EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52017DC0118
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL under Article 7 of Directive 2009/126/EC of the European Parliament and of the Council of 21 October 2009 on Stage II petrol vapour recovery during refuelling of motor vehicles at service stations
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET jf. artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/126/EF af 21. oktober 2009 om fase II-genvinding af benzindampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer på servicestationer
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET jf. artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/126/EF af 21. oktober 2009 om fase II-genvinding af benzindampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer på servicestationer
COM/2017/0118 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.3.2017
COM(2017) 118 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
jf. artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/126/EF af 21. oktober 2009 om fase II-genvinding af benzindampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer på servicestationer
Indholdsfortegnelse
1.Indledning
2.VOC-II
2.1.Formålet med direktivet
2.2.De vigtigste foranstaltninger
2.3.Tilpasning til den tekniske udvikling
3.Gennemførelse af VOC-II
3.1.Generel gennemførelse og implementering
3.2.Artikel 7 Revision af gennemførelsen
3.2.1.Tærsklen på 100 m³ pr. år
3.2.2.Data om overholdelse af reglerne efter ibrugtagning
3.2.3.Automatisk overvågningsudstyr
4.Evaluering af VOC-II
4.1.Baggrund
4.2.Resultat
5.Konklusion
1.Indledning
Benzinoplagring og -distribution er kilde til emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC). Disse er prækursorer for troposfærisk ozon (ozon ved jordoverfladen), som er en drivhusgas, der skaber sundhedsmæssige problemer og skader plantevæksten (og dermed reducerer landbrugsudbyttet). Derudover har nogle VOC, såsom benzen og toluen, skadelige egenskaber som f.eks. kronisk eller akut toksicitet.
To supplerende direktiver sigter mod i fællesskab at reducere VOC-emissionerne fra benzinoplagring og -distribution, nemlig
direktiv 94/63/EF 1 om emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC) ved benzinoplagring og benzindistribution fra terminaler til servicestationer (VOC-I), som omfatter raffinaderier og levering af benzin til servicestationer, og
direktiv 2009/126/EF 2 om genvinding af benzindampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer på servicestationer (VOC-II).
I medfør af artikel 7 i VOC-II skal Kommissionen tage gennemførelsen af direktivet op til revision (navnlig hvad angår visse tekniske forhold) og forelægge resultaterne for Europa-Parlamentet og Rådet.
I meddelelserne Målrettet og effektiv regulering (REFIT): resultater og næste skridt" 3 og "REFIT: Status og udsigter for fremtiden 4 oplyste Kommissionen, at den ville indlede evalueringen af begge VOC-direktiver.
Det blev besluttet, at det ville være mest effektivt at foretage revisionen af gennemførelsen af VOC-II og evaluere de to VOC-direktiver sideløbende. Alle oplysninger om revisionen og evalueringen findes i Commission Staff Working Document on the REFIT evaluation of Directive 94/63/EC on the control of volatile organic compound (VOC) emissions resulting from the storage of petrol and its distribution from terminals to service stations and Directive 2009/126/EC on Stage II petrol vapour recovery during refuelling of motor vehicles at service stations (SWD(2017)65) såvel som i den undersøgelse, der er bestilt til understøtning af dette arbejde 5 .
Denne rapport omfatter resultatet af revisionen af gennemførelsen og en opfølgning på evalueringen af VOC-II.
2.VOC-II
2.1.Formålet med direktivet
VOC-II sikrer, at skadelige benzindampe, der normalt udsendes under påfyldning af motorkøretøjer på servicestationer, genvindes. På sigt skal alle benzinpumper i EU (undtagen på servicestationer med meget lav årlig gennemstrømningsmængde) kunne genvinde disse dampe.
2.2.De vigtigste foranstaltninger
Direktivet gælder nye servicestationer og servicestationer, der har gennemgået større moderniseringer og har en årlig gennemstrømningsmængde, der overstiger 500 m3 benzin, samt servicestationer med en årlig gennemstrømningsmængde, der overstiger 100 m3, og som er beliggende under permanente boliger (artikel 3, stk. 1 og 2). Disse skal installere fase II-systemer til benzindampgenvinding. Store servicestationer (med en årlig gennemstrømningsmængde på over 3 000 m3) skal installere fase II-systemer til benzindampgenvinding inden udgangen af 2018 (artikel 3, stk. 3).
Fase II-systemer til benzindampgenvinding skal attesteres af fabrikanten i henhold til den gældende tekniske standard og have en benzindampgenvindingsgrad på mindst 85 % (artikel 4). Genvindingsgraden kontrolleres mindst én gang hvert år eller hvert tredje år, hvis servicestationen er udstyret med et automatisk overvågningssystem (artikel 5, stk. 1 og 2).
Servicestationer, der har installeret et fase II-system til benzindampgenvinding, skal oplyse forbrugerne herom ved at anbringe et skilt, en mærkat eller anden form for meddelelse på eller i nærheden af benzinstanderen (artikel 5, stk. 3).
2.3.Tilpasning til den tekniske udvikling
Ved direktiv 2014/99/EU 6 , hvorved artikel 4 og 5 i VOC-II blev ændret for at omfatte referencer til henholdsvis EN 163211:2013 og EN 16321-2:2013, blev der i henhold til direktivets artikel 8 vedtaget en harmoniseret testmetode til bestemmelse af dampgenvindingsgraden i et fase II-system til benzindampgenvinding.
3.Gennemførelse af VOC-II
3.1.Generel gennemførelse og implementering
Alle medlemsstater har gennemført direktivet i national ret — om end i visse tilfælde forsinket. I marts 2012 blev der indledt traktatbrudsprocedurer mod 11 medlemsstater på grund af forsinket gennemførelse, nemlig Østrig, Bulgarien, Cypern, Tyskland, Grækenland, Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Sverige. Ni af sagerne blev afsluttet i 2012 og de sidste to i 2013, efter at de pågældende medlemsstater havde meddelt alle deres gennemførelsesforanstaltninger.
72 % af alle servicestationer i EU er i dag udstyret med fase II-systemer. I betragtning af at mindre servicestationer er undtaget, og ikke alle gennemførelsesfrister er udløbet (jf. afsnit2.2 ovenfor), tyder denne høje sats på, at det går fremad. Som det fremgår af figur Figure 1 , varierer situationen imidlertid betydeligt fra én medlemsstat til en anden. 15 medlemsstater har nået eller ligger over gennemsnittet på 72 %, mens andre halter bagefter 7 .
Figur 11: Udbredelse af fase-II systemer efter medlemsstat (anslået)
Interessenternes svar på høringen viser, at de fleste medlemsstater kun er stødt på få tekniske problemer eller fortolkningsproblemer i forbindelse med gennemførelsen af direktivet. Dette kan delvis forklares ved, at mange medlemsstater allerede havde vedtaget lovgivning på området. Enkelte specifikke forhold blev nævnt, såsom manglende klarhed om, hvad der forstås ved "større modernisering". Disse forhold præciseres ved drøftelser og udveksling af erfaringer med medlemsstaterne.
3.2.Artikel 7 Revision af gennemførelsen
I medfør af direktivets artikel 7 skal Kommissionen navnlig tage følgende op til revision:
(a)den tærskel på 100 m3 pr. år, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 2, litra b), i direktivet samt i artikel 6, stk. 3, i direktiv 94/63/EF
(b)dataene for overholdelse af kravene fra ibrugtagne fase II-systemer til benzindampgenvinding og
(c)behovet for automatisk overvågningsudstyr.
3.2.1.Tærsklen på 100 m³ pr. år
Direktivet pålægger servicestationer med en årlig gennemstrømningsmængde på over 100 m³ (artikel 3, stk. 1 og 2) en række forpligtelser. Det blev konstateret, at under denne tærskel står de omkostninger, der er forbundet med foranstaltningerne, ikke i rimeligt forhold til eventuelle miljøfordele.
Det fremgik af høringen, at interessenterne overordnet set fandt den fastsatte tærskel passende, og at undtagelserne for mindre stationer også finder anvendelse uden for EU. Kun 7 ud af 45 svarede, at tærsklen burde være højere, mens 3 medlemsstater og 3 interessenter fra erhvervslivet efterlyste en lavere tærskel.
Omfanget af de potentielle emissionsreduktioner og de dermed forbundne ekstraomkostninger taget i betragtning bør tærsklen dog ikke sænkes på nuværende tidspunkt.
3.2.2.Data om overholdelse af reglerne efter ibrugtagning
I direktivets artikel 4 fastlægges minimumsstandarder for udstyrets benzindampgenvindingsgrad. Artikel 5 foreskriver regelmæssige kontrol af ydeevnen.
Analysen viste, at der med det udstyr, der findes i handelen, kan opnås en dampgenvindingsgrad på 8595 %. Det var imidlertid ikke altid muligt at indhente den nødvendige dokumentation for systemer, der blev installeret, før forpligtelserne trådte i kraft. Genvindingsgraden varierer i praksis afhængigt af det specifikke udstyr og anvendelsen heraf. Desuden spiller eksterne faktorer, såsom temperatur og brændstofsammensætning, en rolle. Udstyret overholdt generelt minimumsstandarderne, men analysen understregede vigtigheden af at udføre regelmæssige test (mindst én gang om året), da damp/benzin-forholdet let kan afvige fra de optimale værdier. Nogle medlemsstater har desuden fastsat et krav om at teste damptætheden, hvilket dog ikke er et krav i henhold til direktivet.
3.2.3.Automatisk overvågningsudstyr
Direktivet stiller ikke krav om, at der skal anvendes automatisk overvågningsudstyr, men hvis sådant udstyr er installeret, kan kontroltidsplanen lempes (artikel 5, stk. 2). Automatisk overvågningsudstyr kan dog være med til at forhindre en stigning i emissionerne, f.eks. som følge af dårlig vedligeholdelse (se foregående afsnit).
Det fremgik af høringen af interessenterne, at anvendelsen af automatiske overvågningssystemer er obligatorisk i tre medlemsstater 8 , men at de generelt anvendes meget lidt i de medlemsstater, hvor det er frivilligt. Høje priser og manglende viden er de største hindringer.
Potentialet for yderligere at nedbringe emissionerne ved at udbrede automatiske overvågningssystemer i hele EU synes begrænset. Den frivillige tilgang har gjort det muligt for industrien eller medlemsstaterne at tage sådanne systemer i brug i tilfælde, hvor det, f.eks. på grund af de nationale forhold, har været hensigtsmæssigt.
4.Evaluering af VOC-II
4.1.Baggrund
Inden for rammerne af Kommissionens program om målrettet og effektiv regulering (REFIT) har man navnlig vurderet direktivets effektivitet, relevans, sammenhæng og EU-merværdi.
Der blev navnlig fokuseret på at afdække og vurdere den lovgivningsmæssige byrde og udpege muligheder for forenkling.
4.2.Resultat
Direktivet viste sig at være effektivt, sammenhængende, relevant og at have skabt merværdi for EU.
Evalueringen viste, at direktivet effektivt havde bidraget til at nedbringe VOC-emissioner fra benzin ved påfyldning af motorkøretøjer på servicestationer. I dag stammer blot 0,7 % af alle menneskabte VOC-emissioner i EU fra aktiviteter, der er omfattet af VOC-I og VOC-II.
Direktivet blev således fundet effektivt. De foreliggende data tyder på, at omkostningerne i det store hele står i et rimeligt forhold til fordelene, navnlig hvis de fordele, der ikke gøres op i penge, og indtægterne fra videresalget af genvundet benzin tages i betragtning. Det anslås, at der som følge af de mindskede sundheds- og miljøskadelige virkninger opnås en besparelse på 92-270 mio. EUR, hvorimod de økonomiske fordele som følge af videresalg af genvundet benzin blev anslået til 77 mio. EUR. De årlige udgifter til kapital og vedligehold anslås til 199 mio. EUR. og administration og kontrol til 13 mio. EUR. Det bemærkes dog, at det pga. den begrænsede mængde tilgængelige data ikke var muligt at udføre en solid cost-benefit-analyse.
Direktivet er i overensstemmelse med den øvrige EU-lovgivning. Nogle interessenter hævdede, at der var en række uoverensstemmelser i forhold til direktivet om brændstofkvalitet 9 og fandt VOC-I upræcist eller ubetydeligt.
Direktivet er fortsat relevant med henblik på at imødegå miljø- og sundhedstrusler. Det udgør et "sikkerhedsnet" i form af miljøbeskyttelse, også i lyset af relevante internationale forpligtelser. Det er desuden relevant i forhold til de politiske målsætninger om ren luft, der er fastsat i det syvende miljøhandlingsprogram 10 og pakken om en politik for ren luft 11 . Visse interessenter hævdede, at forpligtelsen til at anbringe et skilt, en mærkat eller anden form for meddelelse på eller i nærheden af benzinstandere med udstyr til benzindampgenvinding (artikel 5, stk. 3) ikke ville have den ønskede indvirkning på forbrugernes valg, da dette valg snarere afgøres af prisen og bekvemmeligheden frem for af miljøhensyn. Konklusionen af evalueringen var, at selv i dette tilfælde kan en lovgivningsmæssig ændring udgøre en større belastning end en forenkling.
I høringen anerkendtes fordelene ved EU-regulering på området. Direktivet har spillet en vigtig rolle med hensyn til at fastlægge en fælles EU-tilgang og har fremmet grænseoverskridende handel med benzin og udstyr.
5.Konklusion
VOC-II blev fundet effektivt, sammenhængende, relevant, og det har skabt merværdi for EU. Medlemsstaterne har desuden generelt gennemført direktivet godt.
Kommissionen vil fortsat samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at sikre en fuldstændig gennemførelse af direktivet.
