Help Print this page 

Document 52016PC0479

Title and reference
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer

COM/2016/0479 final - 2016/0230 (COD)
Multilingual display
Text

Bruxelles, den 20.7.2016

COM(2016) 479 final

2016/0230(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer

(EØS-relevant tekst)

{SWD(2016) 246 final}
{SWD(2016) 249 final}


BEGRUNDELSE

1.    BAGGRUND FOR FORSLAGET

   Forslagets begrundelse og formål

Klimaændringer er et grænseoverskridende problem, som ikke kan løses ved nationale eller lokale initiativer alene. Siden 1992 har EU arbejdet på at udvikle fælles løsninger og fremme en global indsats for at bekæmpe klimaændringer.

Parisaftalen blev vedtaget i december 2015 på den 21. konference blandt parterne i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Aftalen omfatter et langsigtet mål og præciserer, at arealanvendelse og skove vil udgøre et væsentligt bidrag til at nå de langsigtede klimamål. 1  

Forslaget gennemfører også EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen om klimaændringer. Den 10. juni 2016 fremlagde Kommissionen et forslag til EU om at ratificere Parisaftalen 2 . Dette forslag fulgte Kommissionens vurdering af Parisaftalen 3 .

Det Europæiske Råds retningslinjer om medtagelse af arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) i EU's klima- og energiramme for 2030 afspejles også i EU’s tilsigtede nationalt bestemte bidrag ("INDC"). EU meddelte, at dets mål er en absolut reduktion for økonomien som helhed i forhold til basisårets emissioner på mindst 40 % af EU's samlede emissioner. Hvad angår LULUCF, blev det tilføjet, at "der vil blive lagt en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug medtages i
2030-rammen for modvirkning af drivhusgasemissioner, så snart de tekniske betingelser tillader det og under alle omstændigheder inden 2020."
4  

Målet med dette forslag er at fastslå, hvordan LULUCF-sektoren medtages i EU's ramme for klimapolitik fra 2021. Indtil nu lægger Kyotoprotokollen begrænsninger på EU og de enkelte medlemsstater, da de skal sørge for, at LULUCF-sektoren ikke giver ekstra emissioner. Kyotoprotokollen vil dog udløbe ved udgangen af 2020. Dermed skal styringen af LULUCF-sektoren udvikles yderligere inden for EU.

   Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Den nuværende EU-ramme for klimapolitik for 2020 dækker de fleste sektorer og drivhusgasser. Den består af to hovedelementer:

a)EU’s emissionshandelsordning (EU ETS):

b)Sektorer 5 uden for EU ETS behandles 9 beslutningen om indsatsfordeling (ESD).

Fremskridt hen imod 2020-målene sikres gennem årlige rapporteringsforpligtelser og kontrol af overholdelse, jf. forordning (EU) nr. 525/2013. 6

Emissioner og optag 7 fra drivhusgasser i LULUCF er i dag kun omfattet af internationale forpligtelser under Kyotoprotokollen frem til 2020. Implementeringen af den nuværende LULUCF-afgørelse (529/2013/EU) er i gang og vil medføre forbedrede regnskabssystemer i 2020. Uden retsregler for konsolideringen af denne implementering og definition af de gældende regler for perioden efter 2020, kunne den måde, hvorpå LULUCF vil blive medtaget i den overordnede ramme, være forskelligartet i hele EU. Forskelle i rapportering og regnskabsregler fra én medlemsstat til én anden ville have negativ indflydelse på, hvordan det indre marked fungerer bedst.

   Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Et lovgivningsforslag om medtagelse af LULUCF i EU's klima- og energiramme for 2030 er en central del af Kommissionens strategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik, der understøtter dens dekarbonisering. Forslaget er også nødvendigt for at gennemføre den integrerede ramme for klima- og energipolitikken frem til 2030, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i oktober 2014.

Ifølge de internationale regler under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og Kyotoprotokollen rapporteres og medregnes emissioner relateret til anvendelsen af biomasse under LULUCF, dvs. anvendelsen af biomasse i energisektoren pålægges en nulsats. På denne måde undgås dobbelttælling af emissioner.

2.    RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

   Retsgrundlag

I artikel 191-193 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde stadfæstes og beskrives EU’s kompetencer inden for klimaændringer. Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 192.

   Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Klimaændringer er et grænseoverskridende problem, som ikke kan løses ved nationale eller lokale initiativer alene. Den Europæiske Unions kompetence til at træffe foranstaltninger vedrørende klimaændringer bygger på artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Da EU forholder sig til klimaændringer i fællesskab, skal LULUCF også behandles på en koordineret måde.

   Proportionalitetsprincippet

Medtagelsen af LULUCF i 2030-rammen vil skabe fælles regler for, hvordan sektoren kan medregnes i EU’s fælles reduktionsmål. Valget af foranstaltninger for at nå de forskellige mål vedrørende LULUCF vil være op til medlemsstaterne, hvorved også nærhedsprincippet overholdes fuldt ud.

   Valg af retsakt

Det Europæiske Råd har vedtaget et enkelt bindende mål for klima- og energipolitikken mellem 2021 og 2030 om en samlet reduktion for økonomien som helhed på mindst 40 % af niveauet for drivhusgasemissioner i forhold til 1990-niveauet. Både medlemsstaterne og Det Europæiske Miljøagentur er pålagt krav om at bidrage til at nå de nødvendige emissionsreduktioner. Forslaget ledsager forordning [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer, der dækker mere end halvdelen af disse drivhusgasemissioner, og formålet med forslaget forfølges bedst gennem en forordning. 

3.    RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

   Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Der var ingen efterfølgende evaluering eller kvalitetskontrol i forbindelse med dette forslag.

   Høringer af interesserede parter

Mellem marts og juni 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en offentlig høring om, hvordan man bedst kan afhjælpe emissioner fra landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse i forbindelse med EU's klima- og energiramme for 2030. I alt blev der modtaget 138 bidrag vedrørende de politiske løsningsmuligheder: halvdelen af respondenterne havde ingen klare præferencer og ca. 1/3 af respondenterne, for det meste NGO'er og skovbrugsorganisationer, gik ind for at opretholde LULUCF som en særskilt søjle i klimarammen. Der var mindst tilslutning til muligheden for at lægge landbrug og LULUCF sammen i en særskilt søjle uden for ESD. De nationale regeringer havde størst præference for en særskilt LULUCF-søjle, eventuelt med fleksibilitet, eller for at lægge LULUCF sammen med ESD. Den brede vifte af synspunkter betød, at ingen af Kommissionens løsninger kunne tilgodese alle holdningerne. Regnskab blev af de fleste respondenter betragtet som nøglen til miljømæssig integritet. Der var stor interesse for at strømline parallelle rapporteringssystemer og fortsætte med skovreferenceniveauer.

   Indhentning og brug af ekspertbistand

Den kvantitative vurdering af fremtidige konsekvenser i EU er i overensstemmelse med de analyser, der blev foretaget i forbindelse med forslaget om 2030-rammen og forordningen [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen. Kommissionen indgik en aftale med det nationale tekniske universitet i Athen, International Institute for Applied Systems Analysis og EuroCare, om at opstille forskellige EU-scenarier.

   Konsekvensanalyse

Konsekvensanalysen er forberedt og udarbejdet i tæt samarbejde med den gældende vejledning Bedre lovgivning og er blevet evalueret af Udvalget for Forskriftskontrol og har modtaget en positiv udtalelse. Forbedringer, som blev anbefalet af udvalget, er blevet indarbejdet i den endelige version.

I konklusionen af konsekvensanalysen blev en løsning med en selvstændig LULUCF-søjle, som fortsat vil blive brugt sammen med reglen om neutralitet ("no-debit rule") udpeget som den foretrukne løsning. En begrænset grad af fleksibilitet mellem LULUCF og sektorer uden for ETS vil kunne tillades grundet behovet for at kunne tage hensyn til landbrugets lavere modvirkningspotentiale og andelen af landbrugssektoren i hver medlemsstat. Denne løsning vil være forenelig med målene for fødevaresikkerhed og biodiversitet og vil ikke have negative konsekvenser for beskæftigelsen. En sådan hybrid løsning vil begrænse ændringerne i den overordnede arkitektur og vil derved minimere den administrative byrde og bureaukratiet og samtidig maksimere bidragene til den samlede opfyldelse af EU’s 2030-mål. Medtagelsen af LULUCF på grundlag af en sådan hybrid løsning vil også give incitament til yderligere modvirkningstiltag for land- og skovbrugssektoren og dermed fuldt ud være i overensstemmelse med den langsigtede vision om at begrænse temperaturstigningen som skitseret i Parisaftalen.

   Målrettet regulering og forenkling

I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til bedre lovgivning, er forslaget udelukkende udarbejdet på en inkluderende måde baseret på gennemsigtighed og løbende samarbejde med interessenter. Da LULUCF-opgørelsen foretages på nationalt niveau med teknisk støtte fra forskningsinstitutter eller –agenturer, påvirker tilhørende administrative byrder og omkostninger til at sikre efterlevelse kun medlemsstaterne, Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur. Mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og andre virksomheder har ingen rapporteringsforpligtelser i henhold til gældende lovgivning. Forslaget ændrer ikke ved dette.

Den langt største ændring, der foreslås, er forslaget om at strømline de to gældende parallelle rapporteringssystemer og gøre dem til et system. Det vil mindske de administrative byrder og omkostninger for medlemsstaterne og Kommissionen. Hvad angår de administrative konsekvenser af ændringerne i regnskabsreglerne, forventes de at være minimale, fordi de relevante regnskabsregler allerede er indført som følge af LULUCF-afgørelsen 529/2013/EU. De administrative omkostninger ved den gældende ordning blev undersøgt i den konsekvensanalyse, der ledsagede forslaget til den gældende LULUCF-afgørelse (SWD(2012) 41 final).

I forslaget peges på fleksibilitet og synergi fra omkostningseffektive modvirkningstiltag mellem alle foranstaltninger vedrørende landbrug og arealanvendelse. Forslaget er tilpasset til Inspire-direktivet (direktiv 2007/2/EF) om opbygning af en infrastruktur for geografisk information.

Forslaget er ikke et initiativ som led i programmet for målrettet og effektiv regulering.

   Grundlæggende rettigheder

Da den foreslåede politik hovedsagelig rettes til medlemsstater som institutionelle aktører, er det i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder.

4.    VIRKNINGER FOR BUDGETTET

De indirekte konsekvenser for medlemsstaternes budgetter afhænger af valget af nationale politikker og foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner og andre modvirkningstiltag i arealanvendelsessektoren, der er omfattet af dette initiativ, i de enkelte lande. Forslaget fjerner ét (af de eksisterende to) regelsæt for rapportering, hvilket effektiviserer regnskabsprocessen i forhold til det, der kræves i henhold til Kyotoprotokollen. Dette vil reducere de administrative omkostninger for medlemsstaterne og Europa-Kommissionen. Dette forslag har meget begrænsede konsekvenser for EU-budgettet, hvilket fremgår af vedlagte finansieringsoversigt.

5.    ANDRE FORHOLD

   Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Der skal altid tages hensyn til miljømæssig integritet, når der overvejes muligheder for øget brug af fleksibilitet. Modvirkningsforanstaltninger i LULUCF bør resultere i ekstra, målelige og vedvarende forbedringer af kulstofdræn. Sikring af disse betingelser kræver en streng overvågnings-, rapporterings- og kontrolordning.

Internationale forpligtelser inden for rammerne af UNFCCC betyder, at rapporteringsperioderne forbliver årlige. Overvågning og rapportering baseres fortsat på kravene i forordning (EU) nr. 525/2013, der ændres til formålet ved nærværende forordning. Forordning (EU) nr. 525/2013 bør yderligere suppleres med henblik på at skabe omfattende regler for overvågning og kontrol af overholdelse efter 2020 for alle sektorer uden for ETS, herunder LULUCF. Det er planen, at bestemmelserne integreres i forvaltningen af energiunionen, hvorom Kommissionen forventer at fremsætte et forslag ved udgangen af 2016, ifølge Kommissionens arbejdsprogram, og de kan muligvis blive tilpasset yderligere som følge af et sådant forslag. Opgørelsen af LULUCF-tiltag sikres bedst over længere perioder. For at LULUCF kan blive integreret med andre sektorer uden for ETS vil kontrol med overholdelsen finde sted hvert femte år.

   Detaljeret redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Artikel 1: Genstand

Denne artikel forklarer, at forordningen fastsætter medlemsstaternes forpligtelser til at opfylde Unionens forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne for 2021-2030 samt reglerne for bogføring og kontrol af overholdelsen.

Artikel 2: Anvendelsesområde

Artiklen fastlægger forordningens anvendelsesområde. Det afspejler anvendelsesområdet for den eksisterende EU-lovgivning på medlemsstaterne i henhold til Kyotoprotokollen (529/2013/EU). Det obligatoriske anvendelsesområde er kort sagt skovarealer og landbrugsjord og arealer til hvilken anvendelsen er ændret fra eller til disse anvendelser. Den foreslåede tilgang forkaster de parallelle rapporteringsregler i Kyotoprotokollen og strømliner systemet med UNFCCC's "arealbaserede" rapporteringsregler. Anvendelsesområdet omfatter drivhusgasserne CO2, CH4 and N2O.

Artikel 3: Definitioner

Artiklen fastlægger specifik terminologi.

Artikel 4: Forpligtelser

Forpligtelsen for hver medlemsstat er at sikre, at LULUCF-sektoren efter anvendelse af de i forordningen specificerede regnskabsregler og under hensyntagen af den tilhørende fleksibilitet ikke fører til nettoemissioner på deres område. Dette princip omtales i konsekvensanalysen som "no-debit rule".

Artikel 5: Generelle regnskabsregler

Artiklen fastsætter generelle regler for at undgå dobbelttælling, for at styre overgangene mellem arealanvendelseskategorier og for at tage højde for hver kulstofpulje, undtagen dem der er omfattet af en ”de minimis”-regel. Den ligger tæt op ad de almindelige regnskabsregler i afgørelse (529/2013/EU) og tilføjer en dynamisk regel for overgangen mellem arealanvendelseskategorier.

Artikel 6: Bogføring af nyplantede områder og ryddede områder

Denne artikel beskriver de specifikke regnskabsregler i tilfælde af ændret arealanvendelse fra (ryddede) og til (nyplantede) skovarealer. Arealopgørelseskategorierne bogføres ved hjælp af "brutto-netto"-metoden, dvs. bogføring af emissioner og optag i perioden som helhed. Det er stort set det samme som i afgørelse 529/2013/EU, bortset fra indførelsen af muligheden for at bruge 30 år i stedet for standardværdien for overgangen for andre arealanvendelseskategorier til skovarealer. Brugen af denne værdi i stedet for standardværdien bør behørigt begrundes i medlemsstatens drivhusgasopgørelse, som indsendes til UNFCCC, i overensstemmelse med retningslinjerne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer.

Artikel 7: Bogføring af forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og forvaltede vådområder

Denne artikel beskriver de specifikke regnskabsregler for forvaltede dyrkede arealer, græsarealer og vådområder, herunder arealkategorier, der ændres fra og til disse kategorier. Ændringen i arealanvendelse bogføres hvad angår emissioner eller optag i forhold til en historisk reference.

Det er stort set det samme som i afgørelse 529/2013/EU, bortset fra, at der foreslås en nyere historisk reference for at gøre overslagene mere nøjagtige samt for at tilpasse dem bedre til resten af sektorerne uden for ETS og forenkle regnskabet ved at reducere behovet for de historiske tidsserier.

Artikel 8: Bogføring af forvaltede skovarealer

Denne artikel fastsætter regnskabsregler for forvaltede skovarealer ved hjælp af et skovreferenceniveau for at udelukke virkningerne af naturlige og landespecifikke karakteristika. Den ligger tæt op ad de relevante regler i afgørelse 529/2013/EU. Artiklen fastsætter også EU-forvaltningsregler, der skal bruges på grund af Kyotoprotokollens udløb efter 2020. Bestemmelserne har til formål at forbedre nøjagtigheden af og gennemsigtigheden i skovreferenceniveauerne og processen med at oprette dem. Dette bør omfatte høring af interessenter i medlemsstaterne og en gennemgang bistået af eksperter fra medlemsstaterne.

Artikel 9: Bogføring af høstede træprodukter

Denne artikel fastlægger den regnskabsmæssige tilgang til denne kulstofpulje i nyplantede områder og forvaltede skovarealer. Metoden er stort set uændret i forhold til afgørelse 529/2013/EU.

Artikel 10: Bogføring af naturlige forstyrrelser

Denne artikel gør det muligt for medlemsstaterne at udelukke emissioner fra naturlige forstyrrelser (skovbrande, skadedyrsinvasion osv.) fra deres regnskaber. Metoden er stort set uændret i forhold til afgørelse 529/2013/EU. Etableringen af baggrundsniveauet skal, i mangel af revision af Kyotoprotokollen, være gennemsigtig. Kommissionen vil derfor føre tilsyn med, at gældende retningslinjer og regler overholdes.

Artikel 11: Fleksibilitet

Denne artikel giver medlemsstaterne mulighed for at kompensere for emissioner fra én arealopgørelseskategori ved optag fra en anden arealopgørelseskategori på deres område. Den giver også medlemsstaterne mulighed for at kumulere netto-optagene i deres regnskaber over en periode på 10 år. Overskydende optag kan overføres til en anden medlemsstat for at sikre, at de overholder "no-debit rule". Endelig skal medlemsstaterne sikre passende overvågning, der er i overensstemmelse med denne forordning, med henblik på at kunne benytte sig af den tilhørende fleksibilitet.

Artikel 12: Kontrol af overholdelsen

Denne artikel beskriver kravene til medlemsstaterne om at sikre passende overvågning med henblik på regnskabsaflæggelse og indfører regelmæssige kontrol fra Kommissionens side af overholdelsen. For at sikre en høj kvalitetsstandard vil Det Europæiske Miljøagentur bistå Kommissionen i dette arbejde.

Artikel 13: Register

Denne artikel drejer sig om anvendelsen af et transaktionsregister, der samtidig sikrer, at der ikke sker dobbelttælling.

Artikel 14: Udøvelse af delegerede beføjelser

Forslaget bemyndiger Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter i henhold til relevante procedurer.

Artikel 15: Revision

Der foretages en revision af alle elementer i forordningen for at afgøre, om de fortsat er egnede til formålet, i 2024 og derefter hvert 5. år.

Artikel 16: Konsekvensændringer af forordning nr. 525/2013/EU

Forordning (EU) nr. 525/2013 ændres for at sikre, at de rapporteringskrav, der i øjeblikket gælder for LULUCF, fortsættes inden for rammerne af denne forordning. Medlemsstaterne skal hvert år rapportere deres relevante drivhusgasemissioner, og de vil fortsat være forpligtet til at rapportere deres fremskrivninger og politikker samt foranstaltninger til at sikre overholdelse af deres mål hvert andet år. Overvågningskravene vedrørende LULUCF styrkes for at sikre regnskabsreglernes miljømæssige integritet.

2016/0230 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 8 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 9 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Der blev godkendt et bindende mål for en national reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 40 % for økonomien som helhed i 2030 i forhold til 1990 i konklusionerne fra Det Europæiske Råd om 2030-rammen for klima- og energipolitikken af 23.-24. oktober 2014. Rådet godkendte på sit møde den 6. marts 2015 formelt bidraget fra Unionen og dens medlemsstater som deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag.

(2)Ifølge det Europæiske Råds konklusioner, bør målet indgives kollektivt af Unionen på den mest omkostningseffektive mulige måde med reduktioner i emissionshandelssystemet (ETS) og ikke-ETS-sektorer svarende til henholdsvis 43 % og 30 % i 2030 sammenlignet med 2005, idet indsatsen fordeles på grundlag af relativ BNP pr. indbygger.

(3)Den 10. juni 2016 fremlagde Kommissionen forslaget om at ratificere Parisaftalen for EU. Dette lovgivningsforslag er et led i gennemførelsen af Unionens forpligtelse til at opnå emissionsreduktioner for økonomien som helhed, hvilket bekræftes i Unionens og dens medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev forelagt sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC") den 6. marts 2015.  10

(4)Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. For at nå dette mål skal parterne udarbejde, meddele og håndhæve successive nationalt bestemte bidrag. Parisaftalen erstatter fremgangsmåden i Kyotoprotokollen fra 1997, som ikke fortsættes efter 2020. I Parisaftalen opfordres også til, at der i anden halvdel af dette århundrede opnås en balance mellem menneskeskabte emissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn af drivhusgasser, og til, at parterne træffer foranstaltninger til at bevare og eventuelt forøger dræn og reservoirer for drivhusgasser, herunder skove.

(5)Det Europæiske Råd anerkendte på sit møde den 23.-24. oktober 2014 også de forskellige målsætninger for landbrugs- og arealanvendelsessektoren med deres mindre modvirkningspotentiale samt behovet for at sikre sammenhæng mellem Unionens mål for fødevaresikkerhed og klimaændringer. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at undersøge, hvordan en bæredygtig intensivering af fødevareproduktion bedst kan fremmes, samtidig med at sektorens bidrag til en modvirkning af drivhusgasemissioner og kulstofbinding, herunder ved skovplantning optimeres, og til at udarbejde en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ("LULUCF") kan medtages i 2030-rammen for modvirkning af drivhusgasemissioner, så snart de tekniske betingelser tillader det og under alle omstændigheder inden 2020.

(6)LULUCF-sektoren kan bidrage til modvirkning af klimaændringerne på flere forskellige måder, navnlig ved at reducere emissioner og bevare og forbedre dræn og kulstoflagre. For at foranstaltninger, der navnlig sigter mod at øge kulstofbindingen, kan være effektive, er kulstofpuljers langsigtede stabilitet og tilpasningsevne af afgørende betydning.

(7)Som det første skridt blev der med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU 11 fastsat regnskabsregler, der gælder for drivhusgasemissioner og optag fra LULUCF-sektoren, og den bidrog dermed til en politikudvikling, der går i retning af en medtagelse af LULUCF-sektoren i Unionens emissionsreduktionsforpligtelse. Denne forordning bør bygge på de eksisterende regnskabsregler, idet de opdateres og forbedres for perioden 2021-2030. Den bør fastsætte medlemsstaternes forpligtelser til at gennemføre disse regnskabsregler og forpligtelsen til at sikre, at den samlede LULUCF-sektor ikke genererer nettoemissioner. Den bør ikke fastsætte regnskabs- eller rapporteringsforpligtelser for private parter.

(8)For at fastlægge nøjagtige opgørelser af emissioner og optag i overensstemmelse med Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC) retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 ("IPCC-retningslinjerne"), bør de årlige rapporterede værdier i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013 for arealanvendelseskategorier og omlægningen mellem kategorier for arealanvendelser benyttes, hvorved de anvendte metode i henhold til UNFCCC og Kyotoprotokollen strømlines. Arealer, der omlægges til en anden arealanvendelseskategori, bør regnes for at være i overgang til denne kategori i en periode på 20 år, hvilket er standardværdien i IPPC-retningslinjerne.

(9)Emissioner og optag fra skovarealer afhænger af en række naturlige omstændigheder, aldersstruktur samt nuværende og tidligere forvaltningspraksis. Anvendelsen af et basisår gør det ikke muligt at afspejle disse faktorer og heraf følgende cykliske virkninger på emissioner og optag eller variationer i disse mellem forskellige år. De relevante regnskabsregler bør i stedet indeholde referenceniveauer, således at der ses bort fra virkningerne af naturlige og landespecifikke karakteristika. I mangel af en international revision efter UNFCCC og Kyotoprotokollen bør der indføres en kontrolprocedure for at sikre gennemsigtighed og forbedring af regnskabskvaliteten i denne kategori.

(10)Når Kommissionen vælger at blive bistået af en ekspertgruppe i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (K(2016)3301) i forbindelse med revisionen af ​​nationale regnskabsregler for skovbrug, bør den bygge på god praksis og erfaring i forbindelse med eksperternes revision under UNFCCC, herunder deltagelse af nationale eksperter og anbefalinger, og udvælge et tilstrækkeligt antal eksperter fra medlemsstaterne.

(11)Det anføres i de internationalt aftalte IPCC-retningslinjer, at emissioner fra forbrændingen af biomasse kan opgøres som nul i energisektoren på den betingelse, at disse emissioner medregnes i LULUCF-sektoren. I EU opgøres emissioner fra biomasseforbrænding som nul i henhold til artikel 38 i forordning (EU) nr. 601/2012 og bestemmelserne i forordning (EU) nr. 525/2013, og sammenhængen med IPCC-retningslinjerne ville således kun blive sikret, hvis der tages korrekt hensyn til disse emissioner efter denne forordning.

(12)Den øgede bæredygtige anvendelse af høstede træprodukter kan i væsentlig grad begrænse emissioner til og øge optaget af drivhusgasser fra atmosfæren. Regnskabsreglerne bør sikre, at medlemsstaterne i regnskaberne nøjagtigt angiver ændringerne i mængden af høstet træ, når disse sker, for at give incitament til at øge brugen af høstede træprodukter med lang livscyklus. Kommissionen bør vejlede om metodologiske spørgsmål, der er relateret til regnskabet for høstede træprodukter.

(13)Naturlige forstyrrelser, såsom skovbrande, insekt- og sygdomsangreb, ekstremt vejr og geologiske forstyrrelser, som er uden for medlemsstaternes kontrol, og som disse ikke har nogen indflydelse på, kan medføre drivhusgasemissioner af midlertidig karakter i LULUCF-sektoren eller reversering af tidligere optag. Eftersom reversering også kan skyldes forvaltningsbeslutninger, såsom beslutninger om at høste eller plante træer, bør denne forordning sikre, at menneskeskabt reversering af optag altid afspejles nøjagtigt i LULUCF-opgørelserne. Desuden bør denne forordning give medlemsstaterne en begrænset mulighed for at udelukke emissioner fra forstyrrelser, der er uden for deres kontrol, fra deres LULUCF-regnskaber. Den måde, hvorpå medlemsstaterne administrerer disse bestemmelser, bør dog ikke føre til uretmæssigt lave opgørelser.

(14)Afhængigt af nationale præferencer bør medlemsstaterne kunne vælge hensigtsmæssige nationale politikker til opfyldelsen af deres forpligtelser i LULUCF, herunder muligheden for at kompensere for emissioner fra én arealopgørelseskategori ved optag fra en anden arealopgørelseskategori. De bør også være i stand til at kumulere netto-optag i perioden 2021-2030. Handel mellem medlemsstaterne bør fortsætte som en ekstra mulighed for at bidrage til overholdelse. Ifølge praksis i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode bør der også være mulighed for, at en medlemsstat kan udnytte sin overopfyldelse i henhold til forordning [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer for at sikre opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til denne forordning.

(15)For at sikre en effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og optag samt andre nødvendige oplysninger til at vurdere overholdelsen af ​​medlemsstaternes forpligtelser, bør der indsættes rapporteringskrav i forordning (EU) nr. 525/2013 ved denne forordning, og kontrol af overholdelsen i henhold til denne forordning bør tage disse rapporteringer i betragtning. Forordning (EU) nr. 525/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Disse bestemmelser kan muligvis strømlines yderligere, således at der tages hensyn til eventuelle relevante ændringer i forbindelse med den integrerede styring af energiunionen, hvorom der ifølge Kommissionens arbejdsprogram vil blive fremsat et forslag i slutningen af 2016.

(16)Det Europæiske Miljøagentur bør bistå Kommissionen efter behov i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram med systemet for årlig rapportering af drivhusgasemissioner og optag, vurderingen af oplysninger om politikker og foranstaltninger samt nationale fremskrivninger, evaluering af planlagte supplerende politikker og foranstaltninger og kontrol af overholdelsen, der udføres af Kommissionen i henhold til denne forordning.

(17)For at lette dataindsamlingen og metodeforbedringen bør arealanvendelse opgøres og rapporteres ved hjælp af geografisk sporing af hvert areal svarende til nationale og EU-dataindsamlingssystemer. Eksisterende EU- og medlemsstatsprogrammer og -undersøgelser, herunder LUCAS-systemet til overvågning af arealanvendelse og Unionens jordobservations- og jordovervågningsprogram COPERNICUS til dataindsamling, bør udnyttes bedst muligt. Datastyring, herunder deling med henblik på genanvendelse af rapportering og formidling skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab.

(18)For at sikre korrekt bogføring af transaktioner i henhold til denne forordning, herunder brug af fleksibilitet og sporing, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med hensyn til den tekniske tilpasning af definitioner, værdier, lister over drivhusgasser og kulstofpuljer, opdateringen af referenceniveauer, bogføringen af transaktioner og revisionen af metode og oplysningskrav. Disse foranstaltninger skal tage hensyn til bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 om oprettelse af et EU-register. De nødvendige bestemmelser bør være indeholdt i en enkelt retsakt, der kombinerer regnskabsbestemmelserne i henhold til direktiv 2003/87/EF, forordning (EU) nr. 525/2013, forordning [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, der gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(19)Denne forordning bør revideres i 2024 og derefter hvert 5. år for at vurdere, hvordan den generelt fungerer. Denne revision kan også benytte resultaterne af den globale status, der gøres over Parisaftalen.

(20)Da målene i denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af deres omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten af Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter medlemsstaternes forpligtelser vedrørende arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ("LULUCF"), som sikrer opfyldelse af Unionens forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne for perioden 2021-2030, samt reglerne om bogføring af emissioner og optag fra LULUCF og om kontrol af medlemsstaternes opfyldelse af forpligtelserne.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på emissioner og optag af drivhusgasser, der er anført i bilag I, afsnit A, som rapporteret i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 525/2013, og som forekommer i en af følgende arealopgørelseskategorier på medlemsstaternes områder i perioden 2021-2030:

a)nyplantede arealer: arealanvendelse rapporteret som dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse og andre arealer, der er omlagt til skovarealer

b)ryddede arealer: arealanvendelse rapporteret som skovarealer omlagt til dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse og andre arealer

c)forvaltede dyrkede arealer: arealanvendelse rapporteret som dyrkede arealer, der bevares som dyrkede arealer, og græsarealer, vådområder, bebyggelse og andre arealer omlagt til dyrkede arealer og dyrkede arealer omdannet til vådområder, bebyggelse og andre arealer

d)forvaltede græsarealer: arealanvendelse rapporteret som græsarealer, der bevares som græsarealer, og dyrkede arealer, vådområder, bebyggelse og andre arealer omlagt til græsarealer og græsarealer omlagt til vådområder, bebyggelse og andre arealer

e)forvaltede skovarealer: arealanvendelse rapporteret som skovarealer, der bevares som skovarealer.

2. En medlemsstat kan vælge at medtage forvaltede vådområder defineret som arealanvendelse, der er rapporteret som vådområder, der bevares som vådområder, og bebyggelse og andre arealer, der er omlagt til vådområder, og vådområder omlagt til bebyggelse og andre områder i anvendelsesområdet for dens forpligtelse i henhold til artikel 4. Hvis en medlemsstat vælger at gøre dette, skal den redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 3

Definitioner

1. I denne forordning forstås ved:

a)"dræn": enhver proces, aktivitet eller mekanisme, som optager en drivhusgas, en aerosol eller et forstadie til en drivhusgas fra atmosfæren

b)"kilde": enhver proces, aktivitet eller mekanisme, som frigiver en drivhusgas, en aerosol eller et forstadie til en drivhusgas til atmosfæren

c) "kulstoflager": den masse af kulstof, som er oplagret i en kulstofpulje

d)"kulstofpulje": et helt eller en del af et biogeokemisk element eller system inden for en medlemsstats territorium, hvori kulstof, ethvert forstadie til en drivhusgas indeholdende kulstof eller enhver drivhusgas indeholdende kulstof er oplagret

e)"høstet træprodukt": ethvert produkt fra træhøstning, som har forladt det område, hvor træet høstes

f)"skov": et landareal defineret ved minimumsværdierne for arealstørrelse, trækronedækningsgrad eller tilsvarende belægning og potentiel træhøjde, når de er udvokset, på træernes voksested. Det omfatter områder med træer, herunder grupper af unge naturlige træer i vækst, eller beplantninger, som endnu ikke har opnået minimumsværdierne for trækronedækningsgrad eller tilsvarende belægning eller minimumstræhøjde, herunder ethvert område, som normalt udgør en del af skovområdet, men på hvilket der midlertidigt ikke er træer som følge af menneskets indgriben, såsom høstning, eller som følge af naturlige årsager, men som kan forventes at blive til skov igen

g)"naturlige forstyrrelser": alle ikke-menneskeskabte begivenheder eller omstændigheder, som forårsager betydelige emissioner i skove, og hvis opståen den pågældende medlemsstat ikke har indflydelse på, forudsat at medlemsstaten objektivt set er ude af stand til væsentligt at begrænse virkningerne for emissionerne af begivenhederne eller omstændighederne, selv efter at de er indtruffet

h)"øjeblikkelig oxidation": en beregningsmetode, som antager, at frigivelsen til atmosfæren af hele den mængde kulstof, som er oplagret i høstede træprodukter, sker på høsttidspunktet.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at tilpasse definitionerne i stk. 1 til den videnskabelige udvikling eller de tekniske fremskridt og for at sikre overensstemmelse mellem disse definitioner og eventuelle ændringer af relevante definitioner i retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra IPCC i 2006 ("IPCC-retningslinjerne").

Artikel 4

Forpligtelser

For perioden 2021-2025 og 2026-2030 og under hensyntagen til den i artikel 11 omhandlende fleksibilitet skal hver medlemsstat sikre, at emissionerne ikke overstiger optag, idet disse beregnes som summen af de samlede emissioner og optag på deres område i de arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i artikel 2, i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 5

Generelle regnskabsregler

1. Hver medlemsstat udarbejder og opretholder regnskaber, som nøjagtigt afspejler emissioner og optag i forbindelse med arealopgørelseskategorier, der omhandles i artikel 2. Medlemsstaterne sikrer nøjagtighed, fuldstændighed, konsistens, sammenlignelighed og gennemsigtighed i deres regnskaber og andre data i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne betegner emissioner med et plustegn (+) og optag med et minustegn (-).

2. Medlemsstaterne forhindrer enhver dobbelttælling af emissioner eller optag, navnlig ved kun at opgøre emissioner eller optag, der stammer fra mere end én arealopgørelseskategori, under én kategori.

3. Medlemsstaterne overflytter skovarealer, dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse og andre arealer fra kategorien af arealer, der er omlagt til en anden arealtype, til kategorien af arealer, der forbliver samme arealtype, efter en periode på 20 år regnet fra tidspunktet for omlægningen.

4. Medlemsstaterne medtager enhver ændring i kulstoflageret af kulstofpuljer opført i bilag I, afsnit B for hver arealopgørelseskategori i deres regnskaber. Medlemsstater kan vælge ikke at medtage ændringer i kulstoflagre for kulstofpuljer i deres regnskaber, hvis kulstofpuljen ikke er en kilde, bortset fra overjordisk biomasse og høstede træprodukter i forvaltede skovarealer.

5. Medlemsstaterne skal opretholde en fuldstændig og nøjagtig registrering af alle data, der anvendes i udarbejdelsen af deres regnskaber.

6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at ændre bilag I for at afspejle ændringer i IPCC-retningslinjerne.

Artikel 6

Bogføring af nyplantede arealer og ryddede arealer

1. Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra nyplantede arealer og ryddede arealer som de samlede emissioner og optag for hvert af årene i perioden 2021 til 2025 og perioden 2026 til 2030.

2. Uanset kravet om at anvende standardværdien, der er fastlagt i artikel 5, stk. 3, kan en medlemsstat overflytte dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse og andre arealer fra kategorien af arealer, der er omlagt til skovareal, til kategorien skovareal, der forbliver skovareal, efter en periode på 30 år regnet fra tidspunktet for omlægningen.

3. I beregningerne for emissioner og optag for nyplantede arealer og ryddede arealer skal hver enkelt medlemsstat bestemme skovarealet ved hjælp af den samme arealenhed som angivet i bilag II.

Artikel 7

Bogføring af forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og forvaltede vådområder

1. Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra forvaltede dyrkede arealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede dyrkede arealer i dens basisperiode 2005-2007 med fem.

2. Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra forvaltede græsarealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede græsarealer i dens basisperiode 2005-2007 med fem.

3. Hvis en medlemsstat vælger at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for sin forpligtelse i henhold til artikel 2, skal dette valg meddeles Kommissionen senest den 31. december 2020 for perioden 2021-2025 og senest den 31. december 2025 for perioden 2026-2030.

4. Medlemsstater, der har valgt at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for deres forpligtelser i henhold til artikel 2, skal redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021-2025 og/eller perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede vådområder i dens basisperiode 2005-2007 med fem.

Artikel 8

Bogføring af forvaltede skovarealer

1. Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra forvaltede skovarealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange dens skovreferenceniveau med fem. Et skovreferenceniveau er et skøn over de gennemsnitlige årlige nettoemissioner eller –optag fra forvaltede skovarealer inden for medlemsstatens område i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030.

2. Hvis resultatet af den beregning, der er omhandlet i stk. 1, er negativt i forhold til skovreferenceniveauet, skal en medlemsstat medtage et samlet nettooptag på, som højst svarer til 3,5 procent af medlemsstatens emissioner i dens basisår eller periode som anført i bilag III ganget med fem i sit regnskab over forvaltede skovarealer.

3. Medlemsstaterne fastlægger det nye skovreferenceniveau på grundlag af kriterierne i bilag IV, afsnit A. De forelægger Kommissionen en national regnskabsoversigt for skovbrug, herunder et nyt skovreferenceniveau den 31. december 2018 for perioden 2021-2025 og den 30. juni 2023 for perioden 2026-2030.

Den nationale regnskabsoversigt for skovbrug skal indeholde alle de elementer, der er anført i bilag IV, afsnit B, og omfatte et forslag til et nyt skovreferenceniveau baseret på en videreførelse af den nuværende skovforvaltnings praksis og intensitet, som dokumenteret mellem 1990-2009 pr. skovtype og pr. aldersklasse i nationale skove, udtrykt i ton CO2-ækvivalenter pr. år.

Skovregnskabsoversigten skal offentliggøres og være genstand for offentlig høring.

4. Medlemsstaterne påviser sammenhængen mellem de metoder og data, der anvendes til at fastlægge skovreferenceniveauerne i de nationale regnskabsoversigter for skovbrug og dem, der anvendes i rapporteringen af forvaltede skovarealer. Medlemsstaterne sender senest ved udgangen af perioden 2021-2025 eller 2026-2030 om nødvendigt Kommissionen en teknisk korrektion af deres referenceniveau for at sikre ensartethed.

5. Kommissionen reviderer de nationale regnskabsoversigter for skovbrug de tekniske korrektioner og vurderer, i hvilket omfang de foreslåede nye eller korrigerede skovreferenceniveauer er blevet fastlagt i overensstemmelse med principperne og kravene i stk. 3 og 4, samt artikel 5, stk. 1. I det omfang, det er nødvendigt at sikre overholdelse af principperne og kravene i stk. 3 og 4, samt artikel 5, stk. 1, kan Kommissionen genberegne de foreslåede nye eller korrigerede skovreferenceniveauer.

6. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at ændre bilag II på baggrund af den revision, der foretages i henhold til stk. 5, for at opdatere medlemsstaternes skovreferenceniveauer baseret på de nationale regnskabsoversigter for skovbrug eller de tekniske korrektioner, der er indsendt, og eventuelle nye beregninger foretaget i forbindelse med revisionen. Indtil ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, skal medlemsstaternes skovreferenceniveauer, som er angivet i bilag II, fortsat anvendes i perioden 2021-2025 og/eller 2026-2030.

Artikel 9

Bogføring af høstede træprodukter

Medlemsstaterne afspejler i deres regnskaber, jf. artikel 6, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, vedrørende høstede træprodukter emissioner og optag fra ændringer i puljen af høstede træprodukter, som henhører under følgende kategorier ved brug af førsteordensnedbrydningsfunktion, metoder og standardhalveringstiderne i bilag V:

a)    papir

b)    træplader

c)    savskåret træ.

Artikel 10

Bogføring af naturlige forstyrrelser

1. I slutningen af perioden 2021-2025 og 2026-2030 kan medlemsstaterne udelade drivhusgasemissioner fra nyplantede arealer og forvaltede skovarealer som følge af naturlige forstyrrelser, der overstiger de gennemsnitlige emissioner forårsaget af naturlige forstyrrelser i perioden 2001-2020, i deres regnskaber, med undtagelse af statistisk stærkt afvigende værdier, ("baggrundsniveau") beregnet i overensstemmelse med denne artikel og bilag VI.

2. Når en medlemsstat anvender stk. 1, skal den forelægge Kommissionen oplysninger om baggrundsniveauet for hver arealopgørelseskategori, jf. stk. 1, og om de data og metoder, der anvendes i overensstemmelse med bilag VI.

3. Når en medlemsstat anvender stk. 1, skal den udelukke alle efterfølgende optag på arealer, der påvirkes af naturlige forstyrrelser, frem til 2030.

4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at revidere kravene til metode og oplysninger i bilag VI for at afspejle ændringer i IPCC-retningslinjerne.

Artikel 11

Fleksibilitet

1. Hvor de samlede emissioner overstiger optag i en medlemsstat, og denne medlemsstat har slettet de årlige emissionstildelinger i henhold til forordning [ ] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030, skal denne mængde tages i betragtning i forbindelse med medlemsstatens opfyldelse af dens forpligtelse i henhold til artikel 4.

2. I det omfang de samlede optag overstiger emissioner i en medlemsstat og efter fratrækning af enhver mængde, der tages i betragtning i henhold til artikel 7 i forordning [ ] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030, kan den medlemsstat overføre den resterende mængde til en anden medlemsstat. Den overførte mængde skal tages i betragtning ved vurderingen af den modtagende medlemsstats opfyldelse af sin forpligtelse i henhold til artikel 4.

3. I det omfang de samlede optag overstiger emissioner i en medlemsstat i perioden 2021-2025, og efter fratrækning af enhver mængde, der tages i betragtning i henhold til artikel 7 i forordning [ ] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 eller overføres til en anden medlemsstat i henhold til stk. 2, kan den pågældende medlemsstat henlægge den resterende mængde til reserver til perioden 2026-2030.

4. For at undgå dobbelttælling skal mængden af nettooptag, der tages i betragtning i henhold til artikel 7 i forordning [ ] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030, trækkes fra den mængden, som den pågældende medlemsstat kan overføre til en anden medlemsstat eller henlægge til reserver i henhold til stk. 2-3.

5. Hvis en medlemsstat ikke overholder overvågningskravene i artikel 7, stk. 1, litra da), i forordning (EU) nr. 525/2013, skal den centrale administrator, der er udpeget efter artikel 20 i direktiv 2003/87/EF, midlertidigt forbyde, at medlemsstaten overfører eller henlægger til reserver i henhold til stk. 2-3.

Artikel 12

Kontrol af overholdelsen

1. I 2027 og 2032 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om overholdelsen, der indeholder balancen for de samlede drivhusgasemissioner og optag for henholdsvis perioden 2021-2025 eller 2026-2030 for hver arealopgørelseskategori, der er angivet i artikel 2, under anvendelse af regnskabsreglerne i denne forordning.

2. Kommissionen foretager en omfattende gennemgang af rapporteringerne om overholdelse med henblik på at vurdere overholdelsen af artikel 4,

3. Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen i gennemførelsen af overvågnings- og overholdelsesreglerne i henhold til denne artikel, i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram.

Artikel 13

Register

1. Kommissionen registrerer mængden af emissioner og optag for hver arealopgørelseskategori i de enkelte medlemsstater og sikrer en korrekt bogføring i forbindelse med udøvelse af fleksibiliteten i henhold til artikel 11 i det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 525/2013. Den centrale administrator fører en automatiseret kontrol med hver transaktion i henhold til denne forordning og blokerer om nødvendigt transaktioner for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder. Disse oplysninger gøres tilgængelige for offentligheden.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt for at gennemføre stk. 1 i overensstemmelse med artikel 14 i denne forordning.

Artikel 14

Udøvelse af delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, 5, 8, 10 og 13, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for ikrafttrædelsen].

3. Den i stk. 2 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning fra dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til foregående stykker træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen om den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 15

Revision

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU’s samlede mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 og dets bidrag til målene i Parisaftalen og kan fremsætte forslag efter behov.

Artikel 16

Ændringer af forordning nr. 525/2013/EU

Forordning (EU) nr. 525/2013 ændres således:

1. I artikel 7, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a) Følgende indsættes som litra da):

"da) fra 2023 deres emissioner og optag, der er omfattet af artikel 2 i forordning [] [om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændring i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030] i overensstemmelse med metoderne i bilag IIIa til denne forordning

b)    følgende afsnit tilføjes:

"En medlemsstat kan anmode om undtagelse fra litra da) for at anvende en anden metode end den, der er angivet i bilag IIIa, hvis den påkrævede metodeforbedring ikke kunne opnås i tide til, at forbedringen kan tages i betragtning i drivhusgasopgørelserne i perioden 2021-2030, eller omkostningerne ved metodeforbedringen ville være uforholdsmæssigt høje i forhold til fordelene ved at anvende en sådan metode for at forbedre bogføringen af emissioner og optag som følge af den ringe betydning af emissioner og optag fra de pågældende kulstofpuljer. Medlemsstater, der ønsker at drage fordel af undtagelsen, skal indgive en begrundet anmodning til Kommissionen senest den 31. december 2020 med angivelse af fristen for, hvornår metodeforbedringen kunne gennemføres og/eller den alternative metode kunne foreslås, og en vurdering af de potentielle konsekvenser for nøjagtigheden af bogføringen. Kommissionen kan anmode om, at der fremsendes yderligere oplysninger inden for en nærmere angivet rimelig frist. Hvis Kommissionen mener, at anmodningen er berettiget, skal der gives dispensation. Hvis anmodningen afvises, skal Kommissionen begrunde sin afgørelse."

2.     I artikel 13, stk. 1, litra c), indsættes følgende som litra ix):

"ix)     fra 2023 oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger, der er implementeret for at opfylde deres forpligtelser i henhold til forordning [] om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030, og oplysninger om planlagte supplerende nationale politikker og foranstaltninger, der påtænkes med henblik på at begrænse drivhusgasemissioner eller øge dræn ud over deres forpligtelser i henhold til nævnte forordning"

3. I artikel 14, stk. 1, indsættes følgende som litra bb):

"bb)    fra 2023 fremskrivninger over samledes drivhusgasemissioner og separate estimater for de formodede drivhusgasemissioner og optag, der er omfattet af forordning [] om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030".

4. Følgende indsættes som bilag IIIa:

Bilag IIIa

Metoder til overvågning og rapportering omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra da)

Geolokaliserede data over omlægning af arealanvendelse med henblik på fastlæggelse og sporing af arealanvendelseskategorier og omlægning mellem arealanvendelseskategorier.

Niveau 1-metoden, idet der benyttes globalt kalibrerede standardemissionsfaktorer og standardparameterværdier i overensstemmelse med IPCC-retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006.

Ved emissioner og optag til en kulstofpulje, der tegner sig for mindst 25-30 % af emissioner eller optag i en kilde- eller drænkategori, som er prioriteret i en medlemsstats nationale opgørelsessystem, fordi dens estimat har en betydelig indflydelse på et lands samlede opgørelse af drivhusgasser hvad angår det absolutte niveau af emissioner og optag, udviklingen i emissioner og optag, eller usikkerheden i emissioner og optag i arealanvendelseskategorierne, benyttes som minimum niveau 2-metoden, idet der benyttes nationalt bestemte emissionsfaktorer og parameterværdier kalibreret til nationale forhold i overensstemmelse med IPCC-retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006.

Medlemsstaterne opfordres til at anvende niveau 3-metoden, idet der benyttes ikke-parametrisk modellering kalibreret til nationale forhold, der beskriver den fysiske interaktion af det biofysiske system, i overensstemmelse med IPCC-retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006. ”

Artikel 17

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Mål

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.6.Varighed og finansielle indvirkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030.

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 12  

Politikområde: Klimaindsats

ABB-aktivitet: Klimaindsats på EU-plan og internationationalt plan (ABB-kode 34 02 01)

1.3.Forslagets/initiativets art

 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning 

 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 13  

Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

Forslaget/initiativet vedrører en omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Forslaget er en del af lovgivningen til gennemførelse af klima- og energipakken for 2030, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2014 for at nå EU’s mål for 2030 om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % i forhold til 1990 nationalt på den mest omkostningseffektive måde og bidrage til at begrænse den globale opvarmning.

Forslaget er en del af Kommissionens ti politiske prioriteter og et vigtigt element i den strategiske ramme for energiunionen.

1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Bestemme hvordan LULUCF vil bidrage til at støtte de emissionsreduktionsmål, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i oktober 2014, for klima- og energirammen for 2030 for sektorer uden for ETS.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

Klimaindsats

1.4.3.Forventede resultat(er) og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen

Forslaget fastlægger, hvordan LULUCF-sektoren vil bidrage til en 30 % reduktion i drivhusgasemissioner i sektorer uden for ETS for hele EU i 2030 i forhold til 2005.

Forslaget fastsætter medlemsstaternes forpligtelser om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ("LULUCF"), som sikrer opfyldelse af Unionens forpligtelse med hensyn til reduktion af drivhusgasemissionerne for perioden 2021-2030. Det fastlægger desuden regler om emissioner og optag fra LULUCF og om kontrol af medlemsstaternes overholdelse af forpligtelserne.

Mindre hyppig kontrol af overholdelsen anbefales, dvs. hvert femte år i stedet for hvert år, hvilket reducerer de administrative byrder for både medlemsstaterne og Europa-Kommissionen. Der er ingen direkte rapporteringspligt eller andre administrative konsekvenser for virksomheder, SMV’er eller mikrovirksomheder.

Forslaget er rettet til medlemsstaterne som institutionelle aktører. Den foreslåede løsning skal gennemføres på nationalt plan og påvirker dermed hovedsageligt deres nationale administrationer. Afhængigt af arten og omfanget af de nationale foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, påvirkes forskellige interessenter i de pågældende sektorer.

Yderligere konsekvenser afhænger af de nationale politikker og foranstaltninger, der vælges i hvert enkelt land

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Indikator nr. 1: Niveauet af nettoemissioner og -optag i LULUCF-sektoren i hver medlemsstat.

Indikator nr. 2: Medlemsstaternes udnyttelse af fleksibiliteten i forbindelse med LULUCF

Indikator nr. 3: Fastlæggelsen af medlemsstatens skovreferenceniveauer i perioderne 2021-25 og 2026-30.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Medlemsstater skal opfylde deres mål for reduktion af drivhusgasemissionerne i 2030. De skal gennemføre politikker og foranstaltninger samt love og administrative bestemmelser, der er nødvendige på nationalt niveau for at overholde forslaget. Kommissionen skal udvikle de relevante gennemførelsesforanstaltninger for perioden efter 2020. Disse omfatter fastlæggelse af skovreferenceniveauer for hver medlemsstat.

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

Klimaændringer er et grænseoverskridende problem. Da målet for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne individuelt, er koordinering af klimaindsatsen på europæisk plan og på globalt plan, hvor det er muligt, nødvendig, og EU-foranstaltninger begrundes i hensynet til nærhedsprincippet. EU og medlemsstaterne deltager i fællesskab i gennemførelsen af Parisaftalen. Den fælles indsats gør det muligt for EU at behandle spørgsmål om både rimelighed og effektivitet og samtidig nå et ambitiøst miljømål. I artikel 191-193 i TEUF stadfæstes EU’s kompetencer inden for klimaændringer.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Drivhusgasemissioner og optag heraf i LULUCF er i dag kun omfattet af internationale forpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen frem til 2020. I dag lægger Kyotoprotokollen begrænsninger på EU, og de enkelte medlemsstater skal sørge for, at LULUCF-sektoren ikke giver ekstra emissioner. Kyotoprotokollen vil dog udløbe ved udgangen af 2020. Derfor skal styringen af LULUCF-sektoren udvikles yderligere inden for EU; det sker på nuværende tidspunkt ved LULUCF-afgørelsen (529/2013/EU). Implementeringen af den nuværende LULUCF-afgørelse (529/2013/EU) er i gang og vil give bedre regnskabssystemer i 2020. Uden relevante retsregler, som konsoliderer denne implementering og fastlægger de gældende regler for perioden efter 2020, kunne den måde, hvorpå LULUCF vil indgå i den samlede ramme, være forskelligartet i hele EU. Forskelle i rapporterings- og regnskabsregler fra én medlemsstat til en anden vil have negativ betydning for det indre marked.

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Med forslaget videreføres den nuværende EU-mekanisme om indsatsfordeling for sektorer uden for ETS frem til 2030 og er en integreret del af klima- og energirammen for 2030 samt Kommissionens rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik. Det bidrager især til at opfylde energiunionens fjerde dimension om dekarbonisering af økonomien.

Medlemsstaterne er ansvarlige for at gennemføre politikker og foranstaltninger, således at de kan opfylde deres forpligtelser, hvoraf nogle også forventes at bidrage til opfyldelsen af EU’s forpligtelser om vedvarende energi og energieffektivitet. Vejledning, facilitering og overblik over processen til at opnå dette, især skovreferenceniveauer, vil blive sikret af Kommissionen.

1.6.Varighed og finansielle virkninger

-Forslag/initiativ af begrænset varighed

   Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

   Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

 Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 14  

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

   i gennemførelsesorganer

Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

◻ EIB og Den Europæiske Investeringsfond

◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Forslaget afløser den aktuelle afgørelse nr. 529/2013/EU (LULUCF-afgørelse) med de opgraderede overvågnings- og rapporteringsforpligtelser for medlemsstaterne og ledelsesmæssige opgaver for Kommissionen. Kommissionen vil fortsat have Det Europæiske Miljøagentur støtte i forbindelse med overvågningen, hvilke fremskridt medlemsstaterne gør med at opfylde deres forpligtelser i henhold til forslaget.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Overvågning af fremskridt og vurdering af overholdelsen baseres på eksisterende omfattende regler for overvågning, rapportering og verifikation, der dels er fastsat i forslaget, dels i forordningen om overvågningsmekanismen (MMR) og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Den effektive rapporterings- og overholdelsescyklus som defineret i ESD opretholdes i forslaget. Medlemsstaterne har fortsat en forpligtelse til at overholde de årlige emissionsgrænser og et lineært forløb i perioden 2021-2030, selvom den faktiske kontrol af overholdsen sker hvert 5. år.

For at sikre at vurderingen af overholdelsen bygger på korrekte data, vil drivhusgasopgørelser (GHG), der indsendes af medlemsstaterne, fortsat blive revideret af Kommissionen. Det Europæiske Miljøagentur vil fortsat koordinere kontrollen af de indsendte oplysningers gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed.

De gældende krav til medlemsstaterne om at rapportere om de implementerede politikker og foranstaltninger hvert andet år for at opfylde deres forpligtelser i henhold til dette forslag samt deres emissionsfremskrivninger videreføres.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

Medlemsstater, der ikke rapportere eller ikke rettidigt rapporterer deres årlige drivhusgasemissioner.

Medlemsstater, der gennemfører forskellige tilgange til bestemmelse af skovreferenceniveauer.

2.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem

Takket være det allerede eksisterende og veletablerede årlige rapporteringssystem for medlemsstaternes drivhusgasemissioner, der er fastlagt i forordningen om overvågningsmekanismen, er der procedurer, der sikrer, at emissionsrapporteringer afleveres i tide, og at enhver medlemsstat, der ikke opfylder sine rapporteringsforpligtelser, kan få hjælp.

2.2.3.Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko

Risikoen for fejl er ikke relevant.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Overvågningen af medlemsstaternes fremskridt med opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til dette forslag bygger på et veletableret eksisterende system til kvalitetskontrol og kontrol med deres årsrapporter for drivhusgasemissioner. Dette sikrer, at eventuelle huller eller uregelmæssigheder med hensyn til
de rapporterede emissionsdata tackles og korrigeres i tide til kontrol af overholdelsen.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftstype

Bidrag

 

OB/IOB 15

fra EFTA-lande 16

fra kandidat-lande 17

fra tredje-lande

iht. finans-forordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

2

34.02.01

OB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

5

34.01

IOB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

Nye budgetposter, som der er søgt om: Ikke relevant

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftstype

Bidrag

Nummer
[…][Betegnelse………………………………………]

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidat-lande

fra tredje-lande

iht. finans-forordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

[…][XX.YY.YY.YY]

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

[Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger (det andet dokument i bilaget til denne finansieringsoversigt) og uploades til CISNET med henblik på høring af andre tjenestegrene.]

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 

Nummer

Bæredygtig vækst: Naturressourcer

GD: CLIMA

År 2017

År
2018

År
2019

År
2020

I ALT

• Aktionsbevillinger

34.02.01

Forpligtelser

(1)

1,0

0,6

1,6

Betalinger

(2)

0,6

0,760

0,240

1,6

Budgetpostens nummer

Forpligtelser

(1a)

Betalinger

(2a)

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 18  

Budgetpostens nummer

(3)

Bevillinger I ALT
til GD CLIMA

Forpligtelser

=1+1a +3

1,0

0,6

1,6

Betalinger

=2+2a

+3

0,6

0,760

0,240

1,6






Aktionsbevillinger I ALT

Forpligtelser

(4)

1,0

0,6

1,6

Betalinger

(5)

0,6

0,760

0,240

1,6

• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT

(6)

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE <….>
i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

=4+ 6

1,0

0,6

1,6

Betalinger

=5+ 6

0,6

0,760

0,240

1,6

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

• Aktionsbevillinger I ALT

Forpligtelser

(4)

Betalinger

(5)

• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT

(6)

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-4

i den flerårige finansielle ramme

(referencebeløb)

Forpligtelser

=4+ 6

1,0

0,6

1,6

Betalinger

=5+ 6

0,6

0,760

0,240

1,6

De foreslåede foranstaltninger gennemføres under finansieringsrammen for LIFE, som aftalt under FFR 2014-2020



Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme 

5

Administration

i mio. EUR (tre decimaler)

År
2017

År
2018

År
2019

År
2020

I ALT

GD: CLIMA

Menneskelige ressourcer

0,268

0,402

0,402

0,536

1,608

Andre administrationsudgifter

0,015

0,015

0,015

0,015

0,060

I ALT GD CLIMA

Bevillinger

0,283

0,417

0,417

0,551

1,668

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
 

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,283

0,417

0,417

0,551

1,668

i mio. EUR (tre decimaler)

År
2017

År
2018

År
2019

År
2020

I ALT

Bevillinger I ALT 
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
 

Forpligtelser

1,283

1,017

0,417

0,551

3,268

Betalinger

0,883

1,177

0,657

0,551

3,268

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater

År
2017

År
2018

År
2019

År
2020

I ALT

RESULTATER

Type 19

Gennemsnitlige omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 20

- Resultat

AA med FFC

0,500

1

0,500

1

0,5

- Resultat

SER

Konsulentbistand for skoveksperter

0,500

1

0,500

1

0,5

- Resultat

SER IT nyt modul EU-register

0,600

1

0,600

1

0,6

-Resultat

Overførsel til ESTAT for
LUCAS

2,5

Subtotal for specifikt mål nr. 1

2

1,0

1

0,600

3

1,6

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

1

0,5

Subtotal for specifikt mål nr. 2

OMKOSTNINGER I ALT

2

1,0

1

0,600

3

1,6

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Resumé

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År
2017

År
2018

År
2019

År
2020

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

0,268

0,402

0,402

0,536

1,608

Andre administrative udgifter

0,015

0,015

0,015

0,015

0,060

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme

0,283

0,417

0,417

0,551

1,668

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 21
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre udgifter
af administrativ art

Subtotal
uden for UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme

I ALT

0,283

0,417

0,417

0,551

1,668

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

År
2017

År
2018

År 2019

År 2020

• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)

2

3

3

4

XX 01 01 02 (i delegationer)

XX 01 05 01 (indirekte forskning)

10 01 05 01 (direkte forskning)

Eksternt personale (i årsværk) 22

XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)

XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)

XX 01 04 yy  23

- i hovedsædet

- i delegationer

XX 01 05 02 (KA, UNE, V - indirekte forskning)

10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)

Andre budgetposter (skal angives)

I ALT

2

3

3

4

34 angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Nuværende AD-hold vil fortsætte forvaltningen af LULUCF-initiativet. Yderligere AD kræves til administration af projektet om udvikling af et nyt modul i EU's registersystem, der er afsat til LULUCF fra 2018, og en ekstra AD i forbindelse med skovbrugsforanstaltninger og skovreferenceniveauer fra 2020

Eksternt personale

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

   Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

   Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse

ikke relevant

   Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse

ikke relevant

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere

År
N

År
N+1

År
N+2

År
N+3

(jf. punkt 1.6)

I alt

Angiv organ, som deltager i samfinansieringen 

Samfinansierede bevillinger I ALT



3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

   for egne indtægter

   for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet:

Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår

Forslagets/initiativets virkninger 24

År
N

År
N+1

År
N+2

År
N+3

(jf. punkt 1.6)

Artikel ….....

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[…]

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

[…]

(1) Det nye langsigtede mål blev defineret som målet om at, "at der i anden halvdel af dette århundrede opnås en balance mellem menneskeskabte drivhusgasemissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn." Parisaftalen, artikel 4, stk. 1.
(2) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COM(2016) 395 final).
(3) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Vejen fra Paris: Vurdering af følgerne af Parisaftalen – bilag til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COM(2016) 110 final).
(4) Tilsigtet nationalt bestemte bidrag fra Unionen og dens medlemsstater, 6. marts 2015,
http://www4.unfccc.int/submissions/INDC/Published%20Documents/Latvia/1/LV-03-06-EU%20INDC.pdf.
(5) Den såkaldte "ikke-ETS" med mere end 55 % af EU’s totale emissioner, f.eks. CO2-emissioner fra transport, opvarmning af bygninger, ikke-CO2-emissioner fra landbrug og affald.
(6) Forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF.
(7) Når CO2 absorberes fra atmosfæren, for eksempel når træer og planter vokser, betegnes det som "optag", i modsætning til en emission, hvilket opstår, når biomassen brændes eller henfalder.
(8) EUT C , , s. .
(9) EUT C , , s. .
(10) http://www4.unfccc.int/submissions/indc/Submission%20Pages/submissions.aspx.
(11) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner, der vedrører disse aktiviteter (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 80).
(12) ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse), ABB: Activity Based Budgetting (aktivitetsbaseret budgetlægning).
(13) Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
(14) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html .
(15) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(16) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(17) Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
(18) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU-programmer: ved hjælp af finansieringsrammen for LIFE som aftalt under FFR 2014-2020.
(19) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
(20) Som beskrevet i punkt 1.4.2. 'Specifikke mål ...'.
(21) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
(22) KA= kontraktansatte, LA= lokalt ansatte, UNE= udsendte nationale eksperter, V= vikarer, JED= junioreksperter ved delegationerne.
(23) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
(24) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.
Top

Bruxelles, den 20.7.2016

COM(2016) 479 final

BILAG

til

Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer


{SWD(2016) 246 final}
{SWD(2016) 249 final}


BILAG

til

Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer


Bilag I: Drivhusgasser og kulstofpuljer

A. Drivhusgasser i henhold til artikel 2:

a)kuldioxid (CO2)

b)metan (CH4)

c)dinitrogenoxid (N2O)

udtrykt i ton CO2-ækvivalenter i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013

B. Kulstofpuljer i henhold til artikel 5, stk. 4:

a)overjordisk biomasse

b)underjordisk biomasse

c)førne

d)død træmasse

e)organisk kulstof i jorden

f)for nyplantede arealer og forvaltede skovarealer: høstede træprodukter.

Bilag II: Minimumsværdier for arealstørrelse, og trækronedækningsgrad og træhøjde samt skovreferenceniveauer

Minimumsværdier for arealstørrelse, trækronedækningsgrad og træhøjde

Medlemsstat

Areal (ha)

Trækronedækningsgrad (%)

Træhøjde (m)

Belgien

0,5

20

5

Bulgarien

0,1

10

5

Kroatien

0,1

10

2

Tjekkiet

0,05

30

2

Danmark

0,5

10

5

Tyskland

0,1

10

5

Estland

0,5

30

2

Irland

0,1

20

5

Grækenland

0,3

25

2

Spanien

1,0

20

3

Frankrig

0,5

10

5

Italien

0,5

10

5

Cypern

 

 

 

Letland

0,1

20

5

Litauen

0,1

30

5

Luxembourg

0,5

10

5

Ungarn

0,5

30

5

Μalta

 

 

 

Nederlandene

0,5

20

5

Østrig

0,05

30

2

Polen

0,1

10

2

Portugal

1,0

10

5

Rumænien

0,25

10

5

Slovenien

0,25

30

2

Slovakiet

0,3

20

5

Finland

0,5

10

5

Sverige

0,5

10

5

Det Forenede Kongerige

0,1

20

2

Medlemsstaters skovreferenceniveauer, herunder høstede træprodukter

Medlemsstat

Gg kuldioxid(CO2-)ækvivalenter pr. år

Belgien

-2 499

Bulgarien

-7 950

Kroatien

-6 289

Tjekkiet

-4 686

Danmark

409

Tyskland

-22 418

Estland

-2 741

Irland

-142

Grækenland

-1 830

Spanien

-23 100

Frankrig

-67 410

Italien

-22 166

Cypern

-157

Letland

-16 302

Litauen

-4 552

Luxembourg

-418

Ungarn

-1 000

Μalta

-49

Nederlandene

-1 425

Østrig

-6 516

Polen

-27 133

Portugal

-6 830

Rumænien

-15 793

Slovenien

-3 171

Slovakiet

-1 084

Finland

-20 466

Sverige

-41 336

Det Forenede Kongerige

-8 268



Bilag III: Basisår med henblik på beregning af

loftet i henhold til artikel 8, stk. 2

Medlemsstat

Basisår

Belgien

1990

Bulgarien

1988

Kroatien

1990

Tjekkiet

1990

Danmark

1990

Tyskland

1990

Estland

1990

Irland

1990

Grækenland

1990

Spanien

1990

Frankrig

1990

Italien

1990

Cypern

 

Letland

1990

Litauen

1990

Luxembourg

1990

Ungarn

1985-1987

Μalta

 

Nederlandene

1990

Østrig

1990

Polen

1988

Portugal

1990

Rumænien

1989

Slovenien

1986

Slovakiet

1990

Finland

1990

Sverige

1990

Det Forenede Kongerige

1990

Bilag IV: National skovregnskabsoversigt, der indeholder en medlemsstats opdaterede skovreferenceniveau

A. Kriterier for skovreferenceniveauer

Medlemsstatens skovreferenceniveauer fastsættes efter følgende kriterier:

a)Referenceniveauerne skal være i overensstemmelse med målet om, at der i anden halvdel af dette århundrede opnås balance mellem menneskeskabte drivhusgasemissioner fordelt på kilder og optag heraf fordelt på dræn

b)Referenceniveauerne skal sikre, at den blotte tilstedeværelse af kulstoflagre ikke medtages i regnskabet

c)Referenceniveauerne bør sikre en robust og troværdig bogføring for at garantere, at emissioner og optag fra biomasse bogføres behørigt

d)Referenceniveauerne skal omfatte kulstofpuljen fra høstede træprodukter, idet det hermed gøres muligt at foretage en sammenligning mellem antagelsen om øjeblikkelig oxidation og anvendelsen af førsteordensnedbrydningsfunktionen og halveringstider

e)Referenceniveauerne bør tage hensyn til målet om at bidrage til bevarelse af biodiversitet samt bæredygtig anvendelse af naturressourcerne, som anført i EU-skovbrugsstrategien, medlemsstatens nationale skovpolitikker og EU's biodiversitetsstrategi

f)Referenceniveauerne skal stemme overens med de nationale fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fordelt på kilder og optag fordelt på dræn rapporteret i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013

g)Referenceniveauerne skal være i overensstemmelse med drivhusgasopgørelser og relevante historiske data og skal baseres på gennemsigtige, komplette, konsistente, sammenlignelige og nøjagtige oplysninger. Navnlig skal den model, der anvendes til at konstruere referenceniveauet, kunne reproducere historiske data fra den nationale drivhusgasopgørelse,

B. Elementer af de nationale regnskabsoversigter for skovbrug

De nationale regnskabsoversigter for skovbrug, der forelægges i henhold til artikel 8 i denne forordning, skal indeholde følgende elementer:

a)En generel beskrivelse af, hvordan referenceniveauet er konstrueret, og en beskrivelse af, hvordan kriterierne i denne forordning blev taget i betragtning

b)Identifikation af de kulstofpuljer og drivhusgasser, som er inkluderet i referenceniveauet, årsagerne til at udelukke en kulstofpulje fra referenceniveauet samt påvisning af sammenhængen mellem de puljer, der er inkluderet i referenceniveauet

c)En beskrivelse af tilgange, metoder og modeller, herunder kvantitative oplysninger, som er anvendt til at konstruere referenceniveauet, og som stemmer overens med den seneste nationale opgørelsesrapport og dokumenterede oplysninger om skovforvaltningens praksis og intensitet

d)En beskrivelse af, hvordan interessenter er blevet hørt, og hvorledes der er taget højde for deres synspunkter

e)Oplysninger om, hvordan høstrater forventes at udvikle sig under forskellige politikscenarier

f)En beskrivelse af, hvordan hvert af følgende elementer blev overvejet, da referenceniveauet skulle konstrueres:

1)Område under skovforvaltning

2)Emissioner og optag fra skove og høstede træprodukter som vist i drivhusgasopgørelser samt relevante historiske data

3)Skovkarakteristika, herunder aldersstruktur, tilvækst, rotationslængde og anden information om skovforvaltningsaktiviteter under "normale tilstande"

4)Historiske og fremtidige høstrater opdelt efter energirelaterede og ikke-energirelaterede anvendelser.

Bilag V: Førsteordensnedbrydningsfunktion og standardhalveringstider for høstede træprodukter

Metodologiske spørgsmål

Hvis det ikke er muligt at skelne mellem høstede træprodukter fra nyplantede arealer og forvaltede skovarealer, kan en medlemsstat vælge at gøre rede for høstede træprodukter ved at antage, at alle emissioner og optag har fundet sted på forvaltede skovarealer.

Høstede træprodukter i deponeringsanlæg for fast affald samt høstede træprodukter, der blev høstet til energiformål, bogføres på grundlag af den øjeblikkelige oxidation.

Importerede høstede træprodukter medtages uanset deres oprindelse ikke af den importerende medlemsstat ("produktionsmetoden").

Ved eksporterede høstede træprodukter refererer landespecifikke data til landespecifikke halveringstider og brug af høstede træprodukter i importlandet.

Landespecifikke halveringstider for høstede træprodukter, der markedsføres i Unionen, bør ikke afvige fra de halveringstider, der anvendes af den importerende medlemsstat.

Medlemsstaterne kan, alene til orientering, i deres indsendte regnskaber give oplysninger om andelen af træ anvendt til energiproduktion, der er importeret fra et land uden for Unionen, samt oprindelseslandet for sådant træ.

Medlemsstaterne kan bruge landespecifikke metoder og halveringstider i stedet for de metoder og standardhalveringstider, der er fastsat i dette bilag, under forudsætning af at disse værdier er bestemt på grundlag af gennemskuelige og verificerbare data, og at de anvendte metoder er mindst lige så detaljerede og nøjagtige som de, der er angivet i dette bilag.

Førsteordensnedbrydningsfunktion, som starter ved i = 1900 og fortsætter til indeværende år:

a)

idet C(1900) = 0,0

b)

hvor:

i= år:

C(i)= kulstoflageret i høstet mængde træprodukter i begyndelsen af år i, i Gg C

k= henfaldskonstant af førsteordensnedbrydning angivet i enheden år-1 ( , hvor HT (T½) er halveringstiden for den høstede mængde træprodukter målt i år.)

Inflow(i)= tilstrømningen til den høstede mængde træprodukter i løbet af år i, Gg C år-1

ΔC(i)= ændringen af kulstoflageret i den høstede mængde træprodukter i løbet af år i, Gg C år-1,

Standardhalveringstider:

"Halveringstid" er det antal år, det tager, før mængden af kulstofindhold, der er oplagret i en kategori af høstede træprodukter, er faldet til det halve af sin oprindelige værdi. Standardhalveringstider (T½):

Medlemsstaterne kan supplere disse kategorier med oplysninger om bark, forudsat at de tilgængelige data er gennemskuelige og verificerbare. Medlemsstaterne kan også anvende landespecifikke underkategorier af enhver af disse kategorier.

 

Bilag VI: Beregning af baggrundsniveauer for naturlige forstyrrelser

1. Ved beregningen af baggrundsniveauet skal følgende oplysninger angives:

a)historiske emissionsniveauer som følge af naturlige forstyrrelser

b)type(r) af naturlige forstyrrelser, der er medtaget i vurderingen

c)vurderingerne af de samlede årlige emissioner for typer af naturlige forstyrrelser for perioden 2001-2020, opført efter arealopgørelseskategori

d)påvisning af overensstemmelse i tidsserien for alle relevante parametre, herunder minimumsområde, emissionsvurderingsmetoder og dækning af puljer og gasser.

2. Baggrundsniveauet er beregnet som gennemsnittet af årrækken 2001-2020 undtagen alle år, hvor der er registreret abnorme emissionsniveauer, dvs. at der ses bort fra alle statistisk stærkt afvigende værdier. Identifikationen af statistisk stærkt afvigende værdier skal ske som følger:

a)beregning af det aritmetiske gennemsnit og standardafvigelsen fra den fuldstændige tidsserie for perioden 2001-2020

b)udeladelse fra tidsserien af alle de år, hvor de årlige emissioner ikke svarer til to gange standardafvigelsen i forhold til gennemsnittet

c)genberegning af det aritmetiske gennemsnit og standardafvigelsen for tidsserien for perioden 2001-2020 minus de i b) udeladte år

d)gentagelse af b) og c), indtil der ikke kan identificeres statistisk stærkt afvigende værdier.

3. Efter beregning af baggrundsniveauet i henhold til punkt 2 i dette bilag, kan den mængde emissioner, som overstiger baggrundsniveaet blive undtaget i overensstemmelse med artikel 10, hvis emissionerne i et særligt år i perioden 2011-2015 og 2016-2030 overstiger baggrundsniveauet plus en margen. Margenen skal være lig med et sandsynlighedsniveau på 95 %.

4. Følgende emissioner kan ikke udelukkes:

a)emissioner, der skyldes høst og efterskovningsaktiviteter, der fandt sted på disse arealer, og som fandt sted, efter der var forekommet naturlige forstyrrelser

b)emissioner, der stammer fra kontrolleret afbrænding, der fandt sted på de arealer i det særlige år i perioden 2021-2025 eller 2026-2030

c)emissioner på arealer, hvor rydning er foretaget, efter at der forekom naturlige forstyrrelser.

5. Oplysningskravene i henhold til artikel 10, stk. 2, omfatter følgende:

a)identifikation af alle arealer, der var påvirket af forstyrrelser i det bestemte år, inklusive deres geografiske beliggenhed, perioden og type af naturlige forstyrrelser

b)bevis for, at ingen rydning har fundet sted i den resterende del af perioden 2021-2025 eller 2026-2030 på arealer, der var påvirket af naturlige forstyrrelser og for hvilke emissioner ikke er medtaget i regnskabet

c)beskrivelse af verificerbare metoder og kriterier, der anvendes til at identificere rydning på disse arealer i de efterfølgende år af perioden 2021-2025 eller 2026-2030

d)hvor det er muligt, en beskrivelse af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet med henblik på at forebygge eller begrænse virkningerne af disse naturlige forstyrrelser

e)hvor det er muligt, en beskrivelse af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet med henblik på at genoprette de landarealer, der blev berørt af de naturlige foranstaltninger.

Top