52000DC0822

BERETNING FRA KOMMISSIONEN - ÅRSRAPPORT FOR SAMHØRIGHEDSFONDEN 1999

FORORD

Denne årsrapport dækker Samhørighedsfondens aktiviteter i kalenderåret 1999.

Ligesom den foregående rapport giver også rapporten for 1999 en oversigt over udviklingen siden 1993 for at give læseren et fuldstændigt billede af fondens løbende aktiviteter.

Rapportens form tilgodeser kravene i forordningen om oprettelse af Samhørighedsfonden. Ved rapportens udarbejdelse er der taget hensyn til bemærkningerne fra Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Det er håbet, at rapporten vil tjene som nyttig reference for alle, der er interesseret i at støtte og fremme den økonomiske og sociale samhørighed i Unionen.

INDHOLDSFORTEGNELSE

BERETNING FRA KOMMISSIONEN - ÅRSRAPPORT FOR SAMHØRIGHEDSFONDEN 1999

1. Baggrund

1.1. Konvergens og økonomisk udvikling i samhørighedslandene

1.1.1. Grækenland

1.1.2. Spanien

1.1.3. Irland

1.1.4. Portugal

1.2. Betinget støtte

1.2.1. Indledning

1.2.2. Rådets beslutning vedrørende Grækenland

2. Principper for gennemførelsen og bevilget støtte

2.1. Samordning med de øvrige fællesskabspolitikker

2.1.1. Offentlige udbud

2.1.2. Miljølovgivning

2.1.3. Strukturfonde

2.2. Ligevægt mellem transportinfrastrukturer og miljø

2.2.1. Samhørighedsfond og miljøbeskyttelse

2.2.2. Styrkelse af det transeuropæiske transportnet (TEN) i 1999

2.3. Budgettet og dets anvendelse, forpligtelses- og betalingsbevillinger

2.3.1. Disponible budgetmidler

2.3.2. Budgetgennemførelsen

3. Vedtagne projekter og foranstaltninger

3.1. Fondsstøtte fordelt på modtagerlande

3.1.1. Grækenland

3.1.1.1. Miljø

3.1.1.2. Transport

3.1.2. Spanien (inklusive regionerne i den yderste periferi)

3.1.2.1. Miljø

3.1.2.2. Transport

3.1.3. Irland

3.1.3.1. Miljø

3.1.3.2. Transport

3.1.4. Portugal

3.1.4.1. Miljø

3.1.4.2. Transport

3.2. Teknisk bistand og undersøgelser

3.2.1. Fondens generelle politik

3.2.2. Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

4. Overvågning, kontrol og uregelmæssigheder

4.1. Overvågning: udvalg og overvågningsbesøg

4.1.1. Grækenland

4.1.2. Spanien

4.1.3. Irland

4.1.4. Portugal

4.2. Kontrolbesøg

4.2.1. Grækenland

4.2.2. Spanien

4.2.3. Irland

4.2.4. Portugal

4.3. Uregelmæssigheder og suspension af støtte

5. Vurdering og evaluering

5.1. Generelle bemærkninger

5.2. Behandling og forudgående vurdering af projekter

5.3. Samarbejde med EIB i forbindelse med projektbehandlingen

5.4. Program for efterfølgende evalueringer

5.4.1. Miljø

5.4.2. Transport

6. Dialog mellem institutionerne, information og offentlighed

6.1. Fremlæggelse af årsrapporten

6.1.1. Europa-Parlamentet

6.1.2. Det Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU)

6.2. Information af medlemsstaterne

6.3. Andre informationsaktiviteter

6.3.1. Information af arbejdsmarkedets parter

6.3.2. Andet

6.4. Kommissionens informations- og offentlighedsforanstaltninger

BILAG

INDLEDNING

Økonomiske rammevilkår og betinget støtte

I perioden 1993-1999 har Samhørighedsfonden givet de fire modtagerlande (Spanien, Grækenland, Irland og Portugal) mulighed for at holde de offentlige investeringer i miljø og transport på et højt niveau og samtidig nedbringe budgetunderskuddene som fastsat i de konvergensprogrammer, der blev udarbejdet med henblik på oprettelsen af Den Økonomiske og Monetære Union.

Budgetgennemførelse

Programmet for den finansielle gennemførelse, der var blevet fastlagt i samarbejde med medlemsstaterne, bevirkede, at to mål var opfyldt ved udgangen af perioden 1993-1999:

- opfyldelse af målene for fordelingen af finansielle ressourcer mellem landene (efter de procentintervaller, der er fastsat i forordningen)

- ligevægt mellem de to indsatsområder (transport og miljø).

Transport

I 1999 afsatte Samhørighedsfonden i alt 1 523,5 mio. euro i forpligtelsesbevillinger til transportprojekter. Samhørighedsfonden og - før Samhørighedsfonden - det finansielle instrument har siden 1993 afsat i alt 8 325,7 mio. euro i forpligtelsesbevillinger til TEN-transportprojekter.

Det var Europa-Parlamentets ønske, at Samhørighedsfonden skulle være mere aktiv på jernbaneområdet. Dette ønske blev opfyldt i 1999, hvor jernbaneinvesteringerne øgedes væsentligt i Grækenland og Spanien, mens der i Portugal skete en mindre stigning.

Miljø

I 1999 skærpede Kommissionen kravene til miljøbeskyttelse med udgangspunkt i to direktiver, der har sammenhæng med samhørighedsfondsprojekter, nemlig direktiv 85/337 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM) samt direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitat-direktivet).

Som følge af en opfordring fra Europa-Parlamentet, der blev fremsat under behandlingen af den foregående aktivitetsrapport, blev investeringerne vedrørende fast affald øget i 1999 (Grækenland og især Portugal).

Information og offentlighed

I 1999 holdt medlemsstaterne og Kommissionen to møder om Samhørighedsfonden, nemlig et møde i Bruxelles i januar og et møde i Madrid i juli.

Ved det første møde blev medlemsstaterne orienteret om Samhørighedsfondens aktiviteter i 1998. På det andet møde blev Samhørighedsfondens fremtid debatteret (ny forordning).

Der blev også afholdt seminarer (især i Lissabon) og forskellige andre møder.

I oktober 1999 blev der udarbejdet en kortfattet vejledning til brug for medlemsstaterne med en oversigt over den nye samhørighedsfondsforordning for perioden 2000-2006. De samhørighedslande fik forelagt vejledningen den 30. november 1999.

Evaluering

Programmet for den efterfølgende evaluering blev iværksat for en treårsperiode begyndende i midten af 1998. I alt 120 projekter vil blive evalueret i denne periode, nemlig 60 transportprojekter og 60 miljøprojekter. Hidtil er 71 projekter blevet evalueret, heraf 40 inden for transportsektoren og 31 inden for miljøsektoren.

Sund finansiel forvaltning

I lighed med tidligere år afdækkede medlemsstaterne i 1999 ingen tilfælde af svig, som skulle anmeldes til Kommissionens Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Udviklingen i hovedtræk i de enkelte lande

Udviklingen i hvert af de fire støttemodtagende lande var i hovedtræk følgende:

Grækenland

I 1999 modtog Grækenland 550 mio. euro i støtte fra Samhørighedsfonden, heraf 206 mio. euro (37,5%) til miljøprojekter og 343,7 mio. euro (62,5%) til transportinfrastrukturer.

>TABELPOSITION>

Miljø

I perioden 1993-1999 tegnede miljø sig for 48,8% af den samlede støtte.

Transport

I 1999 tildelte Kommissionen den græske transportsektor 343,7 mio. EUR, heraf 41% til jernbaneinfrastrukturer, 29% til lufthavnsinfrastrukturer samt 27% til vejsektoren. I perioden 1993-1999 tegnede transport sig for 51,2% af den samlede støtte.

Spanien

I 1999 modtog Spanien 1 757,6 mio. euro i støtte fra Samhørighedsfonden, heraf 925,1 mio. euro (52,6%) til miljøprojekter og 832,5 mio. euro (47,4%) til transportinfrastrukturer.

>TABELPOSITION>

Miljø

Indsatsen var i 1999 koncentreret om den fortsatte gennemførelse af tidligere fastlagte prioriterede projekter. I perioden 1993-1999 tegnede miljø sig for 50,3% af den samlede støtte.

Transport

I 1999 tildelte Kommissionen den spanske transportsektor 832,5 mio. EUR, heraf 87% til jernbaneinfrastrukturer og 9% til vejsektoren. I perioden 1993-1999 tegnede transport sig for 49,7% af den samlede støtte.

Irland

I 1999 modtog Irland 269,6 mio. euro i støtte fra Samhørighedsfonden, heraf 150,1 mio. euro (55,7%) til miljøprojekter og 119,5 mio. euro (44,3%) til transportinfrastrukturer.

>TABELPOSITION>

* I årsrapporten for 1998 var et drikkevandsprojekt fejlagtigt registreret som et spildevandsprojekt.

Miljø

Indsatsen var i 1999 koncentreret om den fortsatte gennemførelse af tidligere fastlagte prioriterede projekter. I perioden 1993-1999 tegnede miljø sig for 49,96% af den samlede støtte.

Transport

I 1999 tildelte Kommissionen den irske transportsektor 119,6 mio. EUR, heraf 19,9% til jernbaneinfrastrukturer og 80,1% til vejsektoren. I perioden 1993-1999 tegnede transport sig for 50,04% af den samlede støtte.

Portugal

I 1999 modtog Portugal 549,7 mio. euro i støtte fra Samhørighedsfonden, heraf 324,2 mio. euro (59%) til miljøprojekter og 225,5 mio. euro (41%) til transportinfrastrukturer.

>TABELPOSITION>

Miljø

I perioden 1993-1999 tegnede miljø sig for 51,9% af den samlede støtte.

Transport

I 1999 tildelte Kommissionen den portugisiske transportsektor 225,5 mio. EUR, heraf 20% til lufthavne, 16% til havne, 30% til jernbaneinfrastrukturer og 34% til vejsektoren.I perioden 1993-1999 tegnede transport sig for 48,1% af den samlede støtte.

1. Baggrund

1.1. Konvergens og økonomisk udvikling i samhørighedslandene

1.1.1. Grækenland

I 1999 var Grækenlands økonomiske politik styret af målene i det opdaterede konvergensprogram, der var blevet fremlagt i september 1998 i henhold til stabilitets- og vækstpagten [1].

[1] EFT C 372 af 2.12.1998.

Grækenland er af Rådet blevet betragtet som et land, der siden 1994 har haft et uforholdsmæssigt stort underskud i henhold til EU-traktatens artikel 104, stk. 6. Siden da har Rådet i medfør af samme artikels stk. 7 årligt henstillet til Grækenland at bringe denne situation til ophør. I 1998 faldt det offentlige underskud til 2,5% af BNP, dvs. en smule højere end konvergensprogrammets mål. Den offentlige gælds andel af BNP toppede med 112,3% i 1996, men faldt derefter med 6,0 procentpoint til 106,3% i 1998 [2]. Den 17. december 1999 ophævede Rådet sin beslutning om et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland [3].

[2] Efter overgangen til ENS 95 fra marts 2000 svarer dette til et underskud på 3,1% af BNP i 1998 og en offentlig gæld på 105,4% af BNP mod 111,3% i 1996.

[3] EFT L 12, af 18.1.2000, s. 24.

I 1999 viste Grækenlands budgetsituation sig at være bedre end forudset i konvergensprogrammet. Det offentlige underskud udgjorde 1,6% af BNP mod 2,1% i programmet. Også gæld/BNP-forholdet blev yderligere reduceret til 104,4%.

I december 1999 fremlagde Grækenland det første opdaterede konvergensprogram for perioden 1999/2002. Rådet afgav udtalelse om programmet den 31. januar 2000 [4].

[4] Rådets udtalelse - EFT C 60, af 2.3.2000, s. 4.

I 1999-opdateringen gentages den strategi, der var blevet fastlagt i det foregående program med henblik på at opnå fuld konvergens i begyndelsen af år 2000.

1.1.2. Spanien

I 1999 var Spaniens økonomiske politik styret af målsætningerne i stabilitetsprogrammet fra 1998. I dette program bekræftedes den økonomiske strategi, Spanien havde fulgt i de seneste år efter sin optagelse i ØMU, nemlig at søge at fremme en sund økonomisk vækst gennem skatte- og afgiftsmæssig konsolidering og strukturreformer. De vigtigste mål for denne politik er at opnå reel konvergens med de øvrige EU-lande hvad angår indtægter pr. indbygger og reduktion af arbejdsløsheden. Rådet anså programmet for at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten [5]. Den 25. januar 2000 fremlagde den spanske regering det opdaterede stabilitetsprogram, som bygger videre på den foregående programstrategi for perioden 1999-2003, som blev vurderet af Rådet den 28. februar 2000.

[5] EFT C 124 af 5.5.1999.

Budgetkonsolideringen fortsatte i 1999. Ifølge de seneste officielle skøn blev det generelle budgetunderskud således reduceret fra 2,6% af BNP i 1998 til 1,1% i 1999, dvs. til et niveau, der ligger under målet i det opdaterede stabilitetsprogram. Faldet i underskuddet skyldtes snarere tilbageholdenhed på udgiftsområdet, især hvad angår løbende udgifter, end stigende indtægter. For 2000 blev det mål, der var fastsat i finansloven, nemlig 0,8% af BNP, for nylig officielt reduceret til 0,4%, mens målet for 2001 er at opnå balance. Ifølge det opdaterede stabilitetsprogram vil der i 2002 og 2003 være opnået overskud på de offentlige finanser på henholdsvis 0,1% og 0,2% af BNP. Hvad angår forholdet mellem den offentlige gæld og BNP forventes dette ifølge 1999-opdateringen at være faldet med 1,3 procentpoint til 63,5% i 1999 mod de 66,4%, der var prognosen i det oprindelige program. Målet er at opnå et gæld/BNP-forhold på knap 60% i 2002 og på 55,8% i 2003.

1.1.3. Irland

Gennemførelsen af Irlands stabilitetsprogram forløb i 1999 bedre end forventet af myndighederne. Rådet anså programmet for at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten [6]. Myndighederne skønner, at den økonomiske vækst har ligget på 8,4% (ca. 1¾% højere end myndighederne havde forventet). Før justeringerne for at tage højde for særlige faktorer forudså man et offentligt overskud på 3,2% af BNP (dobbelt så højt som forudset i det første stabilitetsprogram). Dette resultat skyldtes en økonomisk vækst, der var højere end forventet. Forholdet mellem den offentlige gæld og BNP faldt til 52% i 1999.

[6] EFT C 42 af 17.2.1999.

Irland fremlagde sit opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2000-2002 i december 1999, og Rådet vurderede programmet den 31. januar 2000. Det opdaterede program omfatter foranstaltninger, der var annonceret i finansloven, som også blev vedtaget i december 1999. Programmet bekræfter, at Irland fortsat vil opfylde målene i stabilitets- og vækstpagten. Frem til 2002 vil der hvert år være overskud på de offentlige finanser. Der forventes et yderligere kraftigt fald i forholdet mellem offentlig gæld og BNP (til ca. 36% i 2002).

1.1.4. Portugal

Den budgetmæssige udvikling var i 1999 på niveau med det portugisiske stabilitetsprogram. Rådet anså programmet for i det store og hele at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten [7]. Foreløbige skøn viser, at det offentlige underskud faldt til 2,0% af BNP i 1999, hvilket er på linje med målet i stabilitetsprogrammet. Medvirkende til dette resultat var stigende skatteindtægter bl.a. som følge af den løbende indsats for at effektivisere skatteforvaltningen, idet også de løbende primære offentlige udgifter var steget kraftigt.

[7] EFT C 68 af 11.3.1999.

Den 17. februar 2000 fremlagde Portugal sit opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2000-2004. I programmet regnes der med en gradvis reduktion af det generelle offentlige underskud fra 1,5% af BNP i 2000, således at der opnås balance i 2004. Forholdet mellem gæld og BNP forventes at falde fra 57,1% i 2000 til 48,4% i 2004. Dette fald skyldes stigende primære offentlige budgetoverskud kombineret med betydelige privatiseringsindtægter.

1.2. Betinget støtte

1.2.1. Indledning

Ifølge artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 er støtte fra Samhørighedsfonden betinget af en sund forvaltning af de offentlige finanser. Støtte til nye projekter i et samhørighedsland kan suspenderes, hvis Rådet træffer en afgørelse, der fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud i det pågældende land, og såfremt denne afgørelse ikke bliver ophævet efter bestemmelserne i traktatens artikel 104.

Hvert forår vurderes det forudgående års offentlige underskud på grundlag af Kommissionens forårsprognoser. Forårsprognoserne bygger på de budgetoplysninger vedrørende det forudgående år, som medlemsstaterne skal indsende inden den 1. marts. Hvert efterår vurderer Kommissionen de offentlige underskud for det igangværende år på grundlag af efterårsprognoserne, efter at disses pålidelighed er blevet efterprøvet.

1.2.2. Rådets beslutning vedrørende Grækenland

Den 17. december 1999 ophævede Rådet sin beslutning af 26. september 1994 om et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland [8]. Der var opnået politisk enighed om denne beslutning på Ecofin-rådsmødet den 29. november 1999 på grundlag af en kommissionshenstilling vedtaget af kollegiet den 10. november 1999. Som følge af denne udvikling kunne artikel 6 i samhørighedsfondsforordningen ikke længere anvendes over for Grækenland, og Kommissionen foretog derfor ikke nogen vurdering i efteråret 1999 af, om Grækenland opfyldte betingelserne for at modtage støtte.

[8] EFT L 12 af 18.1.2000.

2. Principper for gennemførelsen og bevilget støtte

2.1. Samordning med de øvrige fællesskabspolitikker

2.1.1. Offentlige udbud

Siden Samhørighedsfonden påbegyndte sine aktiviteter har Kommissionen været særlig påpasselig med at kontrollere, at Fællesskabets lovgivning vedrørende offentlige udbud er blevet korrekt gennemført i national lovgivning, og at Fællesskabets regler og krav nøje overholdes, når der ydes støtte fra Fællesskabet. Dette har særlig betydning i forbindelse med støtte fra Samhørighedsfonden på grund af dennes høje støttesatser, hvilket kræver, at Kommissionen i højere grad kontrollerer, at reglerne om gennemsigtighed i de offentlige udbud er overholdt.

Som led i sine forskellige kontrolfunktioner kontrollerer Kommissionen også rutinemæssigt overholdelsen af de relevante fællesskabsdirektiver vedrørende offentlige udbud og forskriftsmæssigheden af udvælgelsesprocedurerne. Kommissionens overvågning af de af fonden godkendte projekter har givet de nationale forvaltninger større forståelse for Fællesskabets procedurer for tildeling af offentlige kontrakter og udbudsprocedurer og bedre mulighed for at anvende procedurerne. Kommissionen finder, at de nationale myndigheder og overvågningsudvalgene bliver stadig bedre til at samarbejde og svarer udtømmende på de spørgsmål, Kommissionen rejser under behandlingen af ansøgninger om støtte til projekter og under overvågningen af projekternes gennemførelse.

2.1.2. Miljølovgivning

Ifølge artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 om oprettelse af Samhørighedsfonden skal projekterne være i overensstemmelse med Fællesskabets politik på andre områder, herunder politikken vedrørende miljøbeskyttelse.

Målene for Fællesskabets miljøpolitik er fastsat i traktatens artikel 174.

Målene er:

* beskyttelse og forbedring af miljøet

* beskyttelse af menneskers sundhed

* en rationel udnyttelse af naturressourcerne.

I programmet for Fællesskabets politik og virke inden for miljø og bæredygtig udvikling (femte handlingsprogram), der blev vedtaget ved en rådsresolution i 1993, bestemmes det, at Samhørighedsfonden skal bidrage til gennemførelsen af traktatens målsætninger og især til løsningen af specifikke problemer som f.eks. bekæmpelse af vandforurening og indførelse af en hensigtsmæssig affaldshåndtering. Ud over disse grundlæggende problemer fokuserer programmet på nødvendigheden af at integrere miljødimensionen i de andre fællesskabspolitikker for at fjerne uønskede bivirkninger af visse erhvervssektorers aktiviteter. Sidstnævnte aspekt er af interesse for Samhørighedsfonden, da transportinfrastrukturer er det andet hovedmål for fondens investeringer.

Kommissionen gav endvidere i 1997 sin tilslutning til en række integrationsforanstaltninger. Disse foranstaltninger forbedrer og styrker de interne procedurer, der blev vedtaget af Kommissionen i 1993. Foranstaltningerne har til formål at sikre en bedre integration af miljødimensionen i den politiske beslutningsproces og i forvaltningen. Som følge heraf vedtog Europa-Parlamentet at yde større bevillinger til miljøformål, således at budgettet blev mere «grønt».

2.1.3. Strukturfonde

Strukturfondene, særlig EFRU og lejlighedsvis EUGFL, Udviklingssektionen, konsulteres normalt om ansøgninger og afgørelser, herunder om ændringer, for så vidt disse anses for væsentlige. Tjenestegrenene rådgiver om specifikke spørgsmål, der henhører under deres respektive kompetenceområder.

Veletablerede, permanente samordningsordninger er også en nødvendighed, idet artikel 9 i forordning (EF) nr. 1164/94 om oprettelse af Samhørighedsfonden fastsætter, at der ikke samtidig kan ydes støtte til udgiftsposter fra Samhørighedsfonden og fra strukturfondene. Endvidere må støtten fra Samhørighedsfonden til et bestemt projekt og anden fællesskabsstøtte som f.eks. den, der ydes over TEN-transportbudgettet, tilsammen ikke overstige 90% af de samlede udgifter.

Ifølge beslutningerne på Edinburgh-topmødet skal strukturfondenes forpligtelsesbevillinger til mål nr. 1-områder og forpligtelsesbevillingerne fra Samhørighedsfonden tilsammen medføre en reel fordobling af Fællesskabets finansielle støtte til mål nr. 1-regionerne i de fire samhørighedslande. For Spanien, hvor kun en del af landet er berettiget til støtte under mål nr. 1, blev der i EF-støtterammen under mål nr. 1 for perioden 1994-1999 optaget 7 950 mio. euro i forpligtelsesbevillinger fra Samhørighedsfonden. Således bidrager Samhørighedsfonden til at sikre en reel fordobling af Fællesskabets støtte til Spaniens mindst velstående regioner. Som en «ikke-regional» fond registrerer Samhørighedsfonden ikke den ydede støtte efter regioner, men efter stater. Opfyldelsen af målet: en fordobling i faste priser af EU's solidaritetsstøtte til fordel for Spaniens fattigste regioner, påhviler alene den centrale regering og de selvstyrende samfund. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet skal kanaliseringen af midler ind i disse regioner sikres af den nationale regering, som har kompetence til at indgive de nødvendige ansøgninger til Samhørighedsfonden med henblik på finansiering af projekter i de pågældende regioner. Det er overvågningsudvalget for mål nr. 1, der skal vurdere, om ovennævnte mål er opfyldt.

Takket være samordningsprocedurerne er der ved de forskellige kontrolbesøg ikke blevet afdækket tilfælde af dobbeltfinansiering. Som nævnt i tidligere rapporter indvilger Samhørighedsfonden dog i at støtte forskellige, klart identificerede faser af projekter, også selv om andre faser af disse projekter eventuelt tillige støttes af EFRU. Dette gælder især meget store transportinfrastrukturprojekter.

2.2. Ligevægt mellem transportinfrastrukturer og miljø

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 om oprettelse af Samhørighedsfonden skal der tilstræbes en passende ligevægt mellem støtten til transportinfrastrukturprojekter og støtten til miljøprojekter.

Kommissionen har i en meddelelse, der blev forelagt Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget i 1995 [9], gjort rede for sin holdning hertil. Kommissionen har forpligtet sig til i partnerskab med de støttemodtagende lande at tilstræbe en 50/50-fordeling af bevillingerne til miljø- og transportprojekter for hele perioden 1993/1999.

[9] KOM(95) 509 endelig udg.

Fordelingen af bevillingerne mellem transport- og miljøsektoren var ved periodens begyndelse meget skæv, men betragtes hele perioden 1993-1999 under ét, ser man, at ligevægten mellem de to sektorer er retableret.

>TABELPOSITION>

(*) Ekskl. teknisk bistand

2.2.1. Samhørighedsfond og miljøbeskyttelse

I 1999 styrkede Kommissionen miljøbeskyttelseskravene med hjemmel i to direktiver, der har forbindelse med samhørighedsfondsprojekterne:

- direktiv 85/337 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet)

- og direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitat-direktivet).

VVM-direktivet

Ved ændring 97/11, der trådte i kraft i marts 1999, indførtes objektive tærskler og kriterier med henblik på identificering af de projekter, der skal evalueres som følge af deres miljømæssige virkninger. Listen over projekter, der under alle omstændigheder skal underkastes VVM, blev udvidet. Endvidere blev inddragelsen af offentligheden i beslutningsprocessen styrket.

Habitat-direktivet

Ved dette direktiv blev fristen for udarbejdelsen af lister over bevaringsområder som led i Natura 2000-projektet fastsat til den 10. juni 1998. Direktivet styrkede også kontrolforanstaltningerne for at sikre, at de berørte medlemsstater for de områder, i hvilke et EF-støttet projekt kan tænkes gennemført, træffer de nødvendige miljøforanstaltninger.

2.2.2. Styrkelse af det transeuropæiske transportnet (TEN) i 1999

Inden for transportsektoren finansierer Samhørighedsfonden alene infrastrukturprojekter af fælles interesse, der er identificeret efter retningslinjerne i Europa-Parlamentet og Rådets beslutning 1692/96/EF af 23. juli 1996. Ud fra disse retningslinjer udvælges de projekter, der skal støttes af Samhørighedsfonden.

Med sine specifikke mål og omfattende ressourcer spiller Samhørighedsfonden en vigtig rolle i TEN-udviklingen i de fire samhørighedslande. For perioden 1993-1999 blev der bevilget i alt 8,3 mia. euro, dvs. ca. halvdelen af fondens budget, til transportprojekter (se nedenstående tabel). Samhørighedsfonden forventer for perioden 2000-2006 at bevilge samme andel af sit budget til transportprojekter.

Samhørighedsfonden har samarbejdet tæt med de fire samhørighedslande for at prioritere indsatsen, ligesom Samhørighedsfondens støtte koordineres med EIB's og EFRU's støtte samt TEN-budgettet for at sikre en så effektiv udnyttelse af midlerne som muligt. I 1999 var Samhørighedsfonden fortsat i nær kontakt med GD Transport for at sikre konsekvens i gennemførelsen af TEN-projekter, og der fandt jævnligt møder og høringer sted mellem afdelingerne om TEN-projekter finansieret af Samhørighedsfonden. Dette samarbejde bør styrkes i perioden 2000-2006 for at sikre den bedst mulige udnyttelse af samhørighedsfondsmidlerne ved gennemførelsen af TEN-projekter i de støttemodtagende lande.

I forbindelse med de planlagte transportnet er der som oftest givet topprioritet til vigtige vej-, jernbane- og søruter, som udgør hovedforbindelserne mellem samhørighedslandene og resten af EU eller opgraderer disse forbindelser. Med andre støttede projekter søges kommunikationen og handelen mellem de respektive landes randområder og økonomiske kraftcentre forbedret, ligesom der tilstræbes en større kontinuitet i de net, der ligger tæt ved bycentre. De mange omfartsveje eller ringveje, der er finansieret af Samhørighedsfonden, tjener et dobbelt formål: at forbedre forbindelserne mellem trafiknettene og mindske bytrafikkens miljøskadelige virkninger.

Hvad angår de højt prioriterede projekter, der blev godkendt af Det Europæiske Råd på mødet i Essen (december 1994), har Samhørighedsfonden lagt særlig vægt på de højt prioriterede projekter, der gennemføres helt eller delvis inden for samhørighedslandenes territorier, nemlig: højhastighedstoget "Syd", de græske motorveje (Pathe og Via Egnatia), den multimodale forbindelse mellem Portugal og Spanien, jernbaneforbindelsen mellem Cork-Dublin-Belfast samt vejkorridoren Irland-Det Forenede Kongerige-Benelux.

I 1999 afsatte Samhørighedsfonden i alt 1 523,5 mio. euro i forpligtelsesbevillinger til transportprojekter [10]. Siden 1993 er der blevet afsat i alt 8 325,7 mio. euro i forpligtelsesbevillinger til TEN-transportprojekter fra Samhørighedsfonden og før denne fra det finansielle instrument.

[10] Inkl. forpligtelsesbevillinger til nye projekter eller nye faser af eksisterende projekter samt yderligere bevillinger til projekter, der var blevet godkendt i de foregående år (nye årlige trancher eller ændringer til tidligere afgørelser).

Forpligtelsesbevillinger til TEN-projekter efter transportsektor

>TABELPOSITION>

*Inkl. VTS (vessel traffic systems for maritime surveillance)

2.3. Budgettet og dets anvendelse, forpligtelses- og betalingsbevillinger

2.3.1. Disponible budgetmidler

På Det Europæiske Råds møde i Edinburgh i december 1992 opnåedes der enighed om for perioden 1993-1999, at yde samhørighedsfondsstøtte på 15 150 mio. euro (1992-priser) til de EU-medlemsstater, der havde en BNI pr. indbygger på under 90% af EU's gennemsnit. De årlige budgetter bliver korrigeret for at tage hensyn til den gennemsnitlige inflation i EU.

>TABELPOSITION>

Ovenstående tabel viser de årlige bevillinger såvel i 1992-priser som i løbende priser.

Ved udgangen af 1999 havde Kommissionen udnyttet samtlige Samhørighedsfondens forpligtelsesbevillinger for perioden 1993-1999. Udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 91,6%. Den ufuldstændige udnyttelse af betalingsbevillingerne skyldtes dels en for sen indgivelse af betalingsanmodninger, dels en stor arbejdsbyrde i de pågældende tjenestegrene i Kommissionen.

I bilag I til forordningen om oprettelse af Samhørighedsfonden angives den vejledende fordeling blandt støtteberettigede medlemsstater for perioden 1993-1999.

I % af samlede tildelinger

>TABELPOSITION>

Kommissionen har ved implementeringen af Samhørighedsfonden nøje fulgt Rådets retningslinjer og har tilstræbt at holde sig i midten af procentintervallerne. Nedenstående tabeller viser i detaljer Kommissionens udnyttelse af bevillingerne til de fire samhørighedslande i årene frem til 1999.

>TABELPOSITION>

2.3.2. Budgetgennemførelsen

For 1999 var der afsat i alt 3 117,7 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger. Til dette beløb blev der lagt 11,379 mio. EUR efter en genopførelse af bevillinger i medfør af finansforordningens artikel 7, stk. 6.

Oprindelig var der afsat 2 876,675 mio. EUR i betalingsbevillinger. Beløbet blev reduceret til 1 876,675 mio. EUR efter 'Notenboom'-budgetproceduren, idet 1 000 mio. EUR blev overført til budgetpost B2-1200 "Mål nr. 1 (EFRU-EFSR)".

I 1 000 euro

>TABELPOSITION>

(1) Inkl. TÆB samt overførte, fremførte og genopførte bevillinger

I 1999 blev forpligtelsesbevillingerne forøget med 9% i forhold til 1998, mens betalingsbevillingerne formindskedes med 30%. Da 1999 var det sidste år i programmeringsperioden 1993-1999, blev der disponeret over forholdsvis færre betalingsbevillinger end forpligtelsesbevillinger, idet en væsentlig del af forpligtelserne ikke blev efterfulgt af forskudsbetalinger (disponering over senere årlige trancher, tilbageholdelse af restbeløb).

Forpligtelser i 1999

Forpligtelsesbevillingerne for regnskabsåret 1999 blev udnyttet fuldt ud, idet den fastsatte fordeling efter land og efter indsatsområde blev overholdt.

Som det fremgår af nedenstående tabel, lå Spaniens andel af de samlede bevillinger ikke nøjagtigt midt i det fastsatte procentinterval (55%), men en smule over for at kompensere for de foregående års skævheder. I programmeringsperiodens sidste år var det meget vigtigt med en omhyggelig fordeling mellem modtagerlandene af de faktisk udnyttede bevillinger, således at man for hele perioden 1993-1999 "ramte" midten af de procentintervaller, der var fastsat i fondsforordningen (Spanien 55%, Portugal og Grækenland hver 18%, Irland 9%).

Det kan konstateres, at lidt over halvdelen af bevillingerne (51,3%) blev anvendt til miljøforanstaltninger for at opnå en 50/50-fordeling for hele perioden 1993-1999.

Mio. euro

>TABELPOSITION>

En del af forpligtelserne blev indgået for at sikre finansieringen af de projekter, der blev vedtaget i 1999. Størstedelen af bevillingsudnyttelsen skyldtes imidlertid, at der blev disponeret over 1999-tranchen af den støtte, der var ydet til projekter vedtaget i de foregående år. 1999-tranchen for visse af de store projekter, der var blevet vedtaget tidligere, blev stor, idet den skulle dække udgifterne til projekter, der skulle gennemføres såvel i 1999 som i de efterfølgende år. Endvidere skulle Kommissionen over 1999-budgettet disponere over hele den støtte, der var bevilget til projekter vedtaget i 1999. Godkendelsen af samhørighedsfondsforordningen i juli 1999 gjorde det umuligt at tage hensyn til de ressourcer, der var disponible efter 1999, ved vedtagelsen af beslutningerne og udnyttelsen af forpligtelsesbevillingerne.

Betalinger i 1999

Udnyttelsen af betalingsbevillingerne var præget af:

- overførslen af 1 000 mio. EUR som led i Notenboom-proceduren

- underudnyttelsen af den faktiske tildeling.

Overførslen var berettiget af følgende grunde (som ikke var kendt ved udarbejdelsen af budgetforslagene):

- de fleste af forpligtelserne vedrører udgifter for flere år; betalingerne vedrører derimod udgifter afholdt i 1999, og som således kun dækker en begrænset del af de indgåede forpligtelser

- for mange af de projekter, der befinder sig i afslutningsfasen, er betalingen af restbeløbet den eneste betaling, der mangler. I henhold til bestemmelserne om den finansielle gennemførelse kan dette restbeløb ikke udbetales, før projektet er fysisk og finansielt afsluttet, og den endelige rapport er udarbejdet

- der er vedtaget en række projekter med særlige finansieringsformer, som udskyder afholdelsen af de offentlige udgifter til sidste fase af projektet, hvilket har medført udbetaling af meget små forskud.

At ikke alle betalingsbevillingerne er udnyttet, skyldes, at mange af betalingsanmodningerne først nåede frem til Kommissionen i december 1999. Som følge af den store arbejdsbyrde, de pågældende tjenestegrene har sidst på året, har det ikke været muligt at registrere disse anmodninger i 1999-regnskaberne.

Oversigt over forpligtelser og betalinger for perioden 1993-1999

Nedenstående tabeller giver en samlet oversigt over fordelingen af forpligtelses- og betalingsbevillinger efter støttemodtagende medlemsstat og efter sektor dels i 1999, dels i hele perioden 1993-1999. Ifølge artikel 7, stk. 4, i forordningen om oprettelse af Samhørighedsfonden kan Kommissionen anvende indtil 0,5% af fondens midler til teknisk bistand, der gennemføres på Kommissionens foranledning, men hidtil har Kommissionen anvendt denne mulighed med varsomhed.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Hvad angår fordelingen efter sektor viser nedenstående tabel bevillingerne pr. sektor og de vigtigste undersektorer inden for miljø og transport. Tabellen viser de samlede beløb for perioden 1993-1998, beløbene for 1999 og endelig de samlede beløb for perioden 1993-1999.

>TABELPOSITION>

3. Vedtagne projekter og foranstaltninger

3.1. Fondsstøtte fordelt på modtagerlande

3.1.1. Grækenland

I 1999 bevilgede Samhørighedsfonden i alt 549,7 mio. euro til græske projekter. 62,5% af beløbet blev anvendt til transportprojekter, og 37,5% til miljøprojekter.

3.1.1.1. Miljø

Ved vedtagelsen af projekterne er den samme samlede strategi som tidligere blevet fulgt inden for de prioriterede sektorer: vandforsyning, rensning af spildevand, affaldshåndtering og naturbeskyttelse.

Listen over samtlige de miljøprojekter, der er vedtaget eller ændret, findes i tabellen i bilag III.

Vandforsyning

Denne projektkategori omfatter et stort projekt (forsyningen af Thessaloniki med vand fra Aliakmon-floden), supplerende arbejder på det store Evinos-projekt [11] vedrørende hovedstadens vandforsyning samt forbedringer af Mornos-akvadukten [12], der har forbindelse med Evinos-projektet.

[11] Evinos-projektet fortsætter efter godkendelsen af den tredje og næstsidste projektdel.

[12] De nødvendige udvidelser af Mornos-akvadukten ved indgangen til Athen-området er blevet godkendt.

Med hensyn til projektet vedrørende Athens vandforsyning har Samhørighedsfonden været opmærksom på nødvendigheden af såvel en hensigtsmæssig forvaltning af vandressourcerne som en forbedring af vandforsyningsledningerne til byen. Ibrugtagningen af Evinos/Mornos-tunnelen har siden sommeren 1995 gjort det muligt at forsyne Athen med vand ad denne vej. Desuden har Samhørighedsfonden givet tilladelse til at ansætte en projektleder til Athens vandforsyningsselskab (EYDAP) og godkendt finansieringen af foranstaltninger vedrørende forvaltning og transport af vand (fjernforvaltning - fjernstyring).

For at opfylde behovet for eksterne tilførselsledninger og sikre hovedstadens vandforsyning har Samhørighedsfonden godkendt finansieringen af forbedringen af forbindelserne mellem Athen og andre drikkevandsreservoirer, dvs. Yliki og Marathon.

Hvad angår det store vandforsyningsprojekt i Thessaloniki har Samhørighedsfonden sørget for en hensigtsmæssig forvaltning af vandressourcerne, overvågning af de eksisterende anlæg og ansættelse af en projektleder. Trods den store indsats, der er gjort for at gennemføre dette projekt, har tekniske vanskeligheder beklageligvis medført store forsinkelser.

Desuden følger Samhørighedsfonden nøje arbejdet med at opbygge en hydrologisk og meteorologisk databank, der vil muliggøre en mere hensigtsmæssig forvaltning af landets vandressourcer.

Samhørighedsfonden har endvidere påbegyndt en grundig evaluering af vandforsyningsprojektet på Rhodos og naboøerne som led i den overordnede miljøplanlægning for Dodekaneserne. Støtten til bl.a. igangsætningen af undersøgelserne og ansættelsen af projektlederen er blevet suppleret med en støtte til oprettelse af et ekspertpanel og køb af de nødvendige grunde.

Rensning af spildevand

Følgende principper styrede denne indsats:

- de vedtagne projekter skal være så komplette som muligt, ligesom projekterne skal være operationelle og sammenhængende og indgå i en samlet og integreret strategi, der afhænger af den økonomiske og sociale udvikling i de enkelte regioner

- projekterne skal fremme miljøbeskyttelsen, idet der især er vedtaget projekter, der er til fordel for byer i nærheden af et følsomt område med over 15 000 indbyggere, hvis tidsplan (fastlagt af Fællesskabet) kræver en øjeblikkelig indsats (1998-2000).

I alle tilfælde er tildelingen af støtte sket på grundlag af fyldig dokumentation, ligesom der er foretaget en grundig gennemgang af alle projekter. Projekterne er blevet underkastet en forudgående vurdering og overvåges løbende.

Hvad angår rensning af spildevand, hovedsagelig byspildevand, medfinansierede Samhørighedsfonden et stort antal projekter i en række store og mellemstore regionale byer.

Indgåelsen af aftalen om anden fase af det store projekt vedrørende biologisk rensning af Athens spildevand, som gennemføres på Psyttalia-øen, blev nøje overvåget. Dette nødvendige og højt prioriterede projekt har været genstand for en grundig forudgående vurdering. Når rensningsanlægget er i drift, vil det bidrage til en forbedring af vandkvaliteten i Saronikos-bugten og dermed til miljømæssige forbedringer i de omkringliggende byområder.

Finansieringen af anden fase af det store projekt vedrørende biologisk rensning af byspildevand i Thessaloniki - Grækenlands næststørste by - fortsatte i 1999. Dette projekt er af afgørende betydning for vandkvaliteten i Thessaloniki-bugten. Med hensyn til vandkvaliteten i denne bugt har Samhørighedsfonden godkendt et projekt vedrørende biologisk rensning af spildevand fra turistområdet ved Thessaloniki. Spildevandet herfra udledes efter rensning også i Thessaloniki-bugten. Denne indsats udgør sammen med rensningsprojektet i Kalokhori en sammehængende aktion til fordel for miljøet i regionen.

Efter forslag fra de græske myndigheder gør Samhørighedsfonden mere ud af den løbende evaluering af dette projekt. Parterne har således aftalt driftsmæssige forbedringer som et supplement til hele projektet.

Ud over de store projekter har Samhørighedsfonden bidraget til medfinansieringen af flere andre projekter i samtlige græske regioner. Projekterne vedrører bortledning og rensning af spildevand.

Blandt de nye projekter, hvortil der allerede er bevilget støtte, kan nævnes følgende:

* Aposselemi-dæmningen (støtte: 8,3 mio. euro)

* Messolonghi, spildevand og rensningsanlæg (støtte: 5,4 mio. euro)

* Zakynthos, vand og spildevand (støtte: 6,1 mio. euro)

* Alexandroipolis, vand (støtte: 13,0 mio. euro)

* Kalymnos, spildevand (støtte: 3,4 mio. euro)

* Mantoudi-Prokopi, spildevand (støtte: 4,0 mio. euro)

* Plomari, vand og spildevand (støtte: 3,5 mio. euro)

* Arkhanes, spildevand (støtte: 2,6 mio. euro)

* Sarantapotamos, bjergstrøm (støtte: 2,5 mio. euro)

* Elassona, spildevand (støtte: 4,7 mio. euro)

* Kórinthos, regnvand (støtte: 5,0 mio. euro)

* Kalamata, spildevand, regnvand (støtte: 1,8 mio. euro).

Affaldshåndtering

I 1999 modtog og behandlede Samhørighedsfonden ansøgningerne om støtte til finansiering af store affaldshåndteringsprojekter i Athen og Thessaloniki. Da projekterne ikke var tilstrækkelig gennemarbejdede, og da der samtidig manglede egnede forvaltningsstrukturer, kunne der ikke stilles forslag om projektfinansiering i 1999.

Samhørighedsfonden bidrog til medfinansieringen af følgende projekter:

* Rhodos, losseplads (støtte: 2,2 mio. euro)

* Messolonghi, losseplads (støtte: 2,3 mio. euro)

* Komotini, losseplads (støtte: 2,0 mio. euro)

* Korfu, losseplads (støtte: 2,2 mio. euro)

* Aridéa - Pella, losseplads (støtte: 1,8 mio. euro).

Pilotprojekter

I 1998 havde de græske myndigheder vedtaget "masterplanen" til pilotprojektet om oprensning af Koronia-søen og godkendt undersøgelsen vedrørende det integrerede Santorini-pilotprojekt.

I 1999 finansierede Samhørighedsfonden første fase af begge disse projekter.

Der blev således ydet støtte til:

* oprensning af Koronia-søen (støtte: 2,5 mio. euro)

* den koordinerede indsats med henblik på affaldshåndtering, spildevandsrensning og produktion af drikkevand ved afsaltning af havvand på Santorini (støtte: 1,6 mio. euro).

Naturbeskyttelse

Samhørighedsfonden fortsatte i 1999 medfinansieringen af projektet vedrørende «GAIA»-Centret for Miljøforskning og -uddannelse (0,5 mio. euro).

3.1.1.2. Transport

På transportområdet har Europa-Kommissionen godkendt en samlet støtte på 93 mio. euro til finansiering af forskellige strækninger af Pathe- og Egnatia-motorvejene (højt prioriterede TEN-projekter), mens 142 mio. euro blev anvendt til finansiering af projekter inden for jernbanesektoren (bl.a. strækningen Patras - Athen - Thessaloniki) og 10 mio. euro anvendtes til finansiering af havneprojekter (infrastrukturarbejder i Piræus-havnen).

Indsatsen på transportområdet blev koordineret med EFRU's transportprogram og de prioriterede TEN-projekter.

Samhørighedsfonden og EFRU gør således en fælles indsats og deltager begge i finansieringen af forlængelsen og moderniseringen af de græske jernbane- og motorvejsnet, især Pathe- og Egnatia-motorvejene. Disse net vil blive yderligere forbedret og gjort mere brugervenlige, idet der vil blive oprettet «centre til oplagring af gods».

Projekteringen af Lesvos-centret finansieres af Samhørighedsfonden ved brug af bevillinger til teknisk bistand. Samhørighedsfonden er af den opfattelse, at denne fremgangsmåde vil kunne bidrage til at mobilisere den private sektor, som har en interesse i en hurtig og effektiv godstransport. En hurtigere godstransport sammen med en effektiv logistik (havne forbundet med net, der er udstyret med intermodale faciliteter med henblik på kombineret transport) vil gøre det muligt at reducere varernes kostpris og derved øge medlemsstaternes eksport samtidig med, at der direkte og indirekte kan oprettes arbejdspladser.

Listen over vedtagne eller ændrede transportprojekter findes i tabellen i bilag III.

Veje

Strategien er at færdiggøre de to hovedfærdselsårer i Grækenland, nemlig Egnatia- og Pathe-motorvejene.

Via Egnatia-motorvejen

"Ag. Nikolaos-Koumaria-projektet" skrider godt frem, og strækningen forventes at blive taget i brug i juli 2000. Den endelige rapport forventes at foreligge ved udgangen af 2000.

Anlægget af "Ag.Sillas-udfletningen" er afsluttet, og de øvrige projekter: "Ag.Andreas-N.Karvali", "MR 4+937-MR 9+400" samt "Bygning af seks viadukter", som alle vedrører Kavala-omfartsvejen, har gjort gode fremskridt. Hele strækningen forventes at være i brug inden udgangen af 2000.

Pathe-motorvejen

Strækningerne "Patras-omfartsvejen" og "Iliki-Kastro-Martino" er færdiganlagt, og den endelige rapport forventes at foreligge i første halvår 2000. Strækningen "Martino-Atalanti-Arkitsa-Ag.Konstantinos-Viadukt" er næsten færdiganlagt, og etableringen af betalingsanlægget ved Tragana skrider godt frem. Det skal bemærkes, at ovennævnte strækninger er taget i brug.

"Rahes-Ag.Theodori"-knudepunktet: en strækning på 20 km, hvoraf de 15 km er taget i brug. Det er bestemt, at Samhørighedsfonden næste år skal finansiere anden fase af en supplerende kontrakt. Arbejdet forventes afsluttet ved udgangen af 2001.

"Skotina-Litohoro-Dion-Katerini": Bortset fra 1 km er hele strækningen taget i brug. Det er bestemt, at Samhørighedsfonden næste år skal finansiere anden fase af en supplerende kontrakt. Arbejdet forventes afsluttes ved udgangen af 2001.

Flytrafikkontrol

Installeringen af de 4 terminalradarer er afsluttet, og den nødvendige kvalitetskontrol er gennemført. Kun radomet fra terminalradaren på Rhodos mangler og vil blive installeret i februar 2000. Driftskontrollen vil blive gennemført efterfølgende.

Arbejdet med at installere de tre langdistanceradarer ved Thassos, Rhodos og Karpathos skrider frem.

Efter nogen forsinkelse skred arbejdet med at indføre systemet for luftfartsundersøgelser og sikkerhedssystemet frem i 1999, og der vil forhåbentlig være valgt en entreprenør til begge projekter inden udgangen af år 2000. Især arbejdet med sikkerhedssystemet forventes at give resultater i 2000.

Jernbanenet

I 1999 gjorde de allerede godkendte jernbaneprojekter fortsat fremskridt, selv om der var store forsinkelser for nogle af projekterne. Repræsentanter for Samhørighedsfondens ledelse kontrollerede under ad hoc-besøg i årets løb gennemførelsen af de igangværende projekter.

Der er ligeledes konstateret et behov for at forbedre styringen af ERGOSE. De græske myndigheder har forpligtet sig til at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Søtransport

I 1999 blev kun ét havneprojekt vedtaget. Projektet vedrører anlæg af anløbskajer til krydstogtskibe i Palataki (havnen i Piræus), og der er ydet 9,7 mio. euro i støtte til projektet.

3.1.2. Spanien (inklusive regionerne i den yderste periferi)

For at opnå ligevægt mellem transport- og miljøbevillingerne i Spanien for perioden 1993-1999 søgte Samhørighedsfonden at yde større økonomisk støtte til miljøprojekter, således at fordelingen for perioden 1997-1999 blev 55% til miljøprojekter og 45% til transportprojekter (jf. listen over projekter i bilag III).

3.1.2.1. Miljø

Vandforsyning

I perioden 1993-1999 støttede Samhørighedsfonden vandforsyningsprojekter med 1 211 mio. EUR svarende til 13,1% af den samlede fællesskabsstøtte til Spanien.

Indsatsen tog sigte på at øge mængden af disponibelt drikkevand af god kvalitet ved at etablere indsamlings-, transport- og behandlingsinfrastrukturer og regulere de eksisterende infrastrukturer. Med støtte fra Samhørighedsfonden er der indført et varslingssystem (SAIH) i alle større afvandingsområder.

I 1999 udgjorde Samhørighedsfondens bidrag til vandforsyningsprojekter 28% af de midler, der var til rådighed for miljøprojekter i Spanien, dvs. 259 mio. EUR. De støttede projekter er indeholdt i ti nye beslutninger, hvortil kommer syv ændringsbeslutninger om supplerende arbejder og finansiering heraf.

De beslutninger, der er blevet vedtaget for vandforsyningssektoren, har især taget sigte på at forbedre de eksisterende forsyningssystemer og vandkvaliteten for at kunne overholde bestemmelserne i EF-direktiverne 80/778/EØF og 98/83/EF.

Projekterne for Madrid-regionen har til formål at sikre en stabil vandforsyning til disse vækstområder gennem en bedre udnyttelse af kombinationsmulighederne mellem de seks forskellige vandforsyningskilder. Man søger således at opnå en mere rationel ressourceforvaltning gennem en koordinering af ressourceudnyttelsen.

I 1999 blev der for andre større spanske byer og regioner som f.eks. Salamanca, Albacete, Cartagena, Alicante, Bajo Ebro-regionen og Baleares vedtaget projekter, som med tiden vil sikre vandforsyningen og bringe vandkvaliteten op på EF-standard.

Rensning af spildevand

I perioden 1993-1999 blev der gjort store fremskridt på dette område takket være ikke mindst Samhørighedsfondens støtte. Der blev ydet tilskud til et beløb af i alt 2 068 mio. EUR svarende til 22,4% af støtten til Spanien for de syv år. Med disse investeringer blev det muligt både at udarbejde en national plan for kloakering og spildevandsrensning i 1995 og at efterleve direktiv 91/271/EØF.

I 1999 tegnede denne sektor sig for en meget stor del af de midler, der var til rådighed for Spanien, nemlig 567,9 mio. EUR svarende til 32,3% af det samlede rådighedsbeløb. Der blev vedtaget 18 beslutninger, heraf fem ændringsbeslutninger (supplerende arbejder eller faser) og 13 beslutninger om nye projekter. Sidstnævnte beslutninger vedrører rensningsanlæg eller integrerede kloakeringssystemer i følgende selvstyrende samfund: Andalucía, Baleares, De Kanariske Øer, Cantabria, Castilla y León, Cataluña, Madrid og Valencia. Blandt disse projekter skal især nævnes etableringen af Prat de Llobregat-anlægget i Cataluña (204 mio. EUR), som omfatter et biologisk rensningsanlæg, kloakudledninger i havet og et net af samlebassiner, der skal betjene ni kommuner i Barcelona-området.

Samhørighedsfonden har tillagt finansieringen af projekter i modtagerlandenes randområder særlig vægt, hvilket har resulteret i finansiering af anlæg til spildevandsrensning på de to store øer i den kanariske øgruppe (25 mio. EUR).

Affaldshåndtering

I 1999 blev 70,3 mio. euro anvendt til affaldshåndteringsprojekter. 47,7 mio. euro (68%) af dette beløb vedrører forpligtelser for projekter, der var blevet godkendt i de foregående år (nye årlige trancher eller ændringer til tidligere beslutninger), mens restbeløbet vedrører forpligtelser i forbindelse med to for nyligt godkendte projekter. I begge tilfælde opfylder de nye projekter kravene i de regionale planer for affaldshåndtering i de regioner, hvor projekterne gennemføres. Planerne er baseret på aftaler mellem den nationale regering og de selvstyrende samfund, som er ansvarlige for affaldshåndteringen i deres respektive områder.

Inklusive forpligtelsesbevillingerne for 1999 har affaldshåndteringssektoren siden 1993 rådet over 481 mio. euro svarende til 10,3% af Samhørighedsfondens bevillinger til miljøprojekter.

Renovering og retablering af kystområder

Der blev vedtaget en beslutning om ydelse af 9 mio. EUR i støtte til et projekt vedrørende miljømæssig retablering af Ferrol-fjordens kyststrækninger. Hovedsigtet med dette projekt er så vidt muligt at bringe området tilbage til sin naturlige tilstand, give adgang til kysten og genoprette den ødelagte natur.

Skovrejsning og erosionskontrol

For perioden 1993-1999 vedtog Samhørighedsfonden støtte til skovrejsning og erosionskontrol i Spanien på i alt 565 mio. euro, dvs. 12,1% af miljøbudgettet for Spanien.

Disse projekter er udløbere af den spanske skovrejsningsplan, der blev udarbejdet for perioden 1995-1999, og omfatter en række aktiviteter, som det spanske Miljøministeriums Direktorat for Naturbevarelse samt de selvstyrende regioner er ansvarlige for.

Projekterne omfatter følgende hovedaktiviteter:

- genbeplantning af sårbare områder med egnede træsorter og buske

- behandling af eksisterende skovområder for at forbedre vegetationen og opretholde en ligevægt mellem jordbundsbeskyttelse og skovdække

- mindre infrastrukturarbejder for at stabilisere flodernes og vandløbenes bredder

- genbeplantning og behandling af områder, der enten er ødelagt eller risikerer at blive ødelagt af brand.

Samtlige projekter tog sigte på at bekæmpe erosion og ørkendannelse i udsatte regioner og beskytte og retablere skove, der er ødelagt af brand. Projekterne omfattede alle større spanske flodbassiner og er et forsøg på at løse de alvorlige erosionsproblemer, som skønsmæssigt rammer 40% af landets landarealer.

I 1999 blev to nye projekter godkendt (19,5 mio. euro) i Valencia-regionen og Ebro-bassinet. Ligeledes i 1999 blev projekter, der var blevet godkendt i de foregående år, revideret med henblik på at implementere nye foranstaltninger i de områder, hvor der er behov for at styrke ovennævnte aktiviteter. Af de seneste modtagne oplysninger fremgår det, at stort set hele dette arbejde vil være endeligt afsluttet inden udløbet af år 2000.

3.1.2.2. Transport

1999 var et konsolideringsår for de spanske transportinfrastrukturprojekter, og der blev således kun vedtaget få nye beslutninger.

Samhørighedsfonden har ydet et væsentligt økonomisk bidrag til de spanske transportinfrastrukturprojekter, navnlig vej- og jernbaneprojekter, hvilket er i overensstemmelse med målene i "Plan Director de Infraestructuras 1993-2007" og Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (se punkt 2.2.2. ovenfor). Siden 1993 er der ydet støtte fra fonden på i alt 4 597 mio. euro svarende til 50,3% af den samlede støtte til Spanien.

Forpligtelsesbevillingerne til vejprojekter udgjorde 2 611 mio. euro (56,8% af de samlede transportbevillinger), mens beløbet for jernbaneprojekter var på 1 859,2 mio. euro (40,4% af de samlede transportbevillinger).

Veje og motorveje

Indtil 1997 tegnede vejprojekter sig for den største del af Samhørighedsfondens støtte til Spanien, men denne form for støtte er siden da blevet reduceret noget. Omfanget af investeringerne afspejler behovet for at færdiganlægge og opgradere det store hovedvejsnet i Spanien som følge af den hurtige stigning i trafikmængden. I alle de af Samhørighedsfonden støttede projekter søges TEN-målene og målene i Spaniens overordnede vejplan overholdt. Målene omfatter færdiggørelse af de mest trafikerede motorvejskorridorer, etablering af vejforbindelser mellem afsidesliggende regioner og de økonomiske kraftcentre, et mindre stråleformet vejnet, dvs. flere tværgående forbindelser, aflastning af gader og veje i byerne samt integrering af det spanske vejnet med vejnettene i nabolandene i EU.

I overensstemmelse med disse mål var samhørighedsfondsstøtten koncentreret om hovedkorridorerne (se bilag).

Samhørighedsfonden har lagt stor vægt på overvågningen af tidligere godkendte projekter. Overvågningen har primært fundet sted via de oplysninger (fysiske og økonomiske indikatorer), der er fremlagt af de spanske myndigheder i forbindelse med anmodningerne om midtvejs- eller endelige udbetalinger af støtte samt kontrolbesøg "i marken".

Jernbaner

"Plan Director de Infraestructuras 1993-2007" identificerer de højst prioriterede projekter i forbindelse med opgraderingen af Spaniens jernbaneinfrastruktur, herunder udvikling af højhastighedslinjer, sporforbedringer, signalanlæg og andre strukturer på eksisterende strækninger samt almindelige sikkerheds- og vedligeholdelsesforanstaltninger. Samhørighedsfonden har bidraget til finansieringen af disse tiltag i de tilfælde, hvor de har relation til udviklingen af TEN.

Siden 1993 har Samhørighedsfondens støtte været koncentreret om de i bilaget anførte projekter.

Havne og lufthavne

Den samlede støtte til havne og lufthavne udgjorde 2,2% af transportbudgettet (101,4 mio. euro) og blev udelukkende ydet til Baleares-øerne.

Vessel Traffic Systems (VTS)

Projekterne i denne kategori vedrører styresystemet for skibstrafikken og bekæmpelse af havforurening. Der blev ikke vedtaget nye projekter i 1999. Faktisk blev der i 1999 slet ikke indgivet nye støtteansøgninger inden for denne kategori. For hele perioden 1993-1999 er der ydet 25,3 mio. euro til VTS-projekter inden for rammerne af den nationale VTS-plan.

3.1.3. Irland

Som nævnt i tidligere rapporter er vægten i Samhørighedsfondens støtte til Irland med tiden flyttet dels fra forholdsvis små projekter til store projekter med flerårige budgetter, dels fra godkendelse af nye projekter til videreførelse af store projekter. 1999 var ingen undtagelse. Størstedelen af støtten gik til projekter, der tidligere havde modtaget støtte, og der blev ikke godkendt nogen helt nye projekter. 1999 var også præget af de mange projekter, der blev afsluttet inden for begge sektorer.

Som i de foregående år var støtten inden for miljøsektoren koncentreret om videreførelse af prioriterede projekter. Der var enten tale om nye faser af projekter, som Kommissionen havde støttet i tidligere år, eller om årlige støttetrancher til tidligere godkendte store projekter. Den eneste nye projektfase, der blev støttet, var Dublins regionale spildevandsordning, fase V. Der blev ikke vedtaget helt nye projekter i 1999.

I 1999 gik over 80% af miljøstøtten til spildevandsprojekter. Som i tidligere år tilfaldt støtten i første række vandrensningsprojekter i de største byområder og i miljømæssigt følsomme områder. Projekterne skal i henhold til fællesskabsdirektiverne afsluttes inden århundredeskiftet. De projektfaser, der blev afsluttet, således at støtten ophørte, var hovedkloaknettene i Wexford (fase II), Dublin (fase II), Dundalk (fase II), Cork (fase II) og Drogheda (fase II). Kommissionen fortsatte med at støtte grupper af lignende vandrensningsprojekter i sø- og flodafstrømningsområder med det formål at maksimere effekten af den støtte, der allerede var ydet til miljøbeskyttelse i disse områder. Fællesskabets støtteindsats blev i 1999 afsluttet hvad angår Suir-flodbassinet og området omkring Lough Ree.

I 1999 var støtten til vandforsyningsprojekter koncentreret om den fortsatte forbedring af vandforsyningssituationen i Stor-Dublin og vandbevarelsesforanstaltninger i Dublin. Siden en konsulentundersøgelse i 1996 viste, at det ofte er mere omkostningseffektivt at gennemføre lækagekontrol end at etablere en ny primær infrastruktur, har bevarelse af vandressourcer haft høj prioritet.

Inden for transportsektoren blev størstedelen af budgettet anvendt til at fortsætte gennemførelsen af store projekter på det transeuropæiske vejnet, idet det meste af støtten i 1999 gik til projekter på Dublin-Belfast-vejen.

Inden for jernbanesektoren blev støtten til strækninger på linjerne Dublin-Galway, Dublin-Sligo, Dublin-Waterford og Mallow-Tralee samt til udvidelsen af DART i Dublin indstillet.

En liste over projekterne findes i bilag III.

3.1.3.1. Miljø

Rensning af spildevand

Størstedelen af støtten blev bevilget til årlige støttetrancher til igangværende store projekter og til en ny fase af et projekt, som Kommissionen tidligere havde støttet.

Vandforsyningsprojekter

Størstedelen af støtten blev bevilget til dækning af de sidste årlige støttetrancher for to igangværende projekter.

3.1.3.2. Transport

Veje

I 1999 blev der ydet støtte på 98,9 mio. euro til vejprojekter. Hele støtten blev bevilget i form af årlige trancher til to igangværende store projekter. Der blev ikke godkendt helt nye transportprojekter i 1999, men en yderligere fase af et stort motorvejsprojekt blev delvis støttet med en enkelt årlig tranche.

For at opfylde kravene om en sund finansforvaltning traf Kommissionen beslutning om at reducere støtten til to projekter, der var blevet forsinket af miljømæssige årsager. Dette medførte en forøgelse af støtten til Drogheda-omfartsvejen (fase II).

Jernbaner

De sidste årlige trancher (i alt 22,9 mio. euro) blev bevilget til to igangværende jernbaneprojekter med høj prioritet.

3.1.4. Portugal

3.1.4.1. Miljø

Prioriteterne i miljøsektoren har i hele perioden 1993-1999 været drikkevandsforsyning, opsamling og rensning af spildevand og håndtering af fast kommunalt affald.

For hele perioden tegnede miljø sig for 51,9% af Samhørighedsfondens støtte til Portugal efter en væsentlig stigning i de seneste år, og især i 1999, hvor miljøstøtten udgjorde 59% af den samlede støtte.

Fordelingen på indsatsområder var: 18,4% af den samlede støtte (552 mio. EUR) til spildevandsrensning, 16,9% (507 mio. EUR) til drikkevandsforsyning og 14,6% (437 mio. EUR) til affaldshåndtering.

I 1999 steg støtten til spildevandsrensning og affaldshåndtering (henholdsvis 24,7% og 21,4% af den samlede støtte), hvilket er resultatet af Portugals indsats for at indhente forsinkelsen i gennemførelsen af direktiv 91/271/EF.

Hvad angår affaldshåndtering var det især de indsamlings- og håndteringsordninger, der er fastsat i den af fonden finansierede og af Portugal vedtagne strategiplan for 1996, der blev støttet.

Nedenstående tabel viser, hvor stor en procentdel af den portugisiske befolkning der var berørt af projekterne på de pågældende tre områder i henholdsvis 1994 og 1999:

>TABELPOSITION>

Drikkevandsforsyning

Samhørighedsfondens støtte til drikkevandsforsyningen i perioden 1993-1999 nåede op på 507 mio. EUR, dvs. ca. 17% af fondens samlede støtte til Portugal og en tredjedel af det beløb, der i samme periode blev bevilget til miljøprojekter.

En stor del af støtten gik til de tre mest befolkede områder i Portugal (Stor-Lissabon, Stor-Porto og Algarve-regionen) for at søge at indhente forsinkelserne og efterleve EF-direktiverne 80/778/EØF og 98/83/EF.

Indførelsen af tværkommunale styringssystemer har bidraget til gennemførelsen af store projekter, som er nøje tilpasset den valgte støttestrategi, og som giver væsentlige stordriftsfordele og mulighed for at råde over pålidelig teknisk og forvaltningsmæssig knowhow.

I 1999 faldt Samhørighedsfondens støtte til dette område til ca. 13% af den samlede støtte. Dette skyldtes, at der i dette sidste år af programmeringsperioden ikke var flere budgetmidler til rådighed til vedtagelse af nye projekter, når der ses bort fra de årlige trancher vedrørende igangværende store projekter og den yderligere støtte, der var anmodet om med henblik på udarbejdelse af den nationale vandplan og planerne for flodbassinerne.

Rensning af spildevand

Hvad angår spildevandsrensning støtter Samhørighedsfonden næsten udelukkende projekter i de områder i Portugal, der har den største bykoncentration: Lissabon, Porto og Algarve. Som en undtagelse fra dette geografiske kriterium støtter Samhørighedsfonden også enkelte andre projekter, der skal løse særlig alvorlige miljøproblemer, der kræver en hurtig og undertiden omfattende indsats.

I 1999 tegnede Samhørighedsfondens bevillinger til denne sektor sig for 24,7% af de samlede miljøbevillinger.

Trods denne indsats lader situationen med hensyn til spildevandsrensning stadig meget tilbage at ønske, idet der er vanskeligheder med at overholde de frister, der er fastsat i direktiv 91/271/EØF for indførelse af rensningssystemer. Det er således nødvendigt at forstærke indsatsen i fremtiden. Det fremgår af den undersøgelse, som WS ATKINS International har gennemført for Samhørighedsfonden, at Portugal har brug for store investeringer i rensning af byspildevand for at opfylde alle fællesskabskrav.

I 1999 intensiverede Kommissionen og de portugisiske myndigheder indsatsen på spildevandsområdet og tildelte denne sektor den største tranche af miljøstøtten. Man nåede herved et væsentligt skridt nærmere gennemførelsen af fællesskabsdirektiverne på dette område, bl.a. Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 som ændret ved Kommissionens direktiv 98/15/EF af 27. februar 1998.

Hvad angår støtte ydet på grundlag af nye beslutninger fik spildevandssektoren i 1999 tildelt 11 045 750 euro i nye bevillinger, der var afsat til et enkelt projekt (jf. bilag III).

Første fase af det integrerede rensningsprojekt for afvandingsområderne ved Rio Lis og Ribeira de Seiça, der er et integreret system til rensning af det byspildevand, der udledes i disse områder, omfatter løsninger på problemerne med rensning af spildevandet fra de meget forurenende svinebedrifter, der findes i disse områder. De påtænkte løsninger følger princippet om, at "forureneren betaler", og inddrager Landbrugsministeriet samt landbrugerne via landbrugersammenslutninger. Den valgte løsning, der generelt har til formål at forbedre miljøkvaliteten i Lis-bassinet, vil kunne tjene som eksempel ved løsningen af tilsvarende problemer i andre af landets afvandingsområder.

Affald

Ligesom i 1998 koncentrerede Samhørighedsfonden sin indsats vedrørende kommunalt affald om overvågningen af gennemførelsen af projekter, der var blevet vedtaget i de foregående år.

Kun én ny intervention blev vedtaget i 1999, nemlig første fase af projektet vedrørende et forbrændingsanlæg på Madeira. Første fase repræsenterer en investering på 46 mio. EUR, hvortil Samhørighedsfonden bidrager med 31 mio. EUR. Det er meningen, at der skal bygges og leveres udstyr til dels et anlæg til forbrænding af kommunalt affald, dels et anlæg til forbrænding af hospitalsaffald. Når projektet er gennemført, vil det have skabt en integreret løsning på affaldsproblemerne såvel på Madeira som på øen Porto Santo. Investeringen har stor betydning, idet den vil føre til et bedre miljø, øget folkesundhed og større livskvalitet. Investeringen vil også få en direkte positiv virkning på turismen, som er denne øgruppes hovederhverv.

Ved udgangen af 1999 udløb Samhørighedsfondens første gennemførelsesperiode. Det er således muligt at gøre status over Samhørighedsfondens indsats på affaldsområdet i Portugal for hele perioden 1993-1999.

Udarbejdelsen i 1996 af den strategiske plan for fast kommunalt affald, som blev medfinansieret af Samhørighedsfonden, gav mulighed for at diagnosticere problemerne og fastlægge en støttestrategi for at rette op på Portugals dårlige resultater med hensyn til håndtering af kommunalt affald.

For at kunne etablere de nødvendige infrastrukturer har Portugal indført en forvaltningsmodel baseret på oprettelse af tværkommunale enheder, kommunale sammenslutninger og blandede virksomheder (offentlige og privat kapital).

Gennem hele perioden har Samhørighedsfonden således finansieret seks projekter styret af tværkommunale enheder, tre styret af kommunale sammenslutninger og to styret af blandede virksomheder. Størstedelen af fondens støtte er gået til disse projekter og til forbrændingsanlægget på Madeira. Projekterne repræsenterer en investering på 646 mio. EUR, hvoraf fonden bidrager med 438 mio. EUR, dvs. 14,6% af hele periodens støtte til Portugal.

Disse projekter har gjort det muligt at etablere et net af basisinfrastrukturer til håndtering af kommunalt affald. Projekterne omfatter stort set hele Portugals kyststrækning, der er den tættest befolkede del af Portugal. Projekterne berører ca. 7,2 millioner indbyggere, dvs. 73% af befolkningen, men dækker kun 29% af landets areal.

3.1.4.2. Transport

* Et konsolideringsår

1999 var først og fremmest et konsolideringsår for de portugisiske transportinfrastrukturprojekter og ikke et år, hvor der blev lanceret nye projekter. Dette skyldes bl.a., at 1999 var det sidste år i Samhørighedsfondens første interventionsperiode.

Således vedrørte de 225,5 mio. euro i forpligtelsesbevillinger, der blev disponeret over i 1999 til fordel for transportprojekter, alene 1999-trancherne for projekter, der var godkendt i de foregående år.

I 1999 blev det muligt at udbetale den resterende del af støtten til Vasco da Gama-broen (over 29,3 mio. euro ud af en samlet støtte på 311,2 mio. euro) efter en række drøftelser med de portugisiske myndigheder, der havde til formål at sikre overholdelsen af de miljøbetingelser, der var knyttet til Fællesskabets medfinansiering. Også i 1999 kunne Kommissionen ligeledes foretage den finansielle afslutning af projekterne vedrørende Beira Alta-jernbanelinjen på grundlag af den endelige rapport herom.

* Forberedelse af den næste interventionsperiode.

I 1999 påbegyndtes drøftelser med de portugisiske myndigheder om fremtidsudsigterne for fondens aktiviteter med udgangspounkter i en samlet oversigt over udviklingen siden 1993, jf. nedenfor hvad angår transportsektoren.

Under flere møder med de portugisiske myndigheder, bl.a. som led i de rundbordssamtaler, der blev gennemført før fremlæggelsen af regionaludviklingsprogrammet for Portugal, benyttede Kommissionen lejligheden til at gøre rede for sine prioriteter og betænkeligheder, især på miljøområdet.

* Bl.a. følgende holdninger kom til udtryk :

- en omhyggelig vurdering af de disponible midler i perioden 2000-2006 vil gøre prioriteringen lettere hvad angår de sidste TEN-T-arbejder og vil samtidig give muligheder for en bedre koordinering af støtten fra de forskellige fællesskabsinstrumenter

- en koncentration af støtten vil fremme gennemførelsen af det prioriterede Essen-projekt nr. 8 (« Multimodal forbindelse mellem Portugal/Spanien og resten af Europa »)

- en højere prioritering af jernbane- og søtransporten på bekostning af vejtransporten vil medføre en reduktion af forureningen og fremme en bæredygtig udvikling

- en hyppigere anvendelse af OPP-modellen (offentligt/privat partnerskab) vil virke som løftestang for fællesskabsstøtten og muliggøre medfinansiering af en bredere vifte af projekter.

* Oversigt over udviklingen siden 1993

Siden 1993 er der ydet 1 446 mio. euro (48,1% af den samlede støtte til Portugal) til transportsektoren med det formål at sikre det protugisiske transportnets forbindelse med de transueropæiske net og effektivisere det portugisiske transportsystem, der er præget af landets perifere beliggenhed.

Fondens støtte, som - især i begyndelsen af interventionsperioden - var forholdsvis koncentreret om vejtransporten (29% af Portugals « kvote ») har gjort det muligt at færdiganlægge Lissabon/Madrid- og Lissabon/La Coruña-korridorerne og fremskynde anlægget af Lissabon/Valladolid-aksen. Disse tre højt prioriterede korridorer er en del af det transeuropæiske net, og de to sidstnævnte korridorer indgår samtidig i det prioriterede Essen-projekt nr. 8. Endvidere har den ydede støtte haft afgørende betydning for fjernelsen af trafikpropperne i Lissabon (gennem støtte til projekter som f.eks. omkørselsvejene i og uden for byen, udvidelse af motorvejen nord for byen samt den nye Tejo-bro) og Porto (kapacitetsudvidelse på strækningen Porto-Aguas Santas samt en del af arbejdet i forbindelse med « de Freixo-broen »).

Hvad angår jernbaneinfrastrukturerne er der igennem hele indeværende periode blevet gjort en væsentlig indsats (334 mio. euro, dvs. 11% af den samlede støtte) til fordel for to jernbanekorridorer af strategisk betydning, som forbinder Portugal med de centrale dele af Europa. Fonden har således støttet flere projekter, der er et led i de samlede moderniseringsplaner for disse to jernbanelinjer, for at støtte Portugals ambitiøse program for infrastrukturinvesteringer inden for jernbanesektoren. Bl.a. i kraft af en fælles indsats fra Samhørighedsfonden og EFRU lykkedes det at færdiggøre arbejdet med Beira Alta-linjen, mens moderniseringsprogrammet for Norte-linjen vil blive videreført i perioden 2000-2006.

Fonden har tillige igennem hele indeværende interventionsperiode ydet støtte til søtransport. Støtten har dog ikke udgjort mere end 3% af den samlede støtte. Støtten har især været rettet dels mod søtransport over korte afstande (Lissabon- og Leixões-havnene) for at fremme søtransport på bekostning af landtransport, dels mod foranstaltninger, der skal styrke interoperabiliteten med de øvrige transportmåder, dels mod havnesikkerheden (Leixões- og Sines-havnene).

Kun ét luftfartsprojekt - Funchal-lufthavnen på Madeira - har modtaget støtte fra fonden (160 mio. euro svarende til 5% af den samlede støtte). Formålet med støtten var at gøre denne perifere region mere tilgængelig og derved bl.a. fremme turisterhvervet, der er stærkt repræsenteret på øen.

3.2. Teknisk bistand og undersøgelser

3.2.1. Fondens generelle politik

For at kunne varetage sin forvaltningsopgave og gøre støtten mere effektiv har Samhørighedsfondens ledelse ladet sig bistå af en række eksperter og konsulenter på de forskellige områder, som henhører under fondens virkefelt.

Konsulenterne spiller en meget vigtig rolle i forbindelse med vurderingen, analysen og overvågningen af de projekter, hvortil der søges om medfinansiering. Anvendelsen af eksperter med praktisk og ajourført viden om de forskellige emner er nemlig med til at supplere Kommissionens sagkundskab, hvilket sætter Kommissionen bedre i stand til at opfylde sine forpligtelser.

3.2.2. Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

Den tekniske bistand, som ydes af eksterne konsulenter, har stor betydning for Samhørighedsfondens virke.

Med konsulenternes hjælp suppleres Kommissionens knowhow.

Konsulenterne, der vælges efter udbud efter fremgangsmåderne i direktiv 92/50/EØF om indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, hører til de bedste i Europa.

De fleste af de konsulentfirmaer, der arbejder for Samhørighedsfonden, er ikke hjemmehørende i samhørighedslandene. Ofte indgår konsulentfirmaerne et partnerskab med firmaer i samhørighedslandene.

Der blev disponeret over 157 412 euro fra Samhørighedsfondens budget for 1999 til teknisk bistand og undersøgelser. Beløbet repræsenterer et mindre fald (-10%) i forhold til 1998. Dette skyldes, at flere af rammeaftalerne vedrørende teknisk bistand er flerårige aftaler, der stadig løber, og som ikke kræver nye finansielle forpligtelser.

For hele perioden 1993-1999 er der disponeret over 8,6 mio. euro i forpligtelsesbevillinger, dvs. ca. 0,05% af fondens forpligtelsesbevillinger.

De nuværende rammeaftaler er ved at udløbe. Derfor blev der i juni 1999 iværksat to større udbud for at finde konsulenter til den nye periode, som begynder i år 2000. Et konsulentkonsortium har fået tildelt en transportkontrakt og et andet konsulentkonsortium en miljøkontrakt, og disse konsortier skal bistå Kommissionen med den tekniske bedømmelse af de projekter, der skal finansieres, eller som er i gang.

4. Overvågning, kontrol og uregelmæssigheder

4.1. Overvågning: udvalg og overvågningsbesøg

4.1.1. Grækenland

Overvågningsudvalg

Overvågningsudvalget for projekter finansieret af Samhørighedsfonden mødtes i marts og oktober 1999 (udvalgene for transport og miljø). Der blev også afholdt møder i ad hoc-overvågningsudvalget for Spata (transport), Evinos - Eydap samt Psyttalia (miljø).

Overvågningsudvalgene ledes af departementschefen for Økonomiministeriet. De er sammensat af departementscheferne for de øvrige ministerier, som berøres af samhørighedsfondsinterventionerne, repræsentanter for Kommissionen (Samhørighedsfonden og de øvrige relevante direktorater og generaldirektorater), repræsentanter for EIB, repræsentanter for de græske ministerier og for kommunale sammenslutninger samt en række borgmestre i disses egenskab af bygherrer.

Overvågningsudvalget gennemgik skematiske oversigter vedrørende de enkelte beslutninger og projekter samt rapporter om hvert enkelt projekt. Kommissionen undersøger nøje, om EF's politik bliver overholdt..

Overvågningsudvalgets forskellige møder gav også lejlighed til at:

- redegøre for størrelsen af forpligtelserne og betalingerne i 1999 for græske transport- og miljøprojekter

- underrette den af medlemsstaten udpegede myndighed, fagministerierne og de endelige støttemodtagere om resultaterne af behandlingen af de nye ansøgninger om støtte

- modtage direkte oplysninger om de problemer, de endelige støttemodtagere var stødt på under arbejdets udførelse

- udveksle synspunkter (medlemsstat/Kommissionen) om, hvorvidt projekterne skulle fortsætte, hvorvidt udgifterne var støtteberettigede, og hvilke oplysninger der skulle forelægges Kommissionen

- få forelagt de græske myndigheders forslag til eventuelle ændringer, der kunne foretages i 1999 i de allerede godkendte projekter, og som Kommissionen skal tage stilling til.

Gennemførelsen af Pathe- og Egnatia-projekterne på transportområdet var tilfredsstillende i 1999 hvad angår forpligtelser og anlægsarbejder. Men der blev konstateret store forsinkelser for jernbaneprojekternes vedkommende, hvilket gav anledning til en påmindelse fra Kommissionen.

Ad hoc-udvalget for Athens nye lufthavn i Spata holdt to møder i 1999. Udvalget skal overvåge projektets fysiske og finansielle gennemførelse, overholdelsen af fællesskabspolitikkerne, ikke mindst miljøpolitikken, samt overholdelsen af de særlige bestemmelser i Kommissionens beslutning. Disse bestemmelser vedrører især færdiggørelsen af adgangsvejene til lufthavnen og den rettidige installering af lufthavnsudstyr. De berørte parter sørger for, at der træffes passende foranstaltninger. I øvrigt går lufthavnsbyggeriet planmæssigt.

Den fysiske og finansielle gennemførelse af miljøprojekterne i 1999 var generelt tilfredsstillende, selv om der opstod forsinkelser for visse af projekternes vedkommende. I de tilfælde, hvor Kommissionen ikke fandt forklaringerne på forsinkelserne overbevisende, sendte den en påmindelse under henvisning til bilag VI i beslutningen om ydelse af samhørighedsfondsstøtte.

Ad hoc-udvalget for Evinos-projektet holdt to møder i 1999. Udvalget overvåger forsyningen af Athen med vand fra Evinos-floden samt de projekter, der gennemføres af Athens vandværk (EYDAP), og som har forbindelse med transporten af vand og forvaltningen af vandressourcerne i Athen-området.

Overvågningen af Evinos-projektet sker på det fysiske, finansielle og tekniske plan. En væsentlig del af det af Samhørighedsfonden finansierede projekt er blevet afsluttet. Den endelige udvidede undersøgelse skrider planmæssigt frem. Virksomheden "Montgomery Watson" har overtaget hvervet som projektleder for EYDAP-projekterne.

Overvågningsudvalget vedrørende biologisk rensning - anden fase - Athen (Psyttalia) holdt to møder i 1999. Projektet overvåges på det fysiske, finansielle og tekniske plan.

Overvågningsbesøg

I forbindelse med igangsætningen af pilotprojekter aflagde Samhørighedsfonden i 1999 to overvågningsbesøg i Thessaloniki (Koronia-søen), således at projektet til beskyttelse af denne sø kunne blive iværksat. Der blev ført mange drøftelser på stedet med de lokale, regionale og nationale græske myndigheder og afholdt møder mellem disse og de eksperter, som Samhørighedsfonden har udpeget til at udarbejde masterplanen for projektet, sammen med repræsentanter for landsbyerne rundt om søen. Formålet var at informere og bevidstgøre beboerne om projektets miljømæssige, økonomiske og sociale betydning. Første fase blev vedtaget i slutningen af 1999, således at beskyttelsen af Koronia-søen kan sættes i gang.

Der blev i 1999 også aflagt overvågningsbesøg med henblik på igangsætningen af Santorini-pilotprojektet (vandtilførsel, spildevandsrensning og affaldshåndtering). Også her blev der ført drøftelser med de lokale, regionale og nationale myndigheder, ligesom lokalbefolkningen på denne græske ø blev bevidstgjort og orienteret om projektets store betydning. Vedtagelsen af første fase i slutningen af 1999 vil forbedre betingelserne for miljøbeskyttelse på Santorini-øen og bidrage til en samlet løsning af problemerne.

Der blev udvist særlig interesse for projekterne i Thessaloniki-området vedrørende Thessalonikis forsyning med drikkevand fra Aliakmon-floden og rensningen af Thermaïkos-bugten.

Også Samhørighedsfondens referenter aflagde besøg i 1999 som led i overvågningen. I bilag II til denne rapport findes en liste over disse overvågningsbesøg samt over kvalitetskontrolbesøgene.

4.1.2. Spanien

Overvågningsudvalg

I 1999 afholdt overvågningsudvalget for projekter finansieret af Samhørighedsfonden to møder i Madrid, nemlig det ellevte møde den 27., 28. og 29. april og det tolvte møde den 19., 20. og 21. oktober.

Overvågningsudvalget er opdelt i syv separate udvalg:

* Udvalget for Højhastighedstog Syd: Madrid-Barcelona-linjen

* Udvalget for Transportprojekter under Centralforvaltningen

* Udvalget for Genplantning af Skove

* Udvalget for Projekter under de Lokale Myndigheder

* Udvalget for Miljøprojekter under Centralforvaltningen, inkl. vandprojekter

* Udvalget for de Selvstyrende Samfunds Projekter

* Udvalget for Det Offentlige/Private Partnerskabs Projekter

Overvågningsudvalget har gennemgået ca. 220 rapporter om forløbet af projekterne eller grupperne af projekter.

Arbejdet med flere af projekterne er allerede afsluttet, men de endelige rapporter og dermed også betalingen af restbeløbet er forsinket på grund af administrative spørgsmål i forbindelse med afslutningen af kontrakterne. Det er blevet henstillet, at det i den endelige rapport, som skal ledsage betalingen af restbeløbet, anføres, at de fastlagte mål er blevet opfyldt, og at der udarbejdes en projektplan.

Det blev konstateret, at projekterne gennemføres på en effektiv måde. De mange ændringer og sammenlægninger har dog givet styringsproblemer.

Udvalget for Det Offentlige/Private Partnerskabs Projekter holdt sit første møde i 1999. Dette udvalg skal behandle projekter, hvori der indgår privat finansiering. Kontrakterne vedrørende de fleste af disse projekter tildeles i form af koncessioner, mens andre projekter styres af offentlige selskaber, der er oprettet med deltagelse af de centrale, regionale og lokale forvaltninger.

Da ovennævnte møder i overvågningsudvalget var de sidste før ikrafttrædelsen af den nye forordning, blev det hidtidige arbejde vurderet ligesom de fremtidige retningslinjer, som skal fastlægges med udgangspunkt i de opnåede erfaringer, blev overvejet.

Tre punkter af betydning for den kommende periode blev taget op på møderne:

(1) Ændringerne som følge af den nye forordning

(2) De nye strategiprincipper for Samhørighedsfondens interventioner

(3) En ny forvaltningspraksis, der skal sikre en enklere, mere effektiv og gennemsigtig forvaltning.

Overvågningsbesøg

Der blev gennemført overvågningsbesøg "i marken" i forbindelse med igangværende og planlagte projekter. Der blev endvidere arrangeret møder med de ansvarlige dels for projekternes fremlæggelse, dels for projekternes gennemførelse, for at få en mere detaljeret viden om de forskellige sektorplaner i de besøgte regioner. Under overvågningsbesøgene blev der fokuseret på projekternes forløb, og de vanskeligheder, der var opstået under projekternes gennemførelse, blev belyst, ligesom det blev lagt fast, hvilke mål de projekter, for hvilke der var indgivet støtteansøgninger, forfølger.

Listen over disse overvågningsbesøg findes i bilag II.

4.1.3. Irland

Overvågningsudvalg

Overvågningsudvalget i Irland holdt to møder i 1999, nemlig den 15. april og den 25. november.

Som i tidligere år var Kommissionen repræsenteret ved Direktoratet for Samhørighedsfonden og medlemmer af andre direktorater med interesse i fondens virke i Irland. De irske myndigheder var repræsenteret ved Finansministeriet, som besatte formandsposten og varetog sekretariatsfunktionen for udvalget, samt repræsentanter for de irske ministerier med ansvar for de støttemodtagende sektorer. Repræsentanter for de offentlige organer, som står for gennemførelsen af projekterne (f.eks. Irish Rail, det statslige jernbaneselskab, samt havnemyndighederne), deltog også i møderne. Som det også var tilfældet ved tidligere møder deltog repræsentanter for de lokale myndigheder med ansvar for projektering, gennemførelse og styring af vej-, vandrensnings- og vandforsyningsprojekter i udvalgets møder.

Kommissionen var fortsat generelt tilfreds med kvaliteten af de oplysninger, den modtog om projektstyringen. Ved et mindre antal projekter var det dog nødvendigt at anmode om yderligere oplysninger om visse aspekter med henblik på at gøre status over forløbet eller for at få en forklaring på forsinkelser opstået under projekternes gennemførelse.

Kommissionen var i det store og hele også tilfreds med de opnåede fremskridt, idet en række projekter blev afsluttet med succes i 1999. Men ca. halvdelen af alle projekter var dog endnu ikke afsluttet ved udgangen af 1999. Kommissionen gav især udtryk for bekymring over antallet af miljøprojekter, for hvilke der blev anmodet om længere frister, samt over de voldsomme stigninger i omkostningerne for visse projekter. Kommissionen fastholdt den holdning, at der kun ville blive bevilget forhøjelser af støtten, såfremt der forelå detaljeret dokumentation for omkostningsstigningerne, og at eventuelle forhøjelser afhang af, om der var midler til rådighed. Denne holdning er accepteret af de irske myndigheder, som ikke har fremsat specifikke anmodninger om dækning af omkostningsstigninger.

Overvågningsbesøg

Listen over overvågningsbesøg findes i bilag II.

4.1.4. Portugal

Overvågningsudvalg

Overvågningsudvalget holdt to møder i 1999, nemlig den 25.-26. marts og den 26.-27. oktober. Udvalget fortsatte sin praksis med systemanalyser til belysning af sammenhængen mellem de forskellige projekter. Disse møder er også af stor betydning for overvågningen af de enkelte projekter. Det er nemlig på møderne, vanskelighederne med projektgennemførelsen bliver afdækket, ligesom det er her, problemerne søges løst på den mest hensigtsmæssige måde.

På møderne er overvågningsudvalget delt op i flere underudvalg for særlige områder. Der er således ud over det overordnede overvågningsudvalg oprettet et udvalg for overvågning af projekter vedrørende kommunalt affald og et udvalg for overvågning af udvidelsesprojektet for Madeiras Funchal-lufthavn. Projektet vedrørende finansieringen af vandkraftværket i Alqueva overvåges også af strukturfondenes udvalg for overvågning af PEDIZA (det særlige program for den integrerede udvikling af Alqueva-området), som holdt to møder i 1999.

Overvågningsbesøg

Enheden E/2 under GD Regionalpolitik deltog i overvågningsudvalgets møder, men foretog herudover flere overvågningsbesøg i 1999 for at vurdere projekternes forløb, blive orienteret om de problemer, der var opstået under gennemførelsen, og søge at finde de mest hensigtsmæssige løsninger, der muliggør en normal gennemførelse af projekterne.

Enhed E/2 under GD Regionalpolitik deltog også i tekniske møder, hvor strategierne for indsatsen i visse sektorer af interesse for Samhørighedsfonden, bl.a. vandforvaltning og jernbanetransport, skulle fastlægges eller forbedres, samt i møder, der blev afholdt til drøftelse af nye finansieringsteknikker som f.eks. OPP (offentligt/privat partnerskab).

En liste over E/2-enhedens overvågningsbesøg i Portugal findes i bilag II.

4.2. Kontrolbesøg

4.2.1. Grækenland

Kontrol foretaget af GD Regionalpolitik

GD Regionalpolitiks kontrolafdeling foretog et kontrolbesøg i Grækenland i januar. Formålet med besøget var at undersøge, hvorledes systemet med udgiftsopgørelser fungerede i Økonomiministeriet i Athen samt at undersøge de kompetente myndigheders finansforvaltning og overvågning og de endelige støttemodtageres gennemførelse af projekterne.

Følgende projekter blev kontrolleret:

93-94.09.61.070 - Forskningscenter for Miljø og Uddannelse - Det Naturhistoriske Museum Goulandris

95.09.65.040 - Athens nye lufthavn i Spata

94.09.61.027 - Kloaknet i Keratea

93.09.65.005 - Ringvej omkring havnen i Piræus

94.09.65.005 - Kaj II til den nye containerterminal i N. Ikonion i havnen i Piræus.

Kontrollen gav bl.a. følgende resultater, der blev gennemgået med de nationale myndigheder:

- udgifter, hvor der er tvivl om støtteberettigelsen, enten fordi de ikke er omfattet af beslutningen, eller fordi de er afholdt før den relevante periode

- lufthavnsprojektet er ikke blevet særskilt bogført

- for sen indgivelse af betalingsanmodninger til Kommissionen

- utilstrækkelig kontrol af udgiftsopgørelser før indgivelsen af betalingsanmodninger til Kommissionen.

Under et nyt møde i februar gennemgik GD Regionalpolitiks kontrolafdeling følgende to projekter:

94.09.61.043 - Oprensning af lossepladser og undersøgelser med henblik på etablering af faciliteter til midlertidig opbevaring af Thessalonikis affald

94.09.61.075 - Vandtilførsel - kloakering og biologisk rensning af spildevand i Naoussa.

Denne gennemgang afdækkede ikke forhold, der krævede yderligere handling.

Finanskontrol

Det første kontrolbesøg i Grækenland fandt sted 17.02.1999-18.02.1999. Kontrollen omfattede fire miljøprojekter i Volos og Larissa (projekt 95/09/61/062, 94/09/61/042, 94/09/61/062-1 og 96/09/61/085).

Det næste kontrolbesøg i Grækenland fandt sted 15.03.1999-18.03.1999. Kontrollen omfattede miljø- og transportprojekter på Korfu (projekt 94/09/61/028, 93/09/65/003 og 93/09/65/001).

Der blev udarbejdet rapporter om begge kontrolbesøg, og rapporterne blev forelagt de nationale myndigheder. Hovedresultaterne af revisionen blev drøftet med de græske myndigheder med ansvar for den interne revision på det årlige bilaterale samordningsmøde.

Følgende synspunkter kom til udtryk:

- det er vanskeligt at fastslå overensstemmelsen mellem opgjorte udgifter og bogføringssystemet, da støtteberettigede og ikke-støtteberettigede udgifter registreres på de samme konti

- det er uklart, om og i givet fald hvorledes udgiftsopgørelser fra projektledere kontrolleres før forelæggelsen for Kommissionen

- kun en del (65%) af de forskud, der udbetales af Kommissionen til Finansministeriet, blev ekspederet videre til projektlederne, og det er uklart, hvornår og på hvilke betingelser restbeløbet overføres til projektlederne.

4.2.2. Spanien

Kontrolbesøg foretaget af GD Regionalpolitik

I oktober foretog GD Regionalpolitiks kontrolafdeling et besøg for at kontrollere en række projekter.

Besøget havde følgende formål:

- effektivitetskontrol vedrørende den finansforvaltning og overvågning, der foretages af de kompetente myndigheder på nationalt plan og i de selvstyrende samfund

- kontrol af de endelige støttemodtageres gennemførelse af bestemte projekter

- gennemgang af kontrolforanstaltningerne i forbindelse med udgiftsopgørelser

- analyse af projekternes indvirkning på udviklingen i de af programmet omfattede områder.

Følgende projekter blev kontrolleret:

95.11.65.001 - Autovía del Baix Llobregat

96.11.65.004 - Autovía de las Rías Bajas. Tramo: Alto Allariz-San Ciprián

97.11.61.047 - SOGAMA

96.11.61.051 - Gestión residuos sólidos urbanos en el Area Metropolitana de Barcelona

96.11.61.052 - Saneamiento en el Area Metropolitana de Barcelona

94.11.61.021 - Regeneración ambiental de Ciutat Vella (Barcelona).

Finanskontrol

Et kontrolbesøg fandt sted i Spanien 17.05.1999-20.05.1999 og tog sigte på at kontrollere en del af transportprojektet "Alta Velocidad Madrid-Barcelona-Frontera francesca" (projekt nr. 95/11/65/007). GD Regionalpolitiks kontrolafdeling deltog ligeledes i dette kontrolbesøg, der var arrangeret af GD Audit.

Hovedkonklusionerne af besøget var følgende:

- de foranstaltninger, der var truffet med henblik på den finansielle styring af projekterne, blev gennemgået og fundet tilfredsstillende

- det anvendte regnskabssystem var velegnet og al dokumentation var tilgængelig

- revisionen gav tilfredsstillende resultater hvad angår kontrollen af de udgiftsopgørelser, der var blevet forelagt Kommissionen

- GD APP havde attesteret data, der ikke var blevet kontrolleret af denne tjeneste.

Myndighederne blev opfordret til at foretage stikprøvekontrol.

En rapport blev udarbejdet og forelagt de nationale myndigheder. Rapportens hovedkonklusioner blev drøftet med de spanske myndigheder med ansvar for den interne kontrol på det årlige bilaterale samordningsmøde.

4.2.3. Irland

Kontrolbesøg foretaget af GD Regionalpolitik

I 1999 foretog GD Regionalpolitiks kontrolafdeling et kontrolbesøg i Irland i forbindelse med samhørighedsfondsprojektet "Lough Mask Regional Water Supply" (projekt nr. 94/07/61/019). Besøget fandt sted den 21.-25. juni som led i et revisionsprogram med lignende formål.

De nationale myndigheders forvaltnings- og kontrolsystemer blev gennemgået og fundet velfungerende. En meget grundig kontrol af projektet blev gennemført af implementeringsenheden og af den for nylig oprettede interne kontrolenhed for Samhørighedsfonden, som udfører de 5%-kontroller, der kræves ifølge Kommissionens forordning nr. 2064/1997.

Store omkostningsstigninger på ca. 50% på visse kontrakter blev tilskrevet mange forskellige faktorer (anvendelse af prisreguleringsklausuler, ekstraarbejde, arkæologiske udgravninger, vejreparationer og omkostninger i forbindelse med køb af jord). De nationale og lokale myndigheder blev anmodet om fremover at forbedre kvaliteten af omkostningsprognoserne. For at tilskynde til forbedringer på dette punkt har Kommissionen indført en generel politik, der går ud på ikke at dække omkostningsstigninger i forbindelse med samhørighedsfondsprojekter.

4.2.4. Portugal

Kontrolbesøg foretaget af GD Regionalpolitik

I februar foretog GD Regionalpolitiks kontrolafdeling et kontrolbesøg vedrørende to projekter:

- Vanddistribution i Barlavento Algarvio

- Spildevand i Vila do Conde.

Kontrolafdelingen gennemgik bl.a. forretningsgangene i forbindelse med offentlige udbud, sager om ekspropriation, garantier, udgifternes støtteberettigelse, betalinger, overførsler samt foreneligheden med fællesskabspolitikkerne. Kontrollen gav ikke anledning til særlige bemærkninger vedrørende projekterne

4.3. Uregelmæssigheder og suspension af støtte

Med hjemmel i artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 har Kommissionen vedtaget forordning (EF) nr. 1831/94 [13] om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden for rammerne af finansieringen af Samhørighedsfonden, samt om oprettelse af et informationssystem på dette område.

[13] EFT L 191 af 29.7.1994.

I medfør af forordningens artikel 3 skal de støttemodtagende medlemsstater sende Kommissionen en opgørelse over de uregelmæssigheder, om hvilke der foreligger en rapport som det første led i en administrativ eller retslig forfølgning.

Siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1831/94 og forordning (EF) nr. 1681/94 (sidstnævnte forordning gælder for det finansielle samhørighedsinstrument) har Kommissionen fået meddelelse om fem tilfælde af uregelmæssigheder, heraf tre i 1999. De græske myndigheder har således indberettet et tilfælde af manglende overholdelse af udbudsbestemmelserne, mens de spanske og de irske myndigheder hver har indberettet to tilfælde af ikke-støtteberettigede udgifter.

OLAF har ikke gennemført nogen undersøgelser på de af Samhørighedsfonden omfattede sagsområder.

Endvidere er budgetposten B2-301 (bevillinger til bekæmpelse af svig på strukturfondsområdet), hvor der er opført 300 000 EUR, ikke blevet anvendt, dels fordi der ikke har været nogen henvendelser fra de berørte myndigheder, dels på grund af omorganiseringen af OLAF.

5. Vurdering og evaluering

5.1. Generelle bemærkninger

Med henblik på en grundig evaluering af projekterne må der sammen med støtteansøgningerne fra medlemsstaterne fremsendes relevant dokumentation og økonomiske analyser, som viser, at det pågældende projekt på mellemlangt vil give økonomiske og sociale fordele, som står i rimeligt forhold til de anvendte ressourcer. Til dette formål anvendes som regel costbenefitanalyser. Men i miljøsektoren kan man ikke altid anvende costbenefitmodellen, og her tillader bestemmelserne også anvendelse af andre former for analyser og påvisning af fordele. Det er først og fremmest de støttemodtagende medlemsstater, der skal udarbejde costbenefitanalyserne og de øvrige analyser. Kommissionen kan dog deltage i evalueringen af projekter med teknisk bistand eller bistand i forbindelse med første fase af en projektfinansiering.

Kommissionen har gjort brug af teknisk knowhow fra eksterne konsulenter, når den har fundet det hensigtsmæssigt, og har en stående aftale med Den Europæiske Investeringsbank om bistand til evaluering af projekter.

5.2. Behandling og forudgående vurdering af projekter

Der skal for alle projekter, hvortil der ansøges om samhørighedsfondsstøtte, foretages costbenefitanalyser eller andre former for kvantificerede analyser. Medlemsstaterne har gjort en stor indsats for at opfylde dette krav. Kvaliteten af de økonomiske analyser, der ledsager projektansøgninger, er blevet bedre. Men analyserne kan blive bedre endnu, navnlig analyserne af miljøprojekter. Det vil også være ønskeligt med en større ensartethed såvel mellem forskellige indsatsområder som mellem de fremgangsmåder, de forskellige lande anvender.

5.3. Samarbejde med EIB i forbindelse med projektbehandlingen

Rammeaftalen om Samhørighedsfondens samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank, der blev underskrevet i 1994, udløb ved udgangen af 1999. En ny rammeaftale blev underskrevet den 16. juni 2000, således at dette meget vellykkede samarbejde om den forudgående vurdering af projekterne kan videreføres i hele den nye programmeringsperiode, dvs. indtil udgangen af 2006.

Rammeaftalen indeholder bestemmelser om løbende informationsudvekslinger, regelmæssige møder og udnyttelse af EIB's knowhow ved vurderingen af de projekter, hvortil initiativtageren eller de nationale myndigheder håber at kunne opnå en medfinansiering fra EIB og Samhørighedsfonden. EIB's knowhow gør det muligt at vurdere, hvilke finansieringskombinationer (tilskud og lån) der egner sig bedst til store eller økonomisk set meget komplekse projekter.

Den nye samarbejdsaftale med EIB vedrører ikke alene Samhørighedsfondens projekter, men også ISPA-projekterne og de store EFRU-projekter.

5.4. Program for efterfølgende evalueringer

Det treårige program for efterfølgende evalueringer blev iværksat i midten af 1998. I alt 120 projekter vil blive evalueret i denne periode, nemlig 60 miljøprojekter og 60 transportprojekter. Hidtil er 71 projekter blevet evalueret, heraf 40 transportprojekter og 31 miljøprojekter.

5.4.1. Miljø

I 1999 blev de i alt 18 miljøprojekter, der er anført i bilag IV, evalueret i de fire medlemsstater.

Samtlige projekters miljømæssige virkninger var tilfredsstillende. Kloakeringsprojekterne havde haft en direkte og åbenbar miljømæssig fordel, selv om den forsinkede gennemførelse af projekterne i visse tilfælde også har forsinket miljøvirkningerne. Vandforsyningsprojekterne har generelt forbedret vandforvaltningen og har fremmet bevarelsen af vandressourcerne. Projekter til forbedring af kystmiljøet og det bymæssige og naturlige miljø har bidraget væsentligt til bevarelse af flora og fauna samt til sammenkædningen mellem det naturlige og det bymæssige miljø.

De gennemgåede projekter har generelt været til gavn for den lokale befolkning og for miljøet de steder, hvor projekterne er blevet gennemført. Projektresultaterne svarer til de oprindelige målsætninger undtagen for så vidt angår et vandforsyningsprojekt (nr. 95/11/61/028-2) i Spanien, som først kom sent i gang.

Projekterne har endvidere haft positive eksterne økonomiske virkninger som følge af de gode miljømæssige virkninger. Nogle projekter har indirekte ført til stigende grundpriser i det pågældende område og sat gang i den økonomiske udvikling med heraf følgende nye aktiviteter og arbejdspladser.

5.4.2. Transport

I 1999 blev i alt 27 spanske og irske transportprojekter evalueret, jf. bilag V. Ingen af de græske transportprojekter var modne til en evaluering, og det græske program for efterfølgende evalueringer blev først påbegyndt i 2000.

Hovedkonklusionerne i de rapporter, der blev udarbejdet i 1999, kan sammenfattes således:

* De bedømte projekter bidrager væsentligt til opfyldelsen af målene for den sociale og økonomiske konvergens og mindsker forskellene mellem EU's regioner og lande.

* Der er opnået positive grænseoverskridende virkninger, der bidrager til markedsintegreringen inden for EU.

* Store dele af samhørighedslandenes områder er blevet væsentligt mere tilgængelige, og kommunikationsvilkårene er blevet bedre og mere bekvemme.

* Trafikafviklingen er bedre end forventet på TEN's hovedveje og forbindelsesveje. Rejsetiderne er blevet væsentligt forkortet, og der er sket store sikkerhedsmæssige forbedringer.

* Byområderne har haft stor fordel af projekterne: mindre ressourcespild som følge af overbelastede veje, mere effektive trafiksystemer i byerne, færre miljøskader samt nye byudviklingsmuligheder.

Der er taget hensyn til miljøspørgsmålene, især i de fleste af de nyeste projekter, ligesom der er truffet de nødvendige foranstaltninger for at minimere miljøskaderne.

6. Dialog mellem institutionerne, information og offentlighed

6.1. Fremlæggelse af årsrapporten

I henhold til artikel 14 i forordningen om oprettelse af Samhørighedsfonden forelægger Kommissionen en årsrapport om fondens virksomhed for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med henblik på behandling og udtalelse.

Kommissionen godkendte den 15. oktober 1999 årsrapporten for 1998, som derefter blev fremsendt til de nævnte institutioner.

6.1.1. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet er i det store hele yderst tilfreds med Samhørighedsfondens resultater i 1998.

Parlamentet roser Kommissionen og medlemsstaterne for Samhørighedsfondens vellykkede budgetresultat i 1998 og for, at der i 1998 ikke forekom noget tilfælde af svig.

Hvad angår transportinfrastrukturer glæder Parlamentet sig over de øgede investeringer i jernbaner og søtransport i forhold til investeringerne i veje. Parlamentets anmodning i 1998 om en forhøjelse af støtteandelen for de mere miljøvenlige transportmidler er således blevet imødekommet.

Parlamentet har understreget nødvendigheden af at tage større hensyn til problemet med håndtering af fast affald. Kommissionen har bemærket, at samhørighedsfondsprojekterne hidtil har været koncentreret om tre sektorer, der omfattet af EF-direktiver, nemlig drikkevandsforsyning, spildevandsrensning og håndtering af fast affald. 14% af bevillingerne var afsat til håndtering af fast affald, hvilket er en væsentlig stigning i forhold til gennemsnittet for årene 1993-1997.

Parlamentet har udtrykt bekymring over den sene fremlæggelse af rapporten for 1998 (oktober 1999). Kommissionen har en vis forståelse for Parlamentets argumenter, men har påpeget, at rapporten for at være nyttig skal være så fuldstændig som muligt, og at dette tager tid. Endvidere er forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen tilstrækkelig tætte til, at problemerne kan drøftes uden at afvente den formelle behandling af årsrapporten.

Parlamentet har beklaget, at det har taget fem år for London School of Economics (LSE), at afslutte den bestilte undersøgelse (de fem år er den tid, der er gået mellem påbegyndelsen af de evaluerede projekter og den endelige evaluering). Kommissionen finder ikke, at fem år er usædvanlig lang tid i betragtning af undersøgelsens omfang. Kommissionen evaluerer for tiden den pågældende undersøgelse og vil snarest muligt forelægge resultaterne heraf for Parlamentet.

6.1.2. Det Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU)

ØSU har generelt en positiv opfattelse af årsberetningen for 1998.

I lighed med Europa-Parlamentet har ØSU beklaget den sene fremlæggelse af årsrapporten. Kommissionen har også over for ØSU understreget nødvendigheden af at fremlægge en udtømmende rapport og har anført, at Kommissionen vanskeligt kan gøre fristerne i den forbindelse kortere.

ØSU har endvidere beklaget, at arbejdet vedrørende støtteberettigelse først blev afsluttet i 1998, dvs. mindre end to år før udløbet af den nuværende programmeringsperiode. Kommissionen har forklaret, at dette skyldes den langvarige interne og eksterne samordningsproces i Kommissionen (medlemsstaterne skal på flere niveauer og i flere omgange høres om reglerne om støtteberettigelse).

ØSU har udtalt, at rapporten for 1998 på visse punkter ikke levede op til de tidligere rapporter som følge af medlemsstaternes alt for kortfattede og undertiden ikke-harmoniserede fremlæggelse af data. Kommissionen har svaret, at som følge af de talrige informationsmuligheder, der er til rådighed for offentligheden, bl.a. via Internettet, må årsrapporterne koncentrere sig om de væsentligste elementer. Nærmere enkeltheder om Samhørighedsfondens aktiviteter kan hentes på GD Regionalpolitik's websted "Inforegio".

ØSU er tilfreds med den gennemsnitlige gennemførelsesgrad for projekterne, men har fremhævet de uligheder mellem fondens to indsatsområder (transport og miljø).

Hovedårsagen til ulighederne er, at der inden for de to sektorer ikke gøres lige meget brug af muligheden for at fastsætte en enkelt tranche. Det er som regel inden for miljøsektoren, at der opereres med en enkelt tranche, hvilket indebærer, at forpligtelserne indgås på én gang, mens betalingerne strækker sig over flere år i takt med projekternes gennemførelse. På transportområdet indgås forpligtelserne som regel i form af årlige trancher, da der generelt er tale om store projekter. Dette vil automatisk give en højere betalingsprocent.

ØSU har gentaget sin bekymring over, hvorledes støtten til f.eks. naturbeskyttelse udvikler sig, især den del, der vedrører erosion og skovrejsning, hvis andel af den samlede støtte er faldet.

Kommissionen har påpeget, at den først og fremmest har måttet gøre en indsats for at gennemføre EF-bestemmelserne inden for drikkevandsforsyning og spildevandsrensning. Bekæmpelsen af ørkendannelsen er således ikke medtaget på listen over Samhørighedsfondens prioriterede mål. Samhørighedslandene kan dog indgive ansøgninger om støtte hertil, som vil blive behandlet af Kommissionen. Dette gælder i øvrigt for alle naturbeskyttelsesprojekter.

Hvad angår transportsektoren har ØSU atter udtrykt betænkelighed over fordelingen af ressourcerne (1993-1998), idet vej- og vejtransportsektoren lægger beslag på over halvdelen af bevillingerne (64,1%), selv om der dog på det seneste er sket en forskydning til fordel for jernbanesektoren.

Kommissionen har uafladeligt henstillet til samhørighedslandene, at de indgiver ansøgning om støtte til andre projekttyper. Jernbanernes andel af støtten er dog stigende bl.a. som følge af jernbanetransportens klare fremgang i Spanien

ØSU har endnu en gang erklæret sig betænkelig ved den ringe vægt, der lægges på søtransport-, havne- og flodinvesteringerne.

Kommissionen har fremhævet, at de nævnte aktiviteter som regel er af erhvervsmæssig karakter og ofte skaber væsentlige indtægter, hvilket giver et tilsvarende mindre behov for EF-støtte.

ØSU ønsker flere oplysninger om den økonomiske model, der er udviklet af London School of Economics, for at kunne måle Samhørighedsfondens gennemslagskraft.

Hele LSE-undersøgelsen er blevet offentliggjort af Kommissionen og bliver for tiden vidt distribueret.

6.2. Information af medlemsstaterne

Samhørighedsfonden afholder regelmæssigt informationsmøder i medlemsstaterne. Møderne finder principielt sted to gange om året.

I 1999 blev det første møde afholdt i Bruxelles i januar, og det andet møde i Madrid i juli.

På det første møde blev medlemsstaterne præsenteret for Samhørighedsfondens aktiviteter i 1998. Mødedeltagerne blev især orienteret om støtteansøgningerne, overvågningen og evalueringen samt den efterfølgende evaluering og modtog oplysninger om artikel H, bilag II, i forordning nr. 1164/94.

På det andet møde fremlagde Kommissionen årsrapporten for Samhørighedsfonden for 1998 og orienterede om udsigterne indtil udgangen af 1999. Den nye samhørighedsfondsforordning blev ligeledes præsenteret og drøftet.

6.3. Andre informationsaktiviteter

6.3.1. Information af arbejdsmarkedets parter

I 1999 blev der ikke afholdt noget ad hoc-møde med arbejdsmarkedets parter. Disse blev orienteret om Samhørighedsfonden i forbindelse med deres møder med Kommissionen om strukturfondene.

6.3.2. Andet

Seminar i Lissabon om de multimodale godstransportcentre (Freight Villages)

Den 26. marts 1999 afholdt Samhørighedsfondens ledelse et seminar i Lissabon om de multimodale transportcentre (Freight Villages), hvor eksperter på området fra forskellige medlemsstater blev opfordret til at redegøre for fordelene ved denne type investeringer.

Transportministeren og vicetransportministeren deltog også i seminaret, der var målrettet mod transportvirksomheder og medarbejdere fra den portugisiske centralforvaltnings transportafdelinger. Formålet med dette initiativ var at bevidstgøre de interesserede kredse om denne type projekter, der har økonomisk interesse og kan gøre jernbanetransport mere rentabel og mindske vejtransporten med de heraf følgende meget positive miljøvirkninger.

Forberedelse af den kommende programmeringsperiode 2000-2006

Som forberedelse til perioden 200-2006 fandt en række aktiviteter sted i 1999, bl.a.:

- to rundbordsdrøftelser med de græske myndigheder, der har ansvaret for de to indsatsområder (transport og miljø), i juni 1999

- udarbejdelse (juni-oktober 1999) af en kortfattet vejledning om den nye samhørighedsforordning for perioden 2000-2006 (vejledningen blev udarbejdet af den tjenestegren, der er ansvarlig for Samhørighedsfonden); forelæggelse for de fire medlemsstater af vejledningen efterfulgt af drøftelser om vejledningen med de samme fire medlemsstater (den 30. november 1999).

6.4. Kommissionens informations- og offentlighedsforanstaltninger

Samhørighedsfonden behandles ligeledes i publikationerne fra GD Regionalpolitik om regionalpolitik og samhørighed.

Årsrapporten er blevet offentliggjort i et passende format, og et sammendrag af rapporten er trykt i Inforegio-nyhedsbrevene, som udgives af GD Regionalpolitik.

Der fremstilles ad hoc-materiale til særlige lejligheder såsom informationsmøder og konferencer (flytbare stande, grafisk computerdesign, audiovisuelt materiale og trykt materiale).

Samhørighedsfonden har under budgetpost B2-1600 finansieret udgivelsen af flere undersøgelser om Samhørighedsfonden og miljøet. Disse undersøgelser foreligger nu.

BILAG

Bilag I : Projekter afsluttet i 1999

Bilag II : Liste over besøg i 1999

Bilag III : Fondsstøtten fordelt på modtagerlande

Bilag IV : Efterfølgende evalueringer på miljøområdet

Bilag V : Efterfølgende evalueringer på transportområdet

BILAG I Projekter afsluttet i 1999

SPANIEN

Miljø

Projekt nr. 94.11.61.022 Beslutning: C(94)3696 af 21/12/1994

Beslutning: C(96)2740 af 07/10/1996

Beslutning: C(99)1241 af 12/05/1999

Genopretning af det naturlige miljø.

Genopretning af miljøet omkring offentlige bygningsværker. En række aktioner til genopretning af det naturlige miljø, herunder afhjælpning af ødelæggelser som følge af offentligt vejbyggeri.

Samlede omkostninger: 14 941 777 euro

Bevilget støtte: 12 700 510 euro

Projekt nr. 95.11.61.010-2 Beslutning: C(96)3384/F af 17/12/1996

Gruppe af projekter vedrørende skovrejsning, erosionsbekæmpelse, ørkendannelse samt regenerering af økosystemer ødelagt af brande i De Kanariske Øers afvandingsområde.

Samlede omkostninger: 4 956 751 euro

Bevilget støtte: 4 213 238 euro

Projekt nr. 95.11.61.021-A Beslutning: C(95)3074/F af 08/11/1995

Beslutning: C(97) 873/F af 25/03/1997

Beslutning: C(98) 390/F af 23/02/1998

Behandling af spildevand i Madrid-1995.

Gruppe af projekter vedrørende fjernelse af den dårlige lugt fra spildevand, hvilket vil bidrage til en forbedring af miljøkvaliteten ved Manzanares' bredder i Madrid.

Samlede omkostninger: 2 013 335 euro

Bevilget støtte: 1 610 668 euro

Projekt nr. 95.11.61.021-E Beslutning: C(95)3029/F af 06/12/1995

Beslutning: C(97) 511/F af 24/02/1997

Bymiljø i 1995-Madrid.

Gruppe af projekter vedrørende bygning af et center for akustiske undersøgelser i Madrid samt retablering af ødelagte områder og miljøforbedringer i Casa de Campo-parken (første fase).

Samlede omkostninger: 4 130 652 euro

Bevilget støtte: 3 304 522 euro

Projekt nr. 95.11.61.023-A Beslutning: C(95)3115/F af 12/12/1995

Beslutning: C(98) 390/F af 23/02/1998

Bysanering i Barcelona-1995.

Gruppe bestående af 23 projekter vedrørende bysanering i Barcelona (1995).

Samlede omkostninger: 15 813 813 euro

Bevilget støtte: 12 651 050 euro

Projekt nr. 95.11.61.024-3 Beslutning: C(95)3512/F af 11/01/1996

Beslutning: C(97) 349/F af 07/02/1997

Kloakering og spildevandsrensning 1995-Gobelas-samlebrønden i Bilbao.

Samlede omkostninger: 10 300 449 euro

Bevilget støtte: 8 240 359 euro

Projekt nr. 95.11.61.024-5 Beslutning: C(96) 404/F af 19/02/96

Beslutning: C(98)1313/F af 13.05.98

Kloakering og spildevandsrensning i San Sebastian.

Gruppe bestående af 7 projekter vedrørende kloakering samt omlægning af samlebrønde forskellige steder i byen San Sebastian.

Samlede omkostninger: 3 237 698 euro

Bevilget støtte: 2 590 158 euro

Projekt nr. 95.11.61.026-5 Beslutning: C(96) 404/F af 19/02/1996

Beslutning: C(98)1313/F af 13/05/1998

Bymiljø i Saragossa.

Gruppe bestående af tre projekter: Las Glorietas-parken (fase 2), reparation af Impérial-kanalens vægge (fase 2) samt «grøn korridor» ved la Huerva (fase 3).

Samlede omkostninger: 3 237 698 euro

Bevilget støtte: 2 590 158 euro

Projekt nr. 95.11.61.030 Beslutning: C(95)3134/F af 11/12/1995

Rensningsanlæg for spildevandet fra Jaen.

Samlede omkostninger: 11 628 050 euro

Bevilget støtte: 9 302 440 euro

Projekt nr. 95.11.61.034 Beslutning: C(95)3294/F af 18/12/1995

Beslutning: C(97) 661/F af 13/03/1997

Opsamling og rensning af spildevandet ved den katalanske kyst.

Gruppe bestående af ni projekter omfattende etablering af rensningsanlæg, et net af samlebrønde samt kloakudledninger i havet.

Samlede omkostninger: 73 649 452 euro

Bevilget støtte: 58 919 562 euro

Projekt nr. 95.11.61.043-3 Beslutning: C(95)3254 af 18/12/1995

Beslutning: C(97) 661 af 12/03/1997

Lukning og oprensning af ulovlige lossepladser i Extremadura.

Gruppe bestående af 22 projekter vedrørende affaldstransport, flytning og komprimering af affald samt genopretning af det naturlige miljø.

Samlede omkostninger: 9 610 468 euro

Bevilget støtte: 7 688 374 euro

Projekt nr. 96/11/61/029 Beslutning: C(96)2514/F af 13/09/1996

Yderligere vandressourcer i Palma de Mallorca.

Gruppe bestående af tre projekter vedrørende udnyttelse af overfladeafstrømning, rensning af fabriksspildevand ved omvendt osmose, tertiær rensning med henblik offentlig genanvendelse af spildevand i Palma de Mallorca.

Samlede omkostninger: 7 088 960 euro

Bevilget støtte: 5 671 169 euro

Transport

Projekt nr. 93.11.65.016 Beslutning: C(93)3258/F af 15/11/1993

Beslutning: C(94)2796/F af 27/10/1994

Beslutning: C(95)3519/F af 11/01/1996

Hovedvej 234, strækningen Gilet-Soneja.

Samlede omkostninger: 48 845 621 euro

Bevilget støtte: 41 518 775 euro

Projekt nr. 94.11.65.006 Beslutning: C(94)3757/F af 21/12/1994

Beslutning: C(96)1375/F af 28/05/1996

Jernbaneforbindelserne Madrid-Alicante og La Encina-Valencia, fase II (nedlægning af jernbaneoverskæringer og forberedelser til hastigheder på 200/220 km/t).

Samlede omkostninger: 86 102 110 euro

Bevilget støtte: 73 186 792 euro

Projekt nr. 95.11.65.002 Beslutning: C(95)2935/F af 27/11/1995

Beslutning: C(97)2566/F af 29/07/1997

Beslutning: C(98)4327/F af 21/12/1998

Ekspresvej Saragossa-Huesca.

Samlede omkostninger: 120 070 769 euro

Bevilget støtte: 102 060 153 euro

PORTUGAL

Miljø

Projekt nr. 95/10/61/028 // Beslutning: C(96)2955 af 24/10/1996

Beslutning: C(98)432 af 25/02/1998

Forbedring af drikkevandsforsyningen til fire kommuner, der får drikkevand fra Stor-Lissabon- og Tejo-ledningsnettet

Samlede omkostninger. // 5 289 470 EUR

Bevilget støtte: // 4 496 050 EUR

Transport

Projekt nr. 93/10/65/010 - 94/10/65/007 // Beslutning: C(98) 2233 af 27/07/98

Modernisering af Beira Alta-jernbanelinjen - Projektet vedrørte strækning I og III, som var de sidste strækninger, der manglede at blive moderniseret, og som vil forbedre jernbaneforbindelserne mellem Portugal og Spanien og resten af Europa.

Samlede omkostninger: // 64 392 000 EUR

Bevilget støtte: // 51 513 600 EUR

IRLAND

Miljø

Projekt nr. 94/07/61/008 Beslutning: C(96)1696 af 25/06/96,

Beslutning: C(97)2609 F/4 af 29/07/97

Forbedring af kloaknettet ved Killarney

Projekterne vedrørte en forøgelse af kloaksystemets og rensningsanlæggets kapacitet til 42 000 p.e. (population equivalent) samt nedlægning af nye kloakledninger i området omkring søerne. Forbedringerne omfattede opgradering af kloaknettet med forøgelse af kapaciteten, anlæg af nye storm- og regnskylskloakker, bygning af nye pumpeanlæg til kloakkerne samt udvidelse af det eksisterende rensningsanlæg, således at dette kunne få en kapacitet på 42 000 p.e. Projekterne omfattede også planlægning og projektering af slambehandlingsanlæg i henhold til den irske slamstrategi for South Kerry-regionen.

Samlede omkostninger: 12 960 000 EUR

Bevilget støtte: 11 019 000 EUR

Projekt nr. 94/07/61/009 Beslutning: C(95)3008/4 af 06/12/95

Tralee's hovedkloaksystem

Projektet omfattede indførelse af et kloaksystem for byen Tralee og omegn inkl. opgradering af kloaker med for lille kapacitet, etablering af separate kamre for regnskyls- og stormvand, installering af regnskyls- og stormpumpestationer, bygning af et nyt rensningsanlæg og installering af et udmundingsrør i Tralee-bugten. Rensningsanlægget har en biologisk kapacitet på 40 000 p.e. og omfatter et ultraviolet desinfektionsanlæg.

Samlede omkostninger: 10,866 mio. EUR

Bevilget støtte: 9,237 mio. EUR

Transport

Projekt nr. 93/07/65/014 Beslutning: C(95)1641 endelig udg./3 af 13.07.95

Dublin havn Lo/Lo

Opgradering af en af de tre containerterminaler i Dublin's havn.

Projektet omfattede renovering af en del af den eksisterende kajvæg for at gøre det muligt at uddybe havnen på dette sted til en dybde på 7,5 m og udnytte kajen fuldt ud til godshåndtering ved at skabe plads til de nødvendige losse- og lastefaciliteter.

Samlede omkostninger: 4,169 mio. EUR

Bevilget støtte: 3 543 650 EUR

Projekt nr. 93/07/65/029 Beslutning: C(95)1641/4 af 13.07.1995,

Beslutning: C(96)1111/2 af 03/05/1996,

Beslutning: C(97) 2606/5 af 28.07.1997,

Beslutning: C(98)2085 endelig udg./1 af 22.07.1998

Balbriggan-ringvejen (fase 2)

Projektet omfattede en firsporet motorringvej ved Balbriggan fra syd fra Balrothery til nord for Gormanstown samt tre udfletninger. Motorringvejen vil blive del af en ny motorvej fra Dublin til grænsen. Den vil udgøre en del af EOI-vejen, som forbinder Rosslare og Larne, og en del af M1 fra Dublin til Belfast.

Samlede omkostninger: 40,370 mio. EUR

Bevilget støtte: 34,314 mio. EUR

Projekt nr. 93/07/65/034 Beslutning: C(95)1867/1N4 af 24.07.1995,

Beslutning: C(96)1111/endelig udg./2 af 03/05/1996

Curlows-omfartsvejen - transport

Omfartsvejen er forbundet med N4-vejen mellem Dublin og Sligo. Projektet forsynede området med vigtig infrastruktursupport med henblik på økonomisk udvikling (især på industri- og turistområdet) ved at forbedre adgangen til havne, lufthavne og de vigtigste hjemmemarkeder. Projektet var endvidere med til at forbedre adgangen til underregioner (især North West og West) med henblik på at tiltrække investeringer og stimulere den økonomiske udvikling.

Samlede omkostninger: 21,794 mio. EUR

Bevilget støtte: 18,525 mio. EUR

Projekt nr. 93/07/65/042 Beslutning: C(94)2684/9 af 14.10.94

Beslutning: C(95)1874/4 af 25.07.95

Beslutning: C(96)1111/2 af 03.05.1996

Beslutning: C(97)2606 endelig udg./5 af 28.07.97

Beslutning: C(98)2085 endelig udg./1 af 22.07.98

Arklow-omfartsvejen

Projektet omfattede en 12 km omfartsvej med midterrabat omkring byen Arklow i den sydlige del af Co. Wicklow, herunder to jernbanebroer, en bro over floden, seks broer over eksisterende veje, to udfletninger og to tilkørselsbroer.

Samlede omkostninger: 47,247 mio. EUR

Bevilget støtte: 40,159 mio. EUR

Projekt nr. 94/07/65/006 Beslutning: C(96)3690/1 af 09.12.96,

Beslutning: C(97)2606/1 af 28.07.97

Rathcoole-udfletningen

Projektet omfattede forbedring af N7-vejen mellem Dublin og Cork/Limerick 15 km sydvest for Dublin for at eliminere trafik på tværs af N7 samt trafiklysene ved Rathcoole. Projektet omfattede renovering af 0,8 km af den eksisterende motortrafikvej, bygning af en bro, tre nye rundkørsler samt nye og opgraderede forbindelsesveje.

Samlede omkostninger: 22 119 500 EUR

Bevilget støtte: 18 801 575 EUR

BILAG II Liste over overvågnings- og kvalitetsbesøg i 1999

Spanien

Overvågningsbesøg

3. og 4. februar - Cataluña

Projekt nr. 98.11.61.022 - Kloaknet og rensningsanlæg ved Prat de Llobregat

Projekt nr. 95.11.61.022E - Miljømæssig genopretning af Ciutat Vella - Casc Antic. Barcelona

1.-2. juni - Andalucía

Projekt nr. 98.11.61.050 - Oprensning af mineområdet ved Riotinto (Huelva)

14. december - Pais Vasco

Projekt nr. 95.11.61.043-7 - Oprensning af forurenet jord i Pais Vasco. Sikkerhedscelle (HCH).

Grækenland

Andre overvågningsbesøg

(1) projekter i havnesektoren: Piræus havn (projekt nr. 93.09.65.005: ringvej omkring Piræus havn, projekt nr. 94.09.65.005: containerterminal i Ikonio-II i Piræus havn, projekt nr. 99.09.65.001: Palataki, anlæg af kajer til brug for anløb af skibe i Piræus havn), Iraklio havn (projekt nr. 93.09.65.032: sammenlægning af kaj IV og V til lastning/losning af gods i Iraklio havn), Igoumenitsa havn (projekt nr. 93.09.65.004: anlæg af den nye havn ved Igoumenitsa)

(2) projekter i jernbanesektoren: Evaluering af projektlederens kontrakt, fremlæggelse af den nye master plan vedrørende banegårdskomplekset i Thriassio, gennemgang af kontrakter og tillægskontrakter vedrørende køb af materialer samt anlæg i forbindelse med jernbaneprojekter, overvågning af jernbaneprojekter: projekt nr. 94.09.65.004: elektrificering af jernbanelinjen mellem Piræus, Athen og Thessaloniki, projekt nr. 93.94.09.65.009: Evangelismos - Leptokarya, projekt nr. 94.09.65.011 og 95.09.65.034: banegårdskomplekset i Thriassio og forbindelseslinjerne til jernbanenettet og Piræus havn

(3) projektering af Freight Villages i Chios/Lesbos, Kilkis.

(4) EYDAP-projekter: Samtlige igangværende EYDAP-projekter er blevet kontrolleret.

(5) lufthavnsprojekter: Korfu-lufthavnen (projekt nr. 93.09.65.003 og 94.09.65.014: Udvidelse af lufthavnsterminalen på Korfu samt bygning af en brandstation)

(6) motorvejsprojekter: Pathe og Egnatia

Konsulentfirmaet KAMPSAX udarbejdede i 1999 en rapport for Samhørighedsfonden om projektstyringen i forbindelse med EYDE/PATHE. Hovedkonklusionerne i rapporten var følgende:

(1) EYDE/PATHE har ikke tilstrækkeligt personale til en effektiv overvågning af de forskellige kontrakter. HASTER MEGET!

(2) Det er entreprenørerne, der udarbejder de endelige tegninger, hvilket kan medføre omkostningsstigninger

(3) Der lægges ikke tilstrækkelig vægt på sikkerheden i forbindelse med motorvejsbyggeriet

(4) Overførslen af knowhow fra projektlederne fungerer dårligt. Der bør indføres et kontrolsystem

(5) Statusrapporteringen er også svag. Rapporterne er fyldt med gentagelser og fremlægges ikke regelmæssigt.

Kvalitetskontrolbesøg

ESPEL's kontrol af arbejdets kvalitet på foranledning af de græske myndigheder.

Kategori i betyder, at projekterne er stort set fejlfrie, og at der ikke er behov for korrigerende foranstaltninger. Kategori ii betyder, at projekterne er behæftet med fejl, som dog ikke påvirker konstruktionernes stabilitet. Det er nødvendigt med korrigerende foranstaltninger.

- Oplysninger om kontrollen på PATHE-motorvejen.

Afsnit: Patras omfartsvejen, K1-K4: kategori ii

EYDE/PATHE anfører, at det over for ESPEL er godtgjort, at ingen af bemærkningerne er begrundede, og anmoder om en ny kontrol af projektet. EYDE/PATHE anfører følgende:

- Projektlederen og afdelingen udtog stikprøver samtidig med ESPEL, og resultaterne var i overensstemmelse med specifikationerne.

- Selv om alt udbudsmaterialet er samlet i ét bind, påstår ESPEL, at "undersøgelsesbudgettet" mangler.

Strækning: Patras-omfartsvejen, K5-K6-K7-A:

EYDE/PATHE har ikke fået forelagt den tekniske rapport (med angivelse af kategori) vedrørende dette projekt.

Strækning: "SKOTINA-LITOHORO": kategori i

Strækning: "LITOHORO-DION": kategori i

- Oplysninger om kontrollen på Via EGNATIA.

16 kontrakter er blevet kontrolleret.

4 af disse er finansieret af Samhørighedsfonden (vedrører Kavala-omfartsvejen).

10 af de 16 kontrakter er i kategori i.

5 af de 16 kontrakter er i kategori ii. Byggelederne har allerede truffet de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe fejlene.

I forbindelse med projektet "Kavala-omfartsvejen, seks viadukter" blev kontrollen foretaget af en gruppe medarbejdere fra Statens Regnskabsafdeling, Økonomiministeriet, samt Overvågnings- og Organisationsenheden (M.O.U). Kontrollen omfattede projektets forløb, de anvendte procedurer, overholdelsen af de nationale bestemmelser og EF-bestemmelserne under projektets gennemførelse, bilagene til udgiftsopgørelserne samt overvågningen på stedet af det fysiske arbejde. Kontrolresultaterne var positive.

Irland

Overvågningsbesøg

21.-25 juni:

Projekt nr. 94/07/61/019 Lough Mask - regionalt vandforsyningssystem. Besøg foretaget af GD Regionalpolitik med henblik på finanskontrol.

26. november

Projekt nr. 95/07/61/010 Anlæg til spildevandsrensning i Dublin, fase I & II; overvågningsbesøg til midlertidigt slambehandlingsanlæg - Anlægget var under ibrugtagning.

Portugal

Overvågningsbesøg

Fire projekter vedrørende det tværkommunale vandforsyningssystem i «Barlavento Algarvio». Besøget blev foretaget med hjælp fra eksterne konsulenter, som assisterer Direktoratet for Regionalpolitik (E) på drikkevandsområdet.

Møde til drøftelse af resultaterne af en undersøgelse vedrørende udarbejdelsen af den nationale vandplan og bassinplaner

To projekter vedrørende håndtering af fast kommunalt affald i «Litoral Centro»

Tre projekter vedrørende håndtering af fast kommunalt affald i «Margem Sul»

Tretten projekter vedrørende rensningsanlægget i Algarve-regionen

Projekt vedrørende havnen i Lissabon (Sta. Apolónia)

Møder med BRISA (indehaver af motorvejskoncessionen) om anvendelsen af OPP-ordningen (offentligt/privat partnerskab)

Møde med transportmyndighederne for at vurdere foreneligheden mellem de projekter, der allerede er finansieret i «Linha do Norte», og den nye strategi, der er ved at blive fastlagt for jernbanesektoren.

BILAG III Fondsstøtten fordelt på modtagerlande

GRÆKENLAND

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

SPANIEN

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

IRLAND

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

I de to tabeller på foregående side betyder "sidste tranche", at der er tale om flerårige projekter, hvor der ydes støtte hvert år indtil færdiggørelsen. "Sidste tranche" i tabellen på denne side betyder, at Kommissionens støtte til disse projekter ophører.

PORTUGAL

>TABELPOSITION>

BILAG IV Efterfølgende evalueringer på miljøområdet

Spanien

95/11/61/041, Genbrug af batterier og lysstofrør, Vilomara-anlægget.

Projektet vedrører opførelse af et genbrugsanlæg for batterier og lysstofrør i Cataluña til genvinding af kviksølv og tungmetaller. Anlægget blev færdigt i juli 1998. Anlægsomkostningerne udgjorde 8,4 mio. ECU.

95/11/61/036, Anlæg af kloakledninger og bygning af anlæg til spildevandsrensning, Turia II.

Fase II omfattede bygning af Turia-rensningsanlægget og nedlægning af to hovedkloakledninger. Projektet kræver endnu en supplerende indsats fra de kommunale myndigheders side, før man kan få fuldt udbytte af det, men projektet har dog allerede nu medført en reduktion af den mængde forurenet spildevand, der udledes i floden. Projektet blev afsluttet i november 1997. Anlægningsomkostningerne udgjorde 11,7 mio. ECU.

93/11/61/026, Park- og anlægsarbejder ved Ter-floden i Girona.

Projektet har forbedret de miljømæssige og sociale levevilkår i et distrikt i Girona. En ulovlig losseplads er blevet nedlagt, der er indrettet grønne områder i byen, bygget en fodgængerbro og som det vigtigste skabt en forbindelse mellem byen og det naturlige miljø. Projektet blev afsluttet i april 1998, og anlægningsomkostningerne udgjorde 3, 9 mio. ECU.

95/11/61/024-3, Gobela-kloaksystemet med hovedvandlås - Gran Bilbao, Spanien.

Gobela-hovedkloakledningen i Gran Bilbao. Projektet er en del af et større kloakeringssystem, der betjener over 1 million indbyggere. Projektet har været til gavn for badevandet og vandkvaliteten i Nervion-floden. Projektet blev afsluttet i februar 1998. Anlægsomkostningerne udgjorde 10,9 mio. ECU.

93/11/61/055, Retablering af Gros-stranden - Zurriola.

Projektet omfattede erosionsbekæmpelse på nordkysten og en retablering af La Zuriola-stranden for at forbedre levevilkårene i San Sebastian's Gros-distrikt. Projektet blev afsluttet i marts 1995, og anlægsomkostningerne udgjorde 9,8 mio. ECU.

95/11/61/043-2, Oprensning af forurenede grunde i Boecillo Valladolid.

Projektet omfattede fjernelse og miljørigtig bortskaffelse af giftigt affald samt rensning af 3 ha jord. Projektet blev afsluttet i marts 1997, og anlægsomkostningerne udgjorde 1,7 mio. ECU.

95/11/61/028-2, Uopsættelige infrastrukturarbejder til bekæmpelse af tørke, Segura-afvandingsområdet, Mula-anlæg til spildevandsrensning.

Udvidelse af rensningsanlægget i Mula med damme og sandfiltreringsanlæg. Projektet blev afsluttet i december 1995. Anlægsomkostningerne udgjorde 2,1 mio. ECU.

95/11/61/028-2, Uopsættelige infrastrukturarbejder til bekæmpelse af tørke, Segura-afvandingsområdet, La Pedrera-anlægget til spildevandsrensning.

Bygning af et anlæg til spildevandsrensning ved omvendt osmose for at udnytte spildevandet som drikkevand. Projektet blev afsluttet i december 1995. Anlægsomkostningerne udgjorde 4,4 mio. ECU.

95/11/61/025-4, Genbrug af emballageaffald i Tudela.

Bygning af et genbrugsanlæg til genvinding af plast og metaller fra emballageaffald i et område med skønsmæssigt 350 000 indbyggere. Projektet blev afsluttet i juni 1998. Anlægsomkostningerne udgjorde 4,4 mio. ECU.

95/11/61/039-1, Bygning af Alcudia-rensningsanlægget på Mallorca.

Udvidelse af Alcudia-rensningsanlægget, således at det kan absorbere den ekstra forurening i turisthøjsæsonen og betjene et udvidet boligområde. Projektet blev afsluttet i marts 1995. Anlægsomkostningerne udgjorde 1,1 mio. ECU.

Grækenland

94/09/61/043, Færdiggørelse af anlægget til spildevandsrensning i turistområdet ved Thessaloniki.

Færdiggørelse af Ainia-rensningsanlægget syd for Thessaloniki. Projektet er en del af et kloakeringssystem, der er ved at blive anlagt med en kapacitet på 90 000 p.e. Projektet blev afsluttet i oktober 1997. Anlægsomkostningerne udgjorde 3,3 mio. ECU.

94/09/061/037-2, Kloakering, afledning af spildevand og vandforsyningsnet i Xanthi.

Projektet omfattede en udvidelse af Xanti's kloakerings- og afledningsnet og en delvis modernisering af vandforsyningssystemet. Projektet blev afsluttet i november 1995. Anlægsomkostningerne udgjorde 2 mio. ECU.

Irland

93/07/61/015 - 94/07/61/001, Vandforsyning i Dublin-regionen (fase I).

Forbedring af to vandbehandlingssystemer samt hovedvandledninger i to distrikter. Projektet er en del af udvidelsen og forbedringen af vandforsyningsnettet i Stor-Dublin. Projektet blev afsluttet i januar 1999, og anlægsomkostningerne udgjorde 65,8 mio. ECU.

94/07/61//008, Forbedring af spildevandsrensningen og kloakeringen i Killarney.

Udvidelse af Killarney's rensningsanlæg og kloaknet til betjening af større turist-, industri- og boligområder. Projektet blev afsluttet i juni 1999. Anlægsomkostningerne udgjorde 15,3 mio. ECU.

93/07/61//038 og 94/07/61/019, Regionalt vandforsyningssystem i Lough Mask.

Udvidelse af det eksisterende vandforsyningssystem med nye hovedvandledninger og distributionsnet samt et reservoir. Projektet blev afsluttet i marts 1997. Anlægsomkostningerne udgjorde 25,8 mio. ECU

Portugal

93/10/61/002, Udvidelse af vandbehandlingssystemet i Asseiceira.

Udvidelse af vandbehandlingssystemet til betjening af Stor-Lissabon og Tejo-regionerne. Ved udvidelsen blev der installeret otte nye hurtige gravitationsfiltre og én slamkoncentrator. Projektet blev afsluttet i september 1996. Anlægsomkostningerne udgjorde 4,9 mio. ECU.

94/10/61/016, Castelo de Bode-ledningen.

Udvidelse af Castelo do Bode-ledningsnettet til forsyning af Stor-Lissabon og Tejo-regionerne. Projektet blev afsluttet i juli 1996. Anlægsomkostningerne udgjorde 27,1 mio. ECU.

94/10/61/015, Odeleite Beliche-vandsystemet.

Anlæg af Odeleite-dammen, hovedvandledning, pumpestation og første fase af Tavira's vandbehandlingsanlæg. Projektet blev afsluttet i juli 1998. Anlægsomkostningerne udgjorde 101 mio. ECU.

BILAG V Efterfølgende evalueringer på transportområdet

Spanien

93/11/65/012, Øst-ringvej i Valladolid - Samhørighedsfondsstøtte 26,2 mio. ECU.

93/11/65/018, Motorvej Trinidad-Montgat - Samhørighedsfondsstøtte 37,1 mio. ECU.

93/11/65/003, Bailén-Granada, første fase - Samhørighedsfondsstøtte 7,9 mio. ECU.

94/11/65/003, Bailén-Granada-motorvejen, anden fase - Samhørighedsfondsstøtte 309,3 mio. ECU.

93/11/65/023, Ribadesella-Luarca-motorvejen - Samhørighedsfondsstøtte 16,5 mio. ECU.

93/11/65/024, Madrid-Valencia Jativa-jernbanelinjen - Samhørighedsfondsstøtte 64,2 mio. ECU.

93/11/65/027, VTS Nordatlanten, Finisterre-Coruña - Samhørighedsfondsstøtte 18,4 mio. ECU.

93/11/65/029, VTS Sydatlanten, Sta.Cruz de Tenerife - Samhørighedsfondsstøtte 18,4 mio. ECU.

94/11/65/001, Motorvej A-6 Madrid - Samhørighedsfondsstøtte 75,6 mio. ECU.

94/11/65/004, Lérida-omfartsvejen - Samhørighedsfondsstøtte 83,1 mio. ECU.

94/11/65/008, Costa del Sol-San Roque-motorvejen - Samhørighedsfondsstøtte 34,7 mio. ECU.

94/11/65/009, Luarca-omfartsvejen - Samhørighedsfondsstøtte 24,6 mio. ECU.

94/11/65/010, Gijon-ringvejen - Samhørighedsfondsstøtte 50,7 mio. ECU.

94/11/65.011, Novellana-Cadavedo-vejen - Samhørighedsfondsstøtte 28,3 mio. ECU.

95/11/65/008, Tværgående Cataluña-akse: Lérida-Gerona - Samhørighedsfondsstøtte 53,9 mio. ECU.

96/11/65/002, Tværgående Cataluña-akse: Artés-Sta.Maria d'Oló - Samhørighedsfondsstøtte 19,3 mio. ECU.

94/11/65/009-011 og 93/11/65/023 under ét, Cantábrico-motorvejen. Novellana-Cadavedo-Luarca-Ribadesella.

Irland

93/07/65/026, Belview-kajen i Waterford-havnen - Samhørighedsfondsstøtte 4,0 mio. ECU.

93/07/65/015, Færgehavnsterminal Cork Ringaskiddy - Samhørighedsfondsstøtte 7,5 mio. ECU.

93/07/65/008, N1 Balbriggan-omfartsvejen - Samhørighedsfondsstøtte 3,1 mio. ECU.

93/07/65/014, Galway-tilkørselsvej (øst) - Samhørighedsfondsstøtte 8,4 mio. ECU.

95/07/65/003, N-25 Dunkettle-Carrightowill-omfartsvejen - Samhørighedsfondsstøtte 27,2 mio. ECU.

Portugal

93/10/65/001, Linha do Norte - jernbaneforbedringer - Samhørighedsfondsstøtte 32,1 mio. ECU.

93/10/65/005, Pamela-Marateca-vejen - Samhørighedsfondsstøtte 15,5 mio. ECU.

93/10/65/032, Marateca-Montemor-vejen - Samhørighedsfondsstøtte 46,6 mio. ECU.

93/10/65/033, Atalaia-Abrantes-motorvejen - Samhørighedsfondsstøtte 33,8 mio. ECU.

95/10/65/001, Rocha-Conde de Ovidos-kajen (havn) - Samhørighedsfondsstøtte 7,7 mio. ECU