EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52017DC0810
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL on progress in implementing Regulation (EC) 166/2006 concerning the establishment of a European Pollutant Release and Transfer Register (E-PRTR)
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridtet med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 166/2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridtet med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 166/2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)
COM/2017/0810 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.12.2017
COM(2017) 810 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om fremskridtet med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 166/2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)
{SWD(2017) 710 final}
{SWD(2017) 711 final}
Indhold
1. Indledning
2. E-PRTR-forordning: status
2.1 E-PRTR's websted
2.2 Kommissionens vejledning
2.3 Medlemsstaternes gennemførelse
2.4 Sanktioner og bøder
3. REFIT-evaluering
3.1Omfanget af evalueringen
3.2Evalueringsresultater
4. Mulige forbedringer af E-PRTR
4.1.Tiltag som følge af gennemførelsesrapporten fra 2013
4.2.Tiltag som følge af den nylige evaluering
5. Konklusioner
1. Indledning
Det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) indeholder miljøoplysninger af høj kvalitet om emissioner fra Europas største industrianlæg.
Offentligheden, interessenterne, analytikerne, politikudviklerne og beslutningstagerne i Den Europæiske Union sætter stor pris på disse oplysninger, da de bruges til at fastlægge prioriteter for omkostningseffektive strategier for emissionsreduktion, måle fremskridt med hensyn til reduktion af forureningen og påvirke operatørerne til at indføre miljøvenlige metoder og teknikker.
E-PRTR blev oprettet ved forordning (EF) 166/2006 1 , og for EU gennemfører den UNECE PRTR-protokollen (Kiev) til Århus-konventionen 2 . På den måde bygger den på den eksisterende europæiske oversigt over forurenende emissioner (EPER), der blev oprettet i 2000.
Artikel 17 i E-PRTR-forordningen anfører, at Kommissionen skal revidere medlemsstatens leverede emissionsoplysninger i henhold til artikel 7 og yderligere oplysninger indsendt i henhold til artikel 16.
Den første artikel 17-rapport 3 blev indsendt til Europa-Parlamentet og Rådet i 2013. Den vurderede de første tre år med E-PRTR i drift: 2007, 2008 og 2009. Denne anden rapport dækker de følgende fire år: 2010, 2011, 2012 og 2013.
E-PRTR-forordningen blev også udvalgt til evaluering under Europa-Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (REFIT) 4 for at kontrollere, at det var egnet til formålet. Formålet med denne evaluering var at vurdere dets effektivitet, relevans, sammenhæng og europæiske merværdi. Vurderingen betragtede både fordelene ved E-PRTR sammen med muligheden for at forenkle den og reducere regulatoriske omkostninger og byrder.
Ud over evalueringen af E-PRTR gennemførte Generaldirektoratet for Miljø en kontrol af de bredere overvågnings- og rapporteringsforpligtelser, der følger af al EU's miljølovgivning 5 . Synergier stammer fra denne parallelle evalueringsproces.
Denne rapport dækker derfor tre hovedområder:
·et overblik over implementering af E-PRTR og hvordan dette har ændret sig siden rapporten fra 2013 til Europa-Parlamentet og Rådet – afsnit 2
·et resumé af REFIT-evalueringen – afsnit 3
·en vurdering af mulige forbedringer af E-PRTR – afsnit 4.
2. E-PRTR-forordning: status
Gennemførelsen af E-PRTR-forordningen er afhængig af koordinerede tiltag på EU-niveau fra Europa-Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) samt nationale foranstaltninger.
Medlemsstaternes svar på gennemførelsesspørgsmål i henhold til artikel 16 er tilgængelige i EØS' database over rapporteringsforpligtelser (ROD) 6 . Disse svar analyseres i den støttende undersøgelse til E-PRTR-evalueringen 7 . De centrale observationer om implementering af E-PRTR-forordningen fremgår nedenfor.
2.1 E-PRTR's websted
Siden E-PRTR's websted begyndte at modtage oplysninger fra medlemsstaterne i 2007, er det blevet den definitive kilde til årlige oplysninger om emissioner fra Europas større industrielle aktiviteter. Disse miljøoplysninger offentliggøres gratis på et interaktivt websted 8 , der hostes og vedligeholdes af EØS.
Oplysninger om vigtige forurenende stoffer leveres af operatører af ca. 30 000 industrielle anlæg og opbevares på E-PRTR. De dækker 65 økonomiske aktiviteter fra de vigtigste industrisektorer 9 , der er defineret i forordningen. Disse industrisektorer er tæt (men ikke præcist) tilpasset listen over aktiviteter, der er reguleret i direktivet om industrielle emissioner (IED) 10 .
For hvert anlæg giver operatørerne årlige oplysninger om mængden af forurenende stoffer, der frigives til luft, vand og jord, sammen med gendeponering af affald og forurenende stoffer i spildevand. De bedste tilgængelige data rapporteres til E-PRTR. De kan komme fra målinger, beregninger eller estimater, og de dækker alle udledninger – bevidste, utilsigtede, rutinemæssige eller ikke-rutinemæssige.
Emissionsoplysninger dækker 91 vigtige forurenende stoffer, herunder tungmetaller, pesticider, drivhusgasser og dioxiner. For at koncentrere sig om de største emissionskilder er rapporteringen begrænset til anlæg, hvor angivne emissionsgrænser overskrides.
Ud over disse basisdatasæt, der dækker de vigtigste punktkilder for forurening, indeholder E-PRTR også rumligt disaggregerede data om udledning fra diffuse (dvs. ikke-punkt) kilder.
E-PRTR's websted og dets tilknyttede søgeværktøjer er designet til at gøre adgangen så let som muligt. Som følge heraf er de besøgende på E-PRTR's websted både talrige (med et gennemsnit på 242 sessioner om dagen) og varierede (herunder offentlige tjenester, private virksomheder og offentligheden).
2.2 Kommissionens vejledning
For at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre E-PRTR konsekvent offentliggjorde Kommissionen i 2006 et vejledende dokument, der forklarede, hvem der skulle rapportere, hvad de skulle rapportere, og hvordan de skulle indsende oplysningerne. Den indeholder også en vejledende liste over sektorer og forurenende stoffer, for hvilke der skal indberettes oplysninger.
Selvom den er yderst nyttigt i rapporteringsprocessen, er vejledningen nu 11 år gammel, og tiden er inde til at opdatere den. Dette indebærer både forbedring af de eksisterende områder, der er omfattet af vejledningen, samt håndtering af gennemførelsesspørgsmål og erfaringer, der er opstået siden, den blev offentliggjort.
2.3 Medlemsstaternes gennemførelse
Alle EU-medlemsstater har gennemført E-PRTR-forordningen. Da forordningen er af interesse for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er den også blevet gennemført i Norge, Island og Liechtenstein. Til dette tilføjes oplysningerne fra Schweiz og Serbien, så forordningen har en uventet, men nyttig yderligere geografisk dækning.
Alle medlemsstater indsendte deres årlige datarapporter for 2010, 2011, 2012 og 2013. Kommissionen var nødt til at tage opfølgende tiltag for at få visse medlemsstater til at indsende deres rapporter. Disse isolerede sager blev imidlertid behandlet hurtigt, og Kommissionen har ikke indledt traktatbrudsager.
De nationale myndigheder er ansvarlige for at vurdere kvaliteten af de indleverede data, og om oplysningerne fra de enkelte anlæg er tilstrækkeligt komplette, konsekvente og nøjagtige. Som det fremgår af den tidligere gennemførelsesrapport, er overvågning af anvendeligheden rapportering af luftemissioner til den mest omfattende. Der er relativt få oplysninger om overførsel af affald og udslip til jord.
Flere medlemsstater har valgt at udvide listen over stoffer, der skal rapporteres af operatørerne samt at sænke indberetningstærsklerne.
De vanskeligheder, som medlemsstaterne er stødt på i rapporteringen af E-PRTR-data, er oftest relateret til informationsteknologi og mangel på operatørkendskab (hvilket resulterer i fejl i rapporterede stoffer og enheder). Manglen på tilpasning mellem E-PRTR og IED er også blevet fremhævet som en kilde til vanskeligheder, især for aktiviteter i forbindelse med affaldshåndtering og deponeringsanlæg.
De fleste medlemsstater rapporterer, at E-PRTR-oplysninger indgives elektronisk, idet tre medlemsstater udtrykkeligt ikke accepterer papirbaserede rapporter.
EØS foretager en række kvalitetssikringskontroller af dataindsendelser, og hvis disse identificerer datafejl, kan medlemsstaterne foretage rettelser. I alt anvendte fire medlemsstater denne facilitet til dataoverførsel i løbet af evalueringsperioden – i alle tilfælde for at rette fejl i de rapporterende enheder.
Otte medlemsstater anførte, at de havde brugt fortrolighedsbestemmelserne i artikel 11 til at tilbageholde data fra E-PRTR.
2.4 Sanktioner og bøder
I henhold til artikel 20 i E-PRTR-forordningen skal medlemsstaterne indføre regler for sanktioner i tilfælde af overtrædelser. Medlemsstaterne rapporterer forskellige administrative og strafferetlige procedurer med en bred vifte af maksimumsbøder. I rapporteringsperioden har fem medlemsstater faktisk pålagt sanktioner. To andre anførte, at traktatbrudssager var blevet indledt mod operatører, men blev trukket tilbage, da dataene var under udarbejdelse. Af disse beviser fremgår det tydeligt, at medlemsstaterne har indført effektive sanktioner og bøder for at sikre, at de relevante operatører opfylder deres E-PRTR-rapporteringsforpligtelser.
3. REFIT-evaluering
I forbindelse med Kommissionens REFIT-program har den evalueret E-PRTR-forordningen og vurderet de centrale analytiske spørgsmål om effektivitet, sammenhæng, relevans og den europæiske merværdi.
Til dette formål anvendte den kilder såsom medlemsstaternes gennemførelsesstatus, høringer og en interessentworkshop. Derudover har den hyret en ekstern konsulentvirksomhed til at gennemføre en støtteundersøgelse og indsamle specifikke oplysninger om vigtige emner.
Yderligere detaljer om evalueringsprocessen fremlægges i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 11 . Denne rapport opsummerer evalueringens vigtigste resultater og uddyber de nødvendige opfølgende tiltag.
3.1Omfanget af evalueringen
Da medlemsstaterne allerede har direkte rapporteringsforpligtelser som parter eller underskrivere af Kiev-protokollen, fokuserede evalueringen på de yderligere forpligtelser i henhold til E-PRTR-forordningen:
a)operatører, der rapporterer om yderligere fem vandforurenende stoffer og de lavere rapporteringstærskler for emissioner af dioxiner og furaner
b)årlig rapportering af data fra medlemsstaternes kompetente myndigheder til Kommissionen
c)indarbejdelse af disse data af Kommissionen (støttet af EØS) i den offentligt tilgængelige E-PRTR
d)udarbejdelse af et vejledende dokument fra Kommissionen for at fremme konsekvent praksis hos medlemsstaterne samt
e)Kommissionens treårige rapportering til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af E-PRTR.
3.2Evalueringsresultater
Evalueringskriterierne vurderes som følger:
·E-PRTR er et effektivt instrument, da det giver et meget omfattende og detaljeret datasæt om industrielle emissioner. Der er bred påskønnelse blandt interessenter af E-PRTR’s værdifulde bidrag til adgang til miljøoplysninger. Fuldstændigheden og kvaliteten af E-PRTR-data er god og forbedres yderligere over tid. Ved datatolkning vil yderligere oplysninger bidrage til at nå et bredere offentligt publikum.
·E-PRTR præsterede godt på effektivitet. De fleste dataudbydere oplyste, at det krævede en minimal indsats for at opfylde E-PRTR-rapporteringskravene ud over dem, der var omfattet af Kiev-protokollen. Dataansvarlige oplyste, at en sådan indsats var proportional med de brede fordele, der var til rådighed ved offentlighedens tilgængelighed af E-PRTR-data. Medlemsstaternes treårige forpligtelse i medfør af artikel 16 om at rapportere om den overordnede gennemførelse af E-PRTR ser ud til at være begrænset, hvilket indikerer, at der er muligheder for forenkling.
·Selv om E-PRTR var ensartet i sig selv, blev der rejst bekymring om E-PRTS' sammenhæng med data, der blev rapporteret i relateret miljølovgivning såsom IED og gældende affaldslovgivning.
·E-PRTR har fortsat relevans, da det leverer et detaljeret og omfattende datasæt, som offentligheden nemt kan få adgang til. Takket være dette bidrager E-PRTR kraftigt til gennemsigtighed og offentlig deltagelse i beslutningstagning på miljøområdet.
·E-PRTR giver merværdi ud over kravene i Kiev-protokollen ved at sikre en ensartet gennemførelse af protokollen i alle medlemsstater. Denne grænseoverskridende sammenhæng værdsættes af E-PRTR-brugere, da den giver gennemsigtighed over forurenende emissioner fra industrielle aktiviteter og muliggør sammenlignende vurdering mellem medlemsstaterne. EØS-landenes profiler for industriforurening 12 er et godt eksempel på, hvordan E-PRTR-data bruges til at tilføre værdi for beslutningstagere, industri og offentligheden.
Evalueringen konkluderer, at E-PRTR-forordningen er et vigtigt instrument i EU's gældende miljølovgivning og er egnet til formålet.
4. Mulige forbedringer af E-PRTR
4.1. Tiltag som følge af gennemførelsesrapporten fra 2013
Kommissionens rapport fra 2013 til Europa-Parlamentet og Rådet konkluderede, at E-PRTR-forordningen var relativt velgennemført, men identificerede områder, hvor der kunne foretages potentielle forbedringer. I de efterfølgende fire år er der sket løbende forbedringer, især fordi operatører, kompetente myndigheder og offentligheden har fået erfaring med at bruge E-PRTR. Når man igen ser på de tre vigtigste forbedringsområder, der blev identificeret i rapporten fra 2013, er det relevant at notere sig følgende:
a) forbedring af kvaliteten af data og brugertillid:
operatører og medlemsstater er forpligtet til at levere data af høj kvalitet til E-PRTR i henhold til forordningen. Selv om der stadig forekommer datafejl, er de data, der forelægges for Kommissionen nu mere fuldstændige, mere konsekvente og mere præcise, hvilket primært skyldes raffinerede automatiserede kontroller i rapporteringssystemet. De fleste resterende datafejl opdages i en uformel EØS-gennemgang, og medlemsstaterne kan foretage rettelser gennem genindsendelse af data.
I rapporten fra 2013 blev der brugt traktatbrudssager mod medlemsstaterne for at forbedre datakvaliteten, men det har ikke været nødvendigt at gøre brug af disse.
Gennemgangen af E-PRTR's vejledende dokumentet er påbegyndt.
Datakvaliteten forbliver et vigtigt område for yderligere forbedringer, da mere pålidelige data og data af højere kvalitet skaber en god cirkel med øget brugertillid, hvilket igen øger brugen af E-PRTR-data.
Rapporten fra 2013 fremhævede også behovet for, at Kommissionen forbedrer koordineringen af E-PRTR med ekspertgruppers arbejde for andre relaterede miljøpolitikker. Vedrørende ideen om at forbedre emissionsfaktorerne for vandudslip har der været engagement i vandrammedirektivets arbejdsgruppe om kemiske aspekter gennem et projekt om integreret vurderingsmodellering i EU's ferskvands- og havmiljøpolitik.
b) Forbedret dataanvendelse og udveksling
Rapporten fra 2013 klarlagde behovet for at gøre E-PRTR's websted mere brugervenligt. De fremhævede områder var: forbedret funktionalitet navigations- og søgefunktioner tilføjelse af tekniske oplysninger til de fremlagte data standardiseret terminologi links til datasæt som følge af andre rapporteringsforpligtelser. Der er foretaget mange forbedringer som led i en løbende proces, herunder lanceringen af et nyt brugervenligt websted i 2016.
På samme måde har Kommissionen aktivt promoveret E-PRTR til videnskabelig, teknisk og politisk analyse og til offentlig brug.
c) Præcisering af E-PRTR-forordningen og sammenhæng med anden lovgivning
Som en vigtig kilde til industrielle emissionsdata er E-PRTR i overensstemmelse med god praksis, der fremmes i Kommissionens 7. miljøhandlingsplan – dvs. princippet i det fælles miljøinformationssystem (SEIS) "producer én gang, brug mange gange".
Den fælles tilgang til at erhverve og bruge konsekvent geografisk information under INSPIRE 13 giver også mulighed for at tilpasse E-PRTR-data med forpligtelser i tilknyttet lovgivning, især IED og gældende affaldslovgivning.
Der er blevet udnyttet muligheder for at udvikle synergier på tværs af datastrømme og forbedre strømliningen af:
-E-PRTR's it-infrastruktur opgraderes til at omfatte et "register" for industrielle anlæg. Dette vil i overensstemmelse med INSPIRE-kravene harmonisere oplysninger om fælles administrative parametre, f.eks. operatørens navn, adresse og placering. Dette vil fremme synergier mellem datasæt og E-PRTR. For eksempel vil IED-datasæt blive forbundet og delvist integreret i E-PRTR.
-Den foreslåede revision af affaldsrammedirektivet 14 indeholder en bestemmelse om at sikre, at E-PRTR-data anvendes, hvor det er relevant, for at forbedre oplysningerne om national affaldsproduktion og -forvaltning.
-Der er iværksat initiativer til bedre koordinering af rapporteringen i henhold til E-PRTR og nært beslægtede direktiver om industrielle emissioner, rensning af by spildevand 15 og nationale emissionslofter 16 .
4.2. Tiltag som følge af den nylige evaluering
Evalueringen af E-PRTR-forordningen blev gennemført, da registret havde været aktivt i omkring et årti. Den identificerede ikke indlysende behov for større forenkling af eller store forbedringer af den eksisterende forordning, især da forbedringer af funktionen af E-PRTR forbliver mulige ved hjælp af forbedret gennemførelse.
Evalueringen bekræfter, at de opfølgende tiltag, der hidrører fra rapporten fra 2013 om gennemførelse af E-PRTR er relevante og bør fortsætte. Den foreslår også, at der er potentiale for yderligere forbedringer inden for følgende områder:
a)Retningslinjer: Medlemsstaterne går sammen om god praksis. Imidlertid vil yderligere gevinster ved ensartet gennemførelse komme fra at ajourføre de eksisterende EU-retningslinjer, der går tilbage til 2006, da der er opstået mange gennemførelsesproblemer siden da. Revision af E-PRTR's vejledende dokument er derfor blevet lanceret som led i Kommissionens arbejdsprogram for 2017. Det vil klarlægge sådanne spørgsmål som forordningens anvendelsesområde, definitioner af aktiviteter, emissionsfaktorer og rapporteringselementer, der kan betragtes som fortrolige.
b)Relateret rapportering: Allerede i rapporten fra 2013 blev der konstateret yderligere harmonisering med nært beslægtede miljørapporteringsforpligtelser som et middel til at gøre E-PRTR mere effektivt og konsekvent. Som forklaret ovenfor søger de nuværende initiativer at undersøge mulighederne for at strømline rapporteringsforpligtelser med E-PRTR. Med hensyn til fremtidig gennemførelse og revidering af lovgivningen vil Kommissionen tilstræbe at udnytte synergier, som vil reducere rapporteringsbyrden og forbedre sammenhængen på tværs af datasæt.
c)Artikel 16: Medlemsstaterne har en treårig forpligtelse til at rapportere om deres praksis og foranstaltninger vedrørende E-PRTR. Til gengæld anvender Kommissionen oplysningerne til udarbejdelse af Artikel 17-rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet. Artikel 16-rapporter er yderst kvalitative og repetitive. Desuden er underskriverne af Kiev-protokollen allerede forpligtet til at foretage lignende gennemførelsesrapporter til UNECE i henhold til Kiev-protokollen 17 . Så der er et stærkt argument for at betragte artikel 16 og 17 i E-PRTR-forordningen som forældede. Som en del af opfølgningen af den horisontale kvalitetskontrol af rapporteringen foreslog Kommissionen derfor ophævelse af medlemsstaternes treårige rapporteringsforpligtelse i medfør af artikel 16 og den reviderede, tilknyttede artikel 17. Dette ville ikke udelukke en periodisk mere omfattende evaluering af forordningen.
d)Datakontekst: Ved at supplere den eksisterende E-PRTR med mere kontekstuelle oplysninger vil effektiviteten blive markant forbedret som en omfattende kilde til miljøoplysninger. Yderligere kontekst kunne tilvejebringes ved hjælp af sådanne foranstaltninger som at øge aktivitetsbeskrivelsernes granularitet, herunder kvantitative aktivitetsdata og bedre forklare de mulige sundheds- og miljømæssige indvirkninger af de angivne udledninger samt forbedre skiltningen vedrørende adgang til yderligere information om luft- og vandkvalitet.
5. Konklusioner
E-PRTR er en vigtig og afgørende komponent i vidensbasen om emissioner fra industrielle aktiviteter i Europa.
De lettilgængelige data af høj kvalitet, der er tilgængelige på E-PRTR's websted, forsyner borgerne med oplysninger, der i høj grad øger deres evne til at engagere sig i en bredere beslutningsproces på miljøområdet. Desuden er E-PRTR for en række andre brugere, herunder politikanalytikere og -udviklere, det primære referencepunkt for vigtige miljøfakta om større industrielle aktiviteter.
Kommissionen finder, at E-PRTR-forordningen er velgennemført, og mange af de problemer, der er identificeret i rapporten fra 2013 til Europa-Parlamentet og Rådet, er blevet afhjulpet.
Der er utvivlsomt fortsat mulighed for yderligere forbedring af E-PRTR, og denne rapport identificerer en række linjer, som Kommissionen vil forfølge, navnlig:
·at revidere det eksisterende vejledende dokument for at hjælpe medlemsstaterne med en konsekvent gennemførelse
·forbedre strømlining af rapporteringsforpligtelserne ved yderligere at udnytte synergier med relateret miljølovgivning
·reducere den administrative byrde for medlemsstaterne samt
·udforske muligheder for yderligere kontekstuelle oplysninger for at gøre E-PRTR-data mere effektive.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 166/2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32006R0166&from=DA
