52005DC0701

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 23.12.2005

KOM(2005) 701 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

2004-RAPPORT OM PHARE, FØRTILTRÆDELSES- OG OVERGANGSINSTRUMENTERNE {SEC(2005) 1773}

RESUMÉ

Sammen med to andre instrumenter, der finansieres af De Europæiske Fællesskaber, nemlig ISPA (det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument) og Sapard (det særlige tiltrædelsesprogram for landbrug og udvikling af landdistrikter), tager Phare-programmet sigte på at bistå kandidatlande og tiltrædende lande med forberedelserne til tiltrædelsen af EU. Efter at 10 nye medlemsstater havde tiltrådt EU, ydede Phare i 2004 støtte til de resterende kandidatlande, Bulgarien og Rumænien. Tyrkiet modtog fortsat støtte i henhold til dets eget førtiltrædelsesinstrument for bistand.

Formålet med Phares førtiltrædelsesbistand er at hjælpe kandidatlande og tiltrædende lande i deres bestræbelser for at styrke deres offentlige administration og institutioner, så de kan fungere effektivt i Den Europæiske Union, at fremme konvergensen i EU’s lovgivning og at reducere behovet for overgangsperioder samt at fremme den økonomiske og sociale samhørighed.

Programmeringen var baseret på retningslinjerne for Phare-programmet, der blev revideret i 2004 med det formål at ledsage den yderligere tilpasning af forordningen om grænseoverskridende samarbejde (CBC) til Interreg-initiativet, og at tilpasse den særlige tilgang vedrørende nuklear sikkerhed samt at understrege overgangen til det udvidede decentraliserede implementeringssystem (EDIS).

Programmeringen og implementeringen af førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet afspejlede stort set de procedurer og det indhold, der gælder for Phare-støtten. Med henblik på at gøre klar til den decentraliserede tilgang til programforvaltningen, som er fastlagt i henhold til strukturfondene, har Europa-Kommissionen i stadig stigende grad intensiveret støtten til Bulgarien og Rumænien med det formål at sikre en yderligere overførsel af ansvar for forvaltning og implementering af Phare-programmerne til de nationale myndigheder.

Denne rapport indeholder også oplysninger om overgangsfaciliteten for nye medlemsstater, der blev indført for at sikre fortsat støtte til institutionsopbygning; formålet hermed er at styrke og konsolidere den institutionelle og administrative kapacitet til at gennemføre EU-lovgivningen. Programmeringen er baseret på de behov, som blev fastslået i Kommissionens generelle tilsynsrapport (november 2003).

1. TILBAGEBLIK PÅ ÅRET

1.1. De vigtigste udviklingstendenser i udvidelsesprocessen i 2004

Den 1. maj 2004 blev et EU med 25 medlemsstater virkelighed. De 10 nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union udgjorde den største udvidelse nogensinde i EU’s historie.

Udvidelsesprocessen fortsætter naturligvis. Den 6. oktober 2004 vedtog Kommissionen en udvidelsespakke , som omfatter periodiske rapporter om Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet, et strategidokument om udvidelsen og en konsekvensanalyse af de spørgsmål, der opstår som følge af Tyrkiets fremtidige medlemskab.

Tiltrædelsesforhandlingerne med Bulgarien og Rumænien blev afsluttet, således at disse lande får mulighed for at tiltræde EU i 2007. På Det Europæiske Råds møde i december godkendte man afslutningen af forhandlingerne med det sigte, at tiltrædelsestraktaten skulle undertegnes så tidligt som muligt i 2005.

På grundlag af den henstilling, som Kommissionen fremlagde den 6. oktober 2004, vedtog Det Europæiske Råd i december ligeledes at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet , som skulle påbegyndes i oktober 2005. Afgørelsen blev truffet som anerkendelse af de reformfremskridt, som Tyrkiet havde gjort, og forudsatte, at lovgivningen på visse nøgleområder trådte i kraft, og at protokollen om udvidelse af Ankara-aftalen til at omfatte de nye medlemsstater blev undertegnet, før forhandlingerne indledtes[1].

Den 20. april 2004 anbefalede Kommissionen at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien . På baggrund af denne henstilling besluttede Det Europæiske Råd i juni at indkalde til en bilateral regeringskonference med Kroatien i begyndelsen af 2005 med det formål at begynde forhandlingerne[2].

Hvad finansiering angår, foreslog Kommissionen den 29. september 2004 – i forbindelse med forslagene om de finansielle perspektiver for perioden 2007-2013 – at oprette et instrument for førtiltrædelsesstøtte til erstatning for Phare, ISPA, Sapard og Cards, som skulle dække nuværende og fremtidige ansøgerlande. I samme afgørelse blev det foreslået at oprette et naboskabsprogram ved de ydre grænser mellem EU og kandidatlandene, som omfattede finansiering af grænseoverskridende samarbejdsaftaler under Phare, Tacis og Interreg. For perioden 2004-2006 fastlagde Rådet en generel tilgang for omfordeling af de ressourcer, der stadig var til rådighed under Sapard og ISPA. Som led i førtiltrædelsesstrategien for Kroatien foreslog Kommissionen, at landet skulle have adgang til alle tre eksisterende førtiltrædelsesinstrumenter.

1.2. De vigtigste konklusioner af De Europæiske Råd i 2004

Det Europæiske Råd i Bruxelles den 17.-18. juni 2004:

Det Europæiske Råd understregede, at Bulgarien og Rumænien udgør en integrerende del af den igangværende udvidelsesrunde, og mindede om, at de retningslinjer, som gjaldt for tiltrædelsesforhandlingerne med de ti nye medlemsstater, fortsat skulle gælde for Bulgarien og Rumænien, der udgør en del af den samme inklusive og irreversible udvidelsesproces.

Det Europæiske Råd hilste de betydelige fremskridt, der var blevet gjort af Tyrkiet i reformprocessen, velkomne, herunder også de betydelige og vidtrækkende forfatningsmæssige ændringer, som var blevet vedtaget i maj, og de fortsatte bestræbelser, som den tyrkiske regering udviste for at opfylde Københavnskriteriernes politiske del. Unionen bekræftede atter, at såfremt Det Europæiske Råd på mødet i december 2004 kunne fastslå, at Tyrkiet opfyldte Københavnskriteriernes politiske del, ville EU straks indlede tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet.

Det Europæiske Råd i Bruxelles den 4.-5. november 2004:

På mødet i Det Europæiske Råd fremlagde formanden for Kommissionen en statusrapport, et strategidokument om udvidelsen og en række henstillinger om kandidatlandene samt en undersøgelse af de spørgsmål, der opstår i forbindelse med Tyrkiets kommende medlemskab; disse dokumenter blev offentliggjort den 6. oktober 2004.

Det Europæiske Råd i Bruxelles den 16.-17. december2004:

Det Europæiske Råd hilste de resultater og henstillinger, som Kommissionen forelagde den 6. oktober 2004, velkomne; det samme gjaldt de periodiske rapporter vedrørende Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet, strategidokumentet om udvidelsen, henstillingerne om Tyrkiet og konsekvensanalysen af de spørgsmål, som opstår som følge af Tyrkiets kommende medlemskab.

Det Europæiske Råd mindede om, at EU’s evne til at absorbere nye medlemmer, samtidig med, at man opretholder fremdriften i den europæiske integration, er en vigtig faktor for såvel EU som for kandidatlandene.

Det Europæiske Råd var af den opfattelse, at Bulgarien ville være i stand til at påtage sig alle de forpligtelser, der følger af et medlemskab af EU, fra det tidspunkt, det forventes at tiltræde, under forudsætning af, at det fortsat udfolder de nødvendige bestræbelser og med succes fuldfører alle nødvendige reformer og forpligtelser inden for alle områder af EU-retten . Beskyttelsesklausuler vil gøre det muligt at iværksætte foranstaltninger, der kan løse alvorlige problemer, som kan opstå inden tiltrædelsen eller tre år efter tiltrædelsen.

Det Europæiske Råd konstaterede med tilfredshed, at Rumænien havde gjort fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU-retten og indgået forpligtelser på andre områder, som f.eks. retlige og indre anliggender og konkurrence, hvilket gjorde det muligt formelt at afslutte alle udestående kapitler med dette kandidatland den 14. december 2004 og følgelig se frem til at byde det velkomment som medlem fra januar 2007.

Det Europæiske Råd erindrede om sine tidligere konklusioner vedrørende Tyrkiet , hvori det på mødet i Helsingfors fastslog, at Tyrkiet var et kandidatland, som agtede at tiltræde EU på grundlag af de samme kriterier som dem, der gjaldt for de øvrige kandidatlande. Det Europæiske Råd anmodede Rådet om at vedtage en forhandlingsramme, som skulle forelægges for Kommissionen med henblik på indledning af forhandlinger den 3. oktober 2005.

Det Europæiske Råd vedtog, at tiltrædelsesforhandlinger med individuelle kandidatlande skulle baseres på en forhandlingsramme . I hver enkel forhandlingsramme, som skal fastlægges af Rådet på forslag af Kommissionen, skal der tages hensyn til de erfaringer, der blev indhøstet ved den femte udvidelse og den heraf opståede EU-ret , og endvidere skal der inden for forhandlingsrammen behandles en række forhold, som skyldes de enkelte kandidatlandes særlige situation og karakteristika.

2. PROGRAMMERNES GENNEMFØRELSE: GENEREL OVERSIGT

2.1. Phare og førtiltrædelsen for Tyrkiet samt den særlige støttepakke til den nordlige del af Cypern

Siden 2004 har de otte central- og østeuropæiske lande samt de to Middelhavslande, der tiltrådte EU den 1. maj 2004, ikke længere modtaget førtiltrædelsesstøtte. Der blev imidlertid oprettet en særlig Phare-udfasningsmekanisme for en periode på højst 15 måneder, således at der kunne gennemføres en velstruktureret overdragelse af EU-delegationernes forvaltning af Phare-programmerne til de nationale myndigheder.

Bulgarien og Rumænien var de eneste lande, der modtog støtte under Phare i 2004.

De nuværende Phare-retningslinjer foreskriver, at ca. 65 % af Phare-ressourcerne skal øremærkes til institutionsopbygning og hermed forbundne investeringer (hvoraf mindst 30 % til institutionsopbygning). Hovedinstrumenterne til institutionsopbygning og videnoverførsel består af parvist samarbejde (” Twinning ”) og udsendelse af eksperter fra medlemsstaterne til kandidatlandene (” Twinning Light ”). Dette betyder, at der udsendes eksperter fra medlemsstaternes offentlige administrationer til kandidatlandenes offentlige administrationer for at hjælpe dem med at udvikle kapacitet til at gennemføre særlige aspekter af EU-retten . Der er afsat højst 35 % til investeringer til fremme af økonomisk og social samhørighed.

Ud over de nationale programmer og det grænseoverskridende samarbejde, som finansieres under Phare, blev der gennemført en række horisontale flerlandeprogrammer. De dækkede områder som nuklear sikkerhed, statistisk samarbejde og agentursamarbejde, netværkssamarbejde, Taiex-aktiviteter samt gennemførelse af et informations- og kommunikationsprogram.

Tyrkiet drager fordel af sit eget førtiltrædelsesinstrument og herigennem af en række horisontale flerlandeprogrammer. Det finansielle førtiltrædelsesstøtteprogram for Tyrkiet for 2004 fokuserede hovedsagelig på Københavnskriteriernes politiske del, tilnærmelse til EU-retten , styrkelse af den offentlige administration, retlige og indre anliggender samt økonomisk og social samhørighed. Programmet omfattede også samfinansiering vedrørende Tyrkiets bidrag til deltagelse i det sjette rammeprogram og Fællesskabets uddannelsesprogrammer.

Kommissionens afgørelse om en særlig støttepakke til den nordlige del af Cypern i 2003 blev ændret den 11. august 2004 (Kommissionens afgørelse C(2004) 3030) med det formål at ændre fokus for bistandsprogrammet efter resultatet af folkeafstemningen i april 2004 ved at forhøje tildelingerne under Taiex-bistandsprogrammet og til feasibility-undersøgelser. Den bistand, der ydes under dette program, forvaltes centralt af Kommissionen. Ved udgangen af 2004 blev der underskrevet kontrakter med UNDP og British Council til et samlet beløb af 10,3 mio. EUR.

Finansieringen for 2004 var i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i København, hvori man tilsluttede sig den reviderede køreplan for Bulgarien og Rumænien og overførslen af bistand til Tyrkiet under budgetpost 7 (førtiltrædelse).

De samlede driftsbevillinger under Phare-programmet udgjorde 757,7 mio. EUR, der fordeltes som anført:

Nationale programmer | 577,8 mio. EUR |

Nedlukning af kernekraftværker (Kozloduy) | 85,0 mio. EUR |

Grænseoverskridende samarbejde | 64,0 mio. EUR |

Horisontale flerlandeprogrammer | 28,4 mio. EUR |

(NB: De resterende 2,5 mio. EUR udgøres af Phare-forpligtelser til Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, som forvaltes under politikområdet: uddannelse og kultur.)

De nationale programmer fordelte sig således:

Bulgarien | 172,5 mio. EUR |

Rumænien | 405,3 mio. EUR |

Førtiltrædelsesstøtteprogrammet for Tyrkiet beløb sig til:

Tyrkiet | 245,9 mio. EUR |

Dette beløb omfatter det nationale program (236,7 mio. EUR) samt de horisontale foranstaltninger, herunder Taiex og støtteudgifter.

I del I i bilaget (oplysninger om de enkelte lande) til denne rapport findes der detaljerede oplysninger om Phare-programmet for hvert land og om den finansielle førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet.

2.2. Overgangsfaciliteten

De ti lande, der tidligere modtog finansiel førtiltrædelsesstøtte under Phare-programmet (eller i henhold til særlige førtiltrædelsesfaciliteter som Cypern og Malta), gjorde for første gang i 2004 brug af en særlig overgangsfacilitet til institutionsopbygning, hvorved de dengang nye medlemsstater fik mulighed for at styrke og konsolidere deres institutionelle og administrative kapacitet med henblik på at gennemføre EU-retten og derved videreføre de institutionsopbygningsforanstaltninger, der var blevet påbegyndt under Phare-programmet.

Overgangsfaciliteten blev indført på grundlag af artikel 34 i tiltrædelsesakten som et midlertidigt finansielt eftertiltrædelsesinstrument. Programmeringen er baseret på de behov, som fremgår af Kommissionens generelle tilsynsrapport (november 2003). Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste af eksempler på nøgleområder i EU-retten , hvor der muligvis stadig findes svagheder, men samtidig udelukkes ethvert område, der er støtteberettiget under strukturfondene. En del af hver årlige finansieringsramme under overgangsfaciliteten er blevet afsat til visse flerlandeprogrammer for at afspejle kontinuiteten med den institutionsopbygningsstøtte, der blev ydet under Phare-programmet.

De samlede forpligtelser udgjorde 189,6 mio. EUR, som fordelte sig således:

Nationale programmer | 166,6 mio. EUR |

Horisontale programmer, flerlandeprogrammer og andre | 23,0 mio. EUR |

De nationale programmer fordelte sig således:

Cypern | 9,0 mio. EUR |

Estland | 8,4 mio. EUR |

Letland | 6,7 mio. EUR |

Litauen | 22,4 mio. EUR |

Malta | 11,8 mio. EUR |

Polen | 49,9 mio. EUR |

Slovakiet | 14,2 mio. EUR |

Slovenien | 8,7 mio. EUR |

Tjekkiet | 17,1 mio. EUR |

Ungarn | 18,4 mio. EUR |

2.3. Koordinering af Fællesskabets førtiltrædelsesbistand

Sapard [3] (det særlige tiltrædelsesprogram for landbrug og udvikling af landdistrikter) tager sigte på at hjælpe kandidatlandene med at løse strukturtilpasningsproblemerne i deres landbrugssektorer og landdistrikter og med at gennemføre den gældende EU-ret vedrørende den fælles landbrugspolitik og dermed forbundet lovgivning. Der kan findes detaljerede oplysninger om Sapard-aktiviteterne i 2004-årsrapporten om Sapard.

ISPA [4] (det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument) tager primært sigte på at bidrage til ansøgerlandenes tilpasning til EU’s infrastrukturstandarder. Instrumentet finansierer også større miljø- og transportinfrastrukturer. Der kan findes detaljerede oplysninger om ISPA-aktiviteterne i 2004-årsrapporten om ISPA.

Kommissionens koordineringsudvalg for de tre førtiltrædelsesinstrumenter, som er nedsat på direktørniveau, trådte sammen én gang i 2004.

Den 10. juni 2004 fik medlemsstaterne på mødet i Phare-forvaltningsudvalget forelagt et generelt bistandsdokument, hvori Kommissionen orienterede om koordineringen af førtiltrædelsesstøtten i 2004, navnlig de vejledende finansielle retningslinjer for hvert land i forbindelse med de tre instrumenter, om koordineringen med EIB og de internationale finansieringsinstitutioner og om fremskridtene og perspektiverne for decentral forvaltning. I den særskilte årsrapport om koordineringen af førtiltrædelsesstøtten gives der mere detaljerede oplysninger om koordineringen mellem Phare, ISPA og Sapard.

2.4. Samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank og de internationale finansieringsinstitutioner

Som i de foregående år fortsatte samarbejdet med EIB og andre finansieringsinstitutioner i 2004 inden for rammerne af aftalememorandummet om samarbejde om førtiltrædelsesstøtte.

Kommissionens tjenestegrene afholder periodiske møder med EIB og andre internationale finansieringsinstitutioner for at koordinere spørgsmål vedrørende programmering og gennemførelse samt procedurespørgsmål. For at tilrettelægge overgangen fra førtiltrædelsesstøtte til fuldt EU-medlemskab for de lande, der tiltrådte i maj 2004, ledede Kommissionen desuden den 26. marts 2004 EU/IFI-arbejdsgruppen og EU/IFI-gruppen på højt plan, hvilket indebærer møder mellem overordnede ledere fra EU og alle de internationale finansieringsinstitutioner.

Eftersom større infrastrukturprojekter, som sædvanligvis gøres til genstand for international samfinansiering, nu finansieres under ISPA, har samfinansieringen under Phare været begrænset.

Det primære samfinansieringsinstrument i 2004 var igen SMV-faciliteten, som EIB, EBGU og Europarådets Udviklingsbank/KfW deltager i. Målet er at fortsætte med at samfinansiere kapacitetsopbygningen i den finansielle sektor for at udvikle finansieringsmulighederne for SMV’er (via SMV-faciliteten) og kommuner (via kommunefinansieringsfaciliteten). Bilagets del II indeholder mere detaljerede oplysninger om disse faciliteter.

3. PROGRAMFORVALTNING

3.1. På vej mod det udvidede decentrale implementeringssystem (EDIS)

Idéen med EDIS-akkrediteringsprocessen er at lette den fulde decentralisering af forvaltningen og gennemførelsen af EU-støtten for kandidatlandenes forvaltninger. Når EDIS er fuldt gennemført, vil Kommissionen ikke længere foretage nogen systematisk forudgående kontrol af de enkelte transaktioner, men vil begrænse sig til en efterfølgende kontrol, samtidig med at den fortsat har det endelige overordnede ansvar for gennemførelsen af det almindelige budget.

Den forpligtelse, der påhvilede de 10 nye medlemsstater til at have EDIS driftsklart på tiltrædelsesdatoen, fremgik af tiltrædelsesakten (artikel 33) og udgjorde et tydeligt incitament for de dengang tiltrædende lande til at afslutte de endelige forberedelser, således at dette kunne lykkes. Som et resultat heraf blev forberedelserne til EDIS afsluttet i samtlige ti nye medlemsstater i løbet af 2004. Ved udgangen af 2004 var der formelt blevet givet EDIS-akkreditering - i form af en kommissionsafgørelse om fritagelse for forhåndskontrol af forvaltningen af førtiltrædelsesmidler - til 9 af 10 nye medlemsstater ( Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn ). Polen var den eneste nye medlemsstat, der ikke havde fået EDIS-akkreditering i 2004, selv om man forventede, at der blev truffet en afgørelse herom i løbet af de første uger af 2005[5]. Detaljerede oplysninger om EDIS-afgørelserne for hver af de ti nye medlemsstater findes under punkt 1 i afsnittet for det enkelte land.

For Bulgariens og Rumæniens vedkommende var situationen ved udgangen af 2004 som følger: Både Bulgarien og Rumænien havde fuldført EDIS-fase 1 (vurdering af mangler) og var påbegyndt fase 2 (afhjælpning af mangler) med det mål for øje at opnå EDIS-akkreditering i første halvdel af 2006. Kommissionen og de nationale forvaltninger i disse lande fortsatte med at overvåge processen gennem arbejdsgrupperne på højt niveau, som var blevet oprettet i 2002 i alle Phare-lande for at føre tilsyn og yde vejledning i forbindelse med overgangen til EDIS.

Tyrkiet overgik til DIS-status (decentraliseret implementeringssystem) i oktober 2003 med det fremtidige mål for øje at opnå EDIS-status i 2007.

3.2. Overvågning og evaluering

Overvågnings- og evalueringsfunktionerne tager primært sigte på at overvåge og evaluere effektiviteten af den finansielle støtte til modtagerlandenes bestræbelser på at virkeliggøre førtiltrædelsesmålene; der foretages en vurdering af programresultater og erfaringer i forbindelse hermed. Det andet mål er at støtte udviklingen af den lokale overvågnings- og evalueringskapacitet som et middel til at styrke landenes kapacitet til at forvalte og kontrollere førtiltrædelsesstøtte.

3.2.1. Forudgående evaluering

I 2004 videreførtes drøftelserne af den interne forudgående 2003-evaluering af programmeringsmekanismerne for Phare i 2004 og videre frem, og der blev fokuseret på det eneste sæt henstillinger, som endnu ikke var blevet taget op, nemlig indførelse af en mere systematisk og formel kvalitetskontrol.

3.2.2. Overvågning og interimsevaluering

I 2004 blev der inden for rammerne af den eksterne interimsevalueringsordning udarbejdet ca. 45 individuelle rapporter om Phare-programmerne og andre finansielle førtiltrædelsesinstrumenter på lande-, sektor-, ad hoc- og temaniveau samt en sammenfattende rapport om den Phare-støtte, der var blevet ydet i perioden 1999-2002 og som var blevet gennemført frem til november 2003.

Blandt de konkrete aktioner på dette område kan nævnes: Afslutningen på workshopperne om program/projektudformningen, der blev afholdt i de fleste kandidatlande med det formål at finde løsninger på problemerne med svagheder i udformningen; desuden blev der afholdt et særligt seminar om parvist samarbejde (”twinning”) med deltagelse af de relevante interessenter med henblik på at udforme foranstaltninger, der kunne styrke dette samarbejdsinstrument yderligere.

3.2.3. Efterfølgende evaluering

Kontoret for evaluering iværksatte en udbudsprocedure for afholdelse af en omfattende ekstern efterfølgende evaluering af de Phare-programmer for de enkelte lande, der var blevet gennemført i perioden 1999-2001 med henblik på at påbegynde evalueringsarbejdet i første kvartal af 2005. Denne opgave skal afsluttes ved udgangen af 2006, idet den er planlagt til at strække sig over 20 måneder.

3.3. Andre aktiviteter

Kommissionens tjenestegrene iværksatte en række andre aktiviteter for at forbedre programkvaliteten for 2004 og støtte udviklingen af den lokale overvågnings- og evalueringskapacitet. De specifikke foranstaltninger er beskrevet i bilagets del II.2.3.

[1] Den 17. december 2004 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens henstilling og besluttede at indlede forhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005, under forudsætning af, at protokollen om tilpasning af Ankara-aftalen til det nuværende medlemskab af EU blev undertegnet inden denne dato. Undertegnelsen fandt sted den 29. juli 2005, og der blev truffet en formel afgørelse om indledningen af forhandlingerne den 3. oktober 2005.

[2] EU-medlemsstaterne vedtog at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien på mødet den 3. oktober i Luxembourg. Åbningen af tiltrædelsesforhandlingerne blev gjort mulig som følge af Ministerrådets konstatering af, at Kroatien samarbejdede i fuldt omfang med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY), der var blevet nedsat af FN.

[3] Se også de generelle oplysninger om Sapard på GD Landbrugs netsted: http://europa.eu.int/comm/agriculture/external/enlarge/index_en.htm

[4] Se også de generelle oplysninger om ISPA på GD Regionalpolitiks netsted: http://europa.eu.int/comm/regional_policy/funds/ispa/ispa_en.htm

[5] Polen modtog EDIS-akkreditering i januar 2005.