EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016PC0142

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Georgien)

COM/2016/0142 final - 2016/075 (COD)

Bruxelles, den 9.3.2016

COM(2016) 142 final

2016/0075(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

(Georgien)


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Dialogen om visumliberalisering mellem EU og Georgien blev indledt i juni 2012. I februar 2013 forelagde Europa-Kommissionen den georgiske regering en handlingsplan for visumliberalisering. Kommissionen forpligtede sig til at fremsætte forslag til indførelsen af visumfri indrejse til kortvarige ophold i Den Europæiske Union for georgiske statsborgere, der er i besiddelse af et biometrisk pas, så snart den georgiske regering har opfyldt alle benchmarks i handlingsplanen for visumliberalisering.

Inden dialogen om visumliberalisering blev indledt, havde EU og Georgien parallelt hermed indgået en aftale om lempelse af visumreglerne og en tilbagetagelsesaftale, som trådte i kraft den 1. marts 2011. En fuldstændig og effektiv gennemførelse af disse aftaler er en forudsætning for at indlede dialogen om visumliberalisering og en betingelse for at fortsætte denne dialog.

Handlingsplanen bygger på fire hovedområder, nemlig dokumentsikkerhed, herunder biometri (hovedområde I), migration og integreret grænseforvaltning, herunder asyl (hovedområde II), offentlig orden og sikkerhed (hovedområde III) og forbindelser udadtil og grundlæggende rettigheder (hovedområde IV). I handlingsplanen fastsættes en række præcise benchmarks for hvert af disse fire hovedområder, hvad angår teknisk relevante spørgsmål med henblik på at vedtage en lovgivningsmæssig, politisk og institutionel ramme (fase 1) og sikre en effektiv og bæredygtig gennemførelse heraf (fase 2).

Siden indledningen af dialogen om visumliberalisering mellem EU og Georgien har Kommissionen rapporteret til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, Georgien har gjort med hensyn til at opfylde de benchmarks, der er fastsat på de fire hovedområder i første og anden fase af handlingsplanen. Fremskridtene er blevet vurderet på grundlag af evalueringer på stedet, der involverede eksperter fra EU-medlemsstaterne, og detaljerede oplysninger fra Georgien.

Den 15. november 2013 vedtog Kommissionen sin første statusrapport 1 om Georgiens gennemførelse af handlingsplanen og fremsatte flere henstillinger med henblik på at afslutte første fase (lovgivnings- og planlægningsfasen).

I Kommissionens anden statusrapport 2 af 29. oktober 2014 blev det konkluderet, at Georgien havde opfyldt benchmarkene i første fase af handlingsplanen og var parat til at blive vurderet på grundlag af benchmarkene i anden fase. I sine konklusioner af 17. november 2014 erklærede Rådet sig enig i Kommissionens vurdering. Rapporten blev ledsaget af en vurdering af de potentielle migrations og sikkerhedsmæssige virkninger af en fremtidig visumliberalisering for georgiske statsborgere ved indrejse i EU.

Kommissionen vedtog den tredje statusrapport 3 om Georgiens gennemførelse af handlingsplanen den 8. maj 2015. Rapporten bekræftede, at Georgien stort set havde opfyldt alle benchmarks på handlingsplanens fire hovedområder, og der blev indkredset en række foranstaltninger, som, hvis de blev truffet, ville sikre, at Georgien opfylder alle benchmarks i anden fase af handlingsplanen.

I den fjerde og sidste statusrapport 4 , der blev vedtaget den 18. december 2015, fandt Kommissionen, at Georgien havde gjort de nødvendige fremskridt og iværksat alle de nødvendige reformer for på en effektiv og bæredygtig måde at sikre, at alle de resterende benchmarks opfyldes. På grundlag af denne vurdering og i lyset af resultatet af den løbende overvågning og rapportering, der er sket siden indledningen af dialogen om visumliberalisering mellem EU og Georgien, bekræftede Kommissionen, at Georgien havde opfyldt alle de benchmarks, der var fastsat på hvert af de fire hovedområder i anden fase af handlingsplanen, og at den i begyndelsen af 2016 ville fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 med henblik på overførsel af Georgien til listen over lande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligt (bilag II).

Ud over at rapportere om handlingsplanen fortsatte Kommissionen med at overvåge gennemførelsen af aftalen om lempelse af visumreglerne og tilbagetagelsesaftalen, navnlig via de blandede udvalg, der blev nedsat i medfør af disse aftaler. Det seneste møde i begge udvalg blev afholdt i Bruxelles den 13. oktober 2015. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at gennemførelsen af de to aftaler overordnet set var meget tilfredsstillende.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område og Unionens politik på andre områder

I Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 5 fastlægges listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav. Forordning (EF) nr. 539/2001 finder anvendelse i alle medlemsstater - med undtagelse af Irland og Det Forenede Kongerige - samt i Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Forordningen udgør en del af EU's fælles visumpolitik for kortvarige ophold på 90 dage inden for en periode på 180 dage.

Georgien er på nuværende tidspunkt opført på listen i bilag I til forordning (EF) nr. 539/2001, dvs. blandt de lande, hvis statsborgere skal have visum for at indrejse på EU-medlemsstaternes område.

Forordning (EF) nr. 539/2001 blev senest ændret ved forordning (EU) nr. 259/2014 6 , da Moldova blev overført til listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligten, efter at det var lykkedes for landet at nå målene i landets handlingsplan for visumliberalisering, og forordning (EU) nr. 509/2014 7 blev senest ændret, da fem lande i Caribien 8 og elleve lande i Stillehavet 9 samt Colombia, Peru og De Forenede Arabiske Emirater blev fritaget for visumpligten - efter at der var indgået aftaler om visumfritagelse mellem EU og de respektive tredjelande - som følge af en regelmæssig gennemgang af listerne.

De kriterier, der skal tages hensyn til, når det på grundlag af en vurdering fra sag til sag besluttes, hvilke tredjelande der skal på listen over lande, hvis statsborgere er visumpligtige eller fritaget for visumkravet, er fastsat i artikel 1 i forordning (EF) nr. 539/2001 (indført ved forordning (EU) nr. 509/2014). De omfatter "ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed, økonomiske fordele, navnlig med hensyn til turisme og udenrigshandel, Unionens eksterne forbindelser med de pågældende tredjelande, herunder navnlig hensynet til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, samt konsekvenserne af regional sammenhæng og gensidighed" 10 . Der lægges særlig vægt på sikkerheden ved de rejsedokumenter, som de pågældende tredjelande udsteder.

Der er ingen grund til at gøre indførelsen af visumfritagelse for georgiske statsborgere betinget af, at der indgås en aftale om visumfritagelse med EU, da Georgien allerede har fritaget alle EU-borgere for visumkravet for ophold på 90 dage (inden for en periode på 180 dage). Hvis denne afgørelse ophæves, eller visumfritagelsesordningen misbruges, vil de eksisterende gensidigheds- og suspensionsmekanismer i forordning (EF) nr. 539/2001 være tilstrækkelige til at afhjælpe problemerne.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Da forslaget ændrer EU's fælles visumpolitik, er retsgrundlaget for forslaget artikel 77, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Forslaget til forordning udgør en udvikling af Schengenreglerne.

Nærhedsprincippet

Da forordning (EF) nr. 539/2001 er en EU-retsakt, kan den kun ændres ved en tilsvarende retsakt. Medlemsstaterne kan ikke handle enkeltvis.

Proportionalitetsprincippet

Se ovenfor - der findes ingen andre muligheder for at nå det politiske mål.

Valg af retsakt

Se ovenfor.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant

Høringer af interesserede parter

Der har fundet regelmæssige drøftelser sted med medlemsstaterne i Rådets arbejdsgruppe om Østeuropa og Centralasien, og der er ved adskillige lejligheder blevet redegjort for visumliberaliseringsprocessen i Europa-Parlamentet.

Indhentning og brug af ekspertbistand

Kommissionen indsamlede omfattende oplysninger om Georgiens gennemførelse af alle benchmarks i handlingsplanen for visumliberalisering. Kommissionens sidste statusrapport vedrørende Georgien og de to foregående rapporter blev ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 11 , der gav mere detaljerede baggrundsoplysninger om, hvilke fremskridt der var gjort under hvert benchmark.

Konsekvensanalyse

Bilaget til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene indeholder Kommissionens ajourførte faktuelle analyse og statistikbaserede oplysninger om mulige migrations- og sikkerhedsmæssige virkninger af visumliberaliseringen for georgiske statsborgere, der rejser til EU, på grundlag af input fra de relevante EU-agenturer og interesserede parter. Der er ikke behov for en yderligere konsekvensanalyse.

Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant

Grundlæggende rettigheder

Forslaget har ingen negative konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Ikke relevant

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Den ændrede forordning vil finde direkte anvendelse fra dens ikrafttrædelse og vil straks blive gennemført af medlemsstaterne. Der er ikke behov for en gennemførelsesplan.

Kommissionen vil fortsat aktivt overvåge Georgiens fortsatte opfyldelse af alle benchmarks på de fire hovedområder i handlingsplanen gennem de eksisterende associeringsstrukturer og dialoger og om nødvendigt via ad hoc-opfølgningsmekanismer.

Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ikke relevant

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Forordning (EF) nr. 539/2001 vil blive ændret, således at Georgien overføres fra bilag I (liste over lande, hvis statsborgere har visumpligt) til bilag II (liste over lande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligten). Der vil blive tilføjet en fodnote, hvori det præciseres, at visumfritagelsen begrænses til indehavere af biometriske pas, der er udstedt i overensstemmelse med standarderne fra Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO).

2016/0075 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

(Georgien)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 12 fastlægges listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav. Sammensætningen af listerne over tredjelande i bilag I og II bør til enhver tid være i overensstemmelse med kriterierne i nævnte forordning. Tredjelande, hvis situation har ændret sig med hensyn til disse kriterier, bør overføres fra det ene bilag til det andet, når det er relevant.

(2)Georgien anses for at opfylde alle benchmarks i den handlingsplan for visumliberalisering, der blev forelagt den georgiske regering i februar 2013, og landet opfylder derfor de relevante kriterier for, at dets statsborgere kan fritages for visumkravet, når de rejser til EU-medlemsstaternes område.

(3)Georgien bør således overføres fra bilag I til bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001. Visumfritagelsen bør kun gælde for indehavere af biometriske pas, der er udstedt i overensstemmelse med standarderne fra Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO).

(4)Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF 13 . Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(5)Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF 14 . Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(6)For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, i Rådets afgørelse 1999/437/EF 15 .

(7)For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF 16 .

(8)For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU 17

   VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 539/2001 foretages følgende ændringer:

a)i bilag I, del 1 ("STATER") slettes henvisningen til Georgien.

b)i bilag II, del 1 ("STATER") indsættes følgende:

"Georgien*

______________

*    Visumfritagelsen begrænses til indehavere af biometriske pas, der er udstedt i overensstemmelse med standarderne fra Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO)."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne    

Formand    Formand

(1) COM(2013) 808 final.
(2) COM(2014) 681 final.
(3) COM(2015) 199 final.
(4) COM(2015) 684 final.
(5) Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 259/2014 af 3. april 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 105 af 8.4.2014, s. 9).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 67).
(8) Dominica, Grenada, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Trinidad og Tobago.
(9) Kiribati, Marshalløerne, Mikronesien, Nauru, Palau, Samoa, Salomonøerne, Timor-Leste, Tonga, Tuvalu, Vanuatu.
(10) Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav.
(11) SWD (2015)299 final.
(12) Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).
(13) Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).
(14) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(15) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(16) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(17) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).
Top