EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0542

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 542/2014 af 15. maj 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 1215/2012 med hensyn til de regler, der skal anvendes for så vidt angår Den Fælles Patentdomstol og Beneluxdomstolen

OJ L 163, 29.5.2014, p. 1–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/542/oj

29.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 542/2014

af 15. maj 2014

om ændring af forordning (EU) nr. 1215/2012 med hensyn til de regler, der skal anvendes for så vidt angår Den Fælles Patentdomstol og Beneluxdomstolen

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81, stk. 2, litra a), c) og e),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 19. februar 2013 undertegnede Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland aftalen om en fælles patentdomstol (3) (»patentdomstolsaftalen«). Patentdomstolsaftalen fastsætter, at den ikke træder i kraft før den første dag i den fjerde måned efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringerne til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 (4) vedrørende nævnte forordnings forbindelse med patentdomstolsaftalen.

(2)

Den 15. oktober 2012 undertegnede Kongeriget Belgien, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene, der er parter i traktaten af 31. marts 1965 om oprettelsen af en Beneluxdomstol og dennes kompetence (»Beneluxdomstolstraktaten«), en protokol om ændring af traktaten. Nævnte protokol gjorde det muligt at overføre kompetence til Beneluxdomstolen i særlige spørgsmål, som er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1215/2012.

(3)

Det er nødvendigt at regulere forholdet mellem forordning (EU) nr. 1215/2012 og patentdomstolsaftalen og Beneluxdomstolstraktaten gennem ændring af nævnte forordning.

(4)

Den Fælles Patentdomstol og Beneluxdomstolen bør anses som værende retter som defineret i forordning (EU) nr. 1215/2012 med henblik på at sikre retssikkerhed og retlig forudsigelighed for personer, der kan sagsøges ved disse to retter på et sted beliggende i en anden medlemsstat end den, der udpeges efter reglerne i forordning (EU) nr. 1215/2012.

(5)

De i denne forordning fastsatte ændringer af forordning (EU) nr. 1215/2012 med hensyn til Den Fælles Patentdomstol har til formål at tillægge denne domstol international kompetence og berører ikke den interne fordeling af sager blandt denne domstols afdelinger og ej heller ordningerne i patentdomstolsaftalen vedrørende udøvelse af kompetence, herunder enekompetence, i den overgangsperiode, der er fastsat i patentdomstolsaftalen.

(6)

I deres egenskab af retter, der er fælles for flere medlemsstater, kan Den Fælles Patentdomstol og Beneluxdomstolen ikke, i modsætning til en ret i én medlemsstat, udøve kompetence i henhold til national ret over for sagsøgte, der ikke har bopæl i en medlemsstat. For at gøre det muligt for disse to retter at udøve kompetence over for sådanne sagsøgte bør bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1215/2012 derfor, for så vidt angår spørgsmål, der er omfattet af Den Fælles Patentdomstols og Beneluxdomstolens respektive kompetence, også finde anvendelse på sagsøgte, der har bopæl i tredjelande. De gældende kompetenceregler i forordning (EU) nr. 1215/2012 sikrer, at der er en tæt forbindelse mellem de søgsmål, som forordningen finder anvendelse på, og medlemsstaternes område. Det er derfor hensigtsmæssigt at udvide disse regler til at omfatte søgsmål mod alle sagsøgte uanset deres bopæl. Ved anvendelsen af kompetencereglerne i forordning (EU) nr. 1215/2012 bør Den Fælles Patentdomstol og Beneluxdomstolen (i det følgende individuelt omtalt som en »fælles ret«) kun anvende de regler, der er relevante for det spørgsmål, med hensyn til hvilket de er tillagt kompetence.

(7)

En fælles ret bør kunne behandle tvister, der omfatter sagsøgte fra tredjelande, på grundlag af en regel om residualkompetence i søgsmål med påstand om krænkelse af et europæisk patent, hvorved der opstår grundlag for krav om skadeserstatning både i og uden for Unionen. En sådan residualkompetence bør udøves, såfremt et formuegode, der tilhører sagsøgte, befinder sig i en medlemsstat, der er part i det instrument, ved hvilket den fælles ret blev oprettet, og hvis den pågældende tvist har tilstrækkelig tilknytning til en sådan medlemsstat, f.eks. fordi sagsøger har bopæl der, eller tvistens bevismateriale findes i denne medlemsstat. Ved fastlæggelsen af sin kompetence bør den fælles ret tage hensyn til værdien af det pågældende formuegode, som ikke bør være ubetydelig, og som bør muliggøre i hvert fald delvis fuldbyrdelse af dommen i de medlemsstater, der er parter i det instrument, ved hvilket den fælles ret blev oprettet.

(8)

Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1215/2012 om litispendens og indbyrdes sammenhængende krav, der skal hindre parallelle sager og uforenelige retsafgørelser, bør finde anvendelse, når søgsmål anlægges ved en fælles ret og ved en ret i en medlemsstat, hvor patentdomstolsaftalen eller, i givet fald, Beneluxdomstolstraktaten ikke finder anvendelse.

(9)

Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1215/2012 om litispendens og indbyrdes sammenhængende krav bør ligeledes finde anvendelse, når der i den overgangsperiode, der er fastsat i patentdomstolsaftalen, anlægges søgsmål vedrørende visse typer af tvister ved på den ene side Den Fælles Patentdomstol og på den anden side en national ret i en medlemsstat, der er part i patentdomstolsaftalen.

(10)

Retsafgørelser, der træffes af Den Fælles Patentdomstol eller af Beneluxdomstolen, bør anerkendes og fuldbyrdes i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1215/2012 i en medlemsstat, som ikke er part i patentdomstolsaftalen eller Beneluxdomstolstraktaten, alt efter tilfældet.

(11)

Retsafgørelser, der træffes af retter i en medlemsstat, der ikke er part i patentdomstolsaftalen eller Beneluxdomstolstraktaten, alt efter tilfældet, bør anerkendes og fuldbyrdes i en anden medlemsstat i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1215/2012.

(12)

Forordning (EU) nr. 1215/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Målet for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(14)

I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), har disse medlemsstater meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(15)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark, idet Danmark dog kan anvende de i denne forordning fastsatte ændringer til forordning (EU) nr. 1215/2012 i medfør af artikel 3 i aftalen af 19. oktober 2005 mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (5)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I kapitel VII i forordning (EU) nr. 1215/2012 indsættes følgende artikler:

»Artikel 71a

1.   Med henblik på denne forordning anses en ret, der er fælles for flere medlemsstater som omhandlet i stk. 2 (en »fælles ret«), som værende en ret i en medlemsstat, når en sådan fælles ret i henhold til det instrument, ved hvilket den blev oprettet, udøver kompetence i spørgsmål, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

2.   Med henblik på denne forordning anses hver af de følgende retter som en fælles ret:

a)

Den Fælles Patentdomstol oprettet ved aftalen om en fælles patentdomstol, som blev undertegnet den 19. februar 2013 (»patentdomstolsaftalen«), og

b)

Beneluxdomstolen oprettet ved traktaten af 31. marts 1965 om oprettelsen af en Beneluxdomstol og dennes kompetence (»Beneluxdomstolstraktaten«).

Artikel 71b

Kompetencen for en fælles ret fastlægges som følger:

1)

en fælles ret har kompetence i tilfælde, hvor retterne i en medlemsstat, der er part i det instrument, ved hvilket den fælles ret blev oprettet, i henhold til denne forordning ville have kompetence på et område, som er reguleret ved det pågældende instrument

2)

hvis sagsøgte ikke har bopæl i en medlemsstat, og der ved denne forordning i øvrigt ikke tillægges nogen kompetence over for vedkommende, finder kapitel II anvendelse, hvor dette er relevant, uanset sagsøgtes bopæl.

Der kan over for en fælles ret anmodes om foreløbige, herunder sikrende, retsmidler, selv om en ret i et tredjeland er kompetent til at påkende sagens realitet

3)

hvis en fælles ret har kompetence over en sagsøgt i henhold til nr. 2) i en tvist vedrørende krænkelse af et europæisk patent, hvorved der opstår grundlag for krav om skadeserstatning i Unionen, kan denne ret også udøve kompetence vedrørende krav om skadeserstatning uden for Unionen som følge af en sådan krænkelse.

En sådan kompetence kan kun fastlægges, hvis et formuegode, der tilhører sagsøgte, befinder sig i en medlemsstat, der er part i det instrument, ved hvilket den fælles ret blev oprettet, og tvisten har tilstrækkelig tilknytning til en sådan medlemsstat.

Artikel 71c

1.   Artikel 29-32 finder anvendelse, når der anlægges søgsmål ved en fælles ret og ved en ret i en medlemsstat, der ikke er part i det instrument, ved hvilket den fælles ret blev oprettet.

2.   Artikel 29-32 finder anvendelse, når der i den overgangsperiode, der er omhandlet i patentdomstolsaftalens artikel 83, anlægges søgsmål ved Den Fælles Patentdomstol og ved en ret i en medlemsstat, der er part i patentdomstolsaftalen.

Artikel 71d

Denne forordning finder anvendelse på anerkendelse og fuldbyrdelse af:

a)

retsafgørelser truffet af en fælles ret, som skal anerkendes og fuldbyrdes i en medlemsstat, der ikke er part i det instrument, ved hvilket den fælles ret blev oprettet, og

b)

retsafgørelser truffet af retter i en medlemsstat, der ikke er part i det instrument, ved hvilket den fælles ret blev oprettet, som skal anerkendes og fuldbyrdes i en medlemsstat, der er part i dette instrument.

Såfremt der i en medlemsstat, der er part i det instrument, ved hvilket den fælles ret blev oprettet, søges anerkendelse og fuldbyrdelse af en retsafgørelse truffet af en fælles ret, finder nævnte instruments bestemmelser om anerkendelse og fuldbyrdelse dog anvendelse i stedet for bestemmelserne i denne forordning.«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 10. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  Udtalelse af 26. februar 2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 15.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 6.5.2014.

(3)  EUT C 175 af 20.6.2013, s. 1.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

(5)  EUT L 299 af 16.11.2005, s. 62.


Top