EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52016DC0364
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS Final evaluation of the multi-annual EU programme on protecting children using the Internet and other communication technologies (Safer Internet)
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Endelig evaluering af det flerårige EU-program om beskyttelse af børn, der bruger internettet og andre kommunikationsteknologier (et sikrere internet)
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Endelig evaluering af det flerårige EU-program om beskyttelse af børn, der bruger internettet og andre kommunikationsteknologier (et sikrere internet)
COM/2016/0364 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.6.2016
COM(2016) 364 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Endelig evaluering af det flerårige EU-program om beskyttelse af børn, der bruger internettet og andre kommunikationsteknologier (et sikrere internet)
1.Overblik
Denne rapport præsenterer resultaterne af evalueringen af programmet Safer Internet 2009-2013 1 , i det følgende benævnt "programmet". På baggrund af denne evaluering, der viser, at hovedmålene er nået, konkluderer Kommissionen, at programmet har været en succes. Programmet var yderst relevant for så vidt angår de problemer, der blev behandlet og de interessenter, der var involveret, og tilpassede sig godt til den teknologiske udvikling og problemer undervejs. Det påviste, at EU’s indgriben både var nødvendig og effektiv for så vidt angår resultaterne. Nogle af de vigtigste succesfaktorer er aktiviteternes paneuropæiske dimmension, oprettelsen af Safer Internet-centre i alle medlemsstater og det tætte samarbejde mellem de forskellige interessenter.
Evalueringen er udarbejdet på baggrund af en ekstern rapport, som anvendte oplysninger, der blev indsamlet ved hjælp af undersøgelser og interviews med projektdeltagere og en bredere vifte af interessenter. Den eksterne undersøgelses konklusioner er pålidelige og understøttes af projektrevisionernes konklusioner og resultaterne af det parallelle arbejde med benchmarking af Safer Internet-politikker i medlemsstaterne 2 . Resultaterne viser, at Kommissionen bør overveje:
at fortsætte de mest effektive aktiviteter, nemlig Safer Internet-centrene, den målrettede forskning og den europæiske koordinering af aktioner
at forbedre de foranstaltninger, som har til formål at overvåge de aktiviteter, der iværksættes i forbindelse med projekterne
at fortsætte kommunikationen og samarbejdet på alle niveauer og
at sikre, at medlemsstaterne og branchen bliver involveret i højere grad.
Desuden blev det konstateret i evalueringen, at:
Safer Internet-centrene spiller en afgørende rolle i koordineringen af aktioner og aktiviteter. Safer Internet-centrene anerkendes i de fleste medlemsstater som en vigtig platform til implementering og kooordinering af aktioner og initiativer
spørgsmålene vedrørende onlinesikkerhed for børn står højt på den politiske dagsorden i samtlige medlemsstater, men der er plads til forbedring for så vidt angår udformningen af politikkerne, navnlig i forbindelse med koordinering, indsamling af dokumentation og evaluering af politikkerne.
2.BAGGRUND
Denne rapport vedrører den endelige evaluering af Safer Internet-programmet 2009-2013 og har til formål at vurdere programmet for så vidt angår relevans, effektivitet og produktivitet samt dets bredere indvirkninger og bæredygtighed. I artikel 5 i afgørelsen om programmet 3 fastslås det, at Kommissionen evaluerer den måde, hvorpå projekterne er blevet gennemført og deres indvirkning, med henblik på at vurdere hvorvidt målene er nået, og at Kommissionen fremlægger en endelig evalueringsrapport ved slutningen af programperioden. Evalueringen vil ligeledes give stof til henstillinger, der skal tjene som input til den fremtidige Safer Internet-politik og til opfølgning af programmet ved hjælp af den digitale struktur for sikrere internettjenesteydelser, der blev gennemført under Connecting Europe-faciliteten 4 .
Med et budget på 55 mio. EUR samfinansierede programmet projekter i medlemsstaterne, Island, Norge og Serbien (gennem et aftalememorandum), og det ydede begrænset finansiering til Rusland med henblik på deltagelse i europæiske netværksaktiviteter. Hovedmålene, der fremgår af følgende aktionslinjer, har til formål at:
1.gøre især børn, forældre og lærere mere bevidste om de muligheder og risici, der er forbundet med at bruge onlineteknologi, og om hvordan man tager vare på sikkerheden i onlineverdenen
2.bekæmpe ulovligt indhold og skadelig virksomhed online ved at begrænse mængden af ulovligt indhold, der sættes i omløb online, og ved at tage passende hånd om skadelig kontakt og adfærd, navnlig med fokus på spredning online af materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn, grooming og cybermobning
3.skabe et sikrere miljø ved at bringe interessenterne, også børnene, sammen og ved at fremme selvregulerende initiativer
4.oprette en videnbase, der kan sikre, at eksisterende og nye former for brug af onlinemiljøet samt de relevante risici og følger gribes an på en passende måde, med henblik på at der udformes passende tiltag for at gøre onlineverdenen sikker for alle brugere.
92 % af budgettet samfinansierede projekter under aktion 1 og 2 (Det europæiske netværk af Safer Internet-centre og koordineringen heraf), 5 % finansierede projekter vedrørende oprettelse af en videnbase, og 2 % blev øremærket til den tredje aktion. Den genemsnitlige samfinansieringsrate var 73 % og den gennemsnitlige varighed var 26,5 måneder.
Sammenlignet med de tidligere Safer Internet-programmer 5 er anvendelsesområdet blevet udvidet, så programmet nu omfatter nye onlineteknologier, dækning af skadeligt indhold og skadelig adfærd og oprettelse af en videnbase på området. Den vigtigste mekanisme, der blev brugt til implementeringen af programmet, var årlige arbejdsprogrammer, der opstillede prioriteter, aktioner og finansieringsinstrumenter for hvert år. Samfinansieringen af projekterne, der blev udvalgt på baggrund af indkaldelser af forslag, resulterede i en bred vifte af projekter, der havde til formål at skabe et sikrere onlinemiljø for børn. Projekterne blev suppleret med ikke-finansierede aktiviteter lige fra støtte til Et Sikrere Internet-dagen og organisering af Forummet for et Sikrere Internet over støtte til selvregulering i branchen og internationalt samarbejde.
Henstillingerne i midtvejsevalueringen af programmet fra 2011 blev indarbejdet i den fortsatte implementering af programmet. Disse omfattede bl.a. jævnligt at gå i dialog med de unge ved hjælp af forskellige aktiviteter, udvide dækningen af rådgivningslinjer og initiativer til støtte for selvregulering, herunder CEO-koalitionen, der tilsigter at gøre internettet til et bedre sted for børn, og som blev bevaret.
Mere præcist samfinansierede programmet Safer Internet-centre i alle EU’s medlemsstater, Island, Norge, Serbien og Rusland. Safer Internet-centrene gennemførte oplysningskampagner, og de drev rådgivningslinjer, hvor børn og forældre kunne få støtte og rådgivning vedrørende onlinerelaterede spørgsmål. Informationscentrene rådgivningslinjerne tilhører Insafe-netværket 6 . I de fleste lande omfatter centrene også hotlines, hvis hovedopgave er at modtage rapporter fra offentligheden om materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn, og hvis dette materiale viser sig at være ulovligt, kontakte de retshåndhævende myndigheder og den udbyder, der hoster indholdet, så det kan blive fjernet. Disse hotlines koordineres af Sammenslutningen INHOPE 7 . Under aktionen for bekæmpelse af ulovligt indhold samfinansierede programmet ligeledes initiativer, der havde til formål at støtte retshåndhævelsesmyndighederne i kampen mod materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn. Disse aktiviteter har på deres side støttet medlemsstaterne i at overholde deres forpligtelser om forebyggelse af seksuelt misbrug af børn og fjernelse af materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn i medfør af direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn 8 samt deres forpligtelse under den globale alliance mod seksuelt misbrug af børn på nettet 9 .
For at forberede opfølgningen på programmet finansierede det et pilotprojekt, der gjorde det muligt for Safer Internet-centrene at dele ressourcer, tjenesteydelser og bedste praksis. Der blev ligeledes oprettet en database, der øger de etablerede hotlines' kapacitet til at identificere og analysere rapporter om materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn. Ved revisionen af dette projekt blev det konstateret, at Insafe-/INHOPE-netværkene bliver konsolideret mere og mere i hele EU, og at deres indvirkning er uomtvistelig. Projektet fik ry for at have spillet en afgørende rolle i arbejdet for at opnå et sikrere internet både i og uden for Europa, og dette skyldes delvis den generelle, gode udbredelse, der har gjort projektet til et referencepunkt på området.
Under den tredje aktion, "fremme af et sikrere miljø", støttede programmet selvregulerende aftaler, hvilket har fremmet øget brug af sikkerhedspraksis på websteder og udstyr, der anvendes af børn. Onlineteknologierne udvikles med rivende hast, og selvregulering i branchen anses for at være den tilgang, der er mest effektiv, hvis vi skal reagere hurtigt på den nye udvikling inden for børns anvendelse af teknologi og de risici, der er forbundet hermed. Onlinebranchen har reageret positivt på Kommissionens initiativer og andre fælles aktiviteter. Det nyeste eksempel er koalitionen CEO-koalitionen, der tilsigter at gøre internettet til et bedre sted for børn 10 , og som indbød 31 virksomheder fra hele værdikæden og hele verden til at deltage i næstformand Neelie Kroes' samarbejdsinitiativ. Dette bygger videre på programmets tidligere støtte til selvreguleringsinitiativer 11 , som branchen har iværksat på EU-plan.
Civilsamfundet blev inddraget ved hjælp af aktioner såsom nationale ungdomspaneler og også ved hjælp af den finansiering, der blev givet til eNACSO-netværket for NGO’er, der beskæftiger sig med børns velfærd 12 . Formålet med dette netværk var at udvikle en samordnet tilgang ved at dele erfaringer og udvikle fælles strategier med henblik på at sikre, at der bliver taget mere hensyn til børns behov i de nationale, europæiske og internationale drøftelser af onlinesikkerhed.
Vidensudvikling er af afgørende betydning, når der skal udvikles holdbare politiske tilgange, især på dette område, der ændrer sig så hurtigt, og øget viden om unge menneskers brug af nye medier og teknologier var et centralt mål for arbejdet under programmet. Programmet støttede netværket EUKidsonline 13 , hvis aktiviteter har vist sig at være afgørende som kilde til nøjagtige analyser af tendenser og som input til fremtidig forskning og politiske prioriteter. Desuden blev der givet støtte til en bred vifte af forskningsprojekter, der dækkede en lang række emner 14 . Ud over at højne forskningsprofilen for spørgsmål vedrørende et sikrere internet, blev den udviklede viden tilføjet til videnbasen om alle programmets aktiviteter.
Programmet har ligeledes finansieret en række undersøgelser med henblik på at indsamle information, navnlig SIP BENCH-undersøgelsen 15 og en undersøgelse om sikrere internet-politikker og indikatorer i medlemsstaterne 16 . Det overordnede formål med sidstnævnte rapport var at forbedre forståelsen af de nuværende nationale politikker og aktioner samt udforme et bæredygtigt værktøj, der skulle gøre det muligt at identificere og dele bedste praksis.
Den europæiske strategi for et bedre internet for børn 17 har siden lanceringen i 2012 været et centralt referencedokument for de aktivititer, der er blevet iværksat under programmet. Strategien opstiller en omfattende tilgang ved hjælp af fire indsatsområder: fremme af onlineindhold af høj kvalitet for unge mennesker, øget bevidstgørelse og myndiggørelse, et sikkert onlinemiljø for børn og bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. Programmet bidrog til aktioner under hvert enkelt område ved hjælp af: fremme af positivt indhold ved hjælp af nationale og europæiske konkurrencer, udvikling og deling af oplysningsressourcer og fremme af bedste praksis, hotlines og uddannelse med henblik på håndtering af materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn.
3.Evalueringsmål og metode
Den endelige evaluering undersøgte gennemførelsen af programmet for så vidt angår relevans, effektivitet og produktivitet og vurderede programmets bredere indvirkning og bæredygtighed samt EU-merværdien og sammenhængen, der blev vurderet som dele af de nævnte kriterier. Denne evaluering er kvalitativ og omfatter begrænset kvantitiv information, men der findes flere data i den eksterne evalueringsrapport. Kommissionen vil indarbejde resultaterne af denne evaluering i den videre udvikling af politikker og aktioner.
For at kunne overveje programmets relevans blev spørgsmålene i evalueringen koncentreret om, hvorledes de problemer, der blev behandlet under programmet, udviklede sig, og hvad der blev gjort under programmet for at reagere på denne udvikling samt aktionernes relevans og deres merværdi for de vigtigste målgrupper.
Programmets effektivitet blev evalueret ved hjælp af spørgsmål om den generelle tilfredshed med gennemførelsen, aktiviteternes effektivitet samt finansieringens tilstrækkelighed og løftestangseffekt.
Hvad angår produktiviteten så man på, i hvilken grad programmet har bidraget til at beskytte børn online og det bredere digitale miljø, hvorvidt det ville have været muligt at gennemføre de samme aktiviteter eller opnå de samme resultater ved hjælp af andre mere produktive midler eller uden programmet og hvilke forbedringer, der kan foretages i eventuelle opfølgningsaktioner.
Hvad angår indvirkning og bæredygtighed så man på vidnesbyrd om indvirkningernes bæredygtighed, hvorvidt ændringerne ville være sket uden EU-finansiering, hvad der kunne have været brugt som alternativ finansiering og andre supplerende eller overlappende nationale eller EU-programmer.
Den eksterne evaluering anvendte en række dataindsamlingsværktøjer med henblik på indsamling af oplysninger til brug i denne rapport. Dataindsamlingsfasen omfattede en undersøgelse, der var rettet mod projektdeltagere i programmet, og en, der var åben for en bredere vifte af interessenter, der repræsenterede alle de relevante interessentgrupper – branchen, de offentlige myndigheder, udddannelsessystemet og NGO'erne.
Disse undersøgelser blev suppleret med et interviewprogram med halvstrukturerede interviews med interessenter lige fra embedsmænd fra Kommissionen og projektstøttemodtagere til eksterne aktører såsom branchen, forskere, medlemsstater og repræsentanter for de retshåndhævende myndigheder. Endelig blev der udarbejdet case-undersøgelser, der kastede lys over forskellige former for samarbejde hvad angår et sikrere internet i fire medlemsstater.
Desuden blev der udarbejdet en analyse af de endelige revisionsrapporter vedrørende projekterne, som fokuserede på i hvilken grad målene er blevet nået, og hvilke indvirkninger, de har haft.
3.1.Begrænsninger – resultaternes pålidelighed
De indsamlede data og den udarbejdede analyse har en række iboende begrænsninger, hvis indvirkninger blev mindsket så meget som muligt:
Det var ikke muligt at måle projekternes indvirkning, fordi overvågningsværktøjerne var utilstrækkelige. Vurderingen af indvirkninger og bæredygtighed var derfor hovedsagelig baseret på projektdeltagernes opfattelse, der ofte ikke er objektiv.
Evalueringen tager hensyn til undersøgelsesresultaternes iboende begrænsninger: De givne svar afspejler meningerne hos et udsnit af de relevante interessenter og giver ikke et billede af, hvad hele den befolkningsgruppe, der har interesse i dette område, mener. For det andet giver interessenternes mening et individuelt snarere end et holistisk indtryk.
På baggrund af ovenstående elementer er denne evaluering blevet udarbejdet på baggrund af de bedst mulige til rådighed værende oplysninger. I tilfælde, hvor der mangler pålidelige kvantitative oplysninger, angives dette som værende passende og modvejes af kvalitative oplysninger og overvejelser.
4.Endelige evalueringsresultater
Evalueringens resultater viser, at programmet har haft succes med at opnå sine hovedmål. Programmets succes skyldtes navnlig dets paneuropæiske karakter og sammenhæng og det tætte samarbejde mellem de forskellige interessenter.
De støttede initiativer har haft en positiv indvirkning på børns rettigheder. Artikel 24 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, der anerkender børn som uafhængige og selvstændige rettighedsindehavere, og som fastslår, at børn har ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel, er blevet taget i betragtning i processen med at fremme Safer Internet-politikker.
De resultater, der præsenteres opdelt efter kriterier nedenfor, udgør det konsoliderede resultat af det arbejde, der er blevet udført af Kommissionen, undersøgelserne og de interviews, der er blevet gennemført i forbindelse med den eksterne rapport.
4.1.Relevans
Resultaterne af evalueringen bekræfter, at der ved gennemførelsen af programmet blev taget hensyn til nye teknologier og ny adfærd online, herunder det faktum, at børn i en stadigt tidligere alder bruger internettet ved hjælp af en bred vifte af forbundne enheder, og at der var brug for konsekvent revision af strategien på grund af de hastige ændringer på området. Dette var muligt på grund af fleksibiliteten ved årlige arbejdsprogrammer og indkaldelse af forslag. Interessenterne anerkendte, at programmet er blevet en vigtig international frontløber, der har givet medlemsstaterne både lederskab og økonomisk støtte.
Evalueringen bekræftede ligeledes, at programmets aktioner var omfattende, og de involverede og var målrettet et bredt udsnit af forskellige interessentgrupper. "Øget kendskab af offentligheden" og "Bekæmpelse af ulovligt indhold" blev anset for at være de mest relevante mål, mens der er mere delte meninger blandt interessenterne for så vidt angår "fremme af et sikrere onlinemiljø" og "Oprettelse af en videnbase". Ikke desto mindre blev alle fire aktioner anset for at imødekomme behovet hos børn, der bruger internettet. Der er blevet skabt en merværdi for programmets målgrupper: de fleste adspurgte interessenter var ikke opmærksomme på aktiviteter, der var blevet iværksat af andre organisationer på nationalt plan, og som lignede deres projekt. Resultaterne pegede desuden tydeligt på, at uden EU-støtten ville de fleste projekter ikke være blevet gennemført - eller i det mindste ikke i deres nuværende omfang - på grund af manglen på økonomiske ressourcer, der er specifikt øremærket til fremme af sikrere brug af onlineteknologier for børn.
Evalueringsresultaterne understregede vigtigheden af uddannelse og positivt indhold. Børn har brug for adgang til uddannelse af høj kvalitet, der indebærer en digital del, der kan hjælpe dem til at beskytte sig mod de forskellige risici, som de konfronteres med i forbindelse med teknologier i hastig udvikling. Evalueringen understregede fordelene ved børnenes deltagelse og behovet for, at de bliver opmærksomme på de muligheder, som de digitale teknologier tilbyder, og for at forældrene er tilstrækkeligt engagerede i deres børns onlineaktiviteter. Børn har brug for digitale kompetencer, som de helst bør få gennem skoleundervisningen, for at de kan blive aktive og effektive deltagere på internettet og være i stand til at genkende skadeligt indhold og begå sig sikkert online.
Programdeltagerne og andre politiske og brancherelaterede aktører satte stor pris på den gennemførte forskning samt vigtigheden af at udbrede denne forskning til resten af programmet. Specifikke svar på undersøgelsen understreger behovet for at gennemføre yderligere dybdegående international forskning om børns onlineadfærd 18 og effektive uddannelsesmetoder.
Endelig ønsker programdeltagerne og branchen at fortsætte deres samarbejde, herunder ved hjælp af mere specifikke aktioner rettet mod sårbare børn, børn med handicap og børn, der er i en vanskelig situation derhjemme.
4.2.Effektivitet
Projektdeltagerne gav udtryk for stor grad af tilfredshed med den måde, hvorpå Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi (GD CNECT) har forvaltet programmet, selvom der kan være en risiko for forudindtagethed på grund af personlige interesser i at støtte programmet. Nogle støttemodtagere påpegede dog punkter i processen vedrørende ansøgning om fremtidige EU-bevillinger på området, hvor der er plads til forbedring, herunder: forenklede procedurer og rapporteringskriterier, mere fleksible krav, der kan tilpasses situationen i de forskellige lande, planlægning på længere sigt i forbindelse med arbejde og finansiering og mere information om andre finansieringsprogrammer på beslægtede områder.
Interessenterne anerkendte generelt, at Kommissionen har sikret, at programmet blev forvaltet effektivt. Den gennemsnitlige kontraktperiode for de 77 projekter, der blev forhandlet i programperioden, var på 292 dage. I det store hele blev programmets aktioner, navnlig dem, der fokuserede på netværksaktiviteter, anset for at være pengene værd, men der er plads til yderligere konsolidering og samarbejde på EU-plan, på tværs af tjenester og mellem programstøttemodtagere. Resultaterne vedrørende finansieringens tilstrækkelighed var ligeligt fordelt mellem dem, der fandt den tilstrækkelig og dem der ikke gjorde. Næsten alle de modtagere, der ikke fandt støtten tilstrækkelig, havde adgang til finansiering fra andre kilder. Disse resultater kunne dog afhænge af, om støttemodtageren havde adgang til yderligere finansiering eller ej.
Finansierede projekter drog ofte nytte af synergier med andre initiativer. Interessenterne anser de Safer Internet-centre, der findes i 27 medlemsstater, for at være programmets vigtigste merværdi, idet de giver mulighed for deling af viden og bedste praksis. Dette bekræftes i kortlægningen af Safer Internet-politikker, der som de fleste medlemsstater konkluderer, at Safer Internet-centrene anerkendes som den vigtigste platform for implementering og koordinering af aktioner og initiativer 19 .
Evalueringen bekræftede, at de projekter, som programmet finansierede, bidrog til at opnå programmets mål. Dette blev gjort ved at øge offentlighedens kendskabtil sikrere brug af onlineteknologier, styrke samarbejdet mellem interessenterne, tage hånd om skadeligt onlineindhold og ved at informere børnene om spørgsmål om onlinesikkerhed og involvere dem aktivt i deres egen onlinesikkerhed. Der var dog bekymring for, at programmet og dets aktiviteters effektivitet kan blive bragt i fare i fremtiden på grund af manglende varig EU-finansiering, og fordi branchen og de nationale regeringer er tilbageholdende med at skride ind.
Hvad angår fremtidige forbedringer kunne aktiviteter som socialt arbejde, yderligere forskning og projekter med henblik på at udvikle børnenes digitale evner have fået mere opmærksomhed. Endelig så interessenterne et behov for, at branchen spiller en større rolle i at fremme effektiviteten af de projekter, der bliver lanceret under programmet.
4.3.Indvirkning og bæredygtighed
Resultaterne af undersøgelserne og de interviews, der blev gennemført med projektdeltagerne og interessenterne, viser – med det forbehold at de kan være forvanskede – at programmet har haft en mellemstor til stor indvirkning, især hvad angår øget kendskab, bekæmpelse af ulovligt indhold og styrkede digitale kompetencer og ved at styrke samarbejdet og skabe synergier.
Kendskab kombineret med uddannelse, undervisning og de dertil hørende materialer og værktøjer til brug for børnene blev nævnt som den vigtigste nøgle til denne succes. Det kan konstateres, at koordinering ved hjælp af Insafe-netværket har maksimeret synergierne og indvirkningerne. I 2014 nåede netværkets samlede indsats f.eks.ud til 22,5 mio. mennesker både i og udenfor EU 20 .
Det andet stærke indvirkningsområde var kampen mod ulovligt indhold og navnlig det arbejde, der er blevet udført af hotlines. Oprettelsen af en ordning med indberetning og fjernelse af materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn og det forbedrede samarbejde mellem hotlines og retshåndhævende myndigheder har ført til, at det ulovlige indhold fjernes hurtigere. I 2011 blev 60 % af det indberettede indhold fjernet i løbet af 1-3 dage sammenlignet med mere end 90 % i 2014 21 . I programperioden modtog disse hotlines desuden et stigende antal rapporter 22 , der førte til, at et stigende antal websteder blev slettet af INHOPE-netværket.
Resultaterne viser derudover, at programmet har haft indflydelse på andre nationale og internationale aktiviteter. Dette bevises af referencer til programmets resultater og forskning. De europæiske Safer Internet-aktiviteter anses ofte for bedste praksis på internationalt plan, og det er blevet taget op i Latinamerika, USA, Asien og Stillehavsområdet. Som bevis på dette er Sikkert Internet-Dagen, der stammer fra programmet, en årligt tilbagevendende international begivenhed, der øger kendskabet til børns sikkerhed på nettet. Den afholdes årligt i mere end 100 lande og er anerkendt i hele Europa, Nordamerika, Sydamerika, Asien og Stillehavsområdet.
De fleste interessenter var af den opfattelse, at projektaktiviteterne ikke kunne være blevet gennemført uden EU-finansieringen, og de udtrykte bekymring for ikke at kunne opnå finansiering fra nationale regeringer eller branchen, og mange af dem mente derfor, at det er nødvendigt med fortsat finansiering fra Kommissionen. Projektstøttemodtagerne udtalte, at deres projekters indvirkning vil fortsætte på mellemlang til længere sigt, og at de offentlige myndigheder og branchen har en afgørende rolle at spille for så vidt angår finansiering af fremtidige aktiviteter.
5.Evalueringens konklusioner og anbefalinger
På baggrund af den eksterne evaluering og det parallelle arbejde, der er blevet udført, når Kommissionen til følgende konklusioner, der skal tjene som input til yderligere forhandlinger om fremtidens Safer Internet-politikker:
–evalueringen viser, at programmet har nået sine vigtigste mål. Programmet var yderst relevant for så vidt angår de spørgsmål, det beskæftigede sig med og de interessenter, der var involveret, og der blev reageret hensigtsmæssigt den teknologiske udvikling og problemer undervejs
–det er blevet påvist, at EU’s indgriben både var nødvendig og effektiv for så vidt angår resultaterne. Aktiviteternes paneuropæiske dimension og sammenhæng, oprettelsen af Safer Internet-centre i alle medlemsstater og det tætte samarbejde mellem de forskellige interessenter har bidraget til den vellykkede implementering og og konsolidering samt samarbejdet på EU-plan, på tværs af tjenester og mellem støttemodtager
–programmet er blevet anerkendt for at være blevet leveret effektivt, skønt der blev peget på visse procedurer, hvor der er plads til forenkling
–programmet har haft en mellemstor til stor indvirkning, især hvad angår det øgede kendskab, der hovedsagelig skyldes programmets fokus på netværk og skabelse af synergier samt kampen mod ulovligt indhold. Oprettelsen af en velfungerende ordning for indberetning og fjernelse af materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn suppleret med branchens indsats for at modvirke spredning af dette materiale i deres infrastruktur har væsentligt reduceret den tid, der går, før indholdet fjernes 23
–Kommissionen har udfyldt en anerkendt lederrolle både i forhold til medlemsstaterne og internationalt, hvor europæiske Safer Internet-aktiviteter ofte anses for bedste praksis og er blevet taget op på verdensplan såsom fejringen af Sikkert Internet-dagen.
5.1.Fortsættelse af de mest effektive aktiviteter
For at kunne holde trit med og bygge videre på de opnåede resultater kunne følgende aktiviteter, der indtil nu har vist sig at være mest effektive, bevares:
-arbejdet i Safer Internet-centrene, der bør fortsættes for yderligere at styrke oplysningsaktiviteterne, herunder udbredelse af information og værktøjer til børn om sikrere brug af onlineteknologier og fortsat afholdelse af den årlige Sikkert Internet-dag. Der bør opfordres til yderligere at udvide rådgivningslinjernes arbejde og deres samarbejde med nationale børnebeskyttelsessystemer. Også arbejdet med hotlines, der har været et af programmets vigtige resultater, bør fortsætte
-sikring af, at Safer Internet-centrene når ud til ugunstigt stillede eller sårbare børn (såsom børn med handicap, børn, der lever med risikoen for fattigdom og børn blandt migranter), så de får mulighed for at drage nytte af de digitale teknologier ved at de bliver inkluderet fuld ud
-fortsat forskning på nationalt og EU-plan vedrørende børns onlineadfærd og de risici, de står overfor med henblik på at holde videnbasen opdateret og sikre, at eventuelle initiativer forbliver relevante og har fokus på de områder, der har brug for mest opmærksomhed. Da der er mangel på målrettet forskning på dette område, er det nødvendigt at overveje, hvordan vi kan opfordre forskere til at bidrage til videnbasen om børns adfærd på internettet og levere det materiale, der skal bruges i udviklingen af fremtidige aktioner og for at sikre, at den rettighedsbaserede tilgang, der fremgår af EUKidsOnline bliver anvendt i den fremtidige forskning med henblik på yderligere at fremme børns rettigheder i onlinemiljøet. I denne kontekst kunne rådgivningslinjerne være en værdifuld kilde til information, eftersom de er det første kontaktpunkt, der bliver konsulteret direkte af børn og forældre
-fortsat kortlægning af Safer Internet-politikkerne med jævne mellemrum for at få overblik over, hvordan udfordringerne vedrørende onlinesikkerhed bliver mødt og håndteret i politikker og initiativer i hele Europa og for at få kendskab til nye mønstre og tilgange i medlemsstaterne.
Generelt har Kommissionens koordinerende og tilsynsførende rolle været i forbindelse med implementeringen af programmet – særligt ved hjælp af Safer Internet-centrene – været yderst værdifuld for medlemsstaterne og alle de involverede interessenter 24 . Det ville således skabe merværdi, hvis Kommissionen i fremtidige programmer fortsatte med sin koordinerende rolle.
5.2.Fremme af overvågningen af projekternes indvirkning
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at fastsætte og måle projekternes indvirkning, da vi ikke råder over tilstrækkelige overvågningsværktøjer. For fremtiden er det derfor tilrådeligt, at der indføres et solidt overvågningssystem, og at der med jævne mellemrum gennemføres uafhængige evalueringer. Derfor er det nødvendigt at fortsætte udviklingen af målbare implementerings- og produktivitetsindikatorer, hvilket giver mulighed for sammenligning, for at give en bedre vurdering af projekter af samme slags og understreger bedste praksis.
5.3.Fortsat behov for effektiv kommunikation
Det bør tilstræbes, at alle relevante enheder og interessenter kommunikerer med hinanden, så de kan dele bedste praksis og sikre, at der ikke forekommer overlapning mellem de fremtidige initiativer. I den forbindelse bør Kommissionen udvide det eksisterende samarbejde mellem sine forskellige relevante tjenestegrene vedrørende spørgsmål, der har at gøre med internetsikkerhed og ulovligt indhold af enhver art, og den bør overvåge kontinuiteten i tjenestegrenenes arbejde. Desuden bør samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis mellem de forskellige typer interessenter udvides yderligere.
5.4.Opfordre branchen og medlemsstaterne til at involvere sig
Evalueringen har påvist, at de aktiviteter, der blev finansieret under programmet, er værdifulde, men for øjeblikket er branchens økonomiske engagement begrænset. Idet der tages højde for projektdeltagernes bekymring for den fremtidige finansiering af initiativerne, bør branchen engageres stærkere som alternativ finansieringskilde rettet mod de aktiviteter, der for øjeblikket finansieres af Kommissionen og til en vis grad de nationale regeringer. Dette kunne være et langsigtet mål, som ville gøre det muligt for Kommissionen at gennemføre forskning vedrørende de bedste måder at forbedre branchens (økonomiske) engagement på.
Medlemsstaterne bør også opfordres yderligere til at involvere sig i fremtidige aktiviteter. Samtidig med at finansieringsniveauet for de fremtidige initiativer bliver fastsat, bør nationale og andre finansieringskilder således vurderes på et tidligt stadie. Fremover bør behovet for national samfinansiering kommunikeres klart og konsekvent til Kommissionen, så ingen medlemsstat udelukkende er afhængig af EU-finansiering på dette politikområde. Hvis Kommissionen sætter fokus på bedste praksis i visse medlemsstater og underretter alle andre medlemsstater herom, kunne det skabe et incitament hos andre medlemsstater til at øge den nationale finansiering.
Offentliggjort som: Mapping Safer Internet policies in the Member States: The Better Internet for Kids (BIK) Map ISBN: 978-92-79-47784-3.
Europæisk ramme for unge teenageres og børns sikrere brug af mobiltelefoner, Sociale netværksprincipper i EU.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget: Europæisk strategi for et bedre internet for børn COM(2012) 196 final -
http://ec.europa.eu/information_society/newsroom/cf/dae/document.cfm?doc_id=2170
https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/creating-better-internet-kids
.
