Help Print this page 

Document 52017DC0063

Title and reference
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne: Fælles udfordringer og en samlet indsats for at levere bedre resultater

COM/2017/063 final
Multilingual display
Text

Bruxelles, den 3.2.2017

COM(2017) 63 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne: Fælles udfordringer og en samlet indsats for at levere bedre resultater

{SWD(2017) 33 - 60 final}


1.Behovet for resultater

Over 75 % af Europas borgere mener, at EU's miljølovgivning er nødvendig for at beskytte miljøet i deres land, og næsten 80 % er enige i, at EU-institutionerne bør være i stand til at kontrollere, at miljølovgivningen anvendes korrekt i deres land 1 .

EU's miljøpolitik og -lovgivning har visse ubestridelig fordele: Den beskytter, bevarer og forbedrer miljøet for nuværende og kommende generationer og bevarer EU-borgernes livskvalitet. En svag gennemførelse medfører samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige omkostninger og skaber ulige konkurrencevilkår for virksomhederne. Betydningen af at gennemføre EU's miljølovgivning korrekt afspejles også i det syvende miljøhandlingsprogram 2 .

Her er et par eksempler på, hvad der kunne opnås, hvis EU's miljøkrav blev fuldt ud gennemført:

   Fuld overensstemmelse med EU's affaldspolitik inden 2020 kunne skabe yderligere 400 000 job og en ekstra årlig omsætning i affaldshåndterings- og genanvendelsessektoren på 42 mia. EUR 3 .

   Hvis EU's eksisterende vandlovgivning blev fuldt ud gennemført, og alle vandområder opnåede en "god" tilstand, kunne de samlede årlige fordele nå op på mindst 2,8 mia. EUR 4 .

   Natura 2000-nettet giver en anslået gevinst på 200-300 mia. EUR pr. år i hele EU, og en fuldstændig gennemførelse af Natura 2000 ville medføre 174 000 nye job 5 .

I maj 2016 lancerede Kommissionen revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR-initiativet), en toårig proces med analyser og dialog til at forbedre gennemførelsen af EU's eksisterende miljøpolitik og -lovgivning 6 . EIR-initiativet er et supplement til det igangværende arbejde med f.eks. at sikre overholdelse og overtrædelsesprocedurer. Den er en sammenhængende ramme, som kan bruges til at håndtere fælles gennemførelsesmæssige udfordringer, og som vil bidrage til at nå de bæredygtige udviklingsmål.

Denne meddelelse ledsages af et bilag og 28 EIR-landerapporter. De beskriver de største udfordringer og muligheder i forbindelse med gennemførelsen af miljøreglerne i de enkelte medlemsstater 7 baseret på afstanden mellem EU's retlige forpligtelser og politiske aftaler og virkeligheden på jorden. De faktiske oplysninger i rapporterne er blevet verificeret af medlemsstaterne.

I meddelelsen afdækkes også fælles udfordringer for medlemsstaterne, ligesom den indeholder foreløbige konklusioner vedrørende de mulige grundlæggende årsager til mangler i gennemførelsen. Ved at tage hånd om disse udfordringer kan man fjerne hindringer for gennemførelsen, fokusere på investeringer, reducere antallet af retssager mod medlemsstater, skabe grønne job og, mest af alt, bidrage til en bedre livskvalitet.

For at tackle strukturelle udfordringer skal der anlægges en helhedstilgang på tværs af sektorer, som ikke kun omhandler miljøpolitik, gennem teknisk samarbejde, men også politisk engagement. EIR-initiativet giver nye muligheder for at skabe opmærksomhed om de resterende mangler i gennemførelsen af miljøreglerne blandt alle de vigtigste nationale og lokale aktører samt mellem Rådet, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

2.Status over gennemførelsen: fælles udfordringer, fælles muligheder og topkvalitet

Landerapporterne 8 viser, at de vigtigste udfordringer og mest presserende mangler i gennemførelsen på tværs af medlemsstaterne findes inden for politikområderne affaldshåndtering, natur og biodiversitet, luftkvalitet, støj og vandkvalitet og forvaltning.

Cirkulær økonomi og affaldshåndtering

Affaldshåndtering kan ikke ses isoleret fra omstillingen til en cirkulær økonomi, som ikke kun er et miljømål, men også påvirker, hvordan vi producerer, arbejder, køber og lever. Kommissionen er ved at gennemføre 2015-handlingsplanen for den cirkulære økonomi 9 og har opfordret Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at vedtage forslagene om at revidere affaldslovgivningen. Alle medlemsstaterne har påbegyndt arbejde på dette område, men flere er frontløbere og har vedtaget nationale eller regionale planer for den cirkulære økonomi (f.eks. Nederlandene, Belgien) eller integreret dem i andre politikker (f.eks. Tyskland, Frankrig). Omkring 20 medlemsstater har vedtaget ordninger, som skal gøre de varer og tjenesteydelser, de køber (gennem offentlige indkøb), mere bæredygtige. Sådanne foranstaltninger er nøglen til virkelig at "lukke kredsløbet" og se videre end blot affaldshåndtering, så hele produktets livscyklus dækkes.

Under EU's "affaldshierarki" prioriteres forebyggelse efterfulgt af (forberedelse med henblik på) genbrug, genanvendelse, nyttiggørelse og, som den mindst foretrukne løsning, bortskaffelse (herunder deponering og forbrænding uden energiudnyttelse). De mest relevante indikatorer til at vurdere overholdelsen af EU's affaldskrav er de obligatoriske mål for deponering og genanvendelse, samt om der findes ajourførte planer til forebyggelse og håndtering af affald.

I denne første udgave af EIR-landerapporterne fokuseres der på håndtering af kommunalt affald, hvor der i EU's lovgivning er fastsat 2020-mål for genanvendelse. Håndtering af kommunalt affald er afgørende for vores sundhed og trivsel, men har i mange medlemsstater givet anledning til problemer.

Politiske konklusioner:

Affaldsforebyggelse er fortsat en vigtig udfordring i alle medlemsstaterne, herunder de medlemsstater, som har en høj genanvendelsesprocent. Otte medlemsstater producerer mindst dobbelt så meget kommunalt affald pr. indbygger som en medlemsstat med den laveste affaldsproduktion. Afkobling af produktionsaffald fra den økonomiske vækst er et relevant mål i den bredere sammenhæng med dagsordenen for den cirkulære økonomi.

Baseret på de seneste ESTAT-data har seks medlemsstater allerede nået målet for genanvendelse af kommunalt affald på 50 %, mens ni lande er nødt til at intensivere deres arbejde væsentligt for at nå dette mål i 2020. Kommissionen planlægger at følge op på status for overholdelsen af 2020-målene i en "tidlig varslingsrapport" i 2018. Seks medlemsstater har ikke formået at begrænse deres deponering af bionedbrydeligt kommunalt affald (50 % i 2009).

I henhold til affaldsrammedirektivet skal der udarbejdes nationale affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer. Dette er også en forudsætning for finansiering af samhørighedspolitikken i 2014-2020. De fleste medlemsstater har affaldsforebyggelsesprogrammer, men to medlemsstater mangler dem. Én medlemsstat har ikke en national affaldshåndteringsplan, og fem medlemsstater mangler mindst nogle regionale planer.

Omkring halvdelen af medlemsstaterne er nødt til at øge effektiviteten af særskilt indsamling af affald, hvilket er en forudsætning for at øge effektiviteten, både med hensyn til kvantitet og kvalitet. Et andet spørgsmål er uhensigtsmæssig prisfastsættelse af behandling af restaffald (mekanisk og biologisk behandling, deponering og forbrænding), som ikke giver tilstrækkelige incitamenter til at flytte affald i retning af de højere niveauer i affaldshierarkiet. Dette kombineres med den utilstrækkelige brug af andre markedsbaserede instrumenter som udvidet producentansvar eller "smid væk og betal-ordninger". Bedre brug af reglerne for offentlige indkøb kan føre til mere omkostningseffektive løsninger.

I fem medlemsstater er den manglende koordinering mellem de forskellige administrative niveauer og fragmenteret styring af miljøspørgsmål blevet identificeret som en af årsagerne til utilstrækkelig gennemførelse. Der er dog andre forvaltningsspørgsmål (manglende juridisk håndhævelse, manglende kapacitet til at forvalte store investeringsprojekter, upålidelige data eller utilstrækkelig kontrol og overvågning), som synes at bidrage til manglerne i affaldsgennemførelsen.

Vellykket praksis:

Slovenien er et godt eksempel på, hvordan man kan forbedre affaldshåndteringen på relativt kort tid. Ljubljana er blevet vurderet til at være den bedste hovedstad i EU, hvad angår dækningen og effektiviteten af særskilt indsamling. Inden for 10 år har den slovenske hovedstad med støtte fra EU-midler reduceret mængden af kommunalt affald, der sendes til deponering, med 59 % og den kommunale affaldsproduktion med 15 % 10 .

Irland er et godt eksempel med sin omfattende reform af affaldssektoren, lukning af ulovlige deponeringsanlæg og finansiering af omfattende rensning og oprydning. Reformerne blev gennemført i tæt samarbejde med Kommissionen, hvilket resulterede i et system, der sikrer en høj overholdelse af EU's affaldslovgivning.

Natur og biodiversitet

Biodiversitet er den ekstraordinære vifte af økosystemer, levesteder og arter, der omgiver os. Den giver os mad, frisk vand og ren luft, husly og medicin, mindsker naturkatastrofer, skadedyr og sygdomme og bidrager til at regulere klimaet. Biodiversiteten er derfor vores naturkapital, som leverer de økosystemtjenester, der er grundlaget for vores økonomi. EU søger med sin biodiversitetsstrategi 11 at halvere tabet af biodiversitet og økosystemtjenester og så vidt muligt genoprette dem inden 2020.

I henhold til habitat- og fugledirektivet skal medlemsstaterne udpege lokationer som en del af Natura 2000-nettet for at beskytte levesteder og arter af fællesskabsbetydning. Dette netværk er et vigtigt redskab til at opfylde målet om "gunstig bevaringsstatus". Efter en grundig kvalitetskontrol 12 konkluderede Kommissionen i december 2016, at direktiverne er egnet til formålet, men at den fulde opnåelse af deres mål kræver en betydelig forbedring af deres gennemførelse. Denne konklusion kan også ses i de politiske konklusioner nedenfor.

For landøkosystemer er de hyppigst rapporterede pres på og trusler mod biodiversiteten ikkebæredygtige landbrugsmetoder, ændring af naturlige forhold og forurening. For biodiversiteten i havmiljøet består dette pres i ikkebæredygtigt fiskeri og høst af akvatiske ressourcer, ændring af naturlige forhold, klimaændringer og havforsuring, forurening med kemikalier, plast og støj.

Politiske konklusioner:

Vurderingen af de 28 EIR-landerapporter afspejler konklusionerne i rapporten om naturens tilstand fra 2015, som er udarbejdet af Det Europæiske Miljøagentur 13 , dvs. at den samlede status for beskyttede arter og levesteder ikke er blevet væsentligt forbedret inden for de seneste seks år. Over hele EU viser over to tredjedele af vurderingerne af levestederne en ugunstig bevaringsstatus, og en betydelig del fortsætter med at falde. Hvad angår ikke-fuglearter, viser 60 % af EU's vurderinger en ugunstig status. Status for 15 % af alle vilde fuglearter er næsten truet, faldende eller udtømt, og andre 17 % er truet.

Selv om der er sket fremskridt på mange områder, og der er lokale succeshistorier, er der store mangler i gennemførelsen, finansieringen og den politiske integration. Med den nuværende hastighed vil tabet af biodiversitet fortsætte i EU med potentielt alvorlige konsekvenser for de naturlige økosystemers kapacitet til at opfylde menneskers behov i fremtiden.

Kun syv medlemsstater 14 har (næsten) afsluttet udpegelsen af "lokaliteter af fællesskabsbetydning" som fastlagt i habitatdirektivet. 17 medlemsstater har udpeget de fleste lokaliteter på land, men der er mangler i havkomponenten i deres netværk. De resterende fire medlemsstater har mangler både på land og til havs.

Systemiske problemer som manglende forvaltningsplaner for Natura 2000-lokaliteter eller forvaltningen af disse giver dårlig gennemførelse af naturdirektiverne. Landerapporterne indeholder dokumentation for tre medlemsstater, som kæmper med at indføre passende vurderingsprocedurer for at bestemme nye planers og projekters indvirkning på Natura 2000-lokaliteter.

Endvidere er manglende viden om arter, levesteder og lokaliteter en af de største hindringer for en effektiv gennemførelse i de fleste af medlemsstaterne, herunder med hensyn til havøkosystemerne.

Yderligere spørgsmål omfatter manglende finansiering, mangel på menneskelige ressourcer og dårlig inddragelse af og deltagelse fra lokalsamfund og interesseparter som jordejere og jordbrugere.

Vellykket praksis

Frankrig har udviklet et effektiv participatorisk tilgang til forvaltningen af sit Natura 2000-net, som også har skabt flere hundrede job. Det franske TGB-initiativ (grønne og blå stier) 15 er et planlægningsværktøj, som anvendes på regionalt og lokalt plan til at etablere et sammenhængende økologisk netværk.

Takket være de omfattende foranstaltninger til genopretning af Natura 2000-lokaliteter, som er gennemført siden 2003 inden for rammerne af seks koordinerede LIFE-projekter, der dækker flere tusinde hektar tørvemoser og vådområder i de belgiske Ardenner 16 , kunne de belgiske myndigheder i 2013 rapportere om en betydelig positiv tendens i bevaringsstatus for et dusin forskellige naturtyper og tilknyttede arter, som er beskyttet af EU's habitatdirektiv 17 .

Estland har indført en af de mest komplette integrerede planlægningsrammer for finansiering af Natura 2000-lokaliteter fra forskellige EU-midler. Estland fremlagde en omfattende prioriteret handlingsramme 18 , herunder bevaringsprioriteter, krævede foranstaltninger for at opnå bevaringsstatus for de beskyttede levesteder og arter og relaterede finansieringsbehov sammen med en grundig analyse af finansieringsmulighederne.

Nederlandene er førende inden for naturkapitalregnskaber. Landet har afsluttet et omfattende program for naturkapital 19 med dokumentation for, hvordan begreberne naturkapital og økosystemtjenester kan integreres i beslutningstagningen på forskellige områder som landbrug, oversvømmelsessikring og international handel. Nederlandene har også testet økosystemregnskaber på lokalt niveau. NGO'er, virksomheder og statslige organisationer er blevet enige om at samarbejde om at værdiansætte naturkapital og social kapital.

Luftkvalitet og støj

EU har vedtaget og løbende ajourført lovgivning 20 om luftkvalitet med det formål at beskytte både miljøet og menneskers sundhed ved at fastsætte bindende standarder og mål for en række luftforurenende stoffer 21 . Som følge deraf offentliggøres der rutinemæssigt ajourførte oplysninger om luftkvalitet, og for høj luftforurening håndteres gennem luftkvalitetsplaner med praktiske foranstaltninger. Derudover indeholder direktivet om de nationale emissionslofter bestemmelser om emissionsreduktioner på nationalt plan, så borgerne ikke lider under dårlig luftkvalitet forårsaget af emissioner fra nabomedlemsstaterne.

I lyset af den skadelig virkning, som luftforurening har på menneskers sundhed (skøn over indvirkningerne på sundheden som følge af eksponering for luftforurening viser, at koncentrationer af NO2, O3 og PM2.5 i EU-28 var skyld i henholdsvis 68 000, 16 000 og 436 000 for tidlige dødsfald i 2013) 22 , er Kommissionen fortsat bekymret over de overordnede fremskridt med hensyn til at nå grænseværdierne i EU's lovgivning i medlemsstaterne.

Politiske konklusioner:

Luftkvaliteten i EU er blevet forbedret i de seneste årtier med hensyn til flere forurenende stoffer, men der skal gøres mere med hensyn til PM10 og NO2. Fem medlemsstater har ikke overskredet grænseværdien, og luftkvaliteten rapporteres generelt at være god med nogle få undtagelser. 16 medlemsstater risikerer imidlertid at blive retsforfulgt for at overskride grænseværdierne for PM10, og 12 medlemsstater for at overskride NO2 samt for manglende effektive foranstaltninger på nationalt plan.

PM10-forureningen kan skyldes en lang række kilder (f.eks. boligopvarmning, industrielle emissioner, landbrug, trafik). For at reducere PM-emissioner fra boligopvarmning skal der træffes foranstaltninger vedrørende afbrænding af fast brændsel i 18 medlemsstater. Denne praksis er allerede blevet forbudt i visse byer, som lider under et højt niveau af luftforurening. Industrielle kilder bør håndteres ved hjælp af tilladelser, som ikke blot omfatter den bedste tilgængelige teknik. Derudover medfører afbrænding af landbrugsaffald fortsat partikelforurening i visse områder, og dette problem skal løses.

Foranstaltninger med henblik på at opnå overholdelse af grænserne for NO2 skal navnlig være rettet mod dieselkøretøjer, f.eks. ved at indføre progressivt strengere zoner med lave emissioner i indre byområder eller ved at afvikle skattemæssig særbehandling. Transportkrav bør generelt behandles gennem indførelse af strategiske planer for mobilitet i byerne.

Overdreven støj er den næstværste miljømæssige årsag til dårlig sundhed som følge af luftforurening med ultrafine partikler 23 . EU's lovgivning indeholder flere krav, herunder vurdering af eksponeringen for støj gennem kortlægning og udarbejdelse af handlingsplaner, som skal tackle årsagerne til støj. I den nuværende femårige rapporteringscyklus mangler over 30 % af de krævede støjkort og ca. 60 % af handlingsplanerne.

Vellykket praksis:

Mange europæiske byer har indført lavemissionszoner, som begrænser adgangen for visse køretøjsklasser, afhængigt af deres respektive emissionspotentiale. I mange tilfælde har disse vist sig at være en succes 24 : I luftkvalitetsplanen for Berlin 2011-2017 blev det f.eks. anslået, at man ved at gennemføre en lavemissionszone i 2008 kunne reducere transportemissionerne betydeligt, og som følge deraf undgik man 10 overskridelsesdage med hensyn til grænseværdien for PM10 i 2010. Disse skøn viser over, at NO2-forureningen for det pågældende år blev reduceret med ca. 5 % og forureningen fra trafikrelaterede sodpartikler langs vejene med over 50 % 25 .

Forvaltning af vandkvaliteten

Det vigtigste mål med EU's vandpolitik og -lovgivning 26 er at sikre vand af god kvalitet i tilstrækkelig mængder til offentligheden, økonomiske aktiviteter og naturen ved at tage hånd om forureningskilder (f.eks. fra landbrug, byområder og industrielle aktiviteter), fysiske og hydrologiske ændringer i vandområder og forvaltning af oversvømmelsesrisici.

Lovgivningen kræver, at medlemsstaterne skal vedtage vandområdeplaner som et vigtigt middel til på sammenhængende vis at opnå beskyttelse, forbedring og bæredygtig brug af vandmiljøet i hele EU. De mere specifikke forpligtelser omfatter: indsamling og behandling af spildevand, inden det udledes, vedtagelse af planer om at beskytte vandkvaliteten ved at forhindre, at nitrater fra landbrugskilder forurener jord og overfladevand, vedtagelse af risikostyringsplaner for oversvømmelser og vedtagelse af havstrategier for at opnå god miljøtilstand i havområderne inden 2020.

Det mest almindelige pres på vandkvaliteten kommer fra forurening fra landbrugsaktiviteter og industrien efterfulgt af dårlig gennemstrømningsregulering og morfologiske ændringer, svag vandløbspleje og ulovlig eller overdreven vandindvinding.

Politiske konklusioner:

I en tredjedel af medlemsstaterne har over 50 % af alle naturlige overfladevandområder en god eller høj økologisk tilstand. I fem medlemsstater har under 20 % af vandområderne imidlertid en god økologisk tilstand. Hvad angår grundvandsområder, har de en god kvantitativ tilstand i 13 medlemsstater. I 10 medlemsstater har 70-90 % af alle grundvandsområder en god kvantitativ tilstand, og i fem lande ligger tallet på 20-70 %.

I første generation har alle vandområdeplanerne nogle eller betydelige mangler, fortrinsvist vedrørende overvågning og metoder til vurdering og klassificering af vandområdernes tilstand. Alle medlemsstater benytter sig af undtagelser i forhold til forlængelse af tidsfrister. Mange tillader nye projekter, som er skadelige med hensyn til at opnå en god tilstand for disse vandområder, uden altid at give en ordentlig begrundelse. Kommissionen har udstedt henstillinger til medlemsstaterne for at tage hånd om disse mangler og lukke hullerne i anden generation af vandområdeplanerne. De blev indarbejdet i handlingsplanerne for at opfylde forudsætningerne for at modtage midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) til investeringer i vandinfrastruktur.

Fem medlemsstater har endnu ikke vedtaget nogen af deres vandområdeplaner i anden generation, som skulle være klar ved udgangen af 2015, og i tre medlemsstater er vedtagelsen endnu ikke fuldstændig 27 .

Grundlæggende årsager omfatter ineffektive kontrolforanstaltninger, mangel på koordinering mellem vandforvaltningsmyndighederne på forskellige regionale og lokale niveauer, mangel på samarbejde mellem vand- og naturforvaltningsorganer, men også med kompetente myndigheder i andre sektorer og manglende adgang til data. En anden fælles udfordring i vandsektoren vedrører utilstrækkelige prissætningspolitikker for vand.

Selv om gennemførelsen af nitratdirektivet har medført visse forbedringer, er nitratkoncentrationer og eutrofieringsniveauer fortsat et alvorligt problem i næsten alle medlemsstater. Eutrofieringen af Østersøen, primært som følge af intensivt landbrug, er særligt problematisk.

Med hensyn til drikkevandskvaliteten har næsten alle medlemsstater en meget høj overholdelse. Kun i tre medlemsstater er der lokale kvalitetsproblemer, og visse områder mangler passende infrastruktur.

For badevand opfylder 96 % af alle lokaliteter minimumskravene i EU's badevandsdirektiv (dvs. at de er af "tilfredsstillende kvalitet"). Mange medlemsstater har opnået højere kvalitetsstandarder: I otte af dem var over 90 % af alt badevand af udmærket kvalitet i 2015. I 11 medlemsstater ligger andelen af badelokaliteter med udmærket kvalitet over EU's gennemsnit på 84,4 %.

Seks lande har udmærkede tal for indsamling og behandling af byspildevand, men de fleste medlemsstater kæmper med at nå fuldstændig gennemførelse, og indtil videre risikerer 13 at blive retsforfulgt af EU. Lukning af hullet i gennemførelsen gennem opbygning af den nødvendige infrastruktur kræver gode forvaltningsstrukturer, passende planlægning og koordinering for at sikre finansiering (der er stillet tilstrækkelige EU-midler til rådighed).

Trods tidsfristen i 2015 har kun 18 medlemsstater i slutningen af november 2016 indberettet oplysninger om deres 2015-risikostyringsplaner for oversvømmelser.

Alle de medlemsstater, som har havområder, har fortsat mangler i forbindelse med gennemførelsen af havstrategirammedirektivet, startende med definitionen af god miljøtilstand. De fleste medlemsstaters overvågningsprogrammer vil først være fuldt ud operationelle i 2018 eller måske 2020, og dette kan medføre en informationskløft i den næste vurdering af deres havområder, som skal foretages i 2018. I marts 2016 skulle medlemsstaterne vedtage programmer med foranstaltninger, der sikrer de centrale handlinger, der skal give deres havområder en god miljøtilstand. 10 medlemsstater har imidlertid endnu ikke gjort dette.

Vellykket praksis:

God praksis kan bl.a. findes i Cypern med hensyn til vandinspektion inden for håndhævelsesprogrammet for landbrugsindvinding ved hjælp af satellitbilleder og inspektioner på stedet 28 . Dette bemærkes som en model for eventuelt fremtidigt håndhævelsesarbejde.

Finland er i gang med at gennemføre et storstilet integreret LIFE-demonstrationsprojekt (FRESHABIT) 29 , der omfatter forskellige sektorer, med henblik på at udvikle nye metoder og indikatorer til vurdering af bevaringsstatus for ferskvandslevesteder og forbedre den økologiske tilstand, forvaltning og bæredygtige brug af Natura 2000-ferskvandslokaliteter. Projektet vil forbedre kapacitetsopbygningen bl.a. ved at etablere koordineringsstrukturer og også udvikle nye modelrammer til at fremme resultater på langt sigt.

Redskaber

Markedsbaserede instrumenter og investeringer

Skattepolitiske foranstaltninger som miljøafgifter og udfasning af miljøskadelige subsidier er en effektiv metode til at opnå de miljøpolitiske mål. Det er op til medlemsstaterne at etablere afgiftsordningerne, men Kommissionen har undersøgt mulighederne for miljøafgifter pr. medlemsstat i forbindelse med det europæiske semester.

Det er også vigtigt at gøre god brug af EU-midlerne for at opnå miljømålene og i stigende grad integrere miljøkrav i andre politikområder. Analysen i landerapporterne vil støtte yderligere undersøgelser af, hvordan man indfører de rigtige betingelser for at sikre tilstrækkelig finansiering, og hvordan man tager hånd om miljømæssige eksternaliteter ved hjælp af grønne offentlige indkøb og andre EU-markedsbaserede instrumenter og investeringsmuligheder.

Politiske konklusioner:

Landerapporterne viser, at indtægter fra miljøafgifter udgør mellem 10,61 % og 4,57 % af de samlede indtægter, idet EU's gennemsnit er 6,35 %. Medlemsstaterne skal udforske miljøafgifternes fulde potentiale (herunder for affaldsdeponering, vandindvinding og brændstofeffektivitet) for at høste de miljømæssige, økonomiske og sociale (job) fordele.

Specifikke miljømæssigt skadelige subsidier som skattemæssig særbehandling for visse brændstoffer og skattefordele til privat benyttede firmabiler, som gør det sværere at løse problemer med trafikal trængsel og luftforurening, findes fortsat i mange lande og skal afvikles.

Inden for ESIF udgør "miljøbeskyttelse" og "ressourceeffektivitet" det største tildelingsområde i perioden 2014-20 i 12 medlemsstater, men de tilgængelige EU-finansieringsmuligheder bør straks udnyttes af medlemsstaterne.

Vellykket praksis:

Siden 1990'erne har flere medlemsstater oprettet miljøafgiftsudvalg, som indleder drøftelser om muligheder for at flytte afgifter. Dette er et første, men vigtigt skridt med hensyn til at vurdere, om der er mulighed for sådanne reformer i national sammenhæng. Et nyligt eksempel er Portugal, hvor nogle af Kommissionens henstillinger om en reform af de grønne afgifter er blevet vedtaget af parlamentet.

Spanien, Italien, Grækenland og Polen har oprettet netværk af myndigheder, der forvalter samhørighedspolitik, for at fremme den miljømæssige integration i brug af EU-finansiering.

Effektiv forvaltning og kapacitet til at gennemføre regler

Effektiv forvaltning af EU's miljølovgivning og -politikker kræver en passende institutionel ramme, politisk sammenhæng og koordinering, anvendelse af retlige og ikkeretlige instrumenter, kontakt til ikkestatslige interesseparter, et passende niveau af viden og færdigheder og sidst, men ikke mindst, strategiske planer.

Politisk sammenhæng omfatter ratificering af internationale miljøaftaler indgået af Unionen for at løse grænseoverskridende og globale udfordringer. Forsinket ratificering i flere medlemsstater er til fare for den miljømæssige gennemførelse, Unionens styrke i de dermed forbundne forhandlinger og dens troværdighed, når den skal fremme foranstaltninger i tredjelande.

For at sikre at økonomiske operatører, forsyningsselskaber og enkeltpersoner overholder EU-afledte miljøregler skal en række offentlige myndigheder, herunder miljømæssige inspektorater, politi, toldmyndigheder, anklagemyndigheder og revisionsorganer, hvoraf flere deler viden og praksis i tværeuropæiske netværk, udvise stor effektivitet 30 . God praksis har flyttet sig i retning af en risikobaseret tilgang, hvor den bedste blanding af overvågning, fremme og håndhævelse er rettet mod de mest alvorlige overholdelsesproblemer. En videre samhørighedspolitik tilbyder en bred vifte af værktøjer til kapacitetsopbygning, herunder PEER 2 PEER til udveksling af ekspertise mellem de offentlige myndigheder 31 .

EU's miljølovgivning giver borgerne en række materielle og processuelle rettigheder, som skal garanteres af de nationale domstole på grundlag af klageadgang på miljøområdet. Velfungerende nationale retssystemer er afgørende for at opnå målene i EU's lovgivning, herunder på miljøområdet 32 .

Elektronisk udveksling af data mellem offentlige myndigheder i henhold til INSPIRE-direktivet 33 kan hjælpe medlemsstaterne med at rapportere mere effektivt om miljøet og lette komplekse gennemførelsesopgaver som forebyggelse af oversvømmelser, som afhænger af god brug af topografiske, hydrologiske, meteorologiske og andre oplysninger.

Politiske konklusioner:

Der findes bæredygtige udviklingsstrategier i mange medlemsstater, herunder på regionalt plan, selv om disse i visse tilfælde ikke er ajourførte. Mindre almindelige er omfattende nationale eller regionale miljøpolitiske planer.

De fleste medlemsstater har etableret koordineringsmekanismer til at skabe et mere effektivt samarbejde mellem forskellige forvaltningsniveauer. Der er fundet ineffektiv håndhævelse og opsplitning af ansvaret for miljøet på regionalt plan i nogle få medlemsstater, og ukorrekt gennemførelse af EU-lovgivningen på regionalt plan giver fortsat anledning til bekymring i flere medlemsstater. Lovgivningsmæssige konsekvensanalyser anvendes i mange medlemsstater, mens nogle har effektiviseret deres miljøvurderingsprocedurer, hvor mere end et EU-direktiv er involveret 34 .

Deltagelse i eksisterende netværk foregår fortsat noget spredt. Oplysningerne om, hvordan medlemsstaterne sikrer overholdelse af miljølovgivningen, er ufuldstændige, navnlig om diffus vandforurening, luftforurening i byerne, truede levesteder og arter og manglen på rensningsanlæg og indsamlingssystemer eller dårlig kvalitet af disse. Der er behov for yderligere oplysninger om, hvordan både medlemsstater og EU kan sikre, at reglerne overholdes.

I nogle medlemsstater er der fortsat hindringer for klageadgang på miljøområdet, både med hensyn til for store omkostninger ved retssager og med hensyn til restriktive regler om, hvem der kan anlægge en sag.

I de fleste medlemsstater er der ikke sket det fremskridt med datadeling, som INSPIRE-direktivet lagde op til, og medlemsstaterne skal øge indsatsen, hvis de vil høste de fulde fordele af direktivets potentiale.

Vellykket praksis:

Den irske miljøstyrelse har udviklet et system til godkendelse, overvågning og vurdering (LEMA), som tjenestemænd kan bruge til elektronisk at styre, analysere, dele og bruge de data, de indsamler fra indehavere af industrielle tilladelser og gennem inspektioner, herunder til planlægning af det fremtidige arbejde 35 . Styrelsen koordinerer også et nationalt overholdelses- og håndhævelsesnetværk 36 , som har til formål at sikre en høj grad af konsekvens i arbejdet med sikring af overholdelsen i over 30 lokale myndigheder.

En risikobaseret metode til planlægning af inspektioner og andre aktiviteter til sikring af overholdelsen udviklet af den tyske delstat Nordrhein-Westfalen er blevet taget op i flere medlemsstater takket være det arbejde, som IMPEL, det europæiske netværk af miljøinspektorater, har udført.

Den flamske region i Belgien 37 og den spanske anklagemyndighed for miljøet 38 udarbejder årlige rapporter og analyser af miljøinspektioner og -retssager og hjælper med at informere offentligheden og leverer statistik til vurdering af arbejdet med sikring af overholdelsen.

Skotlands miljønet 39 og den nederlandske nationale SDI (PDOK) 40 for geodatainfrastrukturer er gode eksempler på, hvordan man stiller frie geodata til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med INSPIRE-direktivet.

3.Fælles grundlæggende årsager: De første resultater

Det kræver mere end blot en undersøgelse af, om EU's politikker og lovgivning er opfyldt, at lukke hullerne i gennemførelsen af miljøreglerne. EIR-initiativet giver de nationale myndigheder og Kommissionen en ny mulighed for at se nærmere på de underliggende grundlæggende årsager til dårlig gennemførelse. Landerapporterne viser, at flere medlemsstater har fælles grundlæggende årsager 41 .

Denne første EIR-rapport indeholder kun en foreløbig vurdering af disse grundlæggende årsager. For at kunne godkende de landespecifikke løsninger er der behov for yderligere oplysninger. For at forbedre kendskabet i de næste EIR-rapporter har Kommissionen brug for feedback fra medlemsstaterne, navnlig gennem de nationale dialoger, som følger offentliggørelsen af landerapporterne.

Politiske konklusioner om de vigtigste fælles grundlæggende årsager, som indtil videre er identificeret:

Ineffektiv koordinering blandt lokale, regionale og nationale myndigheder: Dette kan være en hindring for gennemførelsen i medlemsstaterne. Ansvaret for overvågning af vandkvaliteten er f.eks. ofte spredt blandt forskellige myndigheder uden tilstrækkelig koordinering.

Mangel på administrativ kapacitet og utilstrækkelig finansiering: I nogle lande udgør manglen på finansielle og menneskelige ressourcer en hindring for gennemførelse, da dette forhindrer myndighederne i at forberede og gennemføre investeringsprojekter. Selv om der er finansiering til rådighed, mangler de lokale myndigheder nogle gange de menneskelige ressourcer og/eller knowhow til at organisere offentlige indkøb og overvåge kvaliteten af ​​den ydede tjeneste. Inden for naturbeskyttelse har manglen på kapacitet f.eks. resulteret i manglende evne til at foretage og overvåge de nødvendige forvaltnings- og bevaringsforanstaltninger.

Mangel på viden og data: Mangel på (adgang til) data og upålidelige data medfører gennemførelsesproblemer i mange medlemsstater. Mangel på viden og data om arter og levesteder er f.eks. til hinder for, at de kan beskyttes effektivt.

Utilstrækkelige mekanismer til sikring af overholdelse: Analysen viser, at der ofte synes at være problemer med overvågning og håndhævelse af overholdelsen, herunder gennem effektive og forholdsmæssige sanktioner.

Mangel på integration og politisk sammenhæng: Analysen viser, at mangel på integration af miljøhensyn i andre politikområder er en grundlæggende årsag til dårlig gennemførelse som illustreret i sammenhængen mellem luft og mobilitet i det foregående.

4.Mulige foranstaltninger

Landerapporterne, denne meddelelse og vejledningen i bilaget bør danne grundlag for, at medlemsstaterne kan løse fælles gennemførelsesudfordringer i samarbejde med lokale og regionale myndigheder og interesseparter samt andre medlemsstater.

Medlemsstaterne er ansvarlige for at lukke huller i gennemførelsen, og Kommissionen vil støtte og følge disse bestræbelser. Tabellen i bilaget samler alle de handlinger, som Kommissionen foreslår medlemsstaterne i landerapporterne for at forbedre gennemførelsen af EU's miljøpolitik og -lovgivning. I landerapporterne er disse forslag blevet sat ind i en bredere sammenhæng og om nødvendigt forklaret.

Kommissionen vil videreføre de igangværende bestræbelser for at forbedre gennemførelsen gennem målrettet håndhævelse på EU-plan og for at samfinansiere miljøinvesteringer ved hjælp af EU-midler. I 2017 vil Kommissionen vejlede om, hvordan man kan fremme, overvåge og sikre overholdelsen af miljøreglerne. For at gøre retsforfølgelse lettere for borgere og miljø-NGO'er vil en fortolkningsmeddelelse om klageadgang i de nationale domstole på miljøområdet hjælpe med at øge retsmidlernes effektivitet i tilfælde af manglende gennemførelse.

Kommissionen vil også sammen med medlemsstaterne og Det Europæiske Miljøagentur undersøge, hvordan man kan styrke politisk viden og bedre målrette den mod de specifikke krav i EU's lovgivning. For at gøre dette vil en kvalitetskontrol af miljøovervågning og rapportering hjælpe med at udvikle et mere effektivt overvågnings- og rapporteringssystem. Derudover vil Kommissionen tage skridt til at sikre, at forsknings- og innovationspolitikker støtter udviklingen af nye værktøjer og forretningsmodeller, herunder indikatorer og metoder til at overvåge effektiviteten.

I landerapporterne blev det afdækket, at ineffektive offentlige administrationer er en vigtig grundlæggende årsag til dårlig gennemførelse, og dette fortjener særlig opmærksomhed. Dette analyseres i forbindelse med det europæiske semester og er en af ESIF-fondenes investeringsprioriteter. Derudover offentliggjorde Kommissionen i 2015 en værktøjskasse 42 . Kommissionen har til hensigt sammen med medlemsstaterne at uddybe kendskabet til den offentlige administrations kvalitet og forvaltning, når dette er en grundlæggende årsag til svag gennemførelse af miljøreglerne. 

Ud over disse igangværende initiativer og uden at det berører dens håndhævelsesbeføjelser i henhold til EU-traktaterne, tilbyder Kommissionen at lette medlemsstaternes indsats gennem en ny dedikeret ramme:

Forslag til politik:

1.Etablering af en struktureret gennemførelsesdialog med hver enkelt medlemsstat: Formålet er at overveje, hvordan man håndterer de strukturelle spørgsmål og de enkelte medlemsstaters behov. Dialogerne bør fokusere på konkrete handlinger. Gennemsigtighed og bred deltagelse af relevante interesseparter fra forskellige sektorer og forskellige administrationsniveauer er vigtig.

2.Skræddersyet støtte til medlemsstaternes eksperter fra deres fagfæller i andre medlemsstater: Udveksling mellem fagfæller er et vigtigt middel til at forbedre gensidig læring og ekspertise og til at sikre, at de testede løsninger gives videre til andre. Kommissionen er ved at etablere et tilsvarende værktøj til medlemsstaterne under EIR-initiativet.

3.Drøftelse af fælles strukturelle spørgsmål i Rådet for at forbedre gennemførelsen af EU's regler på miljøområdet: EIR-initiativets vigtigste resultater og vejledning bør gøres til genstand for strategiske drøftelser på både nationalt plan og EU-plan med henblik på at fremme gennemførelsen af EU's miljøregler og fremskynde opfyldelsen af deres mål. Medlemsstaterne bør have mulighed for at udveksle synspunkter i Rådet om fælles udfordringer, navnlig hvor disse har grænseoverskridende virkninger. Forbundne spørgsmål bør undersøges som en helhed med henblik på at afdække de bedste løsninger, der imødekommer alle sektorers interesser, i overensstemmelse med skiftet fra sektorspecifikke tilgange til helhedsorienterede løsninger, sådan som de bæredygtige udviklingsmål opfordrer til 43 . Gennemførelsesproblemer som følge af manglende klarhed, sammenhæng eller konsekvens i EU's politik og lovgivning kan også blive behandlet i denne sammenhæng. Interesseparter som NGO'er, virksomheder og forskerkredse samt Europa-Parlamentet bør involveres, hvor dette er relevant.

Efter landedialogerne i 2017 vil Kommissionen evaluere den første EIR-cyklus og tage højde for bemærkningerne fra medlemsstaterne og andre aktører. Den vil derefter indarbejde erfaringerne i de kommende cyklusser.

(1)  Europa-Kommissionen (2014): Særnummer Eurobarometer 416, s. 26.
(2) EUT L 354/171.
(3)  Europa-Kommissionen, 2011. Implementing EU legislation for Green Growth.
(4)  Europa-Parlamentets forskningstjeneste, 2015. Water Legislation: Cost of Non-Europe Report.
(5) De økonomiske fordele af Natura 2000-nettet Europa-Kommissionen, 2013. .
(6) COM (2016) 316 final  .
(7)  Klimaændringer, emissioner fra industrien og kemikalier er ikke en del af denne første runde i EIR-initiativet.
(8) EIR-initiativet er primært baseret på oplysninger i de seneste rapporter fra de nationale myndigheder. Sidstnævnte kan være i besiddelse af nyere data. Dette blev om muligt afspejlet i rapporterne.
(9) COM (2015) 614 final.
(10) Undersøgelse foretaget af BiPRO, Assessment of separate collection schemes in the 28 capitals of the EU, november 2015.
(11) COM (2011) 244 final  .
(12) SWD (2016) 472 final
(13) http://www.eea.europa.eu/publications/state-of-nature-in-the-eu.   
(14) http://ec.europa.eu/environment/nature/info/pubs/docs/nat2000newsl/nat40_en.pdf.   
(15) http://www.trameverteetbleue.fr/  .
(16) http://biodiversite.wallonie.be/fr/meta-projet-life-de-restauration-des-tourbieres-de-haute-ardenne.html?IDC=5778  ..
(17) http://biodiversite.wallonie.be/fr/resultats-du-rapportage-article-17-au-titre-de-la-directive-92-43-cee-pour-la-periode-2007-2012.html?IDD=4237&IDC=5803.  
(18) Prioriterede handlingsrammer under Natura 2000 er vigtige planlægningsværktøjer i forhold til at styrke integrationen af Natura 2000-finansiering i anvendelsen af relevante EU-finansieringsinstrumenter.
(19) http://www.atlasnatuurlijkkapitaal.nl/en/home.   
(20) Luftkvalitetsstandarder http://ec.europa.eu/environment/air/quality/standards.htm Europa-Kommissionen, 2016. , . 
(21) De primære og mest forurenede stoffer forårsaget af menneskelig aktivitet omfatter PM10, som er en blanding af fine aerosolpartikler (faste og flydende) af mange forskellige størrelser, som udsendes fra mange menneskeskabte kilder, herunder forbrænding, og kemiske sammensætninger og NOx, som udsendes under brændstofforbrænding, f.eks. fra industrianlæg og vejtransportsektoren. NOx er en gruppe af gasser, som omfatter nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2).
(22) Rapport om luftkvaliteten i Europa 2016 Miljøagenturet, 2016. .
(23) Noise in Europe 2014  Miljøagenturet, med citat fra WHO, s. 6.
(24) For at lavemissionszoner kan udfolde deres fulde potentiale, skal de være rettet mod de vigtigste kilder til luftforurening, medføre restriktioner for trafikadgang for alle andre køretøjer end lavemissionskøretøjer og ajourføres, så de afspejler udviklingen inden for emissionsstandarder.
(25) Luftreinhalteplan 2011 bis 2017 für Berlin   / luftkvalitetsplan for Berlin 2011-2017.
(26) direktivet om badevand (2006/7/EF direktivet om byspildevand (91/271/EØF) direktivet om drikkevand (98/83/EF) vandrammedirektivet (2000/60/EF) nitratdirektivet (91/676/EØF) oversvømmelsesdirektivet (2007/60/EF)  Herunder ), , , , og .
(27) EIR-landerapporterne kunne ikke vise fremskridtet i de nye vandområdeplaner, som stadig er under vurdering.
(28) Komparativ undersøgelse af belastninger og foranstaltninger i forbindelse med de vigtigste vandområdeplaner i Unionen  , 2012.
(29) http://ec.europa.eu/environment/life/project/Projects/index.cfm?fuseaction=search.dspPage&n_proj_id=5437.   
(30) Den Europæiske Unions netværk for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning (IMPEL), European Network of Prosecutors for the Environment (europæisk netværk for miljøanklagere) og netværket af politifolk med speciale i bekæmpelse af miljøkriminalitet, the European Forum of Judges for the Environment og det europæiske netværk af miljø- og forvaltningsmyndigheder.
(31) http://ec.europa.eu/regional_policy/p2p.   
(32) https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/european-semester_thematic-factsheet_effective-justice-systems_en.pdf Effektiviteten af de nationale retssystemer er omfattet af EU's resultattavle for retsområdet og det europæiske semester (). 
(33) Direktiv 2007/2/EF.
(34) Effektivisering er obligatorisk for VVM- og habitatdirektivet. Hvad angår VVM og andre miljøvurderinger, opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at udnytte de muligheder, der findes til at forenkle procedurerne. Se Kommissionens retningslinjer (EFT C 273 af 27.7.2016).
(35) http://www.epa.ie/pubs/reports/enforcement/  .
(36)  Network for Ireland's Environmental Compliance and Enforcement eller "NIECE".
(37) http://www.vhrm.be/english.  
(38) https://www.fiscal.es/fiscal/publico/ciudadano/fiscal_especialista/medio_ambiente/documentos_normativa/.   
(39) http://www.environment.scotland.gov.uk/.   
(40) https://www.pdok.nl/en/about-pdok.   
(41) http://impel.eu/wp-content/uploads/2015/07/Implementation-Challenge-Report-23-March-2015.pdf.  De identificerede udfordringer matcher konklusionerne af de spørgsmål vedrørende strukturforvaltning. som blev afdækket i forbindelse med det europæiske semester, i OECD's rapporter om gennemgangen af miljøindsatsen og i en nylig undersøgelse fra IMPEL:
(42) http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=da&pubId=7757.   
(43) SWD(2016) 390 final  En "sammenhængstilgang" som omhandlet i meddelelsen fra Kommissionen, Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid – En europæisk indsats for bæredygtighed, .
Top

Bruxelles, den 3.2.2017

COM(2017) 63 final

BILAG

VEJLEDNING TIL MEDLEMSSTATERNE:
FORSLAG TIL BEDRE GENNEMFØRELSE AF MILJØREGLERNE

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

EU's revision af gennemførelsen af miløreglerne: Fælles udfordringer og en samlet indsats for at levere bedre resultater

{SWD(2017) 33 - 60 final}


VEJLEDNING TIL MEDLEMSSTATERNE:

FORSLAG TIL BEDRE GENNEMFØRELSE AF MILJØREGLERNE 1

Foreslåede foranstaltninger

Medlemsstat(er)

Udvikling af en cirkulær økonomi og forbedring af ressourceeffektiviteten

Styrke de politiske rammer for at fremskynde udbredelsen af den cirkulære økonomi i alle økonomiske sektorer, yde yderligere støtte til lokale virksomheder og øge investeringerne i de offentlige forsknings- og uddannelsessystemer, navnlig vedrørende vand- og energibesparelser, affaldsreduktion, genbrug af materialer, miljøvenligt design og anvendelse af markedet for sekundære råmaterialer.

BE, BG, CZ, DE, HR, HU, IT, RO, SE,SK

Gennemføre bedre overvågning af politikkerne for den cirkulære økonomi for at vurdere, om de er effektive, og så de kan revideres.

PT, SI

Fremme udvikling og udveksling af god praksis mellem alle offentlige enheder, især på lokalt plan, vedrørende den cirkulære økonomi og økoinnovationsspørgsmål.

BE, CY, EL, ES

Give incitamenter til universiteter og skoler for at fremme den cirkulære økonomi. Øge opmærksomheden hos forbrugere og SMV'er om fordelene ved en cirkulær økonomi.

IT, PL, SK

Vedtage principper for den cirkulære økonomi. Øge genbrug og brug af miljøvenligt design i SMV-sektoren, navnlig gennem øgede investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse. Tilskynde til ressourceeffektive foranstaltninger (f.eks. energi- og vandbesparelser).

BE, EL, ES, HU, IT, RO, SK

Tilskynde til investeringer i grønne produkter og tjenester. Fremme grønne investeringer og lettere adgang til finansiering. Fremme FoU-finansiering blandt SMV'er.

CZ, ES, HU, MT, RO, SE, SK

Affaldshåndtering

Indføre politikker, herunder økonomiske instrumenter (udvidet producentansvar, smid væk og betal-ordninger), for at gennemføre affaldshierarkiet yderligere, dvs. fremme forebyggelse og gøre genbrug og genanvendelse mere økonomisk attraktivt. Fjerne gratistadfærd og sikre affaldshåndteringsvirksomhedernes finansielle levedygtighed.

AT, BG, CY, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, HU, IE, IT, LU, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI, SK, UK

Flytte genanvendeligt og genbrugeligt affald fra forbrænding gennem gradvis afvikling af subsidier til forbrænding eller gennem indførelse af en forbrændingsafgift.

AT, BE, CZ, DE, DK, EE, FI, IE, LU, PL, PT, SE

Indføre og/eller gradvist forøge deponeringsafgifter for at afvikle deponering af genbrugeligt og genanvendeligt affald. Harmonisere regionale deponeringsafgifter. Gennemgå modtagegebyret for deponering. Anvende indtægterne fra økonomiske instrumenter til støtte for særskilt indsamling og alternativ infrastruktur.

CY, CZ, EL, ES, HR, HU, IT, LT, LV, MT, PL, RO, SI, SK, UK

Fokusere på gennemførelse af forpligtelsen til særskilt indsamling for at øge genanvendelsen og prioritere særskilt indsamling af bioaffald med henblik på at øge komposteringsandelen. Etablere indsamlingssteder for specifikt affald (såkaldte "indsamlingssteder for selektivt affald") i hver kommune.

BG, CY, CZ, EE, EL, ES, FR, HR, IE, IT, LT, PL, PT, RO, SK

Færdiggøre og ajourføre affaldshåndteringsplan(er) og/eller affaldsforebyggelsesprogram(mer) for at dække hele området.

BE, DE, EL, ES, FR, RO

Færdiggøre arbejdet med ulovlige deponeringsanlæg som en høj prioritet.

BG, CY, EL, RO

Undgå at bygge overdreven infrastruktur til behandling af restaffald.

BG, CY, CZ, EL, ES, HR, HU, IT, LT, LV, MT, PL, RO, SK

Sikre at affaldsstatistikkerne er forenelige med Eurostats retningslinjer. Forbedre overensstemmelsen mellem data om affaldshåndtering fra forskellige kilder (også med hensyn til den store kløft mellem genereret og behandlet affald).

CZ, SI

Intensivere samarbejdet mellem regionerne for at anvende spildevandskapaciteten mere effektivt og nå de nationale genbrugsmål.

ES, IT

Styrke og give håndhævelsesorganer beføjelser.

MT, PL, RO

Natur og biodiversitet og skøn over naturkapital

Færdiggøre udpegelsesprocessen for lokaliteter, herunder på havmiljøområdet, og fastsættelse af klart definerede bevaringsmål og de nødvendige bevaringsforanstaltninger for lokaliteterne samt tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer til deres gennemførelse for at bevare/genoprette arter og levesteder af fællesskabsbetydning til en gunstig bevaringsstatus i hele deres naturlige udbredelsesområde. Færdiggøre og ajourføre prioriterede handlingsrammer. Forbedre adgangen til viden og data for bedre at kunne gennemføre hensigtsmæssige bevaringsforanstaltninger.

AT, BE, BG, CY, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, HU, IE, IT, LT, LU, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI, SK, UK

Sikre, at Natura 2000-forvaltningsplanerne gennemføres effektivt med administrativ kapacitet og finansiering. Opbygge kapacitet hos de kompetente myndigheder (centrale, regionale, forvaltningsorganer for lokaliteter) i forhold til forvaltningsplaner, øget kendskab til Natura 2000 og incitamenter til investeringer, der fremmer dets fordele, samt håndtering af ulovlige aktiviteter, der påvirker dyrelivet, gennem øget håndhævelse, både i og uden for Natura 2000-områder.

BG, EE, EL, IT, PL, RO, SI, SK

Udvikle og fremme intelligente og strømlinede gennemførelsesmetoder, navnlig med hensyn til tilladelsesprocedurer for lokaliteter og arter, for at sikre, at der er adgang til den nødvendige viden og de nødvendige data og for at styrke kommunikation med interesseparterne.

AT, BG, CY, CZ, DE, EE, ES, HU, IT, LT, MT, PL, PT

Fortsat støtte kortlægning og vurdering af økosystemerne og deres tjenester, evaluering og udvikling af regnskabssystemer for naturkapital.

AT, BE, BG, CY, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, HU, IE, IT, LT, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI, SK

Opbygge den administrative kapacitet for at skabe mere hensigtsmæssige vurderingsprocedurer og forebygge forringelse af Natura 2000-lokaliteter som følge af skadelig udvikling.

CY, EL, IT

Sikre en passende håndhævelse af jagtforbud for beskyttede fuglearter.

CY, FR, MT

Styrke integrationen af biodiversitetshensyn i andre politikker (navnlig i landbruget, men også i skovbrug, fiskeri, by- og infrastrukturplanlægning og turisme) og fremme af kommunikationen mellem aktørerne.

DE, DK, FR, PT, SI

Optimere det bidrag, som Natura 2000 og de nationale naturnetværk yder i forhold til at opnå god bevaringsstatus og reduktion af fragmenteringen af levesteder, atmosfærisk kvælstofdeposition, udtørring og forsuring.

NL

Undgå yderligere fragmentering af levesteder og træffe foranstaltninger til genopretning af konnektiviteten.

LU

Sikre, at programmerne for landdistriktsudvikling og gennemførelsen af udlægning til grønne områder er til fordel for biodiversitetsforanstaltninger og bidrager til at nå en gunstig bevaringsstatus for levesteder og arter, navnlig vedrørende bevarelse af landbrug med høj naturværdi.

LU, NL, RO

Udnytte værdifuld naturkapital for at skabe arbejdspladser og indkomst. I denne forbindelse fremme yderligere bæredygtig turisme.

EL, ES

Fortsat støtte det igangværende arbejde om et bæredygtigt partnerskab for beskyttelse af biodiversitet, bæredygtig udvikling og foranstaltninger til tilpasning til og reduktion af klimaændringer i regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier.

FR, UK

Give skovbrugere og landbrugere bedre incitamenter til bedre at beskytte skove og græslandslevesteder. Sikre bæredygtig skovforvaltning og fremme effektiv brug af biomasse.

LV, SK

Beskyttelse af havmiljøet 2

Fortsat arbejde på at forbedre definitionerne af god miljøtilstand (navnlig for biodiversitetsdeskriptorer), herunder gennem regionalt samarbejde ved hjælp af arbejdet i de relevante regionale havkonventioner.

BE, CY, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, IE, IT, LT, LV, MT, NL, PT, RO, SE, SI, UK

Identificere og håndtere den manglende viden, der ligger bag en god miljøtilstand.

BE, BG, CY, DE, DK, EE, FI, FR, IE, LT, LV, MT, NL, PT, RO, SI

Videreudvikle tilgange til vurdering (og kvantificering) af virkningen fra de vigtigste pres for at frembringe bedre og mere afgørende vurderingsresultater til 2018-rapporten.

BE, BG, CY, DE, EE, EL, HR,IE, IT, LV, LT, MT, NL, RO, SE, UK

Forsætte med at integrere overvågningsprogrammer i henhold til anden EU-lovgivning og gennemføre fælles overvågningsprogrammer udviklet på (sub)regionalt plan (HELCOM, OSPAR, Barcelonakonventionen, Sortehavskommissionen). Øge sammenligneligheden og konsekvensen i overvågningsmetoderne i landets havregion(er).

BE, BG, CY, DE, DK, EE, ES, FI, FR, HR, IE, IT, LT, LV, NL, PT, RO, SE, SI, UK

Omgående afslutte, indberette og gennemføre de nationale programmer med foranstaltninger.

BG, CY, DK, EE, EL, HR, LT, MT, SI, RO

Sikre, at medlemsstatens overvågningsprogram gennemføres uden forsinkelse og er passende i forhold til at overvåge fremskridtene i retning af en god miljøtilstand.

BE, BG, CY, DE, DK, EE, ES, FI, FR, HR, IT, IE, LT, LV, MT, NL, PT, RO, SE, SI, UK

Luftkvalitet

Fastholde den nedadgående tendens inden for emissioner af luftforurenende stoffer for at opnå fuld overensstemmelse med de gældende nationale emissionslofter og luftkvalitetsgrænseværdier. Reducere luftforureningens skadelige indvirkning på sundhed, miljø og økonomi.

AT, BE, DE, DK, ES, FI, FR, LU, NL

Fastholde den nedadgående tendens inden for emissioner af luftforurenende stoffer for at opnå fuld overensstemmelse med luftkvalitetsgrænseværdier. Reducere luftforureningens skadelige indvirkning på sundhed, miljø og økonomi.

BG, CZ, EL, HR, HU, IT, LT, PL, PT, RO, SE, SI, SK, UK

Fastholde den nedadgående tendens inden for emissioner af luftforurenende stoffer – og reducere luftforureningens skadelige indvirkning på sundhed, miljø og økonomi, herunder gennem udvikling af en omfattende strategi og en handlingsplan til at tackle trafiktæthed.

CY, EE, MT

Reducere emissioner af ammoniak (NH3) for at overholde de gældende nationale emissionslofter, f.eks. ved at indføre eller udvide brugen af landbrugsteknikker med lave emissioner.

AT, DE, DK, ES, FI, NL

Reducere emissioner af NMVOC for at overholde de gældende nationale emissionslofter og, hvor det er relevant, reducere ozonkoncentrationerne.

DE, DK, IE, LU

Reducere emissioner af nitrogenoxid (NOx) for at overholde de gældende nationale emissionslofter og/eller reducere emissioner af nitrogendioxid (NO2) (og, hvor det er relevant, ozonkoncentrationer), bl.a. ved at reducere transportrelaterede emissioner, navnlig i byområder.

AT, BE, CZ, DE, DK, EL, ES, FI, FR, HU, IE, IT, LU, NL, PL, PT, RO, SE, SK, UK

Reducere emissioner og koncentrationer af PM10 (og, hvor det er relevant, benzo[a]pyren), bl.a. ved at reducere emissioner vedrørende energi- og varmeproduktion ved hjælp af fast brændsel samt vedrørende transport og landbrug.

AT, BE, BG, CZ, DE, EL, ES, FR, HR, HU, IT, LT, LV, PL, RO, SE, SI, SK

Støj

Færdiggøre manglende støjhandlingsplaner.

BE, CY, CZ, DE, EL, ES, FR, HR, IT, LV, PL, PT, RO, SE, SI, SK

Færdiggøre manglende støjkort.

BE, EL, ES, FR, IT, LV, PT, RO, SK

Vandkvalitet og forvaltning af vandressourcer

Forbedre vandpolitikken i overensstemmelse med interventionslogikken i vandrammedirektivet i anden cyklus af vandområdeplanerne, dvs. give en mere detaljeret vurdering af presset for at forbedre overvågningen for at kende status for vandområderne og udforme programmer med foranstaltninger, der tager hånd om de vigtigste pres, som er identificeret, navnlig hydromorfologisk pres og forurening fra landbrug, industri og byspildevand. Programmerne med foranstaltninger og overvågningsprogrammerne skal finansieres tilstrækkeligt.

AT, BE, BG, CY, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, HU, IE, IT, LT, LU, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI, SK, UK

Sikre, at de indrømmede undtagelser opfylder alle betingelser i vandrammedirektivet og understøttes af dokumentation, navnlig med hensyn til vurderingen af en betydeligt bedre miljøløsning. Fortsat gøre en indsats for at reducere antallet af undtagelser.

AT, BE, MT, NL, PL

Fastlægge og/eller udrulle en vandprissætningspolitik, der dækker en bred vifte af vandtjenester baseret på målinger, der omfatter takster, der afspejler miljø- og ressourceomkostninger og tilskynder til mere effektiv udnyttelse af vand. Undtagelser fra vandgebyrerne bør genovervejes. Det vil også være tilrådeligt at etablere en national lovgiver eller et nationalt overvågningsorgan, som skal sikre konsekvens og passende omkostningsdækning i taksterne.

BG, CY, CZ, ES, HU, IE, IT, SK

Sikre, at vandforurening fra landbruget behandles effektivt både i henhold til nitratdirektivet og vandrammedirektivet. Træffe effektive grundlæggende og supplerende foranstaltninger vedrørende denne forurening. Overvåge udviklingen af landbrugspresset og vandkvaliteten med henblik på at præge udpegelsen af sårbare områder og gennemgå nitrathandlingsprogrammerne. Hvor det er relevant, tage højde for områder med intensivt landbrug og nitratniveauer, tendenser til øget landbrugspres og navnlig følsomme vandområder som f.eks. Østersøen.

BE, BG, CY, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, IE, IT, LT, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI, UK

Kontrollen med vandindvinding, både for overfladevand og grundvand, bør forbedres. Fremme vandeffektivitet og bæredygtig vandtilbageholdelse, herunder naturlige vandtilbageholdelsesforanstaltninger i programmet med foranstaltninger, og sikre tilstrækkelig finansiering. I forbindelse med Cypern bør vand fra afsaltning ikke bruges i landbruget.

CY, ES

Gennemgå vandtilladelser, så de stemmer overens med miljømålene, og sikre, at nye projekter, som kan medføre forringelse af tilstanden, er korrekt vurderet i henhold til artikel 4, stk. 7, i vandrammedirektivet. I disse vurderinger skal der overvejes alternative muligheder og tilstrækkelige reduktionsforanstaltninger. Politikken for udstedelse af licenser, der tillader eller opretholder vandkraftværker, bør revideres og ajourføres

BG, CY, CZ, EL, ES, HU, IT, LT, LU, PL, PT, SE, SK

Færdiggøre gennemførelsen af direktivet om byspildevand for alle bymæssige bebyggelser. Opbygge infrastrukturen, så den stemmer overens med drikkevandsdirektivet og direktivet om byspildevand. Forbedre det nationale rapporteringssystem under direktivet om byspildevand. Fortsætte med at prioritere investeringer i byspildevandsanlæg, herunder gennem en effektiv brug af finansiering under samhørighedspolitikken, hvor dette er relevant.

BE, BG, CY, EL, ES, HR, HU, IE, IT, PL, PT, RO, SI

Foranstaltninger til at rationalisere strukturer til forvaltning af vand og spildevand kan også overvejes sammen med incitamenter for at øge niveauet af fysiske forbindelser til nettene.

LV

Vedtage alle kort over oversvømmelsesrisici og -farer. Fokusere på naturbaserede tilbageholdelsesforanstaltninger i forbindelse med gennemførelse af oversvømmelsesbeskyttelsesprojekter. Kombinere oversvømmelsesstyring med vandtilbageholdelse på en omfattende måde, også under hensyntagen til alvorlige problemer med vandknaphed.

BG, HU, IT, MT

Forbedre den koordinerede gennemførelse mellem vand-, hav- og naturpolitikker samt mellem vandforvaltningsmyndigheder.

BE, IT, PT

Internationale aftaler

Øge bestræbelserne på at deltage i relevante multilaterale miljøaftaler ved at underskrive og ratificere de resterende aftaler.

EL, IE, IT, MT

Effektiv central, regional og lokal forvaltning samt koordinering og integration

Forenkle miljømæssige administrative procedurer og forbedre samarbejdet mellem offentlige myndigheder (på nationalt, regionalt og lokalt plan), som er involveret i anvendelsen af miljøpolitikker.

EL

Styrke den administrative kapacitet i ministeriet for miljø og naturbeskyttelse, da dette ville have en positiv indvirkning på brugen af EU-midler og fremskynde tilpasningen til EU's miljøpolitikker og -lovgivning.

HR

Tage hånd om fragmenteringen på regionalt og lokalt plan ved at udvikle bedre koordineringsmekanismer for miljøet.

ES, HU, IT

Sikre, at den udtalelse om vurderingen af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som er omhandlet i artikel 6 i VVM-direktivet som ændret, leveres af en funktionelt uafhængig myndighed.

FR

Sikre øget partnerskab og gennemsigtighed i hele den offentlige administration og styrke den offentlige deltagelse i beslutninger vedrørende miljøspørgsmål.

HU

Gøre bedre brug af konsekvensanalyser af forslag til lovgivning, navnlig vedrørende indvirkninger på miljøet.

HU

Etablere en klar og gennemsigtig proces for godkendelse af aktiviteter og faciliteter, der har indvirkning på miljøet.

HU

Forbedre den rettidige rapportering i henhold til EU's miljølovgivning og sikre, at der er tilstrækkelige personaleressourcer hertil, især og mere generelt for en mere effektiv gennemførelse og håndhævelse af miljøpolitikken.

MT

Sikre, at den nyoprettede myndighed for miljø og ressourcer har stærke ansvarsområder. Etablere en klar og gennemsigtig proces for godkendelse af aktiviteter og faciliteter, der har indvirkning på miljøet.

MT

Bruge EU-midler til at opbygge den nødvendige kapacitet og knowhow på alle de forvaltningsniveauer, som er involveret i gennemførelse og håndhævelse.

PL

Styrke forvaltningen af EU's miljølovgivning og -politikker, navnlig i forbindelse med naturbevaring og vandforvaltning (f.eks. tilpasse vandmyndighedernes struktur og opgaver, så det bliver lettere at løse opgaver i forbindelse med gennemførelsen af vandrammedirektivet og involvere dem i tilladelsesprocessen).

PL

Forbedre håndhævelsen i tilfælde af manglende gennemførelse af reduktions- og kompensationsforanstaltninger over for projektudviklere i miljøafgørelser og byggetilladelser.

PL

Bruge erfaringer fra definitionen og gennemførelsen af reduktions- og kompensationsforanstaltninger vedrørende dæmningsprojekter til andre infrastrukturer, som kan have en betydelig indvirkning på Natura 2000-nettet. Sammensætningen af opfølgningsudvalgene for disse projekter bør være så bred som muligt og omfatte repræsentative NGO'er.

PT

Effektivt gennemføre og anvende nyligt udarbejdede initiativer for at skabe øget effektivitet og koordinering af den offentlige sektor på miljøområdet, navnlig ved at forbedre deling af oplysninger og udveksle dokumenter mellem offentlige enheder, som er ansvarlige for inspektion og overvågning inden for landbrug, hav og miljø, med en operationel platform.

PT

Fremskynde gennemførelsen af strategien for styrkelse af den offentlige administration, hvor miljøet bør gives behørig opmærksomhed.

RO

Forbedre den administrative kapacitet og samordning af de agenturer, som er involveret i gennemførelsen, navnlig med hensyn til vandforvaltning og affaldshåndtering samt kvaliteten af konsekvensanalyserne.

RO

Sikre, at EU's miljølovgivning respekteres som led i reformen af de nationale tilladelsessystemer, der har til formål at fjerne unødige administrative byrder og effektivisere procedurerne.

SI

Forbedre anvendelsen af VVM- og SMV-direktivet som vigtige værktøjer til at sikre miljøintegration.

CZ, SK

Sikring af overensstemmelse

Forbedre gennemsigtigheden af tilrettelæggelsen og funktionen af kontrollen med overholdelsen samt af, hvordan betydelige risici håndteres.

AT, BE, BG, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, HU, IE, IT, LT, LU, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI, SK, UK

Opfordre til større deltagelse fra de kompetente myndigheders side i overholdelsesnetværk.

AT, BG, CY, CZ, DK, EE, EL, FI, HR, HU, LU, LV, PT, RO, SE, SI, SK

Øge indsatsen for at gennemføre direktivet om miljøansvar med proaktive initiativer såsom oprettelse af et nationalt register over hændelser under direktivet om miljøansvar og/eller udarbejdelse af nationale retningslinjer.

AT, BE, BG, CY, CZ, DE, EE, EL, FI, FR, HR, HU, IT, LT, LU, LV, MT, PL, RO, SE, SI, SK

Tage yderligere skridt til at sikre et effektivt system til finansiel sikkerhed for miljømæssige forpligtelser.

BE, CY, DK, EE, FI, FR, HR, HU, IE, IT, LT, LU, LV, MT, NL, PL, RO, SE, SI, UK

Offentlig deltagelse og klageadgang

Træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at miljø-NGO'er kan anfægte en offentlig myndigheds handlinger eller undladelser i alle sektorspecifikke EU-miljøregler, i fuld overensstemmelse med EU's lovgivning samt konventionen om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken i beslutningsprocesser samt klageadgang på miljøområdet (Aarhuskonventionen).

AT, BE, BG, CZ, DE, HU, IT, PL, SE, SI, SK

Evaluere omkostningerne til retssager, der omfatter EU's miljølovgivning, og fortsætte bestræbelserne for at sikre, at de ikke er uoverkommeligt dyre.

CY, DK, EE, ES, FR, IE, LU, MT, RO, UK

Adgang til information, viden og dokumentation

Foretage en kritisk gennemgang af effektiviteten af landets datapolitikker og ændre disse under hensyntagen til "bedste praksis".

AT, BE, BG, CY, CZ, EE, EL, HR, HU, IT, LT, MT, PT, RO, SI, SK

Identificere og dokumentere alle geodatasæt, som kræves til gennemførelsen af miljølovgivningen, og som minimum stille data og dokumentationen til rådighed, som de er og forefindes, for andre offentlige myndigheder og offentligheden gennem de digitale tjenester, som fremgår af INSPIRE-direktivet.

AT, BE, BG, CY, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, HU, IE, IT, LT, LU, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI, SK, UK

(1)  I dette bilag sammendrages de foreslåede handlinger i de 28 EIR-landerapporter. Det skal bemærkes, at i første runde af EIR-evalueringerne besluttede Kommissionen at fokusere på at prioritere et begrænset antal foranstaltninger i hver enkelt medlemsstat. Derudover besluttede Kommissionen i lyset af de foreliggende oplysninger ikke at foreslå foranstaltninger for grøn infrastruktur, jordbeskyttelse, bæredygtighed i byer, grønne afgifter og afvikling af miljøskadelige subsidier, grønne offentlige indkøb og investeringer i denne første EIR-runde, selv om disse områder er gennemgået i rapporterne.
(2) Kommissionen formulerede ikke en vejledning til Polen på grund af den sene indberetning i henhold til havstrategirammedirektivet.
Top