EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 6.3.2018

COM(2018) 87 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om muligheden for at indføre visse krav til beskyttelse af fisk på aflivningstidspunktet


(EØS-relevant tekst)

1.Indledning

Opdrættede fisk er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet ("forordningen") 1 . Imidlertid finder kun den generelle bestemmelse i artikel 3, stk. 1, anvendelse på opdrættede fisk, dvs. "dyr skal skånes for undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under aflivning og dermed forbundne aktiviteter".

Desuden fremgår det af artikel 27, stk. 1, i forordningen, at "Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om muligheden for at indføre visse krav vedrørende beskyttelse af fisk på aflivningstidspunktet under hensyntagen til både dyrevelfærdsaspekter, samfundsøkonomiske virkninger og miljøvirkninger".

Formålet med denne rapport er at efterkomme forordningens artikel 27, stk. 1. Rapporten indeholder en analyse af de socioøkonomiske virkninger på slagtningstidspunktet. De potentielle miljøvirkninger er imidlertid ikke behandlet i denne rapport, da deres virkninger blev anset for ubetydelige på aflivningstidspunktet 2 .

Rapporten er også blandt de aktioner, der er opført i EU's strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015 3 .

Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) har vedtaget retningslinjer om velfærdsaspekterne ved bedøvelse og aflivning af opdrættede fisk til konsum 4 . Disse retningslinjer er også relevante for EU, eftersom alle EU-medlemsstater er medlemmer af OIE.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) offentliggjorde i 2009 en række udtalelser om velfærdsaspekterne af de mest udbredte metoder til bedøvelse og aflivning for så vidt angår opdrættede fisk i EU 5 . Disse udtalelser viser, at der er udfordringer i akvakulturindustrien med hensyn til opretholdelse af god velfærd hos fisk på aflivningstidspunktet. Ved hjælp af en risikobaseret tilgang blev følgende kortlagt som de vigtigste risici:

1) håndtering eller håndteringsrelaterede procedurer (f.eks. tæthed, pumpning, tid ude af vand)

2) vandkvalitet i tanken/buret

3) bedøvelses- og aflivningsmetoder.

EFSA konkluderede, at mange af de anvendte metoder og meget af det anvendte udstyr har medført ringe velfærd hos fisk. EFSA foreslog derfor visse henstillinger, både vedrørende operationer før slagtning og vedrørende bedøvelse og aflivning. Det blev også understreget, at der var betydelige muligheder for udvikling af nye metoder til bedøvelse eller aflivning for alle de undersøgte fiskearter.

Som hjælp til udarbejdelsen af denne undersøgelsesrapport blev der bestilt en undersøgelse hos en ekstern kontrahent i 2016 6 . Målet med den bestilte undersøgelse var at indsamle oplysninger om nuværende dyrevelfærdspraksis i den europæiske akvakulturproduktion, navnlig hvad angår slagtning af opdrættede fisk, og at analysere omfanget af uløste dyrevelfærdsspørgsmål hos fisk. Omkostningerne ved at overholde god dyrevelfærdspraksis, den økonomiske situation, følger for konkurrenceevnen og andre faktorer blev taget i betragtning. Undersøgelsen fokuserede på de fem mest opdrættede fiskearter i en række udvalgte EØS-lande for at give en generel oversigt over den nuværende situation i europæisk akvakultur: Atlanterhavslaks (koldtvandsfisk); almindelig karpe og regnbueørred (ferskvandsfisk) og havbars og guldbrasen (Middelhavsfisk) som angivet i tabel 1 nedenfor.

OIE's internationale standarder om dyrevelfærd under transport og om bedøvelse og slagtning af opdrættede fisk til konsum blev benyttet som benchmark for vurdering af velfærdspraksis. EFSA's anbefalinger vedrørende slagtning blev også taget i betragtning. Undersøgelsen omfattede perioden 2009-2013 7 for at kunne foretage en vurdering af eventuelle ændringer eller overgange i forbindelse med håndtering, transport og bedøvelses-/aflivningsmetoder, som påkrævet i OIE's standarder eller som anbefalet af EFSA. For at sikre en omfattende og pålidelig indsamling af data blev alle relevante interessenter, f.eks. medlemsstaterne, industrien, forskere, producenter af udstyr og dyrevelfærdsorganisationer kontaktet, og de deltog i åbne og målrettede høringer.

Rapporten er baseret på følgende informationskilder:

1.Førnævnte undersøgelsesrapport om velfærd hos opdrættede fisk, som omfattede:

-skrivebordsundersøgelser: litteraturgennemgang og databasesøgninger ved hjælp af data fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) 8 og Eurostat oplysninger fra andre kilder, herunder brancheorganisationer i EU, EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) og i medlemsstaterne

-høring: data indsamlet via en onlineundersøgelse, målrettede interview af interessenter og fokusgrupper såsom repræsentanter for akvakultursammenslutninger, nationale og regionale myndigheder, producentgrupper og andre relevante interessenter, hvor dette var relevant i de forskellige lande, der er omfattet af undersøgelsen

2.Kommissionens sammenfattende rapport om gennemførelsen af reglerne for akvakultur (fisk) 9 .

Tabel 1. EØS-lande, der er omfattet af undersøgelsen 10  

* Kilde FEAP 2015 11 ; * * Fotos fra: https://ec.europa.eu/fisheries/marine_species_en

2.Vigtigste undersøgelsesresultater

2.1.Praksis med hensyn til velfærd på slagtetidspunktet

Slagteprocessen omfatter følgende faser: håndtering, fastholdelse, bedøvelse og aflivning i den endelige fase. Bedøvelsen bør medføre tab af bevidsthed og smerteopfattelse uden unødig stress, ubehag eller smerte. Ved visse metoder kan den også forårsage død. Når bedøvelsesmetoden er reversibel eller ikke forårsager død, bør den efterfølges af en aflivningsmetode. Tabel 2 giver et overblik over de metoder, der anvendes til bedøvelse, bedøvelse/aflivning og aflivning samt deres fordele og ulemper.

Tabel 2. Oversigt over metoder til bedøvelse, bedøvelse/aflivning og aflivning
samt deres fordele og ulemper

*    Fejlbedøvelse forekommer, når anvendelsen af en bedøvelsesmetode ikke er effektiv. For bedøvelse med elektricitet og slag betyder dette, at fiskene ikke straks mister bevidstheden.

OIE anbefaler anvendelse af elektriske eller mekaniske (f.eks. slag) bedøvelsesmetoder til aflivning af opdrættede fisk. Andre metoder, herunder levende nedkøling med CO2, bedøvelse med CO2, nedkøling i isvand efterfulgt af elektrisk bedøvelse, og kvælning på is, overholder ikke OIE's standarder. Undersøgelsen fastslog, at overholdelsen af OIE's standarder ved slagtning i høj grad er arts- og metodeafhængig som beskrevet i de følgende afsnit.

Vedrørende atlanterhavslaks er OIE's standarder opfyldt, når der anvendes slag ved slagtning, hvilket er den mest udbredte slagtemetode i Norge, Det Forenede Kongerige og Irland. Dette gælder i mindre grad for elektrisk bedøvelse, hvor fisk ofte ikke er i den rigtige stilling, hvilket resulterer i en ringe bedøvelse. Levende nedkøling med CO2, som ikke overholder OIE's standarder, anvendes stadig i begrænset omfang i Norge og Irland, og det blev oplyst, at denne praksis vil blive udfaset i 2018.

OIE's standarder overholdes kun delvis i forbindelse med slagtning af almindelig karpe i Polen, Tjekkiet og Tyskland. Den mest almindelige metode er påføring af et slag (hovedslag). I Polen udsættes karper imidlertid for luft i op til 10 minutter, hvilket forårsager stress. Elektrisk bedøvelse anvendes også i Polen, Tjekkiet og Tyskland, men der mangler oplysninger om effektiviteten af det udstyr, der anvendes i forbindelse med denne metode.

For regnbueørreders vedkommende er OIE's standarder delvist overholdt i Danmark, Frankrig og Italien, men de er ikke opfyldt i Polen. Elektrisk bedøvelse anvendes i Danmark og Italien. Der foreligger imidlertid kun få oplysninger om konstruktionen af udstyret, og det er derfor ukendt, om OIE's standarder for elektrisk bedøvelse er overholdt. Manuel påføring af slag mod regnbueørreder overholder OIE's standarder, forudsat det udføres korrekt. Kvælning på is anvendes i Danmark og Polen og overholder ikke OIE's standarder. I Frankrig efterfølges nedkøling i isvand af elektrisk bedøvelse, og bedøvelse ved CO2 anvendes (i begrænset omfang), men ingen af disse metoder overholder OIE's standarder.

Kvælning på is af havbars og guldbrasen er stadig den mest udbredte slagteteknik i Grækenland, Spanien og Italien, selv om elektrisk bedøvelse er ved at blive indført i et begrænset antal dambrug på forsøgsbasis.

Tabel 3: Oversigt over nuværende slagtemetoder, med angivelse af overholdelse af OIE's standarder

✓ OIE    - OIE's standarder er sandsynligvis overholdt

✗ OIE    - OIE's standarder er sandsynligvis ikke overholdt

+/- OIE    - OIE's standarder kan være overholdt, afhængigt af den anvendte metode og det anvendte udstyr.

Med hensyn til reglerne om slagteteknikker for certificeret økologisk akvakulturproduktion, bekræfter resultaterne af Kommissionens rapport i fodnote 9 bekræfter, at systemet med kontrol i forbindelse med slagtning som beskrevet i artikel 25h, stk. 5, i forordning (EF) nr. 889/2008, overholdes.

2.2.National lovgivning og nationale retningslinjer

I henhold til artikel 27, stk. 1, andet afsnit, i forordningen kan medlemsstaterne bibeholde eller vedtage nationale regler om beskyttelse af fisk på slagtnings- eller aflivningstidspunktet, indtil der vedtages EU-regler. Undersøgelsen viste, at mens der blev udformet national lovgivning og nationale retningslinjer i de udvalgte medlemsstater og EØS-lande, var disse ikke lige så veludviklede som for opdrættede landdyr, selv om situationen er blevet forbedret som følge af voksende bevidsthed om velfærd hos fisk.

For de fem arter, der er omfattet af undersøgelsen, er der overvejende gennemført private standarder, der omfatter velfærd under transport og slagtning i laksesektoren, i mindre grad for regnbueørred, og i begrænset omfang for havbars og guldbrasen. Et meget begrænset antal dambrug med almindelig karpe er omfattet af private velfærdsstandarder. Tabel 4 nedenfor giver en fuldstændig oversigt over national lovgivning, nationale retningslinjer og private standarder for landene i undersøgelsen.

Tabel 4: Lovgivning og nationale retningslinjer eller adfærdskodekser, der regulerer velfærdsaspekterne ved slagtning af opdrættede fisk

3. Socioøkonomiske resultater

Tabel 5 nedenfor viser den nationale akvakulturproduktion af fisk, krebsdyr, bløddyr og andre vandorganismer i de 19 største akvakulturproducerende EØS-lande for årene 2009-2013, som tegner sig for 99 % af akvakulturproduktionen i EØS-området. Tabel 6 indeholder en oversigt over den gennemsnitlige produktion af opdrættede fisk for landene i undersøgelsen.

Tabel 5. Akvakulturproduktion i 19 EØS-lande, 2009-2013 (i 1 000 ton levende vægt)

Kilde: FAO Global Fishery and Aquaculture Statistics, Version 2016.1.2. Tallene i kursiv er overslag

Tabel 6: Gennemsnitlig produktion af fisk pr. virksomhed i de udvalgte EU-medlemsstater

Kilde: STECF-databasen, undtagen for Tyskland (Statistisches Bundesamt)

3.1.Økonomisk analyse af slagtepraksis

Den samfundsøkonomiske analyse i undersøgelsesrapporten har vurderet forskellene mellem de fem undersøgte fiskearter og mellem havmiljøer (koldtvandsfisk, Middelhavsfisk, ferskvandsfisk). Der blev også taget hensyn til forskellene i virksomhedernes størrelse og produktionsmetoder i denne analyse, da disse er relevante faktorer i forbindelse med vurdering af velfærd. Andre omkostningsfaktorer, der ikke blev betragtet som i undersøgelsesrapporten, såsom foder, arbejdskraft og driftsomkostninger, forårsager hovedparten af de større variationer mellem virksomheder og lande 15 .

For hver af de undersøgte fiskearter i de undersøgte lande, blev de yderligere investeringer og årlige omkostninger til forbedret dyrevelfærdspraksis siden 2009 beregnet for et gennemsnitligt akvakulturbrug for de fiskearter, der er omfattet af undersøgelsen. Der er tale om supplerende omkostninger til forbedret velfærd i forbindelse med bedøvelse, aflivning og slagtning. I beregningerne af yderligere relaterede omkostninger antages det, at hvert enkelt akvakulturbrug skal have sin egen primære forarbejdning, og at den gennemsnitlige virksomhed ikke har gennemført dyrevelfærdspraksis.

Atlanterhavslaks

For at opfylde OIE's standarder (se afsnit 2.1 i denne rapport) blev det i undersøgelsen antaget, at alle akvakulturbrug medfører investeringsomkostninger til enten elektrisk bedøvelsesudstyr eller mekanisk bedøvelsesudstyr plus en maskine til afskæring af hovedet, og det blev konstateret, at de yderligere omkostninger til gennemførelse af forbedret dyrevelfærdspraksis er relativt små, baseret på det gennemsnitlige akvakulturbrugs størrelse. Ifølge undersøgelsen beløber de laveste meromkostninger sig til 2 eurocent/kg eller 0,5 % af salgsprisen i Det Forenede Kongerige, og de højeste beløber sig til 9 eurocent/kg eller mindre end 1,5 % af salgsprisen i Irland. På slagterier med høj kapacitet og høje arbejdskraftomkostninger kan investeringen endda resultere i omkostningsbesparelser. Da der i lakseindustrien i medlemsstaterne og EØS-landene imidlertid allerede er en udbredt gennemførelse af velfærdpraksis, vil relativt få virksomheder være nødt til at investere for at overholde OIE's standarder, og indvirkningen på konkurrenceevnen vil derfor sandsynligvis være begrænset.

Alm. karpe

Stordriftsfordele i antallet af slagtninger har en betydelig indvirkning på omkostningerne til dyrevelfærdsforanstaltninger. Dette blev klart i forbindelse med evalueringen af elektrisk bedøvelse efterfulgt af afhugning af hovedet med henblik på at opnå forbedret velfærd ved slagtning for karper, som har et langt lavere slagtemængde end typiske laksevirksomheder. De ekstra omkostninger varierede betydeligt mellem landene i casestudiet, og de laveste var 6 eurocent/kg i Polen og helt op til 41 eurocent/kg i Rumænien og 58 eurocent/kg i Tyskland.

Almindelig karpe forbruges primært i produktionslandet, og produktionen heraf var generelt ikke rentabel uden støtte mellem 2009 og 2013 i typiske produktionssystemer. Små akvakulturbrug har ofte sværest ved at investere i at forbedre dyrevelfærden og kan opleve en konkurrencemæssig ulempe. Da eksport (herunder reeksport) kun tegner sig for en meget lille del af produktionen af karper på verdensplan, forventes virkningerne af velfærdsforanstaltninger på den internationale konkurrenceevne at blive begrænsede (selv om indvirkningen på kostprisen, som vist i figur 1, kan være betydelig).

Regnbueørred

For så vidt angår investeringer for at overholde OIE's standarder for slagtning af regnbueørred blev der i undersøgelsesrapporten antaget følgende: 1) elektrisk bedøvelse ude af vandet og 2) bedøvelse ved slag ude af vandet, begge efterfulgt af manuelle gællesnit. Som det var tilfældet med karper, varierede indvirkningen af meromkostningerne betydeligt afhængigt af stordriftsfordele, og de anslåede ekstraudgifter spænder fra blot 4 eurocent/kg i Danmark til 24 eurocent/kg i Frankrig. I Italien, hvor slagterierne har høj produktivitet og høje arbejdskraftomkostninger, blev der berettet om besparelser på 6 eurocent/kg. Bedøvelse ved slag er en dyrere løsning, og indvirkning på omkostningerne vil blive større især for mindre akvakulturbrug i f.eks. Frankrig.

Havbars og guldbrasen

For både havbars og guldbrasen blev følgende investeringer tager i betragtning med henblik på at forbedre dyrevelfærden ved slagtning: 1) elektrisk bedøvelse ude af vandet og 2) elektrisk bedøvelse ude af vandet, begge efterfulgt af afkøling i en blanding af is og havvand.

De supplerende enhedsomkostninger varierer en smule afhængigt af metoderne, men de varierer i højere grad landene imellem afhængigt af virksomhedens størrelse. I Spanien - med de største virksomheder - var de supplerende enhedsomkostninger på 4 eurocent/kg for begge metoder. I Grækenland var det 5-6 eurocent/kg afhængigt af metoden, og i Italien - med de mindste virksomheder - var det 11-13 eurocent/kg. Selv om omkostningsstigningen er forholdsvis beskeden, selv for producenter af forholdsvis små mængder som i Italien, kan fortjenstmargener på de fleste af disse akvakulturbrug forhindre producenterne i at investere.

Samlet set konstaterede undersøgelsesrapporten, at produktionen af havbars og guldbrasen generelt heller ikke var rentabel uden støtte i perioden 2009 og 2013 i de vigtigste akvakulturproducerende medlemsstater. Det kan derfor være vanskeligt for producenterne at foretage de nødvendige investeringer til at forbedre dyrevelfærdsstandarderne.

Figur 1 giver en oversigt over virkningerne af en forbedring af dyrevelfærden på kostprisen på opdrættede fisk i de lande, der indgår i undersøgelsen (eurocent/kg).

Figur 1: Virkning af forbedret dyrevelfærdspraksis
på kostprisen på opdrættede fisk i landene i undersøgelsen (eurocent/kg)

4.Resultaternes begrænsning

I forbindelse med den økonomiske analyse som led i den bestilte undersøgelsesrapport anvendte man de begrænsede tilgængelige oplysninger for omkostninger til udstyr, der kræves for at forbedre dyrevelfærden ved slagtning. Analysen er baseret på en gennemsnitlig virksomhed for hver fiskeart i hvert af de lande, der indgår i undersøgelsen. Det antages dog, at virksomheder med høj kapacitet opnår stordriftsfordele. Det finansielle afkast af investeringerne vil også variere betydeligt mellem de forskellige fiskearter.

For virksomheder med lavere årlige produktionsmængder er investeringsomkostningerne væsentligt højere end for større virksomheder. Det identificerede udstyrs kapacitet er af en sådan art, at det kan stå ubrugt i lange perioder. Måske vil alternativt udstyr - til lavere omkostninger - blive tilgængeligt for mindre anlæg. Der forelå dog ikke nogen oplysninger om disse alternativer på tidspunktet for undersøgelsen.

En yderligere begrænsning af resultaterne vedrører kvaliteten af de oplysninger, der blev indhentet i løbet af undersøgelsen, vedrørende de faktiske omkostninger til bedøvelse og aflivning, herunder især økonomisk og kommercielt følsomme oplysninger. Dette skyldtes hovedsagelig en lav besvarelsesprocent fra industrien eller den omstændighed, at deres regnskabspraksis ikke indeholder en opdeling af disse omkostninger. I tilfælde, hvor der ikke blev indhentet tilstrækkelige oplysninger fra branchen, blev der indhentet skøn fra producenter af udstyr, som måske ikke afspejler de faktiske driftsomkostninger. Det bør også bemærkes, at undersøgelsen var koncentreret om en bestemt referenceperiode, 2009-2013, som måske ikke helt afspejler tendenserne over en længere periode eller for perioden herefter.

5.Konklusioner

Samlet set har de generelle krav i forordning (EF) nr. 1099/2009 vedrørende velfærd hos fisk på slagtetidspunktet bidraget til udviklingen af en ramme i form af national lovgivning og retningslinjer for velfærd hos opdrættede fisk i EU, især for atlanterhavslaks.

Overholdelsen af OIE's standarder ved slagtning varierer afhængigt af de undersøgte fiskearter. For atlanterhavslaks er bedste praksis overvejende nået, dog med få undtagelser i de lande, der indgår i undersøgelsen. For almindelig karpe og regnbueørred varierer de opnåede resultater afhængigt af de anvendte metoder. For havbars og guldbrasen er OIE's standarder ikke nået i de lande, der indgår i undersøgelsen.

Den økonomiske analyse viser, at forskellene i produktionsomkostningerne hovedsagelig er forårsaget af strukturen i sektoren, som især nyder godt af stordriftsfordele. Når der findes sådanne stordriftsfordele, vil en forbedring af velfærdspraksis sandsynligvis kun have en mindre indvirkning på kostprisen, mens virkningen for mindre akvakulturbrug sandsynligvis vil være meget større. Andre faktorer såsom foder, arbejdskraft og driftsomkostninger forårsager hovedparten af de større variationer mellem virksomheder og lande.

I det særlige tilfælde med større opdrættere af atlanterhavslaks og regnbueørred blev det konstateret, at investeringen i forbedring af velfærd kunne føre til arbejdskraftbesparelser og kan opveje investeringsomkostningerne.

Konklusionerne i den bestilte undersøgelsesrapport har også vist, at industrien som helhed gradvis har skabt øget velfærd hos fisk, hvilket fremgår af den stigende anvendelse af mere humane metoder såsom elektrisk bedøvelse, udfasning af andre metoder såsom bedøvelse med CO2 og vedtagelse af private standarder 16 . Der er imidlertid fortsat behov for forbedringer for at øge velfærden for visse fiskearter som f.eks. havbars og guldbrasen. Konklusionerne i denne undersøgelse støttes desuden af Kommissionens oversigtsrapport, som blev udarbejdet i perioden 2014-2015 17 .

På nuværende tidspunkt mener Kommissionen, at der er tegn på, at det ikke er hensigtsmæssigt at foreslå specifikke krav vedrørende beskyttelse af fisk på aflivningstidspunktet under hensyntagen til, at forordningens formål også kan opnås ved hjælp af frivillige foranstaltninger, hvilket ses gennem de forbedringer, industrien har foretaget i de seneste år. Det er også vigtigt at bemærke, at der er tale om en relativt ny og meget opsplittet sektor i forhold til andre traditionelle produktionssystemer af husdyr, og der sker hele tiden fremskridt i teknologien til at skabe øget velfærd. I lyset af denne igangværende udvikling konkluderer Kommissionen, at hvis der er behov for yderligere vejledning, opnås dette bedst på medlemsstatsniveau. Under alle omstændigheder vil Kommissionen fortsat overvåge fremskridt på dette område.

Det skal imidlertid også anerkendes, at der er behov for yderligere forskning med det formål at tilpasse specifikke systemer til disse fiskearter, hvor der er behov for at udvikle mere effektive teknikker.

Kommissionen finder det derfor afgørende, at dialogen med interesserede parter udvikles yderligere med henblik på at tilgodese særlige initiativer og projekter på området, der kunne blive til fælles gavn både ud fra et økonomisk og et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt. På denne baggrund har Kommissionen udarbejdet et mere systematisk og synligt format for denne dialog gennem EU-platformen for dyrevelfærd. 18 Det primære mål med denne platform er at give de interesserede parter (dyrevelfærdsorganisationer, forskere, dyrlæger, akvakulturbrugere, fødevarevirksomheder, fødevaredetailhandlere etc.) mulighed for at udtrykke deres bekymringer og dele viden og ressourcer med henblik på at skabe fælles aktiviteter.

(1)

   EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1.

(2)

   Mere generelt kan det siges, at der er omfattende miljøvirkninger forbundet med akvakulturproduktion, og de er følgelig blevet identificeret som et af de fire prioriterede områder i Kommissionens strategiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU: http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/aquaculture/index_en.htm  

(3)

   Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2012-2015) (COM(2012) 6 final/2).

(4)

   Sundhedskodeksen for akvatiske dyr, kapitel 7.3 dyrevelfærdsaspekterne i forbindelse med bedøvelse og aflivning af opdrættede fisk til konsum. http://www.oie.int/index.php?id=171&L=0&htmfile=chapitre_welfare_stunning_killing.htm  

(5)

   Efter anmodning fra Kommissionen afgav Ekspertpanelet for Dyrs Sundhed og Velfærd udtalelser om dyrevelfærdsaspekter af de mest udbredte metoder til bedøvelse og aflivning af opdrættede fisk

Opdrættede karper http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/1013

Opdrættede regnbueørreder http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/1012

Opdrættede havbarser og guldbrasener http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/1010

Opdrættede atlanterhavslaks http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/1011

(6)

   Velfærd hos opdrættede fisk: Fælles praksis under transport og ved slagtning (2017)  https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/facddd32-cda6-11e7-a5d5-01aa75ed71a1/language-en/format-PDF/source-49981830

(7)

   Der er her tale om de seneste år, for hvilke der foreligger oplysninger om produktion og økonomiske resultater i sektoren, som er indsamlet af Eurostat og STECF (Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri).

(8)

    

http://ec.europa.eu/fisheries/partners/stecf/index_en.htm.  

(9)

   Oversigtsrapport om gennemførelsen af reglerne for akvakultur af fisk (2015) http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/overview_reports/details.cfm?rep_id=95

(10)

   Tabeller og figurer er tilpasset fra den offentliggjorte undersøgelsesrapport "Velfærd hos opdrættede fisk: Fælles praksis under transport og ved slagtning" https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/facddd32-cda6-11e7-a5d5-01aa75ed71a1/language-en/format-PDF/source-49981830

(11)

   FEAP, 2015, European Aquaculture production report 2005-2014 www.feap.info/shortcut.asp?FILE=1402 .

(12)

https://www.mattilsynet.no/om_mattilsynet/gjeldende_regelverk/veiledere/veileder_fiskevelferd_ved_slakteri_for_akvakulturdyr_2014.9471/binary/Veileder%20fiskevelferd%20ved%20slakteri%20for%20akvakulturdyr%202014

(13)

http://thecodeofgoodpractice.co.uk/chapters/  

(14)

http://www.fishhealth.ie/FHU/sites/default/files/FHU_Files/Documents/FarmedSalmonidHealthHandbookOctober2011.pdf  

(15)

     Disse omkostningsfaktorer er behandlet mere udførligt i rapporter fra STECF om produktion og økonomiske resultater i sektoren.

(16)

     De nederlandske myndigheder underrettede den 17. oktober 2017 Kommissionen om et nyt udkast til nationale regler, som vil forbyde nuværende traditionelle slagtemetoder for europæisk ål til fordel for human elektrisk bedøvelse (notifikation 2017/0406/NL).

(17)

   Oversigtsrapport om gennemførelsen af reglerne for akvakultur af fisk http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/overview_reports/details.cfm?rep_id=95

(18)

   Kommissionens afgørelse af 24. januar 2017 om nedsættelse af Kommissionens ekspertgruppe "Platformen for dyrevelfærd" (C/2017/0280, EUT C 31 af 31.1.2017, s. 61).