelsen af hver afviklingshandling, som afviklingsmyndigheden kan iværksætte og lade indgå i de afgørelser, der er omhandlet i artikel 36, stk. 4, litra b)-g) i direktiv 2014/59/EU. Uden at dette berører valuarens uafhængighed, kan afviklingsmyndigheden konferere med denne for at identificere den række af afviklingshandlinger, som myndigheden overvejer, herunder handlinger omfattet af afviklingsplanen eller eventuelle forslag til afviklingsordning, hvis disse er forskellige fra hinanden.

2.   For at sikre en rimelig, forsigtig og realistisk værdiansættelse fremlægger valuaren, hvis det er relevant og efter samråd med afviklingsmyndigheden, adskilte værdiansættelser, som afspejler virkningen af en tilstrækkeligt diversificeret række af afviklingshandlinger.

3.   Når afviklingsværktøjerne anvendes eller beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter udnyttes, sikrer valuaren, at alle tab på enhedens aktiver anerkendes fuldt ud under scenarier, som er relevante for den række af afviklingshandlinger, som overvejes.

4.   Hvis de værdier, som resulterer af værdiansættelsen, afviger væsentligt fra de værdier, som enheden fremlægger i årsregnskaberne, anvender valuaren antagelserne fra nævnte værdiansættelse og lader dem indgå i de justeringer af antagelser og regnskabspraksis, som er nødvendige for udarbejdelsen af den ajourførte balance, jf. artikel 36, stk. 6, i direktiv 2014/59/EU, på en måde, som er i overensstemmelse med gældende regnskabsregler. For så vidt angår de tab, som valuaren har identificeret, og som ikke kan anerkendes i den ajourførte balance, angiver valuaren beløbet og beskriver årsagerne til konstateringen af tabene samt sandsynligheden og tidshorisonten for deres forekomst.

5.   Hvis kapitalinstrumenter eller andre forpligtelser konverteres til egenkapital, tilvejebringes der gennem en værdiansættelse et skøn over egenkapitalværdien efter konvertering af nye aktier, som overføres eller udstedes som vederlag til indehavere af konverterede kapitalinstrumenter eller andre kreditorer. Skønnet udgør grundlaget for fastlæggelse af konverteringssatsen eller -satserne i henhold til artikel 50 i direktiv 2014/59/EU.

Artikel 11

Udvælgelse af målemetode

1.   Ved udvælgelsen af den eller de mest hensigtsmæssige målemetoder tager valuaren hensyn til den række af afviklingshandlinger, der skal undersøges, jf. artikel 10, stk. 1.

2.   Valuaren fastlægger de pengestrømme, som enheden under rimelige, forsigtige og realistiske antagelser kan forvente fra eksisterende aktier og forpligtelser efter iværksættelse af den eller de undersøgte afviklingshandlinger, diskonteret med en passende sats i overensstemmelse med stk. 6.

3.   Pengestrømme opgøres på et hensigtsmæssigt aggregeringsniveau spændende fra enkeltaktiver og -forpligtelser til porteføljer eller forretningsaktiviteter under behørig hensyntagen til forskelle i risikoprofilerne.

4.   Hvis de i artikel 10, stk. 1, omhandlede afviklingshandlinger kræver, at en enhed, som fortsætter som going concern-institut, beholder aktiver og forpligtelser, skal valuaren benytte værdien ved fortsat hold som den hensigtsmæssige målemetode. Værdien ved fortsat hold kan, hvis den anses for rimelig, forsigtig og realistisk, være et tegn på normalisering af markedsforholdene.

Værdien ved fortsat hold må ikke anvendes som målemetode, hvis aktiver overføres til et porteføljeadministrationsselskab, jf. artikel 42 i direktiv 2014/59/EU, eller til et broinstitut, jf. nævnte direktivs artikel 40, eller hvis virksomhedssalgsværktøjet anvendes, jf. artikel 38 i direktiv 2014/59/EU.

5.   Hvis de i artikel 10, stk. 1, omhandlede afviklingshandlinger tager sigte på et salg af aktiver, skal de forventede pengestrømme svare til de planlagte afhændelsesværdier over den forventede afhændelseshorisont.

6.   Diskonteringssatser fastlægges under hensyn pengestrømmenes tidsmæssige placering samt risikoprofil, finansieringsomkostninger og markedsforhold, alt efter hvad der er relevant for det aktiv eller den forpligtelse, som måles, den betragtede afhændelsesstrategi og enhedens finansielle stilling efter afvikling.

Artikel 12

Særlige forhold vedrørende skøn over og diskontering af forventede pengestrømme

1.   Med henblik på at skønne over pengestrømme anlægger valuaren et ekspertskøn ved fastlæggelsen af centrale egenskaber vedrørende de aktiver eller forpligtelser, som måles. Valuaren anlægger tillige et ekspertskøn ved fastlæggelsen af, hvordan fortsat hold, en mulig fornyelse eller en refinansiering eller en afvikling eller en afhændelse af nævnte aktiver eller forpligtelser, jf. den undersøgte afviklingshandling, påvirker disse pengestrømme.

2.   Hvis afviklingshandlingen tager sigte på, at enheden beholder et aktiv eller en forpligtelse eller fortsætter en forretningsaktivitet, kan valuaren tage hensyn til forhold af mulig betydning for fremtidige pengestrømme, herunder følgende:

a)	ændringer i antagelser eller forventninger i forhold til de på tidspunktet for værdiansættelsen gældende, som er i overensstemmelse med den langsigtede historiske udvikling og en passende horisont, jf. hvad der lægges til grund for aktivernes fortsatte hold eller genopretning af enheden, eller

b)	supplerende eller alternative værdiansættelsesgrundlag eller -metoder, som valuaren anser for at være hensigtsmæssige og i overensstemmelse med denne forordning, herunder for så vidt angår vurdering af aktiernes egenkapitalværdi efter konverteringen.

3.   I forbindelse med grupper af aktiver og forpligtelser eller forretningsaktiviteter, som planlægges afviklet, tager valuaren hensyn til workout-omkostninger og -fordele.

4.   Hvis en enheds situation gør, at den ikke kan beholde et aktiv eller fortsætte en forretningsaktivitet, eller afviklingsmyndigheden af andre grunde anser et salg for nødvendigt for at nå afviklingsmålene, knyttes de forventede pengestrømme til de afhændelsesværdier, der forventes over en given afhændelsesperiode.

5.   Valuaren fastlægger afhændelsesværdien på grundlag af de pengestrømme netto for afhændelsesomkostninger og netto for den forventede værdi af ydede garantier, som enheden med rimelighed kan forvente under de aktuelle markedsforhold gennem et korrekt gennemført salg eller en korrekt gennemført overførsel af aktiver eller forpligtelser. Hvis det er relevant under henvisning til de handlinger, der skal træffes i henhold til afviklingsordningen, kan valuaren fastlægge afhændelsesværdien ved i den observerbare markedspris for salget eller overførslen at foretage et nedslag for et muligt fremskyndet salg. For at fastlægge afhændelsesværdien af aktiver, som ikke har et likvidt marked, tager valuaren hensyn til observerbare priser på markeder, hvor tilsvarende aktiver handles, eller modelberegninger, som anvender observerbare markedsparametre, med passende nedslag for illikviditet.

6.   Valuaren tager hensyn til forhold, som kan påvirke afhændelsesværdierne og -perioderne, herunder følgende:

a)	afhændelsesværdier og -perioder observeret for tilsvarende transaktioner, tilpasset under hensyn til forskelle i forretningsmodellen og transaktionsparternes finansielle struktur

b)	fordele eller ulemper ved en bestemt transaktion, som specielt vedrører de involverede parter eller en undergruppe af markedsdeltagere

c)	bestemte egenskaber ved et aktiv eller en forretningsaktivitet, som måske kun er relevant for en mulig køber eller en undergruppe af markedsdeltagere

d)	den sandsynlige virkning af forventet salg for enhedens franchiseværdi.

7.   Ved vurderingen af værdien af forretningsaktiviteter med henblik på anvendelse af virksomhedssalgs- eller broinstitutværktøjet kan valuaren tage hensyn til rimelige forventninger vedrørende franchiseværdien. Sådanne forventninger vedrørende franchiseværdien omfatter den værdi, som hidrører fra fornyelse af aktiver, refinansiering af en åben portefølje eller fortsættelse eller genoptagelse af en forretningsaktivitet i forbindelse med afviklingshandlingerne.

8.   Hvis valuaren vurderer, at der ikke er rimelige og realistiske udsigter til at afhænde et aktiv eller forretningsaktivitet, skal denne ikke fastlægge afhændelsesværdien, men skønne over de relevante pengestrømme ud fra forventninger om fortsættelse eller afvikling. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på værktøjet til adskillelse af aktiver eller virksomhedssalgsværktøjet.

9.   For de aktiver i en gruppe eller de forretningsaktiviteter, som forventes likvideret ved almindelig solvensbehandling, kan valuaren tage hensyn til de afhændelsesværdier og -perioder, der er observeret i auktioner over aktiver af tilsvarende art og beskaffenhed. Ved bestemmelsen af forventede pengestrømme tages der hensyn til illikviditet, fraværet af pålidelige input til fastlæggelse af afhændelsesværdier og det deraf følgende behov for at anvende værdiansættelsesmetoder baseret på ikkeobserverbare input.

Artikel 13

Metode til beregning og medregning af en buffer til yderligere tab

1.   For at imødegå usikkerheden ved midlertidige værdiansættelser, som foretages i overensstemmelse med artikel 36, stk. 4, litra b)-g), i direktiv 2014/59/EU, medregner valuaren ved værdiansættelsen en buffer, som afspejler kendsgerninger og forhold, der peger på yderligere tab kendetegnet ved usikkerhed med hensyn til beløbsstørrelse eller tidspunkt. For at undgå dobbelttælling af usikkerheden skal valuaren på passende vis redgøre for og begrunde antagelserne bag beregningen af bufferen.

2.   For at fastlægge bufferens størrelse skal valuaren identificere forhold, som kan påvirke de forventede pengestrømme i forbindelse med afviklingshandlinger, som forventes iværksat.

3.   Valuaren kan med henblik på stk. 2 ekstrapolere tabsskøn vedrørende en del af enhedens aktiver til den resterende del af enhedens balance. Også gennemsnitlige tabsskøn vedrørende sammenlignelige konkurrenters aktiver kan ekstrapoleres, hvis de foreligger, dog med de nødvendige justeringer for forskelle i forretningsmodel og finansiel struktur.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1075 af 23. marts 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om indholdet af genopretningsplaner, afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner, de minimumskriterier, som den kompetente myndighed skal vurdere i forbindelse med genopretningsplaner og koncerngenopretningsplaner, betingelserne for koncernintern finansiel støtte, kravene vedrørende uafhængige valuarer, den kontraktmæssige anerkendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, procedurerne og indholdet i forbindelse med underretningskrav og meddelelsen om suspension samt afviklingskollegiernes virkemåde i praksis (EUT L 184 af 8.7.2016, s. 1).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1401 af 23. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for metoder og principper for værdiansættelse af passiver hidrørende fra derivater (EUT L 228 af 23.8.2016, s. 7).

---