52001DC0278

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET - DEN HALVÅRLIGE AJOURFØRING AF RESULTATTAVLEN VEDRØRENDE FREMSKRIDT HEN IMOD OPRETTELSEN AF ET OMRÅDE MED "FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED" I EU - (FØRSTE HALVDEL AF 2001)

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning

2. fælles asyl- og indvandringspolitik

2.1. Partnerskab med hjemlandene

2.2. Et fælles europæisk asylsystem

2.3. Retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere

2.4. Forvaltning af indvandrerstrømme

3. Et ægte, europæisk retligt område

3.1. Bedre adgang til domstolene og tilsvarende organer i Europa

3.2. Gensidig anerkendelse af retsafgørelser

3.3. Større konvergens på det civilretlige område

4. Kriminalitetsbekæmpelse på EU-plan

4.1. Kriminalitetsforebyggelse på EU-plan

4.2. Udbygning af samarbejdet om kriminalitetsbekæmpelse

4.3. Bekæmpelse af visse former for kriminalitet

4.4. Særlige foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge

5. Emner vedrørende indre og ydre grænser og visumpolitik, gennemførelse af EF-traktatens artikel 62 og konvertering af Schengen-reglerne

6. Unionsborgerskab

7. Samarbejde om narkotikabekæmpelse

8. Styrket indsats udadtil

9. Andre igangværende initiativer

1. Indledning

Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 opfordrede Kommissionen til at "fremsætte forslag om en passende resultattavle" med det formål "konstant at overvåge de fremskridt, der gøres i retning af at gennemføre de nødvendige foranstaltninger og overholde den tidsplan", der er fastsat i Amsterdam-traktaten, Wien-handlingsplanen og konklusionerne fra Tammerfors med henblik på at oprette et "område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". Som svar på denne opfordring forelagde Kommissionen i marts 2000 Rådet og Europa-Parlamentet en meddelelse (KOM(2000) 167 af 24. marts 2000) med titlen "Resultattavle vedrørende fremskridt hen imod oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU". En konsolideret version med præciseringer på baggrund af kommentarer, der er modtaget fra en række medlemsstater enten under Rådets samling den 27. marts 2000 eller senere, blev udsendt den 29. maj 2000.

Kommissionen lovede i sin tid at foretage en ajourføring af resultattavlen én gang i hver formandskabsperiode. Den første af disse halvårlige ajourføringer blev forelagt i november 2000 under det franske formandskab (KOM(2000)782 af 30.11.2000). Ligesom udgaven fra november 2000 indebærer nærværende halvårlige ajourføring ingen ændringer for så vidt angår formen og de omfattede mål.

Men i denne udgave fra maj 2001 er der imidlertid indføjet et nyt kapitel, hvori anføres en række initiativer, som medlemsstaterne har truffet i tilknytning til konklusionerne fra Tammerfors og Wien-handlingsplanen.

De vigtigste ændringer findes i kolonnen "Status", der indeholder de mål med "glidende tidshorisont" for alle institutioner og medlemsstater, som blev fastsat i konklusionerne fra mødet i Tammerfors, og som gør det muligt at måle fremskridtene i retning af at gøre EU til et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

I denne udgave af resultattavlen, hvis opbygning ganske vist ikke er ændret, tages der hul på de overvejelser, som institutionerne må gøre sig fra nu af og frem til Det Europæiske Råd i Laeken i december 2001, hvor man skal vurdere de fremskridt, der er gjort med at få oprettet et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dette er i overensstemmelse med konklusionerne fra Tammerfors, og spørgsmålet blev på ny drøftet på Det Europæiske Råd i Stockholm.

Siden sidste udgave i november 2000 har institutionerne fortsat deres arbejde. Kommissionen har bl.a. forelagt lovgivningsforslag og/eller meddelelser vedrørende en visum-standardformular, minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere, retsstillingen for fastboende udlændinge, gensidig anerkendelse af afgørelser om forældremyndighed, omarbejdning af fællesskabsinstrumenter vedrørende opholdsret, styrkelse af sikkerheden i informationssamfundet og - for så vidt angår narkotikahandel: fælles definitioner, fælles bestemmelser om, hvad der er strafbart, og fælles sanktioner.

Desuden har visse medlemsstater fremlagt initiativer, der nu ligger på Rådets bord.

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse om de forskellige forslag, det har fået forelagt, og det har ikke tøvet med at afgive negativ udtalelse, når forslagenes indhold efter dets opfattelse ikke eller kun delvis svarede til de fastlagte politiske retningslinjer.

Hvad angår de instrumenter, der er vedtaget, eller som kan forventes vedtaget under det svenske formandskab, kan bl.a. nævnes rammeafgørelsen om ofres retsstilling, etablering af den midlertidige Eurojust-enhed, der i december skulle blive erstattet af den endelige enhed, midlertidig beskyttelse, det civilretslige net og det kriminalpræventive net.

Følgende resultatopgørelse viser, at der er opstået visse forsinkelser, og at der mangler synlige og konkrete foranstaltninger på visse områder. Desuden må det erkendes, at en række foranstaltninger, der ifølge Wien-handlings planen og Det Europæiske Råd i Tammerfors skulle være gennemført inden april 2001, ikke gennemføres til tiden. Dette er f.eks. tilfældet med visse instrumenter vedrørende asyl, bekæmpelse af visse former for kriminalitet såsom korruption, narkotikahandel og edb-kriminalitet. Ratifikationen af udleveringskonven tionerne og gennemførelsen af konventionen om gensidig retshjælp og andre dele af den gensidige bistand er ligeledes forsinket.

Vi bærer alle en del af ansvaret herfor. Det er korrekt, at Kommissionen har forelagt visse forslag med forsinkelse i forhold til de tilsagn, der oprindelig blev givet. Disse forsinkelser drejer sig om revisionen af Rom-konventionen om ansvar uden for kontraktforhold, fælles definitioner, fælles regler for, hvad der er strafbart, og fælles sanktioner for så vidt angår narkotikahandel og forslaget om revision af Dublin-konventionen. Men Kommissionen vil inden sommer ferien kunne forelægge alle forslag vedrørende fastlæggelse af en asyl- og indvandringspolitik i overensstemmelse med de principper, der blev fastlagt i Tammerfors. Rådet er endnu ikke nået til enighed om bl.a. Kommissionens forslag om familiesammenføring, og en lang række konventioner er endnu ikke blevet ratificeret af alle 15 medlemsstater.

Og ikke desto mindre er arbejdet som nævnt ovenfor gået videre uden afbrydelse. Visse bestræbelser har dog vedrørt punktuelle aktioner, der kun har haft en marginal effekt. Det forventes, at Det Europæiske Råd i Laeken ikke vil nøjes med at evaluere de opnåede resultater, men også vil beskæftige sig med de aktioner, der ikke er blevet gennemført.

Resultattavlen viser også de tilfælde, hvor de påtænkte aktioner ikke gennem føres på den forventede måde. Det gælder f.eks. bekæmpelsen af skattesvig og de instrumenter, der skal supplere bekæmpelsen af hvidvaskning af penge.

Vi bør derfor nærmere overveje, dels hvorledes opgaverne skal prioriteres, dels hvorledes vi på den mest effektive måde kan nå målene inden for de fastsatte frister og derved få sat gang i arbejdet på de områder, hvor de største forsinkelser har kunnet konstateres.

2. fælles asyl- og indvandringspolitik

De særskilte, men indbyrdes forbundne spørgsmål asyl og indvandring kræver, at der udformes en fælles EU-politik, der skal omfatte følgende elementer:

2.1. Partnerskab med hjemlandene

Der skal udvikles en samlet strategi for indvandring, som tager fat på de politiske spørgsmål samt spørgsmålene menneskerettigheder og udvikling i hjem- og transitlandene og hjem- og transitregionerne, baseret på partnerskab med de berørte lande og regioner og med det formål at fremme fælles udvikling.

>TABELPOSITION>

2.2. Et fælles europæisk asylsystem

Formålet er at sikre en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genève-konventionen, hvorved det garanteres, at ingen sendes tilbage til forfølgelse, dvs. at "non-refoulement"-princippet opretholdes.

På længere sigt bør der etableres en for hele EU gældende fælles asylprocedure og ensartet status for dem, der indrømmes asyl.

Asylansøgeres ret til at bevæge sig mellem medlemsstaterne bør begrænses.

Aftale om en midlertidig beskyttelsesordning for fordrevne personer vil aktivt blive søgt opnået på grundlag af solidaritet mellem medlemsstaterne.

>TABELPOSITION>

2.3. Retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere

Der vil ske en indbyrdes tilnærmelse af betingelserne for tredjelandsstats borgeres indrejse og ophold på grundlag af en fælles vurdering af den økonomiske og befolkningsmæssige udvikling i EU samt af situationen i hjemlandene.

En integrationspolitik bør sigte mod at indrømme tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig på en medlemsstats område (og især personer, der har opholdt sig i længere tid i den pågældende medlemsstat), rettigheder og pligter, der kan sidestilles med dem, der gælder for EU-borgere, og endvidere støtte ikke-forskelsbehandling og bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

>TABELPOSITION>

2.4. Forvaltning af indvandrerstrømme

Forvaltningen af indvandrerstrømme bør forbedres i alle dens faser gennem nært samarbejde med hjem- og transitlande.

Bekæmpelsen af ulovlig indvandring vil blive styrket gennem bekæmpelse af de involverede net af kriminelle, samtidig med at ofrenes rettigheder vil blive beskyttet.

>TABELPOSITION>

3. Et ægte, europæisk retligt område

Formålet er at give borgerne i hele EU en fælles retsfølelse. Retsvæsenet må opfattes som noget, der letter folks dagligliv og forfølger dem, der truer friheden og sikkerheden for den enkelte eller samfundet som helhed. Det indebærer både bedre adgang til domstolene og et fuldt udbygget retligt samarbejde mellem medlemsstaterne.

3.1. Bedre adgang til domstolene og tilsvarende organer i Europa

I et ægte, europæisk retligt område bør enkeltpersoner og virksomheder have lige så let adgang til domstole og myndigheder i andre medlemsstater som i deres egen, og de retlige og administrative systemer i medlemsstaterne må ikke være så komplicerede, at det forhindrer dem i eller på forhånd får dem til at opgive at udøve deres rettigheder.

>TABELPOSITION>

3.2. Gensidig anerkendelse af retsafgørelser

Et ægte retsområde må give privatpersoner og erhvervsdrivende retssikkerhed. Derfor bør domme og andre retsafgørelser respekteres og fuldbyrdes over hele EU.

Øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme vil sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen kunne lette samarbejdet mellem myndighederne og fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettigheder. Derfor støttes princippet om gensidig anerkendelse, der bør være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU både på det civil- og det strafferetlige område.

På det civilretlige område:

>TABELPOSITION>

På det strafferetlige område:

>TABELPOSITION>

3.3. Større konvergens på det civilretlige område

For at smidiggøre det retlige samarbejde og give bedre adgang til domstolene må der skabes større overensstemmelse og konvergens mellem retssystemerne.

>TABELPOSITION>

4. Kriminalitetsbekæmpelse på EU-plan

Der bør sikres en afbalanceret udvikling af kriminalitetsbekæmpende foranstaltninger på EU-plan, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af grov organiseret, grænseoverskridende kriminalitet, samtidig med at enkeltpersoners og økonomiske aktørers frihed og juridiske rettigheder beskyttes.

I denne forbindelse er opmærksomheden især rettet imod den "Europæiske Unions strategi for begyndelsen af det nye årtusinde" vedrørende forebyggelse og kontrol af organiseret kriminalitet. Nogle supplerende foranstaltninger, som går ud over konklusionerne fra Tammerfors, og som der stilles krav om i henstillingerne vedrørende denne strategi, er blevet inkluderet i dette kapitel.

4.1. Kriminalitetsforebyggelse på EU-plan

Skal en politik til bekæmpelse af alle former for kriminalitet være effektiv, må den omfatte tværgående, præventive foranstaltninger.

Kriminalpræventive aspekter må indarbejdes i alle aktioner og programmer til kriminalitetsbekæmpelse på EU-plan og nationalt plan.

Man bør fremme samarbejdet mellem nationale præventive organisationer, samtidig med at man prioriterer visse områder.

>TABELPOSITION>

4.2. Udbygning af samarbejdet om kriminalitetsbekæmpelse

I et ægte retsområde må kriminelle ikke kunne udnytte eventuelle forskelle mellem medlemsstaternes retssystemer.

Hvis borgerne skal sikres et højt beskyttelsesniveau, må der skabes et tættere samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder. Med det formål må der drages størst mulig fordel af samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder, når de efterforsker grænseoverskridende tilfælde.

Amsterdam-traktaten gav Europol ny beføjelser og erkendte derved den helt centrale rolle, som organet spiller for samordningen på EU-plan af arbejdet med at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet.

>TABELPOSITION>

4.3. Bekæmpelse af visse former for kriminalitet

Med hensyn til de nationale straffelove bør bestræbelserne på at vedtage fælles definitioner, fælles regler for, hvad der er strafbart, og fælles sanktioner i første omgang koncentreres om et begrænset antal sektorer af særlig relevans. For at beskytte enkeltpersoners og økonomiske aktørers frihed og juridiske rettigheder er der således behov for at indgå aftaler om ovennævnte forhold for så vidt angår alvorlig organiseret, grænseoverskridende kriminalitet.

>TABELPOSITION>

4.4. Særlige foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge

Hvidvaskning af penge er af central betydning i organiseret kriminalitet. Derfor må der træffes foranstaltninger for at udrydde fænomenet, og der må tages konkrete skridt til at opspore, indefryse, beslaglægge og konfiskere udbyttet fra strafbare forhold.

>TABELPOSITION>

5. Emner vedrørende indre og ydre grænser og visumpolitik, gennemførelse af EF-traktatens artikel 62 og konvertering af Schengen-reglerne

>TABELPOSITION>

6. Unionsborgerskab

>TABELPOSITION>

7. Samarbejde om narkotikabekæmpelse

Narkotikaproblemet udgør en trussel for den enkelte og for samfundet og bør derfor søges løst på en samlet, tværfaglig og integreret måde. EU's narkotikastrategi for perioden 2000-2004 vil også blive vurderet midtvejs og ved periodens slutning med hjælp fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug samt Europol.

>TABELPOSITION>

8. Styrket indsats udadtil

EU understreger, at alle Unionens beføjelser og de instrumenter, den har til rådighed, ikke mindst når det drejer sig om forbindelserne udadtil, må anvendes på en integreret og sammenhængende måde ved opbygningen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Hensynet til retlige og indre anliggender må integreres i udformningen og gennemførelsen af EU's øvrige politikker og aktiviteter.

>TABELPOSITION>

9. Andre igangværende initiativer

>TABELPOSITION>