EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.8.2015

COM(2015) 408 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Udkast til Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af den strategiske ramme for europæisk samarbejde inden for uddannelse (ET 2020)

Nye prioriteter for europæisk samarbejde inden for uddannelse

{SWD(2015) 161 final}

1. Baggrund

Europa står over for en række presserende opgaver: genskabelse af beskæftigelsesvækst og økonomisk genopretning, så bæredygtig vækst opnås, udjævning af investeringskløften, øgning af den sociale samhørighed og højere grad af politisk opmærksomhed omkring radikalisering og vold. Samtidig skal Europa tackle langfristede udfordringer, såsom ældning, tilpasning til den digitale tidsalder og konkurrence i den globale vidensbaserede økonomi.

Europas politiske reaktion under den nye dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring er et tegn på en ny start. Der er gode økonomiske argumenter for, at uddannelse er en vækstfremmende sektor, der kan spille en afgørende rolle under denne nye dagsorden. Investeringer i menneskelig kapital er penge, der er godt givet ud. God uddannelse er med til at fremme vedvarende økonomisk vækst. Uddannelse er en drivkraft bag forskning og udvikling, innovation, produktivitet og konkurrenceevne. Som fremhævet i beskæftigelsesretningslinjerne for 2015 bør uddannelsessystemerne forbedre deres effektivitet for at forstærke arbejdsstyrkens færdigheder og tackle mismatch i færdigheder, for bedre at kunne forudsige og opfylde arbejdsmarkedernes hastigt skiftende behov. Dette er navnlig vigtigt i et samfund, der i stigende grad er digitaliseret, og for overgangen til en cirkulær økonomi.

De tragiske episoder med voldelig ekstremisme i begyndelsen af 2015 var en påmindelse om, at uddannelse har en vigtig rolle i at fremme inklusion og lighed, fremavle gensidig respekt og indlejre grundlæggende værdier i et åbent og demokratisk samfund. Uddannelse er ved at være inddragende — særlig over for de dårligst stillede — essentiel i forebyggelsen og håndteringen af fattigdom, social udstødelse og diskriminering og til at bygge et fundament for aktivt medborgerskab. Uddannelse bør derfor i højere grad inddrages i tiltag til at forbedre adgangen til læring for alle af høj kvalitet, hvorved konvergens mod opadgående social mobilitet fremmes.

Uddannelse giver derfor et væsentligt bidrag til adskillige EU-strategier og -initiativer, herunder Europa 2020-strategien, initiativet vedrørende det digitale indre marked, den europæiske dagsorden om sikkerhed og investeringsplanen for Europa, mens medlemsstaternes enekompetence vedrørende deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer respekteres. Samarbejdet om ET 2020 komplementerer nationale handlinger og støtter medlemsstaterne ved at reformere systemerne for yderligere at forbedre deres resultater gennem peerudvekslinger, gensidig læring og opbygning af dokumentation.

Af Kommissionens uddannelsesovervågningsrapport 2014 fremgår det, at der udestår alvorlige udfordringer:

-    20 % af de 15-årige i EU har dårlige resultater inden for læsning, videnskab og matematik, 20 % af de voksne har ringe læse-, skrive- og regnefærdigheder, og 25 % har ringe digitale færdigheder — og alligevel deltager kun 10,7 % i livslang læring og deriblandt er der meget få voksne med ringe færdigheder.

-    Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, er nu på 11,1 %, og 19 medlemsstater har nået det overordnede Europa 2020-mål, men der er stadig mere end 5 mio. unge, der har forladt skolen tidligt, med høj arbejdsløshed (41 %).

-    Andelen af personer med en højere uddannelse forbedres fortsat og er nu oppe på 37,9 %. 16 medlemsstater har opfyldt det overordnede Europa 2020-mål, men nyuddannedes beskæftigelsesegnethed er fortsat et alvorligt problem i de lande, der er hårdest ramt af krisen.

Den omfattende midtvejsevaluering af den strategiske ramme for ET 2020, der blev udført i 2014 og udgør grundlaget for denne rapport, involverede medlemsstater og vigtige interessenter og førte til tre vigtige strategiske konklusioner:

-    Den store værdi af en integreret ramme, der omfatter almene uddannelser og erhvervsuddannelser på alle niveauer, blev bekræftet. Behovet i dag for fleksibilitet og muligheden for at skifte mellem forskellige læringserfaringer gør det nødvendigt, at der er strategisk sammenhæng fra førskoleundervisning og skolerne til videregående uddannelser, erhvervsuddannelser og voksenuddannelse.

-    De fire strategiske mål i ET 2020 (og de nuværende EU-benchmarks) gælder stadig, da de blev formuleret på en omfattende og fremadskuende måde i Rådets konklusioner om ET 2020 i 2009, hvorved de udgør et solidt fundament for ET 2020-aktiviteter frem til 2020. Det politiske fokus skal dog justeres, så det omfatter både de presserende økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer og uddannelses rolle i at fremme lighed og ikke-forskelsbehandling og i forbindelse med at videregive grundlæggende værdier, interkulturelle kompetencer og aktivt medborgerskab.

-    ET 2020's rolle som bidragsyder til den overordnede EU-dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer, herunder det europæiske semester, skal forstærkes yderligere. Det vil betyde forstærket opbygning af dokumentation og gensidig læring vedrørende udfordringerne ved reform, samt en styrkelse af rammens landespecifikke relevans.

I lyset af ovenstående udfordringer og strategiske konklusioner og for bedre at indordne ET 2020 under EU's politiske betingelser og prioriteter foreslås det i denne rapport, at det europæiske samarbejde frem til 2020 styres under denne ramme, hvorved arbejdscyklussen øges fra 3 til 5 år.

2. Vigtigste udfordringer og fremtidige prioriteter

På baggrund af evalueringen, og idet det anerkendes, at der er forskelle mellem medlemsstaterne, præsenteres de vigtigste udviklinger og udfordringer i europæisk uddannelse i dette kapitel, hvorved udpegningen i bilag 1 af de nye prioritetsområder og konkrete emner med henblik på det kommende arbejde frem til 2020 understøttes.

2.1. Kvaliteten og relevansen af læringsresultaterne er vigtig for udviklingen af færdigheder

De ringe niveauer af grundlæggende kompetencer i Europa hæmmer økonomisk fremgang og begrænser enkeltpersoner alvorligt i deres professionelle, sociale og personlige realisering. Grundlæggende kompetencer skal samordnes med andre vigtige kompetencer og holdninger for at forstærke beskæftigelsesegnetheden, innovation og aktivt medborgerskab: kreativitet, iværksætterånd og initiativtagning, digitale færdigheder (herunder kodning), kompetencer vedrørende fremmedsprog, kritisk tænkning, herunder e-læsefærdigheder og mediefærdigheder og færdigheder, der afspejler voksende sektorer, såsom den grønne økonomi.

Læringserfaringernes kvalitet skal fremmes med henblik på livslang læring. 16 medlemsstater har ganske vist indført omfattende strategier for livslang læring, men alle lande bør udvikle disse strategier og sikre muligheden for at skifte mellem forskellige former og niveauer af læring og gå fra uddannelse til beskæftigelse. Derfor er det nødvendigt med fortsat samarbejde og partnerskab mellem forskellige læringssektorer.

Førskoleundervisning og børnepasning er udgangspunktet og en af de mest effektive måder at øge niveauet af nøglekompetencer, men det står over for en dobbelt udfordring om at øge adgangen og kvaliteten. Specielt levering af ydelser til børn under 3 år er problematisk. På baggrund af kvalitetsrammen for førskoleundervisning og børnepasning, som medlemsstaterne udviklede i den seneste arbejdscyklus, omfatter nøgleemner for det kommende arbejde forbedring af adgang, fokus på dårligt stillede, professionalisering af personalet og effektiv forvaltning, finansiering og overvågningssystemer.

Foranstaltninger til at mindske andelen, der forlader skolen tidligt, er blevet indført af alle medlemsstaterne, men de udgør ikke altid en sammenhængende strategi, som krævet i Rådets 2011-henstilling. Der skal langsigtet engagement og samarbejde på tværs af sektorerne med fokus på forebyggelse og hurtig indgriben til, for at reaktionen kan være vellykket. Skolebaserede strategier til at mindske andelen, der forlader skolen tidligt, bør omfatte samarbejdstilgange, partnerskab med eksterne interessenter og samfundet samt forbedre alle de lærendes læringsresultater.

Videregående uddannelsessystemer bør fremme vidensøkonomien. Videregående uddannelser er nødt til effektivt at kunne opfylde behovene i et samfund og arbejdsmarked under stadig forandring ved at sikre, at modernisering fokuserer på synergi mellem undervisning, forskning og innovation, forbindelser mellem videregående uddannelsesinstitutioner og lokale samfund og regioner og innovative tilgange til at forbedre læseplanernes relevans, herunder ved brug af informations- og kommunikationsteknologier (IKT). Forøgelse af andelen af nyuddannede er en udfordring for mange medlemsstater, navnlig blandt dårligt stillede grupper.

Nyuddannede fra erhvervsuddannelser har høje beskæftigelsesfrekvenser i de fleste medlemsstater. Praktikpladser og vekseluddannelser er særligt vigtige, da de sikrer relevante færdigheder, der letter overgangen til arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne har truffet mange foranstaltninger for at gennemføre de resultater, der er defineret i Brüggekommunikéet (2010) for perioden 2011-2014, for at forbedre erhvervsuddannelsernes resultater, kvalitet og tiltrækningskraft med vægt på arbejdsbaseret læring. I den næste arbejdscyklus bør fremme af sådan læring i enhver form fortsætte, mens den europæiske alliance for lærlingeuddannelser og forudsigelserne af arbejdsmarkedets behov for færdigheder forstærkes. Resultaterne på mellemlang sigt defineret i konklusionerne fra Riga den 22. juni 2015 (se bilag 2) har ført til skærpet fokus, og der er ikke ret mange af dem.

Voksenuddannelse er udgangspunktet for opkvalificering og omskoling. På grund af nylige tendenser vedrørende voksnes ringe grundlæggende færdigheder og høj arbejdsløshed er det nødvendigt at forstærke gennemførelsen af den europæiske dagsorden for voksenuddannelse. Prioriteterne bør omfatte mere effektiv forvaltning, betydelige stigninger i udbud og optag, et mere fleksibelt tilbud, bredere adgang, tættere overvågning og bedre kvalitetssikring (se bilag 2).

2.2. Uddannelse skal bidrage til social sammenhæng, lighed, ikke-forskelsbehandling og medborgerkompetencer

Uligheden er på sit højeste niveau i 30 år i de fleste europæiske lande og OECD-lande, og det har en negativ indvirkning på uddannelsesresultater, eftersom uddannelsessystemer har en tendens til at reproducere eksisterende socioøkonomiske mønstre. Det er derfor en prioritet at bryde cyklussen mellem generationer vedrørende ringe kvalifikationer. Mens et flertal af medlemsstaterne har truffet foranstaltninger til at forbedre adgangen for dårligt stillede lærende, består der stadig en betydelig uddannelseskløft, og adgangen til almen uddannelse og erhvervsuddannelse af god kvalitet er fortsat en udfordring i mange dele af EU. Der er brug for effektiv handling for inklusiv uddannelse for alle lærende med fokus på dem, der kommer fra socialt dårligt stillede kår, særlige behov, indvandrere eller med en indvandrerbaggrund og romaer. Ungdomsgarantien bør udnyttes fuldt ud.

Kønsskævheder inden for uddannelse skal tackles, og forskelle mellem kønnene vedrørende uddannelsesvalg skal løses. Mobning og vold i læringsmiljøet, herunder kønsbetinget mobning og vold, kan ikke tolereres. Læringsinstitutioner og undervisere skal udstyres og støttes, så de lærende kan opleve inklusion, lighed, ikke-forskelsbehandling og demokratisk medborgerskab i deres læringsmiljøer.

I uddannelsesministrenes Pariserklæring af 17. marts 2015 opfordres der til handling på alle niveauer for at styrke uddannelses rolle i at fremme medborgerskab og fælles værdier som frihed, tolerance og ikke-forskelsbehandling, vedrørende styrkelse af social sammenhæng og hjælp til unge, så de kan blive ansvarlige, åbensindede og aktive medlemmer af vores mangfoldige og inklusive samfund 1 . Uddannelse er vigtig for at forebygge og tackle marginalisering og radikalisering. Opfølgningen på erklæringen er en vigtig prioritet i den nye arbejdscyklus med konkrete foranstaltninger understøttet af finansiering fra programmet Erasmus+ i overensstemmelse med de fire områder, der er udpeget i erklæringen: i) fremme tilegnelsen af sociale og interkulturelle kompetencer og medborgerkompetencer, fremme ejerskab af de grundlæggende værdier i Europa og fremme aktivt medborgerskab, ii) styrke kritisk tænkning og mediefærdigheder, iii) fremme uddannelse af dårligt stillede børn og unge og iv) fremme interkulturel dialog.

2.3. For relevant læring af høj kvalitet er det nødvendigt med...

En mere aktiv brug af innovative pædagogiske metoder og digitale færdigheder og redskaber: Adskillige medlemsstater har rapporteret om initiativer til at øge lærernes og de lærendes digitale færdigheder, og en tredjedel har indført nationale strategier for digitalisering af uddannelse. Der er dog stadig store udfordringer tilbage. Den digitale revolution øger efterspørgslen efter digitale færdigheder og kompetencer. Uddannelsessystemet må tackle dette behov, hvorfor der kræves investeringer i infrastruktur, organisatoriske ændringer, digitalt udstyr og undervisernes digitale kompetencer samt udvikling af digitale (og åbne) uddannelsesressourcer og undervisningssoftware af høj kvalitet. Uddannelse bør høste fordelene ved udviklingen af ny IKT og indføre innovative og aktive pædagogiske metoder baseret på deltagerorienterede og projektbaserede metoder. Åbne læringsmiljøer kan være en hjælp i samarbejdet mellem uddannelsessektorer, herunder for dårligt stillede lærende.

Kraftig støtte til pædagoger: Mange medlemsstater rapporterer om foranstaltninger til at styrke uddannelsen af lærere og understreger, at grunduddannelse og lærernes og undervisernes løbende faglige udvikling bør være egnet til formålet gennem en kombination af indhold, pædagogik og praksis. Pædagoger bør uddannes til at håndtere de lærendes stigende forskellighed, forebygge at uddannelse forlades tidligt og anvende innovative pædagogiske redskaber og IKT-redskaber optimalt, samtidig med at de nyder godt af støtte tidligt i deres karriere.

Mangel på personale hæmmer i stigende grad undervisning af høj kvalitet i mange lande, samtidig med at der er dalende interesse i at have en karriere inden for undervisning. Det er nødvendigt med omfattende langsigtede strategier for at udvælge de mest passende kandidater med forskellige baggrunde og erfaringer og tilbyde dem attraktive karriereperspektiver, idet det skal huskes, at erhvervet har en kraftig kønsskævhed.

Fremme af læringsmobilitet: Af den første resultattavle for mobilitet (2014) fremgik det, at miljøet for læringsmobilitet varierer meget mellem medlemsstaterne med betydelige fortsatte hindringer hvad angår oplysninger, studiestøtte og anerkendelse. Foranstaltninger om gennemsigtighed, kvalitetssikring, validering og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer skal overvåges og følges tæt. Der er brug for bedre data for at overvåge mobilitets effekt.

Støtte af internationaliseringen inden for videregående uddannelser vil fortsat være en prioritet, herunder udvikling af strategiske partnerskaber og fælles kurser og fremme af studerendes, ansattes og forskeres mobilitet.

Forstærkede og forenklede EU-redskaber vedrørende gennemsigtighed og anerkendelse: Det er nødvendigt med gennemsigtigheds- og anerkendelsesredskaber for mobilitet, beskæftigelsesegnethed og livslang læring, samt for at sikre anvendelsen af kvalifikationer erhvervet uden for EU. De fleste medlemsstater har udviklet nationale referencerammer for kvalifikationer og henviser i disse til den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF). Et skift fra gennemsigtighed til anerkendelse af kvalifikationer i hele Europa bør fremmes gennem yderligere arbejde for at styrke EQF's rolle og fremme validering af ikke-formel og uformel læring. Tilstrækkelige anerkendelses- og valideringsinstrumenter for viden, færdigheder og kompetencer, der er erhvervet digitalt, kan støtte udbredelsen af åbne og innovative læringspraksisser. Der bør navnlig være opmærksomhed på at forenkle og rationalisere eksisterende EU-instrumenter vedrørende færdigheder og kvalifikationer, der er målrettet mod den brede offentlighed for at styrke udbredelsen.

Udjævning af investeringskløften: Effektiv investering i kvalitetsuddannelse er en kilde til vedvarende vækst. De offentlige budgetter er dog fortsat knappe siden krisen, og adskillige medlemsstater har skåret i deres uddannelsesudgifter i faste priser. Det tyder på, at medlemsstaterne har brug for hjælp til at designe reformer, der mere effektivt leverer kvalitetsuddannelse inden for en bred samfundsmæssig sammenhæng. Investeringsplanen for Europa (IPE), Erasmus+, de europæiske struktur- og investeringsfonde, herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Horisont 2020 kan hjælpe med til at stimulere investeringer og støtte ET 2020's politiske prioriteter, hvorved kraftige forbindelser til politikker sikres.

3. Styring og arbejdsmetoder

Styringen af ET 2020 er blevet forbedret siden den fælles rapport i 2012, navnlig ved at styrke opbygningen af dokumentation (uddannelsesovervågningsrapporten) og den operationelle karakter af arbejdsgrupper og regelmæssige platforme for udvekslinger mellem vigtige interessenter, såsom Education, Training and Youth Forum. Opgørelsen indikerer en konsensus omkring den følgende tilgang for den næste arbejdscyklus:

•Solid analytisk dokumentation og overvågning af fremskridt er nødvendig for effektiviteten af ET 2020-rammen, og udarbejdelsen af dokumentation og overvågningen vil blive gennemført i samarbejde med Eurostat, Eurydice-netværket, Cedefop, OECD og andre organisationer.

•Strømlining og rationalisering af rapportering inden for ET 2020-rammen er fortsat en prioritet, der vil blive støttet af udvidelsen af arbejdscyklussen til 5 år.

•Stærkere forbindelser mellem uddannelse, virksomheder og forskning og involvering af arbejdsmarkedets partnere og civilsamfundet vil styrke virkningen af ET 2020 og læringssystemernes relevans med henblik på at øge Europas innovationskapacitet. Vidensalliancer, alliancer vedrørende sektorspecifikke færdigheder under Erasmus+, Marie Skłodowska-Curie-aktioner og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi under Horisont 2020 er i denne henseende toneangivende. Interessenternes involvering vil også blive stimuleret gennem Education, Training and Youth Forum, det europæiske forum mellem universiteter og erhvervslivet, erhvervsuddannelses-/erhvervsforummet og tematiske fora i medlemsstaterne. Der vil blive fulgt op på samarbejdet med det europæiske civilsamfund og arbejdsmarkedets parter i Europa for at udnytte deres ekspertise og kapacitet til at lave opsøgende arbejde optimalt.

ET 2020-redskaberne har bevist deres værdi, men de har ikke altid haft en effektiv virkning på det nationale plan, navnlig på grund af manglende synkronisering af aktiviteter, mangler inden for formidling og ringe national opmærksomhed omkring nytten af resultater. Værktøjskassen for ET 2020 vil blive forstærket:

-    Kommissionen vil for at forbedre gennemsigtigheden og sammenhængen i ET 2020-aktiviteterne i samarbejde med medlemsstaterne (herunder formandskabstrioen) udarbejde en vejledende rullende arbejdsplan for ET 2020, der integrerer og giver et klart overblik over peerlæringsbegivenheder og vigtige aktiviteter planlagt i ET 2020-arbejdsgrupper og uformelle grupper med deltagelse af højtstående embedsmænd, dvs. møderne mellem generaldirektørerne for skoler, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse (GD-møder) og gruppen på højt plan vedrørende uddannelse.

-    En ny generation af arbejdsgrupper vil arbejde på prioritetsområderne for ET 2020 fra og med 2016. Grupperne vil rapportere til de relevante uformelle grupper med højtstående embedsmænd, der vil lede arbejdet og filtrere relevante resultater, så de kan bringes til Rådets opmærksomhed. Innovative arbejdsmetoder vil blive fremmet, og gruppernes resultater vil blive bedre formidlet, så der er tale om virkelig vidensdeling.

-    ET 2020-peerlæringsaktiviteter, der normalt er del af arbejdsgruppernes arbejde, vil blive styrket og gøre medlemsstaterne i stand til at dele lignende strategiske udfordringer vedrørende klyngearbejde. Peerevalueringer, der i forbindelse med GD-møderne fokuserer på landespecifikke udfordringer, har vist sig at være nyttige, men der er brug for mere forberedelse og interaktiv dialog. Skræddersyet peerrådgivning kan støtte en særlig national reformdagsorden.

-    Formidlingen af god praksis og høstede erfaringer, der, når det er relevant, omfatter internationale erfaringer, vil blive forstærket gennem tematiske begivenheder, udveksling af policylæring og enhver form for vidensdeling og udveksling om hvad, der virker inden for uddannelse.

-    Uddannelsesovervågningsrapporten, der er synkroniseret med det europæiske semester og kilde til ajourført tematisk og landespecifik dokumentation (herunder stærke elementer og udfordringer), vil blive systematisk anvendt til at belyse policydebatter på rådsniveau og i Europa-Parlamentet i forbindelse med diskussioner om uddannelsesudfordringer og -reformer.

-    Potentialet i Erasmus+ vil blive fuldt ud anvendt til at øge virkningen af ET 2020-redskaberne, herunder ved at forankre udarbejdelsen af policyeksperimenter i arbejdsgrupperne og ved at anvende dokumentation, der er indsamlet gennem fortrinlige projekter.

Bilag 1: Prioritetsområder for europæisk samarbejde om uddannelse

Midtvejsevalueringen bekræftede de fire strategiske mål for ET 2020, som Rådet fastsatte i 2009:

1.    virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet

2.    højere kvalitet og større effektivitet i uddannelsen

3.    lige muligheder for alle, social samhørighed og aktivt medborgerskab

4.    fremme af kreativitet og innovation, herunder iværksætteri, på alle uddannelsesniveauer.

Inden for disse strategiske mål fremhævede evalueringen medlemsstaternes fælles mål om at strømline de nuværende prioritetsområder for foranstaltninger. Nedenstående tabel foreslår en reduktion fra 13 til 6 prioritetsområder, der hver især kan bidrage til et eller flere strategiske mål for perioden frem til 2020, der fuldt ud hænger sammen med og bidrager til de overordnede politiske prioriteter i EU.

I nedenstående tabel er prioritetsområderne delt ind i konkrete emner som følge af Rådets anmodning om en mere konkret indikation af fremtidige arbejdsområder. Der vil blive fulgt op på disse områder gennem arbejdsmetoderne i ET 2020 og værktøjskassen. De i) afspejler en fælles udfordring for medlemsstaterne og ii) udviser en merværdi ved at blive tacklet på europæisk plan.

Medlemsstaterne udvælger afhængigt af nationale prioriteter, i hvilke arbejds- og samarbejdsområder de ønsker at deltage.

Bilag 2: Særlige erhvervsuddannelses- og voksenuddannelsesprioriteter frem til 2020

Til brug for erhvervsuddannelsernes sektorielle dagsordener (København-Brüggeprocessen) og den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelser er det nødvendigt med en mere detaljeret udpegning — og godkendelse gennem denne fællesrapport — af målene/prioriteterne for perioden frem til 2020.

Rigamødets resultater på mellemlang sigt om erhvervsuddannelser

•Fremme arbejdsbaseret læring i enhver form med særlig opmærksomhed på praktikpladser ved at involvere arbejdsmarkedets parter, virksomheder, handelskamre og udbydere af erhvervsuddannelser samt stimulere innovation og iværksætteri

•Yderligere udvikling af kvalitetssikringsmekanismer inden for erhvervsuddannelser i overensstemmelse med EQAVET-anbefalingen og, som en del af kvalitetssikringssystemerne, etablere vedvarende oplysnings- og feedbacksløjfer til systemer for erhvervsrettede grunduddannelser og erhvervsrettede efter- og videreuddannelser baseret på læringsresultater

•Øge adgang til erhvervsuddannelser og kvalifikationer for alle gennem mere fleksible systemer, hvor det er muligt at skifte mellem forskellige retninger, navnlig ved at tilbyde effektive og integrerede vejledningstjenester og ved at gøre validering af ikke-formel og uformel læring mulig.

•Yderligere styrke nøglekompetencer i læseplanerne for erhvervsuddannelser og give mere effektive muligheder for at tilegne sig eller udvikle disse færdigheder gennem erhvervsrettede grunduddannelser og erhvervsrettede efter- og videreuddannelser

•Introducere systematiske tilgange til og muligheder for grundlæggende faglig uddannelse og faglig videre- og efteruddannelse af lærere, undervisere og mentorer inden for erhvervsuddannelser i både skole- og arbejdsbaserede omgivelser

Ny europæisk dagsorden for voksenuddannelser

•Styring: sikre sammenhængen mellem voksenuddannelse og andre politikområder, forbedre koordinationen, effektiviteten og relevansen i forhold til behovene i samfundet, økonomien og miljøet, øge investeringer

•Udbud og optag: betydeligt udvide udbuddet af voksenuddannelser af høj kvalitet, navnlig inden for læse- og regnefærdigheder og digitale færdigheder, og øge optaget gennem effektiv kontakt, vejledning og motivationsstrategier, der er målrettet grupperne med det største behov

•Fleksibilitet og adgang: udvide adgangen ved at øge tilgængeligheden af arbejdsbaseret læring og gøre effektiv brug af IKT, indføre procedurer til at udpege og vurdere færdighederne hos voksne med ringe kvalifikationer og give tilstrækkeligt med ekstra chancer til at få en anerkendt EQF-kvalifikation til dem, der ikke har kvalifikationer på niveau 3

•Kvalitet: forbedre kvalitetssikring, herunder overvågning og konsekvensanalyse, forbedre voksenpædagogers grundlæggende uddannelse og videre- og efteruddannelse og indsamle de nødvendige data om behovene til effektivt at kunne målrette og udarbejde udbuddet

(1) Ikke-formel uddannelse er vigtig for at fremme unges sociale og demokratiske engagement, hvilket er en prioritet under rammen om EU-samarbejde vedrørende ungdomsområdet. Se den kommende EU-ungdomsrapport 2015.