EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.11.2017

COM(2017) 772 final

2017/0309(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette forslag bidrager til en af de ti politiske prioriteter, der er fastlagt af Kommissionen for perioden 2015-2019, nemlig virkeliggørelsen af "et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid". Gensidig tillid er forankret i princippet om solidaritet, der ligger til grund for afgørelse nr. 1313/2013/EU, og vil med dette forslag blive styrket sammen med principperne om fælles ansvar og ansvarlighed.

De foreslåede ændringer er helt i tråd med det bredere mål, som er at arbejde hen imod et "Europa, der beskytter", hvilket har været retningsgivende for Kommissionens indsats i de seneste år og fortsat vil være det i den kommende fremtid. Dette forslag bygger på de positive resultater, som de nuværende rammer indtil videre har leveret, og har til formål at rette op på dens mangler gennem skærpede bestemmelser, således at medlemsstaternes indsats på dette område fortsat støttes, koordineres og suppleres.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

De foranstaltninger, der er planlagt i henhold til den reviderede EU-civilbeskyttelsesmekanisme, er i overensstemmelse med EU's overordnede mål om at sikre, at alle relevante EU-politikker og instrumenter bidrager til at styrke Unionens kapaciteter for så vidt angår katastroferisikostyring, lige fra katastrofeforebyggelse til katastrofeberedskab, indsats og genopretning. Den afspejler også det mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, om at støtte solidariteten mellem medlemsstaterne.

Opmærksomheden rettes navnlig mod at sikre en tæt samordning og sammenhæng med foranstaltninger, der gennemføres som led i andre EU-politikker, f.eks. om tilpasning til klimaændringer, og instrumenter i forbindelse med katastrofeforebyggelse og katastroferisikobegrænsning såsom samhørighed, udvikling af landdistrikter, forskning, sundhed, samt migration og sikkerhedspolitikker. På samme måde tager forslaget sigte på at skabe stærkere synergier med den humanitære bistandspolitik, navnlig i forbindelse med reaktionen på katastrofer uden for Unionen.

Ingen retsakter under andre EU-politikker kan på nuværende tidspunkt opfylde de målsætninger, der forfølges i dette forslag. Der bør derfor heller ikke være nogen overlapning af foranstaltninger på området.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 196 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

De mangler, som dette forslag har til formål at afhjælpe, blev konstateret på grundlag af operationelle erfaringer og resultaterne af den omfattende høring af interessenter, der for nylig blev gennemført inden for rammerne af den foreløbige evaluering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen 7 . Det generelle mål med sidstnævnte var at give alle interessenter lejlighed til at fremsætte deres synspunkter vedrørende EU-civilbeskyttelsesmekanismens resultater i første halvdel af dens gennemførelse. De specifikke mål var at:

(a)indhente synspunkter og udtalelser fra de europæiske borgere om de resultater, som EU-civilbeskyttelsesmekanismen indtil videre har opnået

(b)fastslå vigtigheden af de forskellige prioriteter for katastroferisikostyring, som de opfattes i hele EU

(c)indhente målrettet feedback og teknisk rådgivning fra EU-civilbeskyttelsesmekanismens primære interessenter

(d)indsamle dokumentation til støtte for den foreløbige evaluering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen for hvert af de vigtigste evalueringskriterier.

Fire af de vigtigste grupper af interessenter blev inddraget under høringerne:

–Enheder, der gennemfører EU-civilbeskyttelsesmekanismen: Medlemsstaternes civilbeskyttelsesmyndigheder, der bidrager med moduler og/eller eksperter til den europæiske katastrofeberedskabskapacitet, andre civilbeskyttelsesmyndigheder i medlemsstaterne og civilbeskyttelsesmyndighederne i de deltagende stater 8 .

–Enheder, der er berørt af EU-civilbeskyttelsesmekanismen: Værtslande, som har modtaget støtte fra EU-civilbeskyttelsesmekanismen (EU, tiltrædelseslande, europæiske naboskabslande og andre tredjelande), Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og lokale myndigheder.

–Enheder, der har en erklæret interesse i EU-civilbeskyttelsesmekanismen: Andre myndigheder i medlemsstaterne, andre myndigheder i de deltagende stater, FN-agenturer, Verdensbanken, NGO'er, den private sektor, fonde osv.

–Enheder med relevant ekspertise inden for EU-civilbeskyttelsesmekanismen (dvs. katastroferisikostyring): Universiteter/ekspertisecentre og tænketanke, hovedsagelig i de deltagende stater.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Den foreløbige evaluering, der ligger til grund for dette forslag, blev foretaget af en ekstern evaluator mellem september 2016 og juni 2017. Den var baseret på input modtaget under drøftelser med de deltagende stater (Civilbeskyttelsesudvalget, Civilbeskyttelsesgruppen og generaldirektørmøder) og tog hensyn til de oplysninger, der er indhentet via en åben offentlig høring, Revisionsrettens særberetning om EU-civilbeskyttelsesmekanismen og Kommissionens rapport om opnåede fremskridt og tilbageværende mangler i den europæiske katastrofeberedskabskapacitet.

Evalueringen bestod af tre faser:

i)indledende fase, herunder en skrivebordsgennemgang af EU-civilbeskyttelsesmekanismens aktiviteter og indledende samtaler med sagsbehandlere.

ii)undersøgelse, herunder en målrettet høring af EU-civilbeskyttelsesmekanismens vigtigste interessenter 9 via onlineundersøgelser, ansigt til ansigt-interviews og telefoninterviews og tre casestudier (skovbrande i Cypern, moduløvelse for Estland og migrationskrisen).

iii)analyse og sammenfatning, herunder datatriangulation og udarbejdelse af konklusioner, henstillinger og udkast.

Den ovennævnte åbne offentlige høring fandt sted online over en periode på tre måneder (november 2016 — februar 2017), hvor ca. 130 respondenter fra hele Europa afgav feedback om EU-civilbeskyttelsesmekanismen. En rapport om resultaterne af den åbne offentlige høring blev offentliggjort sidst i marts 2017 10 .

Konsekvensanalyse

Der er ikke foretaget nogen konsekvensanalyse som ledsagedokument til dette forslag, da der er et yderst presserende behov for at gennemføre de foreslåede ændringer som følge af mangler i den kritiske kapacitet på europæisk plan, hvilket navnlig skovbrandslukningen i sæsonen 2017 viste. Sådanne mangler har påvirket EU's reaktion på katastrofer betydeligt og resulteret i et stort antal tilskadekomne, store økonomiske konsekvenser og skader på miljøet.

•Målrettet regulering og forenkling

Den foreslåede revision er begrænset i omfang og art, skaber balance mellem medlemsstaternes interesser og er proportionel, i forhold til hvad der kræves rent operationelt.

Da der er tale om en revision af en gældende retsakt, har Kommissionen set på muligheder for at forenkle og reducere byrderne. Selv om der som forklaret nedenfor er identificeret en række forenklingstiltag, har det ikke været muligt at kvantificere disse på grund af den begrænsede adgang til data inden for den snævre tidsramme.

Dette forslag fjerner administrative hindringer ved at indføre en specifik henvisning til brug af enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster i forbindelse med samfinansieringen af transportomkostninger. Derudover forenkler forslaget de eksisterende administrative procedurer ved at strømline reglerne for samfinansiering.

Mere generelt har dette forslag til formål at ajourføre operationelle procedurer for at sikre, at de er egnede til formålet, hurtige og nemme at forstå og anvende, således at medlemsstaterne kan få adgang til støtte og bistand fra EU-civilbeskyttelsesmekanismen, hvis det er nødvendigt. For eksempel har de seneste katastrofer vist, at Unionen måske ikke er tilstrækkeligt udstyret med henblik på nødsituationer, der har vidtrækkende konsekvenser, som berører flere medlemsstater på samme tid (f.eks. naturbrande, ekstreme vejrforhold, store oversvømmelser, jordskælv, epidemier (såsom ebola) og terrorangreb). Under sådanne omstændigheder er medlemsstaterne ikke altid i stand til at yde assistance.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

–styrkelse af den fælles kapacitet i medlemsstaterne og EU med henblik på at reagere på katastrofer gennem oprettelsen af en dedikeret beredskabsreserve, som Kommissionen har kommandoen over og kontrollen med (rescEU)

–højere medfinansieringssatser (75 %) af de kapaciteter, som er stillet til rådighed for den europæiske pulje. Dette omfatter tilpasning, reparation, transport og driftsomkostninger

–øget fokus på forebyggelse og fremme af sammenhængen med andre vigtige EU-politikker og

–styrkelse af samarbejdet med naboskabslandene.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

–Oprettelse af en dedikeret reserve af aktiver: rescEU. Dette forslag giver udtrykkeligt Kommissionen mulighed for at erhverve sine egne operationelle kapaciteter og træffe foranstaltninger til at sikre hurtig adgang til disse kapaciteter med henblik på at oprette en dedikeret reserve af aktiver, som vil bidrage til at udfylde de eksisterende mangler på nationalt plan. Kapaciteter, der lejes eller leases via EU's ordninger eller erhverves med fuld EU-finansiering, vil blive en del af rescEU. Alle omkostningerne til disse kapaciteter vil være fuldt dækket af EU-finansieringen, som vil bevare den operationelle kommando og kontrol med disse aktiver og tage stilling til deres indsættelse, når mekanismen er blevet aktiveret. Identifikation af yderligere kapaciteter vil blive foretaget i samråd med en rescEU-ekspertgruppe.

–Styrkelse af den europæiske katastrofeberedskabskapacitet, hvor medlemsstaterne på forhånd kan stille nationale beredskabskapaciteter (f.eks. CBRN-detektion og -prøveudtagning, rensning af vand, skovbrandslukning fra jorden, redning fra oversvømmelse med både eller andre kapaciteter såsom mobile laboratorier) til rådighed, vil fortsat være en central del af EU-civilbeskyttelsesmekanismen og vil nu være kendt som den "europæiske civilbeskyttelsespulje". Dette forslag ændrer systemet med incitamenter til tilrådighedsstillelse af aktiver til den europæiske civilbeskyttelsespulje ved at øge medfinansieringssatserne samt de støtteberettigede omkostningstyper. I henhold til det nye forslag vil navnlig aktiver, der er stillet til rådighed for den europæiske civilbeskyttelsespulje, have gavn af en dækning på 75 % af alle omkostninger i forbindelse med EU-civilbeskyttelsesmekanismens operationer inden for Unionen, herunder tilpasning, reparation, transport og driftsomkostninger.

2017/0309 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 196,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)EU-civilbeskyttelsesmekanismen ("EU-mekanismen"), der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU 12 , styrker samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne og letter koordinationen på civilbeskyttelsesområdet for at forbedre Unionens indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

(2)EU-mekanismen, som anerkender medlemsstaternes primære ansvar for forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, fremmer solidariteten mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.

(3)Naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer kan indtræffe hvor som helst i verden, ofte uden varsel. Katastrofer er, uanset om der er tale om naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, i færd med at blive stadig hyppigere og mere ekstreme og komplekse, hvilket forværres yderligere af virkningerne af klimaændringerne, og rammer på tværs af nationale grænser. De menneskelige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af katastrofer kan være enorme.

(4)Nyere erfaringer har vist, at der med et system, der er baseret på frivillige tilbud om gensidig bistand, som koordineres og fremmes via EU-mekanismen, ikke altid er tilstrækkelig kapacitet til rådighed til at imødekomme katastroferamte menneskers basale behov på en tilfredsstillende måde eller til at sikre, at miljøet og ejendom beskyttes på passende vis. Det er især tilfældet, når medlemsstaterne rammes samtidig af katastrofer, der ofte gentager sig, og den kollektive kapacitet er utilstrækkelig.

(5)Forebyggelse er af stor betydning for beskyttelsen mod katastrofer og kræver en yderligere indsats. Med henblik herpå bør medlemsstaterne regelmæssigt udveksle risikovurderinger og resuméer af deres planlægning af katastroferisikostyring, således at der sikres en integreret tilgang til katastrofehåndtering med sammenkædning af risikominimering, beredskab og indsatsforanstaltninger. Desuden bør Kommissionen kunne kræve, at medlemsstaterne fremlægger specifikke forebyggelses- og beredskabsplaner i forbindelse med specifikke katastrofer, navnlig for at maksimere den samlede EU-støtte til katastroferisikostyring. Den administrative byrde bør mindskes, og forebyggelsespolitikkerne bør styrkes, hvilket bl.a. skal opnås ved at sikre de nødvendige sammenkædninger med andre centrale EU-politikker og -instrumenter, navnlig de europæiske struktur- og investeringsfonde, således som det er anført i betragtning 2 i forordning (EU) nr. 1303/2013 13 .

(6)Der er behov for at styrke den kollektive evne til at berede sig og reagere på katastrofer, navnlig via gensidig støtte i Europa. Ud over at styrke de muligheder, der allerede findes under den europæiske katastrofeberedskabskapacitet ("EERC" eller "den frivillige pulje"), som der herefter henvises til som "den europæiske civilbeskyttelsespulje" , bør Kommissionen også oprette rescEU. RescEU' bør omfatte katastrofeberedskabskapacitet til imødegåelse af naturbrande, omfattende oversvømmelser og jordskælv samt et felthospital og lægehold i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens normer, der hurtigt kan sættes ind.

(7)Unionen bør være i stand til at støtte medlemsstaterne i de tilfælde, hvor den disponible kapacitet er utilstrækkelig til at sikre en effektiv katastrofeindsats, ved at bidrage til finansieringen af leasing- eller lejeordninger for at sikre hurtig adgang til sådan kapacitet eller ved at finansiere erhvervelsen deraf. Dette vil øge EU-mekanismens effektivitet betragteligt, i og med at der sikres disponibel kapacitet i de tilfælde, hvor der ellers ikke kan sikres en effektiv katastrofeindsats, navnlig ved katastrofer med vidtrækkende konsekvenser, der berører et betydeligt antal medlemsstater. Anskaffelsen af kapacitet på EU-niveau vil kunne give stordriftsfordele og bedre koordination, når der skal reageres på katastrofer.

(8)Styrkelsen af den europæiske civilbeskyttelsespulje kræver øget EU-finansiering til tilpasning og reparation af kapaciteter samt driftsomkostninger.

(9)For at styrke effektiviteten og gennemslagskraften af uddannelse og øvelser samt øge samarbejdet mellem medlemsstaternes nationale civilbeskyttelsesmyndigheder og -tjenester er det nødvendigt at etablere et EU-netværk om viden inden for civilbeskyttelse, der bygger på de eksisterende strukturer.

(10)For at sikre, at rescEU-kapaciteten er velfungerende, bør der stilles supplerende finansielle bevillinger til rådighed til at finansiere tiltag under EU-mekanismen.

(11)Der er behov for at forenkle procedurerne for EU-mekanismen for at sikre, at medlemsstaterne kan få adgang til den bistand og kapacitet, der er nødvendig for at reagere på naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer hurtigst muligt.

(12)For at maksimere udnyttelsen af de eksisterende finansieringsinstrumenter og støtte medlemsstaternes bestræbelser for at yde bistand, navnlig ved katastrofeindsatser uden for Unionen, bør der fastsættes bestemmelser om en undtagelse til artikel 129, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 14 , hvis der ydes finansiering i henhold til artikel 21, 22 og 23 i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

(13)Det er vigtigt at sikre, at medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for effektivt at forebygge naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og afbøde virkningerne deraf. Der bør fastlægges bestemmelser med henblik på at styrke forbindelserne mellem forebyggelses-, beredskabs- og indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen. Der bør også sikres kohærens med anden relevant EU-lovgivning om forebyggelse og katastroferisikostyring, herunder grænseoverskridende forebyggelsestiltag og indsats over for trusler som f.eks. alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler 15 . På samme måde bør der sikres kohærens med internationale forpligtelser som f.eks. Sendairammen for katastroferisikobegrænsning 2015-2030, Parisaftalen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.

(14)Den delegationen af beføjelser, der tillægges Kommissionen ved afgørelse nr. 1313/2013/EU, bør ændres for at gøre det muligt for Den Europæiske Union at opnå en effektiv nødhjælpskapacitet (rescEU). Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør delegeres til Kommissionen med henblik på at fastlægge yderligere former for indsatskapaciteter på grundlag af identificerede risici og under hensyntagen til en samlet risikotilgang.

(15)Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, når de handler hver for sig, men kan på grund af omfanget eller virkningerne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(16)Afgørelse nr. 1313/2013/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse nr. 1313/2013/EU foretages følgende ændringer:

1)I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 tilføjes som litra e):

"e)at øge tilgængeligheden og brugen af videnskabelig viden om katastrofer."

b) Stk. 2, litra a), affattes således:

"a)fremskridt med at gennemføre katastrofeforebyggelsesrammen målt ved det antal medlemsstater, der har stillet deres risikovurderinger, en vurdering af deres risikostyringskapacitet og en sammenfatning af deres planlægning af katastrofestyring, jf. artikel 6, til rådighed for Kommissionen"

(2)I artikel 4 tilføjes som nr. 12):

"12) "Deltagende stat": et tredjeland, der deltager i EU-mekanismen i henhold til artikel 28, stk. 1."

3)Artikel 5, stk. 1, litra a), affattes således:

"a)træffe foranstaltninger til at forbedre vidensbasen om katastroferisici og fremme udvekslingen af viden, resultaterne af den videnskabelige forskning, bedste praksis og oplysninger, herunder blandt medlemsstater, der har fælles risici"

4)I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)Litra a) og b) affattes således:

"a)udarbejde risikovurderinger på nationalt eller relevant subnationalt niveau og stille dem til rådighed for Kommissionen senest 22. december 2018 og derefter hvert tredje år

b)udarbejde og tilpasse deres planlægning af katastroferisikostyring på nationalt eller relevant subnationalt niveau baseret på den risikovurdering, der er omhandlet i litra a), og under hensyntagen til den vurdering af deres risikostyringskapacitet, der er omhandlet i litra c), og den oversigt over risici, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c)."

b)Som andet afsnit tilføjes:

"En sammenfatning af de relevante dele af risikostyringsplanlægningen fremsendes til Kommissionen, herunder oplysninger om de udvalgte forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, senest den 31. januar 2019 og derefter hvert tredje år. Desuden kan Kommissionen kræve, at medlemsstaterne fremsender særlige forebyggelses- og beredskabsplaner, som skal omfatte indsatsen på både kort og lang sigt. Unionen tager behørigt hensyn til medlemsstaternes fremskridt hvad angår katastrofeforebyggelse og beredskab som led i en eventuel fremtidig mekanisme med forhåndsbetingelser under de europæiske struktur- og investeringsfonde."

c)Følgende tilføjes som litra e):

"e)Kommissionen kan ligeledes fastlægge specifikke høringsmekanismer til at fremme en passende forebyggelses- og beredskabsplanlægning og koordinering mellem medlemsstater, som er udsat for samme type katastrofer."

4)Artikel 10, stk. 1, affattes således:

"1.Kommissionen og medlemsstaterne arbejder sammen om at forbedre planlægningen af katastrofeindsatsforanstaltninger under EU-mekanismen, bl.a. gennem opstilling af scenarier for katastrofeindsatsen baseret på de risikovurderinger, der er omhandlet i artikel 6, litra a), og den oversigt over risici, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c), kortlægning af aktiver og udarbejdelse af planer for indsættelsen af indsatskapaciteter."

5)I artikel 11 foretages følgende ændringer:

a)Titlen affattes således:

"Den europæiske civilbeskyttelsespulje"

b) Stk. 1 og 2 affattes således:

"1.Der oprettes en europæisk civilbeskyttelsespulje. Den består af en pulje af medlemsstaternes indsatskapaciteter, der på forhånd er stillet til rådighed, og omfatter moduler, andre indsatskapaciteter og eksperter.

2.På grundlag af identificerede risici fastlægger Kommissionen, hvor mange og hvilke typer centrale indsatskapaciteter den europæiske civilbeskyttelsespulje har brug for ("kapacitetsmål"). Kommissionen overvåger de fremskridt, der gøres med at nå kapacitetsmålene, og hvilke mangler der fortsat består, og tilskynder medlemsstaterne til at afhjælpe sådanne mangler. Kommissionen kan støtte medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 20, artikel 21, stk. 1, litra i), og artikel 21, stk. 2."

c)Stk. 7 og 8 affattes således:

"7.Indsatskapaciteter, som medlemsstaterne stiller til rådighed for den europæiske civilbeskyttelsespulje, skal stå til rådighed for indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen, når der anmodes om assistance via den europæiske civilbeskyttelsespulje, medmindre medlemsstaterne står i en ekstraordinær situation, der i væsentlig grad berører udførelsen af nationale opgaver.

8.Når sådanne indsatskapaciteter indsættes, bevarer de medlemsstater, som har stillet dem til rådighed, kommandoen over og kontrollen med dem, og de kan trækkes tilbage, hvis medlemsstaterne står i en ekstraordinær situation, der i væsentlig grad berører udførelsen af nationale opgaver, som forhindrer dem i fortsat at stille disse indsatskapaciteter til rådighed. I sådanne tilfælde høres Kommissionen.

Kommissionen medvirker, hvor det er relevant, til at koordinere de forskellige indsatskapaciteter gennem ERCC i overensstemmelse med artikel 15 og 16."

d)Som stk. 10 tilføjes følgende:

"10.Henvisningerne til den europæiske katastrofeberedskabskapacitet, EERC og den frivillige pulje betragtes som henvisninger til den europæiske civilbeskyttelsespulje."

6)Artikel 12 affattes således:

"rescEU"

1.RescEU oprettes med henblik på at yde hjælp, hvis det med de eksisterende kapaciteter ikke er muligt at reagere effektivt på katastrofer.

2.RescEU omfatter følgende kapaciteter:

a)    bekæmpelse af skovbrande fra luften

b)    højkapacitetspumpning

c)    eftersøgning og redning i byområder

d)    felthospitaler og medicinske nødshjælpshold.

3.Kommissionen kan erhverve, leje, lease og/eller på anden vis indgå kontrakt om kapaciteter, der skal indsættes i de i stk. 1 omhandlede tilfælde i overensstemmelse med Unionens finansielle regler.

4.På grundlag af identificerede risici og under hensyntagen til en samlet risikotilgang tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 30 med henblik på at fastlægge de nødvendige typer indsatskapaciteter ud over dem, der er anført i stk. 2 i nærværende artikel, og ændre sammensætningen af rescEU i overensstemmelse hermed. Der skal sikres kohærens med andre EU-politikker.

Hvis det i tilfælde af en katastrofe eller overhængendende fare for katastrofe af særligt hastende årsager er påkrævet, finder proceduren i artikel 31 anvendelse på delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel.

5.Kommissionen fastlægger kvalitetskravene for de indsatskapaciteter, der indgår i rescEU. Kvalitetskravene baseres på etablerede internationale standarder, hvis sådanne standarder allerede eksisterer.

6.Kommissionen sikrer, at de kapaciteter, der er nævnt i stk. 2, er tilgængelige og kan indsættes under EU-mekanismen.

7.RescEU-kapaciteter skal stå til rådighed for indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen, når der anmodes om assistance via ERCC. Afgørelsen om at indsætte dem træffes af Kommissionen, som bevarer kommandoen over og kontrollen med rescEU-kapaciteter.

8.Ved indsættelse aftaler Kommissionen den operationelle indsættelse af rescEU-kapaciteter med den anmodende medlemsstat. Den anmodende medlemsstat skal lette den operationelle koordinering af sine egne kapaciteter og rescEU-aktiviteterne under operationerne.

9.Kommissionen medvirker, hvor det er relevant, til at koordinere de forskellige indsatskapaciteter gennem ERCC i overensstemmelse med artikel 15 og 16.

10.Når Kommissionen anskaffer udstyr såsom udstyr til bekæmpelse af skovbrande fra luften ved hjælp af erhvervelse, leasing eller leje sikres følgende:

a)ved erhvervelse af udstyr skal der foreligge en aftale mellem Kommissionen og en medlemsstat med bestemmelser om registrering heraf i den pågældende medlemsstat

b)ved leasing og leje skal udstyr være registreret i en medlemsstat.

11.Medlemsstaterne underrettes om den operationelle status for rescEU-kapaciteter gennem CECIS."

7)Følgende indsættes som artikel 12a:

"Artikel 12a
Underretning af Europa-Parlamentet og Rådet

Kommissionen underretter hvert andet år Europa-Parlamentet og Rådet om, hvilke operationer der er udført, og hvilke fremskridt der er gjort i henhold til artikel 11 og 12."

8)I artikel 13 affattes overskriften og stk. 1, første punktum, således:

"EU-vidensnetværket om civilbeskyttelse

1. Kommissionen opretter et netværk af relevante civilbeskyttelses- og katastrofehåndteringsaktører og institutioner, der sammen med Kommissionen udgør EU-vidensnetværk om civilbeskyttelse.

Netværket varetager følgende opgaver inden for uddannelse, øvelser, erfaringsudveksling og formidling af viden i tæt samarbejde med relevante videncentre, hvis det er relevant:"

9)Artikel 15, stk. 1, affattes således:

"1.Når der i Unionen indtræffer, eller der er overhængende fare for, at der indtræffer, en katastrofe, kan den berørte medlemsstat anmode om assistance via ERCC. Anmodningen skal være så specifik som muligt. En anmodning om assistance udløber efter en periode på højst 90 dage, medmindre nye elementer, der begrunder behovet for fortsat eller supplerende assistance, fremsendes til ERCC."

10)Artikel 16, stk. 1, affattes således:

"1.Når en katastrofe indtræffer uden for Unionen, eller der er overhængende fare for, at den indtræffer, kan det berørte land anmode om assistance via ERCC. Der kan også anmodes om assistance gennem eller af De Forende Nationer eller De Forende Nationers agenturer eller en relevant international organisation. En anmodning om assistance udløber efter en periode på højst 90 dage, medmindre nye elementer, der begrunder behovet for fortsat eller supplerende bistand, fremsendes til ERCC."

11)Artikel 19, stk. 1, affattes således:

"1.Finansieringsrammen til gennemførelse af EU-mekanismen fastsættes for perioden 2014-2020 til 631 566 000 EUR i løbende priser.

480 630 000 EUR i løbende priser kommer fra udgiftsområde 3 (Sikkerhed og EU-borgerskab) i den finansielle ramme, og 150 936 000 EUR i løbende priser fra udgiftsområde 4 (Et globalt Europa).

12)Følgende indsættes som artikel 20a:

"Artikel 20a
Synliggørelse

Enhver form for bistand eller finansiering i henhold til denne afgørelse skal på passende vis synliggøre Unionen, bl.a. ved at give EU-symbolet en fremtrædende plads i forhold til de kapaciteter, der er omhandlet i artikel 11, 12 og 21, stk. 2, litra c). "

(13)I artikel 21 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 1, litra j), affattes således:

"j)oprettelse, forvaltning og vedligeholdelse af rescEU i overensstemmelse med artikel 12"

b)Stk. 2 ændres således:

i) Litra c) affattes således:

"c)omkostninger, der er nødvendige for at opgradere eller reparere indsatskapaciteter til en tilstand, hvor de står klar og er tilgængelige, således at de kan indsættes som led i den europæiske civilbeskyttelsespulje, i overensstemmelse med den europæiske civilbeskyttelsespuljes kvalitetskrav og, hvis det er relevant, de henstillinger, der er formuleret i certificeringsprocessen (" tilpasningsomkostninger"). Disse omkostninger kan omfatte omkostninger i forbindelse med drift, modulers og andre indsatskapaciteters interoperabilitet, selvstændighed, selvforsyning, transportegnethed, pakning og andre nødvendige omkostninger, forudsat at de pågældende omkostninger specifikt vedrører kapaciteternes deltagelse i den europæiske civilbeskyttelsespulje.

Tilpasningsomkostninger kan omfatte:

i) 75 % af de støtteberettigede omkostninger i tilfælde af en opgradering, forudsat at disse ikke overstiger 50 % af de gennemsnitlige omkostninger ved udvikling af kapaciteten

ii) 75 % af de støtteberettigede omkostninger i tilfælde af en reparation.

Indsatskapaciteter, hvortil der ydes finansiering i henhold til nr. i) og ii), stilles til rådighed som en del af den europæiske civilbeskyttelsespulje i en minimumsperiode på henholdsvis 5 og 10 år, medmindre deres økonomiske levetid er kortere.

Tilpasningsomkostninger kan bestå af enhedsomkostninger eller faste beløb, der fastsættes pr. kapacitetstype."

ii) Litra d) udgår.

c) Følgende stykker tilføjes:

'"3.Den finansielle bistand til de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra j), omfatter alle de omkostninger, der er nødvendige for at sikre, at rescEU-kapaciteterne er tilgængelige og kan indsættes under EU-mekanismen, når den tages i brug i tilfælde af en katastrofe, eller hvis der er overhængende fare for en katastrofe, i Unionen eller en deltagende stat.

De i første afsnit omhandlede omkostninger omfatter, alt efter omstændighederne:

(a)omkostningerne i forbindelse med erhvervelse, leje og/eller leasing af rescEU-kapacitet

(b)omkostningerne i forbindelse med driften af rescEU-kapaciteten, herunder transport

(c)omkostningerne i forbindelse med tilvejebringelse af tjenester, som er nødvendige for driften af rescEU-kapaciteter, fra offentlige eller private enheder.

4.De i stk. 3, litra a), omhandlede omkostninger kan alt efter omstændighederne bestå af enhedsomkostninger, faste beløb eller faste satser, der er fastsat pr. kapacitetskategori eller -type."

(14)I artikel 23 foretages følgende ændringer:

a) Titlen affattes således:

"Støtteberettigede foranstaltninger vedrørende udstyr og operationer"

b) Stk. 2, 3 og 4 affattes således:

"2. Unionens finansielle bistand til aktiver, der er stillet til rådighed for den europæiske civilbeskyttelsespulje, er begrænset til maksimalt 75 % af omkostningerne ved driften af kapaciteterne, herunder transport, i tilfælde af en katastrofe eller en overhængende fare for katastrofe i Unionen eller en deltagende stat.

3. Unionens finansielle støtte til transport kan maksimalt dække 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger i forbindelse med transporten af de kapaciteter, der på forhånd er stillet til rådighed for den europæiske civilbeskyttelsespulje, når de indsættes i tilfælde af en katastrofe eller en overhængende fare for katastrofe uden for Unionen, jf. artikel 16.

4. Unionens finansielle støtte til transportressourcer i forbindelse med de kapaciteter, der på forhånd er stillet til rådighed for den europæiske civilbeskyttelsespulje i henhold til artikel 11, kan derudover dække maksimalt 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger omhandlet i litra a), b), c) og d), hvis dette er nødvendigt med henblik på at gøre sammenlægningen af medlemsstaternes assistance driftsmæssigt effektiv, og hvis omkostningerne vedrører et af følgende emner:

a)korttidsleje af lagerkapacitet til midlertidigt at oplagre assistancen fra medlemsstaterne med henblik på at fremme koordineret transport heraf

b) transport fra den medlemsstat, der yder assistance, til den medlemsstat, der formidler den koordinerede transport

c)ompakning af medlemsstaternes assistance med henblik på maksimal udnyttelse af de til rådighed stående transportkapaciteter eller opfyldelse af specifikke operationelle krav eller

e)lokal transport, transit og oplagring af fælles assistance med henblik på at sikre koordineret levering på bestemmelsesstedet i det anmodende land."

e) Følgende stykke tilføjes:

"8.    Transportomkostninger kan bestå af enhedsomkostninger, faste beløb eller faste satser, der fastsættes pr. omkostningskategori."

15) Artikel 26, stk. 1 og 2, affattes således:

"1.    Foranstaltninger, som modtager finansiel bistand i henhold til denne afgørelse, må ikke modtage bistand fra Unionens øvrige finansielle instrumenter. Finansiel bistand, der ydes i henhold til artikel 21, 22 og 23 i denne afgørelse, er undtagelsesvis ikke til hinder for finansiering fra andre EU-instrumenter i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat deri.

Ansøges der om finansiel bistand i henhold til denne afgørelse, sørger Kommissionen for, at ansøgere og støttemodtagere oplyser den om finansiel bistand fra andre kilder, herunder Unionens almindelige budget, og om aktuelle ansøgninger om sådan bistand.

2.    Der tilstræbes synergi og komplementaritet med Unionens øvrige instrumenter såsom instrumenter, der støtter samhørighed, udvikling af landdistrikter, forskning, sundhed, samt migration og sikkerhedspolitikker. I tilfælde af en indsats i forbindelse med humanitære kriser i tredjelande sørger Kommissionen for, at der er komplementaritet og sammenhæng med de foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne afgørelse og de foranstaltninger, der finansieres i henhold til forordning (EF) nr. 1257/96."

16)Artikel 28, stk. 3, affattes således:

"3.    Internationale organisationer, regionale organisationer eller lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, kan samarbejde om aktiviteter under EU-mekanismen, når relevante bilaterale eller multilaterale aftaler giver mulighed herfor."

17)Artikel 32, stk. 1, litra g) og h), affattes således:

"g)    oprettelse, forvaltning og vedligeholdelse af rescEU, jf. artikel 12, herunder kriterier for afgørelser om indsættelse og operationelle procedurer

h)    oprettelse og tilrettelæggelse af EU-vidensnetværket om civilbeskyttelse, jf. artikel 13."

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1,1.Forslagets/initiativets betegnelse

1,2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1,3.Forslagets/initiativets art

1,4.Mål

1,5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1,6.Varighed og finansielle virkninger

1,7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2,1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2,2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2,3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3,1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3,2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3,3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 16  

1.3.Forslagets/initiativets art

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning. 

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 17  

X Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.6.Varighed og finansielle virkninger

◻ Forslag/initiativ af begrænset varighed

◻    Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

◻Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

X Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

X Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 1/01/2018 til 31/12/2020

derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 18  

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

X i dens tjenestegrene inklusive dens personale i EU's delegationer

◻    i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

X Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

X internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

◻Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

2.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem

2.2.3.Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Resumé

◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer

◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:*

Overslag angives i årsværk

* Disse tal kan blive suppleret med yderligere 15 fuldtidsækvivalenter, som skal tilvejebringes ved omfordeling fra andre generaldirektorater gennem en indkaldelse af interessetilkendegivelser.

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

◻    Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

X    Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme Der vil blive foretaget en omfordeling af følgende beløb:

X    Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

X    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

◻    for egne indtægter

◻    for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

(1)    ICF, 'Interim Evaluation of the Union Civil Protection Mechanism. 2014-2016', Final Report, august 2017 (herefter: midtvejsevaluering). Den endelige rapport om midtvejsevalueringen kan ses her: https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/eb41bfee-78c3-11e7-b2f2-01aa75ed71a1/language-en/format-PDF

(2)    Den Europæiske Revisionsrets særberetning (2016) "EU-civilbeskyttelsesmekanismen: koordineringen af reaktionen på katastrofer uden for EU har generelt været effektiv." Er tilgængelig på: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR16_33/SR_DISASTER_RESPONSE_DA.pdf

(3)    Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om opnåede fremskridt og tilbageværende mangler i den europæiske katastrofeberedskabskapacitet (17.2.2017).

(4)    Se fodnote 2.

(5)    Se fodnote 3.

(6)    Arbejdsdokument for Kommissionens tjenestegrene med titlen "Overview of Natural and Man-made Disaster Risks the European Union may face" (oversigt over risici forbundet med natur- og menneskeskabte katastrofer, som EU kan blive udsat for) (SWD(2017) 176 final af 23.5.2017).

(7)    Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsevalueringen af EU-civilbeskyttelsesordningen for perioden 2014-2016 (COM (2017) 460 final af 30.8.2017).

(8)    Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Island, Montenegro, Norge, Serbien og Tyrkiet.

(9)    De interessenter, der deltog, omfatter: Civilbeskyttelsesmyndigheder fra 26 deltagende stater (onlineundersøgelser); Civilbeskyttelsesmyndigheder fra 17 deltagende stater (interviews); nationale uddannelseskoordinatorer fra 21 deltagende stater (onlineundersøgelser); 137 eksperter, der har deltaget i programmet om udveksling af eksperter, og 23 ledere af projekter, der finansieres via EU-civilbeskyttelsesmekanismen, fra 13 deltagende stater (onlineundersøgelser); 14 internationale partnere, herunder FN-agenturer, OECD, Verdensbanken, Røde Kors osv. (interviews) og 15 EU-generaldirektorater og tjenestegrene (interviews).

(10)    Rapporten er tilgængelig her:  http://ec.europa.eu/echo/EUCPM-consult_en .

(11)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(12)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).

(13)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1).

(16)    ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

(17)    Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).

(18)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

(19)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(20)    EFTA-lande: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(21)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(22)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(23)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(24)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(25)    Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål …".

(26)    Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål …".

(27)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(28)    KA: kontraktansatte, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter

(29)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(30)    Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

(31)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er fratrukket opkrævningsomkostninger på 25 %.