Help Print this page 

Document 52014PC0180

Title and reference
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] og om ophævelse af forordning (EF) nr. 834/2007

/* COM/2014/0180 final - 2014/0100 (COD) */
Multilingual display
Text

52014PC0180

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] og om ophævelse af forordning (EF) nr. 834/2007 /* COM/2014/0180 final - 2014/0100 (COD) */


BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

1.1.        Begrundelse og formål

Gennem de seneste 10 år har markedet for økologiske produkter været præget af en dynamisk udvikling som følge af en kraftig vækst i efterspørgslen. Verdensmarkedet for økologiske fødevarer er firdoblet siden 1999. Det areal, som anvendes til økologisk produktion i Den Europæiske Union (herefter "Unionen"), er blevet fordoblet. Hvert år omlægges 500 000 hektar til økologisk landbrug. Hverken det indenlandske udbud eller de lovgivningsmæssige rammer er imidlertid fulgt med denne udvidelse af markedet. Produktionsreglerne tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til udviklingen i forbrugernes og borgernes interesser og forventninger, mærkningsreglerne er indviklede, der er påvist svagheder i kontrolsystemet og i handelsordningen. Lovgivningen er kompleks og indebærer betydelige administrative byrder, som afholder mindre landbrugere fra at tilslutte sig Unionens ordninger for økologiske produkter. Nogle af undtagelserne, som var nødvendige for udviklingen af sektoren, synes ikke længere at være berettigede.

Forslaget tager sigte på at forbedre lovgivningen om økologisk produktion med det formål:

(1) at fjerne hindringer for en bæredygtig udvikling af økologisk produktion i Unionen,

(2) at yde garanti for lige konkurrencevilkår for landbrugere og andre erhvervsdrivende og sikre, at det indre marked kan fungere mere effektivt

(3) at opretholde og øge forbrugernes tillid til økologiske produkter.

1.2.        Generel baggrund

Ved vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter[1] pegede Rådet på en række spørgsmål, som Kommission skulle forelægge en rapport om for Europa-Parlamentet og Rådet efter at have gennemgået de erfaringer, der er gjort med anvendelsen af forordning (EF) nr. 834/2007.

Rådet vedtog konklusioner om Kommissionens rapport[2] på sin samling vedrørende landbrug og fiskeri den 13.-14. maj 2013[3] og opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til at udvikle sektoren for økologisk produktion på et ambitiøst niveau gennem en revision af de nuværende retlige rammer for at forbedre deres anvendelighed og samtidig sikre en periode med stabilitet og sikkerhed, at nå frem til en yderligere præcisering og forenkling og at løse de i øjeblikket uafklarede spørgsmål, der skal udvikles yderligere.

Revisionen af lovgivningen om økologisk produktion indgår i Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering[4].

Revisionen er en lejlighed til at rette Kommissionens gennemførelsesbeføjelser i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 ind efter den sondring mellem Kommissionens delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, som blev indført ved artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

1.3.        Gældende bestemmelser på området

Den første EU-lovgivning om økologisk produktion blev vedtaget i 1991. Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 indeholdt en juridisk definition af økologisk produktion i form af produktionsregler og fastsatte krav vedrørende kontrol og mærkning samt regler for import af økologiske produkter. Det skabte et grundlag for beskyttelse af forbrugerne og de økologiske producenter mod urigtige og vildledende økologiske anprisninger

Denne lovgivning blev revideret med vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 i juni 2007, som navnlig:

– definerede økologisk produktion yderligere ved at redegøre for dens mål og principper

– forbedrede harmoniseringen af reglerne for økologisk produktion i Unionen ved at bringe nationale bestemmelser om animalske produkter til ophør

– indførte muligheden for undtagelser fra reglerne under medlemsstaternes ansvar, men med strenge begrænsninger og i et begrænset tidsrum

– knyttede kontrollen med økologisk produktion til det offentlige system for kontrol med fødevarer og foderstoffer, der er fastsat i forordning (EF) nr. 882/2004[5], og gjorde akkreditering af private kontrolorganer obligatorisk

– omstrukturerede importordningen således at, at udover anerkendelse af tredjelande med henblik på ligestilling anerkender Den Europæiske Union kontrolorganer, som udøver virksomhed i tredjelande med henblik på verifikation af ligestilling med eller opfyldelse af EU-krav. Det foregående system med tilladelser til den enkelte, som medlemsstaterne udstedte for hver enkelt parti, var fjernet fra grundforordningen og er nu ved at blive afviklet.

1.4.        Overensstemmelse med andre politikker

Dette initiativ forfølger målsætningerne i meddelelsen om smart regulering i Den Europæiske Union. Et af formålene med revisionen er at forenkle de lovgivningsmæssige byrder.

Det er på linje med den generelle ramme for Europa 2020-strategien, især hvad angår det prioriterede mål om bæredygtig vækst og fremme af en mere ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi.

Det er i overensstemmelse reformen af den fælles landbrugspolitik, som udgør de overordnede rammer for udviklingen af landbruget i EU for perioden 2014-2020.[6] Formålet med de nye bestemmelser er at opnå en bæredygtig konkurrenceevne, hvormed der kan opnås en økonomisk levedygtig sektor for fødevareproduktion samtidig med en bæredygtig forvaltning af Unionens naturgivne landbaserede ressourcer, hvor økologisk produktion er blevet identificeret som et centralt element.

Forslaget tager hensyn til den nye fælles fiskeripolitik, hvad angår akvakultur, som spiller en central rolle med hensyn til at sikre en bæredygtig, langsigtet fødevaresikkerhed, vækst og beskæftigelse samtidig mindske presset på vilde fiskebestande som følge af den voksende efterspørgsel efter akvatiske fødevarer.

Dette er også i overensstemmelse med Kommissionens forslag til en ny forordning fra Rådet og Europa-Parlamentet om offentlig kontrol[7], som har til formål at konsolidere den integrerede tilgang på alle områder med tilknytning til fødevarekæden ved at rationalisere og forenkle den generelle lovramme og samtidig forfølge målsætningen om bedre lovgivning. Navnlig er definitioner tilpasset og/eller præciseret, hvor det er påkrævet, og det foreslås, at de nødvendige særlige kontrolbestemmelser integreres i en retlig ramme for offentlig kontrol.

Endelig er ordningen for økologisk produktion en del af Unionens kvalitetsordninger for landbrugsprodukter sammen med geografiske betegnelser, garanterede traditionelle specialiteter og produkter fra Unionens fjernområder og bjergområder, som det understreges i Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter og anføres i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger[8].

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

2.1.        Høringer

Den nuværende situation blev analyseret indgående på grundlag af de oplysninger, der var indsamlet i forbindelse med en række høringer af berørte interessenter, hvortil Kommissionen havde indbudt mere end 70 eksperter og forskere til at mødes for mere indgående at drøfte de nuværende og fremtidige udfordringer for økologisektoren.

Kommissionen indledte en onlinehøring i begyndelsen af 2013. Der blev afgivet næsten 45 000 svar på spørgeskemaet, og herudover indkom næsten 1 400 åbne bidrag. Størstedelen af svarene (96 %) var fra borgere i Den Europæiske Union, og de resterende 4 % kom fra berørte interessenter.

Herudover blev de berørte interessenter i sektoren informeret og hørt om revisionen på flere møder i Den Rådgivende Gruppe for Økologisk Landbrug.

Medlemsstaterne blev som kompetente myndigheder med ansvaret for at gennemføre lovgivningen holdt underrettet og hørt om tekniske aspekter af revisionen.

2.2.        De vigtigste høringsresultater

Respondenterne i den offentlige høring er først og fremmest optaget af spørgsmål vedrørende miljø og kvalitet. De ser gerne, at der sker en opstramning af EU's økologiregler, og ønsker ensartede økologiregler for landbrugere og andre erhvervsdrivende i hele Unionen. Hovedparten går således ind for at bringe undtagelser fra reglerne til ophør. Der kom store forventninger til udtryk med hensyn til restkoncentrationer af produkter og stoffer, som ikke er tilladt i økologisk produktion. Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion blev anset for at være ligeværdig med nationale logoer som et middel til at genkende økologiske produkter. Størstedelen af borgerne og de berørte parter har tillid til ordningen for kontrol med økologisk produktion, men er af den opfattelse, at den kan forbedres, hovedsagelig ved at indføre elektronisk certificering. De går også ind for gruppecertificering for mindre landbrugere.

Der er i økologisektoren almindelig anerkendt, at der er behov for at forbedre økologilovgivningen. Der er også bred enighed om, at økologisk produktion nøje bør følge økologiens produktionsprincipper og målsætninger, og at undtagelser bør bringes til ophør.

2.3.        Konsekvensanalyse

I konsekvensanalysen blev tre forskellige løsningsmodeller sammenlignet:

– Forbedret opretholdelse af status quo, som baseres på forbedringer og bedre håndhævelse af den nuværende lovgivning

– Den markedsdrevne model, som sigter mod at skabe de betingelser, der skal til for at kunne reagere dynamisk på yderligere udviklinger på markedet med mere fleksible regler. Længerevarende særregler vil blive integreret i produktionsreglerne.

– Den princip-drevne model sigter mod, at økologisk produktion omlægges, så der på ny fokuseres på økologiens principper og det vil tydeligere afspejle sig i produktionsreglerne. Særregler vil være bragt til ophør.

De tre politiske løsningsmodeller er blevet vurderet ud fra deres potentiale til at opnå 2020-målene for den fælles landbrugspolitiks mål, de specifikke politiske målsætninger og de operationelle mål for revisionen og med hensyn til virkning og effektivitet. Den princip-drevne model giver de bedste resultater ifølge alle de evaluerede kriterier, efterfulgt af den markedsdrevne model og derefter den forbedrede status quo.

Den princip-drevne model forventes at give følgende resultater:

– Positive udsigter for markedet som følge af øget tillid fra forbrugernes side, som forventes at holde priserne på økologiske produkter oppe og tiltrække nye markedsdeltagere

– Fjernelsen af undtagelser fra reglerne bør bidrage til udviklingen af økologiske rå- og hjælpestoffer, især frø

– Mere præcise og forenklede produktionsregler vil gøre sektoren mere tiltrækkende

– Konkurrencen vil foregå på mere retfærdige vilkår som følge af yderligere harmonisering, forenklede og klarere regler og skiftet fra ækvivalens til overensstemmelse i forbindelse med anerkendelse af kontrolorganer i tredjelande

– Forbrugernes tillid vil blive større, når der er et forbedret kontrolsystem og harmoniserede produktionsregler, der tager hensyn til udviklingen i samfundsmæssige anliggender (miljøledelsessystem for forarbejdningsvirksomheder og handelsdrivende, dyrevelfærd)

– En risikobaseret tilgang forventes at føre til en forbedring af kontrollens virkningsfuldhed og effektivitet og bidrager sammen med en mere pålidelig importordning til forebyggelse af svig

– De positive miljøvirkninger som er forbundet med økologisk produktion, vil blive træde tydeligere frem, når undtagelsesbestemmelser bringes til ophør

– Dyrevelfærden vil blive forbedret, når undtagelser fjernes.

I konsekvensanalysen konkluderedes det, at den foretrukne model var den princip-drevne model sammen med indføjelse af de forbedringer, der blev foreslået i den forbedrede status quo-situation, med visse underordnede løsningsmodeller.

I hele processens forløb har der været lagt særlig vægt på forenkling. Den foretrukne model vil føre til:

– præcisering af bestemmelserne om anvendelsesområde, produktionsregler, mærkning og kontrol

– fjernelse af ineffektive bestemmelser

– begrænsninger for, i hvor stort omfang medlemsstaterne kan dispensere fra reglerne,

– forenkling af importordningen

– forenkling af kravene for små landbrugere, navnlig som følge af indførelsen af gruppecertificering.

Hvad angår de administrative omkostninger, vil det nuværende forslag indebære, at 37 ud af 135 nuværende oplysningsforpligtelser, som økologiske producenter og myndighederne er underlagt, vil blive fjernet.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

3.1.        Resumé af forslaget

De økologiske produktionsmåder skal fortsat overholde principper, som nøje afspejler forbrugernes forventninger.

De specifikke produktionsregler samles i et bilag til den foreslåede forordning for på den måde at løse spørgsmålet om læsbarhed.

Produktionsreglerne forbedres og ensrettes ved at fjerne undtagelser, undtagen i tilfælde, hvor midlertidige foranstaltninger er nødvendige for at videreføre eller genoptage en økologisk produktion i en katastrofesituation. Økologiske landbrug skal drives fuldt ud i overensstemmelse med de krav, der gælder for økologisk produktion, og godkendelse af omlægningsperioden med tilbagevirkende kraft er i princippet ikke længere mulig. De landbrugsingredienser, som anvendes i forarbejdede økologiske produkters sammensætning, skal udelukkende være økologiske. Med undtagelse af mikrovirksomheder er det for andre økologiske erhvervsdrivende end landbrugere eller erhvervsdrivende, som producerer tang eller akvakulturdyr, et krav, at de skal udvikle et system, som kan forbedre deres resultater på miljøområdet.

Kontrolsystemet forbedres ved at integrere alle bestemmelser om kontrol i én enkelt retsakt i henhold til Kommissionens forslag til en forordning om offentlig kontrol og andre offentlige aktiviteter på fødevare- og foderstofområdet. Det betyder, at erhvervsdrivende, ansvarlige myndigheder, kontrolmyndigheder og kontrolorganer ikke længere vil skulle tage udgangspunkt i to forskellige lovtekster, når det gælder bestemmelser om kontrol.

Kontrollerbarheden forbedres gennem præcisering, forenkling og harmonisering af produktionsregler og afskaffelse af en række mulige undtagelser fra disse regler.

Det er hensigten med forslaget at afskaffe muligheden for at fritage visse typer detailhandlere omhandlet i forordning (EF) nr. 834/2007, som har ført til forskellige fortolkninger og praksis på tværs af medlemsstaterne og gjort forvaltning, tilsyn og kontrol vanskeligere.

Den risikobaserede tilgang til offentlig kontrol styrkes yderligere ved at fjerne kravet om, at alle erhvervsdrivende mindst én gang om året skal underkastes kontrol af, om de overholder deres forpligtelser i henhold til forordning (EF) nr. 834/2007. Dette vil gøre det muligt at tilpasse kontrolhyppigheden ved hjælp af delegerede retsakter, der skal vedtages i henhold til forordning (EU) nr. XX/XXX (forordningen om offentlig kontrol), så erhvervsdrivende med en lav risikoprofil kan være underlagt fysisk kontrol under én gang årligt og/eller være underlagt reducerede årlige fysiske inspektioner, mens der mod erhvervsdrivende, der udgør en højere risiko, vil blive sat ind med øget kontrol. Det vil føre til en mere rimelig afvejning af omfanget af kontrol af erhvervsdrivende, så erhvervsdrivende, der kan dokumentere, at de overholder reglerne, pålægges en mindre byrde, og at anvendelsen af ressourcerne fra de kompetente myndigheders, kontrolmyndigheders og -organers side bliver mere effektiv og virkningsfuld.

Der indføres særlige bestemmelser for at øge gennemsigtigheden med hensyn til gebyrer, der kan opkræves for kontrollen, og bestemmelserne om offentliggørelse af erhvervsdrivende sammen med oplysninger om deres certificeringsstatus udvides.

Et system for gruppecertificering indføres for mindre landbrugere i Unionen for at mindske inspektions- og certificeringsomkostninger og den dermed forbundne administrative byrde, styrke lokale netværk og dermed bidrage til at skabe bedre afsætningsmuligheder og sikre lige konkurrencevilkår med erhvervsdrivende i tredjelande.

Særlige bestemmelser indføres for at sikre øget sporbarhed og forebygge svig: erhvervsdrivende kan ikke kontrolleres af forskellige kontrolmyndigheder eller kontrolorganer ved samme produktgrupper på forskellige trin i den økologiske kæde.

Der indføres også særlige bestemmelser for at harmonisere foranstaltninger, der skal træffes, når ikke-tilladte produkter eller stoffer opdages. Der kan i den forbindelse være tilfælde, hvor landbrugere hindres i at markedsføre deres produkter som økologiske på grund af utilsigtet tilstedeværelse af ikke-tilladte produkter eller stoffer. Medlemsstater kan gives bemyndigelse fra Kommissionen til at yde nationale betalinger som kompensation for de tab, der påføres i sådanne tilfælde. Herudover kan medlemsstaterne anvende den fælles landbrugspolitiks ordninger til at hel eller delvis dækning af sådanne tab.

Endelige fastsætter forslaget de tiltag, der skal iværksættes i hele Unionen på samme brede kategorier af manglende overholdelse af reglerne for således at sikre lige vilkår i behandlingen af erhvervsdrivende, et effektivt fungerende indre marked og opretholdelse af forbrugernes tillid uden at foregribe fastlæggelsen af sanktioner, som hører under medlemsstaternes kompetenceområde.

Handelsordningen tilpasses for at sikre lige vilkår for økologiske erhvervsdrivende i Den Europæiske Union og i tredjelande og for at sikre, at forbrugernes tillid opretholdes. Muligheden for ligestillingsaftaler med tredjelande eksisterer fortsat, men ordningen for ensidig ækvivalens afvikles. Det foreslås, at godkendelsen af kontrolorganer gradvist overgår til at være en overensstemmelsesordning.

3.2.        Retsgrundlag

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 42, første afsnit, og artikel 43, stk. 2.

3.3.        Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget ændrer en eksisterende kvalitetsordning inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Produktion og handel med landbrugsprodukter og fødevarer på Den Europæiske Unions marked og sikring af at det indre marked for økologiske produkter fungerer efter hensigten, er anliggender, der henhører under Unionens og medlemsstaternes delte kompetence.

Et led i den overordnede fælles landbrugspolitik er at sikre en gnidningsløs udvikling af det indre marked, og med henblik herpå er en EU-dækkende ordning for økologi mere effektiv end 28 forskellige ordninger. Med en sådan ordning er det muligt at opnå en mere effektiv og konsekvent handelspolitik over for globale handelspartnere, navnlig ved at Unionens forhandlingsstyrke øges.

Forslaget medfører yderligere harmonisering inden for følgende områder:

–          Det spillerum, som medlemsstaterne i øjeblikket har for at indrømme undtagelser fra reglerne og som fører til illoyal konkurrence mellem de erhvervsdrivende, fare for at forbrugernes tillid svækkes, en kompleks lovgivning og handelsspørgsmål (vanskeligheder med håndhævelse af reglernes overholdelse) mindskes.

–          Det forhold, at der sættes forskelligt ind mod samme manglende overholdelse af EU's økologilovgivning i medlemsstaterne, er et problem, som fører til illoyal konkurrence og et ikke effektivt fungerende indre marked.

3.4.        Reguleringsmiddel

Som reguleringsmiddel foreslås en forordning, eftersom de eksisterende bestemmelser har vist sig at være i stand til at skabe passende rammer for medlemsstaterne. Der er ikke andre typer foranstaltninger, som vil være passende. Et direktiv vil give mere fleksible regler, der kan føre til illoyal konkurrence mellem de erhvervsdrivende og medføre forvirring og vildledning af forbrugerne. En forordning giver en ensartet fremgangsmåde, som medlemsstaterne skal følge, og mindsker den administrative byrde, eftersom de erhvervsdrivende er underlagt et fælles regelsæt. Udover at der er tale om en international kontekst, anses ikke-bindende lovgivningsinstrumenter i form af retningslinjer for at være utilstrækkelige til at håndtere forskelle i fortolkningen og gennemførelsen af reglerne.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

I forslaget fastsættes et budget for teknisk bistand. Nærmere oplysninger om de budgetmæssige virkninger findes i finansieringsoversigten til forslaget.

5.           FAKULTATIVE ELEMENTER: FORENKLING

Forslaget indeholder bestemmelser om forenklinger og præciseringer og udfylder en række mangler i lovgivningen. Det omfatter fjernelse af 37 ud af de 135 bestående forpligtelser i lovgivningen om økologisk jordbrug. Forslaget indebærer en betydelig reduktion af den administrative byrde. Delegerede retsakter, der følger af forslaget, vil blive udarbejdet efter samme principper.

Hvad angår produktionsregler, vil der med forslaget være en stor forenkling af situationen for erhvervsdrivende og nationale forvaltninger, eftersom medlemsstaternes spillerum til at indrømme undtagelser vil blive begrænset. Flere ineffektive bestemmelser er fjernet, navnlig gennem øget anvendelse af den risikobaserede tilgang til kontrol. Med hensyn til import vil overensstemmelsesordningen for kontrolorganer blive lettere at administrere for producenter, kontrolorganer og Kommissionen.

En betydelig forenkling for mindre landbrugere opnås ved at indføre gruppecertificering, som betyder mere passende inspektions- og registreringskrav.

Hensigten med forslaget er at gøre lovgivningen mere brugervenlig. Det afspejles navnlig i, at de generelle produktionsregler fortsat findes i forordningen, mens de specifikke regler for økologisk produktion samles i et bilag til forordningen.

6.           TILPASNING

I 2010 vedtog Kommissionen KOM (2010)759 om tilpasning af Rådets forordning (EU) nr. 834/2007 til Lissabontraktaten. En tilbundsgående diskussion i trepartsmøder i 2011 og 2012 førte i praksis til, at tilpasningen af forslaget gik i stå. Det nuværende forslag indeholder de nødvendige bestemmelser i forslaget om tilpasning, herunder de retlige bestemmelsers struktur i basisretsakter, delgerede retsakter og gennemførelsesretsakter. KOM (2010) 759 trækkes tilbage, eftersom dets bestemmelser er forældede.

2014/0100 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] og om ophævelse af forordning (EF) nr. 834/2007

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, første afsnit, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[9],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[10],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Økologisk produktion er et overordnet system for jordbrugsdrift og fødevareproduktion, der kombinerer bedste praksis på miljø- og klimaområdet, høj grad af biodiversitet, bevarelse af naturressourcer, anvendelse af høje dyrevelfærdsnormer og produktionsnormer, som er på linje med stadig flere forbrugeres efterspørgsel efter produkter, der fremstilles ved anvendelse af naturlige stoffer og processer. Den økologiske produktion spiller således en dobbelt rolle i samfundet: på den ene side forsynes et specifikt marked, der efterkommer forbrugernes efterspørgsel med økologiske produkter, og på den anden side leveres offentligt tilgængelige goder, der bidrager til beskyttelsen af miljøet og dyrs velfærd og landdistrikters udvikling.

(2)       Overholdelsen af strenge sundhed-, miljøbeskyttelses- og dyrevelfærdsnormer i produktionen af økologiske produkter er af afgørende betydning for, at produkterne kan bevare en høj kvalitet. Som det understreges i Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter[11], er den økologiske produktion en del af Unionens kvalitetsordninger for landbrugsprodukter sammen med geografiske betegnelser, garanterede traditionelle specialiteter og produkter fra Unionens fjernområder, som det er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012[12] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013[13]. Den økologiske produktion forfølger således de samme mål inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik som alle Unionens øvrige kvalitetsordninger for landbrugsprodukter.

(3)       Målene for den økologiske produktion er indbygget i målene for den fælles landbrugspolitik ved at sikre, at landbrugerne gives en rimelig økonomisk modydelse for at overholde de regler, der gælder for økologisk produktion. Hertil kommer, at forbrugernes stigende efterspørgsel efter økologiske produkter skaber de rette vilkår for videreudvikling og udvidelse af markedet for disse produkter og sikrer dermed en højere indkomst for de landbrugere, der er aktive inden for økologisk produktion.

(4)       Økologisk produktion er endvidere et system, der bidrager til integrering af miljøbeskyttelseskrav i den fælles landbrugspolitik og fremme af en bæredygtig landbrugsproduktion. Det er grunden til, at der er indført foranstaltninger i form af økonomisk støtte til økologisk produktion inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, senest i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013[14], og disse foranstaltninger er især styrket i den nylige reform af de retlige rammer for landdistriktsudviklingspolitikken, som er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013[15].

(5)       Økologisk produktion bidrager også til opfyldelsen af Unionens politik på miljøområdet, navnlig målsætningerne i EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020[16], meddelelsen om grøn infrastruktur[17], temastrategien for jordbundsbeskyttelse [18] og miljølovgivning såsom fuglebeskyttelses-[19] og habitat[20]direktiverne, nitratdirektivet[21], vandrammedirektivet[22], direktivet om nationale emissionslofter[23] og direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider[24].

(6)       I lyset af målene for Unionens politik for økologisk produktion bør de retlige rammer for gennemførelsen af denne politik have som mål at sikre fair konkurrence og et velfungerende indre marked for økologiske produkter, samtidig med at man bevarer og lever op til forbrugernes tillid til produkter, der er mærket som økologiske. Endvidere bør de retlige rammer sigte mod at skabe de rette vilkår for at politikken kan udvikle sig i takt med produktions- og markedsudviklingen.

(7)       I de politiske indsatsområder i Europa 2020-strategien i Kommissionens meddelelse "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst"[25], indgår målet om at opnå en konkurrencedygtig økonomi baseret på viden og innovation, fremme af en økonomi med høj beskæftigelse, der sikrer og social og territorial samhørighed, og støtte overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi. Politikken for økologisk produktion bør derfor give de erhvervsdrivende de rette værktøjer til bedre at sikre identifikation af og fremme deres produkter, samtidig med at de sikres beskyttelse mod illoyal konkurrence.

(8)       I lyset af den dynamiske udvikling i den økologiske sektor blev der i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007[26] påpeget et behov for en fremtidig revision af EU-reglerne om økologisk produktion under hensyntagen til de erfaringer, der er gjort med anvendelsen af disse bestemmelser. Resultaterne af denne revision, som Kommissionen gennemførte, viser, at Unionens retlige rammer for økologisk produktion bør forbedres ved at der fastsættes regler, som svarer til forbrugernes høje forventninger, og som garanterer, at reglerne er tilstrækkelig klart formulerede for dem, som de er retter sig til. Forordning (EF) nr. 834/2007 bør derfor ophæves og erstattes af en ny forordning.

(9)       De erfaringer, som hidtil er gjort med anvendelsen af forordning (EF) nr. 834/2007 viser, at der er behov for en præcisering af, hvilke produkter denne forordning omfatter. Den bør først og fremmest omfatte de landbrugsprodukter, herunder akvakulturprodukter, der er opført i bilag I til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter "traktaten"). Derudover bør den omfatte forarbejdede landbrugsprodukter til konsum eller foder, fordi markedsføring af disse produkter som økologiske er en vigtig afsætningsmulighed for landbrugsprodukter og sikrer, at forbrugerne er vidende om, at de landbrugsprodukter, der indgår i de forarbejdede produkter, er økologisk producerede. Denne forordning bør ligeledes omfatte visse andre produkter, som på samme måde er koblet til landbrugsprodukter som forarbejdede landbrugsprodukter, fordi disse andre produkter enten udgør en vigtig afsætningsmulighed for landbrugsprodukter eller er en integreret del af produktionsprocessen. Endelig bør havsalt være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, eftersom salt fremstilles efter naturlige produktionsmåder og produktionen heraf bidrager til landdistrikters udvikling og er således i overensstemmelse med målene med denne forordning. Af klarhedshensyn bør disse andre produkter, som ikke er opført i bilag I til traktaten, opføres i et bilag til denne forordning.

(10)     For at supplere eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer, herunder på ekspertniveau, i forbindelse med sit forberedende arbejde. Kommissionen bør ved forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(11)     For at tage hensyn til nye produktionsmetoder eller materialer eller internationale forpligtelser bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med hensyn til ændringer af listen over andre produkter, som er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Kun produkter, som er tæt koblede til landbrugsprodukter, bør være berettiget til at blive opført på listen.

(12)     Eftersom storkøkkendrift af natur er lokalt forankret, anses foranstaltninger truffet af medlemsstaterne og private ordninger på dette område for at være tilstrækkelige til at sikre et velfungerende indre marked. Derfor bør denne forordning ikke omfatte fødevarer, som er tilberedt i storkøkkener. Produkter, der stammer fra jagt og fiskeri af vildtlevende arter, bør heller ikke være omfattet af denne forordning, da produktionsprocessen ikke kan kontrolleres fuldt ud.

(13)     Forskningsprojekter har påvist, at forbrugernes tillid er af afgørende betydning for markedet for økologiske fødevarer. Normer, som ikke er pålidelige, kan på lang sigt svække offentlighedens tillid og føre til markedssvigt. Derfor bør bæredygtig udvikling af økologisk produktion i Unionen være baseret på velfunderede produktionsregler, som er harmoniserede på EU-plan. Herudover bør disse produktionsregler opfylde de erhvervsdrivendes og forbrugernes forventninger hvad angår overholdelsen af de principper og regler, der fastlægges i nærværende forordning.

(14)     Denne forordning bør anvendes uden at det medfører tilsidesættelse af beslægtet lovgivning, f.eks. inden for fødevaresikkerhed i fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed, planteformeringsmateriale, mærkning og miljø. Hvad angår konkret godkendelse af produkter og stoffer, som må anvendes til produktion af økologiske produkter, er det vigtigt at fremhæve, at sådanne produkter og stoffer først skal godkendes på EU-plan. Denne forordning bør derfor finde anvendelse uden at det påvirker anvendelsen af andre særlige EU-bestemmelser om godkendelse og markedsføring af sådanne produkter og stoffer.

(15)     De generelle produktionsregler i nærværende forordning bør principielt omfatte et forbud mod anvendelse af ioniserende stråling og genetisk modificerede organismer (GMO'er) og produkter, der er fremstillet af eller ved hjælp af GMO'er. Eftersom forbrugerne i stigende grad er bekymret over de miljømæssige virkninger af fødevareforarbejdning og transport, bør andre økologiske erhvervsdrivende end landbrugere og erhvervsdrivende, der producerer tang eller akvakulturdyr, forpligtes til at forvalte deres resultater på miljøområdet i overensstemmelse med et harmoniseret system. For at minimere regelbyrden for mikrovirksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF[27], der beskæftiger sig med økologisk produktion, bør de være undtaget fra dette krav. For at sikre at de generelle produktionsregler anvendes korrekt, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med hensyn til fastlæggelsen af de kriterier, som miljøforvaltningssystemet skal opfylde.

(16)     Risikoen for at reglerne for økologisk produktion ikke overholdes, anses for at være større på landbrugsbedrifter, som omfatter enheder, der ikke drives efter økologiske produktionsregler. Derfor skal alle landbrugsbedrifter, som ønsker at bliver økologiske, efter en passende omlægningsperiode drives fuldt ud i overensstemmelse med de krav, der gælder for økologisk produktion. For økologiske landbrugsbedrifter bør gælde samme omlægningsperiode i alle medlemsstater, uanset om de tidligere har deltaget i ordninger for miljøvenlige foranstaltninger, der støttes med EU-midler. Der er imidlertid ikke krav om en omlægningsperiode for braklagte arealer. For at sikre kvalitet, sporbarhed, overholdelse af bestemmelserne i denne forordning og tilpasning til den tekniske udvikling bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på fastlæggelse af regler, der supplerer de generelle omlægningsregler, eller regler, der supplerer eller ændrer de særlige omlægningsregler.

(17)     Der bør fastlægges særlige produktionsregler for planteproduktion, husdyr- og akvakulturproduktion, herunder regler for indsamling af vilde planter og tang, for produktion af forarbejdede fødevarer og foderstoffer og af vin og gær for at sikre harmonisering og overholdelse af økologisk produktions principper og målsætninger.

(18)     Eftersom økologisk planteproduktion er baseret på, at planterne hovedsagelig optager deres næring via jordbundens økosystem, bør hydrokultur derfor ikke tillades. Økologisk planteproduktion bør også omfatte anvendelse af produktionsmetoder, der forhindrer eller minimerer forurening af miljøet.

(19)     Med hensyn til jordbehandling og gødskning bør der fastsættes betingelser for anvendelse af dyrkningsmetoder, der må anvendes i økologisk planteproduktion, og for anvendelse af gødningsstoffer og jordforbedringsmidler.

(20)     Anvendelsen af pesticider bør indskrænkes væsentligt. Der bør fortrinsvis anvendes foranstaltninger, der forhindrer skader forårsaget af skadegørere og ukrudt ved hjælp af teknikker, der ikke indebærer brug af plantebeskyttelsesmidler. Forekomsten af skadegørere og ukrudt bør overvåges for at kunne afgøre, om et eventuelt indgreb er økonomisk og økologisk set forsvarligt. Anvendelsen af visse plantebeskyttelsesprodukter bør være tilladt, hvis sådanne teknikker ikke giver passende beskyttelse og kun, hvis disse plantebeskyttelsesprodukter er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009[28], har gennemgået en vurdering, som viser, at de er forenelige med målsætningerne og principperne for økologisk produktion, der er fastsat restriktive anvendelsesbetingelser, og plantebeskyttelsesprodukterne er godkendt i henhold til denne forordning.

(21)     For at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af bestemmelserne i denne forordning og tilpasning til den tekniske udvikling bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på fastlæggelse af regler, der ændrer eller supplerer særlige regler for planteproduktion med hensyn til dyrkningsmetoder, jordforvaltning og gødskning, plantesundhed og bekæmpelse af skadegørere og ukrudt, forvaltning af svampeproduktion og andre særlige planter og systemer for planteproduktion, oprindelsessted for produktionen af planteformeringsmateriale og indsamling af vilde planter.

(22)     Eftersom husdyrproduktion naturligt indebærer forvaltning af landbrugsjord, hvis husdyrgødningen anvendes som næringsstof i afgrødeproduktion, bør jordløs husdyrproduktion ikke være tilladt. Ved valget af racer bør der tages hensyn til dyrenes evne til at tilpasse sig stedets betingelser, deres levedygtighed og modstandsdygtighed over for sygdomme, ligesom der bør tilskyndes til stor biologisk mangfoldighed.

(23)     I økologisk husdyrproduktion og akvakulturproduktion bør staldforhold og forhold i akvakulturanlæg, herunder, hvor det er relevant, det akvatiske miljø, opfylde dyrenes adfærdsmæssige behov. For visse dyr, herunder bier, bør der fastsættes særlige regler for dyrehold og opdrætsmetoder. Disse betingelser og metoder bør sikre et højt dyrevelfærdsniveau, som i visse henseender bør være strengere end de EU- dyrevelfærdsstandarder, som gælder for husdyrproduktion generelt. I de fleste tilfælde bør husdyrene have permanent adgang til udendørs græsningsarealer, og disse udendørs arealer bør i princippet indgå i en hensigtsmæssig omdriftsplan.

(24)     For at undgå næringsstofforurening af naturressourcer som f.eks. jord og vand bør der fastsættes en øvre grænse for, hvor meget gødning, der må anvendes pr. hektar, og for antallet af husdyr pr. hektar. Denne grænse bør fastsættes i forhold til gødningens kvælstofindhold.

(25)     Lemlæstelser, der fører til stress, skade, sygdom eller lidelse for dyrene, bør forbydes.

(26)     Dyrene bør fodres med foder, der er fremstillet i overensstemmelse med reglerne for økologisk produktion, og som fortrinsvis kommer fra egen bedrift, idet der tages hensyn til dyrenes fysiologiske behov. For at opfylde dyrenes grundlæggende næringsbehov kan det endvidere være nødvendigt at tilsætte visse mineraler, sporstoffer og vitaminer på nøje fastlagte betingelser.

(27)     Varetagelsen af dyrenes sundhed bør først og fremmest være baseret på sygdomsforebyggelse. Derudover bør der anvendes særlige foranstaltninger til rengøring og desinficering. Forebyggende anvendelse af kemisk fremstillede allopatiske veterinærlægemidler bør ikke være tilladt i økologisk produktion, undtagen i tilfælde af sygdom eller skader, der kræver øjeblikkelig behandling af dyret, og bør begrænses til, hvad der er absolut nødvendigt for at genoprette dyrets velbefindende. I disse tilfælde bør det for at sikre den økologiske produktions integritet for forbrugerne være muligt at træffe restriktive foranstaltninger, såsom fordobling af den officielle tilbageholdelsesperiode, efter anvendelse af disse veterinærlægemidler som fastsat i den relevante EU-lovgivning. Hvad angår biavl, bør der fastsættes særlige regler for sygdomsforebyggelse og dyrlægebehandling.

(28)     For at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af bestemmelserne i denne forordning og tilpasning til den tekniske udvikling bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på fastlæggelse af regler, der ændrer eller supplerer de særlige regler for husdyrproduktion, hvad angår dyrenes oprindelse, staldforhold, herunder mindste indendørs og udendørs areal og det maksimale antal dyr pr. hektar, opdrætsmetoder, avl, foder og fodring, sygdomsforebyggelse og dyrlægebehandling.

(29)     Denne forordning afspejler den fælles fiskeripolitiks målsætninger med hensyn til akvakultur, som spiller en central rolle, når det gælder om at sikre en bæredygtig, langsigtet fødevaresikkerhed og vækst og beskæftigelse, samtidig med at presset på vilde fiskebestande som følge af den voksende efterspørgsel efter akvatiske fødevarer, mindskes. Kommissionens meddelelse fra 2013 til Rådet og Europa-Parlamentet om strategiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU[29] sætter fokus på de største udfordringer, som EU's akvakultursektor står overfor og dens vækstpotentiale. I meddelelsen anføres det, at økologisk akvakultur er særlig lovende sektor, ligesom de konkurrencemæssige fordele ved økologisk certificering fremhæves.

(30)     Økologisk akvakultur er et relativt nyt område inden for økologisk produktion sammenlignet med økologisk jordbrug, hvor der er allerede er gjort mange erfaringer på de enkelte bedrifter. I lyset af at forbrugerne viser stor interesse for økologiske akvakulturprodukter, vil mange akvakulturbrug sandsynligvis omlægge til økologisk produktion. Det fører til større erfaringer, faglig viden og udvikling og hermed forbedringer på akvakulturområdet, hvilket bør afspejles i produktionsreglerne.

(31)     For at sikre en fælles opfattelse af, undgå uklarheder om og garantere ensartet anvendelse af reglerne for økologisk produktion af akvakulturdyr og tang, bør der fastsættes visse definitioner vedrørende akvakultur, som supplerer produktionsreglerne.

(32)     For at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af bestemmelserne i denne forordning og tilpasning til den tekniske udvikling bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på fastlæggelse af regler, der ændrer eller supplerer de særlige produktionsregler for tang, hvad angår det akvatiske miljøs egnethed og planer for bæredygtig forvaltning, høstning af vildtvoksende tang, dyrkning af tang og antifoulingforanstaltninger og rengøring af produktionsudstyr og -anlæg, og med henblik på fastlæggelse af regler, der supplerer de særlige produktionsregler for akvakulturdyr, det akvatiske miljøs egnethed og planer for bæredygtig forvaltning, akvakulturdyrs oprindelse, opdræt af akvakulturdyr, herunder akvatiske indeslutningssystemer, produktionssystemer og maksimal opdrætstæthed, avl, håndtering af akvakulturdyr, foder og fodring samt sygdomsforebyggelse og dyrlægebehandling.

(33)     Erhvervsdrivende, der producerer økologiske fødevarer eller foderstoffer, bør forpligtes til at følge passende procedurer, som er baseret på en systematisk identifikation af kritiske forarbejdningstrin, for at sikre, at de forarbejdede produkter er i overensstemmelse med reglerne for økologisk produktion. Forarbejdede økologiske produkter bør fremstilles efter produktionsmetoder, der garanterer, at produktets økologiske integritet og afgørende egenskaber bevares gennem alle faser af den økologiske produktion.

(34)     Der bør fastsættes bestemmelser om forarbejdede økologiske fødevarers sammensætning. Sådanne fødevarer bør fortrinsvis fremstilles af landbrugsingredienser, som er økologiske, og der bør kun være begrænset mulighed for at anvende visse ikke-økologiske landbrugsingredienser, som angives nærmere i denne forordning. Desuden bør kun visse stoffer, som er godkendt i henhold til denne forordning, være tilladt at anvende i fremstillingen af forarbejdede økologiske fødevarer.

(35)     Forarbejdede fødevarer bør kun mærkes som økologiske, hvis alle eller næsten alle landbrugsingredienserne er økologiske. Der bør imidlertid fastsættes særlige bestemmelser om mærkning af forarbejdede fødevarer, der omfatter landbrugsingredienser, der ikke kan opnås ad økologisk vej, hvilket er tilfældet med jagt- og fiskeriprodukter. Med henblik på forbrugeroplysning, markedsgennemsigtighed og for at tilskynde til anvendelse af økologiske ingredienser bør der endvidere gives mulighed for på særlige betingelser at henvise til økologisk produktion på ingredienslisten.

(36)     Der bør fastsættes bestemmelser om sammensætningen af forarbejdede økologiske foderstoffer og om anvendelsen af visse stoffer og teknikker i fremstillingen af et sådant foderstof.

(37)     For at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af bestemmelserne i denne forordning og tilpasning til den tekniske udvikling bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på fastlæggelse af regler, der ændrer eller supplerer særlige produktionsregler for forarbejdede fødevarer og foderstoffer med hensyn til de procedurer, som skal følges, forebyggende foranstaltninger, der skal træffes, forarbejdede fødevarers og foderstoffers sammensætning, rengøringsforanstaltninger, markedsføring af forarbejdede fødevarer, herunder deres mærkning og identifikation, adskillelse af økologiske produkter, landbrugsingredienser og fodermidler fra ikke-økologiske produkter, landbrugsingredienser og fodermidler, listen over ikke-landbrugsingredienser, som undtagelsesvis kan anvendes til fremstilling af forarbejdede økologiske produkter, beregningen af andelen for landbrugsingredienser samt de teknikker, der anvendes inden for fødevare- og foderstofforarbejdning.

(38)     Til fremstillingen af økologisk vin bør udelukkende anvendes økologiske råvarer, og det bør kun være tilladt at tilsætte visse stoffer, som er godkendt i henhold til denne forordning. Visse ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder bør ikke være tilladt i fremstillingen af økologisk vin. Andre fremgangsmåder og behandlingsmetoder bør kunne tillades på nøje fastlagte betingelser.

(39)     For at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af bestemmelserne i denne forordning og tilpasning til den tekniske udvikling bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på fastlæggelse af regler, der ændrer eller supplerer de særlige regler for vinproduktion, hvad angår ønologiske fremgangsmåder og restriktioner.

(40)     Gær var oprindelig ikke en landbrugsingrediens i henhold til forordning (EF) nr. 834/2007 og kunne derfor ikke medregnes i økologiske produkters landbrugsingredienssammensætning. Med Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008[30] blev det imidlertid gjort obligatorisk at medregne gær og gærprodukter som ingredienser af landbrugsoprindelse i økologisk produktion fra den 31. december 2013, hvilket gav industrien tilstrækkelig tid til at tilpasse sig denne bestemmelse. I overensstemmelser hermed kan kun anvendes økologisk fremstillede substrater til produktion af økologisk gær, og kun visse stoffer bør tillades i produktionen, tilberedningen og formuleringen. Herudover må økologisk gær ikke være til stede i økologiske fødevarer eller foderstoffer sammen med ikke-økologisk gær.

(41)     For at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af bestemmelserne i denne forordning og tilpasning til den tekniske udvikling bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på fastlæggelse af regler, der ændrer eller supplerer de særlige produktionsregler for økologisk gær med hensyn til forarbejdning og de substrater, der anvendes til fremstillingen.

(42)     For at tage højde for eventuelle fremtidige behov for særlige produktionsregler for produkter, hvor fremstillingen heraf ikke hører ind under nogen af de kategorier af særlige produktionsregler, der er fastsat i denne forordning, og for at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af bestemmelserne i denne forordning og efterfølgende tilpasning til den tekniske udvikling, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på fastlæggelse af særlige produktionsregler for disse produkter, herunder ændringer eller supplerende regler.

(43)     I forordning (EF) nr. 834/2007 angives forskellige undtagelser fra reglerne for økologisk produktion. Erfaringerne fra anvendelsen af disse bestemmelser har vist, at disse undtagelser har en negativ indvirkning på økologisk produktion. Det har navnlig kunnet konstateres, at selve den omstændighed, at disse undtagelser findes, hæmmer produktionen af rå- og hjælpestoffer i økologisk form, og at det høje dyrevelfærdsniveau, som forbindes med økologisk produktion, ikke sikres. Desuden fører forvaltning og kontrol af undtagelser betydelige administrative byrder for både de nationale forvaltninger og de erhvervsdrivende. Endelig har undtagelserne bidraget til konkurrenceforvridning og har udgjort en fare for, at forbrugernes tillid undermineres. Muligheden for undtagelser fra reglerne for økologisk produktion bør derfor indskrænkes yderligere og bør begrænses til krisesituationer.

(44)     For at gøre det muligt at økologisk produktion kan videreføres eller genoptages i en katastrofesituation, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på fastlæggelse af de kriterier, der skal ligge til grund for at afgøre, om der er tale om en katastrofesituation, og med henblik på fastlæggelse af særlige regler for disse situationer og for de nødvendige overvågnings- og rapporteringsbestemmelser

(45)     Økologiske produkter og ikke-økologiske produkter må under visse omstændigheder indsamles og transporteres samtidig. For at sikre at økologiske produkter holdes tilbørligt adskilt fra ikke-økologiske produkter i forbindelse med håndtering og at sammenblanding undgås, bør der fastsættes særlige bestemmelser.

(46)     For at sikre integriteten i den økologiske produktion og tilpasning til den tekniske udvikling bør Kommissionens tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på fastlæggelse af regler, der ændrer eller supplerer de særlige regler om indsamling, emballering, transport og opbevaring af økologiske produkter.

(47)     Anvendelsen af visse produkter og stoffer i økologisk produktion såsom plantebeskyttelsesmidler, gødningsstoffer, jordforbedringsmidler, næringsstoffer, dyrefoderbestanddele, foder- eller fødevaretilsætningsstoffer, tekniske hjælpestoffer og midler til rengøring og desinficering i økologisk produktion bør begrænses til et minimum og være underlagt de særlige betingelser, der er fastsat i denne forordning. Samme fremgangsmåde bør lægges til grund for anvendelsen af produkter og stoffer som fødevaretilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer i fremstillingen af forarbejdede økologiske fødevarer. Derfor bør der fastlægges bestemmelser, som definerer, på hvilken måde disse produkter og stoffer må anvendes i økologisk produktion generelt og i produktionen af forarbejdede økologiske fødevarer i særdeleshed, i henhold til de principper, der er fastlagt i denne forordning, og efter visse kriterier.

(48)     For at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af bestemmelserne i denne forordning hvad angår økologisk produktion i almindelighed og fremstilling af forarbejdede økologiske fødevarer i særdeleshed og tilpasning til den tekniske udvikling bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på fastsættelse af bestemmelser om yderligere kriterier for godkendelse eller inddragelse af godkendelse af produkter eller stoffer til brug i økologisk produktion i almindelighed og i fremstilling af forarbejdede økologiske fødevarer i særdeleshed samt andre krav til anvendelsen af disse godkendte produkter og stoffer.

(49)     Eftersom der ikke findes specifikke EU-bestemmelser om, hvilke foranstaltninger, der skal træffes, når der forekommer ikke-tilladte stoffer eller produkter i økologiske produkter, er der blevet udviklet og gennemført forskellige tilgange i Unionen. Denne situation skaber usikkerhed blandt erhvervsdrivende, kontrolmyndigheder og kontrolorganer. Det kan også medføre, at de erhvervsdrivende i Unionen behandles forskelligt, og påvirke forbrugernes tillid til de økologiske produkter. Derfor bør der fastlægges klare og ensartede bestemmelser, som forbyder markedsføring af produkter som økologiske, hvis indholdet af ikke-tilladte produkter eller stoffer i produkterne overstiger tilladte niveauer. Disse niveauer bør fastsættes under hensyntagen til navnlig Kommissionens direktiv 2006/125/EF[31] om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn.  

(50)     For at sikre formålstjenlighed, effektivitet og gennemsigtighed hvad angår ordningen for økologisk produktion og mærkning bør Kommissionens tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på særlige kriterier og betingelser for fastsættelse og anvendelse af de mængder, hvori ikke-tilladte produkter og stoffer må forekomme udover hvilke produkter, der ikke må markedsføres som økologiske, og hvad angår fastsættelsen af disse niveauer og tilpasning heraf i lyset af den tekniske udvikling.

(51)     Økologisk produktion er baseret på det generelle princip om, at anvendelsen af eksterne input skal begrænses. Landbrugerne skal træffe foranstaltninger til at forhindre risikoen for, at der sker forurening med ikke-tilladte produkter eller stoffer. Der kan til trods for sådanne foranstaltninger være tilfælde, hvor landbrugere forhindres i at markedsføre deres landbrugsprodukter som økologiske på grund af utilsigtet tilstedeværelse af ikke-tilladte produkter eller stoffer. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der fastsættes mulighed for, at medlemsstaterne, i overensstemmelse med artikel 42 i traktaten, kan få Kommissionens tilladelse til at ydre nationale betalinger som kompensation for tab, der påføres i sådanne tilfælde. Medlemsstaterne kan også anvende den fælles landbrugspolitiks instrumenter for helt eller delvist at dække sådanne tab.

(52)     Mærkningen af landbrugsprodukter og fødevarer bør være underlagt de generelle bestemmelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011[32], navnlig de bestemmelser, som har til formål at forhindre mærkning, der kan vildlede eller forvirre forbrugerne. I denne forordning bør der endvidere fastsættes særlige bestemmelser om mærkning af økologiske produkter. De skal beskytte både de erhvervsdrivendes interesse i at deres produkter identificeres korrekt på markedet og i at kunne fungere på fair konkurrencebetingelser og forbrugernes interesser i at have mulighed for at træffe kvalificerede valg.

(53)     I overensstemmelse med dette bør de betegnelser, der anvendes til mærkning af økologiske produkter, beskyttes, så de ikke kan anvendes i mærkningen af ikke-økologiske produkter nogen steder i Unionen uanset sprog. Beskyttelsen bør også omfatte almindelige afledninger og diminutivformer af disse betegnelser, uanset om de anvendes hver for sig eller i kombination.

(54)     For at skabe klarhed for forbrugerne overalt på EU-markedet bør det være obligatorisk at anvende Unionens økologilogo for alle økologiske færdigpakkede fødevarer, der er fremstillet i Unionen. Det bør på den anden side også være muligt at anvende dette logo på frivillig basis på ikke-færdigpakkede økologiske produkter, der er fremstillet i Unionen, eller økologiske produkter, der er importeret fra tredjelande. Modellen for Den Europæiske Unions logo for økologiske produkter bør angives i denne forordning.

(55)     For ikke at vildlede forbrugerne med hensyn til, om produktet i sin helhed er økologisk, anses det for hensigtsmæssigt at begrænse anvendelsen af logoet, så det kun må anvendes for produkter, der udelukkende, eller næsten udelukkende, indeholder økologiske ingredienser. Det bør derfor ikke være tilladt at bruge det i mærkningen af produkter under omlægning eller forarbejdede produkter, hvori mindre end 95 % af ingredienserne af landbrugsoprindelse er økologiske.

(56)     For at undgå eventuel forvirring blandt forbrugerne med hensyn til, om produktet har oprindelse i Unionen eller ikke, i forbindelse med anvendelse af Den Europæiske Unions logo for økologiske produkter, bør forbrugerne informeres om, hvor de landbrugsråvarer, som indgår i produktet, er fremstillet. I den sammenhæng bør det være tilladt at henvise til akvakultur på etiketten for produkter fra økologisk akvakultur i stedet for at henvise til jordbrug.

(57)     For at skabe klarhed for forbrugerne og for at sikre, at de relevante oplysninger formidles til dem, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på at tilpasse listen over angivelser, som henviser til økologisk produktion som angivet i denne forordning samt for at fastsætte de særlige krav til mærkning og sammensætning, som gælder for foderstoffer og ingredienser heraf, med henblik på at fastsætte nærmere bestemmelser om mærkning og anvendelse af andre angivelser end Unionens logo for økologiske produkter, der er opstillet i denne forordning, og med henblik på at ændre Unionens logo for økologisk produktion og reglerne herom.

(58)     Økologisk produktion kan kun være troværdig, hvis den ledsages af effektiv verifikation og kontrol i alle produktions-, forarbejdnings- og distributionsled. Økologisk produktion bør være underlagt offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter, der udføres i henhold til forordning Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. (XXX/XXXX)[33] for at kontrollere overholdelsen af reglerne om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter.

(59)     Der bør fastsættes særlige krav med henblik på at sikre overholdelsen af de regler, der er specifikke for økologisk produktion. Der bør navnlig fastsættes bestemmelser om, at der skal indgives meddelelse om de erhvervsdrivendes aktiviteter og om et certificeringssystem til identifikation af de erhvervsdrivende, der overholder reglerne for økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter. Disse bestemmelser bør også gælde for de berørte erhvervsdrivendes eventuelle underleverandører. Certificeringssystemets gennemsigtighed skal sikres ved at kræve, at medlemsstaterne skal gøre listen over erhvervsdrivende, der har givet meddelelse om deres aktiviteter, og gebyrer, der kan opkræves i forbindelse med kontrol af overholdelsen af reglerne for økologisk produktion, offentlig tilgængelige.

(60)     Små landbrugere i Unionen pålægges hver især relativt høje inspektionsudgifter og en administrativ byrde i forbindelse med økologisk certificering. Et system for gruppecertificering bør kunne indføres for at mindske inspektions- og certificeringsomkostninger og den dermed forbundne administrative byrde, styrke lokale netværk og herved bidrage til bedre afsætningsmuligheder og sikre lige konkurrencevilkår med erhvervsdrivende i tredjelande. Derfor bør begrebet "sammenslutning af erhvervsdrivende " indføres og defineres.

(61)     For at sikre formålstjenligheden, effektiviteten og gennemsigtigheden i hele den måde, som den økologiske produktion og mærkning fungerer på, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på krav til erhvervsdrivendes eller sammenslutninger af erhvervsdrivendes føring af registre, krav til offentliggørelse af listen over erhvervsdrivende samt de krav og procedurer, der skal finde anvendelse ved offentliggørelsen af de gebyrer, der vil kunne opkræves i forbindelse med kontrol af overholdelsen af reglerne for økologisk produktion og de kompetente myndigheders tilsyn med disse gebyrers anvendelse samt kriterier for fastlæggelse af de produktgrupper, for hvilke erhvervsdrivende bør have ret til kun at skulle have udstedt ét økologisk certifikat fra den relevante kontrolmyndighed eller det relevante kontrolorgan.

(62)     For at sikre at certificeringen af en sammenslutning af erhvervsdrivende udføres effektivt og virkningsfuldt, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med hensyn til det ansvar, der påhviler de enkelte medlemmer af en sammenslutning af erhvervsdrivende, sammenslutningens medlemssammensætning og størrelse, produktkategorier, der skal produceres af en sammenslutning af erhvervsdrivende, vilkårene for deltagelse i sammenslutningen og etableringen og driften af sammenslutningens system for intern kontrol, herunder omfanget, indholdet og hyppigheden af den kontrol, der skal gennemføres.

(63)     Erfaringerne med ordninger for import af økologiske produkter i Unionen i henhold til forordning (EF) nr. 834/2007 har vist, at der er behov for en revision af ordninger for at kunne imødekomme forbrugernes forventninger om, at importerede økologiske produkter opfylder regler, der er lige så strenge som Unionens regler, og sikre bedre adgang for Unionens økologiske produkter til det internationale marked. Der bør også være klarhed med hensyn til, hvilke regler, der gælder for eksport af økologiske produkter, bl.a. gennem indførelse af et eksportbevis og fastlæggelse af bestemmelser for eksport til tredjelande, der er anerkendt til at føre ækvivalenskontrol i henhold til forordning (EF) nr. 834/2007.

(64)     Bestemmelserne om import af produkter, der opfylder Unionens produktions- og mærkningsbestemmelser, og i henhold til hvilke erhvervsdrivende har været underlagt kontrol gennemført af kontrolmyndigheder og kontrolorganer, som er godkendt af Kommissionen som værende kompetente til at gennemføre kontrol og certificering inden for økologisk produktion i tredjelande, bør udvides yderligere. Navnlig bør fastsættes, hvilke krav, der skal opfyldes af akkrediteringsorganer, som akkrediterer kontrolorganer med henblik på import af økologiske produkter, der opfylder kravene i Unionen, for at sikre at Kommissionens tilsyn med kontrolorganer sker på ens vilkår. For at gøre tilsynet med kontrolmyndigheder og kontrolorganer mere effektivt bør det endvidere fastsættes, at Kommissionen har mulighed for at tage direkte kontakt til akkrediteringsorganer og kompetente myndigheder i tredjelande.

(65)     Muligheden for at økologiske produkter kan få adgang til EU-markedet, når sådanne produkter ikke opfylder EU-bestemmelserne om økologisk produktion, men kommer fra tredjelande, hvis økologiske produktion og kontrolsystemer er blevet anerkendt som svarende til dem, der gælder i Unionen, bør bevares. Imidlertid bør anerkendelse af tredjelandes ligestilling som fastsat i forordning (EF) nr. 834/2007 kun gives gennem en international aftale mellem Unionen og disse tredjelande, hvor en gensidig anerkendelse af ligestilling også bør gælde for Unionen.

(66)     Tredjelande, som godkendt til at udføre ækvivalenskontrol i henhold til forordning (EF) nr. 834/2007 bør fortsat være anerkendt som sådan i henhold til denne forordning, i en begrænset periode, som er nødvendig for at sikre en gnidningsløs overgang til anerkendelsesordningen gennem en international aftale, forudsat at de fortsætter med at sikre ækvivalens mellem deres økologiske produktion og kontrolregler og de relevante gældende EU-bestemmelser, og at de opfylder alle krav i forbindelse med Kommissionens tilsyn med at deres anerkendelse. Dette tilsyn bør især baseres på de årlige rapporter, tredjelandene fremsender til Kommissionen.

(67)     Erfaringerne med ordningen med kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er anerkendt som kompetente til at udføre kontrol og udstede attester i tredjelande med henblik på import af produkter, der giver tilsvarende garantier, viser, at de regler, der anvendes af disse myndigheder og organer er forskellige og kunne være vanskelige at blive betragtet som svarende til de respektive EU-regler. Endvidere hæmmer forøgelsen af standarder for kontrolmyndigheder og kontrolorganer et passende til syn fra Kommissionens side. Ordningen for anerkendelse af ækvivalens bør derfor afskaffes. Disse kontrolmyndigheder og kontrolorganer bør imidlertid gives den tid, der er nødvendig for at de kan forberede sig på at opnå anerkendelse med henblik på import af varer, der er i overensstemmelse med EU-reglerne.

(68)     Markedsføring som økologisk af ethvert økologisk produkt, der importeres til Unionen, inden for rammerne af en hvilken som helst importordning, der er fastsat i denne forordning, bør være underlagt krav om, at der skal være adgang til de oplysninger, der er nødvendigt for at sikre produktets sporbarhed i fødevarekæden.

(69)     For at sikre fair konkurrence mellem erhvervsdrivende, sporbarhed af de importerede produkter, der ønskes markedsført i Unionen som økologiske eller gennemsigtighed i proceduren for anerkendelse af kontrolmyndigheder og kontrolorganer i forbindelse med import af overensstemmende økologiske produkter og for at sikre forvaltningen af listen over tredjelande, der er godkendt til at føre ækvivalenskontrol, jf. forordning (EF) nr. 834/2007, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på de dokumenter, der er bestemt til toldmyndighederne i tredjelande, navnlig en økologisk eksportattest, i elektronisk form, hvor det er muligt, de dokumenter, der er nødvendige med henblik på import, også i elektroniske form, hvor det er muligt, kriterierne for anerkendelse eller tilbagetrækning af anerkendelse af kontrolmyndigheder og kontrolorganer i forbindelse med import af overensstemmende økologiske produkter, og hvad angår oplysninger, der skal fremsendes af tredjelande, som er anerkendt i henhold til nævnte forordning, der er nødvendige for tilsynet med deres anerkendelse og udøvelsen af et sådant tilsyn fra Kommissionens side, herunder kontrol på stedet.

(70)     Der bør fastsættes bestemmelser, som sikrer, at bevægeligheden for økologiske produkter, der har været underlagt en kontrol i en medlemsstat og som er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, ikke kan begrænses i en anden medlemsstat. For at sikre et velfungerende indre marked og samhandelen mellem medlemsstaterne bør Kommissionen tillægges beføjelser til at til at vedtage visse retsakter med henblik på fastsættelse af regler for den frie bevægelighed for økologiske produkter.

(71)     For at få pålidelige oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning, bør medlemsstaterne hvert år forelægge Kommissionen de nødvendige oplysninger. For at skabe større klarhed og gennemsigtighed bør medlemsstaterne føre ajourførte lister over kompetente myndigheder, kontrolmyndigheder og kontrolorganer. Listerne over kontrolmyndigheder og kontrolorganer bør gøres tilgængelige for offentligheden af medlemsstaterne og hvert år offentliggøres af Kommissionen. 

(72)     Det er nødvendigt at fastsætte foranstaltninger, som sikrer en gnidningsløs overgang til nogle ændringer af de retlige rammer for import af økologiske produkter i Unionen, som indføres ved denne forordning. For at sikre en gnidningsløs overgang fra de gamle til de nye retlige rammer bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på fastlæggelse af reglerne for omlægningsperioder, der begynder under forordning (EF) nr. 834/2007 som en undtagelse fra den generelle regel om, at ingen foregående perioder kan godkendes med tilbagevirkende kraft som en del af omlægningsperioden.

(73)     Endvidere bør der fastsættes en dato for udløbet af anerkendelsen af kontrolmyndigheder og kontrolorganer med henblik på ækvivalens, ligesom der bør fastsættes bestemmelser, som dækker situationen, indtil udløbet af deres anerkendelse skal fastsættes. Der bør også fastsættes bestemmelser om ansøgninger fra tredjelande med henblik på ækvivalens, som er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 834/2007 og som er under behandling på tidpunktet for denne forordnings ikrafttræden.

(74)     For at sikre forvaltningen af listen over kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er godkendt med henblik på ækvivalens i henhold til forordning (EF) nr. 834/2007, og for at lette færdiggørelsen af behandlingen af ansøgninger fra tredjelande om godkendelse til at føre ækvivalenskontrol, som er under behandling på datoen for denne forordnings ikrafttræden, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på hvilke oplysninger, der skal sendes af disse kontrolmyndigheder og kontrolorganer, som er nødvendige for tilsynet med deres anerkendelse og for udøvelsen dette tilsyn fra Kommissionens side samt i forbindelse med procedureregler, der er nødvendige for undersøgelsen af ikke-færdigbehandlede ansøgninger fra tredjelande. 

(75)     For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår de tekniske detaljer vedrørende oprettelsen af en database til registrering af de sorter, for hvilke der findes planteformeringsmateriale frembragt gennem den økologiske produktionsmetode, for så vidt angår godkendelse eller tilbagetrækning af godkendelse for produkter eller stoffer, der må anvendes i økologisk produktion generelt og i forbindelse med produktionen af forarbejdede økologiske fødevarer i særdeleshed, herunder de procedurer, der skal følges for godkendelse og registrering af disse produkter og stoffer, og, hvor det er relevant, beskrivelsen af disse, krav til sammensætning og betingelser for anvendelse, for så vidt angår de specifikke og praktiske bestemmelser vedrørende udformning, sammensætning og størrelse af de angivelser, der henviser til kodenumre for kontrolmyndigheder og kontrolorganer og for angivelsen af, hvor landbrugsråvarerne er produceret, tildeling af kodenumre til kontrolmyndigheder og kontrolorganer og angivelsen af, hvor landbrugsråvarerne er dyrket, for så vidt angår nærmere oplysninger og specifikationer vedrørende indhold, form og fremgangsmåde for meddelelse af erhvervsdrivendes og sammenslutninger af erhvervsdrivendes meddelelser om deres aktiviteter til de kompetente myndigheder og offentliggørelsesformen for det gebyr, der kan opkræves for kontrollen, for så vidt angår udveksling af oplysninger mellem sammenslutninger af erhvervsdrivende og kompetente myndigheder, kontrolmyndigheder og kontrolorganer og mellem medlemsstaterne og Kommissionen, for så vidt angår anerkendelse eller tilbagetrækning af anerkendelsen af kontrolmyndigheder og kontrolorganer, som er kompetente til at gennemføre kontrol i tredjelande og udarbejdelsen af listen over disse kontrolmyndigheder og kontrolorganer og regler for at sikre anvendelsen af foranstaltninger i forbindelse med tilfælde af manglende overholdelse eller mistanke herom, der påvirker importerede produkters integritet, for så vidt angår opstillingen af listen over tredjelande, der er anerkendt i henhold til artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 834/2007 og om ændring af listen samt regler for at sikre anvendelsen af foranstaltninger i forbindelse med tilfælde af manglende overholdelse eller mistanke herom, som påvirker integriteten af økologiske produkter importeret fra disse lande, for så vidt angår det system, der skal anvendes til fremsendelse af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen og overvågningen af denne forordning og for så vidt angår udarbejdelsen af den liste over kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er anerkendt i henhold til artikel 33, stk. 3, i forordning (EF) nr. 834/2007 og ændring af denne liste. Disse beføjelser udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 [34].

(76)     Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der straks finder anvendelse i behørigt begrundede tilfælde i vedrørende beskyttelse mod illoyal praksis eller praksis, som er uforenelig med principper og regler for økologisk produktion, beskyttelse af forbrugernes tillid eller beskyttelse af fair konkurrence mellem erhvervsdrivende, særligt hastende tilfælde for at sikre anvendelse af foranstaltninger i forbindelse med tilfælde af manglende overholdelse eller mistanke herom, der påvirker integriteten af importerede økologiske produkter, der er underlagt anerkendte kontrolmyndigheders eller kontrolorganers kontrol.

(77)     For at sikre en gnidningsløs overgang mellem på den ene side reglerne om, at planteformeringsmateriale og dyr til avlsformål skal være af økologisk oprindelse som fastsat i forordning (EF) nr. 834/2007, og undtagelsen fra produktionsregler, der er vedtaget i henhold til artikel 22 i nævnte forordning, og på den anden side de nye produktionsregler for plante og planteprodukter og husdyr, som er fastsat i denne forordning, bør Kommissionens tillægges beføjelser til at vedtage visse retsakter med henblik på indrømmelse af undtagelser i de tilfælde, hvor undtagelser vurderes at være nødvendige for at sikre adgang til planteformeringsmateriale og levende dyr til opdræt, som kan anvendes i økologisk produktion. Eftersom disse retsakter er midlertidig karakter, bør de kun anvendes i en begrænset periode.

(78)     Kommissionen bør se på situationen med hensyn til tilgængeligheden af økologisk planteformeringsmateriale og dyr til avlsformål og fremlægge en rapport herom for Europa-Parlamentet og Rådet i 2021.

(79)     Der bør være mulighed for at tillade udtømmelse af lagre af produkter, der er fremstillet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og markedsført inden denne forordning begynder at finde anvendelse.

(80)     Revisionen af de lovgivningsmæssige rammer for økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter viste, at de specifikke behov i forbindelse med den offentlige kontrol og andre offentlige aktiviteter, der udføres i henhold til forordning (EU) nr. XXX/XXX (forordningen om offentlig kontrol), betyder, at der er behov for at bestemmelser, som gør det nemmere at håndtere tilfælde af manglende overholdelse. Endvidere bør bestemmelserne i forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] for så vidt angår de kompetente myndigheders opgaver og ansvarsområder, godkendelse af og tilsyn med organer med uddelegerede opgaver, officiel certificering, rapporteringsforpligtelser og administrativ bistand tilpasses den økologiske sektors specifikke behov. Forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(81)     Eftersom målene for denne forordning, herunder især fair konkurrence, et velfungerende indre marked for økologiske produkter og sikring af forbrugernes tillid til disse produkter og til Den Europæiske Unions økologilogo, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene, men på grund af den nødvendige harmonisering af reglerne for økologisk produktion bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. samme artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(82)     Der bør fastsættes en anvendelsesdato for denne forordning, som gør det muligt for de erhvervsdrivende at tilpasse sid de nye krav, som indføres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter principper for økologisk produktion og regler for, hvordan økologisk produktion og brugen af betegnelser, der henviser til økologisk produktion, må anvendes i forbindelse med mærkning og reklame.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.           Denne forordning finder anvendelse på landbrugsprodukter, er opført i bilag I til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter "traktaten") og på visse andre produkter opført i bilag I til denne forordning, hvis disse landbrugsprodukter og disse andre produkter planlægges produceret, tilberedt, distribueret, markedsført, importeret eller eksporteret som økologiske.

Produkter, der stammer fra jagt og fiskeri efter vildtlevende arter, betragtes ikke som økologiske.

2.           Denne forordning gælder for erhvervsdrivende, der beskæftiger sig med enhver fase i produktionen, tilberedningen og distributionen af de produkter, der er omhandlet i stk. 1.

Storkøkkendrift, der udføres af storkøkkener som defineret i artikel 2, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011[35], er ikke omfattet af denne forordning.

Medlemsstaterne kan anvende nationale bestemmelser, eller, hvis sådanne regler ikke findes, private standarder vedrørende mærkning og kontrol af produkter fra storkøkkendrift.

3.           Denne forordning berører ikke andre bestemmelser i EU-lovgivningen inden for områder som bl.a. sikkerhed i fødevarekæden, dyresundhed og -velfærd, plantesundhed og planteformeringsmateriale, og navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/XXX [36] (planteformeringsmateriale) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/XXXX [37] (beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere).

4.           Denne forordning skal anvendes uden at de berører andre specifikke EU-bestemmelser om markedsføring af produkter og, herunder navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 [38] og forordning (EU) nr. 1169/2011.

5.           For at tage hensyn til nye oplysninger om produktionsmetoder eller -materiale eller internationale forpligtelser tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 om ændring af den liste over produkter, der er opført i bilag I. Kun produkter, der er tæt koblet til landbrugsprodukter, kan optages på listen.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)           "økologisk produktion": brugen af produktionsmetoder i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning i alle faser af produktionen, tilberedningen og distributionen

2)           "økologisk": stammer fra eller vedrører økologisk produktion

3)           "landbrugsråvare": landbrugsprodukt, der ikke har været underkastet nogen behandling med henblik på konservering eller forarbejdning

4)           "forebyggende foranstaltninger": foranstaltninger, der skal træffes for at sikre jordbundens kvalitet og forebyggelse af og bekæmpelse af skadegørere og ukrudt, og for at forhindre forurening med produkter eller stoffer, som ikke er godkendt i henhold til denne forordning

5)           "omlægning": overgang fra ikke-økologisk til økologisk produktion i en bestemt periode

6)           "erhvervsdrivende": en fysisk eller juridisk person, der har ansvar for at sikre, at denne forordning overholdes i alle de faser i produktionen, tilberedningen og distributionen, som er under deres kontrol

7)           "sammenslutning af erhvervsdrivende": sammenslutning, hvor hver erhvervsdrivende er en landbruger, som har en bedrift med op til 5 hektar udnyttet landbrugsareal og som ud over at producere fødevarer eller foderstoffer udøver virksomhed inden for forarbejdning af fødevarer eller foder

8)           "landbruger": en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, uanset hvilken retlig status en sådan sammenslutning eller dens medlemmer har i henhold til national ret, som udøver en landbrugsaktivitet

9)           "landbrugsareal": landbrugsareal som defineret i artikel 4, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1307/2013

10)         "planter": planter som defineret i artikel 3, nr. 5, i forordning (EF) nr. 1107/2009

11)         "planteproduktion": produktion af vegetabilske landbrugsprodukter, herunder høst af vilde vegetabilske produkter til i erhvervsmæssigt øjemed

12)         "planteprodukter": planteprodukter som defineret i artikel 6, nr. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009

13)         "skadegørere": skadegørere som defineret i artikel 1, stk. 1, i forordning (EU) nr. XX/XXXX (beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere)

14)         "plantebeskyttelsesmidler": midler som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1107/2009

15)         "animalsk produktion": produktion af husdyr eller opdrættet vildt (også insekter)

16)         "veranda": tilføjet, overdækket, ikke isoleret udendørs del af en staldbygning, hvor den længste side normalt er forsynet med ståltrådshegn eller trådnet, med udendørsklima, naturlig og kunstig belysning og gulv med strøelse

17)         "akvakultur": akvakultur som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 25, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013[39]

18)         "dyrlægebehandling": alle helbredende eller forebyggende behandlinger af en given sygdom

19)         "veterinærlægemidler": veterinærlægemidler som defineret i artikel 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF[40]

20)         "tilberedning": aktiviteter i forbindelse med konservering eller forarbejdning af økologiske produkter, herunder slagtning og opskæring for animalske produkters vedkommende, emballering, mærkning eller ændringer i mærkningen vedrørende økologisk produktion

21)         "fødevarer": fødevarer som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002[41]

22)         "foder" (eller "foderstoffer"): foder som defineret i artikel 3, nr. 4), i forordning (EF) nr. 178/2002

23)         "fodermiddel": fodermiddel som defineret i artikel 3, stk. 2, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009[42]

24)         "foder fra omlægning": foder, der er produceret i omlægningsperioden, bortset fra foder, som er høstet inden for de første 12 måneder efter omlægningens begyndelse

25)         "markedsføring": markedsføring som defineret i artikel 3, nr. 8, i forordning (EF) nr. 178/2002

26)         "sporbarhed": sporbarhed som defineret i artikel 3, nr. 15, i forordning (EF) nr. 178/2002

27)         "faser af produktionen, tilberedningen og distributionen": enhver fase fra og med primærproduktionen af et økologisk produkt til og med dets oplagring, forarbejdning, transport, salg eller levering til den endelige forbruger og, hvor det er relevant, mærkning, reklame, import, eksport og underleverancer

28)         "katastrofesituation": omstændigheder, der kan henføres til "ugunstige vejrforhold", "miljøhændelse", "naturkatastrofe" eller "katastrofal hændelse" som defineret i artikel 2, stk. 1, litra h), j), k) og l), i forordning (EU) nr. 1305/2013

29)         "ingrediens": ingrediens som defineret i artikel 2, stk. 2, litra f), i forordning (EU) nr. 1169/2011

30)         "mærkning": mærkning som defineret i artikel 2, nr. 2, litra j), i forordning (EU) nr. 1169/2011

31)         "reklame": enhver præsentation af økologiske produkter over for offentligheden med andre midler end mærkning, der har til formål at eller sandsynligvis vil påvirke og forme holdninger, overbevisninger og adfærd med henblik på direkte eller indirekte at fremme salget af økologiske produkter

32)         "kompetente myndigheder": kompetente myndigheder som defineret i artikel 2, nr. 5, i forordning (EU) nr. XXX/XXXX [forordningen om offentlig kontrol]

33)         "kontrolmyndighed": kontrolmyndighed for økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter som defineret i artikel 2, nr. 39, i forordning (EU) nr. XXX/XXXX [forordningen om offentlig kontrol]

34)         "kontrolorgan": organ, der er uddelegeret opgaver til, som defineret i artikel 2, nr. 38, i forordning (EU) No XXX/XXXX [forordningen om offentlig kontrol], samt organ, der er anerkendt/godkendt af Kommissionen eller af et tredjeland, der er godkendt af Kommissionen til at foretage kontrol i tredjelande for så vidt angår import af økologiske produkter til Unionen

35)         "manglende overholdelse": manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning

36)         "genetisk modificeret organisme": genetisk modificeret organisme som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF[43], som ikke er fremstillet med de teknikker til genetisk modifikation, der er opført i bilag I B til nævnte direktiv, i det følgende benævnt "GMO"

37)         "fremstillet af GMO'er": afledt helt eller delvis af GMO'er, dog uden at indeholde eller bestå af GMO'er

38)         "fremstillet ved hjælp af GMO'er": afledt ved anvendelse af en gmo som den sidste levende organisme i fremstillingsprocessen, dog uden at indeholde eller bestå af gmo'er eller være fremstillet af gmo'er

39)         "fødevaretilsætningsstof": fødevaretilsætningsstof som defineret i artikel 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008[44] ;

40)         "fodervaretilsætningsstof": fodervaretilsætningsstof som defineret i artikel 2, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003[45]

41)         "ækvivalens": opfyldelse af samme mål og principper ved anvendelse af regler, der sikrer samme grad af sikkerhed for overensstemmelse "teknisk hjælpestof": teknisk hjælpestof som defineret i artikel 3, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1333/2008

42)         "fødevareenzym": fødevareenzym som defineret i artikel 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008[46]

43)         "ioniserende stråling": ioniserende stråling som defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 96/29/Euratom[47].

Kapitel II

Principper for økologisk produktion

Artikel 4

Generelle principper

Økologisk produktion er et system for bæredygtig forvaltning af landbruget, der bygger på følgende generelle principper, som indebærer:

a)           Respekt for naturens systemer og kredsløb og bevarelse og fremme af jordbundens, vandets, luftens og biodiversitetens tilstand, af planternes og dyrenes sundhed og deres indbyrdes balance

b)           Bidrag til en høj grad af biodiversitet

c)           Udnyttelse af energi og naturressourcerne, herunder vand, jord, organiske stoffer og luft, på en forsvarlig måde

d)           Overholdelse af høje standarder for dyrevelfærd, herunder navnlig opfyldelse af dyrs artsspecifikke adfærdsbehov

e)           Hensigtsmæssig tilrettelæggelse og forvaltning af biologiske processer baseret på økologiske systemer, der anvender naturressourcer, der er interne i systemet, ved hjælp af metoder, der

i)       anvender levende organismer og mekaniske produktionsmetoder

ii)      anvender jordtilknyttet afgrødedyrkning og animalsk produktion eller anvender akvakultur, der overholder princippet om bæredygtigt fiskeri

iii)     udelukker anvendelse af GMO'er og produkter fremstillet af eller ved hjælp af GMO'er, med undtagelse af veterinærlægemidler

iv)     bygger på anvendelse af forebyggende foranstaltninger, hvor det er relevant

f)            og begrænset anvendelse af eksterne input. Hvor eksterne input er påkrævet, eller hvor der ikke findes nogen hensigtsmæssig forvaltningspraksis og metode, jf. litra e), begrænses disse til

i)       input fra økologisk produktion

ii)      naturlige stoffer eller stoffer fremstillet på basis af naturlige stoffer

iii)     mineralske gødningsstoffer med lav opløselighed

g)           hvor det er nødvendigt tilpasses reglerne for økologisk produktion inden for rammerne af denne forordning under hensyntagen til sundhedsstatus, regionale forskelle i den økologiske balance, klimaforhold og lokale forhold, udviklingsstadier og særlige opdrætsmetoder.

Artikel 5

Særlige principper, der gælder for landbrugsaktiviteter og akvakultur

Inden for rammerne af landbrugsaktiviteter og akvakultur bygger økologisk produktion navnlig på følgende særlige principper:

a)           Jordbundslivet og jordbundens naturlige frugtbarhed, jordbundens stabilitet, jordens evne til at holde på vand og biodiversitet skal bevares og forbedres, tab af jordbundens indhold af organisk materiale, jordpakning og jorderosion skal forebygges og bekæmpes, og planternes næringsoptagelse skal hovedsagelig ske via jordbundens økosystem.

b)           Brugen af ikke-fornyelige ressourcer og eksterne input skal begrænses til et minimum

c)           Affald og biprodukter af vegetabilsk og animalsk oprindelse skal genanvendes som input i den vegetabilske og animalske produktion.

d)           Plantesundheden skal opretholdes gennem forebyggende foranstaltninger, herunder navnlig ved valg af passende arter og sorter eller heterogent plantemateriale med modstandsdygtighed over for skadegørere og sygdomme, passende sædskifte, mekaniske og fysiske metoder samt beskyttelse af skadegøreres naturlige fjender.

e)           Ved valg af racer skal der tages hensyn til dyrenes evne til at tilpasse sig lokale forhold, deres levedygtighed og deres modstandskraft over for sygdomme og sundhedsproblemer Den animalske produktion skal tilpasses de lokale forhold og være tilknyttet jord. Der skal anvendes opdrætsmetoder, der styrker immunsystemet og dyrenes naturlige forsvar mod sygdomme, herunder især regelmæssig motion og adgang til udendørs arealer og græsningsarealer, hvor det er relevant.

f)            Der skal være et højt dyrevelfærdsniveau, der respekterer artsspecifikke behov.

g)           Husdyr skal fodres med økologisk foder, der består af landbrugsingredienser fra økologisk produktion og naturlige ikke-landbrugsmæssige stoffer.

h)           Udelukkelse af genteknik, kloning af dyr, kunstig polyploidinduktion og ioniserende stråling i hele den økologiske fødevarekæde.

i)            Vandmiljøets sundhed og det omgivende vand- og jordøkosystems kvalitet opretholdes.

j)            Vandorganismer skal fodres med foder fra bæredygtigt fiskeri som omhandlet i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller med økologisk foder, der består af landbrugsingredienser fra økologisk produktion, herunder økologisk akvakultur og naturlige ikke-landbrugsmæssige stoffer.

Artikel 6

Særlige principper, der gælder for forarbejdning af økologiske fødevarer og foderstoffer

Produktionen af forarbejdede økologiske fødevarer og foderstoffer skal navnlig bygge på følgende nærmere bestemte principper:

a)           Økologiske fødevarer skal fremstilles af økologiske landbrugsingredienser

b)           Økologiske foderstoffer skal fremstilles af økologiske fodermidler

c)           Anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer, ikke-økologiske ingredienser med hovedsagelig teknologiske og organoleptiske funktioner samt mikronæringsstoffer og tekniske hjælpestoffer begrænses til et minimum og tillades kun, hvor der er et grundlæggende teknologisk behov herfor, eller af særlige ernæringsmæssige årsager.

d)           Anvendelsen af fodertilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer skal begrænses til et minimum og tillades kun, hvor der er et grundlæggende teknologisk eller zooteknisk behov herfor, eller af særlige ernæringsmæssige årsager.

e)           Der må ikke anvendes stoffer og forarbejdningsmetoder, der kan være vildledende med hensyn til produktets sande karakter.

f)            Fødevarer eller foderstoffer skal forarbejdes med forsigtighed, helst ved anvendelse af biologiske, mekaniske og fysiske metoder.

Kapitel III

Produktionsregler

Artikel 7

Generelle produktionsregler

1.           Erhvervsdrivende skal overholde følgende generelle produktionsregler:

a)      Hele landbrugsbedriften eller akvakulturbruget skal forvaltes i overensstemmelse med de krav, der gælder for økologisk produktion.

b)      Medmindre andet er fastsat i punkt 2, nr. 2, i del IV, og punkt 1, nr. 3, i del VI i bilag II, må kun produkter og stoffer, der er tilladt i henhold til artikel 19, anvendes i økologisk landbrug og akvakultur, forudsat at det pågældende produkt eller stof er godkendt til anvendelse i landbrug og akvakultur, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-retten, og, hvor det er nødvendigt, i de pågældende medlemsstater, i overensstemmelse med nationale bestemmelser, der bygger på EU-retten

c)      Anvendelse af ioniserende stråling til behandling af økologiske fødevarer eller økologiske foderstoffer eller af råvarer anvendt i økologiske fødevarer eller økologiske foderstoffer er forbudt.

d)      Økologiske erhvervsdrivende, bortset fra mikrovirksomheder, landbrugere og erhvervsdrivende, der producerer tang eller akvakulturdyr, skal indføre et miljøforvaltningssystem, som forbedrer deres resultater på miljøområdet.

2.           For at sikre, at de generelle produktionsregler anvendes korrekt tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på de kriterier, som miljøforvaltningssystemet omhandlet i stk. 1, litra d), skal opfylde. Disse kriterier skal tage hensyn til små og mellemstore virksomheders særlige forhold.

Artikel 8

Omlægning til økologisk produktion

1.           Landbrugere og erhvervsdrivende, der producerer tang eller akvakulturdyr, er underlagt krav om gennemførelse af en omlægningsperiode. I hele omlægningsperioden skal de overholde de bestemmelser om økologisk produktion, der er fastsat i denne forordning, herunder navnlig de særlige bestemmelser om omlægning i bilag II.

2.           Omlægningsperioden kan tidligst påbegyndes, når landbrugeren eller den erhvervsdrivende, som producerer tang eller akvakulturdyr, har underrettet de kompetente myndigheder om sine aktiviteter i henhold til bestemmelserne i denne forordning.

2a) Uanset stk. 2 gælder, at hvis arealet er blevet braklagt før den meddelelse, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, er indgivet, i mindst den periode, der kræves for omlægning, og forudsat, at alle øvrige krav er opfyldt, kræves der ikke nogen omlægningsperiode for et sådant braklagt areal

3.           Tidligere perioder kan ikke anerkendes med tilbagevirkende kraft for at være en del af omlægningsperioden.

4.           Produkter, der er produceret i omlægningsperioden, må ikke markedsføres som økologiske.

5.           Uanset artikel 7, stk. 1, litra a), må en landbrugsbedrift i omlægningsperioden opdeles i tydeligt adskilte enheder, som ikke alle drives efter økologiske produktionsregler. Med hensyn til husdyr skal der i løbet af omlægningsperioden være tale om forskellige arter af dyr i den økologiske produktion.  Med hensyn til akvakultur kan der være tale om samme arter under forudsætning af, at der er passende adskillelse mellem produktionsstederne. Med hensyn til planter skal der være tale om forskellige sorter, der let kan skelnes, i den økologiske produktion i omlægningsperioden.

6.           For at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af denne forordning for så vidt angår økologisk produktion og tilpasning til den tekniske udvikling tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at supplere de bestemmelser, der er fastsat i denne artikel, eller supplere eller ændre de bestemmelser, der er fastsat i bilag II vedrørende omlægning.

Artikel 9

Forbud mod anvendelse af GMO'er

1.           GMO'er og produkter fremstillet af eller ved hjælp af GMO'er må ikke anvendes i fødevarer eller foderstoffer eller som fødevarer, foder, tekniske hjælpestoffer, plantebeskyttelsesmidler, gødningsstoffer, jordforbedringsmidler, planteformeringsmateriale, mikroorganismer og dyr i økologisk produktion.

2.           Med henblik på stk. 1 for så vidt angår GMO'er eller produkter, der er fremstillet af eller ved hjælp af GMO’er til fødevarer og foder, kan de erhvervsdrivende henholde sig til den mærkning, der ledsager et produkt, eller ethvert andet ledsagedokument, der er anbragt eller medfølger i henhold til direktiv 2001/18/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003[48] eller Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003[49].

3.           De erhvervsdrivende kan gå ud fra, at der ikke er anvendt nogen GMO'er eller produkter fremstillet af GMO'er ved fremstillingen af de indkøbte fødevarer eller foderstoffer, når disse produkter ikke er mærket eller ledsaget af et dokument i henhold til de nævnte forordninger i stk. 2, medmindre de har fået andre oplysninger, der angiver, at mærkningen af produkterne ikke er i overensstemmelse med ovennævnte forordninger.

Artikel 10

Regler om planteproduktion

1.           Erhvervsdrivende, der producerer planter eller planteprodukter, skal navnlig overholde de særlige produktionsregler, der er fastsat i del I i bilag II.

2.           Hver medlemsstat sørger for, at der oprettes en elektronisk database til registrering af de sorter og heterogent plantemateriale, jf. forordning (EU) nr. XX/XXX (lovgivning om planteformeringsmateriale (PRM), for hvilket planteformeringsmateriale, der er produceret efter den økologiske produktionsmetode, er til rådighed på dens område.

3.           For at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af denne forordning for så vidt angår økologisk planteproduktion og tilpasning til den tekniske udvikling tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre eller supplere de særlige regler for planteproduktion, med hensyn til:

a)       dyrkningsmetoder

b)      jordforvaltning og gødskning

c)       plantesundhed og bekæmpelse af skadegørere og ukrudt

d)      forvaltning af svampeproduktion og andre særlige planter og systemer for planteproduktion

e)       planteformeringsmateriales oprindelse

f)       indsamling af vilde planter.

4.           Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om de tekniske detaljer vedrørende oprettelsen af den database, der er omhandlet i stk. 2. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 2.

Artikel 11

Regler om animalsk produktion

1.           Erhvervsdrivende inden animalsk produktion skal navnlig overholde de særlige produktionsregler, der er fastsat i del II i bilag II.

2.           For at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af denne forordning, hvad angår økologisk animalsk produktion og tilpasning til den tekniske udvikling, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre eller supplere de særlige regler for animalsk produktion med hensyn til:

a)       dyrenes oprindelse

b)      staldforhold, herunder mindste indendørs og udendørs areal og det maksimale antal dyr pr. hektar

c)       opdrætsmetoder

d)      avl

e)       foderstoffer og fodring

f)       sygdomsforebyggelse og dyrlægebehandling.

Artikel 12

Regler om produktion af tang og akvakulturdyr

1.           Erhvervsdrivende, der producerer tang og akvakulturdyr, skal navnlig overholde de særlige produktionsregler, der er fastsat i del III i bilag II.

2.           For at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af denne forordning for så vidt angår økologisk tangproduktion og tilpasning til den tekniske udvikling tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre eller supplere de særlige regler for tangproduktion med hensyn til:

a)       det akvatiske miljøs egnethed og planen for bæredygtig forvaltning

b)      høst af vildtvoksende tang

c)       dyrkning af tang

d)      antifoulingforanstaltninger og rengøring af produktionsudstyr og -anlæg.

3.           For at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af denne forordning for så vidt angår økologisk produktion af akvakulturdyr og tilpasning til den tekniske udvikling tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre eller supplere de særlige regler for produktion af akvakulturdyr, for så vidt angår:

a)       det akvatiske miljøs egnethed og planen for bæredygtig forvaltning

b)      akvakulturdyrenes oprindelse

c)       opdræt af akvakulturdyr, herunder akvatiske indeslutningssystemer, produktionssystemer, maksimal opdrætstæthed og, hvor det er relevant, mindste opdrætstæthed

d)      avl

e)       håndtering af akvakulturdyr

f)       foderstoffer og fodring

g)      sygdomsforebyggelse og dyrlægebehandling.

Artikel 13

Regler om produktion af forarbejdede fødevarer og foderstoffer

1.           Erhvervsdrivende, der producerer forarbejdede fødevarer og foderstoffer, skal navnlig overholde de særlige produktionsregler, der er fastsat i del IV i bilag II.

2.           For at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af denne forordning for så vidt angår produktion af forarbejdede økologiske fødevarer og foderstoffer og tilpasning til den tekniske udvikling tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre eller supplere de særlige regler for produktion af fødevarer og foderstoffer med hensyn til:

a)       procedurer, som skal følges

b)      forebyggende foranstaltninger, som skal træffes

c)       sammensætning af og betingelser for anvendelse af forarbejdede fødevarer og foderstoffer, herunder produkter og stoffer, hvis anvendelse i forarbejdede fødevarer og foderstoffer er tilladt

d)      rengøringsforanstaltninger

e)       markedsføring af forarbejdede produkter, herunder mærkning og identifikation heraf

f)       adskillelse mellem på den ene side økologiske produkter, landbrugsingredienser og fodermidler og på den anden side fodermidler fra ikke-økologiske produkter, landbrugsingredienser og fodermidler

g)      listen over ikke-økologiske landbrugsingredienser, hvis anvendelse undtagelsesvis er tilladt til produktion af forarbejdede økologiske produkter

h)      beregningen af den andel af landbrugsingredienser, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra a), nr. ii, og litra b)

i)       teknikker, som anvendes i fødevare- og foderstofforarbejdning.

Artikel 14

Regler om produktion af vin

1.           Erhvervsdrivende, der producerer produkter, som hører under vinsektoren, skal navnlig overholde de særlige produktionsregler, der er fastsat i del V i bilag II.

2.           For at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af denne forordning for så vidt angår økologisk vinproduktion og tilpasning til den tekniske udvikling tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre eller supplere de særlige regler for produktion af vin for så vidt angår ønologiske fremgangsmåder og restriktioner.

Artikel 15

Regler om produktion af gær, der anvendes som fødevare eller foder

1.           Erhvervsdrivende, der producerer gær, som skal anvendes som fødevare eller foderstof, skal navnlig overholde de særlige produktionsregler, der er fastsat i del VI i bilag II.

2.           For at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af denne forordning for så vidt angår produktion af økologisk gær og tilpasning til den tekniske udvikling tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre eller supplere de særlige regler for produktion af gær for så vidt angår forarbejdningen og de anvendte substrater.

Artikel 16

Regler om produktion af andre produkter

For at tage hensyn til et eventuelt fremtidigt behov for særlige produktionsregler for andre produkter end de produkter, som er omhandlet i artikel 10 til 15, og for at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelsen af denne forordning for så vidt angår økologisk produkter af disse andre yderligere produkter og sikre tilpasning til den tekniske udvikling tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre eller supplere bilag II, hvad angår særlige produktionsregler for disse produkter.

Artikel 17

Vedtagelse af særlige produktionsregler

For at gøre det muligt at en økologisk produktion kan videreføres eller genoptages i tilfælde af en katastrofesituation og med forbehold af de principper, der er fastsat i kapital II, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på fastlæggelse af de kriterier, der skal ligge til grund for at afgøre, om der er tale om en katastrofesituation og om særlige bestemmelser om, hvordan disse situationer håndteres, om overvågning og om rapporteringskrav.

Artikel 18

Indsamling, emballering, transport og opbevaring

1. Økologiske produkter indsamles, emballeres, transporteres og opbevares i overensstemmelse med reglerne i bilag III.

2. For at sikre den økologiske produktions integritet og tilpasningen til den tekniske udvikling tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre eller supplere reglerne i bilag III.

Artikel 19

Godkendelse af produkter og stoffer, der anvendes i økologisk produktion

1.           Kommissionen kan give tilladelse til anvendelse i økologisk produktion af, og opstille en begrænset liste over de produkter og stoffer, der må anvendes til følgende formål:

a)       til plantebeskyttelsesmidler

b)      til gødningsstoffer, jordforbedringsmidler og næringsstoffer

c)       til fodermidler

d)      til fodertilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer

e)       til midler til rengøring og desinficering af damme, bure, tanke, raceways, bygninger og anlæg, som anvendes til animalsk produktion

f)       til midler til rengøring og desinficering i bygninger og anlæg til planteproduktion, herunder opbevaring på en landbrugsbedrift.

Kommissionen kan navnlig give tilladelse til anvendelse i produktion af forarbejdede økologiske fødevarer af, og opstille en begrænset liste over, de produkter og stoffer, der må anvendes til følgende formål:

a)       til fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og tekniske hjælpestoffer

b)      til tekniske hjælpestoffer til produktion af gær og gærprodukter.

2.           Tilladelsen til anvendelse i økologisk produktion af de produkter og stoffer, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, er underlagt principperne i kapitel II og følgende kriterier, der skal vurderes som en helhed:

a)       Deres anvendelse er nødvendig for en vedvarende produktion og væsentlig for den tilsigtede brug.

b)      Alle produkter og stoffer er af vegetabilsk, animalsk, mikrobiel eller mineralsk oprindelse, medmindre der ikke findes produkter eller stoffer fra sådanne kilder i tilstrækkelige mængder eller kvaliteter, eller der ikke findes alternativer.

c)       Følgende gælder for produkterne i stk. 1, første afsnit, litra a):

i)       Deres anvendelse er af væsentlig betydning for at bekæmpe en skadegører, hvor der ikke er andre biologiske, fysiske eller opdrætsmæssige alternativer eller dyrkningsmetoder eller andre effektive produktionsmetoder til rådighed.

ii)      Hvis produkterne ikke er af vegetabilsk, animalsk, mikrobiel eller mineralsk oprindelse og ikke er identiske med deres naturlige form, kan de kun tillades, hvis betingelserne for deres anvendelse udelukker enhver direkte kontakt med de spiselige dele af afgrøden.

(d)     For produkterne i stk. 1, første afsnit, litra b), gælder, at anvendelsen af disse produkter er af væsentlig betydning for at opnå eller bevare jordens frugtbarhed eller for at opfylde afgrødernes specifikke næringsbehov eller til specifikke jordforbedringsformål.

(e)     Følgende gælder for produkterne i stk. 1, første afsnit, litra c) og d):

i)       Deres anvendelse er nødvendig for at bevare dyrenes sundhed, velfærd og levedygtighed og bidrager til en passende kost, der opfylder de pågældende arters fysiologiske behov og adfærdsmæssige behov, eller deres anvendelse er nødvendig for at producere eller opbevare foderstoffer, fordi det er umuligt at producere eller opbevare sådanne foderstoffer uden at anvende disse stoffer

ii)      Foderstoffer af mineralsk oprindelse, sporstoffer, vitaminer eller provitaminer skal være af naturlig oprindelse, bortset i tilfælde af at produkter eller stoffer fra sådanne kilder ikke kan skaffes i tilstrækkelige mængder eller kvaliteter, eller hvis der ikke findes alternativer.

Tilladelsen til anvendelse i produktionen af økologiske forarbejdede fødevarer af de produkter og stoffer, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, er underlagt principperne i kapitel II og følgende kriterier, der skal vurderes som en helhed:

a)       Alternativer, der er tilladt i henhold til denne artikel, findes ikke.

b)      Der er umuligt at producere eller konservere fødevaren eller at opfylde bestemte ernæringsmæssige krav, som er fastsat i medfør af EU-lovgivningen, uden anvendelse af disse produkter eller stoffer.

c)       De forekommer i naturen og må kun have undergået mekaniske, fysiske, biologiske, enzymatiske eller mikrobielle processer, medmindre sådanne produkter og stoffer fra sådanne kilder ikke findes i tilstrækkelige mængder eller kvaliteter.

Tilladelsen til anvendelse af produkter eller stoffer frembragt ved kemisk syntese begrænses til det strengt nødvendige for tilfælde, hvor anvendelsen af eksterne input, jf. artikel 4, litra f), vil være årsag til en uacceptabel påvirkning af miljøet.

3.           For at sikre kvalitet, sporbarhed og overholdelse af denne forordning for så vidt angår økologisk produktion i almindelighed og produktion af forarbejdede økologiske fødevarer i særdeleshed og tilpasning til den tekniske udvikling tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på fastlæggelse af yderligere kriterier for godkendelse eller tilbagetrækning af godkendelsen af produkter og stoffer, der er omhandlet i stk. 1, til anvendelse i økologisk produktion i almindelighed og i produktion af forarbejdede økologiske fødevarer, og andre særlige krav og betingelser for anvendelse af sådanne godkendte produkter og stoffer.

4.           Når en medlemsstat mener, at et produkt eller et stof bør tilføjes eller fjernes fra de lister over godkendte produkter eller stoffer, der er omhandlet i stk. 1, eller at de anvendelsesspecifikationer, som er anført i produktionsreglerne bør ændres, sørger den pågældende medlemsstat for, at et dossier med begrundelsen for tilføjelsen, fjernelsen eller ændringen sendes officielt til Kommissionen og de øvrige medlemsstater.

Anmodninger om ændring eller fjernelse offentliggøres af medlemsstaterne.

5.           Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om godkendelse eller tilbagetrækning af produkter eller stoffer, der må anvendes i økologisk produktion i almindelighed, og produkter og stoffer, der må anvendes i produktionen af forarbejdede økologiske fødevarer i særdeleshed, og fastlægger de procedurer, der skal følges ved udstedelse af godkendelser og ved udarbejdelse af listerne over sådanne produkter og stoffer, og, hvor det er relevant, en beskrivelse af disse, krav til sammensætning og anvendelsesbetingelser. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 2.

Artikel 20

Forekomst af ikke-tilladte produkter eller stoffer

1.           Produkter, for hvilke det konstateres, at mængden af produkter og stoffer, der ikke er tilladt i henhold til artikel 19, ligger over de grænseværdier, der er fastsat under hensyntagen til navnlig direktiv 2006/125/EF, må ikke markedsføres som økologiske.

2.           For at sikre formålstjenlighed, effektivitet og gennemsigtighed hvad angår ordningen for økologisk produktion og mærkning bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på fastsættelse af de specifikke kriterier og betingelser, der gælder for anvendelsen af de grænseværdier, der er omhandlet i stk. 1, og for så vidt angår fastlæggelsen af disse grænseværdier og tilpasningen heraf på baggrund af den tekniske udvikling.

3.           Uanset artikel 211, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 og med forbehold for, at en tilladelse fra Kommissionen vedtages uden anvendelse af proceduren omhandlet i artikel 37, stk. 2 eller 3, i denne forordning, kan medlemsstaterne yde nationale betalinger for at kompensere landbrugere for tab, de er påført som følge af forurening af deres landbrugsprodukter med ikke-tilladte produkter eller stoffer, som forhindrer dem i at markedsføre deres produkter som økologiske, forudsat at landbrugerne har truffet alle relevante foranstaltninger til at forhindre risikoen for en sådan forurening. Medlemsstaterne har også mulighed for at anvende den fælles landbrugspolitiks ordninger for helt eller delvist at dække sådanne tab.

Kapitel IV

Mærkning

Artikel 21

Brug af betegnelser for økologisk produktion

1.           I denne forordning anses et produkt for at være forsynet med angivelser, der henviser til økologisk produktion, når produktet eller dets ingredienser eller de anvendte fodermidler i mærkningen, reklamen eller handelsdokumenterne er beskrevet med angivelser, der lader køberen formode, at produktet eller dets ingredienser eller de anvendte fodermidler er fremstillet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Navnlig må betegnelserne i bilag IV samt afledninger heraf eller diminutivformer, som f.eks. "bio-" og "øko-" anvendes, hver for sig eller i kombination, overalt i Unionen og på alle de sprog, der er opført i nævnte bilag, i forbindelse med mærkning af og reklame for produkter, der opfylder kravene i denne forordning.

2.           For de produkter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, må de betegnelser, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, ikke anvendes nogen steder i Unionen, på et sprog, der er opført i bilag IV, til mærkning af, reklame for og handelsdokumenter vedrørende et produkt, der ikke opfylder kravene i denne forordning.

Desuden må der ikke i forbindelse med mærkning eller reklame anvendes betegnelser, herunder betegnelser anvendt i varemærker, eller praksis, der kan vildlede forbrugeren eller brugeren ved at antyde, at et produkt eller dets ingredienser opfylder kravene i denne forordning.

3.           For så vidt angår forarbejdede fødevarer kan de betegnelser, der er omhandlet i stk. 1, anvendes

a)      i varebetegnelsen, hvis

i)       den forarbejdede fødevare opfylder de produktionsregler, der er fastsat i del IV i bilag II

ii)      mindst 95 vægtprocent af fødevarens landbrugsingredienser er økologiske

b)      udelukkende på ingredienslisten, hvis under 95 % af landbrugsingredienserne er økologiske, og forudsat at disse ingredienser er i overensstemmelse med de produktionsregler, der er fastsat i denne forordning.

Af ingredienslisen i første afsnit, litra b), skal det fremgå, hvilke ingredienser der er økologiske. Henvisninger til økologisk produktion må kun forekomme i tilknytning til de økologiske ingredienser. På denne ingrediensliste skal være angivet de økologiske ingrediensers samlede procentdel i forhold til den samlede mængde af landbrugsingredienser.

Betegnelserne i stk. 1 og procentangivelsen som omhandlet i første afsnit, litra b), skal fremstå i samme farve og størrelse og med samme skrifttype, som de øvrige angivelser på ingredienslisten.

4.           For at skabe klarhed for forbrugerne og for at sikre, at de relevante oplysninger formidles til dem, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 om tilpasning af listen over betegnelser i bilag IV under hensyntagen til den sproglige udvikling i medlemsstaterne og om fastsættelse af de specifikke krav til mærkning og sammensætning, der gælder for foder og foderingredienser.

Artikel 22

Obligatoriske oplysninger

1.           Når de betegnelser, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, anvendes:

a)      skal kodenummeret på den kontrolmyndighed eller det kontrolorgan, som den erhvervsdrivende, der har udført den seneste produktions- eller tilberedningsproces, er undergivet, også være anført ved mærkning

b)      skal Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, jf. artikel 23, for så vidt angår færdigpakkede fødevarer som defineret i artikel 2, stk. 2, litra e), i forordning (EU) nr. 1169/2011 også være anført på emballagen

2.           skal det, når Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion anvendes, også angives, hvor de landbrugsråvarer, som indgår i produktet, er produceret; dette sted skal anføres i samme synsfelt som logoet og antager efter omstændighederne en af følgende former:

a)      "EU-jordbrug", hvis landbrugsråvarerne er produceret i Unionen

b)      "ikke-EU-jordbrug", hvis landbrugsråvarerne er produceret i tredjelande

c)      "EU/ikke-EU-jordbrug", hvis en del af landbrugsråvarerne er produceret i Unionen, og en anden del er produceret i tredjelande.

Betegnelsen "landbrug" kan erstattes af "akvakultur", hvor det er relevant.

Betegnelsen "EU" eller "ikke-EU" kan erstattes af eller suppleres med angivelsen af et land, hvis alle landbrugsråvarer, der indgår i produktet, er produceret i det pågældende land.

I forbindelse med betegnelsen "EU" eller "ikke-EU" kan små mængder ingredienser efter vægt udelades, forudsat at den samlede mængde udeladte ingredienser ikke overstiger 5 % af den samlede mængde efter vægt af landbrugsråvarer.

Betegnelsen "EU" eller "ikke-EU" må ikke fremstå i en farve og størrelse og med en skrifttype, der er mere fremtrædende end fødevarebetegnelsen.

3.           De angivelser, der er nævnt i denne artikel stk. 1 og 2, og i artikel 23, stk. 3, skal anbringes på et iøjnefaldende sted på en sådan måde, at de er klart synlige, letlæselige og ikke kan slettes.

4.           For at skabe klarhed for forbrugerne og for at sikre, at de relevante oplysninger formidles til forbrugerne, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 om fastsættelse af yderligere regler om mærkning og om anvendelse af de betegnelser/angivelser, der er omhandlet i denne artikel stk. 1, litra a) og stk. 2, og i artikel 23, stk. 3.

5.           Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på følgende:

a)      specifikke og praktiske retningslinjer for udformning, sammensætning og størrelse af de angivelser, der er omhandlet i denne artikel stk. 1, litra a) og stk. 2, og i artikel 23, stk. 3.

b)      tildelingen af kodenumre til kontrolmyndigheder og kontrolorganer

c)      angivelsen af, hvor landbrugsråvarerne er produceret i henhold til denne artikel, stk. 2, og artikel 232, stk. 3.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 2.

Artikel 23

Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion

1.           Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion må anvendes i mærkning og udformning af samt reklame for produkter, der opfylder kravene i denne forordning.

2.           Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion er en officiel attestering i henhold til artikel 85 og 90 i forordning (EU) nr. XXX/XXXX [forordningen om offentlig kontrol].

3.           Anvendelsen af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion frivillig, hvad angår produkter importeret fra tredjelande. Hvis nævnte logo optræder i mærkningen, skal angivelsen som omhandlet i artikel 22, stk. 2, også optræde i mærkningen.

4.           Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion skal følge den model, der er fastsat i bilag V, og skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte bilag.

5.           Nationale og private logoer kan anvendes til mærkning og udformning af samt reklame for produkter, der opfylder kravene i denne forordning.

6.           For at skabe klarhed for forbrugerne og for at sikre, at de relevante oplysninger formidles til forbrugerne tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på ændring af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion og de bestemmelser, der knytter sig hertil, som er fastsat i bilag V.

Kapitel V

Økologisk certificering

Artikel 24

Ordning for certificering som økologisk

1.           Erhvervsdrivende eller sammenslutninger af erhvervsdrivende, der producerer, tilbereder eller opbevarer økologiske produkter, som importerer sådanne produkter fra et tredjeland eller som eksporterer sådanne produkter til et tredjeland, eller markedsfører sådanne produkter, skal før markedsføringen af produkterne som økologiske eller før omlægningen give meddelelse om deres aktivitet til de kompetente myndigheder i den eller de medlemsstater, hvor aktiviteten udøves.

2.           Hvis erhvervsdrivende eller sammenslutninger af erhvervsdrivende udlægger deres aktiviteter til tredjemand, skal både de erhvervsdrivende og sammenslutningerne af erhvervsdrivende og den tredjepart, til hvem aktiviteterne er udlagt, overholde bestemmelserne i stk. 1.

3.           Erhvervsdrivende og sammenslutninger af erhvervsdrivende skal i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning dokumentere de forskellige aktiviteter, de udøver.

4.           Kompetente myndigheder fører en ajourført fortegnelse med navne og adresser på erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende, der har givet meddelelse om deres aktiviteter i henhold til stk. 1 og offentliggør denne fortegnelse sammen med oplysninger om deres økologiske certifikater som omhandlet i artikel 25. stk. 1. De kompetente myndigheder overholder kravene om beskyttelse af personoplysninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF[50].

5.           Medlemsstaterne sikrer, at de gebyrer, der kan opkræves af de kompetente myndigheder, kontrolmyndigheder eller kontrolorganer i henhold til artikel 76 i forordning (EU) nr. XX/XXXX (forordningen om offentlig kontrol), offentliggøres.

6.           For at sikre formålstjenlighed, effektivitet og gennemsigtighed hvad angår ordningen for økologisk produktion og mærkning tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på kravene i forbindelse med føring af optegnelser, kravene til offentliggørelse af fortegnelsen i stk. 4 i denne artikel, og de krav og procedurer, der skal anvendes med henblik på offentliggørelsen af de gebyrer, der er omhandlet i stk. 5 i denne artikel, og for det tilsyn, som de kompetente myndigheder skal føre med anvendelsen af disse gebyrer.

7.           Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse af nærmere oplysninger og specifikationer vedrørende indhold, form og fremgangsmåde for meddelelser, jf. stk. 1, og offentliggørelsesmåde for de gebyrer, der er omhandlet i stk. 5. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 2.

Artikel 25

Økologicertifikat

1.           Erhvervsdrivende og sammenslutninger af erhvervsdrivende, som har givet meddelelse om deres aktiviteter i henhold til artikel 24, stk. 1, og som overholder bestemmelserne i denne forordning, har ret til at få udstedt et økologicertifikat. Økologicertifikatet, som så vidt muligt udstedes i elektronisk form, skal som minimum gøre det muligt at identificere den erhvervsdrivende eller sammenslutningen af erhvervsdrivende, produkttype eller produktsortiment, der er omfattet af certifikatet, og dets gyldighedsperiode.

2.           Økologicertifikatet er et officielt certifikat som defineret i artikel 85 og 86 i forordning (EU) nr. XXX/XXX (kontrolforordningen).

3.           Erhvervsdrivende og sammenslutninger af erhvervsdrivende har ikke ret til at få udstedt et økologicertifikat fra forskellige kontrolmyndigheder eller kontrolorganer for samme produktgruppe, herunder heller ikke når disse erhvervsdrivende og sammenslutninger af erhvervsdrivende udøver virksomhed i forskellige faser af produktionen, tilberedningen og distributionen.

4.           De enkelte medlemmer af en sammenslutning af erhvervsdrivende har ikke ret til at få udstedt et økologicertifikat for aktiviteter, der er omfattet af sammenslutningens certifikat.

5.           Erhvervsdrivende skal systematisk kontrollere økologicertifikater, som tilhører erhvervsdrivende, som er deres leverandører.

6.           For at sikre formålstjenlighed, effektivitet og gennemsigtighed hvad angår ordningen for økologisk produktion og mærkning tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på de kriterier, der skal lægges til grund for fastlæggelsen af de produktgrupper, der er omhandlet i stk. 3.

Artikel 26

Sammenslutning af erhvervsdrivende

1.           Hver sammenslutning af erhvervsdrivende indfører et system for intern kontrol. Dette system skal omfatte dokumenterede kontrolaktiviteter og procedurer, i henhold til hvilke en udpeget person eller et udpeget organ er ansvarlig for at kontrollere, at bestemmelserne i denne forordning overholdes af hvert medlem af sammenslutningen.

2.           Mangler i etableringen eller driften af systemet for intern kontrol i stk. 1, herunder især med hensyn til manglende kapacitet til at opdage eller håndtere manglende overholdelse fra de enkelte medlemmer af sammenslutningen af erhvervsdrivendes side, som påvirker økologiske produkters integritet, kan føre til at certificeringen som økologisk trækkes tilbage for hele sammenslutningen.

3.           For at sikre at certificeringen af en sammenslutning af erhvervsdrivende fungerer effektivt og virkningsfuldt bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik p det ansvar, der påhviler de enkelte medlemmer af en sammenslutning af erhvervsdrivende, sammenslutningens medlemssammensætning og størrelse, produktkategorier, der skal produceres af en sammenslutning af erhvervsdrivende, vilkårene for deltagelse i en sammenslutning af erhvervsdrivende, etablering og driften af sammenslutningens system for intern kontrol, herunder omfanget, indholdet og hyppigheden af den kontrol, der skal foretages.

4.           Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende udveksling af oplysninger mellem en sammenslutning af erhvervsdrivende og den eller de kompetente myndigheder, kontrolmyndigheder eller kontrolorganer, og mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 2.

Kapitel VI

Handel med tredjelande

Artikel 27

Eksport af økologiske produkter

1.           Et produkt kan eksporteres fra Unionen som økologisk og være mærket med Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, såfremt produktet er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

Et produkt, som skal eksporteres som økologisk til et tredjeland, der er anerkendt i henhold til artikel 31, kan eksporteres til det pågældende tredjeland, såfremt det overholder det pågældende tredjelands krav, som gælder for markedsføring som økologisk i det pågældende tredjeland.

2.           For at forhindre at der skabes ulige vilkår for erhvervsdrivende, når de eksporterer til tredjelande, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på fastlæggelse af særlige bestemmelser for eksport af økologiske produkter til et tredjeland, som er anerkendt i henhold til artikel 31.

3.           For at sikre fair konkurrence mellem erhvervsdrivende bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på dokumenter, der er bestemt for toldmyndigheder i tredjelande, især med hensyn til et eksportcertifikat for økologiske produkter udstedt i elektronisk format, når dette er muligt, og for at give sikkerhed for, at eksporterede økologiske produkter er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

Artikel 28

Import af økologiske produkter

1.           Et produkt kan importeres fra et tredjeland med henblik på at blive markedsført i Unionen som økologisk, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)      produktet er et økologisk produkt som defineret i artikel 2, stk. 1

b)      produktet:

i)       er i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel II, III og IV, og alle erhvervsdrivende, herunder eksportører i det pågældende tredjeland, er blevet kontrolleret af en kontrolmyndighed eller et kontrolorgan, der er anerkendt i henhold til artikel 29 eller

ii)      kommer fra et tredjeland, som er anerkendt i henhold til:

– artikel 30 eller

– artikel 31

c)      de pågældende erhvervsdrivende i tredjelande på et hvilket som helst tidspunkt er i stand til for importøren eller de nationale myndigheder at forelægge dokumentation der gør det muligt at identificere den erhvervsdrivende, der har udført den sidste proces med henblik på at sikre sporbarheden for det økologiske produkt.

2.           For at sikre sporbarheden for importerede produkter, der skal markedsføres i Unionen som økologiske, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på de dokumenter, som om muligt udstedes i elektronisk format, som er nødvendige for import.

3.           Overholdelse af de betingelser og foranstaltninger, som gælder for import af økologiske produkter i Unionen, fastslås ved grænsekontrolsteder, jf. artikel 45, stk. 1, i forordning (EU) nr. XXX/XXX (kontrolforordningen). Den fysiske kontrol, der er omhandlet i artikel 47, stk. 3, i nævnte forordning, gennemføres med en hyppighed, der afhænger af hvor stor risikoen er, for at bestemmelserne i denne forordning ikke overholdes.

Artikel 29

Anerkendelse af kontrolmyndigheder og kontrolorganer

1.           Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om anerkendelse, eller tilbagetrækning af anerkendelse, af kontrolmyndigheder og kontrolorganer, som opfylder de kriterier, der er fastsat i en delegeret retsakt vedtaget i henhold til stk. 7, og som er kompetente til at gennemføre kontrol i tredjelande, og udarbejder en liste over disse kontrolmyndigheder og kontrolorganer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 2.

2.           Kontrolorganerne skal akkrediteres i henhold til den relevante harmoniserede standard for "Conformity assessment – Requirements for bodies certifying products, processes and services", hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

3.           Akkrediteringen i stk. 2 må kun bevilges af:

a)      et nationalt akkrediteringsorgan i Unionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008[51] eller

b)      et akkrediteringsorgan uden for Unionen, der har underskrevet den multilaterale anerkendelsesordning inden for rammerne af det internationale akkrediteringsforum.

4.           Ved behandlingen af en anmodning om godkendelse opfordrer Kommissionen kontrolmyndigheden eller kontrolorganet til at fremlægge alle nødvendige oplysninger.

De godkendte kontrolorganer eller kontrolmyndigheder forelægger certifikater, der er udfærdiget af akkrediteringsorganet eller den evalueringsrapport, som er udstedt af den kompetente myndighed, og hvor det er relevant, rapporter vedrørende den regelmæssige evaluering, overvågning og flerårige revurdering på stedet af deres aktiviteter.

5.           På grundlag af oplysningerne i stk. 4 sikrer Kommissionen passende tilsyn med de godkendte kontrolmyndigheder og kontrolorganer gennem regelmæssig revision af deres godkendelse. Kommissionen kan med henblik på dette tilsyn anmode om yderligere oplysninger fra akkrediteringsorganer, eller, hvor det er relevant, de kompetente myndigheder.

6.           Arten af tilsynet fastlægges på grundlag af en vurdering af risikoen for, at bestemmelserne ikke overholdes.

7.           For at sikre gennemsigtighed i anerkendelses- og tilsynsprocedurerne tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 vedrørende de kriterier, der skal lægges til grund for anerkendelse, eller tilbagetrækning af anerkendelsen, af de kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er omhandlet i stk. 1, og vedrørende Kommissionens udøvelse af tilsyn, herunder gennem kontrol på stedet.

8.           Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at sikre anvendelsen af foranstaltninger i forbindelse med manglende overholdelse af bestemmelserne, som påvirker integriteten af økologiske produkter, der er importeret i henhold til den anerkendelse, der er fastsat i denne artikel, eller hvis der foreligger mistanke om manglende overholdelse. Disse foranstaltninger kan især omfatte verifikation af økologiske produkters integritet før markedsføring af produkterne i Unionen, og, hvor det er relevant, suspension af tilladelsen til markedsføring af sådanne produkter som økologiske i Unionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 2.

9.           I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde i forbindelse med beskyttelse mod illoyal praksis eller praksis, som ikke er forenelig med principperne og reglerne for økologisk produktion, beskyttelsen af forbrugernes tillid eller beskyttelsen af loyal konkurrence mellem erhvervsdrivende, vedtager Kommissionen i henhold til proceduren i artikel 37, stk. 3, gennemførelsesretsakter, der straks finder anvendelse, for at træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 8 i denne artikel, eller for at træffe afgørelse om tilbagetrækning af anerkendelsen af de kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel.

Artikel 30

Ækvivalens i henhold til en handelsaftale

Et anerkendt tredjeland som omhandlet i artikel 28, stk. 1, litra b), nr. ii), første led, er tredjeland, som af Unionen anerkendes i henhold til en handelsaftale at have et produktionssystem, der opfylder samme mål og principper ved at bringe regler i anvendelse, der sikrer samme grad af sikkerhed for overensstemmelse, som Unionens regler.

Artikel 31

Ækvivalens i henhold til forordning (EF) nr. 834/2007

1.           Et anerkendt tredjeland som defineret i artikel 28, stk. 1, litra b), nr. ii), andet led, er et tredjeland, der er godkendt med henblik på ækvivalens i henhold til artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 834/2007, herunder tredjelande, der er godkendt i henhold til den overgangsforanstaltning, der er omhandlet i artikel 40.

Den anerkendelse af tredjelande, som er omhandlet i første afsnit, udløber den [her indsættes dato, som svarer til 5 år efter forordningens anvendelsesdato].

2.           På baggrund af årsrapporter, som de i stk. 1 omhandlede tredjelande hvert år sender til Kommissionen senest den 31. marts vedrørende gennemførelsen og håndhævelsen af de kontrolforanstaltninger, som nævnte tredjelande har indført, sikrer Kommissionen bistået af medlemsstaterne passende tilsyn med de godkendte tredjelande gennem regelmæssig revision af deres godkendelse. Arten af tilsynet fastlægges på grundlag af en vurdering af risikoen for, at bestemmelserne ikke overholdes.

3.           De kontrolorganer, der gennemfører kontrol i de tredjelande, der er omhandlet i stk. 1, skal akkrediteres i henhold til den relevante harmoniserede standard for "Conformity assessment – Requirements for bodies certifying products, processes and services", hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Hvis akkrediteringen ikke er udstedt af et nationalt akkrediteringsorgan i Unionen i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008, kan den kun udstedes af et akkrediteringsorgan uden for Unionen, der har underskrevet den multilaterale anerkendelsesordning inden for rammerne af det internationale akkrediteringsforum.

4.           Kommissionen opstiller gennem en gennemførelsesretsakt en liste over de tredjelande, der er omhandlet i stk. 1, og kan ændre denne liste ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 2.

5.           For at sikre forvaltningen af den liste over tredjelande, der er omhandlet i stk. 4, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på de oplysninger, der skal fremsendes af disse tredjelande, som er nødvendige for at Kommissionen kan føre tilsyn med deres anerkendelse, og at Kommissionen kan udøve dette tilsyn, herunder gennem kontrol på stedet.

6.           Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at sikre anvendelsen af foranstaltninger i forbindelse med tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelserne, som påvirker integriteten af økologiske produkter, der er importeret fra tredjelande som omhandlet i denne artikel, eller hvis der er mistanke om, at sådanne tilfælde foreligger. Disse foranstaltninger kan især omfatte verifikation af økologiske produkters integritet før markedsføring af produkterne i Unionen, og, hvor det er relevant, suspension af tilladelsen til markedsføring af sådanne produkter som økologiske i Unionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 2.

Kapitel VII

Almindelige bestemmelser

Afdeling 1

Fri bevægelighed for økologiske produkter

Artikel 32

Tilfælde hvor markedsføring af økologiske produkter ikke må være omfattet af forbud eller begrænsninger

1.           Kompetente myndigheder, kontrolmyndigheder og kontrolorganer må ikke med henvisning til produktionen, mærkningen eller præsentationen produkterne forbyde eller begrænse markedsføringen af økologiske produkter, der kontrolleres af en anden kompetent myndighed, kontrolmyndighed eller kontrolorgan, der befinder sig i en anden medlemsstat, hvis disse produkter i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Der må navnlig ikke gennemføres offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, end dem, der er omhandlet i forordning (EU) nr. XXX/XXX (kontrolforordningen), og ikke pålægges gebyrer for offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter end dem, der er omhandlet i artikel 76 i nævnte forordning.

2.           For at sikre et velfungerende indre marked og samhandelen mellem medlemsstaterne tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på bestemmelser om fri bevægelighed for økologiske produkter med henblik på stk. 1 i denne artikel.

Afdeling 2

Information og rapportering

Artikel 33

Oplysninger om den økologiske sektor og handel

1.           Medlemsstaterne fremsender hvert år de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen og kontrollen med overholdelsen af denne forordning, til Kommissionen.

2.           Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for så vidt angår det system, som skal anvendes til fremsendelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, de detaljerede oplysninger, der skal fremsendes, og fristen for fremsendelse af disse oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 2.

Artikel 34

Oplysninger om kompetente myndigheder, kontrolmyndigheder og kontrolorganer

1.           Medlemsstaterne fører en liste, der løbende ajourføres, over:

a)      navn og adresse på de kompetente myndigheder

b)      navn og adresse på kontrolmyndigheder og kontrolorganer og deres kodenumre

medlemsstaterne offentliggør den liste, der er omhandlet i første afsnit, litra b)

2.           Kommissionen offentliggør hvert år på internettet den liste over kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er omhandlet i stk. 1, litra b).

Artikel 35

Rapport

Senest den 31. december 2021 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om tilgængeligheden af økologisk planteformeringsmateriale og dyr til avlsformål.

Kapitel VIII

Procedurebestemmelser, overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Afdeling 1

Procedurebestemmelser

Artikel 36

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.           Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.           Den i [……….] omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver til tilbagekaldes af Europa Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter der allerede er i kraft.

3.           Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa - Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

4.           En delegeret retsakt vedtaget i henhold til […..] træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 37

Udvalgsprocedure

1.           Kommissionen bistås af et udvalg, der benævnes "Udvalget for Økologisk Produktion". Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med artikel 5 i samme forordning.

Afdeling 2

Ophævelse, ændringer, overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 38

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 834/2007 ophæves.

Forordning (EF) nr. 834/2007 finder dog fortsat anvendelse med henblik på afslutning af behandlingen af ikke-afsluttede ansøgninger fra tredjelande som fastsat i artikel 42 i denne forordning.

Artikel 39

Overgangsforanstaltninger i forbindelse med omlægning til økologisk landbrug

For at sikre en gnidningsløs overgang fra de gamle til de nye retlige rammer tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 vedrørende bestemmelser om undtagelse fra artikel 8, stk. 3, med hensyn til omlægningsperioder, der gælder for landbrugere, der påbegynder omlægningen inden denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 40

Overgangsforanstaltninger vedrørende oprindelsen af planteformeringsmateriale, avlsdyr og unge bestande af akvakulturdyr

For at sikre en gnidningsløs overgang fra reglerne om krav om økologisk oprindelse for planteformeringsmateriale, som er fastsat i artikel 12, stk. 1, litra i), i forordning (EF) nr. 834/2007, for dyr til avlsformål, som er fastsat i artikel 14, stk. 1, litra a), nr. ii), i nævnte forordning og for unge bestande af akvakulturdyr, som er fastsat i artikel 15, stk. 1, litra a, nr. ii, i nævnte forordning, og den undtagelse fra produktionsregler, som Kommissionen vedtog i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 834/2007, og de nye produktionsregler for planter og planteprodukter, husdyr, tang og akvakulturdyr, som er fastsat i artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1, i denne forordning, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på undtagelser i tilfælde, hvor indrømmelse af undtagelser anses for at være nødvendig for at sikre adgang til planteformeringsmateriale, levende dyr til opdrætsformål og unge bestande af akvakulturdyr, som må anvendes i økologisk produktion. De delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne artikel, ophører med at finde anvendelse den 31. december 2021.

Artikel 41

Overgangsforanstaltninger vedrørende kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er anerkendt i henhold til artikel 33, stk. 3, i forordning (EF) nr. 834/2007

1.           Godkendelser af kontrolmyndigheder og kontrolorganer, som er udstedt i henhold til artikel 33, stk. 3, i forordning (EF) nr. 834/2007, udløber senest den [31. december 2018].

2.           Kommissionen opstiller ved en gennemførelsesretsakt en liste over de kontrolmyndigheder og kontrolorganer, som er godkendt i henhold til artikel 33, stk. 3, i forordning (EF) nr. 834/2007, og ændrer denne liste ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 2.

3.           For at sikre forvaltningen af den liste over kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er omhandlet i stk. 2, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 vedrørende de oplysninger, der skal sendes at disse kontrolmyndigheder og kontrolorganer, som er nødvendige for at Kommissionen kan føre tilsyn med deres anerkendelse, og at Kommissionen kan udøve dette tilsyn, herunder gennem kontrol på stedet.

Artikel 42

Overgangsforanstaltninger vedrørende ansøgninger indgivet af tredjelande i henhold til 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 834/2007

1.           Kommissionen afslutter gennemgangen af ansøgninger indgivet af tredjelande i henhold til artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 834/2007, som ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden. Forordning (EF) nr. 834/2007 finder anvendelse på gennemgangen af sådanne ansøgninger.

2.           For at lette afslutningen af gennemgangen af de ansøgninger, der er omhandlet i stk. 1, tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 vedrørende de procedureregler, der er nødvendige for gennemgangen, herunder om oplysninger, der skal forelægges af tredjelandene.

Artikel 43

Overgangsforanstaltninger vedrørende lagre af økologiske produkter, som er produceret i henhold til forordning (EF) nr. 834/2007

Produkter produceret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007, som markedsføres inden den 1. juli 2017, kan fortsat markedsføres efter nævnte dato, indtil lagrene er opbrugt.

Artikel 44

Ændringer til forordning (EU) nr. […][kontrolforordningen]

I forordning (EU) nr. XXX/XXXX (kontrolforordningen) foretages følgende ændringer:

1.           Artikel 2, nr. 38 og 39, affattes således:

"38. "organ med delegerede opgaver": en tredjepart, til hvem de kompetente myndigheder har delegeret specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter

39. "kontrolmyndighed for økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter": en offentlig administrativ organisation i en medlemsstat, som de kompetente myndigheder helt eller delvis har overdraget deres beføjelser i forbindelse med anvendelsen af den EU-lovgivning på det område, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j), herunder, hvis det er relevant, den tilsvarende myndighed i et tredjeland eller den tilsvarende myndighed, som opererer i et tredjeland" " 

2.           I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 3 affattes således:

"3. Kompetente myndigheder med ansvar for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j), kan overdrage specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter til en eller flere kontrolmyndigheder for økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter. I sådanne tilfælde tildeler de hver af dem et kodenummer."

b)       Stk. 4, litra c), affattes således:

"c) de kontrolmyndigheder for økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, der er omhandlet i stk. 3"

3.           Artikel 23 affattes således:

“Artikel 23

Særlige regler for offentlig kontrol og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med økologiske produkter og beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter

1. I forbindelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j), skal de kompetente myndigheder:

a) i tilfælde af manglende overholdelse, som påvirker økologiske produkters integritet i alle led i produktion, tilberedning, distribution og eksport, herunder navnlig som følge af anvendelse af forbudte eller ikke-godkendte stoffer og teknikker eller sammenblanding med ikke-økologiske produkter sikre, at der ikke er henvisninger til økologisk produktion i forbindelse med mærkning af og reklame for hele det berørte parti eller produktionsperiode  

b) i tilfælde af gentagen eller fortsat manglende overholdelse sikre, at den berørte erhvervsdrivende eller sammenslutning af erhvervsdrivende som defineret i artikel 3, nr. 6 og 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [økologisk produktion]*, ud over de foranstaltninger, der er omhandlet i litra a) i dette stykke, gives forbud mod at markedsføre produkter, der henviser til økologisk produktion, og at deres økologicertifikat suspenderes eller tilbagetrækkes, hvis det er relevant.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende regler for gennemførelse af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter for at verificere overensstemmelsen med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j) og k), og for de foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder som følge af en sådan offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter.

3. I forbindelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j), fastsætter de delegerede retsakter, som er omhandlet i denne artikels stk. 2, regler for:

a) de kompetente myndigheders særlige ansvarsområder og opgaver ud over dem, der er fastlagt i artikel 4, 8, 9, 10, stk. 1, artikel 11 til 13, artikel 34, stk. 1, 2 og 36, og samt i artikel 25, 26, 28, 29, 30 og 32 for så vidt angår godkendelse af og tilsyn med organer med delegerede opgaver samt i henhold til artikel 85 til 90 vedrørende for så vidt angår officiel certificering

b) krav ud over dem, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, for så vidt angår risikovurdering og fastsættelse af hyppigheden af offentlig kontrol og af prøveudtagning, hvis det er relevant, under hensyntagen til risikoen for manglende overholdelse

c) hyppigheden af offentlig kontrol af erhvervsdrivende samt i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser visse af sådanne erhvervsdrivende skal fritages for visse former for offentlig kontrol

d) metoder og teknikker vedrørende offentlig kontrol ud over dem, der er omhandlet i artikel 13 og artikel 33, stk. 1-5, og specifikke krav til gennemførelsen af offentlig kontrol, der har til formål at sikre sporbarheden af økologiske produkter i alle produktions-, tilberednings- og distributionsled og give garantier med hensyn til overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j)

e) aktioner og foranstaltninger ud over dem, der er fastsat i artikel 134, stk. 2 og 3, i tilfælde af mistanke om manglende overholdelse, kriterier ud over dem, der er omhandlet i artikel 135, stk. 1, andet afsnit, kriterier og foranstaltninger ud over dem, der er fastsat i artikel 135, stk. 2, og i stk. 1 i denne artikel

f) supplerende krav i forhold til dem, der er fastlagt i artikel 4, stk. 1, litra f), for så vidt angår fornødne faciliteter og udstyr til gennemførelsen af offentlig kontrol, og særlige supplerende betingelser og forpligtelser i forhold til dem, der er omhandlet i artikel 25, 26, 28, 29, and 30 to 32 for så vidt angår delegering af opgaver i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter til organer med delegerede opgaver

g) supplerende rapporteringsforpligtelser i forhold til dem, der er omhandlet i artikel 12, 28 og 31, for så vidt angår de kompetente myndigheder, kontrolmyndighederne og organerne med delgerede opgaver med ansvar og offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter

h) særlige kriterier og betingelser for aktivering af de mekanismer for administrativ bistand, der er fastlagt i afsnit IV, og for deres funktion, herunder udveksling af oplysninger om tilfælde af manglende overholdelse eller forhold som giver anledning til at tro, at der forekommer manglende overholdelse, mellem kompetente myndigheder, kontrolmyndigheder og organer med delegerede opgaver.

4. I forbindelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra k), fastsætter de delegerede retsakter, som er omhandlet i denne artikels stk. 3, regler for:

a) supplerende krav, metoder og teknikker i forhold til dem, der er omhandlet i artikel 11 og 13, i forbindelse med offentlig kontrol for at verificere opfyldelsen af produktspecifikationer og mærkningskrav

b) supplerende metoder og teknikker i forhold til dem, der er omhandlet i artikel 13, i forbindelse med offentlig kontrol, som har til formål at sikre sporbarhed af produkter, der er omfattet af de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra k), i alle produktions-, tilberednings- og distributionsled, og at give garantier, for så vidt angår overholdelsen af disse regler

c) specifikke supplerende kriterier og specifikt supplerende indhold i forhold til det, der er fastlagt i artikel 108, med henblik på udarbejdelsen af de relevante dele i den flerårige nationale kontrolplan, som er omhandlet i artikel 107, stk. 1, og specifikt supplerende indhold i den rapport, der er omhandlet i artikel 112

d) særlige kriterier og betingelser for aktivering af de mekanismer for administrativ bistand, der er fastlagt i afsnit IV

e) særlige foranstaltninger, der skal træffes, ud over dem, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, i tilfælde af manglende overholdelse og alvorlig eller tilbagevendende manglende overholdelse.

5. Hvis det er relevant, fraviger de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 3 og 4, de bestemmelser i denne forordning, som er omhandlet i disse stykker.

* EUT L … af …, s. …".

4.           Artikel 128, stk. 1, affattes således:

"1. På de områder, der reguleres af de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, bortset fra artikel 1, stk. 2, litra d), e), g), h) og j), kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter anerkende, at foranstaltninger, som finder anvendelse i et tredjeland eller regioner heri, er ækvivalente med de krav, der er fastlagt i de pågældende regler, ud fra:

a) en grundig undersøgelse af oplysninger og data fra det det berørte tredjeland i henhold til artikel 124, stk. 1

b) hvis det er relevant, et tilfredsstillende resultat af en kontrol gennemført i henhold til artikel 119, stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2."

5.           Artikel 141, stk. 1, affattes således:

"1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder nedsat ved artikel 58, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. Ved foranstaltninger, der henhører under det område, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j), i denne forordning, bistås Kommissionen af Udvalget for Økologisk Produktion nedsat ved artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) nr. [økologisk produktion]." 

Artikel 45

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2017[52].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                     På Rådets vegne

Formand                                                        Formand […]                                                                […]

Finansieringsoversigt

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse 

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art 

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse 

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger 

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering 

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem 

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme 

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne  

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne 

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen  

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.        Forslagets/initiativets betegnelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordning om offentlig kontrol] og om ophævelse af forordning (EF) nr. 834/2007

1.2.        Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[53]

1.3.        Forslagets/initiativets art

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning  

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[54]

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning  

Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning  

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Forslaget fokuserer på, hvordan regler for økologisk produktion bidrager til gennemførelsen af de politiske indsatsområder i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder især målet om en konkurrencedygtig økonomi baseret på viden og innovation, som fremmer en økonomi med høj beskæftigelse, der bidrager til social og geografisk samhørighed og fremmer overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter 

De specifikke mål med forslaget er:

- at fjerne hindringerne for videreudvikling af økologisk produktion i Unionen,

- at yde garanti for lige konkurrencevilkår for landbrugere og erhvervsdrivende og forbedre funktionen af det indre marked

- at fastholde og øge forbrugernes tillid til økologiske produkter.

I overensstemmelse med den fælles overvågnings- og evalueringsramme (CMEF) 2014-2020 for den fælles landbrugspolitik (CAP)[55] bidrager forslaget til opnåelse af de generelle mål: "Bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag" ved at levere offentlige goder (hovedsagelig på miljøområdet) og ved at forfølge målet om "afbødning af og tilpasning til klimaforandring" og "holdbar fødevareproduktion" gennem "opfyldelse af forbrugernes forventninger" og ved at "landbrugssektorens konkurrenceevne forbedres og dens værdimæssige andel i fødevarekæden forøges", i henhold til første søjle i den fælles landbrugspolitik.

Herudover bidrager forslaget til det generelle mål om "bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag" gennem genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer (prioritet 4) under søjle II i den fælles landbrugspolitik.

Forslaget vedrører foranstaltninger, der støttes inden for rammerne af både søjle I (direkte betalinger og markeder) og søjle II i den fælles landbrugspolitik.

Berørt ABB-aktivitet 05 04 Udvikling af landdistrikterne (og 05 02 Interventioner på landbrugsmarkederne og 05 03 Direkte støtte).

1.4.2.     Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Positive udsigter for markedet som følge af øget tillid fra forbrugernes side forventes at holde priserne på økologiske produkter oppe og tiltrække nye markedsdeltagere.

Fjernelsen af undtagelser fra reglerne forventes at bidrage til udviklingen af økologiske rå- og hjælpestoffer, især frømateriale

Mere præcise og forenklede produktionsregler betyder, at det bliver mere attraktivt at gå ind i sektoren.

Forudsætningerne for fair konkurrence vil blive bedre, navnlig ved yderligere harmonisering, forenklede og mere præcise regler og skiftet fra ækvivalens til overensstemmelse i forbindelse med anerkendelse af kontrolorganer i tredjelande

Spørgsmålet om forbrugertilliden søges løst ved hjælp af harmoniserede produktionsregler, der tager hensyn til udviklingen i samfundsmæssige anliggender (dyrevelfærd, miljøledelsessystem for forarbejdningsvirksomheder og handelsdrivende)

En risikobaseret tilgang forventes at føre til en forbedring af effektiviteten og virkningsfuldheden af kontrollen og sammen med en mere pålidelig importordning bidrage til forebyggelse af svig

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

De vigtigste resultatindikatorer i den fælles overvågnings- og evalueringsramme er:

- Det økologiske landbrugsareal i forhold til det samlede udnyttede landbrugsareal (UAA)

- Økologiske husdyr i forhold til det samlede antal husdyr

Og de vigtigste output-indikatorer er:

- Økologisk areal (under omlægning og fuldt ud omlagt areal)

- Antal certificerede økologiske erhvervsdrivende.

Følgende supplerende indikatorer vil også blive overvåget i forbindelse med denne forordning:

- Husdyr (antal økologiske dyr og produkter af animalsk oprindelse)

- Afgrødeproduktion og -forarbejdning (antallet af erhvervsdrivende og produktionens værdi/volumen fordelt på type økonomisk aktivitet)

- Antal anvendte undtagelser og antal fjernede undtagelser

- Viden om og tillid til Unionens økologilogo (Eurobarometer-undersøgelse).

1.5.        Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.     Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt 

Det overordnede mål med lovrammen, som er bæredygtig udvikling af økologisk produktion, er i øjeblikket ikke fuldstændig opfyldt. Det betyder forspildte muligheder for landbrugere og andre erhvervsdrivende i Unionen (det økologiske areal i Unionen er kun blevet fordoblet i de sidste 10 år, hvorimod markedet for er blevet fire gange så stort), en risiko for at udbygningen af det økologiske marked begrænses, og en risiko for, at de miljømæssige fordele, der er forbundet med økologisk produktion, begrænses.

De vigtigste faktorer er: lovgivningsmæssige og andre hindringer for udviklingen af økologiske produktion i Unionen risiko for, at forbrugernes tillid daler, især på grund af de mange undtagelser, som udvander reglerne for økologisk produktion, og de tilfælde af svig, som er opstået i forbindelse med mangler i kontrolsystemet og importordningen illoyal konkurrence mellem erhvervsdrivende r i Unionen og i tredjelande og problemstillinger i forbindelse med udformningen og håndhævelsen af retsforskrifter, herunder især problemstillinger vedrørende det indre markeds funktion, som skyldes mangler i lovgivningen og forskellige tilgange i gennemførelsen.

1.5.2.     Merværdien ved en indsats fra EU's side

Det nuværende forslag er en ajourføring af en eksisterende kvalitetsordning, som er fastlagt inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.

Produktion og handel med landbrugsprodukter og fødevarer i det indre marked og sikring af et velfungerende indre marked er områder, der hører under Unionens kompetence. På begge områder er der delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne.

En EU-ordning er mere effektiv end 28 forskellige ordninger og gør det muligt at føre en mere markant og konsekvent handelspolitik overfor globale handelspartnere, først og fremmest ved at forbedre Unionens forhandlingsstyrke.

Den Europæiske Unions økologilogo bør omfatte produkter, der overholder et fælles sæt regler, som finder anvendelse i hele Unionen.

På følgende områder er der behov for en yderligere harmonisering: undtagelser fra reglerne og tiltag til opretholdelse af den økologiske produktions integritet, herunder en fælles tilgang for at finde en løsning på problemet med tilstedeværelsen af ikke-tilladte restkoncentrationer i økologiske produkter.

1.5.3.     Erfaringer fra lignende foranstaltninger

En ekstern evaluering af Unionens lovgivning om økologisk landbrug blev afsluttet i 2013[56]. Heri indgik bl.a. en undersøgelse af, om produktionsreglerne og reglerne om kontrol, import og mærkning af økologiske produkter, er af fyldestgørende beskaffenhed. Konklusionen fra evalueringen viste, at hovedparten af reglerne i den lovgivningsmæssige ramme for økologisk produktion generelt er fyldestgørende til at opnå de overordnede målsætninger. De påpegede dog også en række mangler og indeholdt henstillinger til forbedringer. Disse henstillinger er taget i behørig betragtning i dette forslag.        

Den Europæiske Revisionsret foretog en grundig gennemgang af effektiviteten af kontrolsystemet for produktion, forarbejdning, distribution og import af økologiske produkter, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007. Resultatet af gennemgangen, som er offentliggjort i særberetning fra revisionsretten nr. 9/2012, viser, at der er en række svagheder, og omfatter henstillinger til forbedringer, der er taget hensyn til i dette forslag.  

1.5.4.     Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Forslaget er i overensstemmelse med den nye fælles landbrugspolitik, f.eks. med den nye forordning om direkte betalinger[57], i henhold til hvilken økologiske landbrug uden videre drager fordel af den nye "grønne" betaling, og med den nye forordning om udvikling af landdistrikterne[58], i hvilken er fastsat særlige foranstaltninger, som økologisk landbrug drager fordel af, og den nye fælles fiskeripolitik.

Forslaget er også i overensstemmelse med forslaget til en ny forordning om offentlig fødevare- og foderstofkontrol og med principperne for smart regulering. 

1.6.        Varighed og finansielle virkninger

¨ Forslag/initiativ af begrænset varighed  

– ¨  Forslag/initiativ gældende fra […] til […] 

– ¨  Finansielle virkninger fra […] til […] 

X Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra […] til […]

– derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.        Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[59]

Direkte central forvaltning ved Kommissionen

– X ved dens tjenestegrene, herunder personale i EU-delegationer

– ¨  forvaltningsorganer

X Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne 

¨ Indirekte forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– ¨ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– ¨ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

– ¨ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–  ¨ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

– ¨ offentligretlige organer

– ¨ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

– ¨ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentligt-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

– ¨ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt

– Hvis der angives flere forvaltningsmåder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Relevante bemærkninger".

Relevante bemærkninger

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Bestemmelser om kontrol og rapportering

Hyppighed og betingelser angives.

Medlemsstaterne fremsender hvert år de oplysninger til Kommissionen, som er nødvendige for gennemførelsen og overvågningen af anvendelsen af denne forordning. Medlemsstaterne forelægger også Kommissionen årlige oplysninger om den gennemførte kontrol med henblik på sikring af overholdelse af kravene for økologisk produktion som led i deres flerårlige nationale kontrolplaner og årsrapporter som omhandlet i forordningen om offentlig kontrol/kontrolforordningen.

Tredjelande, som er godkendt med henblik på ækvivalens, og kontrolorganer og kontrolmyndigheder, som anerkendes som værende i overensstemmelse med reglerne for så vidt angår import af økologiske produkter i Unionen, forelægger Kommissionen årsrapporter med de fornødne oplysninger om gennemførelsen af kravene i henhold til denne forordning.

2.2.        Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.     Konstaterede risici

De generelle risici ved reglerne i forslaget, som kan konstateres, vedrører forslagets effektivitet, og vedrører ikke EU's udgifter, eftersom det drejer sig om relativt små beløb:

Harmoniserede produktionsregler, som fjerner undtagelsesbestemmelser, kan i første omgang skabe problemer for nogle erhvervsdrivende og få erhvervsdrivende til at afholde sig fra at deltage i ordningen for økologisk produktion.

I overgangsperioden for ændringen fra et system med ækvivalens til et system med en efterlevelsesordning, hvad angår import af økologiske produkter i Unionen, vil det måske ikke være muligt at sikre lige konkurrencevilkår.

Udskiftningen af den årlige fysiske inspektion af alle erhvervsdrivende, uanset deres risikoprofil med en fuldt ud risikobaseret tilgang til kontrol vil af visse interessenter og/eller kontrolmyndigheder eller kontrolorganer i medlemsstaterne kunne blive betragtet som upassende.

Andre risici kan knyttes til mangelfuld håndhævelse, navnlig gennemførelsen, som foretages af kompetente myndigheder og kontrolmyndigheder eller kontrolorganer i medlemsstater og tredjelande, og Kommissionens overvågning.

Erfaringer med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 834/2007, herunder gennem resultater af audit, interessenters bidrag inden for rammerne af konsekvensanalysen, og henstillingerne fra eksterne undersøgelser og den eksterne evaluering, er behørigt taget i betragtning i ved udformningen af forslaget for således at begrænse disse risici. Der har også været sat øget fokus på begrænsning af den risiko, der er som følge af mulige mangler i håndhævelsen, gennem bestræbelser på at indføre mere præcise regler, der er nemmere at forvalte og hvis overholdelse er nemmere at kontrollere

2.2.2.     Oplysninger om det interne kontrolsystem, der er indført

Udgifter, som dette forslag indebærer, gennemføres ved at de forvaltes direkte af Kommissionen, i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i 32 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget – finansforordningen.

I henhold til finansforordningen har Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter etableret den organisatoriske struktur og de interne kontrolprocedurer, der er passende for opfyldelsen af politikken og kontrolmålene, i overensstemmelse med interne kontrolstandarder, som er vedtaget af Kommissionen, og under behørigt hensyn til de risici, der er forbundet med det forvaltningsmiljø, hvori politikken gennemføres.

2.2.3.     Anslåede omkostninger og fordele ved kontrol samt mulig manglende overholdelse.

Udgifter, som dette forslag indebærer, vil ikke føre til en stigning i fejlraten for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), eftersom det drejer sig om relativt små beløb.

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Kommissionen træffer passende foranstaltninger, der sikrer, at i forbindelse med aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning, beskyttes Unionens finansielle interesser gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem udførelse af effektiv kontrol, og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt, hvor det er relevant, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning i overensstemmelse med artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, Rådets forordning (EF) nr. 2988/95 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og afsnit IV i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget.

Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) bemyndiges til at foretage kontrol på stedet og inspektion hos økonomiske operatører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, efter procedurerne i Rådets forordning nr. 2185/96 af 11. november 1996, for at klarlægge, om der er begået svig. I afgørelser, aftaler og kontrakter, der følger af gennemførelsen af forordningen, anføres det tydeligt, at Kommissionen, herunder OLAF, og Revisionsretten har beføjelse til at foretage revision, kontrol på stedet og inspektion.

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.        Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende budgetposter

Efter samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer […]Udgiftsområde………………………………………...……….] || OB/IOB ([60]) || fra EFTA-lande[61] || fra kandidat-lande[62] || fra tredjelande || i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

2 || 05 04 60 02 Operationel teknisk bistand || OB || /IOB || /IOB || IOB || IOB

3.2.        Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.     Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR

Udgiftsområde i den flerårige finansielle  ramme: || 2 || Bæredygtig vækst: Naturressourcer

GD: AGRI || || || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

ŸAktionsbevillinger || || || || || || ||

05 04 60 02 Operationel teknisk bistand * || Forpligtelser || (1) || 0,800 || 0.230 || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 0.170 || 1,710

Betalinger || (2) || 0,800 || 0,230 || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 1,710

Bevillinger af administrativ art finansieret over bevillingsrammen for særprogrammet[63] || || || || || || ||

|| || (3) || || || || || || ||

Bevillinger I ALT ** til GD AGRI || Forpligtelser || =1+1a +3 || 0,800 || 0,230 || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 1,710

Betalinger || =2+2a +3 || 0,800 || 0.230 || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 1,710

* I øjeblikket foregår kontrollen med import af økologiske produkter gennem TRACES (Trade Control and Expert System), som delvis finansieres via denne budgetpost, og forslaget forventes ikke at indebære behov for øgede midler til denne foranstaltning. Udover det allerede foreliggende instrument, som anvendes vedrørende import fastlægger forordningen, at alle økologiske produkter og varer, som markedsføres i EU, skal være underkastet et økologicertifikat, og det er derfor nødvendigt at udvide økologicertifikatet for import til at omfatte produkter i Unionen. Et IT-redskab inden for rammerne af TRACE-systemets struktur, som anslås at indebære en udgift på 500 000 EUR, vil skulle udvikles med henblik på anvendelsen af økologicertifikatet for intern økologisk produktion som fastlagt i artikel 23 i Kommissionens forslag for at sikre, at det vil kunne være i drift fra den 1. januar 2016. Udgifterne til vedligeholdelse anslås til 110 000 EUR årligt.

 * Yderligere harmonisering af databasen over økologisk frømateriale er fastsat i artikel 10 i forslaget: For at sikre at denne særskilte database over frømateriale udvikles vil teknisk bistand fra Unionen, som anslås til 300 000 EUR, blive finansieret gennem denne budgetpost uden for rammerne af TRACES. Vedligeholdelsen anslås til 120 000 EUR det første år efter udviklingen og til 60 000 EUR for de efterfølgende år.

|| || || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I alt

ŸAktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 0,800 || 0,230 || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 1,710

Betalinger || (5) || 0,800 || 0,230 || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 1,710

ŸBevillinger af administrativ art finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || ||

Bevillinger I ALT ** UDGIFTSOMRÅDE 2 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 0,800 || 0,230 || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 1,710

Betalinger || =5+ 6 || 0,800 || 0,230 || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 1,710

** IT-redskaberne finansieres gennem den tekniske bistand for Kommissionen i henhold til artikel 58, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005. Disse beløb er allerede fastsat i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || Administrationsudgifter

i mio. EUR

|| || ||  2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

GD: AGRI ||

ŸMenneskelige ressourcer || - || - || - || - || - || - || -

ŸAndre administrationsudgifter || 0,127 || 0.127 || 0.055 || 0.055 || 0.055 || 0.055 || 0.474

GD AGRI I ALT || Bevillinger || 0,127 || 0.127 || 0.055 || 0,055 || 0,055 || 0,055 || 0,474

Bevillinger I ALT ** UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,127 || 0,127 || 0,055 || 0,055 || 0,055 || 0,055 || 0,474

Bevillinger I ALT ** UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,127 || 0,127 || 0,055 || 0,055 || 0,055 || 0,055 || 0,474

i mio. EUR

|| || || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1 til 5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 0,927 || 0,357 || 0,225 || 0,225 || 0,225 || 0,225 || 2,184

Betalinger || 0,927 || 0,357 || 0,225 || 0,225 || 0,225 || 0,225 || 2,184

3.2.2.     Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes aktionsbevillinger

– ¨Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes følgende aktionsbevillinger:

Forpligtelsesbevillinger i mio EUR

Der angives mål og resultat || || || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

RESULTATER ||

Type resultater[64] || Gen. snit. om-kost-ninger || IOB || Omkostning || IOB || Omkostning || IOB || Omkostning || IOB || Omkostning || IOB || Omkostning || IOB || Omkostning

SPECIFIKT MÅL[65] ||  For at skabe betingelserne for bæredygtig forvaltning af naturressourcer, der kan fremme overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi ||

Resultat || Økologisk landbrugsareal (Antal hektar) || || || || || || || || || || || || ||

Resultat || Areal under omlægning (Antal hektar) || || || || || || || || || || || || ||

Resultat || Antal certificerede økologiske erhvervsdrivende || || || || || || || || || || || || ||

Resultat || Antal certificerede økologiske producenter || || || || || || || || || || || || ||

OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || ||

3.2.3.     Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.  Resumé

– ¨Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes bevillinger af administrativ art

– x   Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes følgende bevillinger af administrativ art:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || - || - || - || - || - || - || -

Andre administrationsudgifter || 0,127 || 0.127 || 0,055 || 0,055 || 0,055 || 0,055 || 0,474

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,127 || 0,127 || 0,055 || 0,055 || 0,055 || 0,055 || 0,474

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[66] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || ||

Andre udgifter af administrativ art || || || || || || ||

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,127 || 0,127 || 0,055 || 0,055 || 0,055 || 0,055 || 0,474

I ALT || 0,127 || 0,127 || 0,055 || 0,055 || 0,055 || 0,055 || 0,474

Bevillingerne til menneskelige ressourcer vil blive dækket ved hjælp af de af generaldirektoratets bevillinger, som allerede er afsat til forvaltning af aktionen, og/eller ved omfordeling i generaldirektoratet, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨Forslaget/initiativet indebærer intet behov for menneskelige ressourcer

– X  Forslaget/initiativet indebærer følgende behov for menneskelige ressourcer:

Overslag angives i fuldtidsækvivalenter

|| 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 18 || 18 || 18 || 18 || 18 || 18

XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || ||

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || ||

XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) || 3 || 3 || 3 || 3 || 3 || 3

XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne) || || || || || ||

XX 01 04 yy || - i hovedsæde || || || || || ||

- delegationer || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, UNE, V– indirekte forskning) || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, UNE, V– indirekte forskning) || || || || || ||

Andre budgetposter (skal angives) || || || || || ||

I ALT (*) || 21 || 21 || 21 || 21 || 21 || 21

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektoratet i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Udformning af politikken Gennemførelse af politikken Planlægning, programmering, overvågning og tilsyn Forbindelser med medlemsstater og interessenter Føre forhandlinger med tredjelande, herunder som befuldmægtiget for Kommissionen Forbindelse med de øvrige EU-institutioner og -organer

Eksternt personale || Bistå med gennemførelsen af politikken, overvågningen og forbindelserne med medlemsstater og interessernter

3.2.4.     Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– X  Forslaget/initiativet er foreneligt med den nuværende flerårige finansielle ramme.

– ¨Forslaget/initiativet kræver en omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

– ¨Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

3.2.5.     Tredjemands bidrag til finansieringen

– X Forslaget/initiativet tillader ikke samfinansiering fra tredjepart.

– Forslaget/initiativet samfinansieres som anslået nedenfor

3.3.        Anslåede virkninger for indtægterne

– X  Forslaget/initiativet har ingen finansiel virkning for indtægterne.

– ¨Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkning:

– ¨på egne indtægter

– ¨på diverse indtægter

[1]               Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L189 af 20.7.2007, s. 1).

[2]               COM (2012) 212 final af 11. maj 2012 Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter.

[3]               8906/13 AGRILEG 56 – Økologisk produktion: Anvendelse af lovgivningsrammen og sektorens udvikling.

[4]               Kommissionens meddelelse om "Målrettet EU-regulering" af 12. december 2012 – COM(2012)746.

[5]               Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).

[6]               Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om bestemmelser for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets Forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487), Europa-Parlamentets 1306og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

[7]               Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på anvendelsen af fødevare- og foderstoflovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed, planteformeringsmateriale og plantebeskyttelsesmidler og om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr. 1831/2003, (EF) nr. 1/2005, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 834/2007, (EF) nr. 1099/2009, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012 og (EU) nr. [….]/2013 [Office of Publications, please insert number of Regulation laying down provisions for the management of expenditure relating to the food chain, animal health and animal welfare, and relating to plant health and plant reproductive material] samt direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF, 2008/120/EF og 2009/128/EF (forordningen om offentlig kontrol), COM(2013)265 final af 6.5.2013.

[8]               Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).

[9]               EUT C […] af […], s. […].

[10]             EUT C […] af […], s. […].

[11]             KOM (2009) 234 endelig.

[12]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).

[13]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23).

[14]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om bestemmelser for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets Forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).

[15]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

[16]             KOM(2011) 244 endelig, Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020.

[17]             SWD(2013) 155 final, Green Infrastructure (GI) – Enhancing Europe’s Natural Capital.

[18]             KOM(2006) 231 endelig, Temastrategi for jordbundsbeskyttelse.

[19]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

[20]             Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.)

[21]             Rådets direktiv 91/676/EØF af 12.12.1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1)

[22]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2001, s. 1).

[23]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22).

[24]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).

[25]             KOM(2010) 2020 endelig.

[26]             Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

[27]             Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

[28]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

[29]             COM(2013) 229 af 29.4.2013.

[30]             Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT L 250 af 18.9.2008).

[31]             Kommissionens direktiv 2006/125/EF af 5. december 2006 om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (EUT L 339 af 6.12.2006, s. 16).

[32]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18).–

[33]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/XXX af […] om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på anvendelsen af fødevare- og foderstoflovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed, planteformeringsmateriale og plantebeskyttelsesmidler og om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr. 1831/2003, (EF) nr. 1/2005, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 834/2007, (EF) nr. 1099/2009, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012 og (EU) nr. [….]/2013 [Office of Publications, please insert number of Regulation laying down provisions for the management of expenditure relating to the food chain, animal health and animal welfare, and relating to plant health and plant reproductive material] samt direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF, 2008/120/EF og 2009/128/EF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L …).

[34]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af  28.2.2011, s. 13).

[35]             EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18).

[36]             [forordningens fulde titel] (EUT L…).

[37]             [forordningens fulde titel] (EUT L…).

[38]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

[39]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

[40]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1).

[41]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

[42]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1).

[43]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1).

[44]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16).

[45]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (EFT L 268 af 18.10.2003, s. 29).

[46]             EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF, Rådets direktiv 2001/112/EF og forordning (EF) nr. 258/97 (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 7)

[47]             Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1).

[48]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1).

[49]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF (EFT L 268 af 18.10.2003, s. 24).

[50]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

[51]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).

[52]             Mindst seks måneder efter dens ikrafttræden.

[53]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[54]             Som omhandlet i artikel 54, stk. 2, litra a) eller b), i finansforordningen.

[55]             Artikel 110 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.

[56]             Sanders, J (ed.) 2013: Evaluation of the EU legislation on organic farming, Thünen Institute of Farm Economics http://ec.europa.eu/agriculture/evaluation/market-and-income-reports/organic-farming-2013_en.htm

[57]          Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009.

[58]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005.

[59]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og referencer til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb:http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[60]             OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[61]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[62]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[63]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[64]             Resultat er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[65]             På linje med den fælles overvågnings- og evalueringsramme under den fælles landbrugspolitik vil der blive fastlagt en fælles overvågnings- og evalueringsramme fra 2014 og fremefter og skematiske oversigter over indikatorer vil derfor blive behørigt udfyldt på et senere tidspunkt.

[66]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

BILAG I

ANDRE PRODUKTER, JF. ARTIKEL 2, STK. 1

– gær til konsum eller til foder

– øl

– maté

– ekstrakter, essenser og koncentrater af kaffe, te og maté samt varer tilberedt på basis af sådanne produkter eller på basis af kaffe, te og maté brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger samt ekstrakter, essenser og koncentrater deraf

– frugtnektar

– kakaomasse, kakaosmør, kakaofedt, kakaoolie og kakaopulver chokolade og andre tilberedte fødevarer, der indeholder kakao

– konfektureprodukter af sukker

– tilberedte varer af korn, mel, stivelse eller mælk bagværk

– supper

– saucer

– færdigretter

– konsumis

– yoghurt tilsat smagsstoffer, yoghurt tilsat frugt, nødder eller kakao

– havsalt

– vegetabilske carbohydratgummier og naturharpikser

– pollen

– bivoks

– æteriske olier

– spiritus, forudsat at den ethanol, der anvendes til fremstilling af spiritus, udelukkende er af landbrugsoprindelse.

BILAG II

SÆRLIGE PRODUKTIONSREGLER, DER ER OMHANDLET I KAPITEL III

Del I: Regler for planteproduktion

Ud over de produktionsregler, der er fastsat i artikel 7 til 10, finder de bestemmelser, der er fastsat i denne del, anvendelse på økologisk vegetabilsk produktion.

1. Generelle krav

1.1. Hydrokultur, som er en dyrkningsmetode, hvor planterne vokser med rødderne i en opløsning af mineralske næringsstoffer eller i et inert medium, som tilsættes en næringsstofopløsning, er forbudt

1.2. Alle de teknikker til planteproduktion, der anvendes, skal forebygge eller minimere forurening af miljøet.

1.3. Omlægning

1.3.1. Planter og planteprodukter kan kun anses for at være økologiske, hvis produktionsreglerne i denne forordning har været anvendt på parcellerne i en omlægningsperiode på mindst to år inden udsåningen eller, i tilfælde af enge eller flerårige foderplanter, på mindst to år inden anvendelse som foder fra økologisk produktion, eller i tilfælde af flerårige kulturer, bortset fra foderplanter, på mindst tre år inden første høst af de økologiske produkter.

1.3.2. Den kompetente myndighed kan i de, hvor det pågældende areal har været forurenet med produkter, der ikke er tilladt til økologisk produktion, beslutte at forlænge omlægningsperioden ud over den periode, der er omhandlet i punkt 1.3.1.

1.3.3. Ved behandling med et produkt, der ikke er tilladt til økologisk produktion, skal den kompetente myndighed kræve en ny omlægningsperiode i henhold til punkt 1.3.1.

Denne periode kan forkortes i følgende to tilfælde:

a)      Hvis behandlingen med et produkt, der ikke er tilladt til økologisk produktion, indgår som led i en obligatorisk kontrolforanstaltning for skadegørere eller ukrudt, herunder karantæneudløsende skadevoldere eller invasive arter, som er pålagt af medlemsstatens kompetente myndighed

b)      Hvis behandlingen med et produkt, der ikke er tilladt til økologisk produktion, indgår som led i videnskabelige forsøg, der er godkendt af medlemsstatens kompetente myndighed.

1.3.4. I de tilfælde, der er omhandlet i punkt 1.3.2. og 1.3.3., fastlægges omlægningsperiodens varighed under iagttagelse af følgende forhold:

a)      Nedbrydningen af det pågældende produkt skal sikre, at der ved omlægningsperiodens afslutning kun er et ubetydeligt indhold af restkoncentrationer i jordbunden og, hvis der er tale om flerårige afgrøder, i planten.

b)      Den første høst efter behandlingen må ikke sælges med en henvisning til økologisk produktion.

1.3.5. Følgende særlige regler for omlægning af landbrugsarealer, der har tilknytning til økologisk husdyrproduktion, finder anvendelse:

1.3.5.1. Omlægningsreglerne skal anvendes på hele produktionsenhedens foderareal.

1.3.5.2. Uanset point 1.3.5.1. kan omlægningsperioden nedsættes til et år for græsarealer og udearealer, der benyttes af ikke-planteædende arter.

1.4. Oprindelse af planter, herunder planteformeringsmateriale

1.4.1. Til produktion af planter og planteprodukter må kun anvendes økologisk produceret planteformeringsmateriale. Med henblik herpå skal en plante, som er bestemt til produktion af planteformeringsmateriale, og, hvor det er relevant, moderplanten, have været produceret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning mindst én generation, eller i tilfælde af flerårige afgrøder, i to vækstsæsoner.

1.4.2. Anvendelse af planteformeringsmateriale, der ikke hidrører fra økologisk produktion.

Planteformeringsmateriale, der ikke hidrører fra økologisk produktion, må kun anvendes, hvis det hidrører fra en produktionsenhed, der er under omlægning til økologisk produktion, eller hvis det begrundes med, at materialet skal anvendes i forbindelse med forskning, test som led i små markforsøg eller med henblik på bevarelse af genetiske ressourcer, som er godkendt af den kompetente myndighed i medlemsstaten.

1.5. Jordforvaltning og gødskning

1.5.1. Der skal i økologisk planteproduktion anvendes jordbearbejdnings- og dyrkningsmetoder, der bevarer eller øger jordens indhold af organiske stoffer, øger jordbundens stabilitet og biodiversitet og forhindrer jordpakning og jorderosion.

1.5.2. Jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet skal bevares og øges ved flerårig sædskifte, der også omfatter bælgplanter og andre grøngødningsafgrøder, og udbringning af husdyrgødning eller organisk materiale, begge helst komposteret, fra økologisk produktion.

1.5.3. Kan plantens behov for næringsstoffer ikke dækkes gennem foranstaltninger som omhandlet i punkt 1.5.1. og 1.5.2., må kun gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til 19, anvendes og kun i det omfang, det er nødvendigt.

1.5.4. Den samlede gødningsmængde som defineret i Rådets direktiv 91/676/EØF[1], som anvendes på landbrugsbedriften, må ikke overstige 170 kg N/år/ha udnyttet landbrugsareal. Denne grænse gælder kun for anvendelsen af fast husdyrgødning, tørret fast husdyrgødning og tørret fjerkrægødning, kompost af husdyrgødning, herunder fjerkrægødning, komposteret fast husdyrgødning og flydende husdyrgødning.

1.5.5. Med henblik på spredning af overskydende gødning fra økologisk landbrug kan økologiske landbrugsbedrifter indgå skriftlige samarbejdsaftaler med andre økologiske bedrifter og virksomheder, forudsat at disse opfylder reglerne for økologisk produktion. Maksimumsgrænsen i punkt 1.5.4. beregnes på grundlag af det samlede antal økologiske produktionsenheder, der indgår i et sådant samarbejde.

1.5.6. Mikroorganismepræparater kan anvendes til at forbedre jordens almindelige tilstand eller forekomsten af næringsstoffer i jorden eller afgrøderne.

1.5.7. Til aktivering af kompost kan der anvendes egnede plantebaserede præparater eller mikroorganismepræparater.

1.5.8. Der må ikke anvendes mineralsk kvælstofgødning.

1.6. Håndtering af skadegørere og ukrudt

1.6.1. Forebyggelse af skader forårsaget af skadegørere og ukrudt skal først og fremmest baseres på beskyttelse af:

– Naturlige fjender

– Valg af arter, sorter og heterogent materiale

– Sædskifte

– Dyrkningsmetoder, som f.eks. biofumigation, og

– Varmebehandling som f.eks. solindstråling og dampning af jorden (ned til en dybde på højst 10 cm).

1.6.2. Hvis planter ikke kan beskyttes tilstrækkeligt mod skadegørere ved hjælp af de foranstaltninger, der er fastsat i punkt 1.6.1., eller i tilfælde af, at det er fastslået, at en afgrøde er truet, kan kun produkter, der er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19, anvendes, og kun i det omfang, det er nødvendigt.

1.6.3. For produkter, der anvendes i fælder og dispensere, bortset fra feromon-dispensere, skal fælderne og/eller dispenserne forhindre, at stofferne frigives i miljøet, og at de kommer i kontakt med dyrkede afgrøder. Fælderne indsamles efter brug og bortskaffes på en sikker måde.

1.7. Produkter til rengøring og desinficering

Med hensyn til rengøring og desinficering må kun anvendes de produkter til rengøring og desinficering i planteproduktion, som er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19.

2. Krav i forbindelse med bestemte planter eller planteprodukter

2.1. Særlige regler om produktion af svampe

Til produktion af svampe kan der anvendes vækstmedier, hvis de kun består af følgende bestanddele:

a)      Fast husdyrgødning og husdyrgødning:

i)       der enten kommer fra landbrugsbedrifter, som anvender reglerne for økologisk produktion, eller

ii)      som er omhandlet i punkt 1.5.3., dog kun, hvis det i nr. i) nævnte produkt ikke er til rådighed og hvis den faste husdyrgødning og husdyrgødning ikke overskrider 25 % af den samlede vægt af vækstmediets bestanddele (dækmaterialet og tilsat vand ikke medregnet) før kompostering

b)      Andre produkter af landbrugsoprindelse end de i litra a) nævnte fra landbrugsbedrifter, der producerer efter de økologiske produktionsregler

c)      Tørv, ikke kemisk behandlet

d)      Træ, ikke behandlet med kemiske produkter efter fældning

e)      Mineralske produkter som omhandlet i punkt 1.5.3., vand og jord.

2.2. Regler for indsamling af vilde planter

Indsamling af vilde planter og dele heraf, der vokser naturligt i naturområder, skove og landbrugsområder, betragtes som økologisk produktion, forudsat at:

a)      disse områder i en periode på mindst tre år før indsamlingen ikke er blevet behandlet med andre produkter end dem, der er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19

b)      indsamlingen ikke påvirker naturtypens stabilitet eller bevarelsen af arterne i indsamlingsområdet.

Del II: Regler for husdyrproduktion

Ud over de produktionsregler, der er fastsat i artikel 7, 8, 9 og 11, finder de bestemmelser, der er fastsat i denne del, anvendelse på økologisk husdyrproduktion.

1. Generelle krav

1.1. Jordløs animalsk produktion, dvs. hvor landbrugeren ikke driver landbrugsjord eller ikke har indgået skriftlig samarbejdsaftale med en anden landbruger, er forbudt.

1.2. Omlægning

1.2.1. Omlægningsperioden kan tidligst påbegyndes, når landbrugeren har underrettet de kompetente myndigheder om sine aktiviteter og ladet sin bedrift omfatte af kontrolordningen i overensstemmelse med denne forordning.

1.2.2. Særlige omlægningsperioder for den type husdyrproduktion, der er omhandlet i punkt 2.

1.2.3. Dyr og animalske produkter, der er produceret i løbet af omlægningsperioden, må ikke markedsføres som økologiske.

1.2.4. Dyr og animalske produkter kan anses for at være økologiske ved omlægningsperiodens afslutning, hvis der på én gang foretages en omlægning af hele produktionsenheden, herunder besætning, græsarealer eller arealer, der anvendes til dyrkning af foder.

1.3. Dyrenes oprindelse

1.3.1. Økologiske husdyr skal være født og opdrættet på økologiske landbrugsbedrifter.

1.3.2. Dyr, der befinder sig på landbrugsbedriften ved omlægningsperiodens begyndelse, og produkter fra dem kan anses for økologiske, når omlægningsperioden i punkt 2, er gennemført

1.3.3. Med hensyn til opdræt af økologiske dyr:

a)      Ved forplantning skal der anvendes naturlige metoder. Kunstig sædoverføring er imidlertid tilladt.

b)      Forplantning må ikke fremmes ved behandling med hormoner eller lignende stoffer, medmindre der er tale om terapeutisk dyrlægebehandling af et bestemt dyr.

c)      Der må ikke gøres brug af andre former for kunstig forplantning som f.eks. kloning og embryotransplantation.

d)      Valget af racer skal også være passende og skal medvirke til at forebygge lidelser og undgå, at det bliver nødvendigt at lemlæste dyr.

1.3.4. Ved valg af racer eller stamdyr skal der tages hensyn til dyrenes evne til at tilpasse sig stedets betingelser, uden at dette påvirker deres velfærd, deres levedygtighed og deres modstandsdygtighed over for sygdomme. Derudover skal vælges racer og stamdyr med henblik på at undgå specifikke sygdomme eller sundhedsproblemer, som associeres med bestemte racer eller stamdyr i intensive driftssystemer, såsom porcint stress-syndrom, PSE-syndrom (pale-soft-exudative), pludselig død, spontane aborter og vanskelige fødsler, der kræver kejsersnit. Der skal fortrinsvis vælges oprindelige racer og stamdyr.

1.3.5. Til avlsformål må kun ikke-økologisk opdrættede dyr indsættes på landbrugsbedriften, hvis de pågældende racer er i fare for at forsvinde fra landbruget, jf. bilag IV til Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006[2]; i dette tilfælde skal hundyrene af de pågældende racer ikke nødvendigvis være dyr, der endnu ikke har født.

1.4. Fodring

1.4.1. Generelle krav til fodring

Følgende regler gælder for fodringen:

a)      Foder til husdyr skal først og fremmest komme fra den landbrugsbedrift, hvor dyrene holdes, eller fra andre økologiske bedrifter i det samme område

b)      Dyrene skal fodres med økologisk foder, der opfylder deres ernæringsmæssige behov i de forskellige faser af deres udvikling. Restriktiv fodring er ikke tilladt i husdyrproduktion

c)      Det er forbudt at holde kvæg under forhold, eller på en diæt, der kan forårsage anæmi.

d)      Opfedningsmetoder skal kunne omlægges på ethvert stade i opdrættet. Tvangsfodring er forbudt.

e)      Dyrene, bortset fra bier, skal have permanent adgang til græsningsarealer eller grovfoder.

f)       Der må ikke anvendes vækstfremmere og syntetiske aminosyrer

g)      Dyr, som er i dieperioden, skal fortrins fodres med modermælk i en minimumsperiode

h)      Fodermidler af animalsk og mineralsk oprindelse, fodertilsætningsstoffer, visse produkter til brug i foderstoffer og tekniske hjælpestoffer, må kun anvendes, hvis de er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19.

1.4.2. Græsning på fælles græsningsarealer og sæsonbestemt græsningsskifte

1.4.2.1. Økologiske dyr kan benytte fælles græsningsarealer, forudsat at:

a)       de fælles arealer forvaltes fuldt ud i henhold til denne forordning

b)      ikke-økologiske dyr, som benytter det pågældende græsningsareal, kommer fra et produktionssystem svarende til et af de systemer, der er fastsat i artikel 28 og 30 i forordning (EU) nr. 1305/2013[3]

c)       animalske produkter fra økologiske dyr betragtes, mens dyrene benytter sådanne græsningsarealer, ikke fra økologisk produktion, medmindre det på tilfredsstillende vis kan godtgøres, at dyrene holdes passende adskilt fra ikke-økologiske dyr.

1.4.2.2. Dyrene må i græsningsskifteperioden græsse på ikke-økologiske arealer, når de vandrer fra et græsningsareal til et andet. Indtaget af ikke-økologisk foder i form af græs eller andre foderplanter er tilladt i højst 35 dage, heri indbefattet varigheden af turen frem og tilbage.

1.4.3. Foder fra omlægning

1.4.3.1. For landbrugsbedrifter under omlægning må højst 15 % af det samlede gennemsnitlige foderforbrug stamme fra græsning på eller høst af permanente græsarealer eller parceller med flerårige foderplanter eller proteinafgrøder, der er sået i overensstemmelse med reglerne for økologisk produktion på marker, der er under første års omlægning til økologisk produktion, forudsat at disse arealer er en del af bedriften. Foder fra første omlægningsår må ikke anvendes til produktion af forarbejdet økologisk foder. Hvis der anvendes foder fra omlægning såvel som foder fra parceller, der er i det første omlægningsår, må foderplanens samlede andel af et dette foder ikke overstige de maksimale procentsatser, der er fastsat i punkt 1.4.3.2.

1.4.3.2. For økologiske landbrugsbedrifter må foder fra omlægning gennemsnitligt udgøre op til 20 % af foderplanen, navnlig foder fra det andet omlægningsår. For landbrugsbedrifter under omlægning gælder, at hvis foderet fra omlægning kommer fra bedriften, kan denne andel forhøjes til 100 %.

1.4.3.3. Andelene i punkt 1.4.3.1. og 1.4.3.2. beregnes årligt i procent af tørstofindholdet i foder af vegetabilsk oprindelse.

1.4.4. Anvendelse af bestemte fodermidler og stoffer i foder

Kun økologiske fodermidler af animalsk oprindelse og fodermidler og fodertilsætningsstoffer, som er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19, må anvendes til forarbejdning af økologisk foder og til fodring af økologiske dyr.

1.5. Dyrepleje

1.5.1. Sygdomsforebyggelse

1.5.1.1. Sygdomsforebyggelse skal bygge på udvælgelse af racer og linjer, opdrætsmetoder, højkvalitetsfoder og motion, en passende belægningsgrad og opstaldning under tilstrækkeligt gode og hygiejniske forhold.

1.5.1.2. Anvendelse af immunologiske veterinærlægemidler er tilladt.

1.5.1.3. Anvendelse til forebyggende behandling af allopatiske veterinærlægemidler eller af antibiotika frembragt ved kemisk syntese er forbudt.

1.5.1.4. Anvendelse af vækstfremmende stoffer (herunder antibiotika, coccidiostatika og andre kunstige vækstfremmende hjælpemidler) samt anvendelse af hormoner eller lignende stoffer til at styre formeringen eller til andre formål (f.eks. fremkaldelse eller synkronisering af brunst) er forbudt.

1.5.1.5. Hvis dyrene kommer fra ikke-økologiske bedrifter, kan der, afhængigt af de lokale forhold, kræves særlige foranstaltninger, f.eks. kontrolundersøgelser og karantæneperioder.

1.5.1.6. Med hensyn til rengøring og desinficering må kun anvendes de produkter til rengøring og desinficering i bygninger til husdyr og anlæg, som er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19.

1.5.1.7. Stalde, folde, udstyr og redskaber skal renses og desinficeres for at undgå krydsinfektion og udvikling af sygdomsbærende organismer. Fæces, urin og levnet eller spredt foder fjernes så ofte som fornødent for at mindske lugten og at undgå, at der tiltrækkes insekter og gnavere. Rodenticider (må kun anvendes i fælder), og de produkter, der er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19, må anvendes til udryddelse af insekter og andre skadedyr i bygninger og andre anlæg, hvor der holdes husdyr.

1.5.2. Dyrlægebehandling

1.5.2.1. Hvis et dyr på trods af sygdomsforebyggende foranstaltninger bliver sygt eller kommer til skade, skal det straks behandles.

1.5.2.2. Sygdom skal behandles øjeblikkeligt for at undgå, at dyrene lider; Der må om nødvendigt og på strenge betingelser og under en dyrlæges ansvar anvendes kemisk fremstillede allopatiske veterinærlægemidler, herunder antibiotika, når fytoterapeutiske, homøopatiske og andre midler er uegnede; Der skal navnlig fastsættes restriktioner med hensyn til behandlingsforløb og tilbageholdelsesperioder.

1.5.2.3. Foderstoffer af mineralsk oprindelse og tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber, der er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19, og fytoterapeutiske og homøopatiske produkter bør foretrækkes frem for kemisk fremstillede allopatiske veterinærlægemidler, herunder antibiotika, forudsat at de har en effektiv terapeutisk virkning for den pågældende dyreart og den tilstand, som behandlingen er beregnet på.

1.5.2.4. Hvis et dyr eller en gruppe af dyr underkastes mere end tre behandlinger med kemisk fremstillede allopatiske veterinærlægemidler, herunder antibiotika, inden for tolv måneder, eller mere end én behandling, hvis deres produktive livscyklus er på mindre end et år – bortset fra vaccinationer og behandlinger mod parasitter og obligatoriske udryddelsesprogrammer – må de pågældende dyr eller heraf afledte produkter ikke sælges som økologiske produkter, og dyrene skal gennemgå omlægningsperioderne fastlagt i punkt 1.2 og 2.

1.5.2.5. Tilbageholdelsesperioden mellem den sidste indgift af et allopatisk veterinærlægemiddel til et dyr under normale anvendelsesbetingelser og produktion af økologisk producerede fødevarer fra sådanne dyr skal være dobbelt så lang som den tilbageholdelsesperiode, der er omhandlet i artikel 11 i direktiv 2001/82/EF eller, hvis en sådan periode ikke er fastsat, 48 timer.

1.5.2.6. Behandlinger, der pålægges til beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed i henhold til EU-lovgivningen, er tilladt

1.6. Staldforhold og dyrehold

1.6.1. Bygningens isolering, opvarmning og ventilation skal sikre, at luftcirkulationen, støvindholdet, temperaturen, den relative luftfugtighed og koncentrationen af luftarter holdes på et niveau, som sikrer dyrenes velbefindende. Der skal være rigelig naturlig ventilation og naturligt lys i bygningen.

1.6.2. I områder, hvor de klimatiske forhold tillader, at dyrene lever udendørs, er staldbygninger ikke obligatoriske. Dyr skal have permanent adgang til udendørs arealer, fortrinsvis græsningsarealer, når vejrforholdene og jordbundens tilstand tillader det, medmindre der pålægges restriktioner og forpligtelser til beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed i henhold til EU-lovgivningen. Dyrene skal have adgang til læskure eller til steder, hvor de kan søge beskyttelse mod regn og blæst.

1.6.3. Belægningsgraden i bygningen skal sikre dyrenes komfort, velvære og artsspecifikke behov, som navnlig afhænger af dyrenes art, race og alder. Endvidere skal der ved belægningsgraden tages hensyn til dyrenes adfærdsmæssige behov, som navnlig afhænger af flokkens størrelse og dyrenes køn. Belægningsgraden skal sikre dyrenes velfærd ved at give dem et areal, der er så stort, at de kan stå naturligt, bevæge sig, lægge sig uhindret, vende sig, soignere sig, indtage alle naturlige stillinger og foretage sig alle naturlige bevægelser såsom at strække sig og baske med vingerne.

1.6.4. Mindste indendørs og udendørs areal og andre bygningskarakteristika for de forskellige arter og kategorier af dyr er angivet i punkt 2.1.4., 2.2.4., 2.3.4. og 2.4.5.

1.6.5. Udearealer kan være delvist overdækkede. Verandaer betragtes ikke som udearealer.

1.6.6. Den samlede belægningsgrad må ikke overstige grænsen på 170 kg organisk kvælstof/år/ha landbrugsareal.

1.6.7. Med henblik på beregningen af den rette belægningsgrad, som omhandlet i punkt 1.6.6, fastsætter den kompetente myndighed det antal husdyr, der svarer til den grænse, der er omhandlet i punkt 1.6.6., på grundlag af de tal, der er fastsat i hvert af de specifikke krav for hver kategori eller art animalsk produktion.

1.7. Dyrevelfærd

1.7.1. Alle personer involveret i hold af dyr skal have de grundlæggende kundskaber og kvalifikationer, som er nødvendige for at kunne tilgodese dyrenes sundhed og velfærd.

1.7.2. Opdrætsmetoderne, herunder belægningsgraden, og opstaldningsforholdene skal sikre, at dyrenes udviklingsmæssige, fysiologiske og etologiske behov opfyldes.

1.7.3. Dyrene skal have permanent adgang til udendørs arealer, fortrinsvis græsningsarealer, når vejrforholdene og jordbundens tilstand tillader det, medmindre der pålægges restriktioner og forpligtelser til beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed i henhold til EU-lovgivningen.

1.7.4. Antallet af dyr skal begrænses for at minimere overgræsning, optrampning af jorden, erosion og forurening forårsaget af dyrene eller spredningen af deres gødning.

1.7.5. Hvis artikel 8, stk. 5, og punkt 1.4.2.2. i denne del finder anvendelse, skal økologiske dyr holdes adskilt fra andre dyr.

1.7.6. Tøjring eller isolering af dyr er forbudt, medmindre det kun berører enkelte dyr i et begrænset tidsrum og for så vidt det er af veterinære hensyn. Kompetente myndigheder kan tillade, at kvæg på mikrovirksomheder opbindes, hvis det ikke er muligt at holde kvæget i grupper, der passer til deres adfærd, forudsat at de har adgang til græsarealer i græsningsperioden, og mindst to gange om ugen har adgang til udearealer, når græsning ikke er mulig.

1.7.7. Transporttiden for dyr skal holdes på et minimum.

1.7.8. Enhver form for lidelse skal holdes på et minimum i hele dyrets levetid, herunder i forbindelse med slagtning.

1.7.9. Lemlæstelse af dyr er forbudt.

1.7.10. Dyrenes lidelser begrænses mest muligt, ved at der anvendes passende bedøvelse og/eller smertestillende midler, eller ved at indgrebet foretages i den mest hensigtsmæssige alder af kvalificeret personale.

1.7.11. Fysisk kastrering er tilladt, når det sker med henblik på at bevare produkternes kvalitet og de traditionelle produktionsformer, men kun ved anvendelse af passende bedøvelse eller smertestillende midler, eller ved at indgrebet foretages i den mest hensigtsmæssige alder af kvalificeret personale.

1.7.12. Indladning og losning af dyr skal ske uden anvendelse af nogen form for elektriske impulser til at tvinge dyrene. Anvendelse af allopatiske beroligende midler før eller under transporten er forbudt.

2. Krav for de visse dyrearter

2.1. Produktion af kvæg, får og geder

2.1.1. Omlægning

For at kvæg, får og geder og produkter heraf anses for økologiske, skal de produktionsregler, der er fastsat i denne forordning, have været anvendt i mindst:

a)      tolv måneder for kvæg, der er bestemt til kødproduktion, og altid mindst 3/4 af deres levetid

b)      seks måneder for får og geder og for dyr, der opdrættes til produktion af mælk

2.1.2. Fodring

Følgende regler gælder for fodring:

a)      Kvæg, får og geder skal have adgang til græsningsarealer, når vejret tillader det

b)      Uanset litra a) skal tyre på over et år have adgang til græsarealer eller udeareal.

c)      Når kvæg, får og geder har adgang til græsarealer i græsningsperioden, og når vinteropstaldningsordningerne giver dyrene mulighed for at bevæge sig frit, kan kravet om adgang til udearealer i vintermånederne fraviges.

d)      Mindst 90 % af foderet, undtagen i perioden hvert år, hvor dyrene er på sæsonbestemt græsningsskifte, jf. punkt 1.4.2.2, skal komme fra egen bedrift eller, hvis dette ikke er muligt, være produceret i samarbejde med andre økologiske landbrugsbedrifter i det samme område.

e)      For kvæg, får og geder skal opdrættet være baseret på størst mulig anvendelse af græsarealer, i det omfang græsgange står til rådighed på de forskellige tidspunkter af året Mindst 60 % af det tørstof, der udgør den daglige foderration for kvæg, får og geder, skal bestå af grovfoder, frisk eller tørret foder eller ensilage. Denne procentdel kan nedsættes til 50 % for mælkeproducerende dyr i højst tre måneder i begyndelsen af laktationen.

f)       Kalve, lam og gedekid skal i diegivningsperioden fodres fortrinsvis med modermælk i en minimumsperiode på tre måneder for kalve og 45 dage for lam og gedekid.

2.1.3. Særlige staldforhold

Følgende regler gælder for staldforhold:

a)      Staldbygninger for kvæg, får og geder skal have jævne, men ikke glatte gulve. Mindst halvdelen af indendørsarealet som angivet i den skematiske oversigt over mindste areal for kvæg, får og geder som fastsat i punkt 2.1.4., skal være fast, dvs. ikke fuldspaltegulv eller drænet gulv

b)      Staldbygninger skal indeholde bekvem, ren og tør ligge-/hvileplads af tilstrækkelig størrelse, bestående af en solid konstruktion, der dog ikke må have fuldspaltegulv. Hvileområdet skal have tilstrækkelig tør strøelse. Strøelsen skal bestå af halm eller andet egnet naturmateriale. Strøelsen kan være forbedret og beriget med mineralske produkter, der er godkendt som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19.

c)      Uanset artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), og artikel 3, stk. 1, andet afsnit i Rådets direktiv 2008/119/EF[4], er opstaldning af i enkeltbokse af kalve, der er over en uge gamle, forbudt, medmindre det kun berører enkelte dyr i et begrænset tidsrum og for så vidt det er begrundet i veterinærhensyn.

2.1.4. Belægningsgrad

Antallet af kvæg, får og geder pr. hektar må ikke overskride følgende grænseværdier:

Kategori eller art || Det maksimale antal dyr pr. ha svarende til 170 kg N/ha/år

Fedekalve || 5

Andet kvæg på under et år || 5

Kvæg på et år og indtil to år, handyr || 3,3

Kvæg på et år og indtil to år, hundyr || 3,3

Kvæg på to år og derover, handyr || 2

Avlskvier || 2,5

Slagtekvier || 2,5

Malkekøer || 2

Udsætterkøer || 2

Andre køer || 2,5

Geder || 13,3

Får || 13,3

Følgende regler gælder med hensyn til mindste indendørs og udendørs areal og andre bygningskarakteristika for kvæg, får og geder:

|| Indendørs areal (nettoareal, som dyrene skal have til rådighed) || Udendørs areal (løbegårde, ikke græsarealer)

|| Mindste levendevægt (kg) || M2/dyr || M2/dyr

Avls- og fedekvæg || indtil 100 || 1,5 || 1,1

indtil 200 || 2,5 || 1,9

indtil 350 || 4,0 || 3

over 350 || 5 med et minimum på 1 m2/100 kg || 3,7 med et minimum på 0,75 m2/100 kg

Malkekøer || || 6 || 4,5

Avlstyre || || 10 || 30

Får og geder || || 1,5 får/ged || 2,5

|| 0,35 lam/kid || 2,5 med 0,5 pr. lam/kid

2.2. Produktion af dyr af hestefamilien

2.2.1. Omlægning

For at dyr af hestefamilien og produkter heraf anses for økologiske, skal produktionsreglerne i denne forordning have været anvendt i mindst:

a)      Tolv måneder for dyr af hestefamilien, der er bestemt til kødproduktion, og altid mindst 3/4 af deres levetid

b)      Seks måneder for dyr, når der er tale om dyr til mælkeproduktion

2.2.2. Fodring

Følgende regler gælder for fodring:

a)      Dyr af hestefamilien skal have adgang til græsningsarealer, når vejrforholdene tillader det.

b)      Når dyr af hestefamilien har adgang til græsarealer i græsningsperioden, og når vinteropstaldningsordningerne giver dyrene mulighed for at bevæge sig frit, kan kravet om adgang til udearealer i vintermånederne fraviges.

c)      Mindst 90 % af foderet, undtagen i perioden hvert år, hvor dyrene er på sæsonbestemt græsningsskifte, som omhandlet i 1.4.2.2, skal komme fra egen bedrift eller, hvis dette ikke er muligt, være produceret i samarbejde med andre økologiske landbrugsbedrifter i det samme område.

d)      For dyr af hestefamilien skal opdrættet være baseret på størst mulig anvendelse af græsarealer, i det omfang græsgange står til rådighed på de forskellige tidspunkter af året. Mindst 60 % af det tørstof, der udgør den daglige foderration for dyr af hestefamilien, skal bestå af grovfoder, frisk eller tørret foder eller ensilage.

e)      Dyr af hestefamilien skal i dieperioden fortrinsvis fodres med modermælk i en minimumsperiode på tre måneder.

2.2.3. Særlige staldforhold

Følgende regler gælder for staldforhold:

a)      Staldbygninger for dyr af hestefamilien skal have jævne, men ikke glatte gulve. Mindst halvdelen af indendørsarealet som angivet i den skematiske oversigt over mindste areal for dyr af hestefamilien som omhandlet i punkt 2.2.4., skal være fast, dvs. ikke fuldspaltegulv eller drænet gulv.

b)      Staldbygninger skal indeholde bekvem, ren og tør ligge/hvileplads af tilstrækkelig størrelse, bestående af en solid konstruktion, der dog ikke må have fuldspaltegulv. Hvileområdet skal være velforsynet med strøelse. Strøelsen skal bestå af halm eller andet egnet naturmateriale. Strøelsen kan være forbedret og beriget med mineralske produkter, der er godkendt som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19.

2.2.4. Belægningsgrad

Antallet af dyr af hestefamilien pr. hektar må ikke overskride følgende grænse:

Kategori eller art || Det maksimale antal dyr pr. ha svarende til 170 kg N/ha/år

Dyr af hestefamilien på over seks måneder || 2

Følgende værdier gælder med hensyn til mindste indendørs og udendørs areal og andre bygningskarakteristika for dyr af hestefamilien:

|| Indendørs areal (nettoareal, som dyrene skal have til rådighed) || Udendørs areal (løbegårde, ikke græsarealer)

|| Mindste levendevægt (kg) || M2/dyr || M2/dyr

Avls- og fededyr af hestefamilien || indtil 100 || 1,5 || 1,1

indtil 200 || 2,5 || 1,9

indtil 350 || 4,0 || 3

over 350 || 5 med et minimum på 1 m2/100 kg || 3,7 med et minimum på 0,75 m2/100 kg

2.3. Produktion af svin

2.3.1. Omlægning

For at svin og produkter heraf anses for økologiske, skal produktionsreglerne i denne forordning have været anvendt mindst seks måneder.

2.3.2. Fodring

Følgende regler gælder for fodring:

a)      Mindst 60 % af foderet skal komme fra egen bedrift eller, hvis dette ikke er muligt, være produceret i samme område i samarbejde med andre økologiske landbrug eller foderstofvirksomheder.

b)      Alle dyr, som er i dieperioden, skal fortrinsvis fodres med modermælk i en minimumsperiode på mindst 40 dage.

c)      Grovfoder, friskt eller tørret foder eller ensilage skal indgå i den daglige foderration til svin.

2.3.3. Særlige staldforhold

Følgende regler gælder for staldforhold:

a)      Staldbygninger for svin skal have jævne, men ikke glatte gulve. Mindst halvdelen af indendørsarealet som angivet i den skematiske oversigt over mindste areal for svin som omhandlet i punkt 2.2.4., skal være fast, dvs. ikke fuldspaltegulv eller drænet gulv.

b)      Staldbygninger for svin skal indeholde bekvem, ren og tør ligge-/hvileplads af tilstrækkelig størrelse, bestående af en solid konstruktion, der dog ikke må have fuldspaltegulv. Hvileområdet skal være velforsynet med tør strøelse. Strøelsen skal bestå af halm eller andet egnet naturmateriale. Strøelsen kan være forbedret og beriget med mineralske produkter, der er godkendt som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19.

c)      Søer skal holdes i grupper undtagen i de sidste stadier af drægtighedsperioden og i diegivningsperioden

d)      Smågrise må ikke holdes i flat-deck-stier eller i smågrisebokse.

e)      Svin skal kunne gøde og rode på løbearealerne. Som rodemateriale kan der anvendes forskellige substrater.

2.3.4. Belægningsgrad

Antallet af svin pr. hektar må ikke overskride følgende grænser:

Kategori eller art || Det maksimale antal dyr pr. ha svarende til 170 kg N/ha/år

Smågrise || 74

Avlssøer || 6,5

Fedesvin || 14

Andre svin || 14

Følgende værdier gælder med hensyn til mindste indendørs og udendørs areal og andre bygningskarakteristika for svin:

|| Indendørs areal (nettoareal, som dyrene skal have til rådighed) || Udendørs areal (løbegårde, ikke græsarealer)

|| Mindste levendevægt (kg) || M2/dyr || M2/dyr

Diegivende søer med smågrise på indtil 40 dage || || 7,5 søer || 2,5

Fedesvin || indtil 50 || 0,8 || 0,6

indtil 85 || 1,1 || 0,8

indtil 110 || 1,3 || 1

Smågrise || over 40 dage og indtil 30 kg || 0,6 || 0,4

Avlssvin || || 2,5 hundyr || 1,9

|| 6 handyr Hvis stier anvendes til naturlig bedækning: 10 m2/orne || 8,0

2.4. Produktion af fjerkræ

2.4.1. Omlægning

For at fjerkræ og produkter heraf anses for økologiske, skal produktionsreglerne i denne forordning have været anvendt i mindst.

a)      Ti uger for fjerkræ, der er indsat, inden det er tre dage gammelt, og som er bestemt til kødproduktion

b)      Seks uger for fjerkræ til ægproduktion.

2.4.2. Fjerkræets oprindelse

Fjerkræ skal enten opdrættes, indtil dyrene når en given minimumsalder, eller komme fra langsomt voksende fjerkræracer som defineret af den kompetente myndighed. Anvender landbrugeren ikke-langsomt voksende fjerkræracer, er mindste alder for slagtning:

a)      81 dage for kyllinger

b)      150 dage for kapuner

c)      49 dage for pekingænder

d)      70 dage for berberiænder (hundyr)

e)      84 dage for berberiænder (handyr)

f)       92 dage for gråænder

g)      94 dage for perlehøns

h)      140 dage for kalkuner (handyr) og gæs og

i)       100 dage for kalkuner (hundyr).

2.4.3. Fodring

Følgende regler gælder for fodring:

a)      Mindst 60 % af foderet skal komme fra egen bedrift eller, hvis dette ikke er muligt, være produceret i samme område i samarbejde med andre økologiske landbrug eller foderstofvirksomheder.

b)      Grovfoder, friskt eller tørret foder eller ensilage skal indgå i den daglige foderration.

2.4.4. Særlige staldforhold

Følgende regler gælder for staldforhold:

a)      Fjerkræ må ikke holdes i bure

b)      Vandfugle skal have adgang til et vandløb, en dam eller en sø, når vejrforholdene og de hygiejniske forhold tillader det, således at deres artsspecifikke behov kan dækkes og dyrevelfærdskravene kan overholdes. hvis vejrforholdene ikke tillader det, skal de have adgang til vand, så de har mulighed for at dyppe hovedet i vand og dermed soignere deres fjerdragt

c)      Fjerkræ skal have adgang til udeareal i mindst en tredjedel af deres liv. Udearealer til fjerkræ skal for størstedelen være dækket af vegetation, give rimeligt ly og give fjerkræet let adgang til et tilstrækkeligt antal drikkekar.

d)      Holdes fjerkræ indendørs som følge af restriktioner eller forpligtelser, der er pålagt i medfør af EU-lovgivningen, skal de have permanent adgang til tilstrækkelige mængder grovfoder og passende materiale, der kan opfylde deres adfærdsmæssige behov.

e)      Bygninger til alt fjerkræ skal opfylde følgende krav:

i)       Mindst en tredjedel af gulvarealet skal være fast, dvs. ikke fuldspaltegulv eller drænet gulv, og være dækket med strøelse såsom halm, høvlspåner, sand eller tørv.

ii)      I fjerkræhuse til æglæggende høns skal en tilstrækkelig stor del af det gulvareal, hønsene har adgang til, være beregnet til opsamling af deres ekskrementer.

iii)     Dyrene skal have siddepinde, der i antal og størrelse svarer til flokkens omfang og dyrenes størrelse som fastsat i den skematiske oversigt over mindste indendørs og udendørs areal og and bygningskarakteristika for fjerkræproduktion, der er fastsat i punkt 2.4.5.

iv)     Bygningens ydre grænse, dvs. iberegnet en mulig veranda, skal have indgangs- og udgangshuller af en størrelse, som passer til fuglene, og disse huller skal tilsammen være mindst 4 m pr. 100 m² af det husareal, der er til rådighed for fuglene. Hvis bygningen er udstyret med en veranda, skal længden af udgangshullerne mellem stalden og verandaen være 2 m pr. 100 m² staldareal. Dyrene skal have adgang til verandaen døgnet rundt.

v)      Fjerkræhuse skal være opført på en sådan måde, at alle fugle har let adgang til udendørs arealer, dvs. afstanden fra et hvilket som helst sted i stalden til nærmeste udgangshul må ikke overstige 15 meter.

vi)     Flerlagssystemer må højst have tre etager nytteareal herunder gulvareal. Der må højst være 1 meter mellem etager eller mellemliggende arealer som f.eks. redearealer. Højere etager skal være udstyret således, at gødningen fjernes ved hjælp af et automatisk system.

f)       Dagslys suppleres med kunstig belysning, så der dagligt er lys i indtil 16 timer med en sammenhængende natlig hvileperiode uden kunstigt lys på mindst 8 timer.

g)      Der skal være en tomgangsperiode mellem opdræt af to fjerkræflokke. I denne periode rengøres og desinficeres bygningen og dens udstyr. Herudover skal hønsegården hvile efter opdræt af en fjerkræflok, så vegetationen kan gro frem igen og der kan overholdes en tomgangsperiode, hvis længde fastsættes af medlemsstaterne. Disse krav gælder ikke for fjerkræ, som ikke opdrættes i flokke, som ikke holdes i hønsegårde, og som kan bevæge sig frit hele dagen.

2.4.5. Belægningsgrad

Med hensyn til det maksimale antal dyr pr. hektar må følgende grænseværdier ikke overskrides:

Kategori eller art || Det maksimale antal dyr pr. ha svarende til 170 kg N/ha/år

Slagtekyllinger || 580

Læggehøns || 230

Mindste indendørs og udendørs areal og andre bygningskarakteristika for fugle af arten Gallus gallus er følgende:

|| Avlsdyr/forældredyr || Ungfjerkræ || Fjerkræ til slagtning || Kapuner || Læggehøns

Alder || Avlsfjerkræ || Kyllinger 0-8 uger || Kyllinger 9-18 uger || Slagtefjerkræ tidlig slagtealder 0-21 dage || Slagtefjerkræ sen slagtealder 22 til 81 dage || 22-150 dage || Æglæggende høner fra 19 uger

Belægningsgrad indendørs (fugle pr. m2 nytteareal) for faste og mobile huse || 6 fugle || 24 fugle med højst 21 kg levendevægt/m² || 15 fugle med højst 21 kg levendevægt/m² || 20 fugle med højst 21 kg levendevægt/m² || 10 fugle med højst 21 kg levendevægt/m² || 10 fugle med højst 21 kg levendevægt/m² || 6 fugle

cm siddepind/dyr || || || || || 18

For flerlagssystemer yderligere begrænsninger /m2 gulvareal (herunder veranda, hvortil der er adgang døgnet rundt) || 9 fugle || 36 fugle undtagen verandaareal || 22 fugle || Normalt ikke relevant || 9 fugle

Grænse for flokstørrelse || 3 000 inklusive handyr || 10 000* || 3 300 || 10 000* || 4 800 || 2 500 || 3 000

Belægningsgrad for udendørs areal (m2/fugl), forudsat at grænsen på 170 kg N/ha/år ikke overskrides || 4 || 1 || 4 || 1 || 4 || 4 || 4

*   kan deles op i flokke på 3 x 3 000 eller 2 x 4 800.

Mindste indendørs og udendørs arealer og andre bygningskarakteristika for fugle af andre arter end Gallus gallus er følgende:

|| Kalkuner || Gæs || Ænder || Perlehøns

Type || Handyr || Hundyr || Alle || Pekingænder || Berberiænder (handyr) || Berberiænder (hundyr) || Gråænder || Alle

Belægningsgrad indendørs (fugle pr. m2 nytteareal) for faste og mobile huse || 10 med højst 21 kg levendevægt/m² || 10 med højst 21 kg levendevægt/m² || 10 med højst 21 kg levendevægt/m² || 10 med højst 21 kg levendevægt/m² || 10 med højst 21 kg levendevægt/m² || 10 med højst 21 kg levendevægt/m² || 10 med højst 21 kg levendevægt/m² || 10 med højst 21 kg levendevægt/m²

cm siddepind || 40 || 40 || Normalt ikke relevant || Normalt ikke relevant || 40 || 40 || Normalt ikke relevant || 20

Grænse for flokstørrelse || 2 500 || 2 500 || 2 500 || 4 000 hundyr 3 200 handyr || 3 200 || 4 000 || 3 200 || 5 200

Belægningsgrad udendørs (m2/fugl) forudsat, at grænsen på 170 kg N/ha/år ikke overskrides || 10 || 10 || 15 || 4,5 || 4,5 || 4,5 || 4,5 || 4

2.4.6. Adgang til udendørs arealer

Følgende regler gælder for udendørs arealer:

a)      Fjerkræ skal have adgang til et udendørs areal i mindst en tredjedel af deres liv. Navnlig skal dyrene om dagen til stadighed have adgang til et udendørs areal i en så ung alder som muligt, som det er praktisk muligt, når den fysiologiske og fysiske kondition tillader det, medmindre der er indført midlertidige restriktioner som følge af påbud i henhold til EU-lovgivningen

b)      Udendørs arealer til fjerkræ skal for størstedelen være dækket af vegetation bestående af forskellige planter, give rimeligt ly og give fjerkræet let adgang til et tilstrækkeligt antal drikkekar Vegetationen på udendørsarealet skal høstes og fjernes med regelmæssige mellemrum for at mindske risikoen for næringsstofoverskud. Udendørsarealerne må ikke strække sig ud over en radius på 150 meter fra fjerkræhusets nærmeste udgangsåbning. Der tillades dog en radius på op til 350 meter fra fjerkræhusets nærmeste udgangsåbning, hvis der findes tilstrækkeligt mange steder, hvor hønsene kan søge ly, og drikkekar, jævnt fordelt over hele udendørsarealet med mindst fire steder med ly pr. hektar.

c)      Under forhold, hvor tilgængeligheden af foder på udearealet er begrænset som følge af f.eks. vedvarende snedække eller meget tørt vejr, kan supplerende fodring med grovfoder indgå i fjerkræets foder.

d)      Holdes fjerkræ indendørs som følge af restriktioner eller forpligtelser, der er pålagt i medfør af EU-lovgivningen, skal de have permanent adgang til tilstrækkelige mængder grovfoder og passende materiale, der kan opfylde deres adfærdsmæssige behov.

2.4.7. Dyrevelfærd

Plukning af levende fjerkræ er forbudt.

2.5. Biavl

2.5.1. Omlægning

Biavlsprodukter må kun sælges med henvisning til økologisk produktion hvis reglerne for økologisk produktion som fastsat i denne forordning har været overholdt i mindst et år.

I omlægningsperioden skal vokset udskiftes med voks fra økologisk biavl.

2.5.2. Biernes oprindelse

Der skal fortrinsvis anvendes europæiske racer af Apis mellifera og lokale økotyper heraf.

2.5.3. Fodring

Følgende regler gælder for fodring:

a)      Staderne skal ved afslutningen af produktionsperioden efterlades med tilstrækkelig honning og pollen, til at bierne kan overvintre.

b)      Fodring af kolonierne er kun tilladt, hvis det på grund af de klimatiske forhold er nødvendigt for deres overlevelse. til fodring anvendes økologisk honning, økologisk sukkeropløsning eller økologisk sukker.

2.5.4. Særlige regler for sygdomsforebyggelse og dyrlægebehandling inden for biavl

Følgende regler gælder for sygdomsforebyggelse og dyrlægebehandling:

a)       Til beskyttelse af rammer, stader og tavler, herunder navnlig mod skadedyr er det kun tilladt at anvende rodenticider (må kun anvendes i fælder), og egnede produkter, der er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19

b)      Det er tilladt at anvende fysiske behandlinger til desinfektion af bigårde, såsom damp eller direkte ild

c)       Det er kun tilladt at tilintetgøre droneyngel som led i bekæmpelsen af Varroa destructor

d)      Hvis kolonierne på trods af alle forebyggende foranstaltninger bliver syge eller kontamineres, skal de behandles omgående; om nødvendigt kan kolonierne anbringes i isolerede bigårde

e)       Myresyre, mælkesyre, eddikesyre og oxalsyre såvel som mentol, thymol, eukalyptol eller kamfer kan anvendes til at bekæmpe tilfælde af Varroa destructor

f)       Behandles der i denne periode med kemisk fremstillede allopatiske produkter, skal de behandlede kolonier anbringes i en isoleret bigård, og alt vokset skal udskiftes med voks fra økologisk biavl. I dette tilfælde gælder omlægningsperioden på et år fastlagt i punkt 2.5.1. for disse kolonier

g)      Litra f) finder ikke anvendelse på produkter, der er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19.

2.5.5. Særlige regler for bigårde

Følgende regler gælder for bigårde:

a)      Bigårde skal placeres i områder, der sikrer bierne nektar- og pollenkilder, som i det væsentlige består af økologiske afgrøder eller, hvor det er relevant, vild bevoksning eller ikke-økologisk forvaltede skove eller afgrøder, der kun behandles efter metoder, der har ringe indvirkning på miljøet

b)      Bigårde skal ligge i tilstrækkelig afstand fra kilder, der kan medføre forurening af biavlsprodukterne eller forringe biernes sundhed

c)      Ved placering af bigårde sikres det, at nektar- og pollenkilderne i en radius på 3 km fra bigården i det væsentlige består af økologiske afgrøder og vild bevoksning eller afgrøder, der behandles efter miljøskånsomme metoder som fastsat i artikel 28 og 30 i forordning (EU) nr. 1305/2013, der ikke kan påvirke biavlens økologiske status disse krav gælder ikke for områder, hvor der ingen blomstring finder sted, eller når bistaderne er i dvale

d)      Bistaderne og de materialer, der anvendes i biavl, skal hovedsageligt bestå af naturlige materialer, der ikke giver nogen risiko for forurening af miljøet og biavlsprodukterne.

2.5.6. Særlige regler biavl

Følgende regler gælder for biavl:

a)      Voks til fremstilling af nye rammer skal stamme fra økologiske produktionsenheder.

b)      I staderne må der kun anvendes naturlige stoffer såsom propolis, voks og vegetabilske olier.

c)      Det er ikke tilladt at anvende kemiske syntetiske afskrækningsmidler under udslyngningen af honningen.

d)      Det er ikke tilladt at anvende yngeltavler ved udslyngning af honning.

e)      Biavl anses ikke for økologisk, hvis den drives i regioner eller områder, som er udpeget af medlemsstaterne som regioner eller områder, hvor økologisk biavl ikke er praktisk gennemførlig.

2.5.7. Dyrevelfærd

Følgende regler gælder for dyrevelfærd:

a)      Tilintetgørelse af bierne på bitavlerne i forbindelse med indsamlingen af biavlsprodukter er forbudt.

b)      Lemlæstelse i form af klipning af bidronningernes vinger er forbudt.

Del III: Regler for produktion af tang og akvakulturdyr

1. Definitioner

I denne del forstås ved:

1)      "lukkede recirkuleringsanlæg til akvakultur": anlæg, hvor produktionen foregår i et lukket miljø på land eller om bord på et fartøj med recirkuleret vand, og som er afhængigt af kontinuerlig ekstern energitilførsel til stabilisering af akvakulturdyrenes opvækstmiljø

2)      "energi fra vedvarende energikilder": vedvarende ikke-fossile energikilder i form af vindenergi, solenergi, geotermisk energi, bølgeenergi, tidevandsenergi, vandkraftenergi, gas fra affaldsdepoter, gas fra spildevandsanlæg og biogasser

3)      "klækkeri": anlæg til avl, udklækning og opdræt i de første livsstadier af akvakulturdyr, finnefisk og især skaldyr

4)      "yngelopdrætsanlæg": et mellemliggende produktionsled mellem udklækning og videreopdræt. Yngelstadiet skal være overstået senest ved slutningen af den første tredjedel af produktionscyklussen, med mindre der er tale om arter, der undergår smoltificering

5)      "forurening": den direkte eller indirekte tilførsel til vandmiljøet af stoffer eller energi som defineret i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2008/56/EF[5] og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/60/EF[6] i de vandområder, som direktiverne hver især gælder for

6)      "polykultur": opdræt af to eller flere ikke-konkurrerende arter sædvanligvis fra forskellige led i fødekæden i samme produktionsenhed

7)      "produktionscyklus: et akvakulturdyrs eller en tangplantes livscyklus fra det tidligste livsstadie (befrugtede æg, hvis der er tale om akvakulturdyr) til høst

8)      "lokalt opdrættede arter": arter, der hverken er fremmede eller lokalt fraværende, jf. Rådets forordning (EF) nr. 708/2007[7], og de arter, der er opført i bilag IV til nævnte forordning

9)      "opdrætstæthed": akvakulturdyrenes levende vægt pr. kubikmeter vand på et hvilket som helst tidspunkt i videreopdrætsfasen og, hvis der er tale om fladfisk og rejer, fiskenes vægt pr. kvadratmeter.

2. Generelle krav

2.1. Brugene skal være placeret på steder, der ikke er udsat for kontaminering fra produkter eller stoffer, der ikke er tilladt til anvendelse i økologisk produktion, eller forurenende stoffer, der kan skade produkternes økologiske egenskaber.

2.2. Økologisk og ikke-økologisk produktion skal foregå tilstrækkeligt adskilt og i overensstemmelse med de minimumsseparationsafstande, der er fastsat af medlemsstaterne, hvis sådanne minimumsseparationsafstande er fastsat. Ved adskillelsen skal der tages hensyn til de naturlige omgivelser, og den skal være baseret på separate vandtilførselssystemer, separationsafstande, den økologiske akvakulturenheds placering i tidevandsstrømningen og placering upstream/downstream i forhold til andre produktionsenheder. Produktion af tang anses ikke for at være økologisk, hvis den drives på lokaliteter eller i områder, der er udpeget af medlemsstaterne som lokaliteter eller områder, der ikke er egnede til økologisk akvakulturproduktion eller tanghøst.

2.3. Der skal gennemføres en miljøvurdering, som står i forhold til produktionsenhedens størrelse, for alle nye brug, der ansøger om tilladelse til at producere økologisk, og som producerer mere end 20 tons akvakulturprodukter om året, for at klarlægge produktionsenhedens og det umiddelbart omgivende miljøs tilstand og de sandsynlige virkninger af produktionen. Den erhvervsdrivende skal forelægge miljøvurderingen for kontrolmyndigheden eller kontrolorganet. Miljøvurderingens indhold skal være baseret på bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU[8]. Hvis der allerede er foretaget en tilsvarende vurdering for produktionsenheden, kan denne vurdering anvendes til dette formål.

2.4. Den erhvervsdrivende skal forelægge en plan for bæredygtig forvaltning af akvakulturproduktionen og den påtænkte tanghøst, som står i forhold til produktionsenhedens størrelse.

2.5. Planen skal ajourføres årligt og indeholde detaljerede oplysninger om virkningerne af produktionen, den miljøovervågning, der skal gennemføres, og en liste over de foranstaltninger, der skal træffes for at minimere den negative indvirkning på det omgivende vand- og landmiljø, herunder i givet fald oplysninger om næringsstofudledningen i miljøet pr. produktionscyklus eller pr. år. Planen skal indeholde oplysninger om overvågning og reparation af teknisk udstyr.

2.6. Driftslederne af akvakultur- og tangbrug skal som led i en plan for bæredygtig forvaltning udarbejde en affaldsreduktionsstrategi, der iværksættes ved produktionens begyndelse. Anvendelsen af residualvarme begrænses så vidt muligt til energi fra vedvarende energikilder. Hvad angår tanghøst, foretages der et engangsskøn over biomassen, inden aktiviteterne påbegyndes.

3. Krav til tang

Ud over de generelle produktionsregler, der er fastsat i artikel 7, 8, 9 og 12, og hvor det er relevant i afdeling 2, finder de regler, der er fastlagt i afdeling 3 anvendelse på indsamling og produktion af tang. Disse regler finder tilsvarende anvendelse på produktion af alle flercellede havalger eller fytoplankton såvel som mikroalger, der anvendes som foder til akvakulturdyr.

3.1. Omlægning

3.1.1. Omlægningsperioden for lokaliteter, hvor der høstes tang, er seks måneder.

3.1.2. Omlægningsperioden for tangproduktionsenheder er seks måneder eller en hel produktionscyklus, afhængig af hvilken periode der er den længste.

3.1.3. I omlægningsperioden må akvakulturbruget opdeles i tydeligt afskilte enheder, der ikke alle drives i henhold til økologiske produktionsregler. Med hensyn til tangproduktion kan der være tale om de samme arter under forudsætning af, at der er passende adskillelse mellem enhederne.

3.2. Regler for produktion af tang

3.2.1. Indsamling af vilde tangplanter og dele heraf, der vokser naturligt i havet, anses for at være en økologisk produktion, forudsat at:

a)      voksestederne er karakteriseret ved høj økologisk kvalitet som defineret i direktiv 2000/60/EF [9] og ikke er sundhedsmæssigt uegnede

b)      indsamlingen ikke væsentligt påvirker det naturlige økosystems stabilitet eller bevarelsen af arterne i indsamlingsområdet.

3.2.2. Dyrkning af tangplanter skal foregå i kystområder med miljø- og sundhedsmæssige karakteristika, der mindst svarer til dem, der er anført i punkt 3.2.1. litra a), for at blive anset for økologiske. Endvidere gælder følgende produktionsregler:

a)      Der skal anvendes bæredygtige metoder i alle produktionsfaser fra indsamling af unge tangplanter til høst.

b)      For at sikre vedligeholdelse af en omfattende genpulje bør indsamling af unge tangplanter finde sted regelmæssigt for at supplere de bestande, der dyrkes indendørs.

c)      Der må ikke anvendes gødningsstoffer, undtagen i indendørs anlæg under tag, og kun hvis de er tilladt til anvendelse i økologisk produktion med dette formål

3.3. Dyrkning af tang

3.3.1. Ved dyrkning af tang til havs må der udelukkende anvendes de næringsstoffer, der forekommer naturligt i vandmiljøet, eller næringsstoffer fra økologisk produktion af akvakulturdyr, der så vidt muligt skal foregå i nærheden af dyrkningsområdet som led i et polykultursystem.

3.3.2. I produktionsanlæg på land, hvor der anvendes tilførte næringsstoffer, skal næringsstofindholdet i afløbsvandet beviseligt svare til eller være lavere end næringsstofindholdet i tilløbsvandet. Kun de næringsstoffer af vegetabilsk eller mineralsk oprindelse, der er tilladt til anvendelse i henhold til artikel 19, må anvendes.

3.3.3. Dyrkningstætheden eller driftsintensiteten skal registreres, og vandmiljøets integritet skal opretholdes ved at sikre, at den maksimale tangproduktion, som miljøet kan bære uden negative konsekvenser, ikke overskrides.

3.3.4. Liner og andet udstyr til dyrkning af tang skal så vidt muligt genanvendes eller genindvindes.

3.4. Bæredygtig høst af vildtvoksende tang

3.4.1. Inden aktiviteterne påbegyndes. foretages der et engangsskøn over biomassen,

3.4.2. Produktionsenheden eller -faciliteterne skal opbevare dokumentation, således at driftslederen kan identificere og kontrolmyndigheden eller kontrolorganet kan verificere, at der udelukkende er leveret vildtvoksende tang høstet i overensstemmelse med denne forordning.

3.4.3. Høsten skal foregå på en sådan måde, at den mængde, der høstes, ikke påvirker vandmiljøets tilstand væsentligt. Det sikres, at tangen kan regenerere sig og at bifangster undgås, ved at der anvendes egnede høstmetoder og tages hensyn til mindstestørrelser, alder, reproduktionscyklus eller størrelsen af de resterende tangplanter.

3.4.4. Høstes tangen i et delt eller fælles høstområde, skal det kunne dokumenteres, at den samlede høst er i overensstemmelse med denne forordning.

4. Krav for akvakulturdyr

Ud over de generelle produktionsregler i artikel 7, 8, 9 og 12, finder reglerne i afdeling 4 anvendelse på fiskearter, krebsdyr, pighuder og bløddyr som omhandlet i punkt 4.1.5.10. Disse regler finder tilsvarende anvendelse på dyreplankton, mikrokrebsdyr, rotifera, orme og andre akvatiske foderdyr.

4.1. Generelle krav

4.1.1. Omlægning

4.1.1.1. Der gælder følgende omlægningsperioder for følgende typer akvakulturproduktionsanlæg, herunder akvakulturdyr under opdræt:

a)      For anlæg, der ikke kan drænes, rengøres og desinficeres, en omlægningsperiode på 24 måneder

b)      For anlæg, der er drænet eller taget ud af drift, en omlægningsperiode på 12 måneder

c)      For anlæg, der er drænet, rengjorte og desinficerede, en omlægningsperiode på 6 måneder

d)      For anlæg til havs, herunder anlæg, der omfatter opdræt af toskallede bløddyr, en omlægningsperiode på tre måneder.

4.1.1.2. I omlægningsperioden må akvakulturbruget opdeles i tydeligt afskilte enheder, der ikke alle drives i henhold til økologiske produktionsregler. Med hensyn til produktion af akvakulturdyr kan der være tale om de samme arter under forudsætning af, at der er passende adskillelse mellem enhederne.

4.1.2. Akvakulturdyrenes oprindelse

4.1.2.1. Følgende regler gælder for akvakulturdyrs oprindelse:

a)      Økologisk akvakultur skal være baseret på opdræt af yngel fra økologiske gydebestande og økologiske brug.

b)      Der skal anvendes lokalt opdrættede dyr, og hvad avl angår, skal det tilsigtes at fremavle sunde stammer, der er bedre tilpasset produktionsforholdene, sikrer god dyresundhed og dyrevelfærd og udnytter foderressourcerne godt. Der skal stilles dokumentation for deres oprindelse og behandling til rådighed for kontrolmyndigheden eller kontrolorganet.

c)      Der skal vælges arter, som er hårdføre og som kan opdrættes uden at forårsage væsentlig skade på vilde bestande.

d)      Indfangede vilde eller ikke-økologiske akvakulturdyr kan indføres på bruget, når det sker med henblik på at forbedre arvemassen. Disse dyr skal holdes under økologisk forvaltning i mindst tre måneder, før de må anvendes til avl.

4.1.2.2. Følgende regler gælder for avl:

a)      Det er forbudt at anvende hormoner og hormonderivater.

b)      Der må ikke gøres brug af produktion af enkønnede linjer, undtagen ved manuel forædling, polyploidinduktion, kunstig hybridisering og kloning.

c)      Der skal udvælges passende linjer.

d)      Hvor det er relevant, skal der fastsættes artsspecifikke betingelser for forvaltning af gydebestande, avl og produktion af yngel.

4.1.3. Fodring

4.1.3.1. Følgende regler gælder for foder til fisk, krebsdyr og pighuder:

a)      Dyrene skal fodres med foder, der opfylder deres ernæringsmæssige behov i de forskellige faser af deres udvikling.

b)      Ved udarbejdelse af foderplaner skal følgende prioriteres:

i)       dyresundhed og dyrevelfærd

ii)      anvendelse af produkter af høj kvalitet med god ernæringsmæssig sammensætning, som skal sikre en høj kvalitet af det spiselige slutprodukt

iii)     lav miljøpåvirkning.

c)      Planteandelen af foderet skal stamme fra økologisk produktion, og foderandelen på basis af akvatiske dyr skal stamme fra økologisk akvakultur eller bæredygtigt fiskeri.

d)      Der må kun anvendes ikke-økologiske fodermidler af vegetabilsk oprindelse, fodermidler af animalsk og mineralsk oprindelse, fodertilsætningsstoffer, visse produkter til brug i foderstoffer og tekniske hjælpestoffer, hvis de er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til denne forordning

e)      Der må ikke anvendes vækstfremmere og syntetiske aminosyrer

f)       Kun fodermidler af vegetabilsk eller mineralsk oprindelse, der er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19, må anvendes.

g)      Kun fodertilsætningsstoffer, visse produkter, der anvendes i foderstoffer, og tekniske hjælpestoffer som omhandlet i punkt 1.4.4 i del II, må anvendes i økologisk akvakultur.

4.1.3.2. Følgende regler gælder for fodring af toskallede bløddyr og andre arter, som ikke fodres af mennesker, men lever af naturligt plankton:

a)      Sådanne dyr, der filtrerer føden, skal have dækket alle deres ernæringsmæssige behov fra naturen, undtagen yngel fra bløddyr, der opdrættes i klæknings- og yngelanlæg.

b)      vækstområderne skal være af høj økologisk kvalitet som defineret i direktiv 2000/60/EF

4.1.3.3. Særlige regler for foder til kødædende akvakulturdyr

Kødædende akvakulturdyr skal fodres ud fra følgende prioritering:

a)      Økologisk foder fra akvakulturproduktion.

b)      Fiskemel og fiskeolie af slagteaffald fra økologisk akvakulturproduktion fremstillet af fisk, krebsdyr eller bløddyr.

c)      Fiskemel og fiskeolie og ingredienser af fiskeoprindelse fremstillet af slagteaffald fra fisk, krebsdyr eller bløddyr, der er fanget med henblik på konsum i bæredygtigt fiskeri.

d)      Fiskemel, fiskeolie og ingredienser af fiskeoprindelse fremstillet af slagteaffald fra hele fisk, krebsdyr eller bløddyr, der er fanges i bæredygtigt fiskeri og ikke anvendes til konsum.

e)      Økologiske fodermidler af vegetabilsk eller animalsk oprindelse det vegetabilske materiale må ikke overstige 60 % af den samlede mængde ingredienser.

4.1.3.4. Særlige regler for foder til visse akvakulturdyr

Fisk i indvande, rejer af Penaeidae-familien og ferskvandrejer og tropiske ferskvandsfisk fodres på følgende måder:

a)      De skal fodres med foder, der naturligt forekommer i damme og søer

b)      Hvis det naturligt forekommende foder som omhandlet i litra a) ikke er til stede i tilstrækkelige mængder, må der anvendes økologisk foder af vegetabilsk oprindelse, der så vidt muligt er dyrket på egen enhed, eller tang. De erhvervsdrivende skal opbevare dokumentation for behovet for supplerende foder.

c)      Hvis naturligt forekommende foder suppleres i henhold til litra b), må foderrationen til de arter, der er omhandlet i punkt 4.1.5.10., litra g), og gulhalet hajmalle (Pangasius sp.) højst indeholde 10 % fiskemel eller fiskeolie fra bæredygtigt fiskeri.

4.1.4. Dyrepleje

4.1.4.1. Sygdomsforebyggelse

Følgende regler gælder for sygdomsforebyggelse:

a)      Sygdomsforebyggelse skal bygge på opdræt af dyrene under optimale betingelser ved hjælp af passende placering, som bl.a. tilgodeser arternes behov i forhold til god vandkvalitet, -gennemstrømning og -udskiftning, optimal konstruktion af brugene, anvendelse af gode opdræts- og forvaltningsmetoder, herunder regelmæssig rengøring og desinficering af brugene, højkvalitetsfoder, en passende belægningsgrad og udvælgelse af racer og linjer.

b)      Det er tilladt at anvende immunologiske veterinærlægemidler.

c)      En dyresundhedsforvaltningsplan skal indeholde detaljerede oplysninger om biosikkerhedsforanstaltninger og praksis for dyresygdomsforebyggelse, herunder en skriftlig aftale om sundhedsrådgivning, der står i forhold til produktionsenhedens størrelse, indgået med en kvalificeret sundhedstjeneste for akvakulturdyr, der skal aflægge besøg på bruget mindst én gang årligt og mindst to gange årligt, hvis der er tale om toskallede bløddyr.

d)      Indeslutningssystemer, udstyr og redskaber skal rengøres grundigt og desinficeres.

e)      Foulingorganismer må kun fjernes mekanisk eller ved håndkraft og skal så vidt muligt sættes ud igen i en vis afstand fra produktionsstedet.

f)       kun produkter til rengøring og desinficering af udstyr og anlæg, som er godkendt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19, må anvendes.

g)      Følgende regler gælder for udtagning af drift:

i)       Den ansvarlige myndighed afgør, om udtagning af drift er nødvendig, og fastsætter den periode for udtagning af drift, som skal gennemføres og dokumenteres efter hver produktionscyklus i produktionsenheder til havs med åben vandgennemstrømning.

ii)      Udtagning af drift er ikke obligatorisk i forbindelse med opdræt af toskallede bløddyr.

iii)     Ved udtagning af drift tømmes buret eller det indeslutningssystem, der anvendes til opdræt af akvakulturdyrene, hvorefter det desinficeres og holdes tomt, før det tages i drift igen.

h)      Ufortæret fiskefoder, fækalier og døde dyr fjernes i givet fald straks for at undgå risikoen for væsentlig miljøskade som følge af forringet vandkvalitet og for at minimere risikoen for sygdomme og undgå at tiltrække insekter eller gnavere.

i)       Det er kun tilladt at anvende ultraviolet lys og ozon i klækkerier og yngelopdrætsanlæg.

j)       Hvad angår biologisk bekæmpelse af ektoparasitter, skal det først og fremmest tilstræbes at anvende renere fisk.

4.1.4.2. Dyrlægebehandling

Følgende regler gælder for dyrlægebehandling:

a)      Sygdom skal behandles øjeblikkeligt for at undgå, at dyrene lider; Der må om nødvendigt og på strenge betingelser og under en dyrlæges ansvar anvendes kemisk fremstillede allopatiske veterinærlægemidler, herunder antibiotika, når fytoterapeutiske, homøopatiske og andre midler er uegnede; Hvor det er relevant, fastsættes restriktioner med hensyn til behandlingsforløb og tilbageholdelsesperioder.

b)      Behandlinger, der pålægges til beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed i henhold til EU-lovgivningen, er tilladt.

c)      Hvis der trods de forebyggende foranstaltninger, der er truffet for at sikre dyrenes sundhed i overensstemmelse med punkt 4.1.4.1, opstår sundhedsproblemer, må følgende dyrlægebehandlinger anvendes i nævnte rangorden:

i)       homøopatiske midler udvundet af planter, dyr eller mineraler

ii)      planter og ekstrakter heraf, der ikke har bedøvende virkning og

iii)     stoffer såsom sporelementer, metaller, naturlige midler, der styrker immunforsvaret, eller godkendte probiotika.

d)      Anvendelsen af allopatiske veterinærlægemidler begrænses til to behandlingsforløb årligt bortset fra, hvis der er tale om vaccinationer eller obligatorisk sygdomsudryddelse. Er der tale om en produktionscyklus på under et år, begrænses anvendelsen af allopatiske veterinærlægemidler imidlertid til én behandling. Hvis disse bestemmelser om anvendelsen af allopatiske veterinærlægemidler ikke overholdes, kan de pågældende akvakulturdyr ikke sælges som økologiske produkter.

e)      Der må foruden de obligatoriske bekæmpelsesordninger, som forvaltes af medlemsstaterne, højst foretages behandlinger mod parasitter to gange årligt eller én gang årligt, hvis produktionscyklussen er på under 18 måneder.

f)       Tilbageholdelsesperioden efter anvendelse af allopatiske veterinærlægemidler og parasitbekæmpelsesmidler, herunder midler, der er anvendt som led i en obligatorisk ordning for bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme, jf. litra d), skal være dobbelt så lang som den tilbageholdelsesperiode, der er fastsat i artikel 11 i direktiv 2001/82/EF, eller, hvis der ikke er fastsat nogen periode, er den på 48 timer.

g)      Anvendes der veterinærlægemidler, skal dette meddeles kontrolmyndigheden eller kontrolorganet, inden dyrenes markedsføres som økologiske. Den behandlede bestand skal tydeligt kunne identificeres.

4.1.5. Opdrætsforhold og opdrætsmetoder

4.1.5.1. Lukkede recirkuleringsanlæg til produktion af akvakulturdyr er forbudt, medmindre der er tale om klækkerier og yngelopdrætsanlæg eller opdræt af arter, der anvendes som økologiske foderorganismer.

4.1.5.2. Kunstig opvarmning eller afkøling af vandet er kun tilladt i klækkerier og yngelopdrætsanlæg. Det er på alle produktionsstadier tilladt at anvende naturligt grundvand fra vandboringer til at opvarme eller afkøle vandet.

4.1.5.3. Opdrætsmiljøet skal være indrettet således, at akvakulturdyrene i overensstemmelse med deres specifikke behov:

a)      har tilstrækkelig plads til at få opfyldt deres velfærdsbehov og, hvor det er relevant, en mindste opdrætstæthed

b)      holdes i vand af god kvalitet, med bl.a. tilstrækkelig vandgennemstrømning og -udskiftning, et tilstrækkeligt iltindhold og udviser et lavt indhold af metabolitter

c)      holdes under temperatur- og lysforhold, der svarer til de pågældende arters krav, og som tager den geografiske placering i betragtning,

når der er tale om ferskvandsfisk, har adgang til bundforhold, der i videst muligt omfang svarer til de naturlige forhold.

når der er tale om karper, har adgang til en bund bestående af naturlig jord.

4.1.5.4. De akvatiske indeslutningssystemer skal konstrueres således, at de tilvejebringer gennemstrømningshastigheder og fysisk-kemiske parametre, der sikrer dyrenes sundhed og velfærd og opfylder deres adfærdsmæssige behov.

4.1.5.5. Opdrætsanlæg på land skal opfylde følgende betingelser:

a)      I gennemstrømningssystemer skal det være muligt at overvåge og kontrollere gennemstrømningshastigheden og vandkvaliteten af både til- og afløbsvand

b)      Mindst fem procent af området omkring bruget (grænsefladen mellem land og vand) skal bestå af naturlig vegetation.

4.1.5.6. Indeslutningssystemer til havs skal opfylde følgende krav:

a)      De skal placeres et sted, hvor vandgennemstrømning, vanddybde og udskiftningen af vandmassen er tilstrækkelig til, at havbunden og den omgivende vandmasse påvirkes mindst muligt

b)      De skal konstrueres således, at de kan modstå eksponeringen fra det omgivende driftsmiljø.

4.1.5.7. Indeslutningssystemerne skal konstrueres, placeres og drives på en sådan måde, at risikoen for, at dyrene slipper ud, bliver mindst mulig.

4.1.5.8. Hvis fisk eller krebsdyr slipper ud, skal der træffes passende foranstaltninger til at begrænse indvirkningen på det lokale økosystem, eventuelt ved at genindfange dyrene. Der skal opbevares dokumentation for disse aktiviteter.

4.1.5.9. Foregår produktionen af akvakulturdyr i fiskedamme, tanke og raceways, skal brugene være udstyret med enten naturlige filterbunde, bundfældningsbassiner, biologiske filtre eller mekaniske filtre, der opsamler de udledte næringsstoffer, eller der skal anvendes tang eller dyr (bløddyr og alger), som bidrager til at forbedre afløbsvandets kvalitet. Afløbsvandet skal overvåges regelmæssigt, hvor det er relevant.

4.1.5.10. Belægningsgrad

Ved overvågning af opdrætstæthedens indvirkning på de producerede dyrs velfærd skal der holdes øje med fiskenes tilstand (f.eks. finneskader og andre skader, vækstrate, adfærd og deres generelle sundhedstilstand), og vandkvaliteten skal overvåges.

Belægningstætheden skal fastsættes for hver art eller artsgruppe:

a)      Økologisk produktion af laksefisk i ferskvand:

Arter: havørred (Salmo trutta) – regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) – kildeørred (Salvelinus fontinalis) – laks (Salmo salar) – fjeldørred (eller rødding) (Salvelinus alpinus) – stalling (Thymallus thymallus) – amerikansk søørred (eller canadarødding) (Salvelinus namaycush) – donaulaks (Hucho hucho)

Produktionssystem || Opvækstanlæg skal have vandtilførsel fra åbne systemer. Vandskiftet skal være tilstrækkeligt til, at der er et iltindhold på mindst 60 % af mætning til rådighed for bestanden, at fiskenes trivsel sikres, og at afløbsvand fra produktionen føres bort.

Maksimal opdrætstæthed || Laksefisk, der ikke er nævnt nedenfor: 15 kg/m3 Laks 20 kg/m3 Havørred og regnbueørred 25 kg/m3 Fjeldørred (eller rødding) 20 kg/m3

b)      Økologisk produktion af laksefisk i havbrug:

Arter: Laks (Salmo salar), havørred (Salmo trutta) — regnbueørred (Oncorhynchus mykiss)

Maksimal opdrætstæthed || 10 kg/m3 netbure

c)      Økologisk produktion af torsk (Gadus morhua) og andre torskefisk, almindelig bars (eller havbars) (Dicentrarchus labrax), guldbrasen (Sparus aurata), ørnefisk (Argyrosomus regius), pighvar (Psetta maxima [= Scopthalmus maximux]), blankesten (Pagrus pagrus [= Sparus pagrus]), rød trommefisk (Sciaenops ocellatus) og andre havrudearter samt kaninfisk (Siganus-arter)

Produktionssystem || I indelukker på det åbne hav (netbure/bure) med i hvert fald tilstrækkelig strøm til, at fiskenes velfærd bliver størst mulig, eller i åbne systemer på land.

Maksimal opdrætstæthed || For andre fisk end pighvar: 15 kg/m3 For pighvar: 25 kg/m3

d)      Økologisk produktion af almindelig bars, havruder, ørnefisk, multe (Liza, Mugil) og ål (Anguilla-arter) i jordbassiner i tidevandsområder og kystlaguner

Indeslutningssystem || Traditionelle saltindvindingsbassiner, der omlægges til akvakulturproduktion, og lignende jordbassiner i tidevandsområder

Produktionssystem || Vandudskiftningen skal være tilstrækkelig til at sikre fiskenes trivsel. Mindst 50 % af jordvoldene skal have plantedække. Der kræves rensedamme med rodzoneanlæg.

Maksimal opdrætstæthed || 4 kg/m3

e)      Økologisk produktion af stør i ferskvand

Arter: Størfamilien (Acipenseridae)

Produktionssystem || Vandgennemstrømningen i den enkelte opdrætsenhed skal være tilstrækkelig til at sikre dyrenes velfærd. Afløbsvandet skal have samme kvalitet som tilløbsvandet.

Maksimal opdrætstæthed || 30 kg/m3

f)       Økologisk produktion af fisk i indvande

Arter: Karpefamilien (Cyprinidae) og andre hermed beslægtede arter i polykultur, herunder, aborre, gedde, malle, heltarter og stør.

Produktionssystem || I fiskedamme, som regelmæssigt tømmes helt, og i søer. Søer skal helt forbeholdes økologisk produktion; det gælder også dyrkning af afgrøder på tilstødende arealer. Det område, fiskene holdes i, skal have tilførsel af rent vand og være af en størrelse, der giver fiskene optimal trivsel. Fiskene skal oplagres i rent vand efter høst. Ved tilførsel af organiske og mineralske næringsstoffer til damme og søer må kun anvendes gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, som er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19 og må højst andrage 20 kg nitrogen pr. ha. Behandling, der indebærer brug af syntetiske kemikalier til bekæmpelse af vandplanter og plantedække i produktionsvandområderne, er forbudt. Der skal omkring indvandsenhederne opretholdes områder med naturlig vegetation, som fungerer som bufferzone til de omgivende arealer, der ikke indgår i opdrætsvirksomheden, i overensstemmelse med reglerne for økologisk akvakultur. Videreopdræt i »polykultur« må kun ske, hvis nærværende specifikationers kriterier for de øvrige fisk i søen også er opfyldt.

Produktionsudbytte || Den samlede produktion af alle arter må højst være 1 500 kg fisk pr. hektar pr. år.

g)      Økologisk produktion af rejer af Penaeidae-familien og ferskvandrejer (Macrobrachium-arter)

Etablering af produktionsenheder || Placering skal ske i sterilt ler, så anlæggelsen af damme påvirker miljøet mindst muligt. Damme skal anlægges med ler, der forekommer naturligt på stedet. Rydning af mangrove er ikke tilladt.

Omlægningstid || Seks måneder pr. dam svarende til opdrættede rejers normale levetid.

Gydebestandens oprindelse || Efter tre års drift skal mindst halvdelen af gydebestanden være fra opdræt. Resten af gydebestanden skal være en patogenfri vildtlevende bestand, der stammer fra bæredygtigt fiskeri. En screening af første og anden generation er obligatorisk, inden bestanden indføres på bruget.

Fjernelse af øjenstilk || Forbudt

Øvre grænser for opdrætstæthed og produktion || Udsætning: højst 22 larver pr. m2 Maksimal øjeblikkelig biomasse: 240 g/m2

h)      Bløddyr og pighuder

Produktionssystemer || Langliner, flåder, bundkultur, net, bure, bakker, strømper, bouchot-pæle og andre indeslutningssystemer. Ved opdræt af muslinger på flåder må der højst være ét nedhængende reb pr. kvadratmeter overfladeareal. Rebenes længde må ikke overstige 20 meter. Rebene må ikke udtyndes under produktionscyklussen, dog er det tilladt at dele rebene, hvis den oprindelige opdrætstæthed ikke derved øges.

i)       Tropiske ferskvandsfisk: Mælkefisk (Chanos chanos), tilapia (Oreochromis sp.) gulhalet hajmalle (Pangasius sp.)

Produktionssystemer || Damme og netbure

Maksimal opdrætstæthed || Pangasius: 10 kg/m3 Oreochromis: 20 kg/m3

4.1.6. Dyrevelfærd

4.1.6.1. Alle personer, der har med akvakulturdyr at gøre, skal have de grundlæggende kundskaber og kvalifikationer, der er nødvendig for at kunne tilgodese dyrenes sundhed og velfærd.

4.1.6.2. Akvakulturdyrene håndteres mindst muligt og så skånsomt som muligt under anvendelse af korrekt udstyr og procedurer, som skal hindre stress og fysisk skade som følge af håndteringen. Gydebestande håndteres således, at de lider mindst mulig fysisk skade og udsættes for mindst mulig stress; om nødvendigt bedøves de. Sortering begrænses til et minimum eller foretages for at sikre fiskenes velfærd.

4.1.6.3. Følgende regler gælder for begrænsninger for anvendelsen af kunstigt lys:

a)      Anvendelsen af kunstigt lys til forlængelse af det naturlige dagslys må af hensyn til dyrenes etologiske behov, de geografiske forhold og de opdrættede dyrs generelle helbredstilstand ikke overskride et maksimum på højst 16 timer om dagen, bortset fra når der er tale om reproduktive formål

b)      Pludselige skift i lysintensiteten bør undgås ved overgangen fra lys til mørke, ved at der anvendes en lysdæmper eller baggrundsbelysning.

4.1.6.4. Iltning af vandet er tilladt for at sikre dyrenes velfærd og sundhed på betingelse af, at der anvendes mekaniske beluftere, der så vidt muligt drives af vedvarende energi.

4.1.6.5. Hvis det er nødvendigt af hensyn til dyresundheden og dyrevelfærden eller i kritiske produktionsperioder og under transport, er det tilladt at bruge ilt i følgende tilfælde:

a)      ved undtagelsesvise temperaturstigninger, fald i det atmosfæriske tryk eller utilsigtet forurening

b)      ved lejlighedsvise håndteringsprocedurer, som f.eks. udtagning af prøver og sortering

c)      for at sikre, at bestandene overlever.

4.1.6.6. Der skal træffes passende foranstaltninger til at sikre, at transporttiden for akvakulturdyr holdes på et minimum.

4.1.6.7. Enhver form for lidelse skal holdes på et minimum i hele dyrets levetid, herunder i forbindelse med slagtning.

4.1.6.8. Ved slagtning skal fiskene straks gøres bevidstløse og følelsesløse. Håndtering inden slagtning skal foretages på en sådan måde, at der undgås skader samtidig med at lidelse og stress holdes på et minimum. Den optimale slagtemetode vælges ud fra hensynet til forskellene i fiskenes størrelse ved høst, og hvilke arter og produktionssted der er tale om.

4.2. Særlige regler for bløddyr

4.2.1. Oprindelse af yngel

Følgende regler gælder for yngels oprindelse:

a)      Der må anvendes yngel indsamlet uden for produktionsenhedens grænser, hvis der er tale om toskallede bløddyr, forudsat at der ikke sker væsentlige skader på miljøet, og at det er tilladt i henhold til den lokale lovgivning, og at den vilde yngel kommer fra:

i)       banker, som sandsynligvis ikke vil overleve vinteren, eller som er i overskud eller

ii)      naturlig fæstning af yngel på yngelindsamlere.

b)      Er der tale om stillehavsøsters (Crassostrea gigas), anvendes der yngel, der er avlet selektivt for at reducere muligheden for, at dyrene gyder i naturen.

c)      Det skal registreres, hvor, hvordan og hvornår der er indsamlet yngel, således at den kan spores tilbage til rekrutteringsområdet.

4.2.2. Opdrætsforhold og opdrætsmetoder

Følgende regler gælder for opdrætsforhold:

a)      Produktionen må finde stede i et vandområde, hvor der også produceres økologiske finnefisk og tang i et polykultursystem, som skal beskrives i planen for bæredygtig forvaltning. Det er også tilladt at opdrætte toskallede bløddyr sammen med vandsnegle, som f.eks. Littorina littorea, i polykultur.

b)      Økologisk opdræt af toskallede bløddyr skal foregå inden for områder, der er markeret med pæle, flåd eller anden tydelig markering, og opdrættet skal i givet fald foregå i net, bure eller andre konstruerede indeslutningssystemer.

c)      Økologiske skaldyrsbrug skal sørge for, at beskyttede arter udsættes for mindst mulig risiko. Anvendes beskyttelsesnet, skal disse være konstrueret således, at de ikke er til skade for dykkende fugle.

4.2.3. Opdrætsmetoder

Følgende regler gælder for opdrætsmetoder:

a)      Bløddyr opdrættet på liner eller efter andre opdrætsmetoder som omhandlet i punkt 4.1.5.10, litra h), kan komme i betragtning som økologiske produkter.

b)      Det er kun tilladt at opdrætte bløddyr i bundkulturer, hvis miljøet ved opdræts- og høstlokaliteten ikke påvirkes væsentligt. Den minimale indvirkning på miljøet skal kunne dokumenteres ved hjælp af en undersøgelse af og rapport over driftslokaliteten, som den erhvervsdrivende skal forelægge for kontrolmyndigheden og kontrolorganet. Rapporten skal indgå som et særskilt kapitel i planen for bæredygtig forvaltning.

4.2.4. Forvaltning

Følgende regler gælder for forvaltningen:

a)      Opdrætstætheden må ikke overstige den, der anvendes for ikke-økologiske bløddyr i området. Sortering, udtynding og justering af opdrætstætheden foretages alt efter omfanget af biomassen og for at sikre høj dyrevelfærd og produktkvalitet.

b)      Foulingorganismer fjernes mekanisk eller ved håndkraft og genudsættes så vidt muligt i en vis afstand fra bruget, hvor der opdrættes bløddyr. Det er tilladt én gang i produktionscyklussen at behandle bløddyr med en kalkopløsning for at bekæmpe konkurrerende foulingorganismer.

4.2.5. Særlige regler for opdræt af østers

Det er tilladt at opdrætte østers i net ophængt på bukke. Disse og andre konstruktioner, der anvendes til opdræt af østers, skal anbringes således, at de ikke danner en ubrudt barriere langs kysten. Bestanden skal anbringes omhyggeligt i tidevandszonen for at optimere produktionen. Opdrættet skal opfylde kravene i punkt 4.1.5.10. h).

Del IV: Produktionsregler for forarbejdede fødevarer og forarbejdet foder

Ud over de generelle produktionsregler, der er fastsat i artikel 7, 8, 9 og 13, finder de bestemmelser, der er fastsat i denne del, anvendelse på forarbejdede fødevarer og forarbejdede foderstoffer.

1. Generelle krav til produktion af forarbejdede fødevarer og foderstoffer

1.1. Fødevare- og fodertilsætningsstoffer, tekniske hjælpestoffer og andre stoffer og ingredienser til forarbejdning af fødevarer og foder samt eventuel forarbejdningspraksis, som f.eks. røgning, skal være i overensstemmelse med god fremstillingspraksis[10].

1.2. Erhvervsdrivende i fødevare- og fodersektoren skal etablere og ajourføre passende procedurer baseret på en systematisk identifikation af kritiske forarbejdningstrin.

1.3. Anvendelse af procedurerne i punkt 1.2. skal sikre, at de forarbejdede produkter altid er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

1.4. De erhvervsdrivende skal overholde og gennemføre procedurerne i punkt 1.2., herunder navnlig:

a)      træffe forebyggende foranstaltninger for at undgå risikoen for forurening med ikke-tilladte produkter eller stoffer

b)      træffe passende rengøringsforanstaltninger, kontrollere effektiviteten heraf og registrere dem

c)      sikre, at ikke-økologiske produkter ikke markedsføres med en henvisning til økologisk produktion

1.5. Tilberedning af forarbejdede økologiske produkter skal holdes adskilt i tid eller rum fra ikke-økologiske produkter. Hvis ikke-økologiske produkter også tilberedes eller opbevares i tilberedningsenheden, skal den erhvervsdrivende:

a)      underrette kontrolmyndigheden eller kontrolorganet herom

b)      udføre aktiviteterne som en fuldstændig serie på et andet sted eller et andet tidspunkt end tilsvarende aktiviteter for ikke-økologiske produkter

c)      opbevare økologiske produkter på et andet sted eller et andet tidspunkt, før og efter aktiviteterne

d)      føre et ajourført register over alle aktiviteter og forarbejdede mængder

e)      træffe forholdsregler til at sikre, at partierne kan identificeres, og til at undgå sammenblanding eller ombytning med ikke-økologiske produkter

f)       først håndtere økologiske produkter efter passende rengøring af produktionsudstyret.

1.6. Der må ikke anvendes produkter, stoffer og metoder, der genskaber egenskaber, der er gået tabt ved forarbejdning og oplagring af økologiske fødevarer, retter op på følgerne af en forsømmelig forarbejdning af økologiske produkter eller på anden måde kan være vildledende med hensyn til den sande karakter af produkter, der skal markedsføres som økologiske fødevarer.

2. Krav til produktion af forarbejdede fødevarer

2.1. Følgende betingelser gælder for sammensætningen af forarbejdede økologiske fødevarer:

a)      Produktet skal hovedsagelig være fremstillet af landbrugsingredienser når det skal fastslås, om et produkt hovedsagelig er fremstillet af landbrugsingredienser, tages der ikke hensyn til tilsat vand og kogesalt.

b)      Kun fødevaretilsætningsstoffer, tekniske hjælpestoffer, smagsstoffer, vand, salt, produkter af mikroorganismer og enzymer, mineraler, sporstoffer, vitaminer samt aminosyrer og andre mikronæringsstoffer i fødevarer til særlige ernæringsmæssige formål, der er tillagt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19, må anvendes.

c)      En økologisk ingrediens må ikke være til stede sammen med samme ingrediens, hvis sidstnævnte er under omlægning eller anvendes i ikke-økologisk form.

d)      Fødevarer fremstillet af afgrøder under omlægning må kun bestå af en enkelt vegetabilsk ingrediens af landbrugsoprindelse.

2.2. Brug af visse produkter og stoffer til forarbejdning af fødevarer

2.2.1. Kun de produkter og stoffer, der er omhandlet i punkt 2.1, litra b), og de produkter og stoffer, der er omhandlet i punkt 2.2.2, 2.2.4. og 2.2.5., må anvendes ved forarbejdning af fødevarer, bortset fra produkter og stoffer i vinavlsprodukter, for hvilke punkt 2 i del V finder anvendelse, og gær, for hvilket punkt 1.3 i del VI finder anvendelse.

2.2.2. Ved forarbejdningen af fødevarer må følgende produkter og stoffer anvendes:

a)      mikroorganisme- og fødevareenzympræparater, der normalt anvendes ved forarbejdning af fødevarer dog skal fødevareenzymer, der anvendes som fødevaretilsætningsstof, være tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19

b)      stoffer og produkter som defineret i artikel 3, stk. 2, litra b) og d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 of [11], der er mærket som naturlige aromastoffer eller naturlige aromapræparater, jf. artikel 15, stk. 1, litra e), og artikel 16 i nævnte forordning.

c)      farvestoffer til mærkning af kød og æggeskaller i henhold til artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008[12]

d)      drikkevand og salt (med natriumchlorid eller kaliumchlorid som basisstoffer), der normalt anvendes ved forarbejdning af fødevarer

e)      mineraler (herunder sporstoffer), vitaminer, aminosyrer og mikronæringsstoffer er kun tilladt, såfremt der foreligger et lovmæssigt krav om at anvende dem i de pågældende fødevarer.

2.2.3. Med henblik beregningen omhandlet i artikel 21, stk. 3, finder følgende bestemmelser anvendelse:

a)      visse fødevaretilsætningsstoffer, som er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19, beregnes som landbrugsingredienser

b)      de præparater og stoffer, der er omhandlet i punkt 2.2.2., skal ikke beregnes som landbrugsingredienser

c)      gær og gærprodukter beregnes som landbrugsingredienser.

2.2.4. Følgende ikke-økologiske landbrugsingredienser må anvendes til forarbejdning af økologiske fødevarer:

a)      Animalske produkter:

i)       Vandorganismer, der ikke stammer fra akvakultur, og som det er tilladt at anvende i ikke-økologiske fødevaretilberedninger

ii)      Gelatine

iii)     Tarme

b)      Uforarbejdede vegetabilske produkter samt produkter fremstillet heraf ved forarbejdning

i)       Spiselige frugter, nødder og frø:

– Kolanødder                            Cola acuminata

ii)      Spiselige krydderier og krydderurter:

– Peberrodsfrø                           Armoracia rusticana

– Saflorblomster                        Carthamus tinctorius

– Brøndkarse                             Nasturtium officinale

iii)     Andet:

– Alger, herunder tang

c)      Forarbejdede vegetabilske produkter:

i)       Sukker, stivelse og andre korn- og rodfrugtprodukter:

– Rispapir

– Risstivelse og voksmajsstivelse, ikke kemisk modificeret

ii)      Andet:

– Rom, udelukkende fremstillet af saft af sukkerrør.

2.2.5. Fedtstoffer og olier, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede, må anvendes i ikke-økologisk form, hvis de er fremstillet af andre planter end:

– Kakao                                     Theobroma cacao

– Kokos                                     Cocos nucifera

– Oliven                                     Olea europaea

– Solsikke                                  Helianthus annuus

– Palme                                      Elaeis guineensis

– Raps                                       Brassica napus, rapa

– Saflor                                      Carthamus tinctorius

– Sesam                                     Sesamum indicum

– Soja                                        Glycine max.

3. Krav til produktion af forarbejdede fødevarer

3.1. Økologiske fodermidler eller fodermidler, der er under omlægning, må ikke indgå samtidig med de samme fodermidler produceret efter ikke-økologiske metoder til fremstilling af et økologisk foderprodukt.

3.2. Fodermidler, der anvendes eller forarbejdes i økologisk produktion, må ikke være forarbejdet ved hjælp af kemisk fremstillede opløsningsmidler.

Del V: Vin

1. Anvendelsesområde

1.1. Ud over de generelle produktionsregler, der er fastsat i artikel 7, 8, 9 og 14, finder bestemmelserne i denne del anvendelse for økologisk produktion af de vinavlsprodukter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, nr. l, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

1.2. Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2009[13] og (EF) nr. 607/2009[14] anvendes, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i denne del.

2. Brug af visse produkter og stoffer

2.1. Vinavlsprodukter skal være fremstillet af økologiske råvarer.

2.2. Kun de produkter og stoffer, der er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19, må anvendes til fremstilling af vinavlsprodukter, herunder i de følgende ønologiske fremgangsmåder med forbehold af de betingelser og begrænsninger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EF) nr. 606/2009 og navnlig i bilag I A til nævnte forordning.

3. Ønologiske fremgangsmåder og restriktioner

3.1. Uden at dette berører anvendelsen af afdeling 1. og 2. og af de i punkt 3.2 til 3.5 fastsatte forbud og restriktioner, er kun de ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder, herunder de restriktioner, der er fastsat i artikel 80 og artikel 83, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, og i artikel 3, artikel 5 til 9 og artikel 11 til 14 i forordning (EF) nr. 606/2009, og de tilhørende bilag, der anvendes inden den 1. august 2010, tilladt.

3.2. Følgende ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder må ikke anvendes:

a)      delvis koncentration gennem nedkøling i overensstemmelse med del I, afdeling B.1, litra c), i bilag VIII til forordning (EU) nr. 1308/2013

b)      fjernelse af svovldioxid ved fysiske processer i overensstemmelse med nr. 8 i bilag I A til forordning (EF) nr. 606/2009

c)      behandling med elektrodialyse for at stabilisere vinens vinsyreindhold i overensstemmelse med nr. 36 i bilag I A til forordning (EF) nr. 606/2009

d)      delvis fjernelse af vinens alkohol i overensstemmelse med nr. 40 i bilag I A til forordning (EF) nr. 606/2009

e)      behandling med kationbyttere for at stabilisere vinens vinsyreindhold i overensstemmelse med nr. 43 i bilag I A til forordning (EF) nr. 606/2009.

3.3. Nedenstående ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder må anvendes på følgende betingelser:

a)      ved varmebehandling i overensstemmelse med nr. 2 i bilag I A til forordning (EF) nr. 606/2009 må temperaturen ikke overstige 70 °C

b)      ved centrifugering og filtrering med eller uden et inaktivt filtreringsmiddel i overensstemmelse med nr. 3 i bilag I A til forordning (EF) nr. 606/2009 må porestørrelsen ikke være mindre end 0,2 mikrometer.

3.4. Kommissionen vil inden den 1. august 2015 undersøge brugen af følgende ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder med henblik på at udfase disse metoder eller begrænse brugen af dem yderligere:

a)      varmebehandling, jf. nr. 2 i bilag I A til forordning (EF) nr. 606/2009

b)      brug af ionbyttende harpikser, jf. nr. 20 i bilag I A til forordning (EF) nr. 606/2009.

c)      omvendt osmose i overensstemmelse med del I, afdeling B.1, litra b), i bilag VIII til forordning (EU) nr. 1308/2013

3.5. Ændringer, som gennemføres efter den 1. august 2010, for så vidt angår de ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1234/2007 eller (EF) nr. 606/2009, må kun anvendes i den økologiske produktion af vin efter vedtagelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af de produktionsregler, som er fastsat i afdeling 3, og i givet fald en evalueringsproces i henhold til artikel 19 i denne forordning.

Del VI: Gær til konsum eller til foder

Ud over de generelle produktionsregler, der er fastsat i artikel 7, 8, 9 og 15, finder de bestemmelser, der er fastsat i denne del, anvendelse på økologisk gær, der skal anvendes til konsum eller foder.

1. Generelle krav

1.1. Til produktion af økologisk gær må der kun anvendes økologisk fremstillede substrater.

1.2. Økologisk gær må ikke være til stede i økologiske fødevarer eller økologisk foder sammen med ikke-økologisk gær.

1.3. Følgende stoffer må anvendes i produktion, tilberedning og formulering af økologisk gær

a)      tekniske hjælpestoffer, der er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19

b)      de produkter og stoffer, der er omhandlet i punkt 2. 2.2., litra a) og d), i del IV.

BILAG III

INDSAMLING, EMBALLERING, TRANSPORT OG OPBEVARING AF PRODUKTER

1. Indsamling og transport af produkter til tilberedningsenheder

De erhvervsdrivende kan kun foretage samtidig indsamling af økologiske og ikke-økologiske produkter, hvis der træffes passende forholdsregler for at undgå enhver sammenblanding eller ombytning med ikke-økologiske produkter og for at sikre, at de økologiske produkter kan identificeres. Den erhvervsdrivende skal sørge for, at kontrolmyndigheden eller kontrolorganet har adgang til alle oplysninger om indsamlingsdage, -tidspunkter og -rute samt tid og sted for modtagelsen af produkterne.

2. Emballering og transport af produkter til andre erhvervsdrivende eller enheder

2.1. Den erhvervsdrivende skal sikre, at økologiske produkter kun transporteres til andre erhvervsdrivende eller enheder, herunder engros- og detailvirksomheder, i egnede emballager, containere eller køretøjer, der er lukket på en sådan måde, at indholdet ikke kan skiftes ud uden manipulation eller beskadigelse af forseglingen, og som er forsynet med en mærkning, der foruden eventuelle andre angivelser, som er påbudt i henhold til EU-lovgivningen, omfatter:

a)      navn og adresse på den erhvervsdrivende og – hvis forskellig – på ejeren eller sælgeren af produktet

b)      produktets navn eller, hvis det drejer sig om en foderblanding, en deklaration, inklusive en henvisning til økologisk produktion

c)      navn eller kodenummer på den kontrolmyndighed eller det kontrolorgan, som den erhvervsdrivende hører under, og

d)      hvis det er relevant, varepartiets identifikationsmærke ifølge en mærkningsordning, som enten er godkendt på nationalt plan eller af kontrolmyndigheden eller kontrolorganet, og som gør det muligt at relatere varepartiet til den i artikel 24 omhandlede fortegnelse.

De i litra a) til d) nævnte oplysninger kan også anføres i et ledsagedokument, hvis dette dokument kan relateres entydigt til den emballage, den container eller det transportmiddel, produktet befinder sig i. Ledsagedokumentet skal indeholde oplysninger om leverandøren eller transportvirksomheden.

2.2. Det er ikke nødvendigt at lukke emballager, containere eller køretøjer:

a)      hvis transporten foregår direkte mellem en erhvervsdrivende og en anden erhvervsdrivende, og de begge er underlagt den økologiske kontrolordning

b)      hvis produkterne ledsages af et dokument, som indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 2.1 og

c)      hvis både den afsendende og modtagende erhvervsdrivende fører fortegnelser over disse transportoperationer og stiller dem til rådighed for kontrolmyndigheden eller kontrolorganet for sådanne transportoperationer.

3. Særlige regler for transport af foder til andre produktions- eller tilberedningsenheder eller opbevaringslokaler

Den erhvervsdrivende skal ved transport af foder til andre produktions- eller tilberedningsenheder eller opbevaringslokaler sikre, at følgende betingelser er opfyldt:

a)      økologisk producerede foderstoffer, foderstoffer fra omlægning og ikke-økologiske foderstoffer skal være effektivt fysisk adskilt fra hinanden under transport

b)      Køretøjer eller containere, som har transporteret ikke-økologiske produkter, må kun anvendes til transport af økologiske produkter, hvis:

i)       der er foretaget passende rengøring, hvis effektivitet er blevet kontrolleret, inden der påbegyndes transport af økologiske produkter, og den erhvervsdrivende registrerer disse aktiviteter

ii)      der på baggrund af de vurderede risici træffes alle nødvendige foranstaltninger i henhold til kontrolforanstaltninger, og den erhvervsdrivende i givet fald sikrer, at ikke-økologiske produkter ikke markedsføres med en henvisning til den økologiske produktionsmetode

iii)     den erhvervsdrivende fører registre over disse transportoperationer og stiller dem til rådighed for kontrolmyndigheden eller kontrolorganet

c)      transporten af færdige økologiske foderstoffer foregår fysisk eller tidsmæssigt adskilt fra transporten af andre færdigvarer

d)      produktmængden ved transportens begyndelse og de mængder, der er afleveret i forbindelse med hver leverance på leveringsrunden, skal registreres.

4. Transport af levende fisk

4.1. Levende fisk skal transporteres i egnede tanke med rent vand, som opfylder deres fysiologiske behov med hensyn til temperatur og opløst ilt.

4.2. Tankene skal rengøres grundigt, desinficeres og skylles, inden de anvendes til transport af økologiske fisk og fiskeprodukter.

4.3. Der træffes foranstaltninger til at reducere risikoen for stress. Under transport må individtætheden ikke være så høj, at den er til skade for den pågældende art.

4.4. Der opbevares dokumentation for de aktiviteter, der er omhandlet i punkt 4.1, 4.2 og 4.3.

5. Modtagelse af produkter fra andre erhvervsdrivendes enheder

Ved modtagelsen af et økologisk produkt skal den erhvervsdrivende kontrollere lukningen af emballagen eller containeren i de tilfælde, hvor det er påbudt, samt tilstedeværelsen af de angivelser, der er nævnt i afdeling 2.

Den erhvervsdrivende skal krydstjekke oplysningerne i den i afdeling 2 omhandlede mærkning med oplysningerne i ledsagedokumenterne. Resultatet af disse kontroller skal udtrykkeligt anføres i den fortegnelse, der er omhandlet i artikel 24.

6. Særlige regler for modtagelse af produkter fra et tredjeland

Hvis økologiske produkter importeres fra et tredjeland, skal de transporteres i emballager eller containere, der er lukket på en sådan måde, at indholdet ikke kan skiftes ud, og som er forsynet med en eksportøridentifikation og de nødvendige mærker og numre til at fastslå overensstemmelse mellem partiet og kontrolattesten for import fra tredjelande.

Ved modtagelsen af et økologisk produkt, der importeres fra et tredjeland, skal den fysiske eller juridiske person, til hvem den importerede sending leveres, og som modtager den med henblik på yderligere tilberedning eller markedsføring, kontrollere lukningen af emballagen eller containeren og, for så vidt angår produkter, der er importeret i henhold til artikel 28, stk. 1, litra b), nr. ii), skal kontrollere, at nævnte artikel omfatter den produkttype, der er indeholdt i forsendelsen. Resultatet af denne kontrol skal udtrykkeligt anføres i den fortegnelse, der er omhandlet i artikel 24.

7. Opbevaring af produkter

7.1. Steder, der benyttes til opbevaring af produkter, skal forvaltes på en sådan måde, at partierne kan identificeres, og at sammenblanding eller forurening med produkter eller stoffer, som ikke er i overensstemmelse med reglerne for økologisk produktion, undgås. Økologiske produkter skal til enhver tid tydeligt kunne identificeres.

7.2. Drejer det sig om enheder for økologisk vegetabilsk og animalsk produktion, er det på sådanne enheder forbudt at opbevare andre råvarer end dem, der er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i henhold til artikel 19.

7.3. Der kan opbevares allopatiske veterinærlægemidler og antibiotika på landbrugsbedrifter og akvakulturbrug, hvis de er foreskrevet af en dyrlæge som led i behandlinger, der er nævnt i punkt 1.5.2.2 i del II og punkt 4.1.4.2, litra a) i del III i bilag II, og såfremt de opbevares på et sted under tilsyn, og der føres en logbog over dem, jf. artikel 24 i denne forordning.

7.4. Hvis en erhvervsdrivende håndterer både ikke-økologiske produkter og økologiske produkter, og sidstnævnte opbevares i opbevaringsanlæg, hvor også andre landbrugsprodukter eller fødevarer opbevares:

a)      skal de økologiske produkter holdes adskilt fra de øvrige landbrugsprodukter eller fødevarer

b)      skal der træffes forholdsregler til at sikre, at sendingerne kan identificeres, og til at undgå sammenblanding eller ombytning med ikke-økologiske produkter.

c)      skal der være foretaget passende rengøring, hvis effektivitet er blevet kontrolleret, inden lagringen af økologiske produkter, og den erhvervsdrivende fører fortegnelser over disse aktiviteter.

BILAG IV

DE BETEGNELSER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 21

BG: биологичен.

ES: ecológico, biológico.

CS: ekologické, biologické.

DA: økologisk.

DE: ökologisch, biologisch.

ET: mahe, ökoloogiline.

EL: βιολογικό.

EN: organic.

FR: biologique

GA: orgánach

HR: ekološki.

IT: biologico

LV: bioloģisks, ekoloģisks

LT: ekologiškas

LU: biologësch

HU: ökológiai

MT: organiku

NL: biologisch

PL: ekologiczne

PT: biológico.

RO: ecologic

SK: ekologické, biologické,

SL: ekološki

FI: luonnonmukainen

SV: ekologisk.

--------------------------------------------------

BILAG V

DEN EUROPÆISKE UNIONS LOGO FOR ØKOLOGISK PRODUKTION OG KODENUMRE

1. Logo

1.1. Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion skal svare til nedenstående model:

LOGO, der skal indsættes

1.2. Referencefarven i Pantone er Green Pantone nr. 376 og Green [50 % Cyan + 100 % Yellow], når der anvendes firfarvetryk.

1.3. Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion kan også anvendes i sort og hvidt som vist nedenfor, men kun når det ikke kan vises i farve:

LOGO, der skal indsættes

1.4. Hvis emballagens eller mærkningens baggrundsfarve er mørk, kan symbolerne anvendes i negativt format med emballagens eller mærkningens baggrundsfarve.

1.5. Anvendes et logo i farver på en farvet baggrund, som gør det mindre tydeligt, bør der anvendes en ydre linje omkring logoet for at øge kontrasten med baggrundsfarverne.

1.6. I visse særlige situationer, hvor en emballage er forsynet med angivelser i en enkelt farve, kan Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion fremstå i samme farve.

1.7. Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion skal være mindst 9 mm højt mindst 13,5 mm bredt Forholdet mellem højde og bredde skal altid være 1: 1,5. På meget små emballager kan det være nødvendigt at reducere minimumshøjden til 6 mm.

1.8. Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion kan anvendes sammen med grafiske eller bogstavelige elementer, der henviser til økologisk produktion på betingelse af, at disse elementer ikke ændrer eller denaturerer hverken karakteren af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion eller angivelserne i artikel 22. Hvis Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion anvendes samtidigt med nationale eller private logoer, der har en anden grøn farve end den i punkt 2 nævnte referencefarve, kan EU-logoet for økologisk produktion anvendes i nævnte ikke-referencefarve.

2. Kodenumre

Kodenumrenes almindelige format er følgende:

AB-CDE-999

hvor:

a)      »AB« er ISO-koden for det land, hvor kontrollen finder sted,

b)      »CDE« er en angivelse i tre bogstaver, der skal afgøres af Kommissionen eller den enkelte medlemsstat, som f.eks. »bio« eller »öko« eller »org« eller »eko«, der henviser til økologisk produktion og

c)      »999« er referencenummeret med højst tre cifre, der tildeles af:

i)       den enkelte medlemsstats kompetente myndighed til de kontrolmyndigheder eller kontrolorganer, de har delegeret kontrolopgaver til

ii)      Kommissionen til:

– de kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der anerkendt af Kommissionen i henhold til artikel 29

– til de tredjelandes kompetente myndigheder, som er anerkendt af Kommissionen i henhold til artikel 31.

[1]               Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).

[2]               Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 368 af 23.12.2006, s. 15).

[3]               Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

[4]               Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (EUT L 10 af 15.1.2009, s. 7)

[5]               Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

[6]               Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EFT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

[7]               Rådets forordning (EF) nr. 708/2007 af 11.6.2007 om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur (EUT L 168 af 28.6.2007, s. 1).

[8]               Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

[9]               Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2006/113/EF af 12. december 2006 om kvalitetskrav til skaldyrvande (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 14).

[10]             God fremstillingspraksis som defineret i artikel 3, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2023/2006 af 22. december 2006 om god fremstillingsmæssig praksis for materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (EFT L 384 af 29.12.2006, s. 75)

[11]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96, forordning (EF) nr. 110/2008 og direktiv 2000/13/EF (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 34).

[12]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16).

[13]             Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2009 af 10. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår kategorier af vinavlsprodukter, ønologiske fremgangsmåder og restriktioner i forbindelse hermed (EUT L 193 af 24.7.2009, s. 1).

[14]             Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 af 14. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter (EUT L 193 af 24.7.2009, s. 60).

Top