EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016DC0942

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET ET EUROPÆISK SOLIDARITETSKORPS

COM/2016/0942 final

Bruxelles, den 7.12.2016

COM(2016) 942 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

ET EUROPÆISK SOLIDARITETSKORPS


 På vej mod et europæisk solidaritetskorps

I. Solidaritet i Europa

Den Europæiske Union bygger på solidaritet: solidaritet mellem borgerne, solidaritet på tværs af grænserne mellem medlemsstaterne og solidaritet i dens indsats i og uden for Unionen. Solidaritet er en fælles værdi, som er til stede overalt i de europæiske samfund. Solidariteten definerer det europæiske projekt, som løbende bør bekræftes og styrkes. Den er en del af den grundlæggende struktur, der gør, at den europæiske drøm fortsat inspirerer nye generationer. Den Europæiske Union drejer sig om andet og mere end de fælles regler, institutioner og markeder: Den er et værdifællesskab.

Mere solidaritet vil holde Europa sammen. Den sørger for det nødvendige sammenhold til at klare nuværende og fremtidige kriser ved at fastholde en stærk moralsk position. Den er et tydeligt kompas, der kan tjene som rettesnor for Europas unge i deres stræben efter en bedre Union. Det er i deres sind og hjerter, at vi finder den styrke og kløgt, der kan bevæge det europæiske projekt yderligere fremad. Det er en moralsk forpligtelse for de nuværende ledere til at gøde jorden for herfor.

I sin tale om Unionens tilstand den 14. september 2016 lancerede kommissionsformand Jean-Claude Juncker idéen om et europæiske solidaritetskorps:

"Der er mange unge, samfundsbevidste mennesker i Europa, som er villige til at yde et meningsfuldt bidrag til samfundet og udvise solidaritet. Det kan vi give dem mulighed for
at gøre.
Solidaritet er det, der skal holde vores Union sammen. [...] Unge i hele EU vil i krisesituationer frivilligt kunne give en hjælpende hånd, hvor behovet er størst, såsom i forbindelse med flygtningekrisen eller de seneste jordskælv i Italien. [...] de unge mennesker [vil] ikke alene kunne udvikle deres færdigheder og få arbejde, men også høste værdifuld menneskelig erfaring".

Unge europæere har brug for større og lettere tilgængelige muligheder for at udtrykke deres solidaritet. Entusiastiske og engagerede unge, som er villige til at arbejde på et fælles solidaritetsprojekt vil blive ført sammen med det europæiske solidaritetskorps. Det vil kunne give en inspirerende og selvstændiggørende oplevelse til unge, som ønsker at hjælpe, lære og udvikle, samtidig med de opnår værdifuld erfaring. Målet er, at de første 100 000 unge europæere slutter sig til det europæiske solidaritetskorps frem til 2020.

Det europæiske solidaritetskorps vil styrke grundlaget for solidariteten i hele Europa. Korpset vil sikre et udvidet grundlag for støtten til de organisationer rundt omkring i Europa, som giver unge muligheder for at udvise solidaritet. Det vil være til gavn for sårbare samfund og offentlige nationale og lokale strukturer på en lang række områder som f.eks. tilvejebringelse af fødevarer til mennesker i nød, pleje og rengøring af skove og strande, støtte til katastroferamte regioner eller hjælp til integration af flygtninge.

II. På høje tid med et europæisk solidaritetskorps

Mange engagerer sig allerede...

Unge europæere er ivrige efter at engagere sig i deres lokalsamfund. Omkring halvdelen af dem er medlem af mindst én organisation. Blandt de mest populære aktiviteter er sportsklubber (29 %), ungdomsorganisationer (16 %), lokale organisationer, der støtter lokalsamfund (11 %), og kulturorganisationer (10 %). En ud af fire unge i EU har været involveret i en organiseret frivillig aktivitet inden for de seneste 12 måneder, hovedsageligt aktiviteter inden for velgørenhed, humanitær bistand og udviklingsbistand, miljøbeskyttelse, uddannelse og sport 1 .

Under Den Europæiske Socialfond og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet får unge en masse forskellige muligheder for at engagere sig i aktiviteter i hjemlandet, der bidrager til social inklusion og integration, og på den måde opnår de arbejdserfaring, samtidig med at de udtrykker deres solidaritet med sårbare samfund med behov for hjælp i hele EU.

...men i endnu flere kunne gøre det...

Ønsket om at gøre en frivillig indsats overgår antallet af eksisterende tilbud. Kun 6 % af de unge siger, at de har boet i udlandet med henblik på frivillige aktiviteter. Af dem, som siger, at de ikke har, siger 88 %, at de ikke havde muligheden. Generelt siger mere end fire ud af ti unge europæere, at de gerne vil arbejde, studere eller uddanne sig i et andet EU-land 2 .

En igangværende undersøgelse 3 viser, at de solidaritetsrelaterede sektorer i EU beskæftigede mere end 40 mio. mennesker i 2015. Som eksempel kan nævnes, at den anslåede arbejdsstyrke inden for social integration og socialt arbejde, herunder modtagelse og integration af asylansøgere og migranter, i øjeblikket udgør 170 000 personer. Den anslåede arbejdsstyrke er større i sektorer som f.eks. uddannelse og sundhed. Som et billede på om den potentielle interesse viser tal fra Eures-portalen 4 , at ca. 80 000 jobsøgende søger arbejde i udlandet i solidaritetsrelaterede sektorer.

...og nogle grupper engagerer sig mere end andre...

Undersøgelser viser, at unges deltagelse i frivillige aktiviteter kan forbedres inden for alle sociodemografiske grupper. Der er en større sandsynlighed for, at unge, som har færdiggjort deres uddannelse tidligst som 20-årige, har deltaget i organiserede frivillige aktiviteter (26 %), end for unge, som har færdiggjort deres uddannelse i alderen 16-19 (20 %) eller 15 og derunder (15 %). I 2014 modtog kun lidt over en fjerdedel af de unge, der deltog i organiserede frivillige aktiviteter, en eller anden form for formel anerkendelse (f.eks. et bevis eller diplom).

For så vidt angår arbejde i et andet EU-land er der en betydelig interesse blandt unge, som ikke kan imødekommes inden for de eksisterende ordninger. Siden starten på den første Eures-jobordning under EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) (2014-2020) har kun 1 469 arbejdsanvisninger fundet sted, selv om der er foretaget 8 615 registreringer og anmodninger om hjælp.

...det er grunden til, at det europæiske solidaritetskorps skal være ambitiøst og omfatte alle.

Samlet set tegner dette et billede af et uopfyldt behov blandt unge, ikke blot med hensyn til solidariske frivillige aktiviteter, men også for solidaritetsjob, både hjemme og i udlandet. Den røde tråd er en solidaritetsorienteret indsats. Der bør skabes flere og bedre muligheder inden for en bred vifte af aktiviteter, hvor der gives den rigtige uddannelse og formel anerkendelse af de færdigheder og erfaringer, som opnås. Aktiviteterne bør omfatte en lang række af færdigheder for at sikre bred deltagelse. Deltagere i det europæiske solidaritetskorps, som ønsker at forbedre deres jobperspektiver, samtidig med at de bidrager til en solidarisk sag, har brug for flere muligheder.

III. Mål, principper og værdier

Det centrale mål for det europæiske solidaritetskorps er at styrke samhørigheden og skabe solidaritet i Europa. Det vil gøre det muligt for flere unge mennesker at deltage i en lang række solidaritetsaktiviteter, enten som frivillige eller gennem erhvervsarbejde i forbindelse med forsøget på at finde løsninger på vanskelige situationer i Europa. Det europæiske solidaritetskorps vil støtte de deltagende unge og de nationale og lokale myndigheder og organer, NGO'er og virksomheder i deres bestræbelser på at håndtere forskellige udfordringer og kriser. Det europæiske solidaritetskorps vil bygge på solidaritet som værdi. Som anført i korpsets formålserklæring vil det europæiske solidaritetskorps samle unge mennesker om at opbygge et mere inklusivt samfund, støtte sårbare mennesker og imødegå samfundsmæssige udfordringer. Det vil kunne give en inspirerende og selvstændiggørende oplevelse til unge, som ønsker at hjælpe, lære og udvikle.

Dets aktiviteter vil følge en række centrale principper, som skal overholdes af de deltagende unge. Disse principper henviser bl.a. til respekten for den menneskelige værdighed og menneskerettighederne, fremme af et retfærdigt og lige samfund, til at yde relevante bidrag til samfundet, at overholde de regler og den praksis, der gælder for de deltagende organisationer, samt til den unge persons frivillige valg med hensyn til at deltage i det europæiske solidaritetskorps. Alle unge bør have mulighed for at deltage, uanset deres baggrund, uddannelse, færdigheder eller eventuelle handicap.

Hver deltagende organisation eller formidlende organisationer, der bidrager til et arbejdsforløb inden for korpsets erhvervsdel (f.eks. offentlige arbejdsformidlinger), vil skulle overholde et charter, hvori deres respektive rettigheder og forpligtelser på solidaritetsforløbets forskellige trin fastlægges. Dvs. med hensyn til tilmelding, udvælgelse og aktiviteter før, under og efter arbejdsforløbet. Charteret kræver også, at de deltagende organisationer sørger for sikre bolig- og arbejdsforhold for deltagere i det europæiske solidaritetskorps. De deltagende eller de formidlende organisationer, der støtter forløbet, sørger for den nødvendige uddannelse og støtte, således at deltagerne kan udføre deres opgaver. De deltagende organisationer udsteder beviser til deltagerne efter et afsluttet forløb og dokumenterer også de uddannelsesresultater, som deltageren har opnået i forbindelse med aktiviteten, hvis det er muligt. De deltagende organisationer kan derudover ikke opkræve nogen finansielle bidrag eller gebyrer hos deltagerne i det europæiske solidaritetskorps.

Der vil være to indbyrdes understøttende muligheder for at bidrage gennem det europæiske solidaritetskorps: frivilligt arbejde og erhvervsarbejde.

Den frivillige del vil forbedre og udvide den eksisterende europæiske volontørtjeneste, som finansieres af programmet Erasmus+. Over 100 000 unge har de seneste 20 år deltaget i denne ordning, der bygger på klare kvalitetsstandarder, f.eks. akkrediteringen af organisationer. Den har demonstreret sin kapacitet til at udvikle de færdigheder og kompetencer blandt unge, som er nødvendige for at kunne engagere sig i samfundet og finde et job. 70 % af de frivillige fra den europæiske volontørtjeneste mener, at deres oplevelse som frivillige har øget deres chancer på arbejdsmarkedet, 74 % mener, at den har øget deres evner som iværksættere, og 85 % mener at være blev bedre til at arbejde i teams.

Deltagelsen i den frivillige del af det europæiske solidaritetskorps bør være en vigtig erfaring for alle unge og tælle som et plus, når de søger job. For mange unge i Europa vil det europæiske solidaritetskorps være en ny mulighed for at deltage i en meningsfuld aktivitet, der kan vise sig at være et springbræt til arbejdsmarkedet.

I overensstemmelse med retsgrundlaget for de respektive programmer vil det europæiske solidaritetskorps støtte unge med henblik på at udføre volontørtjeneste på mellem to og tolv måneder – i udlandet eller i deres eget land. Den indledende gennemførelse vil hovedsageligt bygge på det veletablerede og effektive netværk af nationale kontorer med ansvar for Erasmus+. Andre frivillige aktiviteter vil blive finansieret af eksisterende programmer som f.eks. LIFE, Europa for Borgerne, Asyl-, Migrations- og integrationsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og sundhedsprogrammet. For deltagere, der udfører frivilligt arbejde, vil bolig, mad, rejseudgifter, forsikring og lommepenge som hovedregel blive dækket af EU-midler.

Erhvervsdelen vil give unge en mulighed for at få et job, en praktikplads eller en læreplads inden for en lang række sektorer, der er involveret i solidaritetsaktiviteter, og hvor der er brug for højt motiverede og samfundsbevidste unge. Denne del vil gradvist blive etableret via partnerskaber med offentlige organer og tjenester (især med offentlige arbejdsformidlinger), etablerede NGO'er og organisationer, der opererer inden for disse sektorer. I den forbindelse vil der f.eks. blive bygget videre på de partnerskaber, der allerede eksisterer inden for den frivillige del. Matchningen af deltagerne i det europæiske solidaritetskorps med de faktiske tilbud vil finde sted gennem disse partnerskaber. Et arbejdsforløb vil vare mellem to og tolv måneder og være på deltid eller fuldtid. Aktiviteterne vil i starten blive finansieret via programmet for beskæftigelse og social innovation og andre eksisterende EU-programmer som f.eks. Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Europa for Borgerne.

Aktiviteterne under erhvervsdelen vil supplere det arbejde, der udføres af nationale arbejdsformidlinger, især det europæiske jobnet ("Eures"). Eures er en generel platform for oplysning og arbejdsanvisning til arbejdstagere på tværs af EU's medlemsstater. Takket være det europæiske solidaritetskorps' fokus på værdier vil det kunne bidrage positivt til den eksisterende rekrutteringspraksis på nationalt plan. Korpset vil sørge for nye muligheder for andre kategorier af unge end dem, der hidtil har nydt godt af støtte.

For deltagere, som får anvist et job, en læreplads eller en praktikplads, vil der blive udarbejdet en ansættelseskontrakt i overensstemmelse med værtslandets regler. Der vil blive givet EU-støtte til leveomkostninger i forbindelse med lærepladser og praktikpladser. Dårligt stillede unge, der står over for yderligere hindringer for adgang til arbejdsmarkedet (f.eks. unge, der lever i fattigdom, eller med handicap), vil kunne modtage yderligere støtte. For deltagere i lønnet arbejde vil der altid være en ansættelseskontrakt og løn, der er i overensstemmelse med de lokale love, regler og kollektive overenskomster. Deltagerne vil derfor være forsikret via de nationale sociale sikringsordninger. Med henblik på de unge deltageres markedsintegration er det nødvendigt aktivt at involvere de offentlige arbejdsformidlinger.

Deltagerne vil både under den frivillige del og erhvervsdelen af programmet modtage et bevis med oplysninger om, hvad de har lavet under forløbet. Kommissionen vil også fremme vurderingen og valideringen af de færdigheder, de har erhvervet sig i det europæiske solidaritetskorps.

Merværdien af det europæiske solidaritetskorps opnås via dets funktion som kontaktpunkt for solidaritetsaktiviteter i hele EU. Samarbejdet med medlemsstaterne og interessenterne på nationalt plan og EU-plan vil supplere eksisterende nationale ordninger og styrke deres fundament ved at samle finansieringsinstrumenter. Kombinationen af et enkelt kontaktpunkt, to typer aktiviteter, et effektivt værktøj til udvælgelse og matchning, godtgørelser, forsikringer og beviser vil gøre det muligt for unge at udvise solidaritet i hele Europa.

De deltagende organisationer 5 vil kunne trække på det europæiske solidaritetskorps og engagere dets deltagere; ved at anvende disse værdifulde ressourcer vil de kunne styrke deres aktiviteter lokalt til gavn for borgerne og samfundet som helhed. Ved at være en del af den europæiske solidaritetskorps vil de deltagende organisationer kunne få et større udvalg af potentielle medarbejdere/frivillige med de kvalifikationer, de har brug for. Som en ekstra bonus kan de desuden demonstrere over for offentligheden, at deres virksomhed eller organisation er socialt ansvarlig.

IV. Timingen og det europæiske solidaritetskorps' vigtigste elementer

En gradvis tilgang

Det europæiske solidaritetskorps vil blive etableret gradvis i tæt samarbejde med interessenter på alle niveauer. I den første fase, der lanceres med denne meddelelse, vil unge, der ønsker at tilkendegive deres interesse for at blive en del af det europæiske solidaritetskorps, kunne gøre dette via en dertil beregnet tilmeldingsside under Den Europæiske Ungdomsportal ( http://europa.eu/solidarity-corps ). Tilmeldingen vil være hurtig og enkel. Den første række af tjenester såsom uddannelse og sprogstøtte online vil være tilgængelig i første fase af gennemførelsen.

Den første fase vil omfatte anvendelsen af eksisterende finansieringsprogrammer og ressourcer med henblik på at støtte deltagerne i det europæiske solidaritetskorps. De deltagende organisationer vil kunne ansøge om midler til projekter under disse programmer, og på den måde kunne engagere deltagere i det europæiske solidaritetskorps.

Et resumé af de forskellige finansieringsmuligheder for både den frivillige del og erhvervsdelen præsenteres nedenfor 6 .

a) Programmet Erasmus+ (den europæiske volontørtjeneste)

Budgettet for 2017 for den europæiske volontørtjeneste er på ca. 58 mio. EUR til aktiviteter inden for det europæiske solidaritetskorps område. Arbejdsprogrammet for Erasmus+ for 2017 vil stille vigtige dele af dets nuværende struktur og muligheder under den aktuelle ordning til rådighed. Derigennem bliver det muligt at støtte den frivillige del af det europæiske solidaritetskorps.

b) Programmet for beskæftigelse og social innovation

Inden for erhvervsdelen af det europæiske solidaritetskorps vil der under 2017-arbejdsprogrammet for beskæftigelse og social innovation blive lanceret et pilotprojekt til støtte for grænseoverskridende arbejdsforløb. I den forbindelse vil der blive bygget på erfaringer fra ordningen "Dit første Euresjob" og de offentlige arbejdsformidlingers ekspertise. Der vil på tværs af EU-landene blive oprettet et konsortium mellem formidlingsorganisationer som f.eks. offentlige arbejdsformidlinger, NGO'er og uddannelsesinstitutioner. Organisationerne, som er en del af konsortiet, vil udføre opsøgende arbejde og oplysningsarbejde over for unge mennesker og arbejdsgivere, der er interesserede i at støtte solidaritetsaktiviteter. De vil derudover bistå og vejlede i forbindelse med matchning af de unge med arbejdsgiverne og yde støtte i form af uddannelse og vejledning i forbindelse med forløbene. Som samlet budget foreslås 14,2 mio. EUR. Der vil kunne starte projekter i juni. Konsortiet vil bl.a. gøre brug af arbejdsmarkedsoplysninger vedrørende ledige stillinger, der registreres og behandles hos de offentlige arbejdsformidlinger.

c) LIFE-programmet

For alle projekter, der for øjeblikket gennemføres, vil programmet tilskynde støttemodtagere til at involvere unge fra det europæiske solidaritetskorps. I 2016 vil der blive iværksat en specifik forslagsindkaldelse til 2 mio. EUR for frivillige aktiviteter knyttet til bevarelsen af Natura 2000, det EU-dækkende netværk af beskyttede naturområder, for at gøre det muligt at for deltagere i det europæiske solidaritetskorps at arbejde på stedet i landene. I 2017 går LIFE sammen med Erasmus+ om at styrke miljødelen af den europæiske volontørtjeneste og udvide denne til arbejde inden for miljø- og klimaindsatsen på tværs af landegrænserne. En anden indkaldelse af forslag om såkaldte traditionelle projekter vil blive lanceret i april 2017. Deri vil ansøgerne blive opfordret til at inkludere udviklingen af og støtten til netværk blandt unge frivillige. Det vil også blive undersøgt, om det vil være muligt at støtte erhvervsdelen af det europæiske solidaritetskorps under LIFE.

d) Programmet Europa for Borgerne

For så vidt angår projekter, der påbegyndes fra august 2017, vil dette program opfordre projektpromotorer til at engagere unge, der er registreret i det europæiske solidaritetskorps. I 2018 vil der blive offentliggjort en ny indkaldelse af forslag med henblik på driftstilskud med et nyt krav om, at de støttemodtagende organisationer skal gøre brug af deltagere i det europæiske solidaritetskorps. Den programdel, der vedrører civilsamfundsprojekter, vil være vigtig i denne henseende. Det anslåede budget vil være på op til 3,5 mio. EUR om året.

e) Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden

I 2016 vil der blive stillet mindst 9,5 mio. EUR til rådighed for projekter, der fremmer integrationen af tredjelandsstatsborgere, og i forslagsindkaldelsen vil der blive opfordret til at involvere deltagere i det europæiske solidaritetskorps. Projekterne vil kunne starte i midten af 2017. I 2017 vil der blive iværksat endnu en betydelig indkaldelse til støtte for integrationen af tredjelandsstatsborgere. I prioriteterne vil der udtrykkeligt blive henvist til det europæiske solidaritetskorps. Projekterne vil kunne begynde i slutningen af 2017.

f) Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Fra 2017 vil der under Den Europæiske Fond for Regionaludviklings operationelle tekniske bistand blive afsat 1 mio. EUR til unge europæere mellem 18 og 30 år, der er villige til arbejde i to til seks måneder under et grænseoverskridende, transnationalt eller interregionalt Interreg-program. Ordningen vil supplere den frivillige del af det europæiske solidaritetskorps, enten ved at "Interreg projektpartnerne bidrager til et konkret projekt, eller at "Interreg-rapportører" støtter et Interreg-program i promoveringen af konkrete resultater af tidligere projekter.

g) Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne vil give støtte til projekter med en landbrugs- eller landdistriktskomponent, der involverer deltagere i det europæiske solidaritetskorps. Der øremærkes 1,3 mio. EUR fra 2016-budgettet og op til 0,5 mio. EUR fra budgettet for 2017 til disse projekter. Støtten fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne vil især supplere den frivillige del af solidaritetskorpsets engagement i naturbevarelsesaktiviteter, som fremmes under LIFE-programmet.

h) Sundhedsprogrammet

I 2017 vil modtagerne af driftstilskud blive tilskyndet til at gøre brug af det europæiske solidaritetskorps. 60 000 EUR vil være tilgængelige for disse NGO'er med henblik på aktivt at involvere det europæiske solidaritetskorps i sundhedssektoren. På grundlag af resultaterne af et målrettet opsøgende arbejde sammen med interessenterne vil der kunne udarbejdes yderlige forslag. 

I anden fase vil der under hensyntagen til input fra interessenterne blive gennemført en robust udrulning af det europæiske solidaritetskorps frem til 2020. Finansieringsmulighederne under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet vil også blive taget i betragtning i forbindelse med erhvervsdelen. Det europæiske solidaritetskorps bør i sin helhed (den frivillige del og erhvervsdelen) finansieres under en selvstændig budgetpost på grundlag af et separat retsgrundlag, som vil blive foreslået senest i sommeren 2017, og mulige budgetmæssige justeringer inden for den eksisterende finansielle ramme. Kommissionen vil træffe de nødvendige foranstaltninger i denne henseende.

En bred vifte af aktiviteter

Unge vil kunne tage del i en række forskellige aktiviteter. Disse aktiviteter vil kunne knyttes til tjenester af almen interesse og dække områder som f.eks. uddannelse og ungdomsaktiviteter, sundhed, social integration, arbejdsmarkedsintegration, bistand til levering af fødevarer og andre varer, opførelse af indkvarteringssteder, anlæggelse, renovering og forvaltning af lokaliteter, modtagelse af, støtte til og integration af migranter og flygtninge, forsoning efter konflikter, miljøbeskyttelse og naturbevarelse eller forebyggelse af naturkatastrofer (herfra er akut beredskab i forbindelse med katastrofer, som kræver mere specialiseret kompetence og uddannelse, dog udelukket).

Det geografiske anvendelsesområde for det europæiske solidaritetskorps vil primært være EU og (hvor det er relevant) andre lande, som deltager i de forskellige eksisterende finansieringsinstrumenter, der bidrager til det europæiske solidaritetskorps. Tilmeldingen vil være åben for unge mennesker, borgere og personer med bopæl 7 i EU i alderen 17 til 30 år. De egentlige forløb inden for rammerne af det europæiske solidaritetskorps bør starte fra 18 år.

Et flersproget websted med forbedrede tjenester og en stærk visuel identitet

Det europæiske solidaritetskorps' tilmeldingsværktøj er integreret i Den Europæiske Ungdomsportal og kan findes ved hjælp af internetsøgemaskiner. Unge kan registrere deres interesser ved at oplyse basale personoplysninger i fuld overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. De mere detaljerede oplysninger, som er nødvendige for at oprette mere fyldestgørende deltagerprofiler, vil blive indsamlet efterfølgende.

Tilmeldingsværktøjet vil være tilgængeligt på alle 24 EU-sprog og tilpasses til mobile enheder. Når de tilmelder sig, vil de unge kunne angive, hvilke lande de gerne vil arbejde i, om de ønsker frivilligt og/eller lønnet arbejde, hvilke aktiviteter der interesserer dem, og hvilken viden og ekspertise de kan bidrage med i forbindelse med det europæiske solidaritetskorps' aktiviteter.

Alle deltagende organisationer, som ønsker at afvikle projekter via det europæiske solidaritetskorps, eller de formidlingsorganisationer, der repræsenterer dem, skal indvillige i at overholde det europæiske solidaritetskorps' charter. Afhængigt af gennemførelsesinstrumentet skal de med henblik på afviklingen af sådanne projekter gennemgå en kontrol for at blive akkrediteret. Alternativt vil der blive stillet krav om overholdelse af høje kvalitetsstandarder. De vil derefter kunne søge efter egnede kandidater blandt de unge, der er registreret i det europæiske solidaritetskorps' database. Materialer og værktøjer med henblik på ydelsen af tjenester, f.eks. målrettet uddannelse, sprogkursusværktøjer og certificering, vil blive udviklet gradvist.

De unge vil blive informeret regelmæssigt og ledt aktivt hen imod solidariske aktiviteter. Den webbaserede applikation vil blive opgraderet for at gøre det muligt at opbygge et community for dem, som deltager i det europæiske solidaritetskorps' aktiviteter. En række initiativer er desuden under planlægning for at fastholde de registrerede unges engagement i perioden mellem tilmeldingen og det første forløb, f.eks. i form af elektroniske nyhedsbreve med de seneste opdateringer om det europæiske solidaritetskorps og i form af aktiviteter, der organiseres af Kommissionens repræsentationer, som de unge vil blive inviteret til. Der er også planer om at etablere en onlineplatform, hvor deltagerne i det europæiske solidaritetskorps, både unge og organisationer, vil kunne dele deres erfaringer.

IT-værktøjerne vil blive videreudviklet for at deltagerne i det europæiske solidaritetskorps kan holde kontakten med hinanden og finde projekter, og for at organisationer og formidlingsorganisationer 8 vil kunne vælge deltagere til deres projekter.

I samspil med en stærk visuel identitet vil der blive gennemført en oplysningskampagne i alle medlemsstaterne for at skabe opmærksomhed om og interesse for det europæiske solidaritetskorps. Kampagnen vil fortsætte i hele 2017 og bl.a. sætte fokus på de første forløb og de erfaringer, som de organisationer og unge har opnået i forbindelse med deres deltagelse.

V. Konklusion: Forberedelse af det europæiske solidaritetskorps

Samarbejde med alle interessenter

Etableringen af det europæiske solidaritetskorps kræver støtte fra og tæt samarbejde med en bred vifte af interessenter, herunder offentlige organer og foreninger på internationalt, europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau samt støtte fra netværk på forskellige niveauer (herunder EU-niveau), NGO'er og virksomheder. Disse aktører er involveret i aktiviteter, der vedrører solidaritet og frivillighed, eller som kan spille en vigtig rolle i forbindelse med at integrere unge i forløb under det europæiske solidaritetskorps. Mange medlemsstater har en lang tradition for og stor erfaring med frivilligt arbejde, og EU selv har 20 års erfaring med forvaltningen af den europæiske volontørtjeneste på tværs af grænser. Det europæiske solidaritetskorps vil trække på alle disse erfaringer uden at erstatte medlemsstaternes eksisterende ordninger for frivillige. Målet er at identificere uopfyldte behov, øge antallet af vellykkede projekter og involvere flere organisationer.

For at forberede det første fase i det europæiske solidaritetskorps har Kommissionen allerede indledt opsøgende aktiviteter, og der er blevet afholdt målrettede høringer. Denne meddelelse er baseret på deres værdifulde bidrag.

De fleste respondenter støttede det europæiske solidaritetskorps og lagde vægt på dets potentiale med hensyn til at støtte integration, skabe gensidig europæisk og generationsoverskridende solidaritet, fremme fælles værdier, mindske nationalismen og styrke begrebet unionsborgerskab generelt. Fokus blev især rettet mod, i) at der bør finde en gradvis gennemførelse sted, ii) at korpset bør supplere på basis af uopfyldte behov i stedet for at kopiere eksisterende programmer, iii) at der bør skabes flere muligheder for unge ved at opskalere, udvide og sikre tilstrækkelig finansiering, iv) at det er meget vigtigt med et inklusivt og ikke-elitært europæisk solidaritetskorps, som støtter minoriteter og sårbare gruppers deltagelse, v) at der er behov for skræddersyet uddannelse og klart defineret certificering af opnåede færdigheder, vi) at akkrediteringsprocessen bør være grundig, men ubureaukratisk, og vii) at det bør sikres, at frivillighed supplerer og ikke erstatter betalt arbejde.

Repræsentanter for de hørte nationale myndigheder understregede behovet for en klar strategisk vision for det europæiske solidaritetskorps med fokus på at hjælpe mennesker i nød. Som følge heraf vil lokalsamfundenes behov og krav kunne være et vigtigt kvalitetskriterium for støtteberettigede projekter. De hørte sammenslutninger, hovedsageligt dem på EU-niveau, foreslog også oprettelsen af et virtuelt netværk for de deltagende organisationer med henblik på at dele erfaringer og bedste praksis. Individuelle ikkestatslige organisationer så det europæiske solidaritetskorps som en fantastisk mulighed for Europa til på ny at skabe interesse for frivilligt arbejde blandt unge. NGO'er lagde desuden vægt på behovet for finansiel støtte og for at gøre det europæiske solidaritetskorps tilgængeligt for både lokale og nationale NGO'er samt for at oprette en samlet webportal for programmet. De foreslog også, at man hører de deltagende organisationer om deres konkrete behov.

Dialogen med interessenterne vil blive intensiveret i alle faser af etableringen og gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps. Denne dialog vil blive promoveret af en særlig mediekampagne, som især vil blive rettet mod unge. Kommissionen vil også kontakte medlemsstaterne og yderligere solidaritetsorganisationer for at sikre, at det europæiske solidaritetskorps supplerer eksisterende solidaritetsprogrammer.

Overvågning af fremskridt og samarbejde med EU's institutioner

Europa-Kommissionen vil nøje følge interessen i at deltage i det europæiske solidaritetskorps, det faktiske antal tildelte pladser og de sektorer, hvori der finder solidaritetsaktiviteter sted. Dette vil ske under hensyntagen til det overordnede mål om at sikre, at interesserede unge fra hele Europa har samme muligheder for at deltage i det europæiske solidaritetskorps' aktiviteter, og at deres aktiviteter udføres, hvor der er behov.

Europa-Kommissionen vil yde en vedvarende indsats for at fremme det europæiske solidaritetskorps som projekt på grundlag af aktivt engagement og tæt samarbejde med interessenter, medlemsstater og EU-institutioner.

Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne har en central rolle med hensyn til:

– at give deres støtte til det europæiske solidaritetskorps på højeste niveau

– at tilskynde nationale organisationer og organer til at engagere sig fuldt ud i at finde muligheder for deltagerne i det europæiske solidaritetskorps og i at bidrage til projekter, som understøtter korpset

– at undersøge finansieringsmulighederne med hensyn til det europæiske solidaritetskorps, også via programmer under delt forvaltning

– at fremme de fælles værdier, som ligger til grund for det europæiske solidaritetskorps, sammen med Kommissionen

– at støtte den videre udvikling af det europæiske solidaritetskorps.

(1) Eurobarometer "European Youth" 2015 (EC, 408).
(2) Europa-Parlamentets Eurobarometer "European Youth in 2014" (EB395).
(3) Kommende rapport om "Efterspørgslen efter arbejdskraft solidaritetsrelaterede sektorer i EU".
(4) Vurdering på grundlag af status på et bestemt tidspunkt i november i år. Portalen indsamler jobopslag og gør det muligt for enkeltpersoner at søge et job og oprette CV online med henblik på at blive fundet af de arbejdsgivere, der er registreret på portalen. Uddannelse, erhvervserfaring og jobønsker kan angives i CV-skabelonen.
(5) I forbindelse med initiativet om det europæiske solidaritetskorps anvendes udtrykket "deltagende organisation" som definition for enhver offentlig eller privat virksomhed, der vil deltage i det europæiske solidaritetskorps ved at tilbyde korpsets deltagere forløb inden for én af initiativets to dele. Det europæiske solidaritetskorps er åbent for alle organisationer, som tilbyder muligheder af frivillig eller professionel karakter, der falder inden for det europæiske solidaritetskorps' anvendelses- og aktivitetsområder (f.eks. NGO'er, offentlige myndigheder og organer, institutioner, virksomheder).
(6)  De beløb, der er anført for hvert enkelt program, indbefatter deltagelsesomkostninger og de dermed forbundne tjenester. Derudover vil programmer som Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Europa for Borgerne i første omgang støtte det europæiske solidaritetskorpsinitiativ via bredere indsatser. Derfor skal de ovenfor oplyste beløb betragtes som maksimale bidrag til initiativet.
(7) Kun for frivilligt arbejde.
(8) For så vidt angår erhvervsdelen vil alle matchningsaktiviteter finde sted gennem udvalgte partnerskaber, der vil inddrage de relevante offentlige arbejdsformidlinger.
Top