Help Print this page 

Document 52016DC0831

Title and reference
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET Tredje statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion

COM/2016/0831 final
Multilingual display
Text

Bruxelles, den 21.12.2016

COM(2016) 831 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Tredje statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion


I.    INDLEDNING

Dette er den tredje månedlige statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion, og den beskriver udviklingen i to hovedsøjler: bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet og finansieringen heraf, og styrkelse af vores forsvar og opbygning af modstandsdygtighed over for disse trusler. Det feje og foragtelige angreb den 19. december i Berlin og de andre forfærdelige angreb i 2016 minder os endnu en gang om vores sårbarhed og om behovet for at fortsætte samarbejdet om at styrke vores kollektive sikkerhed, så vi kan beskytte vores frihedsrettigheder og vores levevis. I løbet af rapporteringsperioden er der opnået konkrete fremskridt med at indsnævre råderummet for terrorister og deres støtter. I denne rapport beskrives den nye pakke til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, som er vedtaget i dag. Den udgør et vigtigt skridt på vejen mod at afskære de økonomiske ressourcer, som understøtter i terrorismen. For at indskrænke terroristernes råderum yderligere er Kommissionen desuden i færd med at forbedre informationsudvekslingen ved at vedtage et sæt forslag, der skal styrke Schengeninformationssystemets effektivitet. I løbet af denne rapporteringsperiode er der også sket betydelige fremskridt med EU's centrale lovgivning til bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet og med styrkelsen af sikkerheden ved vores grænser. Europa-Parlamentet og Rådet er nu nået til politisk enighed om direktivet om bekæmpelse af terrorisme, revisionen af direktivet om skydevåben og revisionen af Schengengrænsekodeksen, så der kan foretages systematisk kontrol af EU-borgere.

Der er også gjort vigtige fremskridt med bekæmpelsen af onlineradikalisering. På det andet møde på højt plan i EU's internetforum bebudede en række større internetplatforme et hashtag-udvekslingsinitiativ, der vil sætte de deltagende virksomheder i stand til at anvende hashtags til at afdække terrorrelateret indhold for at sikre, at det fjernes permanent. Dette nye redskab forventes yderligere at begrænse terrororganisationers adgang til et medie, der spiller en vigtig rolle i forbindelse med propaganda, rekruttering og radikalisering. På forummet har Kommissionen også iværksat et program til styrkelse af civilsamfundet, hvortil der er afsat 10 mio. EUR, og som skal støtte civilsamfundspartneres indsats for at øge mængden af effektive modfortællinger online.

Der har også fundet en vigtig udvikling sted på en række andre områder. Da det er af afgørende betydning, at EU's passagerlistedirektiv (PNR) gennemføres fuldt ud og rettidigt, har Kommissionen fremlagt en PNR-gennemførelsesplan til vejledning af medlemsstaterne. Kommissionen har også fremlagt en handlingsplan til styrkelse af EU's indsats mod rejsedokumentsvig. Handlingsplanen indeholder operationelle anbefalinger til medlemsstaterne om håndteringen af de stigende problemer med rejsedokumentsvig, herunder om registrering af identitet, dokumentudstedelse, dokumentudarbejdelse og dokumentkontrol.  Endelig har Kommissionen i energiunionspakken, der blev vedtaget den 30. november, taget fat på sikkerheden i vores energinet med henblik på at bidrage til at beskytte borgerne og den kritiske infrastruktur. Pakken er udformet med henblik på at bistå medlemsstaterne med risikovurdering, risikoberedeskab og krisestyring vedrørende elektricitetssystemerne i EU.



II.    NY EU-LOVGIVNING TIL BEKÆMPELSE AF TERRORISME OG ORGANISERET KRIMINALITET

Terrorhandlinger

Den 17. november nåede Europa-Parlamentet og Rådet efter intense forhandlinger til politisk enighed om det forslag til direktiv om bekæmpelse af terrorisme 1 , som Kommissionen havde fremsat i december 2015. Det er et skridt af stor vigtighed i vores kamp mod terrorister og deres støtter. Med direktivet sker der en konsolidering af eksisterende lovgivning og de internationale standarder 2 vedrørende kriminalisering af terrorhandlinger, og i direktivet indarbejdes "nye" terrorrelaterede strafbare handlinger, herunder finansiering af terrorisme og udlandsrejser med terror eller ophold i træningslejre for øje så vel som tilbagevenden efter at have udført sådanne aktiviteter samt varetagelse eller modtagelse af oplæring. Det er en hovedhjørnesten i kampen mod udenlandske terrorkrigere. Direktivet indeholder også bestemmelser, der opfylder terrorofres særlige behov for information, bistand og beskyttelse. Europa-Parlamentet og Rådet skal nu hurtigt vedtage teksten formelt, hvorefter medlemsstaterne har 18 måneder til at gennemføre den.

Kontrolordninger for skydevåben

På grundlag af Kommissionens forslag fra november 2015 og gentagne opfordringer nåede Europa-Parlamentet og Rådet den 13. december 2016 frem til en politisk aftale om en revision af EU's direktiv om skydevåben 3 . Det er et afgørende skridt i indsatsen for at bringe lovlig adgang til militære automatvåben til ophør. I det reviderede direktiv udvides rækken af våben, som forbydes, og som derfor er omfattet af den strengeste kategori A-kontrol, herunder automatiske våben, som er blevet ombygget til halvautomatiske våben, og halvautomatiske våben med højkapacitetsmagasiner og ladeanordninger. I fremtiden vil det kun være en meget snævert afgrænset gruppe af indehavere af våbentilladelse – f.eks. museer eller sportsskytter – der har mulighed for at købe eller handle med disse våben, og de vil blive underlagt strenge sikkerheds- og overvågningskrav. For første gang vil der blive indført grænser for magasinstørrelsen i både lang- og kortløbede halvautomatiske våben, og alle vigtige komponenter i skydevåben skal mærkes og registreres 4 .

Parallelt med styrkelsen af kontrollen med lovlige skydevåben arbejder Kommissionen på at styrke bekæmpelsen af ulovlig handel med skydevåben, særlig på det vestlige Balkan, jf. handlingsplanen for perioden 2015-2019. Mødet på ministerplan med landene på det vestlige Balkan den 16. december udgjorde en milepæl på dette område, og EU og landene på det vestlige Balkan vedtog en fælles erklæring, der skal sætte fokus på de skridt, der skal tages for mere effektivt at bekæmpe ulovlig handel med skydevåben både i Europa og på det vestlige Balkan.

Kommissionen har desuden strammet foranstaltningerne vedrørende udgangsstoffer til eksplosivstoffer for at gøre det endnu vanskeligere for terrorister at skaffe sig adgang til de råmaterialer, der anvendes til ulovlig fremstilling af eksplosivstoffer. Forordning (EU) nr. 98/2013 indeholder harmoniserede regler for tilgængelighed, indførsel, besiddelse og brug af stoffer eller blandinger, der kan misbruges til ulovlig fremstilling af eksplosivstoffer. Målet er at begrænse den brede offentligheds adgang til disse stoffer eller blandinger og sikre en passende indberetning af mistænkelige transaktioner i hele leverandørkæden. Der er vedtaget tre delegerede forordninger 5 med henblik på at kontrollere brugen af aluminiumpulver, magnesiumpulver og magnesiumnitrat som udgangsstoffer til eksplosivstoffer. Forordningen pålægger en udvidet rapporteringsforpligtelse i forbindelse med salg af udgangsstoffer for at forhindre, at de anvendes til ulovlig fremstilling af hjemmelavede eksplosivstoffer.

Systematisk grænsekontrol

Der foretages allerede systematisk sikkerhedskontrol af tredjelandsstatsborgere og kontrol af deres dokumenter i relevante databaser ved indrejse. Nu indføres der med den målrettede reform af Schengengrænsekodeksen 6 , som Parlamentet og Rådet nåede til enighed om den 5. december, systematisk kontrol af EU-borgere i relevante databaser. Desuden vil der nu blive foretaget systematisk kontrol af tredjelandsstatsborgere ved udrejse i Schengeninformationssystemet (SIS) og Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter. Denne ændring vil bidrage til at opspore efterlyste personer, om hvilke der er foretaget indberetning, bl.a. udenlandske terrorkrigere.

III.    GENNEMFØRELSE AF HANDLINGSPLANEN TIL STYRKELSE AF BEKÆMPELSEN AF FINANSIERING AF TERRORISME

For at sætte ind over for redskaber, som terrorister anvender til at rejse midler og flytte dem rundt, fremlagde Kommissionen i februar 2016 en samlet handlingsplan med henblik på at styrke bekæmpelsen af terrorfinansiering 7 . I dag har Kommissionen vedtaget en ny forslagspakke til gennemførelse af de foranstaltninger, som den havde forpligtet sig til at færdiggøre ved udgangen af 2016. De foreslåede instrumenter vil både gøre det vanskeligere for kriminelle at finansiere deres aktiviteter og gøre det lettere at spore deres finansielle transaktioner, stoppe dem og retsforfølge dem. Foranstaltningerne har fokus på at imødegå hvidvaskning af penge og ulovlige kontantbevægelser med forbindelse til terrorisme og kriminalitet ved at gøre indefrysning og konfiskation af aktiver mere effektiv og ved at undersøge, hvordan terroristers finansielle bevægelser bedre kan afdækkes og spores.

1.Kriminalisering af hvidvaskning af penge og afsløring af ulovlige kontantbevægelser

For at kunne retsforfølge kriminelle og terrorister og bringe dem bag lås og slå har de kompetente myndigheder brug for fyldestgørende strafferetlige bestemmelser. Det foreslåede direktiv vedrørende kriminalisering af hvidvaskning af penge 8 indeholder en EU-omfattende overordnet definition af strafbare handlinger og strafferetlige sanktioner for så vidt angår hvidvaskning af penge. Direktivet vil styrke den eksisterende retlige ramme for bekæmpelse af hvidvaskning af penge. Det vil også sikre, at EU opfylder sine internationale forpligtelser på dette område, herunder Warszawakonventionen 9 , samt de relevante anbefalinger fra Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) og dermed tillige bidrager til at afhjælpe de eksisterende hindringer for tværnationalt retligt og politimæssigt samarbejde om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og til at forbedre håndhævelsen. Endelig skal forslaget forhindre kriminelle i at udnytte forskellene i den nationale lovgivning til egen fordel og have effektiv afskrækkende virkning.

For at kunne retsforfølge denne kriminalitet effektivt har de kompetente myndigheder brug for passende redskaber til at afsløre terrorister og deres støtter. I henhold til den gældende forordning om kontrol med likvide midler 10 er de, der rejser ind i eller ud af EU med 10 000 EUR eller derover, pålagt en angivelsespligt. Den indeholder dog ingen bestemmelser om likvide midler, der sendes med post, som gods eller med kurer. Flere kompetente myndigheder har oplyst, at kriminelle er begyndt at anvende sådanne forsendelsesformer til at afsende eller modtage likvide midler med henblik på at omgå angivelsespligten i henhold til forordningen.

Ifølge forordningen om kontrol med likvide midler skal de kompetente myndigheder desuden kun "stille angivelsesdataene til rådighed" for de finansielle efterretningsenheder i den medlemsstat, hvor dataene er indsamlet. Dette forholdsvis passive krav kan opfyldes ved blot at stille udfyldte angivelsesformularer til rådighed ved de finansielle efterretningsenheders kontrol. Det er dog ikke tilstrækkeligt, eftersom oplysningerne aktivt bør videregives til de finansielle efterretningsenheder med henblik på analyse. Derudover må angivelsesdata udelukkende udveksles med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, hvis der er tegn på ulovlige handlinger, og selv dette er valgfrit. Dette har afstedkommet uensartet gennemførelse og begrænset den systematiske dataudveksling.

Ifølge den nuværende forordning om kontrol med likvide midler må myndighederne desuden ikke tilbageholde likvide midler midlertidigt, når de afslører bevægelser af likvide midler under beløbstærsklen, som udviser tegn på ulovlige handlinger. Desuden er spørgsmålet om den mangelfulde definition af "likvide midler" blevet rejst. Endelig er medlemsstaternes gennemførelse af de gældende bestemmelser særdeles uensartet.

Af alle disse grunde udvider den foreslåede forordning vedrørende bekæmpelse af ulovlige kontantbevægelser 11 anvendelsesområdet for den gældende forordning om kontrol med likvide midler til at omfatte likvide midler sendt med post eller som gods og giver myndighederne mulighed for at skride ind i forbindelse med mindre kontantbeløb ved mistanke om ulovlig handlinger. Forslaget udvider også angivelsesforpligtelsen til at omfatte guld (i former, der kan anvendes som højlikvide værdiopbevaringsmidler) og opererer med et angivelsessystem efter behov (med såkaldt "oplysningspligt") for likvide midler, som sendes med post eller som gods.

2.Indefrysning af aktiver

Indefrysning af aktiver er et effektivt redskab til at forhindre terrorister i at modtage og anvende midler og til at bremse deres aktiviteter. På lang sigt afskærer effektiv konfiskation terrororganisationerne fra deres indtægtskilder og hindrer kriminelle i at udnytte de aktiver, de har erhvervet ulovligt.

Indefrysning og konfiskation i forbindelse med retssager

Dette kan gøres ved at indefryse og konfiskere udbyttet af strafbare handlinger i forbindelse med retssager. Det afskærer på lang sigt terrororganisationerne fra deres indtægtskilder og hindrer kriminelle i at udnytte de aktiver, de har erhvervet ulovligt.

Som supplement til direktivet fra 2014 om indefrysning og konfiskation 12 (hvori der fastsættes minimumsregler for indefrysning og konfiskation af udbytte af strafbare handlinger) og det nyligt vedtagene direktiv om bekæmpelse af terrorisme (der omfatter finansiering af terror som en selvstændig strafbar handling) har Kommissionen foreslået en forordning om gensidig anerkendelse af indefrysnings- og konfiskationskendelser vedrørende udbytte af strafbare handlinger 13 . Dette forslag vil muliggøre mere effektiv grænseoverskridende indefrysning og konfiskation af udbyttet af strafbare handlinger i forbindelse med straffesager uden nogen mellemliggende formaliteter. Tilsammen vil disse instrumenter øge mulighederne for at indefryse og konfiskere aktiver med forbindelse til terrorisme og strafbare handlinger gennem en retsafgørelse. Dette er af særlig vigtighed, fordi retlig indefrysning af aktiver i forbindelse med straffesager giver flere sikkerhedsgarantier end administrativ indefrysning af aktiver.

Administrativ indefrysning af aktiver

Når der afdækkes finansielle transaktioner med forbindelse til terrorisme og kriminalitet, er de offentlige myndigheder i stand til at spore dem og om nødvendigt blokere dem og indefryse de tilhørende aktiver. Administrativ indefrysning er et midlertidigt værktøj af forebyggende karakter, som kan anvendes, når der ikke verserer en straffesag, med henblik på at forhindre mistænkte terrorister i at modtage og anvende midler. 

Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) har pålagt medlemsstaterne at indføre bestemmelser, så de uden ugrundet ophold kan indefryse aktiver tilhørende personer eller enheder med forbindelse til terrorisme. Eftersom der i et fåtal af medlemsstaterne ikke findes nogen ordning for indefrysning af aktiver, og eftersom nogle af de eksisterende nationale ordninger ikke er fuldstændige eller effektive, er der blevet sat spørgsmålstegn ved, om de internationale krav overholdes fuldt ud. I en nylig analyse 14 finder FATF, at 14 EU-medlemsstater ikke er i stand til at anvende indefrysningsforanstaltninger på det, FATF kalder "interne terrorister i EU" 15 . Da Lissabontraktaten trådte i kraft, blev EU ved artikel 75 i TEUF tillagt eksplicit kompetence til at træffe administrative foranstaltninger rettet mod fysiske og juridiske personer, grupper og ikkestatslige enheder, hvis det er nødvendigt for at nå målet om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Kommissionen gav i handlingsplanen fra februar tilsagn om at foretage en vurdering af behovet for et supplerende administrativt system for indefrysning af terroristers aktiver inden for EU.  

For så vidt angår det aktuelle trusselsbillede i Europa er den største trussel mod europæisk sikkerhed fortsat jihadinspireret terror 16 , mens det vurderes, at den samlede trussel fra andre terrorgrupper – med ganske få undtagelser – stadig er lille 17 . Derfor anses indførelsen af et system i henhold til artikel 75 i TEUF i øjeblikket for at skabe ringe merværdi med hensyn til retshåndhævelse og bekæmpelse af terrorisme.

Desuden er den nuværende trussel fra international terrorisme omfattet af gældende bestemmelser i EU-retten. EU's ordninger for indefrysning af aktiver, som er vedtaget inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), muliggør indefrysning af midler og andre aktiver med forbindelse til terrorisme. Disse ordninger er for nylig blevet udbygget, så det nu for første gang er muligt selvstændigt at træffe en række foranstaltninger, herunder indefrysning af aktiver tilhørende personer med forbindelse til ISIL (Da'esh) og al-Qaeda 18 . Det nye system gør det muligt at blokere midler tilhørende personer og enheder, som har tilknytning til de pågældende organisationer, eller som deltager i aktiviteter som finansiering, oplæring, rekruttering, tilskyndelse til at begå terrorhandlinger eller rejser i eller uden for EU med deltagelse i ISIL's (Da'esh) eller al-Qaedas aktiviteter for øje. Disse ordninger finder anvendelse på såvel tredjelandsstatsborgere som EU-borgere, for så vidt de har forbindelse til international terrorisme. Det indebærer, at EU kan blokere aktiver tilhørende alle terrorister, der opererer i Europa, for så vidt terroristerne har forbindelse til disse grupper.

Hvad angår andre grupper, der opererer i EU, giver de reviderede strafferetlige regler flere muligheder for at blokere midler, der har forbindelse til terrorisme, end tidligere, med bedre sikkerhedsgarantier end dem, administrativ indefrysning af aktiver giver, samtidig med at de muliggør en hurtig og effektiv indsats.

I betragtning af, at den retshåndhævelsesmæssige merværdi ved at vedtage en ordning i henhold til artikel 75 i TEUF vil være begrænset, at eksisterende instrumenter allerede opfylder de behov, som de nuværende trusler medfører, og at EU-lovgivning på det strafferetlige område øger mulighederne for at indefryse aktiver med forbindelse til terrorisme, finder Kommissionen ikke, at det er nødvendigt at tage yderligere skridt for indeværende. Kommissionen vil dog fortsat overvåge tæt, hvordan terrortruslen inden for EU udvikler sig, og vil regelmæssigt foretage en revurdering af, om det er nødvendigt at træffe foranstaltninger på grundlag af artikel 75 i TEUF.



3.Sporing af terrorfinansiering

I handlingsplanen om finansiering af terrorisme fremhæves det, at når det gælder afsløring af pengeoverførsler via finansielle transaktioner eller identifikation af terrornetværk og tilknyttede enheder, er både finansielle efterretningsenheder (FIU) og sporingssystemer, som f.eks. EU's og USA's program til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP), centrale værktøjer. Den eksisterende kapacitet bør dog styrkes og fokusere både på komplekse og omfattende finansieringstransaktioner og på "low cost"-terrorhandlinger, som bruger nye betalingsformer, der er vanskelige at spore. Reaktionstiden er også væsentlig, da de nuværende finansielle tjenester giver terrorister mulighed for hurtigt at flytte midler fra et sted til et andet. Det viser klart nødvendigheden af at forbedre samarbejdet og udvekslingen af finansielle og retlige efterretninger. Sporingen af internationale transaktioner gennem EU's og USA's aftale om et program til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP) ser ud til at fungere effektivt. Efter en konsekvensanalyse konkluderede Kommissionen i en meddelelse fra november 2013, at indførelse af et EU-baseret system (et system til sporing af finansiering af terrorisme, kaldet TFTS) med samme funktion som TFTP ikke ville være forholdsmæssigt eller give nogen merværdi.

I betragtning af de stærkt foranderlige systemer til terrorfinansiering ville det imidlertid være nyttigt at analysere et eventuelt behov for mekanismer, der supplerer EU's og USA's TFTP, for at råde bod på eventuelle mangler (f.eks. transaktioner, som er udelukket fra EU's og USA's TFTP-aftale – navnlig betalinger i euro i EU – og som ikke kan spores på anden vis).

For det første har situationen ændret sig siden 2013. Terrortruslen har forandret sig, og de økonomiske ressourcer, som anvendes af terrorister, er ofte mere begrænsede, og der anvendes ikke nødvendigvis de former for overførsler, som er omfattet af EU's og USA's TFTP. Der er også dukket mange nye betalingsmidler op, som giver terrorister nye finansieringsmåder.

Drøftelser med Europol og medlemsstaterne tyder på, at et europæisk system som supplement til EU's og USA's TFTP kan give de kompetente myndigheder et mere fuldstændigt billede af de relevante finansielle transaktioner, som på nuværende tidspunkt mangler, uden at skulle foretage søgninger i en lang række databaser (som primært er begrænset til oplysninger, som medlemsstaterne ligger inde med) og den dermed forbundne risiko for at overse afgørende oplysninger. Det ville også muliggøre krydstjek af oplysninger i samarbejde med myndigheder fra andre medlemsstater. Sammen med andre efterretninger kan det bidrage til at identificere mistænkte tidligere i efterforskningen for at forhindre angreb, stille nyttige efterretninger til rådighed umiddelbart efter et angreb, muliggøre hurtigere identificering af gerningsmændene og deres støtter og fremskaffe vigtige beviser med henblik på retsforfølgning af terrorister.

Merværdien af et supplerende europæisk system skal dog vejes op mod andre hensyn, navnlig: i) en vurdering af de risici, som en bestemt terrorfinansieringskanal frembyder, og af den påtænkte foranstaltnings forholdsmæssighed, ii) den tekniske kompleksitet, gennemførligheden og de omkostninger, der er forbundet med at indsamle og behandle store datamængder fra en bred vifte af enheder, og den økonomiske virkning for de pågældende enheder og iii) indvirkningen på de grundlæggende rettigheder, navnlig beskyttelsen af privatlivet og retten til beskyttelse af personoplysninger.

I givet fald er det et vigtigt spørgsmål, hvilket anvendelsesområde en sådan ordning kan have, herunder særlig hvilke betalings- og pengeoverførselstjenester den kan omfatte, og hvilke enheder med oplysninger om finansiering der kan pålægges at levere oplysninger til systemet.

En begrænsning af anvendelsesområdet til overførsler i det fælleseuropæiske betalingsområdes (SEPA) regi vil allerede tilføre en vis merværdi for så vidt angår retshåndhævelse. Flertallet af terrorceller i Europa henter en del af deres indtægter fra lovlige kilder – som regel gennem det formelle banksystem – og anvender bankkonti og kreditkort både i forbindelse med deres daglige økonomiske aktiviteter og til udgifter med forbindelse til angreb. Potentielle dataleverandører vil være udbydere af finansielle meddelelser og automatiserede clearingcentre, men eventuelt også kreditinstitutter. Et system, der omfatter SEPA-overførsler, vil drage fordel af en gældende lovgivningsramme og fælles standarder, men udelukke transaktioner i EU i andre valutaer end euro og med andre betalingsmidler.

En udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte overførsler i andre valutaer og betaling med kreditkort, debetkort og forudbetalte kort, udbydere af elektroniske punge, pengeoverførsler eller virtuelle valutaer kunne yderligere øge den retshåndhævelsesmæssige merværdi. Samtidig vil det nødvendiggøre en betydelig ekstra mængde data og udbydere, hvilket yderligere kan have en betragtelig indvirkning på omkostningerne ved systemet og ved dets forholdsmæssighed.

I lyset af disse overvejelser vil Kommissionen fortsætte sin vurdering og overveje forskellige muligheder for at oprette et europæisk system til sporing af finansiering af terrorisme som supplement til det eksisterende TFTP, herunder disse muligheders indvirkning på de grundlæggende rettigheder. I betragtning af de berørte spørgsmåls tekniske og juridiske kompleksitet vil det være nødvendigt med en grundig høring af udbydere af finansielle tjenesteydelser. Kommissionen vil rapportere om resultatet i sommeren 2017.

I et længere perspektiv vil arbejdet med den fulde gennemførelse af handlingsplanen til styrkelse af bekæmpelsen af finansiering af terrorisme fortsætte i 2017, navnlig for så vidt angår muligheden for at styrke toldmyndighedernes beføjelser til at bekæmpe finansiering af terrorisme, idet der fremlægges et forslag om bekæmpelse af finansiering af terrorisme gennem handel med varer og ulovlig handel med kulturgoder, og idet mulighederne for at udvide retshåndhævende myndigheders og andre offentlige myndigheders adgang til registre over bankkonti undersøges. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at prioritere den lovgivning, der allerede er fremlagt forslag til, og til snarest at nå til enighed om det reviderede fjerde direktiv om hvidvaskning af penge 19 .

IV.    BEDRE INFORMATIONSSYSTEMER OG AFHJÆLPNING AF PROBLEMET MED BLINDE VINKLER

Effektiv og systematisk informationsudveksling mellem medlemsstaterne og stærke, indbyrdes forbundne informationssystemer er vigtige redskaber i styrkelsen af vores forsvar mod terror og organiseret kriminalitet. Kommissionen fremmer denne indsats ved at sørge for, at medlemsstaterne gennemfører eksisterende instrumenter bedre, og ved at fremskynde det arbejde, den påbegyndte i april 2016 20 , i retning af stærkere og mere intelligente informationssystemer til grænser og sikkerhed. Dette skal sikre, at kompetente myndigheder systematisk råder over de nødvendige oplysninger fra forskellige informationssystemer, så de kan imødegå aktuelle sikkerhedstrusler.

Et centralt aspekt ved forbedringen af informationsstyringen på EU-plan er at afhjælpe mangler i eksisterende systemer og optimere deres virkning. Til det formål har Kommissionen fremlagt et sæt forslag, der skal styrke Schengeninformationssystemets (SIS) effektivitet som det i øjeblikket vigtigste og mest anvendte redskab til informationsudveksling 21 . Kommissionens nye forslag 22 bygger på en omfattende evaluering og har til formål at forbedre systemets funktioner, så det kan opfylde nye operationelle behov.

Forslaget vil forbedre og udvide brugen af Schengeninformationssystemet og øge dets retshåndhævelsesmæssige merværdi og styrke de kompetente EU-agenturers (f.eks. Europols og Eurojusts) adgangsrettigheder. Det vil udvide visse af de eksisterende indberetningskategorier og typer af kontrol, idet der indføres en ny indberetningskategori – "ukendte eftersøgte personer" – og forebyggende indberetning om børn med høj risiko for bortførelse. Der indføres også en forpligtelse til at foretage en SIS-indberetning i tilfælde, hvor en person er eftersøgt i forbindelse med en terrorhandling. Forslaget vil også forbedre håndhævelsen af afgørelser om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold ved at oprette en ny indberetningskategori for afgørelser om tilbagesendelse. Desuden vil det bidrage til en effektiv håndhævelse af indrejseforbud for tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser ved at gøre det obligatorisk at registrere dem i SIS. Forslaget vil udstyre systemet med nye funktioner, f.eks. en mere effektiv anvendelse af data som ansigtsbilleder og fingeraftryk. Det vil også højne datasikkerheden og kvaliteten af de data, der registreres i SIS, f.eks. ved at indføre ensartede krav til medarbejdere i marken om sikker behandling af SIS-data.

Forslaget vil styrke databeskyttelsen ved at indføre yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at indsamling og behandling af og adgang til data begrænses til det strengt nødvendige i fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen og de grundlæggende rettigheder, herunder adgangen til effektive retsmidler.

Arbejdet med den måde, systemerne interagerer på, og med at forbedre den måde, de eksisterende systemer fungerer på, vil fortsætte. I kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand i september 2016 og konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2016 nævnes vigtigheden af at afhjælpe de nuværende mangler i informationsstyringen og af at forbedre de eksisterende informationssystemers interoperabilitet og indbyrdes forbundethed. Kommissionens Ekspertgruppe på Højt Plan om Informationssystemer og Interoperabilitet er i færd med at vurdere, hvordan dette mål kan nås. Som det fremgår af den europæiske dagsorden om sikkerhed, samarbejder Ekspertgruppen på Højt Plan tværfagligt og inddrager flere instanser i arbejdet, herunder mulige synergier med informationssystemer, der anvendes til grænseforvaltning og retshåndhævelse og af toldmyndighederne, jf. forvaltningsreformen af EU's toldunion.

Med henblik på hurtigt at skabe resultater fremlagde formanden for Ekspertgruppen på Højt Plan om Informationssystemer og Interoperabilitet den 21. december en foreløbig rapport med et forslag om at oprette en fælles søgeportal, hvor retshåndhævende myndigheder og grænseforvaltningsmyndigheder i marken kan foretage samtidige søgninger i de eksisterende EU-databaser og informationssystemer. Medlemsstaternes kompetente myndigheder vil også kunne foretage samtidige søgninger i Europols databaser takket være en systemgrænseflade, som Europol i øjeblikket udvikler i samarbejde med medlemsstaterne. Rapporten sætter også fokus på vigtigheden af datakvaliteten og indeholder anbefalinger, der skal forbedre datakvaliteten i EU's systemer.

Ekspertgruppen på Højt Plan fremlægger sin endelige rapport i første halvår af 2017. På grundlag af konklusionerne i den og drøftelser med Europa-Parlamentet og Rådet vil Kommissionen overveje, hvilke foranstaltninger der yderligere kan fremme interoperabiliteten i EU's informationssystemer og øge deres effektivitet med henblik på at imødegå de aktuelle sikkerhedstrusler.

V. KONKLUSION

Kommissionen vil fortsat arbejde hen imod gennemførelsen af den europæiske dagsorden om sikkerhed og bane vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion. Næste statusrapport offentliggøres i januar. Rapporten i januar vil fokusere på en styrkelse af vores forsvar – herunder på det videre arbejde med indholdet af den foreløbige rapport, som Ekspertgruppen på Højt Plan om Informationssystemer og Interoperabilitet har udarbejdet.

(1)  COM(2015) 625 final.
(2)  Herunder tillægsprotokollen til Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme og Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF) standarder.
(3)  COM(2006) 93 final.
(4)  På mødet i Coreper den 20. december 2016 om den tekst til direktivet om skydevåben, som Europa-Parlamentet og Rådet var nået til enighed om, beklagede Kommissionen i en erklæring, at Parlamentet og Rådet ikke havde støttet visse dele af det oprindelige forslag, hvor ambitionsniveauet var højere, idet det navnlig indeholdt et forslag om et totalforbud mod de farligste halvautomatiske skydevåben.
(5)  C(2016) 7647 final, C(2016) 7650 final og C(2016) 7657 final.
(6)  COM(2015) 670 final.
(7)  COM(2016) 50 final.
(8)  COM(2016) xxx.
(9)  Europarådets konvention af 2005 om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold og finansiering af terrorisme (CETS nr. 198), [som foreskriver, at landene kriminaliserer hvidvaskning af udbyttet af en lang række forudgående forbrydelser (konventionen indeholder en liste over kategorier af forudgående forbrydelser) og kriminaliserer hjælpeaktiviteter, samtidig med at den gør det irrelevant, hvorvidt den forudgående forbrydelse hører under straffemyndigheden i det land, hvor hvidvaskningen af penge fandt sted, samt krav om, at landene sørger for, at det ikke er nogen forudsætning for, at der kan afsiges en straffedom for hvidvaskning af penge, at der tidligere er afsagt, eller samtidigt afsiges, dom for den forudgående forbrydelse, og at den forudgående forbrydelse kan fastslås præcist].
(10)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2005:309:0009:0012:EN:PDF.
(11) COM(2016) xxx.
(12)  Direktiv 2014/42/EU om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union.
(13)  COM(2016) 826.
(14)  Resultaterne af FATF's undersøgelse (FATF/PLEN(2015) 36).
(15)  Kommissionen finder dog, at der ikke er grundlag i national ret eller folkeretten til at skelne mellem intern og international terrorisme.
(16)  "Changes in Modus Operandi of IS revisited" (Europol, 2. december 2016).
(17)  Europols rapport om situationen og udviklingen med hensyn til terrorisme i Europa (TE-SAT-rapporten), 2016.
(18)  Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1693 af 20. september 2016 om restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda samt personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem, og om ophævelse af fælles holdning 2002/402/FUSP, og Rådets forordning (EU) 2016/1686 af 20. september 2016 om indførelse af yderligere restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda og fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der er knyttet til dem.
(19)  https://ec.europa.eu/priorities/sites/beta-political/files/joint-declaration-legislative-priorities-2017_en.pdf.
(20)  Se meddelelsen af 6. april 2016 "Stærkere og mere intelligente informationssystemer for grænser og sikkerhed", COM(2016) 205 final af 6.4.2016.
(21)  I 2015 foretog de kompetente nationale myndigheder 2,9 mia. kontroller af personer og genstande på grundlag af SIS-data og udvekslede over 1,8 mio. supplerende oplysninger.
(22)  COM(2016) 883.
Top